Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013"

Transkript

1 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen bygger på et sundhedsbegreb, der ser sundhed som værende andet og mere end blot fravær af sygdom, men også som et spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel. I sundhedsbegrebet ligger en forståelse af, at borgernes sundhed påvirkes af den mellem-menneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed samt af samfundets og lokalsamfundets rammer og muligheder også kaldet social kapital. Denne rapport berører emner såsom forekomst og fordeling af helbred, trivsel, social kapital, sundhedsvaner, sygdom og social ulighed. Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve af i alt borgere i Region Nordjylland. I alt nordjyske borgere udfyldte og returnerede et spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 56,6 %. Denne sammenfatning er et uddrag af rapportens 9 kapitler. I 2007 og 2010 gennemførte Region Nordjylland lignende undersøgelser. På nogle områder er det derfor muligt at belyse udvikling fra 2007 til 2013, mens det i de fleste tilfælde er muligt fra 2010 til Dette er afhængigt af, om der er anvendt identiske spørgsmål. I 2007 var aldersgruppen begrænset til årige, hvorfor udviklingen kun omfatter denne aldersgruppe, når der ses på udvikling fra 2007 til Afslutningsvis samles der op i et perspektiverende afsnit, hvor der peges på, i hvilke sammenhænge rapportens resultater kan bidrage til at prioritere indsatserne. Helbred og trivsel Dette kapitel belyser nordjydernes vurdering af eget helbred, sundhed og trivsel. Derudover ses der på stress, psykisk velbefindende og personlige og sociale belastninger i hverdagen. Et godt selvvurderet fysisk og mentalt helbred øger sandsynligheden for at have sundhedsfremmende vaner samt et godt helbred i klinisk forstand. 84,7 % vurderer, at de har et godt helbred 21,1 % er meget tilfredse med livet 71,7 % er for det meste friske nok til at gøre det, de har lyst til 19,7 % har et højt stressniveau Generelt har den overvejende del af den nordjyske befolkning det godt. Fire ud af fem vurderer, at de har et godt helbred, mens hver femte borger er meget tilfreds med livet. Andelen med godt selvvurderet helbred er højest blandt de yngste aldersgrupper, mens flest i de ældste aldersgrupper er meget tilfredse med livet. Gruppen af øvrige ikke-erhvervsaktive og førtidspensionister har de laveste andele, der har et godt selvvurderet helbred, idet mindre end halvdelen rapportere dette. Kun omtrent hver tyvende af de øvrige ikkeerhvervsaktive er meget tilfredse med livet. Syv ud af ti er friske nok til at gøre det, de gerne vil. Mænd oplever i højere grad end kvinder, at de er friske nok til at gøre det, de gerne vil. Igen skiller gruppen af øvrige ikke-erhvervsaktive og førtidspensionister sig ud, hvor under en tredjedel oplever, at de er friske nok til at gøre det, de gerne vil. Langvarig stress kan udmønte sig i somatiske, psykiske og/eller sociale reaktioner. I denne sundhedsprofil er personer med stress defineret som personer, der oplever høj grad af uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav i hverdagen. Sundhedsprofilen fokuserer på den femtedel af nordjyderne med det højeste stressniveau og viser, at kvinder er mere stressede end mænd. Også her skiller førtidspensionister og øvrige ikke-erhvervsaktive sig negativt ud. Over halvdelen af af øvrige ikke-erhvervsaktive har det højeste stressniveau, mens det gør sig gældende for knap halvdelen af førtidspensionisterne. Omtrent hver fjerde nordjyde har følt sig meget eller lidt nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig og/eller ængstelig, nervøs, urolig eller angst inden for de seneste 14 dage. Flere kvinder end mænd rapporterer psykiske symptomer. Førtidspensionister og øvrige ikke-erhvervsaktive er de grupper, der har de største andele af borgere, der har psykiske symptomer, idet over halvdelen angiver at have dette. I forhold til personlige og sociale belastninger inden for de seneste 12 måneder, er det mindre end halvdelen af borgerne i Region Nordjylland, der føler sig belastet. Økonomi og arbejde er det, som flest nordjyder har følt sig belastet af inden for det seneste år. På disse parametre har gruppen af øvrige ikke-erhvervsaktive den højeste forekomst. Mænd har en smule højere gennemsnitlig livskvalitet end kvinder. Den gennemsnitlige livskvalitet stiger med stigende uddannelsesniveau. Gruppen øvrige ikke-erhvervsaktive og førtidspensionister har den laveste livskvalitet. Sundhedsvaner, som KRAM, svær overvægt og dårlig søvn, vises i et andet lys, når man sammenligner livskvalitet med hensigtsmæssig sundhedsadfærd, idet usunde kostvaner og højrisikoforbrug af alkohol ikke er forbundet med lavere livskvalitet end gennemsnitligt i befolkningen.

2 Sammenfatning 7 Social kapital Social kapital kan overordnet defineres som et begreb, der på den ene side søger at afdække kontakt, tillid og tryghed mellem mennesker, og på den anden side søger at afdække rammer og muligheder i samfundet og lokalmiljøet. Meget tyder på, at social kapital begrebet kan forklare noget, der ligger ud over kliniske mål, når det kommer til social ulighed i sundhed. Konkret har social kapital betydning for udviklingen af såvel sunde som usunde sundhedsvaner som rygning, alkoholforbrug, kostvaner med mere. Flere undersøgelser har ligeledes påvist, at jo højere tillid, der er mellem mennesker i et område, desto lavere dødelighed. Det ser også ud til, at jo højere tillid der er mellem mennesker, desto højere andel føler, at de har et godt helbred. 76,6 % mener, at man kan stole på de fleste mennesker 81,0 % har stor tillid til sundhedsvæsenet 57,2 % har stor tillid til de sociale myndigheder 49,0 % af borgerne i Region Nordjylland, deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde månedligt eller oftere 55,5 % har ofte nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte 5,1 % er ofte uønsket alene 49,1 % er meget trygge ved at gå en tur alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud Generelt mener en stor andel af nordjyderne, at de kan stole på andre mennesker. Cirka fire ud af fem nordjyske borgere har meget eller ganske stor tillid til sundhedsvæsenet, mens over halvdelen har tillid til de sociale myndigheder. Mindre end hver tredje har meget eller ganske stor tillid til massemedier, tv og aviser. Knap halvdelen af befolkningen deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde månedligt eller oftere. Der er lidt flere mænd end kvinder, der er aktive i foreningslivet eller frivilligt arbejde. Sociale relationer har stor betydning for trivsel og velbefindende. Sundhedsprofilen viser, at lidt over halvdelen ofte har nogen at tale med, hvis de har problemer og brug for støtte. Andelen af kvinder er større end andelen af mænd i forhold til at have nogen at tale med, men lavere i forhold til helt sikkert at kunne få hjælp til praktiske problemer ved sygdom og ikke at være uønsket alene. For begge køn falder andelen, der ofte har nogen at tale og kan få hjælp ved sygdom med alderen. Omtrent halvdelen af de nordjyske borgere svarer, at de er meget trygge ved at gå en tur alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud. Dobbelt så mange mænd som kvinder, føler sig meget trygge ved at gå en tur alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud. Lidt mere end hver tiende borger i Region Nordjylland oplever generende støj fra industrier, trafik m.m. i lokalområdet. Hver syvende er generet af hærværk i lokalområdet. Sundhedsvaner Sunde kost- og motionsvaner kan være med til at fremme et godt helbred. Modsat kan usund kost, fysisk inaktivitet, rygning og et storforbrug af alkohol udgøre risikofaktorer for helbredet og medvirke til udvikling af en række livsstilssygdomme. For at belyse borgernes sundhedsvaner samt identificere sundhedsfremme potentialer, er der i sundhedsprofilen spurgt ind til hverdagsvaner relateret til KRAM. 17,9 % har usunde kostvaner 17,1 % ryger dagligt 7,9 % har et højrisikoforbrug af alkohol 17,1 % er fysisk inaktive i fritiden 8,9 % oplever at sove dårligt 51,0 % er moderat eller svært overvægtige Lidt under hver femte borger i Region Nordjylland har usunde kostvaner. Der er i alle aldersgrupper flere mænd end kvinder med usunde kostvaner. 17,1 % i Region Nordjylland ryger dagligt, og 7,9 % er storrygere. Med undtagelse af storrygerne, hvor der er flest mænd, er der en næsten ligelig kønsfordeling i andelen af rygere. Den laveste andel af dagligrygere ses blandt de yngste og de ældste aldersgrupper, mens den højeste ses blandt øvrige ikke-erhvervsaktive og førtidspensionister, hvor over en tredjedel er dagligrygere. I alt 7,9 % af borgerne i Region Nordjylland har et højrisikoforbrug af alkohol, hvilket vil sige, at kvinder drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21. Der er en større andel mænd end kvinder, der har et højrisikoforbrug af alkohol - med undtagelse af de yngste og de ældste kvinder. Andelen er for både mænd og kvinder størst blandt de årige. 11,5 % af nordjyderne har et drikkemønster, der viser tegn på problematisk alkoholadfærd. Der er klart flere mænd end kvinder, der viser tegn på problematisk alkoholadfærd. Det generelle billede er, at størstedelen af nordjyderne er fysisk aktive i varierende grad i deres fritid. Mænd dyrker i højere grad end kvinderne konkurrence- og motionsidræt i fritiden, mens en større andel af kvinderne dyrker lettere motion i deres fritid. Lidt under hver femte borger er fysisk inaktiv i fritiden. Andelen er størst blandt de ældste borgere. 8,9 % af de nordjyske borgere har inden for 14 dage sovet dårligt. Flere kvinder end mænd rapporterer dårlig søvn.

3 8 Sundhedsprofil 2013 Den største forekomst ses blandt øvrige ikke-erhvervsaktive, hvor en tredjedel har dårlig søvn efterfulgt af førtidspensionister, hvor lidt mere end fjerdel oplever dette. Over halvdelen af den nordjyske befolkning er overvægtige, idet 34,6 % er moderat overvægtige, og 16,4 % er svært overvægtige. Der er flest mænd, der er overvægtige, idet 57,5 % af mændene er enten moderat eller svært overvægtig. Tallet for kvinder er 44,4 %. Den største andel af svært overvægtige ses blandt øvrige ikke-erhvervsaktive og førtidspensionister, hvor mere end fjerde er svært overvægtig. Omkring hver tiende nordjyde har to risikofaktorer, det vil sige, at de har to uhensigtsmæssige sundhedsvaner. I forhold til ophobning af risikofaktorer er mænd mere tilbøjelige til at have mere end en risikofaktor. Jo flere risikofaktorer, borgerne er påvirkede af, desto større er tendensen til at være påvirket i forhold til psykisk trivsel. Generelt ønsker en stor del af nordjyderne med uhensigtsmæssig livsstil eller svær overvægt forandring. I særlig grad vil svært overvægtige gerne tabe sig. Nordjyske borgere, som ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold alkohol, er mindst motiverede for forandring, idet kun knap hver fjerde med et højrisikoforbrug af alkohol ønsker at drikke mindre. Der ses en klar sammenhæng mellem de nordjyske borgers egen motivation for livsstilsforandring og egen læges tilbøjelighed til at råde til forandringer. Lægerne rådgiver i størst omfang borgere, der i forvejen er forandringsparate. Størstedelen af borgere med usunde vaner angiver, at de ikke er blevet anbefalet af egen læge at ændre adfærd. Sygelighed Forbedrede levevilkår og behandlingsmuligheder betyder, at vi lever længere, men det betyder også, at presset på sundhedsvæsenet øges. I forbindelse med planlægningen af de kommunale og regionale tiltag relateret til både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse er det væsentligt at kende forekomsten og fordelingen af sygdom i befolkningen, samt hvad der kendetegner de borgere, der lever med en eller flere sygdomme. 35,2 % lever med langvarig sygdom 24,5 % er meget generet af muskel- og skeletsmerter 41,9 % af borgere med KOL har dårligt fysisk helbred 24,8 % af borgere med hjertekarsygdom er fysisk inaktive 36,8 % af borgere med diabetes er svært overvægtige 65,1 % af borgere med psykisk lidelse af mere end 6 måneder varighed har et højt stressniveau 49,0 % af borgere med fire eller fem sygdomme er fysisk inaktive Blandt de nordjyske borgere har over en tredjedel en eller flere langvarige sygdomme. Den største forekomst ses blandt førtidspensionister, hvor næsten ni ud af ti har en langvarig sygdom. Knap to tredjedele øvrige ikke-erhvervsaktive har en langvarig sygdom. De mest udbredte sygdomme blandt de nordjyske borgere er slidgigt og forhøjet blodtryk. Der er generelt flere kvinder end mænd, der har en eller flere sygdomme. Muskel- og skeletsmerter er relativt udbredt i befolkningen, idet næsten en fjerdedel oplyser, at de har været meget generede af smerter i muskler, knogler eller led inden for 14 dage. En større andel af kvinder end mænd har været meget generet af muskel- og skeletsmerter. Den største forekomst ses igen blandt førtidspensionister efterfulgt af øvrige ikkeerhvervsaktive. De kroniske sygdomme KOL, hjertekarsygdom (herunder forhøjet blodtryk) og diabetes forekommer hos mange ældre nordjyske borgere, idet næsten halvdelen af de sygdomsramte er over 65 år. For psykisk lidelse af mere end 6 måneder varighed er der en markant større andel under 65 år. Blandt nordjyder med muskel- og skeletsygdom er over en tredjedel over 65 år. Borgere med KOL og psykisk lidelse har på alle punkter mere uhensigtsmæssige sundhedsvaner end regionens borgere som helhed. Blandt borgere diabetes findes den største andel af svært overvægtige. Borgere med de fem udvalgte kroniske sygdomme har på alle punkter dårligere psykisk og fysisk trivsel end regionens borgere som helhed. I forhold til den psykiske trivsel har særligt borgere med psykisk lidelse det dårligt, men også borgere med KOL skiller sig ud i forhold til de andre grupper af kronikere. Borgere med KOL har også dårligere fysisk trivsel end de andre grupper af kronikere. 17 % af nordjyderne har mere end én kronisk sygdom (multisygdom). Borgere med mere end én kronisk sygdom er markant ældre end personer, der kun har én kronisk sygdom og regionens borgere som helhed. Hvad angår sundhedsvaner, er der en højere forekomst af daglige rygere, svært overvægtige og fysisk inaktive blandt borgere, der har mere end én kronisk sygdom. Det gælder både set i forhold til borgere med én kronisk sygdom og regionen som helhed. Blandt borgere, der har mere end én kronisk sygdom, er den psykiske og fysiske trivsel på alle punkter signifikant dårligere sammenlignet med regionen som helhed. På stort set alle parametre bliver den psykiske og fysiske trivsel dårligere des flere kroniske sygdomme, man har. Social ulighed Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Denne sundhedsprofil viser, at der også er stor so-

4 Sammenfatning 9 cial ulighed i sundhed, trivsel og sygelighed i Region Nordjylland, når der måles på uddannelse. Ser man på sundhedsvaner (KRAM) viser sundhedsprofilen, at der social ulighed på en række faktorer. Det gælder især forhold til kost og rygning, hvor der en klar uddannelsesmæssig gradient. Jo lavere højest fuldførte uddannelse, desto mere sandsynligt er det at have usunde kostvaner og ryge. Det samme gør sig gældende i, når man ser på sandsynlighed for at være udsat for passiv rygning. I forhold til alkoholforbrug er billedet tvetydigt. Hvad angår fysisk aktivitet er billedet mere komplekst. Borgere med uddannelse på grundskoleniveau har en markant større risiko for at være fysisk inaktive i deres fritid sammenlignet med de andre uddannelsesgrupper, og deres sandsynlighed for at dyrke konkurrence- eller motionsidræt er ligeledes lavere. Omvendt har nordjyder, hvor højest fuldførte uddannelse er grundskole, en større sandsynlighed for at have tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende, ligesom de har den største sandsynlig for at være fysiske aktive mindst 30 min om dagen, hvis man medregner den fysiske aktivitet i arbejdet såvel som i fritiden. Ser man risikoen for at have, mindst to eller mindst tre uhensigtsmæssige sundhedsvaner for forskellige uddannelsesgrupper, så optræder de i størst omfang hos borgere med grundskolen som højest fuldførte uddannelse eller gymnasial uddannelse, mens borgere med en videregående uddannelse i mindre omfang har uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Sundhedsprofilen viser, at der er en tydelig social ulighed i helbred og trivsel på alle målte parametre. Jo lavere højest fuldførte uddannelse desto dårligere fysisk og mentalt helbred samt livskvalitet. For eksempel har borgere med uddannelse på grundskoleniveau 2,5 gange så stor risiko for at have mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, som borgere med erhvervsfaglig uddannelse/faglært, mens borgere med lang videregående uddannelse har mindre sandsynlighed for at vurdere helbredet som dårligt, sammenlignet med de erhvervsfagligt uddannede/faglærte. Den sociale ulighed i sygelighed er tydelig. Det gælder indenfor en række af de kroniske sygdomme hver for sig og tilsammen (multisygdom). Således har borgere med uddannelse på grundskoleniveau den største sandsynlighed for at rapportere hjertekarsygdom, KOL, diabetes, muskel- og skeletsygdom samt flere samtidige kroniske sygdomme. Eksempelvis har en nordjyde, hvor højest fuldførte uddannelse er grundskolen 2,6 gange så stor sandsynlighed for at rapportere KOL end en nordjyde med erhvervsfaglig uddannelse/faglært. Sundhedsprofil for unge Det er væsentligt at kortlægge unges sundhedsvaner, da de livsstilssygdomme, som mange voksne har, ofte grundlægges i barn- og ungdommen som følge af uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Man kan derfor tale om, at unges sundhedsvaner er vigtige for befolkningens fremtidige sundhed. Et andet væsentligt fokusområde, som er omfattet af sundhedsprofilen for unge, er deres sociale relationer, psykiske trivsel, gener og symptomer, idet undersøgelser viser, at børn og unge, som mistrives, har større risiko for senere i livet at blive misbrugere af euforiserende stoffer eller alkohol og har større risiko for at blive syge eller socialt marginaliserede som voksne. 23,8 % vurderer, at de har et fremragende helbred 14,1 % har et højrisikoforbrug af alkohol 21,2 % har usunde kostvaner 32,0 % er ofte eller en gang imellem uønsket alene 13,5 % har ofte følt, at de ikke kunne kontrollere betydningsfulde ting Over en fjerdel af de unge mænd i alderen år vurderer deres helbred som værende fremragende, mens det gør sig gældende for lidt over hver femte unge kvinde. En større andel af de unge mænd end de unge kvinder er storrygere, drikker ofte mere end fem genstande ved samme lejlighed, udviser tegn på problematisk alkoholadfærd og har usunde kostvaner samt det højeste BMI. En større andel af de unge kvinder end mænd føler sig ofte uønsket alene, er ofte nervøse eller stressede og har svært ved at overkomme alt det, de skal i hverdagen. Der er også en overrepræsentation af unge kvinder, der føler sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige eller ængstelige, nervøse og urolige samt ude af stand til at kontrollere betydningsfulde ting i deres liv. På flertallet af disse områder ligger de unge kvinder også over regionsgennemsnittet. Flere unge kvinder end mænd lider af smerter, særligt i forhold til ryg, lænd og hovedpine. Sundhedsprofilen for unge viser, at nordjyske borgere under 30 år generelt har et stort forbrug af alkohol set i forhold til regionen som helhed. For de unge nordjyder i alderen år ses der ligeledes en klar sammenhæng mellem dårlig psykisk trivsel og en usund sundhedsadfærd. Sundhedsprofil for ældre Danskerne lever længere og længere, og andelen af ældre i befolkningen vokser. Dermed vil fremtidens ældregruppe komme til at fylde meget i det samlede billede i forhold til sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats samt indsatsen på en række andre forvaltningsområder. Af hensyn til det fremtidige pres på ældreomsorgen og dermed

5 10 Sundhedsprofil 2013 også på samfundsøkonomien, er det derfor væsentlig at have ajourført og lokal viden om ældres helbred, velbefindende og sundhedsvaner. 77,0 % vurderer, at de har et godt helbred 14,9 % ryger dagligt 25,2 % er fysisk inaktive i fritiden 48,1 % har forhøjet blodtryk 13,9 % har diabetes Flertallet af de ældre borgere på 65 år eller derover oplever at have et godt helbred. Lidt mindre end en fjerdedel vurderer deres helbred som værende mindre godt eller dårligt. Ligeledes er størstedelen af de ældre borgere i Region Nordjylland selvhjulpne, forstået på den måde at de ikke har gangproblemer, ikke har problemer med at varetage den personlige pleje og ingen problemer har med at udføre de sædvanlige aktiviteter i hverdagen. Evnen til at være selvhjulpen falder dog med stigende alder. Ældre mænd er i højere grad selvhjulpne end ældre kvinder. Det bliver ofte påpeget, at mange ældre føler sig ensomme i hverdagen. Denne undersøgelse viser dog, at regionens ældre borgere ikke adskiller sig væsentligt fra den nordjyske befolkning som helhed med hensyn til at føle sig ensom. Der er dog en stor del af de ældre kvinder på 80 år eller derover, som ofte eller en gang imellem er uønsket alene, ligesom knap en fjerdel af mænd på 80 år eller derover kun nogle gange eller aldrig har nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte. Andelen af daglige rygere og storrygere blandt ældre nordjyder er mindre end i den nordjyske befolkning som helhed. Set i forhold til regionen er der ingen nævneværdig forskel, når det drejer sig om højrisikoforbrug af alkohol blandt de ældre. En mindre andel af de ældre rusdrikker, og her er forekomsten højere blandt mændene end blandt kvinderne. Sundhedsprofilen for ældre viser endvidere, at omtrent en femtedel af mændene og lidt mindre end en tredjedel af kvinderne er fysisk inaktive i fritiden. For både mænd og kvinder stiger andelen af fysisk inaktive med alderen. Endvidere har knap en femtedel af de ældre usunde kostvaner, hvilket er omtrent det samme som i regionen som helhed. Ældre mænd har mere usunde kostvaner end jævnaldrende kvinder. Andelen af svært overvægtige er på samme niveau som i regionen. Forhøjet blodtryk og slidgigt er de enkelte sygdomme eller helbredsproblemer, som den største andel af regionens ældre borgere oplyser at have. Ældre kvinder oplever i højere grad end ældre mænd og de nordjyske borgere som helhed, at de er ængstelige, nervøse, urolige og/eller angste. En større andel af de ældre borgere har været ved egen læge inden for det seneste år set i forhold til regionen. For begge køn gør det sig gældende, at andelen stiger med alderen. De ældre kvinder har et højere forbrug af håndkøbsmedicin end de ældre mænd. Det gælder for begge køn, at forbruget er større end i regionen.

6 Sammenfatning 11 Udvikling fra Der blev i 2007 og 2010 foretaget en lignende sundhedsprofilundersøgelse i Region Nordjylland, hvilket giver mulighed for at følge udviklingen inden for en række områder. I 2007 var aldersgruppen begrænset til årige, hvorfor udviklingen kun omfatter denne aldersgruppe, når der omtales udvikling fra Meget tilfreds med livet 23,1 % 21,1 % Frisk nok til at gøre det, man har lyst til 72,8 % 71,7 % Stoler på de fleste mennesker 72,6 % 76,6 % Tillid til sundhedsvæsenet 77,1 % 81,0 % Tillid til sociale myndigheder 53,8 % 57,2 % Uønsket alene 5,8 % 5,1 % Dagligrygere 21,6 % 17,1 % Højrisikoforbrug af alkohol 9,3 % 7,9 % Svært overvægtige 15,7 % 16,4 % Langvarig sygdom 31,9 % 35,2 % Har KOL 4,9 % 4,9 % Har hjertekarsygdom 21,8 % 22,7 % Har diabetes 5,0 % 5,4 % Har muskelskeletsygdomme 30,6 % 31,5 % Der er sket et mindre fald i andelen af nordjyder, der er meget tilfredse med livet siden Andelen af borgere, der er (meget) enige i, at man kan stole på de fleste mennesker, er steget fra 2010 til Hvad angår nordjyder, der har meget eller ganske stor tillid til henholdsvis sundhedsvæsnet og de sociale myndigheder, ses ligeledes en stigning. Denne stigning er en fortsættelse af en stigning fra 2007 til 2010 og gør sig gældende for mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Andelen af nordjyder, der helt sikkert kan få hjælp til praktiske problemer ved sygdom, er faldet i perioden 2010 til Til gengæld ses en stigning i andelen, der ikke er uønsket alene. Ses der på udvikling i sundhedsvaner, så har andelen af nordjyder med usunde kostvaner ikke ændret sig fra Der har været et fald i andelen af dagligrygere siden Ligeledes ses et let fald i andelen med højrisikoforbrug af alkohol på en typisk uge fra 2010 til Endvidere er andelen af fysiske inaktive faldet en smule i perioden 2010 til 2013, mens der er sket en mindre men ikke signifikant stigning i andelen af svært overvægtige. Forekomsten af langvarig sygdom er steget i perioden 2010 til Hvad angår de specifikke sygdomme og lidelser, er der for flertallet af sygdomstyper sket en stigning fra 2007 til Ser man på de udvalgte kroniske sygdomme (KOL, hjertekarsygdom, diabetes, muskelskeletsygdomme) ses en mindre stigning i de fleste af disse fra 2010 til Andelen af rygere er i alle de udvalgte kronikergrupper faldet i perioden Hvad angår de unge nordjyder ser man et fald i andelen af dagligrygere i perioden 2010 til For de unge kvinder er faldet signifikant. De unge i Region Nordjylland har generelt set fået sundere kostvaner. Andelen der indtager sukkerholdige drikkevarer, spiser kager chokolade mv. er faldet for både mænd og kvinder, hvilket også gør sig gældende i forhold til indtagelsen af fastfood. Udviklingen er dog ikke signifikant. For alle faktorer vedrørende de unges sociale relationer og psykiske trivsel ses der mindre stigninger fra 2010 til 2013, selvom der ikke er tale om signifikant udvikling. Blandt de ældre nordjyske borgere ses en mindre stigning i andelen, der angiver, at de har et godt helbred fra 2010 til De ældre er også i denne periode blevet mere selvhjulpne. Der er ikke tale om signifikante stigninger. Hvad angår deres sundhedsvaner ses et fald i andelen af dagligrygere i perioden , mens andelen af fysisk inaktive også er faldet fra I forhold til rygning er udviklingen fra signifikant blandt årige kvinder, mens faldet i fysisk inaktivitet er det for begge køn. I perioden ses modsat en mindre stigning i højrisikoforbrug af alkohol, usunde kostvaner og svær overvægt blandt de ældre nordjyder. Den psykiske trivsel er blevet bedre blandt ældre i perioden 2010 til 2013 uden at være signifikant. På vej og hvad nu? Sundhedsprofil 2013 har på forskellig vis belyst nordjydernes sundhed, sygelighed og trivsel inden for mange relevante områder, der kan bidrage til at identificere de forskellige udfordringer, der er på sundhedsområdet. Sundhedsprofilen giver imidlertid mulighed for at gå mere i dybden med prioriterede indsatsområder. Denne rapport skal ses som den første af flere afrapporteringer på baggrund af data fra sundhedsprofilundersøgelsen fra Politiske målsætninger Gennem den nuværende sundhedsaftale mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er det aftalt, at sundhedsprofilen sammen med andre datakilder skal anvendes til at monitorere social ulighed i sundhed samt børn og unges sundhed. Det overordnede mål med Den Politiske Sundhedsaftale er at få minimeret den sociale ulighed i sundhed og at få udviklet socialt differentierede indsatser, som kan sikre en mere ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Gennem sundhedsaftalen er der endvidere et stort fokus på ældre, kronisk sygdom og komplekse og sammensatte sundhedsproblemer. Sundhedsaftalen fungerer som en central politisk ramme for anvendelse af sundhedsprofilen i forhold til det tværsektorielle samarbejde om de politiske målsætninger for prioriterede målgrupper. Konkret er der i den nuværende Sundhedaftale fokus på Kroniker-

7 12 Sundhedsprofil 2013 indsats, Den ældre medicinske patient og udsatte børn og unge. Den nuværende sundhedsaftale erstattes i 2015 af en ny sundhedsaftale, herunder forventes det, at der indgås aftaler om konkrete målsætninger for forebyggelse, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Sundhedsprofilundersøgelsen anvendes som et af flere grundlag for sundhedsaftalen. af metoder, der belyser den geografiske dimension det såkaldte geografiske informationssystem (GIS). Gennem GIS er det muligt at lokalisere, hvor regionen og kommunerne har de største sundhedsmæssige udfordringer. For eksempel geografiens betydning for forekomsten af uhensigtsmæssige sundhedsvaner koblet med motionstilbud og grønne områder. Overvægt, børn og unge, kronisk sygdom og social ulighed i sundhed er ligeledes emner der er interesse omkring og som kan belyses ved hjælp af sundhedsprofilundersøgelserne. Forskning og metodeudvikling Sundhedslovens bestemmelser pålægger regionerne en forskningsforpligtigelse, og at kommunerne skal bidrage til forskningen. Især i forhold til forskning i forebyggelse og sundhedsfremme rummer Sundhedsprofil 2010 nye potentialer, og datagrundlaget kan i den sammenhæng bringes i anvendelse af regionen, de nordjyske kommuner og sidst men ikke mindst af forskningsinstitutionerne indenfor såvel som udenfor Region Nordjylland. På forebyggelsesområdet er der ganske meget viden om forskellige risikofaktorers betydning for helbredet, men der er ikke tilstrækkelig med evidensbaseret viden om, hvilke metoder der virker bedst i forhold til forebyggelsesområdet. Sundhedsprofilen ses som et redskab, der anvendes til at identificere grupper borgere der har det svært, og som eventuelt har brug for en særlig indsats. Et fundamentalt element i den sammenhæng er, at sundhedsprofildata kan kobles til en række registre, der kan give oplysninger om eksempelvis aktivitet og økonomi inden for sundhedsområdet, udbetaling af sygedagpenge, førtidspension, økonomi og boligforhold. Det gør datamaterialet unik både nationalt og internationalt. Region Nordjyllands samarbejde med de øvrige regioner og Statens Institut for Folkesundhed er blandt andet udmøntet i en national database, hvor over personer indgår i 2013 profilerne alene. Se for nærmere detaljer. Dertil kommer sundhedsprofilerne fra Det omfattende datamateriale giver basis for at anvende sundhedsprofilundersøgelserne som baggrundsmateriale for en række forsknings- og udviklingsprojekter i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsprofilundersøgelserne er dermed startskuddet til en række regionale og nationale projekter af både kort og lang varighed. I Region Nordjylland har der tidligere været fokus på social kapital, som forventes at blive fulgt op med 2013 undersøgelserne. Derudover forventes det at anvende sundhedsprofilen yderligere i forskningssammenhæng ved at integrere sundhedsøkonomiske aspekter. Nye spørgsmål i sundhedsprofilen gør det desuden muligt at beregne kvalitetsjusterede leveår (QALY) og dermed give et bud på, hvor pengene giver mest sundhed. Sundhedsprofilundersøgelserne åbner også mulighed for at koble geografi og sundhedstilstand i sundhedsplanlægning, gennem anvendelse

8 Sammenfatning 13

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Aalborg Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Aalborg kommune 213 Det er nu tredje gang siden 27, vi har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhedstilstand

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013

THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 S å d a n s t å r d e t t i l m e d s u n d h e d e n t h i s t e d k o m m u n e 2 13 Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere