EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 14/ kl til ca på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej Espergærde

Transkript

1 Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej Espergærde EG Bestyrelsesmøde Mødet afholdes d. 14/ kl til ca på lærerværelset. Der vil være en let anretning i forbindelse med mødet.

2 Bestyrelsesmøde Dagsorden og referat EG Dagsordenspunkt Sagsfremstilling Beslutning (referat). 1. Velkomst Afbud fra: Parathan og næstformand. Formand forlader mødet tidligere. Side 1 af 5 Alle andre fremmødte. 2. Godkendelse af dagsorden og referat. Pkt. 9 rykkes frem foran pkt. 3 og pkt. 7 rykkes frem efter pkt Meddelelser a. Udviklingsseminar b. Grøn udvikling 4. OK 13 Bilag 1 - OK13 resultat mellem FM og AC 2013 Ad a. det var et rigtigt godt og udbytterigt udviklingsseminar vi holdte d. 5/3 i en hyggelig og konstruktiv ånd. Og så var elevernes bidrag bemærkelsesværdige gode og konkrete. Der kom rigtigt mange gode forslag til udviklingsområder for EG og arbejdsgruppen mødes igen d. 18/3 for at prioritere og nedsætte udvalg til det videre arbejde med udviklingsområderne. Det bliver vigtigt at udvalgene får nedsat konkrete succeskriterier med milestones og en deadline, ligesom det bliver vigtigt med en jævnlig orientering om hvordan arbejdet skrider frem. Ad b. En artikel i lokalpressen om CO2 udvalgets arbejde med et nyt projekt omkring anvendelse af regnvand i toiletterne, har vakt Klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaards interesse. Han kommer nu efter al sandsynlighed på besøg d. 17/5 hvor han først skal snakke med CO2 udvalget om deres arbejde og siden skal der holdes et åbent borgermøde om energitiltag i Helsingør i bredere forstand. Overenskomsten er ved at være på plads og den adskiller sig væsentlig i forhold til den gamle overenskomst på to områder. For det første er aftaleretten væk. Dvs., at lærernes arbejdstid nu ikke længere behøver at blive udmålt i centralt fastlagte Bestyrelsen ønsker fortsat løbende at være involveret i udviklingsprocessen, ved at modtage oplæg til kommentar, fra eksisterende og fremtidige arbejdsgrupper. Der orienteres fremadrettet om pressemeddelelser under meddelelser. Bestyrelsen komplimenterede skolens arbejde med overenskomsten og understregede vigtigheden i at have fokus på følgende punkter i forbindelse med implementering af overenskomsten:

3 Bestyrelsesmøde Dagsorden og referat EG 5. Ny ledelse fra inspektorer til pædagogiske ledere Bilag 2 - Pædagogisk ledelse protokollat enheder, så som forberedelsestid, rettetid, øvrig tid mm. (se eventuelt bilag 1 for udspecificering af ændringerne). For det andet medførte OK 13 gode, men ufinansierede, anciennitetsregulerede lønstigninger til lærerne. Lærere og ledelse har drøftet konsekvenserne, og er enige om at benytte den nye overenskomst til at forsøge at gå fra en timetænkning med medfølgende timetælleri, til en opgavetækning. Dette tænkes i første omgang foretaget med en arbjdsbelastning og fordeling så tæt på i dag som muligt, når vi først har fundet de besparelser der ligger i de ufinansierede lønstigninger. Med overenskomsten i 2008 blev inspektorfunktionen nedlagt, så fremadrettede ledelsesansættelser under rektor og vicerektor skulle foretages efter Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse ved rektorledede institutioner for gymnasiale uddannelser (bilag 2). Det er ud fra en intention om, at ledelsen på gymnasierne går fra en administrativ regelstyring til en pædagogisk ledelse. Behovet for denne ændring i ledelsesstil, bliver også for EG mere og mere presserende, i takt med at skolens opgaver bliver mere og mere diffuse og dermed kræver tolkninger i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere (fra pensum til kompetencemål, fra amtslig styring til selveje og med OK13 fra timestyring til opgavestyring). Ledelsen ønsker derfor, ligesom næsten alle andre gymnasier har gjort, at omformulere de 4 funktionsbeskrivelser for inspektorerne til funktionsbeskrivelser for 4 nye pædagogiske ledere. Side 2 af 5 1. Undervisningskvalitet. 2. Giv god tid til kulturforandringen. 3. Lav ikke nye bindende aftaler. 4. Udfør løbende evaluering. Bestyrelsen bifaldt overgangen fra inspektorer til pædagogiske ledere. Ligeledes anbefalede bestyrelsen, at processen kommer til at indeholde, rollebeskrivelser, investeringer i lederudvikling, evaluering af ledelsen. Ledelsen skal skabe mulighed for, at der kan ansættes fire eksterne personer ind, hvis det bliver udfaldet af en ansættelsesproces. 6. Søgetal Eg har årets informationsaften, og i tiden herefter, Flotte søgetal. Stigning i naturvidenskab. De

4 Bestyrelsesmøde Dagsorden og referat EG Bilag 3 Søgetal med fordeling på studieretninger 7. Fremlæggelse af årsregnskab 2012 Bilag 4: Årsrapport 2012 (fremsendes elektronisk når den foreligger) Bilag 5: Regnskab 2012 sammenholdt med budget Bilag 6: Revisionsprotokollat til årsrapporten (fremsendes elektronisk når den foreligger) Bilag 7: Brev om indberetning af årsrapport 8. Implementering af sparekatalog Bilag 8: Budget og implementering af sparekatalog. oplevet en markant interesse for gymnasiet. Dette afspejles også i søgetallene, der er steget voldsomt i forhold til sidste års rekordsøgning (bilag 3). Således er der p.t. ansøgere til mere end 17 klasser i alt (de endelige tal har vi medio marts). Ansøgningen til RG er steget en smule, mens HG oplever et kraftigt fald. Vicerektor gennemgår årsrapporten. Årets bedre end forventet og viser et overskud på ca. 4,5 mil. Kr. Bilag 5 indeholder en samlet og sammenlignelig oversigt, der kan bruges som udgangspunkt for en redegørelse for det gode resultat. Revisionsprotokollatet gennemgås i hovedpunkter. Konklusionen er e godkendelse uden forbehold. Bestyrelsen skal som en ny regel udpege en person, der på bestyrelsens vegne signerer den elektroniske indberetning digitalt. Vi anbefaler i overensstemmelse med ministeriets skrivelse, at rektor får den nævnte bemyndigelse. Sparekataloget og processen i forbindelse af etableringen blev behandlet på mødet i december. Nu skal det så implementeres. Der er udarbejdet en plan, som har været forelagt SU og som lærere og elever er blevet informeret om. Planen fremgår af bilaget. 9. Resultatlønskontrakt 2013/2014 Formanden indkalder forslag til punkter til næste års resultatlønskontrakt for rektor. 10. Datoer for kommende møder Datoer for kommende bestyrelsesmøder: 12/6-13, 25/9-13 og 4/ foreslåede studieretninger blev vedtaget. På grundlag af den øgede søgning, ønskes ansøgerprognosen genoptaget til næste møde. Ellers blev årsregnskabet og tilhørende revisions protokollat godkendt. Planen blev vedtaget. Forslag til punkt: Medarbejder fastholdelse og trivsel. Udviklingsområderne identificerede på udviklingsseminaret danner grundlag for næste kontrakt. D. 25/9 udvides til debat om strategi, således at vi mødet berammes til kl Mødet afholdes på EG. Den nye ledelse tages med. Side 3 af 5

5 Bestyrelsesmøde Dagsorden og referat EG 11. Referatet, årsregnskab og revisionsprotokollat underskrives. På mødet d. 12/6-13 findes to datoer i foråret Evt. Referater lægges fremover på den eksterne del af hjemmesiden. Side 4 af 5

6 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC GVMNASIESKOLER MV. Bilag 5 I. Overenskomst af 10. februar 2012 mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lmrerforening om Imrere og pmdagogiske led ere ved gymnasleskoler my. Med virkning fra 1. august 2013 foretages f01gende xndringer: 1. Overenskomstens kapitel 3 erstattes med fnlgende: "Kapitel 3. Arbejdstid 16. Arbejdstid L0nnen efter denne overenskomst forudsxtter fuldtidsbeskxftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Arbejdstiden beregnes for en periode pa et ar, svarende til 1924 timer. Stk. 2. Der kan indgas lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansrninisteriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende lokalt indgas aftaler i henhold til cammeaftalen af 14. juni 2002 mellem samme parter om opsparing af frihed. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsxttelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Rejser, dec udf0res som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog h0jst med 13 timer pr. d0gn, medrnindre andet aftales lokalt. Stk. 5. Tjeneste pa det fremmede tjenestested medregnes efter de a1rnindelige regler for opg0relse af arbejdstid. Sik. 6. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemxnd gxldende regler." Finansrninisteriet har tilkendegivet at ville indsxtte f01gende cirkulxrebemxrkninger: "Cirkukerebemterkninger til 16:

7 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC S ijremt der in4fores ell opsparingsordning, IIdleser arbejde op til40 timer dell eiikeite IIge ikke krav pa godtgljrelse (betaling eller cifspadserintj for merarbejde. Frihed opspares under fravar pa grund af sygdom, mell ikke tmder Jerie. For sa vidt angar pallser, der medregnes i arbejdstidell, praciseres: 1. At dell ansatte ikke kan for/ade arbejdsstedet i sjdanne pallser. 2. At dell ansatte i patfsell er til rjdighed for arbejdsgiverell. " " 17. Plustid For at bestemmelserne om plus tid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse pa arbejdspladsen, skal der indgas aftale mellem ansa:ttelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepra:sentant(er) om, at ordningen iva:rksa:ttes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepra:sentant, indgas aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iva:rksa:ttelsesaftalen skal indeholde en opsieelseshesremmelse." Finansministeriet har tilkendegivet at ville indsa:tte folgende cirkula:rebema:rkninger: "Cirktflarebemarkninger til 17, stk. 1: VilkJrelle for individllelle cifialer om pilistid fremgar af bestemmelserne i 17 og skal deifor ikke fastlagges i iljoirkstettelsesaftalen for den pagaldmde personalegruppe. [ljoirksattelsesaftalell skal alme bekrafte de lokale parters enighed om, at p/mtidsordningm kan anvelldes pa det! pagaldet!de arbejdsplads. Ved eventtielt borifald cif ivarksatteisesafta/ell lober de allerede indgaede individllelle aftaler om p/t/stid videre efter deres individuelle indho/d, indtil de evelltlielt matte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i dm individllelle aftale. " "Stk. 2. Ansa:ttelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er hojere end den i 16, stk. 1, anforte fuldtidsbeska:ftigelse (plustid)." Finansministeriet har tilkendegivet at ville indsa:tte folgende cirkula:rebema:rkninger: "Cirkularebemarkninger til 17, stk. 2: P/mtid forudsatter ell aftale mellem ansattelsesmyndighedell og dell ansatte og.bygger saledes pa jrivillighed. PllIstidsaftaler kan ikke indgas for cheftr mjl.,jj stk. 3. " "Stk. 3. Ansatte i stillinger pa lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er ikke omfattet af reglerne om plustid." Finansministeriet har tilkendegivet at ville indsa:tte folgende cirkula:rebema:rkninger:

8 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC "Cirkularebemarkninger til 17, stk. 3: Ved egentlige chefitillinger forstas stillinger, der har et direkte personaleansvar. " "Stk. 4. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udg0re mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen. Stk. 5. Ved aftale om plustid forh0jes arbejdstiden, jf. 16, og l0nnen forholdsmressigt." Finansrninisteriet har tilkendegivet at ville indsrette f0lgende cirkulrerebemrerkninger: "Cirkularebemarknillger til 17, stk. 5: Den forht!fede Ion udbetales ogsa under fravcer, hvor den ansatte har ret til sadvalllig lon, eksempelvis i forbindelse med sygdom, barselsorlov, flrie og omsorgsdage. Den forht!fede Ion lagges lige/edes til gmnd ved beregning af ejterindtagt, fratradelsesbelob eller andre ydelser, der tager IIdgangspunkt i den ansattes sadvanlige Ion. " "Stk. 6. Der indbetales sredvanligt pensionsbidrag, jf. 13, af hele den forh0jede l0n. Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af savel den ansatte som ansrettelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 maneders varsel til udgangen af en maned, medrnindre andet aftales." Finansrninisteriet har tilkendegivet at ville indsrette f0lgende cirkulrerebemrerkninger: "Cirkularebemarkninger til 17, stk. 7: Efter varslets udlob vender den ansatte tilbage til den beskaftigelsesgrad, der gjaldt for indgaelse af plllstidsaftalen. " "S tk. 8. Hvis den ansatte afskediges uans0gt, har den pagreldende - uanset et eventuelt aftalt lrengere varsel- ret til at vende tilbage til den beskreftigelsesgrad, som gjaldt f0r overgangen til plustid, 3 maneder f0r fratrredelsestidspunktet." Finansrninisteriet har tilkendegivet at ville indsrette f01gende cirkulrerebemrerkninger: "Cirkttlarebemarkninger til 17, slk. 8: Arbejdsdirekloratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. lige, der er prasteret inden for de senesle 3 maneder fomd for en ledighedsperiode, i relation tillov om arbejdsloshedsforsikring vii blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for dim timer vii derfor pavirke beregnillgen qf eventhelle arbejdsloshedsdagpenge.

9 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC Det er deifor ciftalt, at en ansat, der afskediges liansogt, kan vtelge at vende tilbage til sin tidligem beskteftigelsesgrad 3 maneder for sin fratrteden - 1Ia1lset om dm illdividllelte plllstidsaftale indeholder et ltengere opsigclscsvarsel " " 18. Merarbejde Der kan ydes godtgorelse for merarbejde efter nedenstaende regler. Reglerne omfatter ikke ansatte, der er omfattet af s:erskilte overtids- eller merarbejdsordninger aftalt mellem overenskomstens parter. Stk. 2. Godtgorelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde 1. som er palagt den ansatte i henhold til s:erlig ordre eller har v:eret en foruds:etning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og 2. som har v:eret af storre omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke rna v:ere mindre end 4 uger. Stk. 3. I forbindelse med fasts:ettelsen af godtgorelse for merarbejdet skal folgende formelle krav iagttages: Den ansatte skal skriftligt redegore for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget. Den n:ermeste ehef skal attestere redegorelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling pa grundlag af sin vurdering af redegorelsen efter droftelse med den ansatte. Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophor og mindst en gang arligt. Til ansatte, der oppeb:erer till:eg som godtgorelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgorelse, hvis det samlede merarbejde v:esentligt overs tiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem till:egget. Den tid, der er medgaet til andre hverv, kan ikke medregnes ved opgorelsen af den samlede arbejdstid. Stk. 4. Pa baggrund af den afgivne indberetning tr:effes der afgorelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdshonorering er opfyldt, og merarbejdets om fang fasts:ettes. Stk. 5. Godtgorelse for merarbejde ydes sa vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det pr:esterede merarbejde Of. stk. 4) med till:eg af 50 pet.

10 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC Sadan afspadsering b0r vrere tilde!t den ansatte inden udl0bet af det ar, der ligger umidde!bart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort. Medde!e!se om afspadsering gives den ansatte med passende varse!, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage. Stk. 6. Safremt afspadsering ikke kan finde sted, godtg0res det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udg0r 1/1924 af den pagreldendes arsl0n ink!. eget pensionsbidrag med tillreg af 50 pet." Finansministeriet har tilkendegivet at ville indsrette f01gende eirkulrerebemrerkninger: "Cirkukerebemarknillger til 18: Det er dm enkelte ansattelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgorelse (jf. stk. 4) er til stede, og som Jastsatter merarbejdets omjang. Ved udovelsen aj skfjllnet over et udforl merarblj'de kan der tages hensyn til, at en del iff det o/j!!.ivne bruttotimetal ikke er udforl i form aj effektiv (jeneste, mm som rtldighedsijeneste og lignende. I ti!falde, hvor merarbejdet har varet ogforlsat flrventes at vare aj regelmtessig karakter, er der mtllighed for lokalt at indga aftale om konverlering aj over-/ merarbejde, arblj'dstidsbestemte ydelser mv. til et Jast tilkeg, if den i bilag 1, punkt 3, navl1te aftale. Hvis ledelsell og dm ansatte er mige herom, kal1 der i ovrigt, hvor det anses for hmsigtsmassigt, po flrhtind Jaststettes m Jast merarblj'dsgodtgorelse for et flrvel1tet merarbejde i Jorbindelse med et konkret, afgranset projekt. Kan en ansat i m kengere periode ikke varetage Sil1 stillil1g, fx po grul1d aj tjmestefrihed Iidm 1011,!Jgdom eller barselsorlov, og skol1ner al1stettelsesmyndighedm, at fravteret vii give anledning til merarbejde of berydeligt omfang, henstilles det til anstettelsesmyndigheden at overveje at al1satte vikar frem for at yde godtgorelse for merarblj'de. Hvis merarbejdet Jar et sadant omjal1g, at det kal1 konverleres til Jaste stillinger, bor dette i videst mtlligt omfang ske. " " 19. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i 18, stk. 5, angivne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vrelge at fa den ikke-afviklede afspadsering konverteret til omsorgsdage/timer. Omsorgsdagene afholdes efter reglerne i aftalen om barse!, adoption og omsorgsdage. Der grelder dog ingen frist for afvikling af dagene.

11 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC Stk. 2. Ansa:ttelsesmyndigheden kan fastsa:tte et maksimum, dels for hvor mange timer, der arligt kan konverteres til omsorgsdage, dels for den til enhver tid va:rende opsparing af omsorgsdage. Maksimum kan ikke fastsa:ttes til mindre end 10 dage." Finansministeriet har tilkendegivet at ville indsa:tte folgende cirkula:rebema:rkninger: "Cirklliarebemarkninger til 19: Adgangen III at konvertere ikke afviklet afspadsering galder ogsa for medarbejdere, der tkke opfylder betingelseme for at opmj omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. Det er den ansalte, der vcelger, om den ikke-qfviklede frihed ved qfspadseringsfristens IIdlob skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres tilomsorgsdage. " " 20. Srerlig regel for lrerere, der er fyldt 60 ar La:rere, der er fyldt eller fylder 60 lit, skal i deres arbejdstidsopgorelse efter anmodning herom tilla:gges 175 timer litligt, som Ia:reren selv disponerer over. Stk. 2. Anmodningen skal fremsa:ttes inden udgangen af skolearet (normperioden) og far virkning fra begyndelsen af det folgende skolelit (normperiode), dog tidligst fra begyndelsen af det skolear (normperiode), hvori Ia:reren fylder 60 lit. Stk. 3. La:rere, der tilla:gges timer efter stk. 1, kan ikke fa merarbejdshonorering. Hvis det arlige time tal (arsnormen) overskrides, afspadseres de overskydende timer i det efterfolgende skolelir (normperiode) i forholdet 1:1. Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse forla:rere, der pro 31. marts 2013 er fyldt 58 ar. 21. Lokalaftaler my. Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af la:rernes arbejdstid, jf. kap. 3 og bilag 9, opha:ves med virkning fra 1. august 2013." 2. Rekvireret undenjsning Bilag 9 opha:ves. 3. Transportdd Bilag 10 opha:ves.

12 .' BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste 36 ophxves. 5. Forhandlingsregler 43 ophxves. 6. Ferie Finansministeriet har tilkendegivet at ville indsxtte f01gende cirkulxrebemxrkninger: "Cirkularebemarkninger til 27, stk. 1: Hvis der ikke i institutionen traffis anden bestemmelse, ames 5 ugers firie for afholdt i sammenhang i den periode, hvor skolen holder sommeiferielukket, med 20 dage forud for den 1. august og 5 dage efter den 31.juli." II. Paedagogikumvejledning Med virkning fra 1. august 2013 ophxves aftale om xndring af reglerne for vejledere af pxdagogikumkandidater ved de gymnasiale uddannelser af 27. oktober 2010 for Ixrere ved almengymnasiale uddannelser. III. Tidsregistrering Ved gymnasieskoler my. etableres et system till0bende registrering af arbejdstiden. IV. Stillingsbetegnelsen lektor I 6 tilf0jes som nyt stk. 2: "Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved det almene gymnasium, opnar stillingsbetegnelsen lektor, nar vedkommende kommer pa sluttrin." V. Tillaeg I 8, stk. 1, bortfalder ti1lxg for - 0konomiinspektion - Kostinspektion - IB-koordinator

13 .0 BILAG TIL RESULTAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC , stk. 3, oph:eves. 9 rendres til f01gende: " 9. Adjunkt/lektor tillreg Tillrerere ydes f01gende adjunkt/lektor till:eg: Anciennitet 1. ar 2. ar 3. ar 4. ar 5. ar 6. ar 7. ar og felgende ar Tillreg kr kr kr kr kr kr kr. Tillreggene er angivet i arligt grundbeleb (niveau 31/3-2012) og er pensionsgivende. Hvis den samlede faste len eksklusiv pensionsbidrag efter :endringen af tillregsstrukturen er lavere end den samlede faste len eksklusiv pensionsbidrag fer rendringen, ydes et ikke pensionsgivende tillreg til udligning af forskellen. Udligningstillregget nedsrettes med samtlige fremtidige lenstigninger eksklusiv pensionsbidrag. lendringerne har virkning fra 1. august 2013." VI. Paedagoglsk faglig koordinator Dec oprettes en ny stillingskategori som p:edagogisk faglig koordinator. Basislennen udg0r kr. i arligt grundbeleb (niveau 31/3-2012). Der kan ikke ydes merarbejdshonorering til p:edagogiske faglige koordinatorer. Eventuelt merarbejde kan vederl:egges efter reglerne om engangsvederlag i cheflensaftalen. lendringerne har virkning fra 1. august 2013.

14 BILAG TIL RESUL TAT MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC VII. Tjenestemandsansatte adjunkterllektorer og studielektorer ved gymnasieskoler my. Parterne er enige om, at den fremadrettede till:egsstruktur snarest muligt implementeres for de tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer og studielektorer ved gymnasieskoler my. svarende til till:egsstrukturen for overenskomstansatte adjunkter og lektorer.

15 Bilag 2: Pædagogisk ledelse protokollat. Protokollat om stillinger for pædagogisk ledelse ved rektorledede institutioner for gymnasiale uddannelser Protokollatet supplerer og/eller fraviger overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. 1. Dækningsområde mv. Protokollatet finder anvendelse for pædagogiske lederstillinger under rektorniveau ved rektorledede gymnasieskoler mv. Stk. 2. Fra overenskomstens udsendelse kan gymnasieskolerne kun ansætte ledere efter dette protokollat. Stk. 3. Besættelse af lederstillinger efter nærværende protokollat sker efter reglerne om offentligt opslag. 2. Ledelsesstruktur Ledelsesstrukturen for pædagogisk ledelse omfatter 2 stillingsgrupper. Skolen kan frit oprette og besætte stillinger i de 2 stillingsgrupper, idet indplacering i stillingsgruppe foretages af skolen ud fra en samlet vurdering af stillingens indhold og placering i organisationen. Cirkulærebemærkninger til 2, stk. 1.: Protokollatet begrænser ikke mulighederne for at aftale funktionstillæg for lærere, der varetager ledelsesmæssige funktioner. Stk. 2. En lederstilling efter nærværende protokollat kan alene oprettes, hvis stillingsindholdet i overvejende grad omfatter pædagogiske, ledelsesmæssige funktioner. 3. Løn Lønsystemet omfatter en basisløn og en tillægsdel. Stk. 2. Lønnen i de 2 stillingsgrupper udgør: niveau 31. marts 2012 Stillingsgruppe 1 Basisløn kr. Stillingsgruppe 2 Basisløn kr. Fra 1. august 2012 erstattes 3, stk. 2 med følgende bestemmelse: Basislønnen aftales efter forhandlingsreglerne i 6 inden for nedennævnte intervaller (i årligt grundbeløb, niveau 31.marts 2012): Basisløninterval: Stillingsgruppe 1 kr Stillingsgruppe 2 kr Pædagogiske ledere i stillingsgruppe 1 og stillingsgruppe 2, der er ansat inden 1. august 2012, overføres pr. 1. august 2012 til basislønintervallet på henholdsvis kr. og kr. i årligt grundbeløb (niveau 31.marts 2012). 4. Tillæg Ud over basislønnen efter 3 kan der lokalt aftales midlertidige eller varige funktions- og kvalifikationstillæg med henvisning til en stillingsindehavers konkrete funktioner og/eller personlige kvalifikationer. 5. Engangsvederlag Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan fx ydes som a) Honorering af særlig indsats b) Resultatløn c) Honorering af merarbejde. 6. Forhandlinger og aftaler om varige og midlertidige tillæg Aftaler om varige og midlertidige tillæg efter 4 indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation. Stk. 2. Resultatet af forhandlingen indsendes til Gymnasieskolernes Lærerforening til godkendelse. Stk. 3. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen. Stk. 4. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og Gymnasieskolernes Lærerforening.

16 Bilag 2: Pædagogisk ledelse protokollat. 7. Arbejdstid Lønnen efter 3 og 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Stk. 2. Evt. merarbejde kan honoreres efter bestemmelsen i Lønregulering Lønnen efter 3 og 4 reguleres med de generelle stigninger, der aftales ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. 9. Pension Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag i henhold til overenskomstens 13 af basisløn, jf. 3, varige tillæg efter 4 samt midlertidige tillæg efter 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale. 10. Overgangsordning Ved overgang til en stillingsstruktur efter nærværende protokollat, indplaceres ledende inspektor i stillingsgruppe 1 med bevarelse af hidtidig løn. Stk. 2. Opsigelse af hvervet som øvrig inspektor i forbindelse med skolens beslutning om overgang til ny ledelsesstruktur kan hvis det ikke jf. bilag 8 2, stk. 2 sker med 4 måneders varsel til udgangen af juli ske med det individuelle opsigelsesvarsel, jf. overenskomstens kapitel Fravigelse af overenskomsten Følgende bestemmelser i overenskomsten finder ikke anvendelse: Kapitel 2, 5-12 og 14 stk. 2-5 Kapitel 3 Kapitel 6, 36 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9, Ikrafttræden mv. Protokollatet træder i kraft 1. april 2011 og kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af marts måned, dog tidligst 31. marts København, den 10. februar 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening Finansministeriet Gorm Leschly P.M.V. Endre Szöcs E.B. Sofie Plesner

17 Bilag 3: Søgetal med fordeling på studieretninger Klasse Fag Titel Antal Orlov Prøve Samlet HF HF a Matematik A - fysik B - kemi B Naturvidenskab b Bioteknologi A - matematik A - fysik B Bioteknologi c Biologi A - idræt B - matematik B Kroppen i fokus di Matematik A - informationsteknologi B - fysik B informationsteknologi dd Matematik A - fysik B - design C Naturvidenskab med design t Biologi A - psykologi B - matematik B Psykologi og sundhed l Samfundsfag A - engelsk A - matematik B Internationalisering og politik e Samfundsfag A - matematik A - erhvervsøkonomi C Samfund og økonomi f Engelsk A - samfundsfag B - psykologi C Identitet, samfund og kultur j Engelsk A - samfundsfag B - mediefag B Sprog, samfund og medier k Engelsk A - samfundsfag B - retorik C Sprog, samfund og kommunikation s Engelsk A - spansk A Supersproglig international studieretning 8 8 mb Engelsk A - billedkunst B - samfundsfag B Kultur og kunst i et internationalt perspektiv mm Musik A - engelsk A - samfundsfag B Musik, kultur og samfund ST 433 I alt 494

18 Espergærde Gymnasium og HF Årsrapport for 2012 CVR-nr Gymnasievej Espergærde PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr Strandvejen 44, 2900 Hellerup T: , F: , pwc.dk

19 Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning Institutionsoplysninger 1 Præsentation af institutionen 2 Årets faglige resultater 3 Årets økonomiske resultat 4 Målrapportering Målrapportering 8 Regnskab Anvendt regnskabspraksis 9 Resultatopgørelse 1. januar december 14 Balance 31. december 15 Pengestrømsopgørelse 1. januar december 16 Noter 17 Særlige specifikationer 21 Påtegninger Ledelsespåtegning 22 Den uafhængige revisors påtegning 23

20 Ledelsespåtegning Institutionsoplysninger Institutionen Espergærde Gymnasium Gymnasievej Espergærde Telefonnummer CVR-nummer Regnskabsår: 1. januar december Hjemstedskommune: Helsingør Hjemmeside: Mail-adresse: esppost@egadm.dk Bestyrelsen Thomas Lykke Pedersen, formand Kirsten Birkving, næstformand Flemming Juelsholt Jens Dolin Arne Ullum Benny Christensen Jacob Vrist Alexander Blum Bertelsen Daglig ledelse Henrik Boberg Bæch Institutionens formål Institutionens formål er at tilbyde undervisning indenfor uddannelse til studentereksamen og til højere forberedelseseksamen. Desuden udbyder institutionen uddannelses- og kursusvirksomhed til uddannelsesområderne. Bankforbindelse Danske Bank Nørre Torv Espergærde Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen Hellerup 1

21 Præsentation af institutionen Espergærde Gymnasium og HF (EG) formulerede i 2008 sin mission, sin vision og sit værdigrundlag. Det danner grundlag for gymnasiets samlede aktivitet og den måde, gymnasiet fremstår på indadtil i relation til elever og medarbejdere og udadtil i relation til Ministeriet for børn og undervisning, lokalområdet, forældre, kommende elever og øvrige interessenter. MISSION Det er EGs mission, at varetage almen dannelse af skolens elever, så de får optimale forudsætninger for en god fremtid. Dannelsen hviler på følgende grundlæggende elementer: høj faglighed, socialt ansvar, international forståelse og teknologiske færdigheder. De formidles i et lystbetonet studiemiljø, præget af innovation, alsidighed og engagement. VISION Vores vision er: Vi vil være det bedste gymnasium for Danmark. Vi vil være det gymnasium, som skaber de bedste resultater. Vi vil være det gymnasium, som i tillæg til egne resultater gør en forskel i samfundet: For eleverne vil vi være det gymnasium, som uddanner så helstøbte dimittender, at de i deres videre virke kan gøre en forskel For lærerne vil vi pædagogisk og fagligt være så toneangivende, at vi påvirker de øvrige gymnasier positivt og er med til at skabe udvikling For det øvrigt personale vil vi via visionær ledelse være et forbillede på, hvordan værdibaseret ledelse skaber resultater gennem høj motivation og sikker målstyring. VÆRDIGRUNDLAG Ansvarlighed - Alle på EG er personligt ansvarlige for et godt studiemiljø og en god arbejdsplads. Engagement -Al aktivitet på EG skal hvile på engagement. Tillid - Alle på EG skal mødes med gensidig tillid, tolerance og respekt for forskellighed. Åbenhed - Alle på EG skal opleve åbenhed og villighed til at involvere og dele Fleksibilitet - Alle på EG skal opleve og udøve fleksibilitet. Opgaver - Gymnasiets opgaver er defineret i missionen. Mål Der findes 2 typer faglige resultater, hvor faglig defineres bredt: 1) gennemførelse og frafald dvs. at gymnasiet ved optagelsen af elever og gennem elevernes uddannelsesforløb arbejder målrettet på, at uddannelsen skal resultere i gennemførelse 2) opnåede faglige resultater dvs. at gymnasiet gennem sin undervisning fagligt og pædagogisk sikrer, at eleverne ved afsluttende prøver opnår så gode prøveresultater som muligt. 2

22 Årets faglige resultater Handling Ad 1) Ved optagelsen understreges det, at Espergærde Gymnasium og HF stiller krav til elevers faglige forudsætninger og faglige kundskaber. Ved revurdering af uddannelsesparathed (optagelsesprøver) stilles meget klare krav til de elever, der ikke er erklæret uddannelsesparate af folkeskolen. Rektor for Espergærde Gymnasium og HF udarbejdede de gældende faglige mål revurdering af uddannelsesparathed disse er nu gældende for alle 12 gymnasier i optageområde Nordsjælland fra april I selve uddannelsesforløbet føres nøje kontrol med den enkelte elevs tilstedeværelse og aflevering af skriftlige arbejder. Hver måned gennemgås alle elever med henblik på initiativer, der skal sikre eleven tilstedeværelse og aflevering af opgaver. I 2011 indførtes en tidligere kontakt til elever med for meget fravær og studievejledningen har også i skoleåret 11/12 haft frafald som fokusområde i samarbejde med elevrådet. Fra august 2012 modtager alle elever med et fravær på mere end 10% automatisk en skriftlig advarsel. For elever under 18 år sendes den til forældrene. Gymnasiet følger hele tiden udviklingen i frafaldet og kan konstatere, at frafaldet på både stx og hf ligger under landsgennemsnittet (der foreligger dog ikke aktuelle frafaldstal på landsplan seneste undersøgelse er fra 2009). Ad 2) Gode faglige resultater skabes gennem en kombination af elevmaterialets karakter (faglige forudsætninger, interesse, tilstedeværelse) og lærernes faglige og pædagogiske kompetencer. Endvidere indgår årsnormsopfyldelsen dvs. arbejdet med at sikre, at eleverne rent faktisk får det antal undervisningstimer, de har krav på. Under pkt.1 er beskrevet arbejdet med eleverne, mens der for lærernes vedkommende målrettet arbejdes med kompetenceudvikling. Skolens 4 pædagogiske koordinatorer definerer i samarbejde med ledelsen og lærergruppen hvert år en række pædagogiske fokuspunkter. Den faglige udvikling finder sted individuelt eller i de enkelte faggrupper. Ledelsen sikrer, at der er afsat de nødvendige ressourcer til medarbejdernes kompetenceudvikling. Der er i været gennemført et større udviklingsarbejde på IT området og der sker løbende en målrettet udvikling på baggrund af en udviklingspulje, hvor der er iværksat mere end 20 faglige/pædagogiske udviklingsarbejder. Der føres løbende kontrol med årsnormopfyldelsen. Udviklingen har været følgende: Antallet af hold med en årsnormsopfyldelse over 99,7% var i: % % % % % Konklusion: Der sker en løbende forbedring i planlægningen og gennemførelse af undervisningen, så flere hold hvert år opnår meget tæt på 100 % årsnormsopfyldelse. 3

23 Året økonomiske resultat Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse, DKK mio. Omsætning 84,8 82,9 82,1 74,3 67,6 Omkostninger -77,9-77,8-76,8-71,6-66,3 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 6,9 5,1 5,4 2,7 1,3 Finansielle poster i alt -1,9-2,0-1,9 0,3 0,6 Resultat før ekstraordinære poster 5,0 3,1 3,5 3,0 1,9 Ekstraordinære poster 0,0 0,0-1,2 0,0 0,0 Årets resultat 5,0 3,1 2,3 3,0 1,9 Balance, DKK mio. Anlægsaktiver 64,0 65,7 60,7 4,0 3,6 Omsætningsaktiver 23,1 14,9 19,1 21,2 16,6 Balancesum 87,0 80,6 79,8 25,2 20,2 Egenkapital ultimo 15,2 10,2 7,1 4,8 1,8 Langfristede gældsforpligtelser 48,2 48,8 49,7 0,0 0,0 Kortfristede gældsforpligtelser 23,7 21,6 23,1 20,4 18,4 Pengestrømme, DKK mio. Driftsaktivitet 9,6 3,7 6,0 5,8 5,3 Investeringsaktivitet -0,7-7,2-58,7-1,4-2,8 Finansieringsaktivitet -0,5-0,9 50,5 0,0 0,0 Nettopengestrøm, netto 8,4-4,4-2,2 4,4 2,5 Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) 5,9 3,8 4,3 4,0 2,8 Likviditetsgrad (%) 97,4 69,0 83,0 104,1 90,2 Soliditetsgrad (%) 17,5 12,7 8,9 19,1 8,9 Finansieringsgrad (%) 75,3 74,3 81,8 0,0 0,0 Årselevtal Årselever ekskl. udlagt aktivitet og uden kostafdeling 1.021, , , ,2 981,4 Specificeret på hovedområder efter den enkelte institutions behov, eksempelvis: ST 951,2 923,9 904,2 900,8 870,6 HF 70,5 97,8 110,3 106,4 110,8 4

24 Årets økonomiske resultat Udvikling i året og den forventede fremtidige udvikling Årets resultat opfatter vi som tilfredsstillende. Resultatet ligger markant over det budgetterede overskud på 1,7 millioner kr. Det skyldes en række forskellige omstændigheder: Løn og lønafhængige omkostninger er reduceret med ca. 2 millioner kr. i forhold til det budgetterede. Det skyldes primært, at vi specielt i år har haft en ganske stor gruppe lærere blandt de relativt vellønnede, der er gået af og er blevet erstattet af lærere på et lavere lønniveau. Det slår især igennem på posten regulering af feriepenge, hvor både den gennemsnitlige lavere timeløn og for en række læreres vedkommende mindre optjent ferie slår igennem. Det er en engangsgevinst, omkostningen forventes normaliseret i Øvrige omkostninger ligger ca. 1 million kr. under det budgetterede. Reduktionen er meget jævnt fordelt på både undervisning og bygning. Vores tilskud fra staten er marginalt under det forventede. Forklaringen skyldes en lidt for optimistisk elevprognose. Nettorenteudgifterne er faldet med ca kr. Renteindtægterne er faldet i sammenhæng med faldet i det generelle renteniveau, men det er opvejet dels af en kursgevinst på obligationerne, dels af faldende omkostninger som følge af låneomlægningen. Overskuddet styrker vores likviditet, hvilket blandt andet giver mulighed for finansiering af kommende investeringer med egne midler. I 2012 har vi i forhold til de foregående år haft en relativ behersket investeringsaktivitet. Der har været tale om it investeringer, en yderligere tilpasning af vores lokaler for at muliggøre den planlagte stigning i klasstallet. Derudover har vi udvidet vores parkeringsplads. Næste år påtænkes noget mere omfattende investeringer bl.a. i et nyt ventilationsanlæg, jf. afsnit om indsatsområde energibesparelse og grøn energi. God økonomi i sammenhæng med prisbevidst adfærd Skolen har formuleret en indkøbspolitik, der fokuserer på prisbillighed, arbejdsmiljøhensyn, miljø og energi, æstetik og etiske hensyn. Specielt om prisbillighed kan nævnes, at vi som udgangspunkt bruger SKI rabatterne som målestok. Ofte opnås samme rabatter hos firmaer, som ikke har SKI aftale, ved blot at nævne SKI aftalen. Vi har eksempler på rabatter, der går ud over, hvad SKI aftalen muliggør. Inden for anlæg og bygningsvedligeholdelse indhenter vi altid priser fra forskellige leverandører. Indsatsområde energibesparelse og grøn energi Først skal vi huske at vi har en aftale med DONG om RECS certificeret strøm leveret fra Horns rev II, hvilket betyder at alt vores strøm er produceret af vindmøller og dermed 100 % co2 neutralt. Vi har i 2011 anskaffet et solcelleanlæg på 120 m2 som i 2012 har produceret kwh. Svarende til 3 hustandes forbrug i et år. Dette halverer så også anlæggets tilbagebetalingstid. På skolen svarer kwh. næsten til elforbruget på alle skolens computere og serverrun på 1. sal. Skolen har investeret omkring kr. i en varmepumpe med dertil hørende CTS styring, denne skal lave varmt vand til hele skolebygningen. Dette gør at vi kan lukke ned for fyret meget tidligt på foråret, og starte op for fyret meget sent på efteråret. Anlægget er opsat i sommeren 2012 så vi har ikke det fulde overblik over besparelsen for et helt år. 5

25 Årets økonomiske resultat Indsatsområde energibesparelse og grøn energi (fortsat) Der er investeret ca i en bypass på fremløbet i varmecentral så det nu, med CTS styringen, kun bliver sendt varmt vand frem med en temperatur svarende til det anlæg på skolen som har behov for den højeste temperatur. Vi er startet op på en investering i udskiftning af almindelige lysrør med LED lysrør. Den beregnede tilbagebetalingstid er 3,3 år. Der i årets løb arbejdet med yderligere tiltag bl.a. et nyt ventilationstillæg, hvis sigte primært er bedre inde miljø, men også at være energibesparende Elevudvikling og kapacitetsudnyttelse Den stigende elevtilgang til gymnasiet er afløst af en stabil tilgang. Fra starten af 2011 har det været ud fra et ønske om at begrænse skolens maksimale kapacitet til 37 klasser. Denne målsætning er revideret i løbet af 2011: Vi har øget antallet af 1g klasser fra 11 til 12 spor i 2011 og 13 i Til gengæld er antallet af HF spor reduceret. Samlet betyder det, at vores kapacitet er udvidet til 38 klasser i og yderligere forventes udvidet til 39 klasser i Den bygningsmæssige kapacitet øges samtidig dels ved at vi har udvidet vores studiecenter med en etage således at skolen giver bedre rammer for at lærer kan mødes og arbejde på skolen dels ved at tilpasse eksisterende lokaler til et stigende klassetal. Som det fremgår af nedenstående tabel er elevtallet meget konstant, udvidelsen fra 37 til 38 klasser har ringe indvirkning på elevtallet grundet reglen om max 28 i klassen. Sep. 10- Sep. 11- Feb. 12-8/9 10 1/2 11 7/9 11 1/ /9 12 1/2 13 sep. 11 sep. 12 feb. 13 1g % 3% 5% 2g % 6% 6% 3g % -1% -1% ST i alt % 3% 4% 1hf % -3% -7% 2hf % -53% -55% HF i alt % -35% -39% I alt % 0% 0% 6

26 Årets økonomiske resultat Forventninger til de kommende år Vi har gennemført et rektorskift i Bestyrelsen og rektor lægger vægt på, at de faglige mål videreføres under en ny ledelse. Vi forventer, at Espergærde Gymnasium og HF vil fastholde sin position som det attraktive og foretrukne gymnasium. Vi har undersøgt udviklingen i elevgrundlaget og konkluderet, at det overskud af elevansøgninger, vi har pt. ikke kan fastholdes efter Faldet er dog ikke større end, at vi også efter 2014 forventer et årselevtal på godt tusind. Vi har planlagt med 39 klasser til og med Økonomien i de kommende år vil være præget af de besparelser, der er varslet i finansloven og i nogen grad også af reduktionen i elevtallet pr. klasse. Vi har i samarbejde med personale og elever gennemført et sparekatalog, der over de næste tre år reducerer vores omkostninger med 1,8 millioner kr. Lærernes overenskomst indeholder lønstigninger, der ligger ud over, hvad vi har budgetteret med. Vi har beregnet den stigende omkostning på løn og pension til ca. 2,2 millioner kr. på årsbasis. Vi forventer, at omkostningsstigningen klares gennem en ændret planlægning af lærernes arbejdstid i kombination med, at vi på undervisningsområdet ikke uddeler yderligere decentral løn de kommende to år. Det budgetterede overskud for 2013 forventes at udgøre kr ,- i overensstemmelse med det. Budget, der blev godkendt af bestyrelsen i december Produktivitet Produktiviteten (eller mere korrekt arbejdsproduktiviteten) er et mål for produktionen i forhold til anvendt personaleressource. Vi måler her produktionen ved antallet af elever, der undervises, og personaleressourcen måles i årsværk. Som det fremgår nedenfor af nøgletallene, har vi i 2012 anvendt 11,0 årsværk pr. 100 elever. Det er på niveau med de foregående år. I PWCs benchmark analyse for 2011 har man udregnet antallet af årselever pr. årsværk for hele landet. Det fremgår af sammenligningen, at Espergærde Gymnasium i højere grad en gymnasierne generelt har formået at fastholde produktiviteten i perioden efter Produktiviteten skal ses i sammenhæng med vores målsætning om en velfungerende administration og høj kvalitet i undervisningen. Sagt på en anden måde bør et mere nuanceret mål for produktionensstørrelse inddrage mere end elevtallet. Vores indsats for at forbedre det faglige niveau og øge trivslen blandt lærere og elever har krævet ekstra ressourcer bl.a., i form af lærertimer. Dertil kommer, at vi i 2009 har øget den andel, der er ansat i overensstemmelse med bekendtgørelsen om sociale klausuler fra 0,4 pct. i 2008 til 3,62 i Årsværk pr. 100 årselever Institutionen i alt 11,0 10,9 11,3 11,4 11,1 Undervisningens gennemførelse 9,6 9,6 10,0 10,0 9,9 Udvikling og markedsføring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Ledelse og administration 0,9 0,9 0,7 1,0 0,9 Bygningsdrift 0,5 0,3 0,5 0,3 0,3 Indeks (2008=100) Institutionen i alt 99,1 98,2 101,8 102,7 100,0 Hele landet 104,6 101,7 103,6 100,0 7

27 Målrapportering Tabel 2 Tabel til beregning af gennemførelsesprocentfor 2-årige uddannelser Uddannelse Antal elever Procent 2 årig hf Årgang Tilgang1 Modtagne2 Afgivne3 Gennemførelse 4 Gennemførelsesprocent5) Start ,7 % 2008-slut 2010 Start ,6 % 2009-slut 2011 Start ,3 % 2010-slut 2012 Start Start Tabel 3 Tabel til beregning af gennemførelsesprocentfor 3-årige uddannelser Uddannelse Antal elever Procent 3 årig stx Årgang Tilgang1 Modtagne2 Afgivne3 Gennemførelse 4 Gennemførelsesprocent5) Start 2008-slut ,1 % 2011 Start 2009-slut ,2 % 2012 Start Start Start Elevtal ved første tælledag 2. Elever modtaget fra andre institutioner efter 1. tælledag samt omgængere 3. Elever afgivet til andre gymnasiale uddannelser efter 1.tælledag 4. Gennemførte opgjort i færdiggørelsestaxameteret 5. Kolonne Gennemførte/(Tilgang+Modtagne Afgivne)*100% Tabel 5 Årselever opgjort på finansår årigt HF ST

28 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Dermed indtægtsføres statstilskud for det finansår, som er angivet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale Salgsprisen er fastlagt Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. 9

29 Anvendt regnskabspraksis Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån og andre langfristede gældsforpligtelser, der måles til amortiseret kostpris. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der indregnes ikke renter i kostprisen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi og grundværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: 10