Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer"

Transkript

1 Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer

2 Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed oplag, marts 2007 Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, fotografisk eller anden udnyttelse af denne folder eller dele deraf er uden forfatterens skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser samt fotokopiering i henhold til overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

3 Indhold 1. Indledning 4 2. Lønstatistik til lokale forhandlinger 5 Lønstatistikker - FLD 6 Lønbegreber i statistikken fra Det Fælleskommunale Løndatakontor 6 Beregning baseret på personer ansat i hele måleperioden 8 Afslutning 8 3. Det økonomiske råderum 9 Forlodsfinansieringen 9 Elementer der indgår i det lokale økonomiske råderum 11 Budgetfasen 13 I MED-rammeaftalen: ( 7, 8, 9) 14 I TR/SU-aftalen: ( 16) Udmøntningsgarantien 19 Udmøntningsgarantien 19 Tidsplan 20 Midler og forbrug 21 Hvis udmøntningsgarantien ikke er opfyldt 22

4 1. Indledning Sundhedskartellet har indgået overenskomster med arbejdsgiverparterne i regionerne og kommunerne. Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der aftalt en ny lønmodel for Sundhedskartellets grupper. Lønmodellen forudsætter, at der sker en lokal løndannelse, og at denne tager afsæt i de fire funktionsområder: kerneområdet, det udviklingsmæssige, det pædagogiske, det ledelsesmæssige samt den lokale personalepolitik. I aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets grupper er fastsat de nærmere spilleregler for den lokale lønudvikling. Aftalen giver mulighed for, at man lokalt kan forhandle både oprykning af trin samt tillæg. Desuden er der aftalt, at der ikke kan gives tillæg på mindre end kr. 6100, til ikke-ledende medarbejdere. Og så er der aftalt en udmøntningsgaranti, der sikrer, at der også bliver brugt de lønmidler til lokale forhandlinger med Sundhedskartellets grupper, som de centrale parter har afsat. Endelig er der aftalt procedurer, som skal være med til at styrke det lokale samarbejde sundhedskartellets organisationer imellem. Til brug for de lokale parter som drøfter og forhandler den lokale løndannelse, har Sundhedskartellet udarbejdet denne pjece. Pjecen henvender sig direkte til dig som tillidsrepræsentant eller organisationsrepræsentant, som står over for at skulle gennemføre de lokale lønforhandlinger. Pjecen er opbygget således, at der først gives en intro til, hvordan du kan arbejde med lønstatistikker, som et redskab til at skaffe bedre overblik, samt gode argumenter i en lønforhandlingssituation. I anden del af pjecen bliver økonomien til de lokale forhandlinger gennemgået. Her vil du kunne få viden om hvilke økonomiske midler, der er til rådighed til de lokale forhandlinger. Der er i overensomsten afsat penge til de lokale forhandlinger. Men derud over er der også penge at hente i det såkaldte økonomiske råderum. I tredje del af pjecen bliver gennemsnitsløngarantien samt udmøntningsgarantien gennemgået. Det er disse garantier, som skal være med til at sikre, at der nu også bliver brugt så mange penge til den lokale løndannelse for Sundhedskartellets grupper, som de centrale parter har afsat og forudsat. Med pjecen vil du forhåbentligt kunne komme et skridt nærmere på de tre vigtigste elementer i en vellykket lønforhandling: Forberedelse, forberedelse og forberedelse.

5 2. Lønstatistik til lokale forhandlinger Et godt udgangspunkt for vellykkede lokale forhandlinger er, at begge parter er enige om de bagvedliggende forudsætninger herunder gruppens lønsum og lønudvikling. For at sikre et fælles lønstatistisk grundlag for de lokale forhandlinger har Sundhedskartellet indgået en aftale om Statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger. Efter denne aftale skal regionen/kommunen mindst én gang om året fremlægge det nødvendige lønstatistiske materiale. Af aftalen fremgår også nogle minimumskrav til statistikken. Du har kun krav på lønstatistik for en gruppe, såfremt der er mindst 5 fuldtidsstillinger (årsværk) i denne. De væsentligste krav til statistikken er Statistikken skal udarbejdes for de enkelte stillingskategorier dvs. stillingskategorier der er nævnt i overenskomsten. Det skal være mulig at få en opdeling på: alle ansatte, samt ansatte begge år i samme stilling sidstnævnte lønbegreb giver et udtryk for, hvorledes lønudviklingen har været for de faste medarbejdere. Statistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn og lønudvikling fordelt på løndele: - Grundløn - Tillæg - Genetillæg (også kaldet ulemper eller særydelser) - Feriegodtgørelse - Pension Tillæggene skal fordeles på centralt aftalte og lokalt aftalte tillæg Lønstatistikken skal være opdelt på køn

6 ? Hvilke statistikker har jeg krav på? Langt de fleste regioner og kommuner råder over et lokalt statistikprogram, som giver mulighed for at udarbejde statistikker, der ligger ud over ovennævnte minimumsbetingelser. Du vil derfor i mange tilfælde kunne få en mere detaljeret statistik ved henvendelse til de lokale arbejdsgivere men det er ikke noget, de er forpligtigede til at udlevere. Dog fremgår det af aftalen, at hvis en part ønsker at lade en anden statistik indgå i de lokale forhandlinger, skal en kopi af denne udleveres til forhandlingsmodparten. Ansatte i sygehussektoren kan finde supplerende lønstatistik på hjemmesiden På det primærkommunale område kan der findes supplerende statistik på www. danmarkskortet.dk. Lønstatistikker - FLD Lønstatistik for kommunale og regionale arbejdspladser udarbejdes hovedsagelig af Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). Det vil ofte være statistik fra FLD s systemer du som tillidsrepræsentant vil blive præsenteret for. Der kan derfor være særlig grund til at interessere sig for denne. Der arbejdes i FLD-statistikken med 3 lønbegreber: Nettoløn, bruttoløn og samlet løn. Af figuren nedenfor fremgår, hvorledes disse lønbegreber er sammensat. Lønbegreber i statistikken fra Det Fælleskommunale Løndatakontor Det ene lønbegreb er ikke mere rigtigt end de andre, men man skal nøje overveje, hvilket lønbegreb der er det rigtige i en given sammenhæng. Når man ønsker at sammenligne løn og lønudvikling på tværs af grupper, er nettolønsbegrebet ofte at foretrække. Nettolønnen påvirkes ikke af sæsonbetonede udsving i genebetalingen, og er således det mest stabile lønbegreb.

7 Lønnen er i FLD statistikken opdelt på nogle hovedkomponenter Grundløn (værdien af det løntrin en nyuddannet bliver indplaceret på) Faste tillæg (såvel centralt som lokalt aftalte og såvel erfaringsbaserede som andre tillæg indeholder også engangsbeløb!) Genetillæg (kan også være betegnet særydelser eller ulemper ) Pension (det samlede pensionsbidrag herunder ATP-bidrag) Særlig feriegodtgørelse (er i ferieaftalen aftalt til 1,5 %) Overarbejde (er som hovedregel ikke med i statistikkerne) Ved beregning af lønudvikling, gennemsnitslønninger o.l. omregnes antallet af ansatte til fuldtidsbeskæftigede, hvilket er det som i andre sammenhænge kaldes årsværk (eller rettelig månedsværk ). En person der har været halvtidsansat i en halv måned, vil udgøre 1/4 fuldtidsbeskæftiget.

8 Beregning baseret på personer ansat i hele måleperioden FLD-statistikken giver også mulighed for at foretage en afgrænsning af populationen til kun at omfatte identiske personer, dvs. personer som var ansat i såvel start- som i slutmåneden i den periode der måles for. Ved denne metode undgår man, at personale der ikke har været ansat hele året (tiltrådte, fratrådte, vikarer, eller andre) får nogen betydning for opgørelsen af lønudviklingen. Man kan sige, at denne opgørelsesmetode viser lønudviklingen for det faste personale. Afgrænsningen kan yderligere indsnævres til personer, som har været ansat i samme stilling i begge perioder. Herved udelader man bl.a. personer, som har fået en avancementsstilling i løbet af året. Nogle lokale arbejdsgivere vil få udarbejdet lønstatistik fra deres egne lønkontorer. Disse vil typisk trække på systemer udviklet ad KMD (Kommunedata) eller Silkeborg Løn. Disse statistikker kan variere meget i indhold og udseende. Hvis du bliver præsenteret for en sådan statistik bør du stille spørgsmål til de anvendte afgrænsninger og begreber. Afslutning De mange statistikker og de mange begreber giver ofte anledning til dårlig kommunikation vedrørende lønstatistik. Statistikkerne er der som sådan ikke noget galt med, men ofte bliver de udlagt på en måde, som der ikke er belæg for. Når man støder på udsagn om løn og lønstatistik som er uventede, er der et par gode råd: Forhold dig kritisk til lønstatistik Er der uventede resultater - så prøv at undersøge, om de definitioner og den afgrænsning der er foretaget i statistikken, er relevant i forhold til den problemstilling der beskrives Overvej, om der, i de forhold, statistikken beskriver, er sket en særlig udvikling, som kan begrunde resultatet.! Gode råd

9 3. Det økonomiske råderum De centrale parter har igennem overenskomsterne aftalt, at der skal afsættes en bestemt andel af lønsummen til brug for de lokale lønforhandlinger på arbejdspladserne. Denne andel udgør minimum for, hvilke midler der lokalt er at forhandle om. Men de centralt afsatte lønmidler er ikke de eneste, der kan indgå i en forhandling. Lokalt er der ofte mange andre midler, som man med gode argumenter kan forsøge at få fat i ved de lokale forhandlinger. Nedenfor beskrives nærmere, hvilke andre midler, der lokalt kan indgå i forhandlingerne. Når en arbejdsgiver afviser et berettiget lønkrav med en begrundelse om, at der ikke er flere lønmidler, eller at man allerede har brugt, hvad der er afsat til lokale forhandlinger, kan en henvisning til det økonomiske råderum ofte medføre yderligere drøftelser. For at kunne forstå, hvad der ligger i det økonomiske råderum, er det nødvendigt at have en forståelse for, hvilke lønmidler der er afsat i overenskomsterne til lokal forhandling. Disse midler betegnes også som de forlodsfinansierede midler, eller forlodsfinansieringen. Det økonomiske råderum består af de forlodsfinansierede midler samt en række andre faktorer, der kan bevæge sig i løbet af året. Forlodsfinansieringen Ved overenskomstforhandlingerne i 1987 blev der for første gang afsat penge til lokal forhandling. Ved de efterfølgende overenskomstfornyelser er der i varierende omfang afsat yderligere penge til lokale forhandlinger. Der er også gennemført centrale lønændringer, hvor der er finansieret en forventet lokal lønglidning. Samlet set kan det opgøres, at ca. 8 % af lønsummen i dag udgøres af lokalt forhandlede løndele. På Sundhedskartellets forhandlingsområde er der i indeværende overenskomstperiode aftalt følgende forlodsfinansiering, for perioden frem til 1. april 2008:

10 8 i Aftale om lokal løndannelse Stk. 1: For ledende personale er der afsat i alt 2,5 % af personalegruppernes lønsummer ekskl. særydelser til lokal løndannelse. Midlerne fordeles således, at 1,25 % af lønsummen ekskl. særydelser er til rådighed pr. den og 1,25 % af lønsummen ekskl. særydelser er til rådighed pr. den For ikke-ledende personale er der afsat 1,25 % af personalegruppernes lønsummer ekskl. særydelser til lokal løndannelse. Midlerne er til rådighed pr. den Midlerne indgår i den enkelte (amts/region)kommunes samlede råderum til lokal løndannelse. Midlerne er således ikke organisationsopdelte. Stk. 2: Ud over de afsatte nye midler jf. stk. 1, er der midler til rådighed til lokal løndannelse jf. Bilag 1 til aftalen om lokal løndannelse (Det lokale økonomiske råderum). For at sikre, at der ved de lokale lønforhandlinger, som minimum bliver brugt de midler som er blevet afsat til forlodsfinansiering, er der af overenskomstparterne aftalt en udmøntningsgaranti. Udmøntningsgarantien beskrives nærmere sidst i denne pjece.? Er de enkelte faggrupper sikret deres andel af midlerne? 10

11 Elementer der indgår i det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske råderum påvirkes først og fremmest af budgettet, det hidtidige budgetforbrug og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende igennem af året. En betydelig ændring af råderummet kan være i forbindelse med personaleomsætning. Dette kan fx være når en yngre og mere uerfaren, og derved lavere lønnet medarbejder erstatter en ældre, mere erfaren og højere lønnet medarbejder. Herved skal der bruges færre lønmidler, end der var afsat i budgettet. Og på den måde bliver der således frigjort differencen mellem lønnen for den lavere lønnede nyansatte? Hvad er tilbageløbsmidler? og den højere lønnede fratrådte ældre og erfarne medarbejder. Dette betegnes ofte som tilbageløbsmidler.? Kan ledelsen selv bestemme om tilbageløbsmidlerne bruges på løn? De frigjorte lønmidler kan arbejdsgiveren i princippet frit disponere over, og der er derfor en risiko for, at de bliver brugt til at udfylde et hul et andet sted i budgettet eller måske til aflønning af andre faggrupper. Men kendskabet til de frigjorte midler gør det lettere at få fat i dem. Derfor er det en god ide, at rejse krav hvor de frigjorte lønmidler indgår. Under den lokale forhandlingen kan du derfor med fordel henvise direkte til de frigjorte midler (tilbageløbsmidlerne) fra en given situation. Også vakance-situationer vil kunne frigøre en betydelig andel af lønmidler til det økonomiske råderum. Ikke sjældent sker det, at når en medarbejder fratræ- 11

12 der, så kan der gå et par måneder før stillingen bliver genbesat. Her bliver der således frigjort lønmidler svarende til de lønudgifter, der er forudsat i budgettet, hvor det typisk er forudsat, at stillingen er besat hele året.? Hvad påvirker det økonomiske råderum? 1. Personaleomsætning, eksempelvis hvor medarbejdere med et langt anciennitetsforløb erstattes med medarbejdere uden eller med et kortere anciennitetsforløb. 2. Personalesammensætning, eksempelvis erstatning af længerevarende uddannet personale med korterevarende uddannet personale eller omvendt. (fx når en sygeplejerske erstattes med en sosu-hjælper). 3. Overgangstillæg der bortfalder. 4. Effektivisering/ændret arbejdstilrettelæggelse eventuelt udmøntet som resultatløn 5. Forhåndsaftaler. 6. Bestemmelser i overenskomst, hvorefter der, for eksempelvis en uddannelse eller en særlig funktion, lokalt skal aftales en løn. 7. Vakancesituationer og andre fraværssituationer. 8. ikke-lønkroner konverteres til lønkroner, hvis det er muligt efter den lokalt valgte økonomistyringsform, eller omvendt. 9. Eventuel overførsel af overskud henholdsvis underskud for et budgetår til et efterfølgende budgetår. 10. Øget indtjening, hvis den lokale styringsform tillader, at den bruges helt eller delvist til løn. 11. Puljer, som lokalt er afsat for at kunne bruges, hvor der er et særligt behov. 12. Central finansiering af afledte lokale effekter. 12

13 Du skal også være opmærksom på, at det økonomiske råderum kan blive indskrænket ved fx at genbesætte en stilling med en mere erfaren medarbejder, end den fratrådte medarbejder. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det økonomiske råderum ikke er en pulje, og det er heller ikke forhåndsopdelt på de enkelte faggrupper eller organisationer. Der er således ikke noget formelt loft på, hvor meget der kan bruges til de lokale lønforhandlinger. Derfor vil det være den forhandler, som er bedst forberedt, og som har de bedste argumenter, herunder kendskab til hvilke midler der kan inddrages i forhandlingen, som har størst sandsynlighed for at lykkes med at komme igennem med sine krav. Sundhedskartellet har sammen med arbejdsgiverne udarbejdet en liste med 12 punkter, som opremser elementer, der sammen med forlodsfinansieringen kan påvirke det økonomiske råderum i opad eller nedadgående retning jf. bilag 1 til aftalen om lokal løndannelse: (Gengivet på side 12) De oplistede elementer er de vigtigste faktorer, der påvirker det økonomiske råderum. Men listen er ikke udtømmende. Du skal være opmærksom på, at nogle af elementerne giver mulighed for varige tildelinger, mens andre fx vakancesituationer, giver mulighed for engangsbeløb. Budgetfasen Ovenfor er nævnt en række elementer der påvirker det økonomiske råderum. Men allerede i budgetfasen, hvor det kommende års budget bliver behandlet, har du gode muligheder for at påvirke og sikre, at så mange midler som muligt bliver afsat til løn.? Kan jeg påvirke det økonomiske råderum? 13

14 14 Det er netop i budgetfasen, at den enkelte kommune/region og institution tager stilling til, hvor meget der i det kommende budgetår kan anvendes til løn, herunder hvor meget der skal afsættes til dækning af de lønforbedringer mv. som overenskomsterne forudsætter (fx de aftalte generelle lønreguleringer, centralt aftalte trinforbedringer, forlodsfinansiering mv.). Derfor er det vigtigt, at du allerede i budgetfasen gør din indflydelse gældende. Det er vigtigt, at politikerne i byrådet eller regionsrådet holdes fast på at sikre en fornuftig balance mellem, hvilke forventninger de har til aktivitetsog serviceniveauet på den ene side, og den samlede lønudvikling på den anden side. Det er ikke meningen, at medarbejderne gennem en lav lønudvikling skal være med til at finansiere et serviceniveau, som kommunen eller regionen i virkeligheden ikke har råd til. I TR/SU-aftalen såvel som i de lokale MED-aftaler, indgået i henhold til MEDrammeaftalen, er der aftalt muligheder for, at du som medarbejderrepræsentant kan få indflydelse på budgettet. Ligeledes kan du i drøftelsen af budgettet, såvel som i drøftelserne om lønpolitikken, drøfte de faktorer, der påvirker det økonomiske råderum. Kommunen, Regionen eller institutionen har pligt til at drøfte det økonomiske råderum i de respektive MED- og samarbejdsorganer. I MED-rammeaftalen: ( 7, 8, 9) Påhviler det ledelsen at informere om alle væsentlige forhold af betydning for arbejds- og personaleforhold. Pligt til at fastlægge retningslinier i bl.a. kommunens og regionens hovedudvalg om procedurer for drøftelse af budgetforslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder hvornår og på hvilket grundlag, drøftelsen skal finde sted. Det er fastlagt, at hovedudvalget skal mødes, normalt en gang om året, med den politiske ledelse for at drøfte budgetforslagets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Denne drøftelse skal ske på et så tidligt tidspunkt i budgetbehandlingen, at medarbejderrepræsentanternes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens/amtsrådets beslutninger.

15 I TR/SU-aftalen: ( 16) Ledelsen skal informere om alle væsentlige forhold af betydning for arbejds- og personaleforholdene, og Orientere samarbejdsudvalget med henblik på at drøfte blandt andet forslag til budgetter og regnskab. Det er også vigtigt, at du som medarbejderrepræsentant søger indflydelse på fastlæggelsen af principper for, i hvilke situationer lønbudgettet også kan reguleres i løbet af året, så det undgås, at fx en højere udmøntning af reguleringsordningen end forudsat eller øgede udgifter til barsel mv. mindsker råderummet til den lokale løndannelse. Tilsvarende bør du sikre, at der i budgettet også levnes plads til forventelige dispositioner, som vil påvirke det økonomiske råderum. Dette kunne fx være, hvis du allerede ved, at der skal iværksættes ekstraordinært overarbejde i større omfang, eller hvis fx en større andel af medarbejderne i løbet af året vil oprykke til et højere trin i lønmodellen som følge af en bestemt anciennitet.? Hvad med de afledte effekter? Også de såkaldte afledte effekter skal der være plads til i budgettet. Afledte effekter er betegnelsen for de følgevirkninger, som de centrale overenskomstparter er blevet enige om vil ske ude lokalt, i forbindelse med gennemførelsen af visse centralt aftalte rettigheder i overenskomsterne. Dette kan fx være, når et centralt aftalt lønforløb afkortes, således at man kommer hurtigere på sluttrin. Her kan man have en forventning om, at det ved lokale forhandlinger får en afsmittende effekt til de grupper, der allerede står på sluttrinnet i lønforløbet. De afledte effekter er finansieret ved de centrale overenskomstforhandlinger, og derfor skal der ikke lokalt bruges forlodsfinansierede midler til opfyldelsen af dette. Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der aftalt en række centrale ændringer af det hidtidige lønforløb, der 15

16 medførte, at man ved overenskomstfornyelsen betalte for de afledte effekter. De afledte effekter varierer meget fra personalegruppe til personalegruppe, og du bør derfor kontakte din organisation, for at få et mere uddybende svar på, hvad det betyder for den gruppe, som du repræsenterer.? Hvad forstås der ved Reststigning? 16 Det er vigtigt, at du som personalerepræsentant i Hovedudvalget mv. er opmærksom på, at du under budgetdrøftelserne kan forsøge at påvirke størrelsen af midlerne til den lokale løndannelse. Det drejer sig både om forlodsfinansieringen, de lokale lønstigninger ud over forlodsfinansieringen, og om andre frigjorte lønmidler, som påvirker det økonomiske råderum. Spørgsmålet om finansieringen kan også inddrages i den årlige lønpolitiske drøftelse jf. 5 i aftalen om lokal løndannelse. De centrale overenskomstparter har ved overenskomstindgåelsen forudsat, at der lokalt er en lønudvikling, som går ud over den samlede ramme i overenskomstforliget. Det er parternes fælles forudsætning, at der er en samlet lønudvikling på 0,25 % om året, ud over det samlede Sundhedskartelsoverenskomstresultat (incl. forlodsfinansieringen). Dette kaldes for reststigningen, og er udtryk for forskellen mellem den faktiske og aftalte lønudvikling. Reststigningen kan fx komme fra større lønstigninger end forlodsfinansieringen og fra en ændret personalesammensætning. Med henvisning til bl.a. forudsætningen om reststigningen på 0,25 %, har du ved den lokale budgetfastsættelse samt de lokale forhandlinger et argument for, at der skal bruges flere midler til lokal løndannelse, end der er afsat ved forlodsfinansieringen. Den forudsatte reststigning på 0,25 %, er ikke noget du direkte kan gøre krav på i den enkelte kommune/region. Reststigningen bliver opgjort samlet set for hhv. alle kommuner og hhv. alle regioner. Viser det sig efterfølgende, at forudsætningen ikke er blevet opfyldt,

17 vil dette påvirke det efterfølgende års udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen sikrer, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følger samme udvikling, som på det private arbejdsmarked. Igennem reguleringsordningen styres også en opsamling af de afsatte midler til lokal løndannelse, idet en ikke tilstrækkelig udmøntning af lokale midler, vil medføre en forhøjelse af de generelle lønreguleringer i det efterfølgende år. Det økonomiske råderum påvirkes også af den valgte lokale økonomistyringsform. Der er forskel på mulighederne i det økonomiske råderum, afhængigt af, om der lokalt bruges lønsumsstyring eller normeringsstyring. På arbejdspladser med lønsumsstyring fremskrives budgettet oftest ved en fremskrivning af lønsummen med fremskrivningsprocenten. Ved lønsumsstyring vil der typisk være mulighed for at overføre uforbrugte lønmidler fra ét år til det næste. Disse midler vil kunne indgå i en kommende lønforhandling, som en del af det økonomiske råderum. På arbejdspladser med normeringsstyring fastlægges budgettet efter en fastlagt norm, bestående af et vist antal timer/årsværk (norm), evt. fordelt på faggrupper. I budgettet fastlægges den nye lønsum ved at fremskrive normen (omregnet til løn) i det indeværende år med procentfremskrivningen. På normeringsstyrede arbejdspladser, er der typisk ikke råderet over lønmidler, der bliver frigjort i løbet af året ved personaleomsætning. Derfor er det afgørende, at der i budgetfasen bliver drøftet, hvad der skal ske med disse frigjorte midler. 17

18 ? Gode spørgsmål at stille i budgetfasen: 1. Hvor stor er lønfremskrivningen? Fremskrives der med de omkostningsprocenter der fremgår af OK05-forliget. Er der taget højde for reststigningen hvordan? 2. Hvilke forudsætninger ligger til grund for lønbudgettet? Er der fx indbudgetteret virkningerne af OK05-forliget, taget højde for personalets sammensætning, afsat midler udover forlodsfinanseringen mv.? 3. Hvor stor en del af det samlede lønbudget beror på ændrede normerings- og aktivitetsforudsætninger, eventuelle effektiviseringstiltag, og hvor stor en del er midler til lønudvikling. 4. Hvor meget må arbejdspladsen bruge af budgettet til løn? Hvor meget af budgettet er fx bundet til vikarudgifter? Er der fx mulighed for at overføre midler fra drift til løn? 5. Hvilke medarbejdergrupper omfatter lønbudgettet? 6. Er der sammenhæng mellem de mål og aktiviteter, der skal nås, og så de lønmidler, der er afsat. 7. Anvendes der normeringsstyring eller lønsumsstyring eller en kombination heraf? 8. I hvilke situationer kan lønbudgettet reguleres i løbet af året hvordan håndteres usikkerheden i budgettet vedrørende fx barsel, sygdom, uplanlagt overarbejde mv.? 9. Er der afsat centrale midler i kommunen eller regionen til prioriterede opgaver/formål, herunder til lokal løndannelse? Efter hvilke principper kan disse anvendes? Vil arbejdspladsen eller forvaltningen kunne modtage penge herfra? 10. Afklar principperne for faktorerne der indgår i det økonomiske råderum: fx kan frigjort løn, når en højere lønnet medarbejder erstattes af en lavere lønnet medarbejder, anvendes til lokal løndannelse. kan eventuelt afsatte midler til drift anvendes til lokal løndannelse? kan eventuelle ledige løn- og driftsmidler i indeværende år overføres og anvendes til lokal løndannelse næste år? 11. Er der sammenhæng mellem den nuværende lønpolitik og de afsatte midler til lokal løndannelse i budgettet er der fx penge nok til at tilgodese de målsætninger og strategier, der er fastlagt i lønpolitikken. 18

19 4. Udmøntningsgarantien I forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev der både aftalt en gennemsnitsløngaranti og en udmøntningsgaranti. Som tillidsrepræsentant skal du være særlig opmærksom på udmøntningsgarantien. Gennemnsnitsløngarantien garanterer at gruppen, der er omfattet af forliget har en lønudvikling i overenskomstperioden, svarende til det forudsatte i forliget. Der er tale om gennemsnitsopgørelser for hele grupper. Hvis en gruppe ikke har opnået den garanterede lønudvikling i perioden, vil der blive udmøntet flere penge til næste overenskomstforhandling. Det er de centrale parter der følger op på gennemsnitsløngarantien Udmøntningsgarantien På Sundhedskartellets område er der aftalt en udmøntningsgaranti for Denne garanti indebærer, at den enkelte kommune eller region skal indgå nye aftaler til en værdi på mindst 1,25% af lønsummen for Sundhedskartellets grupper. I praksis beregnes dette som 1,25% af lønsummen i januar måned ganget med 12. Lønsummen består af løntrinsløn, tillæg, pension og feriepenge (særlig feriegodtgørelse), men ikke arbejdstidsbestemte tillæg. Lønsummen er opgjort pr

20 Der skelnes ikke mellem ledere og personale i basisstillinger. Udmøntningsgarantien udgør et minimum. Der er ikke noget maksimum. Udmøntningsgarantien blev aftalt for at sikre, at de nye midler blev anvendt. Det burde ikke være vanskeligt for en region eller en kommune at opfylde udmøntningsgarantien, - næsten alt tæller med med mindre andet aftales. Aftaler om engangsbeløb tæller med, og det samme gælder for aftaler, der er betalt af tilbageløbsmidler, med mindre det konkret er aftalt, at de ikke skal tælle med.? Er puljen for hele Sundhedskartellet, eller opgøres lederne for sig? del af det økonomiske råderum, hvor du ikke har samme mulighed for at påvirke anvendelsen af midlerne. Tidsplan Pengene er til rådighed den Den skal den enkelte region/ kommune udarbejde den såkaldte statusopgørelse, som er en oversigt over: Hvor mange penge der var til rådighed Hvad der er blevet brugt Evt. hvad der er uenighed om indgår. Oversigten omfatter alle Sundhedskartellets personalegrupper. Du skal være opmærksom på, at engangstillæg tæller med på lige fod med varige tillæg, når forbruget af midler opgøres. Det næste år vil de derfor blive en 20

21 Midler og forbrug Som udgangspunkt opgøres midlerne i niveau. Det er vigtigt, at der anvendes samme niveau på opgørelse af midler, der er til rådighed, og opgørelse af midler, der faktisk er blevet forbrugt. Den præcise model udarbejdes i samarbejde mellem parterne. Du skal være opmærksom på, om særlige forhold gjorde sig gældende på opgørelsestidspunktet (den ), fx uforholdsvis mange vakante stillinger pga. kommunesammenlægningerne eller tilsvarende. Forbruget består af de aftaler om lønforbedringer, der er indgået med hjemmel i aftale om lokal løndannelse. Lønforbedringerne opgøres inkl. særlig feriegodtgørelse og pensionsforbedringer, hvis forbedringen er pensionsgivende. Dette svarer til, at pension og særlig feriegodtgørelse også indgår i den lønsum, som midler beregnes af. Forbruget opgøres for kalenderåret, og det er som udgangspunkt den varige merudgift, der opgøres. Engangstillæg indgår også i opgørelsen, men næste år er midlerne til engangstillæg en del af det økonomiske råderum. Hvad indgår ikke i opgørelsen af forbruget? Aftaler om lønforbedringer i forbindelse med nyansættelse. Aftaler, herunder aftaler om engangsbeløb, der lokalt er enighed om helt eller delvist erstatter/viderefører gamle aftaler. Dette er en måde at fange tilbageløbsmidler op på. Aftaler indgået i henhold til arbejdstidsaftalen. Det vil sige merudgifter i forbindelse med lokale aftaler om forbedringer af arbejdstidsbestemte tillæg. Sidstnævnte hænger sammen med, at de arbejdstidsbestemte tillæg ikke tæller med i den lønsum, midlerne beregnes af.? Indgår alle tillæg i udmøntningsgarantien? 21

22 Hvis udmøntningsgarantien ikke er opfyldt Hvis der ikke er brugt nok midler, kan der fremsættes nye forslag og forhandles. Pengene skal være udmøntet inden den Hvis pengene ikke bliver brugt får arbejdsgiverne en bøde på 15% af den manglende udmøntning. Der er aftalt særlige tvisteløsningsregler til behandling af tilfælde, hvor der opstår uenighed om udmøntningsgarantiens opfyldelse: a) Lokale repræsentanter for Sundhedskartellet er i fællesskab påtaleberettigede. Sager om manglende opfyldelse af udmøntningsgarantien skal senest rejses med udgangen af november måned. b) Uenigheden forhandles først mellem de lokale parter. Såfremt der ikke kan opnås enighed på det lokale niveau, kan sagen rejses over for de centrale parter som en retstvist (mæglingsmøde og voldgift). c) Manglende overholdelse af udmøntningsgarantien er ikke et overenskomstbrud, men medfører sanktion i form af et strafbeløb. Strafbeløbet udgør 15% af den manglende udmøntning. d) Den manglende udmøntning samt strafbeløbet skal i første omgang bruges i regionen/kommunen efter lokal aftale, og skal i sidste ende anvendes lokalt efter aftale mellem de centrale parter. 22

23

24 Sundhedskartellet Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Telefon Fax

i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets

i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis -en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Redaktion:

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Guidelines for lønforhandlinger i Region Hovedstaden

Guidelines for lønforhandlinger i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Guidelines for lønforhandlinger i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Gennem disse guidelines vil regionens ledelse og de faglige organisationer styrke den lokale lønforhandlingsproces.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning?

Indholdsfortegnelse: Hvad kan du læse i denne vejledning? Sæt ny løn på dagsordenen Få indflydelse på budgettet Diskuter råderummet til ny løn Det kan du få inspiration til i denne vejledning Penge til ny løn Løngangstræde 25, 1 1468 København K e-mail: kto@kto.dk

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE

AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE AFTALE OM PROCEDURE VEDR. LOKAL LØNDANNELSE FOR LÆRERE M.FL. I HELSINGØR KOMMUNE INDGÅET MELLEM HELSINGØR KOMMUNE, HELSINGØR LÆRERFORENING (HLF) OG LANDSFORBUNDET AF VOKSEN- OG UNGDOMSUNDERVISERE (LVU)

Læs mere

Lokal løn. Lokal løn - baggrund

Lokal løn. Lokal løn - baggrund Lokal løn Lokal løn baggrund og krav ved OK 15 Projekt i OK 15 perioden om lokal løndannelse Nyt bilag om økonomisk råderum Løn- og personaleudvikling i perioden med lokal løn dbio s regneark til lokal

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl.

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Side 1 Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Indholdsfortegnelse Side 09.03 Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 1. Område... 3 Kapitel 2. Lokale forhandlinger... 3 2. Lønpolitisk

Læs mere

aftale om Lokal løndannelse det regionale område

aftale om Lokal løndannelse det regionale område aftale om Lokal løndannelse 2008 det regionale område Regionernes Lønnings - og Takstnævn Sundhedskartellet Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets område 2008 Med Sundhedskartellets kommentarer

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område KL FOA - Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund 3F Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Dansk Formands Forening Serviceforbundet Landsklubben For

Læs mere

Gennemsnitsløngarantien

Gennemsnitsløngarantien Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Organisationer i KTO Gennemsnitsløngarantien Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

09.04 O.13 07/2014 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets

09.04 O.13 07/2014 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets Side 1 Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets område KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 09.04 Side 2 Indledning... 3 Kapitel 1. Område... 4 1. Område... 4 Kapitel 2. Lokale forhandlinger...

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk område KL 09.06 Side 1 BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA Fag og Arbejde Socialpædagogernes Landsforbund Fagligt Fælles Forbund (3F) Dansk

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

AFTALE OM lokal løndannelse

AFTALE OM lokal løndannelse AFTALE OM lokal løndannelse for det regionale område 2011 1 for det regionale område 20111 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 13-02 Copyright Sundhedskartellet 2013 Januar 2013 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

LØN. Vejledning om inddragelse af ligestillingsaspektet i de lokale lønforhandlinger. Organisationerne i

LØN. Vejledning om inddragelse af ligestillingsaspektet i de lokale lønforhandlinger. Organisationerne i LØN Vejledning om inddragelse af ligestillingsaspektet i de lokale lønforhandlinger Organisationerne i Indhold 1 Indledning 3 2 Fokus på køn i de lokale lønforhandlinger 4 2.1 Tilrettelæggelse af forhandlingsprocessen

Læs mere

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 Løn på EUD, AMU og TAMU TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 OVERSIGT Lønsystemet Lønseddel Løntabel Ny løn Det lokale råderum Krav til lokaler aftaler LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk

Løn øvelse øvelse øvelse evt. walk and talk Løn i kommunen Løn Emner Hvad er 100 kr.? Reguleringsordning samt med/uden pension Hvad er centralt aftalt løn? Kend din OK øvelse Hvad er lokalt aftalt løn? Lønsedlen Kend din lønseddel / tjek af lønseddel

Læs mere

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik

Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik Hvordan går det med Ny Løn? Vejledning og statistik I Fællesaftalen om Ny Løn er det aftalt, at - der pr. 1. oktober foretages en midtvejsstatus for, hvordan det er gået den enkelte personalegruppes lønudvikling

Læs mere

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ORGANISATIONER I KTO 11.20.5 Side 1 AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fællesaftale om Ny Løn

Fællesaftale om Ny Løn Fællesaftale om Ny Løn 07.01 Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark Dansk El bund Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund Dansk Funktionærforbund

Læs mere

BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK

BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK BRUG STATISTIKKEN! En vejledning til Kommunal lønstatistik Udgivet i marts 2014 Udarbejdet af KL, KTO og Sundhedskartellet. Layout: prik.dk Tryk: Hellbrandt

Læs mere

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. september 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Fællesaftale om Ny Løn

Fællesaftale om Ny Løn Fællesaftale om Ny Løn KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Frisør- og Kosmetiker bund Dansk Funktionærforbund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F bundet Træ-Industri-Byg

Læs mere

Fællesaftale om Ny Løn

Fællesaftale om Ny Løn Fællesaftale om Ny Løn KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Frisør- og Kosmetiker bund Dansk Funktionærforbund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F bundet Træ-Industri-Byg

Læs mere

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a.

Løndannelsen skal opleves som relevant og retfærdig for medarbejderne. Retfærdig løndannelse er bl.a. Lønpolitik Indledning og afgrænsning Sorø Kommunes overordnede lønpolitik indeholder principper og rammer for løndannelsen i Sorø Kommune. Lønpolitikken tager udgangspunkt i personalepolitikkens vision

Læs mere

FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE

FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ORGANISATIONERNE I DEN PÆDAGOGISKE BRANCHE: FOA FAG OG ARBEJDE SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FAGLIGT FÆLLES FORBUND (3F) DANSK METAL FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE

Læs mere

Nye lønsystemer sat på sporet

Nye lønsystemer sat på sporet Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Nye lønsystemer sat på sporet Nye lønsystemer sat på sporet Januar 2003 Januar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER Midlertidigt lønsystem i OK 2008 Der aftaltes nedenstående midlertidige justeringer. sbestemmelser med virkning fra 1.4.2009. er den mindste samlede løn en lærer/bh.kl.leder

Læs mere

Oversigt over aftalegrundlaget for lokal løndannelse i kommunerne - i regionerne findes tilsvarende aftaler.

Oversigt over aftalegrundlaget for lokal løndannelse i kommunerne - i regionerne findes tilsvarende aftaler. Oversigt over aftalegrundlaget for lokal løndannelse i kommunerne - i regionerne findes tilsvarende aftaler. Aftalegrundlaget: - Overenskomsten for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden. Lønstrategi for ledende sygeplejersker og radiografer 2008-2011

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden. Lønstrategi for ledende sygeplejersker og radiografer 2008-2011 Lønstrategi for ledende sygeplejersker og radiografer 2008-2011 Vedtaget af kredsbestyrelsen december 2008 Praktiske oplysninger tværgående Lederteam Indtil videre er det tværgående Lederteam placeret

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Denne pjece er en del af en serie på ialt 4 pjecer NY LØN ØKONOMISKE RÅDERUM

Denne pjece er en del af en serie på ialt 4 pjecer NY LØN ØKONOMISKE RÅDERUM Denne pjece er en del af en serie på ialt 4 pjecer NY LØN DET ØKONOMISKE RÅDERUM D E T K O M M U N A L E K A R T E L Med aftalen om Ny Løn er der kommet nogle helt nye vilkår for det lokale budgetarbejde.

Læs mere

Administrationsgrundlag vedrørende lokal løndannelse

Administrationsgrundlag vedrørende lokal løndannelse Administrationsgrundlag vedrørende lokal løndannelse 2011 2013 Administrationsgrundlaget fastlægger de nærmere rammer for håndteringen af Lokal løndannelse i overenskomstperioden 2011-13 i tråd med Næstved

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM:

FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FORHÅNDSAFTALE FOR PERSONALEGRUPPER HVOR SL HAR FORHANDLINGSRETTEN. AFTALEN ER INDGÅET MELLEM: FILADELFIA, BROMMEPARKEN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien

Læs mere

Protokol. mellem TDC A/S. Dansk Metal teleafdelingerne

Protokol. mellem TDC A/S. Dansk Metal teleafdelingerne Protokol mellem TDC A/S og Dansk Metal teleafdelingerne over forhandling om anvendelse af de i aftale af 31. januar 2004 "Ad Særaftale 2 - pension" nævnte midler til bl.a. at gøre løndele pensionsgivende

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

FÆLLESAFTALE OM NY LØN

FÆLLESAFTALE OM NY LØN AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE 11.20.12 Side 1 BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET I DANMARK DANSK EL-FORBUND DANSK FRISØR- OG KOSMETIKER- FORBUND DANSK FUNKTIONÆRFORBUND DANSK

Læs mere

Vejledning om lokal løndannelse til tillidsrepræsentanter

Vejledning om lokal løndannelse til tillidsrepræsentanter Vejledning om lokal løndannelse til tillidsrepræsentanter Ved årlige forhandlinger samt ved nyansættelser september 2011 Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 1358 København K Vejledning om lokal løndannelse

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør af 2007 overenskomst

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015.

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2014 J.nr.: 14/12820 Sundhedskartellets krav til

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter.

Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. REGION NORDJYLLAND 6. februar 2009 kkd Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. Denne rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske

Læs mere

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.09 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.09 Alt indføjet med kursivskrift

Læs mere

Den lokale løndannelse i staten. TR-Uddannelse Temakursus 22.-24. april 2015

Den lokale løndannelse i staten. TR-Uddannelse Temakursus 22.-24. april 2015 Den lokale løndannelse i staten TR-Uddannelse Temakursus 22.-24. april 2015 Program 14.00 14.20 Gennemgang af programmet + kort præsentation 09.20 15.00 Gennemgang af lønoverblik 15.00 15.45 Øvelse med

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.10 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.10 Alt indføjet med kursivskrift

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Parterne har i arbejdsgruppen om Forsikringsløn fortsat drøftelserne om afskaffelse af det eksisterende anciennitetssystem og

Læs mere

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. januar 2014 LØNNINGER pr. 1. januar 2014 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter

Læs mere

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015

LØNNINGER. KL, Kbh. og Frb. kommuner. Kost & Ernæringsforbundet. pr. 1. april 2015 LØNNINGER pr. 1. april 2015 KL, Kbh. og Frb. kommuner Kost & Ernæringsforbundet Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR IKKE-LEDENDE PERSONALE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG ERGOTERAPEUTFORENINGEN/ DANSKE FYSIOTERAPEUTER

FORHÅNDSAFTALE FOR IKKE-LEDENDE PERSONALE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG ERGOTERAPEUTFORENINGEN/ DANSKE FYSIOTERAPEUTER HÅNDSAFTALE IKKE-LEDENDE PERSONALE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG ERGOTERAPEUTENINGEN/ DANSKE FYSIOTERAPEUTER IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.09 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.09 Alt indføjet med

Læs mere

Kære tillidsrepræsentanter

Kære tillidsrepræsentanter Nummer 2a 2011 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet I

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Forhåndsaftale Forhåndsaftale for lærere m.fl. i og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Kontakt Susanne Lyngsie Personalekonsulent Center for Økonomi og Personale Løn og Personale Tlf.

Læs mere

22.02.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN HK/KOMMUNAL AFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE FOR CHEFER

22.02.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN HK/KOMMUNAL AFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE FOR CHEFER Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN DANMARKS JURIST- OG ØKONOMFOR- BUND INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HK/KOMMUNAL AFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE FOR CHEFER **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende

Læs mere

Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk

Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk 1 Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk En ramme på 13,3 pct., som går til mere i løn, højere pension og bedre arbejdsliv. Det er hovedtrækkene i det forhandlingsresultat,

Læs mere

Analyse af lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1998 2003

Analyse af lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1998 2003 Analyse af lønudviklingen i den (amts)kommunale sektor 1998 2003 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG SAMMENFATNING...4 Indledning... 4 Sammenfatning... 5 A. Lønudviklingen i den statslige, private og (amts)kommunale

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for gartnere, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle gartnere... 7 1A. Årlig lønsum

Læs mere

Udsendt af Socialpædagogerne Kreds Midt- og Vestjylland maj 2007. www.sl.dk/midtogvestjylland midtogvestjylland@sl.dk

Udsendt af Socialpædagogerne Kreds Midt- og Vestjylland maj 2007. www.sl.dk/midtogvestjylland midtogvestjylland@sl.dk til Maj 2007 LOKALE LØNFORHANDLINGER - GUIDE - Indholdsfortegnelse Forord..3 TR som lønforhandler.. 4 Lønsystemets opbygning....5 Grundløn.. 5 Funktionsløn... 5 Kvalifikationsløn...6 Engangsvederlag..

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet Ledere i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern HR, Løn og Personale Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dato: 8.12.2010 Delegerings- og kompetencefordelingsregler

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere