Årsberetning 2011 MED BILAG. Årsberetning 2011

Transkript

1 Årsberetning 2011 Odder Rådhus Rådhusgade Odder Telefon Telefax hjemmeside: oddernettet.dk Åbningstider på rådhuset: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag Torsdag Telefonen er åben alle hverdage fra kl BRUHN Grafisk håndværk ApS, tlf Årsberetning 2011 MED BILAG

2

3 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelse, Direktion, Revision... 5 Forord... 7 Sektorbeskrivelser: Økonomiudvalget... 9 Miljø- og Teknikudvalget Børn-, Unge- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Økonomisk beretning Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis Driftsregnskab Balance Noter til driftsregnskab og balance: Note 1, Skatter, tilskud og udligning Note 2, Byudvikling, miljø og trafik Note 3, Undervisning og kultur Note 4, Sundhedsområdet Note 5, Sociale opgaver og beskæftigelse Note 6, Fællesudgifter og administration m.v Note 7, Personaleoversigt Note 8, Anlægsarbejder - projektopdelt Note 9, Anlægsarbejder - jordforsyning Note 10, Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb Note 11, Anlægsoversigt Note 12, Aktiver, andelsbeviser og ejerandele Note 13, Langfristede tilgodehavender Note 14, Finansieringsoversigt Note 15, Udvikling i egenkapital Note 16, Langfristet gæld Note 17, Leasingaftaler Note 18, Kautions- og garantiforpligtigelser Note 19, Swap-aftaler Bemærkninger til regnskabet: Oversigt over forbrug i forhold til bevillinger Omkostningskalkulationer Bilag Hovedoversigt Regnskabsoversigt Drift Økonomiudvalget: Børne- og Familiecentret

4 Redningsberedskab Byråd og administration Kollektiv trafik og havne Sundhed Erhvervsfremme og turisme Arbejdsmarked Indkomstoverførsel Miljø- og Teknikudvalget: Fritid, bibliotek og kultur Veje og grønne områder Miljø Kollektiv trafik og havne Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning Børn-, Unge- og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur Folkeskoler Børnepasning Børne- og Familiecentret Sundhed Indkomstoverførsler Social- og Sundhedsudvalget: Fritid, bibliotek og kultur Ældreområdet Voksne handicappede Sundhed Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning Arbejdsmarked Indkomstoverførsler Regnskabsoversigt Anlæg Økonomiudvalget: Byråd og administration Kollektiv trafik og havne Miljø- og Teknikudvalget: Veje og grønne områder Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning Børn-, Unge- og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur Folkeskoler Børnepasning Social- og Sundhedsudvalget: Ældreområdet Voksne handicappede Renter, tilskud, udligning og skatter Balanceforskydninger Artsoversigt Finansiel status Statusbalance

5 Afvigelsesrapport Økonomiudvalget: Børne- og Familiecentret Redningsberedskab Byråd og administration Kollektiv trafik og havne Sundhed Erhvervsfremme og turisme Arbejdsmarked Indkomstoverførsel Miljø- og Teknikudvalget: Fritid, bibliotek og kultur Veje og grønne områder Miljø Kollektiv trafik og havne Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning Børn-, Unge- og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur Folkeskoler Børnepasning Børne- og Familiecentret Sundhed Indkomstoverførsler Social- og Sundhedsudvalget Fritid, bibliotek og kultur Ældreområdet Voksne handicappede Sundhed Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning Arbejdsmarked Indkomstoverførsler

6 4

7 Odder Kommune Regnskabsår 1. januar december 2011 Adresse: Odder Kommune Rådhusgade Odder Telefon: Telefax: odder.kommune@odder.dk hjemmeside: Kommunalbestyrelse: Elvin J. Hansen (A) borgmester, fmd. for Økonomiudvalget Lars Grønlund (A) fmd. for Børn-, Unge- og Kulturudvalget Rie Ramsdal Jensen (A) Vera Bruus Jørgensen (A) Kim Nørgaard (A) Sanne Rubinke (F) 1. viceborgmester, fmd. for Social- og Sundhedsudvalget Marianne Hundebøll (F) Theis Rubinke Sørensen (F) Morten Piil Grau (F) Hanne Broe (L) fmd. for Miljø- og Teknikudvalget Niels-Ulrik Bugge (V) 2. viceborgmester Uffe Jensen (V) Anne Bonefeld (V) Knud Appel (V) Finn Thranum (V) Per Ringgaard (V) Niels Rosenberg (C) Hans Hammann (C) Anette Møller (C) Direktion: Jesper Hjort, kommunaldirektør Jette Rud Knudsen, socialdirektør Gerda Pedersen, kulturdirektør Revision: BDO Kommunernes Revision 5

8 6

9 Forord Vækstplan, VitaPark og ipads til alle Efter at have gennemført den store spareplan i 2010, kunne vi i 2011 konstatere, at spareplanen har virket. Økonomien er genoprettet, og jeg er glad for at kunne sige, at der ikke ligger nye sparerunder lige om hjørnet. Byrådet har i 2011 haft fokus på at skabe vækst, og i efteråret besluttede Byrådet derfor en vækststrategi Vejen til vækst som beskriver en række indsatsområder: Erhvervsudvikling og handel Turisme og landdistriktsudvikling Kultur, fritid og idræt Bosætning og service Infrastruktur og fysiske rammer. Et første skridt på vejen til vækst var at købe det nedlagte sygehus af Region Midtjylland, og efter en offentlig debatperiode vedtog byrådet i oktober en visionsplan for området, som ved samme lejlighed blev omdøbt til VitaPark Odder. Visionsplanen for VitaPark Odder har overskriften Sundhed, kultur og liv i hjertet af Odder, og indeholder seks pejlemærker for den fremtidige udvikling af området. Det kommer ganske givet til at tage mange år at fylde rammerne ud, men det er byrådets hensigt, at området skal rumme både sundhedsfunktioner, kulturelle udfoldelsesmuligheder og erhverv. VitaPark Odder er for alle byens borgere. Der er ingen tvivl om, at VitaPark Odder vil blive et lokomotiv for væksten i Odder Kommune i de kommende år. Som en del af vækststrategien har byrådet besluttet at lade det nye udviklingssekretariat UdviklingOdder flytte ind i et egentligt erhvervshus i VitaPark. På skoleområdet har byrådet også fokus på vækst og udvikling. Skolernes computere og servere var gamle og nedslidte, og hvis vi som vi plejer blot havde udskiftet disse med nye maskiner, ville det have betydet, at fire elever fortsat skulle deles om én computer. I stedet besluttede byrådet at være visionær: samtlige skoleelever og lærere skal fremover have sin egen tablet-computer, og i den sidste ende faldt valget på ipads. Det var en beslutning, der vakte genlyd over hele landet, og som mange kommuner nu er i færd med at efterligne. Det er vigtigt at understrege, at beslutningen om ipads til alle ikke kun er en it-beslutning, men i høj grad et pædagogisk projekt. Vi er i fuld gang med at udvikle fremtidens folkeskole, og brugen af ipads i undervisningen er en del af denne proces. I 2011 kunne vi konstatere, at befolkningstallet for første gang i mange år er faldende, hvilket især skyldes to forhold: Tilflytningen af børnefamilier er gået i stå, i takt med at krisen på boligmarkedet er taget til. Og med den manglende tilflytning af familier i den fødedygtige alder, bliver der også født færre børn. En udvikling, der ses mange andre steder end i Odder. Desværre betyder det faldende børnetal, at kapaciteten må tilpasses på pasningsområdet, og byrådet besluttede derfor i 2011 at opsige driftsoverenskomsten med en af kommunens selvejende børnehaver, Parkvejens Børnehave. Odder Kommune er fortsat en attraktiv bokommune, og med de vækstinitiativer, der er sat i værk, er vi optimistiske med hensyn til at kunne tiltrække nye borgere til byen. Derfor fortsætter vi med at udvikle vore boligområder, og der er nye, attraktive udstykninger på vej i Odder Vest og i Saksild. Elvin J. Hansen Borgmester Maj

10 8

11 Økonomiudvalget Udvikling 2011 har på mange måder været et hektisk og spændende år. Der er nået mange tilfredsstillende resultater. Byrådet begyndte også 2011 med at sætte høje ambitioner for kommunen. Byrådet lancerede projektet Vejen til Vækst, der skal styrke Odder Kommunes position som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. I konstruktiv dialog med det lokale erhvervsliv har Byrådet identificeret en række indsatsområder i relation til følgende væksttemaer: Erhvervsudvikling og handel Turisme og landdistriktsudvikling Kultur, fritid og idræt Bosætning og service Infrastruktur og fysiske rammer De konkrete indsatsområder er beskrevet i den vækststrategi, som Byrådet vedtog i efteråret 2011, og skal vise Vejen til Vækst i Odder Kommune i de kommende år. Byrådet har allerede i 2011 og med budgetforliget for 2012 sat handling bag vækststrategien. Byrådet har bl.a. taget initiativ til følgende konkrete projekter, der understøtter udviklingen i Odder Kommune: Erhvervelse af Odder Sygehus og det omkringliggende areal m.h.p. at realisere en vision om at få skabt en sundheds- og kulturpark VitaPark Odder. Etablering af fælles udviklingssekretariat, der skal sikre, at der bliver sat øget fokus på erhvervs- og turismeudviklingen i Odder Kommune. Renovering af polititorvet, der skal gøre Odder bymidte mere attraktiv for både handlende, turister og borgere i området. Gennemførelse af event- og markedsføringstiltag, der skal medvirke til at sætte Odder Kommune på landkortet, samtidigt med at det skal give kommunens borgere unikke oplevelser. I 2012 vil Byrådet følge op med nye vækstskabende initiativer og tiltag, der skal styrke udviklingen i lokalområdet i bred forstand og dermed fastholde Odder Kommune som et godt sted at bo, arbejde og leve. Erhverv og vækststrategi Odder Kommune spiller sammen med UdviklingOdder en central rolle i forhold til at tilbyde eksisterende og kommende virksomheder gode vækstvilkår. En landsdækkende undersøgelse fra Dansk Industri i efteråret 2011 viser, at erhvervsklimaet i Odder Kommune fortsat har det godt. Undersøgelsen viser bl.a., at når det handler om virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft, så ligger Odder helt i top. Odder Kommune scorer også højt, når det gælder kommunens sagsbehandling inden for byggeri og miljø. 9

12 Odder Kommune arbejder generelt for, at fastholde og udvikle et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv i lokalområdet. Fysisk planlægning Byrådet vedtog i foråret 2011 en Plan og Agenda 21 strategi for Odder Kommune. En strategi der blev formuleret på baggrund af flere politiske temamøder. Strategien var i offentlig høring fra 7. september til 2. november 2011, idet der i den periode blev afholdt to offentlige møder. Den 22. september 2011 om erhvervs- og byudvikling, samt den 29. september 2011 om klima, natur og landbrug. Efter endt høring behandlede Økonomiudvalget i december 2011strategien på ny. I mellemtiden var det imidlertid - ved en ændring af planloven - blevet muligt at planlægge for en stor udvalgsvarebutik over m² i Odder midtby, forudsat at muligheden var præsenteret i Plan og Agenda 21 strategien. Da muligheden ikke var præsenteret i den offentliggjorte Plan og Agenda 21 strategi og Økonomiudvalget lægger vægt på, at alle forslag i strategien har været gennem en offentlig høring, besluttede udvalget, at sende Plan og Agenda 21 strategien i supplerende høring i 2012, for at afklare hvad offentlighedens syn er på, om der skal være mulighed for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik i Odder midtby. Parallelt med arbejdet med Plan og Agenda 21 strategien, har Økonomiudvalget igangsat planarbejder, der fører frem til Kommuneplan I løbet af 2011 er udpegningsgrundlaget for en vindmølleplanlægning således blevet konkretiseret, der har været afholdt borgermøder om landbrug og kommunens udvalg for bevarelse af kulturarv med repræsentanter fra museet, Danmarks Naturfredningsforening og Bygnings- og bevaringsforeningen har arbejdet intens med at udvikle og forbedre udpegningen af kulturmiljøer i kommuneplanen et arbejde der forventes afsluttet i foråret I 2011 vedtog Byrådet i alt 5 tillæg til Kommuneplan Tillæggene omfatter center-, erhvervs- og boligområder i Odder samt et erhvervsområde i Boulstrup og et boligområde i Gylling. Herudover har Byrådet i maj 2011 vedtaget en strukturplan for et større boligområde i Odder Vest nord for Stampmøllebæk. Der er tale om kommuneplanens rammeområde 1.B.39 på ca. 48,5 hektar, hvor der ifølge planen kan bygges i størrelsesordenen 460 nye boliger. Beskæftigelse Ledigheden faldt en anelse i 2011 og er november 2011 på 4,6 %, og ledighedsniveauet er nu 0,7 % under gennemsnittet for regionen og 1,3 % under landsgennemsnittet. Der er hver måned ca. 520 arbejdsmarkedsparate borgere berørt af ledighed ved udgangen af 2011, en voksende del af dem bliver langtidsledige og her især ufaglærte. Kommunens indsats måles og sammenlignes med 7 andre kommuner med sammenlignelige vilkår for indsatsen. Odder Kommune er placeret i den nederste halvdel for de 3 mål, som beskæftigelsesministeren udpegede for Især resultaterne i det andet halvår trak i den forkerte retning. Positivt var det, at Odder Kommune for 2. år i træk i en medlemsundersøgelse fra Dansk Industri var blandt de kommuner, som var bedst i landet til at samarbejde med det lokale erhvervsliv. I 2011 blev der i samarbejde med et konsulentfirma udarbejdet et oplæg til en ny strategi for aktiveringen af ledige og sygemeldte fra Konkret mundede det ud i, at Byrådet besluttede at investere ekstra personaleressourcer i en øget tidlig og virksomhedsrettet indsats for arbejdsmarkedsparate ledige, for sygemeldte og for ledige fleksjobbere. Målet 10

13 med denne strategi er at få flere i arbejde, styrke Jobcentrets egne vejledningstilbud og samtidigt i større omfang reducere brugen af andre private aktører. I 2012 forventes folketinget at vedtage en række reformer på beskæftigelsesområdet, hvorfor den vedtagne strategi for 2012 givet vil skulle revurderes i løbet af Administration Odder Kommune blev i 2011 kåret som Danmarks billigste kommune målt på administrationsudgifter. Udgifter til administration ligger mere end 20 procent under gennemsnittet for alle landets kommuner. Det er bl.a. et produkt af, at Odder Kommune har en effektiv administration og at Odder Kommune er kendt for at være på forkant, når det gælder om at tage nye digitale løsninger i anvendelse. Odder Kommunes Digitaliseringsstrategi har som vision, at Odder Kommune vil være førende med effektiv udbredelse og udnyttelse af digitale løsninger. Alle bidrager derfor til digitalisering, der er: Effektiv Sammenhængende Opfindsom Arbejdet med OdderNettet prioriteres derfor højt i kommunen. Resultatet af dette blev, at Odder Kommune i 2011 for tredje gang i træk sluttede som nr. 2 i årets Bedst På Nettet konkurrence, hvor Videnskabsministeriet bedømmer alle offentlige hjemmesider. Odder Kommune har vundet Bedst På Nettet konkurrencen i både 2004 og Det nuværende høje digitale niveau i Odder er en meget bevidst satsning på udbredelse af digitale løsninger, ikke mindst i forhold til borgerne. I en uvildig analyse af kommunernes digitale formåen er Odder Kommune målt til at være den fjerde bedste kommune i landet. 11

14 Miljø- og Teknikudvalget Miljø Affaldsplan Byrådet godkendte i marts 2011 Affaldsplan som blandt andet har medført en ændret tømningsordning for husholdningsaffald fra ugentlig til tømning hver 14. dag. Med henblik på en øget genanvendelse vil affaldet blive opsamlet i to fraktioner husholdningsaffald og emballageaffald. Den ændrede ordning vil ikke blive dyrere for borgerne. Renovationsselskabet Renosyd, som står for affaldshåndteringen, har udsendt informationsbrochure til alle husstande om den nye ordning. Vådområde ved Norsminde Fjord Der er i løbet af 2011 gennemført en forundersøgelse af muligheden for at etablere et vådområde ved Odder å og Rævs å inden tilløb til Norsminde Fjord. Forundersøgelsen viste, at der er potentiale for at reducere udledningen af kvælstof til fjorden ved at afbryde dræn og skabe periodiske oversvømmelser. Udgifter til forundersøgelsen er blevet dækket af statslige midler. Kommunen ønsker at gennemføre idéen om et vådområde og har derfor ved udgangen af 2011 ansøgt staten om midler til realisering. Landbrugets udvikling Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en politik for landbrugets udvikling i Odder Kommune. På den baggrund blev der i 2011 afholdt et borgermøde med de følgende overskrifter: Hvordan kan landbruget udvikles i Odder Kommune? Placering af store landbrug det muliges kunst? Benyttelse vs. beskyttelse af det åbne land (Natur) Landbrug, landskab og energi Arkitektur arkitektur, materialer, nærmeste omgivelser Landbruget nye muligheder? Input fra borgermødet - sammen med den efterfølgende debat på kommunens hjemmeside og de indsendte skriftlige bidrag - samlet i kataloget: Borgerønsker til landbrugets udvikling i Odder Kommune som kan ses på kommunens hjemmeside Næste skridt er, at Byrådet på baggrund af kataloget skal vedtage en politik. Veje og Trafik Trafiksanering i Torrild og Ørting I 2011 gennemførte kommunen trafiktælling på landevejene gennem Torrild, Saksild, Hundslund og Ørting for at afklare, hvor problemerne med trafikken og hastigheden er størst. På baggrund af tællingerne besluttede Miljø- og Teknikudvalget at etablere trafiksikkerhedsforanstaltninger på Horsensvej i Ørting og på Kongshusvej Nygaardsvej i Torrild. Det er i efteråret 2011 effektueret ved, at der er etableret 3 helleanlæg i Torrild og ét helleanlæg i Ørting ved Ørting Handelsplads. 12

15 Lokalplanlægning I 2011 blev de følgende lokalplaner vedtaget: Lokalplan nr for et boligområde i Odder vest Lokalplan nr for dagligvarebutik, Rådhusgade 79, Odder Lokalplan nr for sommerhusområde ved Kystvejen i Saksild Lokalplan nr for erhvervsområde ved Hesselbjergvej i Boulstrup Lokalplan nr for boligområde ved Otto Møllersgade i Gylling Tinghuset og Polititorvet Den 12. december 2011 vedtog Byrådet at sende et forslag til lokalplan (nr. 1119) for område til centerformål ved Rådhusgade 1 og Polititorvet i høring frem til den 15. februar Området udgør ca m 2 og omfatter den tidligere politistation og Polititorvet. Målet er at bevare den eksisterende bygning fra 1856, så den sammen med Polititorvet indgår i ét sammenhængende og attraktivt byrum. Lokalplanen bygger bl.a. på det detailprojekt for indretning af Polititorvet, som Miljø- og Teknikudvalget godkendte 4. februar 2009, og hvis overordnede idé er, at Polititorvet skal være en fleksibel plads, der indbyder til oplevelser og er foranderlig alt efter, hvad der skal foregå på pladsen til hverdag og fest - året rundt. Byggesager Kommunens afdeling Byggeri har i 2011 modtaget i alt 644 ansøgninger om byggetilladelse, dispensation, forhåndsdialog m.v. Antallet af sager er stort set det samme som i Herudover er der behandlet 40 landzonesager, 34 sager om tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg og 13 sager omhandlende forekomst af skimmelsvamp. Der blev i 2011 meddelt tilladelse til opførelse af 32 nye enfamiliehuse, 145 række- og etageboliger, og 20 nye sommerhuse. Energirenovering af kommunale bygninger Byrådet har vedtaget en plan for renovering af de kommunale bygninger for at opnå besparelser på energiforbruget. Udgiften til de energibesparende arbejder kan tjenes ind igen på højest 5 år i form af mindre forbrug af el og varme. Der er tale om i alt 81 projekter, som med en investering på ca. 1,3 mio. kr. kan give en samlet besparelse på kwh årligt. 50 % af besparelsen tilfalder den institution, hvor der udføres en energirenovering. Indtil videre er der renoveret på Parkvejens Skole, Skovbakkeskolen, og Hov Skole. Arbejdet fortsættes i 2012, hvor målet er at gennemføre alle energirenoveringer med en tilbagebetalingstid på op til 8 år. Arkitekturstrategi Byrådet vedtog den 12. september 2011 en arkitekturstrategi for Odder Kommune. Et hovedmål med strategien er at efterleve Byrådets vision om, at kommunen skal have høj kvalitet i byudviklingen med fokus på grønne kiler, vand og liv, og sikre oplandsbyernes særlige kvaliteter. Arkitekturstrategien er en sammenskrivning af de retningslinjer, som Byrådet vedtog i forbindelse med Kommuneplan og forslaget til Planstrategi 2011, suppleret med nye retningslinjer. I dag har knap 15 % af de danske kommuner en arkitekturstrategi, og altså nu heriblandt Odder Kommune. Strategien kan ses på og fås ved henvendelse i afdelingen Plan på Rådhuset. 13

16 Børn-, Unge- og Kulturudvalget Daginstitutioner Kvalitetsrapport for daginstitutioner i Odder Kommune Der er i 2011 udarbejdet en samlet kvalitetsrapport for alle dagtilbud i Odder Kommune. Kvalitetsrapporterne rummer og samler alle de ting, der skal evalueres og afrapporteres i dagtilbud eks. læreplaner og sprogvurderinger. Herudover er kvalitetsrapporten for dagtilbud i Odder kommune et element i det tilsyn Odder Kommune fører med dagtilbud i kommunen. I kvalitetsrapporten beskrives blandt andet Odder Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud, rammerne for frokostordning, metoden for læreplaner m.m. Kvalitetsrapporten er således det samlende dokument, hvor oplysninger og resultater omkring dagtilbud i Odder Kommune kan søges. Næste kvalitetsrapport for dagtilbud i Odder Kommune udarbejdes i 2. kvartal Til den tid udarbejdes der også selvstændige kvalitetsrapporter for alle kommunale og selvejende institutioner samt for Dagplejen i Odder Kommune. Faldende børnetal Byrådet skal sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud, så alle børn i kommunen kan få en dagtilbudsplads. Byrådet har også pligt til at tilpasse udbuddet, ud fra en vurdering af den aktuelle efterspørgsel sammenholdt med den fremtidige forventede efterspørgsel efter pladser. Gennem længere tid har børnetallet været faldende i Odder Kommune, og udviklingen fortsætter i de kommende år. Daginstitutionerne er løbende blevet personalemæssigt nednormeret så de er i overensstemmelse med det reelle børnetal. Sammen med besparelserne i budget 2011, har det betydet, at mange institutioner har svært ved at have personale til dækning af hele åbningstiden på 51 timer ugentlig. Når børnetallet falder yderlig, kan der således ikke nednormeres yderlig i forhold til personalet, såfremt åbningstiden på 51 timer skal bibeholdes. Da børnetallet viste sig i 2011 at falde mere end forventet, besluttede Byrådet at tilpasse kapaciteten til behovet. Byrådet opsagde derfor driftsoverenskomsten med den selvejende institution Parkvejens Børnehave. Parkvejens Børnehave blev udvalgt som følge af nedenstående parametre: Det faldende børnetal er størst i østbyen. Børnehaven har et børnetal, der passer til antallet af ledige pladser i de øvrige børnehaver. Parkvejens Børnehave ligger på en grund, der tilhører Odder Kommune, og det vurderes, at grunden vil kunne sælges og dermed give Odder Kommune en indtægt. Dagplejen Børnetallet på dagplejens område er faldet det seneste år, hvilket har betydet at dagplejen desværre har været nød til at tage afsked med en del medarbejdere. Samtidig er der sket en stigning i etableringen af private pasningsordninger. I en privat pasningsordning indgår forældrene en privat aftale med en privat passer. 14

17 Kommunen yder tilskud til forældrene til dækning af udgiften til den private pasning. En privat pasningsordning kan godkendes til at modtage maksimalt 5 børn i alderen 0-2 år. Skoler SkoleIT I 2011 er grundstenen lagt til en kulturforandring i klasselokalerne i Odder kommune. Med udgangspunkt i de seneste to års arbejde med at etablere fiberforbindelser, trådløst net og interaktive tavler, har 2011 været brugt til forberedelse af 1:1 ipad projektet. Det er projektets mål at understøtte, at elevernes hverdag reflekteres i skolens undervisning. Let adgang til elektroniske og digitale medier vil forandre undervisningen og i langt højere grad gøre det muligt for personalet at lade elevernes hverdag blive afspejlet og reflekteret i den daglige undervisning. Projektet er et skridt i retning af en skole, der i højere grad også er med til at udvikle elevernes bløde kompetencer. Et vigtigt omdrejningspunkt i projektet er derfor arbejdet med de lærings- og innovationskompetencer, der i flere undersøgelser vurderes at blive efterspurgte i fremtidens samfund. Dette gælder evnen til: kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde og kreativitet. Med udleveringen af ipads til alle lærere og elever ønsker Odder kommune at understøtte læringen, den enkelte brugers frihed, styrke ejerskabet og prioritere midlerne så tæt på undervisningen som muligt. Folkeskolen Skolerne har i 2011 udmøntet kommunens besparelser. Randlev og Ørting-Falling Skole blev nedlagt pr 1. august Bygningerne blev købt af to friskoler. Lærernes arbejdstid blev reduceret. Her har særlig 10 minutters mindre pausetid haft indflydelse på elevernes skoledag, som har medført kortere frikvarterer og ændret lektionslængde. Ressourcerne til lærernes længerevarende efteruddannelse blev reduceret til kr. Ved hjælp af jobrotationer, løntilskudsordninger og ansøgninger om SVU er det lykkedes forvaltningen at give 22 lærere et diplommodul i social inklusion. Børn-, Unge- og Kulturudvalget nedsatte en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en ny tildelingsmodel for specialundervisningsområdet. Modellen rummer en incitamentsstruktur til at inkludere flere børn i normalområdet. Modellen blev sendt i høring ultimo 2011 og forventes indfaset med opstart i Børn-, Unge- og Kulturudvalget igangsatte en proces, hvor Byråd, elever, forældre og personale har drøftet Fremtidens Folkeskole. Hovedpointer fra dialogmøder, høringssvar mm. er nu inddraget i en skolestrategi, som skal gælde fra Børn-, Unge- og Kulturudvalget har i hele processen haft særligt fokus på fire områder: Digitalisering En skoledag fra 8 14 for indskoling og mellemtrin En projektorienteret overbygning Aldersintegration på små skoler 15

18 Kultur Sammenlægning af Odder Museum og Moesgård Museum Odder Museum indgik i 2011 en samdriftsaftale med Moesgård Museum. Med samdriftsaftalen ændrede Odder Museum status fra selvstændig selvejende institution til at være en afdeling under den selvejende institution Moesgård Museum. Samdriftsaftalen betyder, at Odder Kommune og Århus Kommune nu i fællesskab driver ét museum nemlig Moesgård Museum. Det var en samlet bestyrelse på Odder Museum, der bakkede op om at indgå i samdriftsaftalen med Moesgård Museum. Bestyrelsen forventer, at aftalen dels vil give økonomiske samdriftsfordele såvel som faglige fordele i form af en synergi, som fremover bliver helt nødvendig. Formanden for Børn-, Unge- og Kulturudvalget, er Odder Kommunes repræsentant i Moesgård Museums bestyrelse. 16

19 Social- og Sundhedsudvalget Ombygning og ibrugtagning af Ålykkecentret og nærliggende ældreboliger Det om- og tilbyggede Ålykkecenter blev i september 2011 indviet til stor glæde for borgere og medarbejdere i Odder Kommune. Med færdiggørelsen af projektet, der er en del af Plejeboligplan 2008, huser det tidligere plejecenter nu både Daghjem, Aktivitetshus, Korttidsafsnittet samt syge- og hjemmeplejen. I december 2011 flyttede de første beboere ind i de nyistandsatte ældreboliger ved siden af Ålykkecentret. 15 utidssvarende boliger er blevet til 10 store, lyse boliger med ældre/handicapvenlig indretning. Det summer således af liv i området omkring Ålykkecentret, hvor mange beboere, brugere og medarbejdere dagligt færdes. Aktiv hverdag Budgetforhandlingerne for 2012 medførte, at der blev bevilget penge til projektet Aktiv hverdag, der bygger på tanken om hverdagsrehabilitering. Formålet med hverdagsrehabilitering er at ændre den hjælp, borgere modtager i form af pleje og praktisk bistand, fra en kompenserende hjælp til en aktiverende og rehabiliterende hjælp. Ønsket er, at den enkelte borger via intensiv træning forbliver uafhængig af hjemmeog sygepleje længst muligt og dermed kan klare sin hverdag på egen hånd. For at realisere projektet skal organisationen igennem en forandringsproces, hvor medarbejderne på tværs af sektorer skal lære at tænke rehabiliterende frem for kompenserende i forhold til borgeren. Der er derfor planlagt et kompetenceudviklingsforløb af alle medarbejdere fra såvel kommunal som private leverandører, hvilket inkluderer 5 undervisningsmoduler. Samtidig nedsættes et tværgående rehabiliteringsteam, der skal varetage den intensive rehabiliterende indsats. Støtteteamet og Stof- og alkoholbehandlingen i nye lokaler Støtteteamet og Stof- og alkoholbehandlingen tilbragte sit første hele år i de nye lokaler på det gamle sygehus. Medarbejderne har fået mere plads og lydisolerede samtalerum, hvilket ikke var tilfældet i de gamle lokaler. Da Støtteteamet og Stof- og alkoholbehandlingen har kontakt med en del af de samme borgere, giver den fælles placering medarbejderne bedre mulighed for koordinering af indsatsen og dermed sikre borgerne den bedst mulige hjælp og støtte. Fokus på velfærdsteknologi Odder Kommunes Digitaliseringsstrategi har blandt sine principper at fremme brugen af velfærdsteknologi samt ønsket om særligt fokus på produktivitetsfremmende teknologi. På social- og sundhedsområdet er der i 2011 blevet gennemført og taget initiativ til en række projekter, der er i tråd med disse principper. 17

20 Der gennemføres nu videokonferencer, når borgere fra Odder Kommune udskrives fra sygehuse. Herved spares der transporttid til eksempelvis Århus, Horsens, Skive etc. Ligeledes kan der nu kommunikeres elektronisk med de praktiserende læger samt med apoteker om medicinbestilling. På ældre- og handicapområdet har man implementeret TimeCare, som er et elektronisk vagtplanlægningssystem, der sikrer nem og effektiv vagtplanlægning. Der er afsat penge til et elektronisk nøglesystem til hjemme- og sygeplejen. Flere leverandører fremviste først på året deres bud på et nøglesystem. Odder Kommune har ultimo 2011 forberedt det kommende udbud. Det elektroniske nøglesystem vil skabe større tryghed for borgerne og effektivisere arbejdsgangene for medarbejderne, som ikke længere skal håndtere fysiske nøgler, men en elektronisk enhed, der nemt kan omkodes ved eksempelvis bortkomst. Den Gyldne Reje på tur Café Pakhusets ombyggede fiskeudsalgsvogn Den Gyldne Reje var på plads på havnen i Hou i juni måned, da den årlige Tunø Festival fandt sted. Bag disken i Den Gyldne Reje stod kontanthjælpsmodtagere, udviklingshæmmede og pædagogisk personale fra Café Pakhuset, som mandag til torsdag serverede forfriskninger til de mange festivalgæster, som ventede på færgen mod Tunø. Arrangementet var resultatet af et nyskabende partnerskab mellem Café Pakhuset, Tunø Festival og Tunøfærgen, der alle kunne se fordele i at lade deltagerne i beskæftigelsesprojektet komme ud i anderledes omgivelser og møde nye mennesker. Samtidig var det også første gang, at man involverede frivillige uden for Café Pakhuset. De frivillige bakkede flot op omkring løsningen af diverse praktiske opgaver. Det er håbet, at de gode erfaringer med Den Gyldne Reje kan bane vejen for mange flere partnerskaber og samtidig sikre, at frivillighed tænkes ind i nye sammenhænge. 18

21 Økonomisk beretning Regnskabsresultat Regnskabsresultat (-angiver indtægt/overskud) mio. kr. afrundede tal Budget 2011 Regnskab 2011 Afvigelse 2011 Skatter, generelle tilskud og bidrag til regionen , ,8-13,6 Serviceudgifter 839,2 809,2-30,0 Indkomstoverførsler 222,7 232,7 10,0 Renter 9,4 6,8-2,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -20,9-57,1-36,2 Anlægsudgifter 29,4 68,5 39,1 Jordforsyning anlæg 0-5,2-5,2 Resultat af det skattefinansierede område 8,5 6,3-2,3 Låneoptagelse -27,3-18,4 9,0 Afdrag på lån 13,3 17,4 4,1 Øvrige finansforskydninger 5,5 12,6 7,1 Nettoændring likvide aktiver 0 17,8 17,8 Der var for 2011 ikke budgetteret med ændringer i kassebeholdningen. Regnskabsresultatet viser et kasseforbrug på 17,8 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et historisk stort overskud på den ordinære drift på 57,1 mio. kr. Det skyldes bl.a., at institutioner og andre områder med mulighed for at overføre over- eller underskud mellem årene har udbygget deres opsparing samt midler fra budgetforbedringspuljen. Når der alligevel er et kasseforbrug i 2011 på 17,8 mio. kr., skyldes det, at en række anlægsudgifter på tilsammen 39,1 mio. kr. er finansieret ved kasseforbrug og ved øget indtægter ved salg af bygninger og grunde. Anlægsudgifterne udgør 39,1 mio. kr. mere end budgetteret som følge af køb af Vitapark Odder, ipads i folkeskolen og forbrug af overførte uforbrugte anlægsmidler fra 2010 til Af nettoindtægten på 5,2 mio. kr. på jordforsyning udgør salg af jord 21, 3 mio. kr., og igangsættelse af byggemodning af 42 grunde i Odder Vest udgør en udgift på 16,1 mio. kr. Låneoptagelsen er 9 mio. kr. mindre end budgetteret som følge af for meget optaget lån i I 2011 blev jordkøbslånet på 93,5 mio. kr. omlagt fra stående lån til annuitetslån, hvilket medførte et ekstraordinært afdrag på lån på 4,1 mio. kr. Øvrige finansforskydninger er udtryk for årets ændringer i korte og langfristede tilgodehavende og kortfristede gældsforpligtelser. Stigningen i nettotilgodehavende på 7,1 mio. kr. skyldes overvejende for lidt hjemkaldt statsrefusion for indkomstoverførsler, den manglende statsrefusion udbetales i 2012 til Odder Kommune. 19

22 Kassebeholdningens udvikling Der er oprindeligt ikke budgetteret med kasseforbrug i Udgangspunktet den 1. januar 2011 var en kassebeholdning på 31,2 mio. kr. I årets løb har der været et forbrug af kassebeholdningen på 17,8 mio. kr. Kasseforbruget i 2011 på 17,8 mio. kr. betyder, at kassebeholdningen ultimo 2011 udgør 13,3 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2011 var på 64,4 mio. kr. I kassebeholdningen indgår uforbrugte anlægsbeløb på 23,8 mio.kr. ved udgangen af 2011 (note 10). De uforbrugte anlægsbeløb henligger kun i kommunekassen, indtil der disponeres over dem. På driftsbudgettet er en lang række institutioner m.fl. omfattet af overførselsadgang. Det vil sige, at overeller underskud i forhold til budgetterne overføres til næste regnskabsår. I 2011 havde institutionerne m.fl. samlet set et nettooverskud på 16,2 mio. kr., som overføres til 2012 (note 10). Kassebeholdningens udvikling i mio. kr. (-fortegn = gæld) Regnskabsår Kassebeholdningen pr , , , , , , , , , ,3 20

23 Låneoptagelse Opgørelse af låneramme: Folkeskoleområdet (31,5 % er låneberettiget) 2,4 mio. kr. Overført lånedispensation fra 2010, ombygning af Ålykkecentret 3,8 mio. kr. Overført lånedispensation fra 2010, øvrige områder 7,6 mio. kr. Ombygning af Hou færgehavn 1,2 mio. kr. Energibesparende foranstaltninger 0,9 mio. kr. Indefrosne ejendomsskatter 3,5 mio. kr. 10 ældreboliger, Ålykkecentret (91% er låneberettiget) 18,4 mio. kr. I alt låneramme 37,8 mio. kr. Anvendelse af lånerammen: Lån til 10 ældreboliger, Ålykkecentret Kommunegaranti, Margrethelyst Friskole Kommunegaranti, Randlevskolen Leje af lokaler til Ørting børnehave Salg af Matheseje Regulering for låneoptagelse i 2010 Restlåneramme for 2011 (låneoptagelsen effektueres i 2012) I alt anvendelse 18,4 mio. kr. 2,5 mio. kr. 2,5 mio. kr. 0,8 mio. kr. 0,8 mio. kr. 9,7 mio. kr. 3,1 mio. kr. 37,8 mio. kr. Udskrivningsgrundlag I forbindelse med budgetlægningen har kommunen mulighed for at vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller selv at skønne over udskrivningsgrundlaget. I perioden er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag valgt, mens Odder Kommune i perioden valgte selv at skønne over udskrivningsgrundlaget. Statens udbetalinger til Odder Kommune sker på baggrund af udskrivningsgrundlaget for personlige skatter i kommunen. I 2011 er der udbetalt 719,3 mio.kr. til Odder Kommune. Indkomstår Udskrivningsgrundlag Stigning i Kommunal i mio. kr. udskrivningsgrundlag skatteprocent ,5 % 20, ,7 % 20, ,2 % 20, ,2 % 20, ,7 % 24,12 **) ,5 % 24, *) % 24, *) ,3 % 24, *) ,8 % 25, *) ,0 % 25,1 *) Statsgaranteret udskrivningsgrundlag. **) Fra 2007 har Odder Kommune overtaget 3,72 % af den tidligere amtskommunale skatteprocent. 21

24 Udskrivningsgrundlaget er et udtryk for de samlede skattepligtige indkomster hos kommunens borgere efter personfradrag. De årlige stigningsprocenter er udtryk for dels indkomstniveaustigning, dels at der påregnes vækst i antallet af skatteydere. Befolkningsudvikling I 2011 er indbyggertallet faldet med 103 personer (0,5 %). Ændringen fordeler sig med et fald på 2 % for aldersgruppen 0-16 år og 1 % for de årige. I aldersgruppen 65+ er der sket en stigning på 5 %. Aldersgruppe år år år år år I alt Personaleforbrug I 2011 udgjorde personaleforbruget personer (omregnet til fuldtidsstillinger) ekskl. personer i fleksjob. I 2011 er antallet af fuldtidsstillinger reduceret med 114 i forhold til Nedgangen ligger væsentligst indenfor transport og infrastruktur med ca. 6 fuldtidsstillinger, folkeskoler og SFO med ca. 53 stillinger, børnepasningsområdet med ca. 38 stillinger, pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede med ca. 22 stillinger og administration med ca. 6 stillinger. Der er en stigning på 11 fuldtidsstillinger på kommunale specialskoler. Udviklingen i personaleforbruget kan ses i note 7. 22

25 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret): Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder *) -20,4 73,0-4,1-30,9 184,9-2,8 8,0 86,2-8,3-14,9 1,3-57,1 6,3 Balance (aktiver): Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Likvide beholdninger Balance (passiver): Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld (inkl. legater m.v.) - heraf ældreboliger Kortfristet gæld 952,6-14,8 100,8 756,3 106,1 140,5 35, ,5-6,6 59,3 783,1 105,9 325,2 81,6 7, ,1 39,3-7,2 733,3 99,5 362,7 93,8 25, ,3 51,3 31,2 579,7 94,4 392,7 92,0 53, ,2 60,5 13,3 603,2 105,6 391,0 108,1 60,3 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) 107,8 129,7 43,7 35,1 64,4 Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning: Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat Grundskyldspromille ,12 23, ,9 27, ,9 27, ,9 27, ,1 27,4 Indbyggertal pr *) Spildevandsområdet blev i 2010 udskilt til aktieselskab. Odder Kommunes gæld udgør 11,4 mio. kr. ultimo

26 24

27 Anvendt regnskabspraksis Generelt Odder Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) i Budget og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Principper for økonomistyring (Regulativ for kasse- og regnskabsvæsen), og er i det følgende skitseret overordnet. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 28. februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Driftsudgifter vises i bilagsdelen på udvalgsniveau, driftsområder, hovedfunktion m.m. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Der sondres mellem indtægter og udgifter afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af aktiver, ekspropriationer e.lign. 25

28 Bemærkninger til regnskabet Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det oprindelige budget på minimum bevillingsniveau. Der udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabsog bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af ØIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid efter den lineære metode. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder it-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider Levetider er fastlagt af ØIM og ligger i følgende intervaller: Bygninger år Installationer år Tekniske anlæg, maskiner m.v år Inventar, it-udstyr m.v år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. 26

29 Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Afskrivninger Der foretages afskrivninger fra 1. januar i anskaffelsesåret. Der afskrives én gang årligt ved regnskabsaflæggelsen pr. 31. december. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Odder Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv (det beløb aktivet forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter) eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger (minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som kommunen er forpligtet til at betale i leasingperioden). Ved beregning af nutidsværdien anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes kommunes alternative lånerente). Finansielt leasede anlægsaktier afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Scrapværdier Der foretages kun registrering af scrapværdier på over kr. og kun i de tilfælde, hvor kommunen ved anskaffelsen af et aktiv forventer et senere salg af aktivet. Negativ scrapværdier hvilket vil sige udgifter til bortskaffelse/reetablering registreres kun i anlægskartoteket som en noteoplysning. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Odder Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel (den indre værdi svarer til selskabets egenkapital). For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december, og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o.lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Fra 2007 registreres varebeholdninger over 1 mio. kr., og eller beholdninger med væsentlig forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varebeholdninger under 1 mio. kr. registreres, såfremt forskydninger i varelageret fra primo året til ultimo året udgør mere end kr. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver Opskrivninger og nedskrivninger Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivninger af omsætningsaktiverne. 27

30 Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere. Hvis et omsætningsaktiv vurderes at være væsentligt forringet i forhold til registreringerne i anlægskartoteket, foretages nedskrivning. Der skal være tale om en varig forringelse af værdien. Alle op- og nedskrivninger skal godkendes af økonomiudvalget. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Sidste aktuarmæssige beregning er foretaget pr ØIM har fastlagt standardforudsætninger om en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Hensatte forpligtelser, der overstiger kr. vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, åremålsansættelser og arbejdsskader indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen på balancetidspunktet. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. 28