Den globale opvarmning og EU
|
|
- Albert Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Den globale opvarmning og EU Skrevet af: Niels I. Meyer Offentliggjort: 01. juni 2009 Baggrund Den globale opvarmning er kommet højt op på den politiske dagsorden. Næsten alle klimaeksperter er enige om, at den observerede globale opvarmning inden for den seneste snes år først og fremmest er menneskeskabt gennem det øgede udslip af drivhusgasser. Det forhindrer dog ikke, at en række kommercielle særinteresser stadig bruger penge på lobbyvirksomhed mod klimaindsatsen og sponsorerer udvalgte forskere, der mistænkeliggør de officielle klimamodeller fra FN's klimapanel (IPCC). Den dominerende menneskeskabte drivhusgas er CO2, som udledes ved afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og naturgas). Andre drivhusgasser er metan, lattergas og nogle industrigasser. For enkelthedens skyld vil jeg i det følgende fokusere på udslippet af CO2. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem CO2-koncentrationen i atmosfæren og den globale temperatur. Nogle af skeptikerne henviser til, at der altid har været klimasvingninger med afvekslende istider og meget varme perioder. Derfor hævdes det, at man ikke kan være sikker på, om de naturlige svingninger eller de menneskeskabte udslip af CO2 er afgørende. En anden argumentation går på, at der synes at være en sammenhæng mellem variationer i solpletaktiviteten og variationer i klodens temperatur. Ud fra alternative forklaringer af den art argumenteres der så for, at det meste af den globale opvarmning er uden for menneskelig indflydelse, og at man derfor ikke skal ofre for store ressourcer på at modvirke denne udvikling. Endelig kan det nævnes, at det er lykkedes danskeren Bjørn Lomborg at opnå en del medieopmærksomhed for sit projekt Copenhagen Consensus, som benytter en cost-benefit metode til at prioritere mellem en række globale problemer, hvor den globale opvarmning kommer langt ned på listen. Derfor hævder Lomborg, at man roligt kan vente til efter 2050 med at ofre penge på at bekæmpe udslippet af CO2. Hvad angår de naturlige svingninger i klimaet og deres sammenhæng med CO2-koncentrationen i atmosfæren er de veldokumenterede for en periode på mere end en halv million år bl.a. gennem iskerneboringer i Grønland og Antarktis. Heraf fremgår det, at de tidshorisonter, der er på tale for de naturlige svingninger med skiftende varme og kolde perioder, er enormt meget længere end de udviklingstider, der er observeret for den aktuelle globale opvarmning. Så selvom de naturlige svingninger, som især kan henføres til små ændringer i jordens bane om solen og til små ændringer i jordaksens hældning på lang sigt kan få indflydelse på klimaet på jorden, kan de ikke forklare de hurtige temperaturændringer, som er observeret den seneste snes år. Sammenhængen med intensiteten i solpletterne har først i de seneste år fået et nogenlunde klart forslag til en fysisk model for effekten [1]. Denne model er dog ikke i god overensstemmelse med de målte temperaturvariationer i den sidste halve snes år. Den almindelige opfattelse blandt det store flertal af klimaeksperter i dag er, at solpletaktiviteten muligvis kan have en beskeden effekt på klodens temperatur, men at den observerede globale opvarmning helt dominerende skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt. En række internationale og danske eksperter har dokumenteret, at den cost-benefit metode, der anvendes i Lomborgs Copenhagen Consensus, er ubrugelig til det anvendte formål. Metoden kan 1 / 5
2 kun anvendes til prioritering mellem veldefinerede opgaver med samme tidshorisont, samme målgruppe, samme sikkerhed i data og med hensyntagen til dynamiske tilbagekoblinger mellem de forskellige opgaver. Ingen af disse kriterier er opfyldt i analyserne i Copenhagen Consensus. Derfor er metoden ubrugelig. Lomborgs økonomiske argument for at udsætte indsatsen mod udslip af CO2 er lige så vildledende. Det fremgår af en officiel britisk regeringsrapport fra 2006 [2], at en hurtig indsats globalt set giver langt mindre omkostninger end en udsættelse af indsatsen. Desuden vil en yderligere forsinkelse af indsatsen give anledning til en fortsat ophobning af CO2 i atmosfæren, hvilket vil gøre det umuligt at undgå katastrofale konsekvenser af den globale opvarmning. Dette må være begrundelse nok for, at resten af denne artikel fokuserer på, hvad der kræves for at undgå katastrofale konsekvenser af den globale opvarmning, og specielt hvilken rolle EU spiller i den sammenhæng. Internationale forhandlinger De internationale forhandlinger har især drejet sig om at opnå enighed om faregrænserne for den globale opvarmning - og hvilke forpligtelser de enkelte lande skal påtage sig i den sammenhæng. Faregrænserne kobles ofte sammen med de såkaldte "tipping points", som vil give anledning til en kraftig og hurtig forøgelse af den globale opvarmning. En overskridelse af disse "tipping points" kan gøre det umuligt i praksis at begrænse den globale opvarmning. I 1800-tallet, før den industrielle udvikling for alvor kom i gang, var koncentrationen af CO2 i atmosfæren ca. 280 milliontedele ("parts per million", ppm). I dag er koncentrationen steget til ca. 387 ppm. FN's internationale klimapanel IPCC anbefaler, at man stabiliserer koncentrationen ved en øvre grænse på 450 ppm inden Det svarer nogenlunde til EU-kommissionens kriterium om ikke at overskride en global temperaturstigning på 2 grader. I 2009 er temperaturen steget med ca. 0,7 grader. Denne målsætning for stabiliseringen af CO2-koncentrationen i atmosfæren kræver, at det nuværende globale udslip skal reduceres med 60 til 80 % inden Det rejser et stærkt kontroversielt spørgsmål om, hvordan denne reduktion skal fordeles mellem de enkelte lande. Reduktionen vanskeliggøres desuden af det stigende befolkningstal, som forudses at komme til at ligge omkring 9 milliarder mennesker på kloden i Udviklingslandene med Kina og Indien i spidsen henviser med god ret til, at det er industrilandene, der har forårsaget problemerne. Derfor vil de ikke acceptere, at i-landenes udslip pr. indbygger fortsat skal ligge langt højere end deres. Det må primært være i-landene, der sørger for reduktionen af CO2-udslippet. U-landenes repræsentanter er fuldt opmærksomme på klimaproblemerne, men henviser til deres nationale ansvar for at skaffe deres befolkning en anstændig levestandard. I en opsigtsvækkende tale i New York i september 2007 [3] gav den tyske kansler Angela Merkel som den første internationale toppolitiker udtryk for en anerkendelse af u-landenes argumentation. Hendes forslag var, at man skulle tilstræbe samme udslipskvote pr. person for alle på kloden i 2050, og at u-landene skulle have ret til en vis forøgelse af deres udslip i første del af perioden frem til Ifølge Merkels beregning ville det medføre en årlig kvote på mellem 1 og 2 tons CO2 pr. person for de 9 milliarder mennesker i Desværre blev Merkel mobbet så meget af tysk industri efter sin hjemkomst fra USA, at man ikke siden har hørt hende gentage sit forslag fra New York. Den seneste rapport fra IPCC udkom i 2007, men siden er udviklingen gået langt hurtigere i den gale retning end forudset af IPCC. Det har fået klimaeksperten James Hansen fra NASA til at kræve en stabilisering af CO2-koncentrationen ved 375 ppm (i stedet for 450 ppm) før 2050, hvis vi skal 2 / 5
3 undgå at overskride de kritiske "tipping points". Hvis man tager James Hansens veldokumenterede analyse seriøst, vil den personlige årskvote i 2050 snarere være en 1 ton end 2 tons pr. person. James Hansens forslag vil også være i bedre overensstemmelse med det såkaldte "Forsigtighedsprincip". Baseret på ovenstående analyser vil mit udgangspunkt for de følgende afsnit være, at årsudslippet af CO2 bør bringes ned på 1 ton pr. person før Det indebærer, at de fleste industrilande skal reducere deres udslip med en faktor på ca. 10, mens USA skal klare en faktor 20. Kyoto-protokollen I 1997 lykkedes det efter svære forhandlinger ved FN's topmøde om klimaproblemerne i Kyoto (COP3) at nå frem til en tekst for industrilandenes forpligtelser til reduktion af CO2-udslippet inden Industrilandenes samlede reduktion i forhold til udslippet i 1990 skulle svare til 5 %, hvor EU påtog sig den største byrde på 8 %. Derefter fulgte USA med 7 % og Japan med 6 %. Disse forpligtelser kunne dog først træde i kraft, når de var ratificeret af lande, som tilsammen stod for 55 % af udslippet i Det lykkedes først at komme op på det krævede antal i 2005, da Rusland endelig besluttede sig til at ratificere. USA, Canada og Australien fulgte dog ikke trop. Alle med indsigt i klimaproblemerne erkendte, at Kyoto-protokollen kun var det første beskedne skridt til bekæmpelse af den globale opvarmning. Hvis protokollen ikke blev fulgt op af langt strengere forpligtelser efter 2012, ville man miste muligheden for at bremse den globale opvarmning. Hvad angår EU, må det skrives på organisationens positive regnskabsside, at det lykkedes at få enighed om en intern fordeling af reduktionsforpligtelserne i første kyotofase fra De rige medlemslande påtog sig de største reduktioner (fx Tyskland og Danmark), mens flere af de fattige medlemslande (fx Portugal og Grækenland) fik lov til at forøge deres udslip. Desværre tyder alt på, at de færreste af medlemslandene ender med at leve op til deres forpligtelser gennem en ren national indsats. Flertallet vil klare en del af den nødvendige reduktion ved køb af overskudskvoter fra heldigt stillede lande - eller ved udnyttelse af såkaldte "fleksible mekanismer", som blev smuglet med ind i Kyoto-protokollen. Det gør en i forvejen udvandet protokol endnu mere udvandet, og det gavner bestemt ikke miljøet. Det bør tilføjes, at de 15 "gamle" medlemslande (EU15) ville være milevidt fra at opfylde reduktionsmålet, hvis de ikke havde fået hjælp gennem udvidelsen med de østeuropæiske medlemmer til dannelsen af EU27. "Hjælpen" har dog ikke været frivillig, men skyldes primært den store tilbagegang i de nye medlemslandes energiintensive industri. EU's rolle EU har i en årrække fungeret som drivkraft for en international klimaindsats ved at lægge pres på de øvrige industrilande og ved at udmelde officielle mål for EU's klimaindsats. I EU-kommissionens energipakke fra januar 2007 opstilles mål, som gælder for år De betegnes ofte som målene: 20 % reduktion af CO2-udslippet i forhold til 1990, 20 % af energiforbruget dækket af vedvarende energi og 20 % forbedring af energieffektiviteten i EU har også været pioner med hensyn til at indføre bindende udslipskvoter for en væsentlig del af den energiintensive industri (inklusive el-selskaberne). Desværre er der en række problemer både i forbindelse med de fremlagte mål og i relation til EU's kvotesystem, som gør EU's rolle mere tvivlsom. Meget tyder på, at det kommer til at give store problemer at blive enige om detaljerne i den interne fordeling af forpligtelserne mellem 3 / 5
4 medlemslandene for den næste fase fra 2012 til En række lande er allerede i gang med at opfinde undskyldninger for, at netop de ikke kan klare så strenge krav bl.a. på grund af den finansielle krise. Selv et foregangsland som Tyskland slår sig nu i tøjret under presset fra tysk industri. Disse vanskeligheder har allerede skadet EU's rolle som international drivkraft på klimaområdet. Det næste problem er, at Kommissionens opstillede mål er for svage i forhold til den seneste udvikling af den globale opvarmning. De lever ikke op til de krav, som blandt andre James Hansen har fremlagt. Hverken med hensyn til reduktionernes størrelse eller hastigheden for deres indførelse. Hvad angår EU's industrielle kvotesystem har det langt fra levet op til formålet. Kvoterne har været for gavmilde, og samtidig har de forskellige industriselskaber fået foræret kvoterne gratis. Det mest kontante resultat af kvotesystemet har været, at en række virksomheder, og specielt el-selskaberne, har skovlet penge ind og opnået uhørt store profitter på grundlag af deres gratis kvoter. Samtidig har kvoteprisen været så lav, at den ikke har skabt det incitament til energibesparelser og indførelse af mere effektive energiteknologier, som var hele ideen med kvotesystemet. Baseret på disse erfaringer kunne man have forventet, at EU ville gennemføre en række stramninger af kvotesystemet for perioden efter Det kunne fx have inkluderet, at alle kvoterne skulle købes på auktion, og at de skulle strammes hurtigere op. Desværre er industriens lobbyvirksomhed i EU meget effektiv, og det er lykkedes virksomhederne at undgå, at alle kvoterne skal på auktion fra begyndelsen af perioden. Samtidig har finanskrisen medvirket til, at de fastlagte kvoter langt fra er stramme nok til at fremme den nødvendige teknologiske omstilling. Alt i alt er det lykkedes at udvande EU's kvotesystem så meget, at det heller ikke i næste fase efter 2012 ser ud til at få den nødvendige effekt på bekæmpelsen af den globale opvarmning. Baggrunden for denne uheldige udvikling kan søges i den reelle prioritering af modstående interesser i EU. Kommissionen prioriterer klart økonomisk vækst og frihandel højere end hensynet til de miljømæssige problemer. Det kan den gøre med nogenlunde god samvittighed med henvisning til reglerne for det indre marked i EU. Et nærliggende eksempel er direktivet fra 1996 om liberalisering af EU's el-marked. Her var resultatet, at el-selskabernes prioritering af miljøindsatsen blev stærkt reduceret - samtidig med, at de indkasserede kæmpeprofitter [4]. Endelig bør det nævnes, at EU har vedtaget at satse på en ny og uprøvet teknik, som risikerer at få negative konsekvenser for bekæmpelsen af den globale opvarmning. Metoden går ud på at suge CO2 ud af røgen fra el-værker baseret på kul og andre brændsler og deponere det indfangede CO2 i underjordiske lagre eller udtømte oliefelter. På engelsk kaldes metoden "Carbon Capture and Storage" (CCS). Det største problem er, at man risikerer, at el-selskaberne i EU får lov til at bygge nye kulkraftværker ved at love at udstyre dem med CCS-udstyr, når (hvis) det engang bliver færdigudviklet. Ingen ved i dag om udviklingen af CCS-systemet ender med at blive økonomisk og teknisk fornuftigt. Derfor bør det ikke tillades at bygge nye kulkraftværker, før CCS er kommercielt færdigudviklet, og derefter kun mod installering af dette system fra starten af et nyt værk. Konklusioner EU har på mange måder spillet sig rollen som international drivkraft for klimahensyn af hænde. Det skyldes ikke mindst manglende ambitioner, interne konflikter og et traktatfæstet system, der prioriterer konkurrencemarkedet højere end miljøhensyn. Denne sørgelige udvikling vil gøre det endnu sværere at opnå enighed om de nødvendige modtræk mod den globale opvarmning ved klimatopmødet i København i december i år. På den baggrund er det afgørende at få indført nye og mere effektive virkemidler end de nuværende 4 / 5
5 kvotesystemer i EU. Det understreges også af, at en række energiforbrugende sektorer som landbrug, service, transport og de private husholdninger ikke er med i EU's kvotesystem. Der er derfor god grund til at interessere sig for et nyt forslag om personlige CO2-kvoter, der skulle inkludere det fossile energiforbrug til opvarmning og el til private husholdninger, samt husholdningernes forbrug til benzin til private biler og til energiforbruget ved flyrejser. Analyser viser, at disse forbrugsområder vil omfatte fra 30 til 50 % af CO2-udslippet for typiske industrilande [5]. Foreløbig har dette forslag kun fået seriøs opmærksomhed i Storbritannien, men forhåbentlig vil en række andre industrilande og EU-kommissionen tage det op til hurtig og grundig overvejelse. Den oplagte fordel ved personlige CO2-kvoter er, at hvis systemet gennemføres på den rigtige måde, kan det motivere de enkelte borgere til en aktiv og effektiv indsats imod den globale opvarmning. Uden denne indsats er det svært at se, hvordan man i tide kan mobilisere industrilandene til en effektiv indsats. Et resterende kontroversielt emne er ønsket om fortsat økonomisk vækst i de rige lande. Som systemet er skruet sammen i de næste mange årtier, kan vi ikke på en endelig klode undgå at støde ind i problemet med grænser for vækst. Det blev dokumenteret allerede i rapporten "Grænser for vækst" fra Den gang forsøgte især de traditionelle økonomer at latterliggøre bogens resultater. I dag er der en voksende anerkendelse af det grundlæggende rigtige i rapportens konklusioner. Men der er lang vej tilbage, før denne erkendelse sætter sig reelle spor i de rige landes politiske strategier, inklusive prioriteringerne i EU. Det har jeg uddybet i min dialogbog fra 2008 [6], som beskriver kravene til et nyt makroøkonomisk system, som på én gang tilgodeser de økologiske grænser og et robust økonomisk system uden de nuværende spekulationsbølger. Bogen indeholder også et kapitel med argumenter for og imod den nuværende organisation af det europæiske samarbejde - og forslag til en alternativ form for samarbejde, som er mere demokratisk og bedre egnet til at løse de økologiske problemer. Hvis grænserne for økonomisk og materiel vækst i de rige lande ikke finder en snarlig solidarisk løsning på et demokratisk grundlag, vil det være så godt som umuligt at undgå klimamæssige katastrofer. Referencer [1] H. Svensmark, Astronomy & Geophysics, 48, No.1, side 18 ff, [2] Stern Review on the Economics of Climate Change, HM Treasury, UK Government, Cambridge University Press, [3] Angela Merkel: Speech in the Leaders' Dialogue on "The Economics of Climate Change", New York, September 25, [4] Frede Hvelplund og Niels I. Meyer: "Problematisk liberalisering af elektricitets-markedet i EU", rapport fra tænketanken NyAgenda, januar [5] Tina Fawcett, Frede Hvelplund and Niels I. Meyer: "Personal Carbon Allowances - With Focus on the Energy Systems in the UK and Denmark", Conference paper for "Energizing Markets", October 31, 2008 at Copenhagen Business School. Artiklen er oversat til russisk og offentliggjort i det russiske tidskrift Safety in the Technosphere, No.2, 2009, pp [6] Niels I. Meyer: "SAMTALER - på en anden måde", forlaget Tiderne Skifter, september / 5
Baggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI
Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereSæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereKLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012
OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mateusz Morawiecki HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mateusz Morawiecki Jeg er Polens premierminister. Polen har en stor kulindustri, og jeg er derfor nervøs for Polens økonomi, hvis vi skal skifte fra kul til vedvarende energi. Jeg ønsker
Læs mereAT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE
Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereKlima og diskontering
Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen
ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereBør vi handle på klimaforandringerne?
Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereKlimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015
Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereKommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereBriefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd
Briefing fra COP 17 Hvad skete der i Durban Søren Dyck- Madsen Det haster FN s klimapanel IPCC sagde i 2007, at udledningerne skal toppe i 2015 og derefer falde Nu siger IPCC, at det ser værre ud end forudsat
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereKONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND
KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mere-udledning fra det samlede danske forbrug
Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereDanmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget
Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere
Læs mereEN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT
November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mere