(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget)."

Transkript

1 Erhvervsudvalget (2. samling) R 6 - Offentligt SKRIFTLIG REDEGØRELSE (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). alpolitisk vækstredegørelse 2008 af 2/4 08. (Redegørelse nr. R 6). Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen): 1. INDLEDNING Regeringen og Danmarks seks vækstfora indgik i juni 2007 partnerskabsaftaler. Aftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I partnerskabsaftalerne sætter regeringen og vækstforaene en række fælles mål og lister områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for. Samtidig sættes fokus på effekten af de midler, der investeres i erhvervsudvikling regionalt. Som led heri vil regeringen og vækstfora løbende følge implementeringen af aftalerne og årligt drøfte behovet for justeringer. Væksten vil i de kommende år i særlig grad være bestemt af udviklingen i produktiviteten, da beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden meget lav. De regionale vækstforas indsats for at sikre gode rammer for produktivitetsvækst bliver derfor endnu vigtigere fremover. Partnerskabsaftalerne har derfor fokus på rammevilkår, der kan styrke udviklingen i produktiviteten og som kan påvirkes regionalt, herunder særligt uddannelse, iværksætteri, innovation og energi. I denne regionalpolitiske vækstredegørelse analyseres udviklingen i vækst og produktivitet i regionerne. I Hovedstadsregionen er produktiviteten ca. 10 pct. højere end i resten af landet efter korrektion for forskellige branchesammensætninger i regionerne. Udfordringen for resten af landet er at hale ind på dette forspring, mens Hovedstaden skal forsøge at matche de mest velfungerende metropoler i andre lande. Redegørelsen beskriver endvidere, hvor regionerne står i dag inden for områder med betydning for vækst og erhvervsudvikling, herunder særligt uddannelse, etablering og vækst i nye virksomheder samt innovation. Endelig redegøres for en række af de initiativer, som vækstforaene har sat i værk som led i realiseringen af deres erhvervsudviklingsstrategier og partnerskabsaftalerne. 2. REGIONAL VÆKST Danmark hører til blandt verdens rigeste lande.(konkurrenceevneredegørelse 2007, Regeringen (2007).). Samtidig er Danmark et af de lande, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt mellem regionerne. (OECD s at a Glance, OECD (2007).). Alle danske regioner har oplevet en betydelig fremgang i indkomst og beskæftigelse de seneste år, og ledigheden er lav i næsten hele landet. På trods af den høje velstand har regionerne en række udfordringer. I alle regioner er der behov for at styrke væksten i produktiviteten, hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens rigeste lande. Det gælder især i Sjælland, Midtjylland og Syddanmark, som igennem de seneste ti år har haft en svagere vækst i produktiviteten end Nordjylland og Hovedstaden. Selv om Hovedstaden klarer sig fint sammenlignet med de øvrige danske regioner, viser internationale sammenligninger, at også denne region har betydelige udfordringer inden for blandt andet iværksætteri og uddannelse. Ledigheden er også lidt højere i

2 Hovedstaden end i fx Midtjylland og Syddanmark. Værdiskabelsen i regionerne Værdiskabelsen kan måles som værdien af den samlede produktion (bruttoværditilvækst) pr. indbygger. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid»kunstigt«høj i Hovedstaden og»kunstigt«lav i Sjælland, fordi mange personer bosat i Sjælland pendler til Hovedstaden for at arbejde, mens væsentligt færre indbyggere i Hovedstadsregionen har arbejde i Sjælland. I regional sammenhæng er det derfor mere retvisende at opgøre bruttoværditilvæksten (BVT) pr. beskæftiget. BVT pr. beskæftiget er størst i Hovedstaden (ca. 13 pct. over landsgennemsnittet). I de øvrige regioner er BVT pr. beskæftiget 5-8 pct. under landsgennemsnittet. Værdiskabelsen (BVT) kan både styrkes ved at forøge beskæftigelsen og ved at øge produktiviteten (produktion pr. beskæftiget). Den økonomiske vækst har de seneste ti år været stærkest i Hovedstaden og i Midtjylland (jf. figur 2.1). Den forholdsvis høje vækst i Hovedstaden afspejler, at både beskæftigelsen og produktiviteten i regionen er steget hurtigere end landsgennemsnittet. I Midtjylland er det kun beskæftigelsen, som er vokset hurtigere end på landsplan. Nordjylland har haft den laveste fremgang i beskæftigelsen, men til gengæld er produktiviteten i regionen vokset hurtigere end landsgennemsnittet. Sjælland og Syddanmark adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at både beskæftigelsen og produktiviteten i disse to regioner er vokset langsommere end landsgennemsnittet. Figur 2.1. Gnsn. årlig vækst i bruttoværditilvækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse, Produktivitet Beskæftigelse Pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Anm.: Kilde: Hele landet er ekskl.»uden for regioner«(olieudvinding mv.). Produktiviteten er bruttoværditilvækst pr. beskæftiget. Danmarks Statistik. De seneste ti års udvikling har ikke reduceret de regionale forskelle i produktivitet. Faktisk er forskellene blevet en anelse større. I Hovedstaden er produktiviteten i dag ca. 13 pct. højere end landsgennemsnittet, mens de øvrige fire regioner ligger ca. 5-8 pct. under landsgennemsnittet. En del af de regionale forskelle kan tilskrives, at erhvervsstrukturen (branchesammensætningen) varierer fra region til region (jf. figur 2.2). Således har flere af de højproduktive brancher, fx transportvirksomhed, post- og telekommunikation samt finansierings- og forsikringsvirksomhed, en betydeligt større beskæftigelsesandel i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Erhvervsstrukturen er imidlertid ikke hele forklaringen på de regionale produktivitetsforskelle. Især i Midtjylland og i Sjælland er der en tendens til, at produktiviteten i de enkelte

3 brancher er lavere end landsgennemsnittet for brancherne. Den økonomiske vækst på længere sigt er bestemt af udviklingen i produktiviteten. Det skyldes dels, at ledigheden er lav i næsten alle områder af landet, dels at den demografiske udvikling indebærer, at der bliver færre og færre personer i den arbejdsdygtige alder. Det begrænser bidrag til væksten fra arbejdsmarkedet. Figur 2.2. Forskel på den enkelte regions produktivitet og landsgennemsnittet opdelt på bidrag fra branchesammensætning og brancheproduktivitet, 2006 Brancheproduktivitet Branchesammensætning Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Pct. Anm.: Kilde: Bilagsrapporten indeholder en uddybende forklaring af beregningerne bag figuren. Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenlignet med andre lande er Danmark kendetegnet ved, at en stor del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er aktiv på arbejdsmarkedet. Der er dog betydelige regionale og især lokale forskelle på befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I Midtjylland er det således 76,4 pct. af de årige, som er i beskæftigelse, mod 73,7 pct. i Nordjylland (2006). I kommunerne varierer beskæftigelsesfrekvensen fra 83,7 pct. i Allerød Kommune til 63,9 pct. i Lolland Kommune. De lokale og regionale variationer kan bl.a. skyldes befolkningens sammensætning på alder, herkomst, uddannelsesniveau mv. og arbejdsmarkedsindsatsen. I alle regioner er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere relativt lav. Ved at styrke indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet kan man forbedre integrationen og samtidig styrke værdiskabelsen i de danske regioner. Man kan fx også styrke det regionale arbejdsudbud og værdiskabelsen ved at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. ale indkomstforskelle De regionale forskelle i værdiskabelse, som blev beskrevet ovenfor, har betydning for den regionale velstand. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid et dårligt mål for den regionale velstand, bl.a. fordi målet påvirkes af pendling. Når man skal vurdere den regionale velstand, er det mere retvisende at betragte en indkomst, som opgøres på borgernes bopæl. Erhvervsindkomsten måler den indkomst (før skat), som man tjener ved at gå på arbejde. Denne indkomst er i gennemsnit højere i Hovedstaden end i de øvrige regioner (jf. figur 2.3). Den disponible indkomst er erhvervsindkomst, formueindkomst og overførselsindkomst fratrukket skat og renter. Målt i kroner og ører er de regionale forskelle i disponibel indkomst betydeligt mindre end de regionale forskelle i erhvervsindkomst. Det skyldes bl.a. den regionale omfordeling af indkomst, som finder sted via skatte-, udlignings- og overførselssystemet. ale forskelle i leveomkostninger bidrager yderligere til at udligne forskellene i velstand og

4 forbrugsmuligheder. Man kan opgøre det såkaldte rådighedsbeløb ved at tage højde for en»standardfamilies«udgifter til skatter, boliglån, daginstitution, vandafledningsafgift samt indbo- og bilforsikring. Rådighedsbeløbet for en standardfamilie er størst i Nordjylland fulgt af Syddanmark og lavest i Hovedstaden. Når rådighedsbeløbet tegner et andet billede af de regionale forskelle end erhvervsindkomst og disponibel indkomst, skyldes det først og fremmest de regionale forskelle i boligpriser. Da rådighedsbeløbene er baseret på beregninger for en»standardfamilie«og ikke tager højde for bl.a. friværdier, skal de tolkes forsigtigt. Figur 2.3. Gennemsnitlige indkomster for par med to børn, 2005 kr. Erhvervsindkomst Disponibel indkomst Rådighedsbeløb Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Anm.: Bilagsrapporten indeholder en uddybende forklaring af beregningerne bag figuren. Kilde: Danmarks Statistik, Penge & Privatøkonomi samt egne beregninger. 3. REGIONALE VÆKSTVILKÅR De regionale forskelle på virksomhedernes vækst og produktivitet hænger sammen med de regionale rammevilkår. De regionale vækstfora spiller her i sammenhæng med den nationale vækstpolitik en vigtig rolle for at styrke den regionale vækst og produktivitetsudvikling ved at styrke de regionale rammevilkår inden for bl.a. uddannelse, iværksætteri og innovation. De regionale partnerskabsaftaler sætter også netop fokus på de indsatsområder. I globaliseringsstrategien og»aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden«er opstillet en række mål for de kommende års udvikling, som kan genfindes i de regionale partnerskabsaftaler. 3.1 Uddannelse Uddannelse er en vigtig kilde til øget produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke kan producere flere og bedre varer og serviceydelser og herved opnå højere aflønning og velstand. Samtidig kan et højere uddannelsesniveau øge omstillingsparatheden. Det er målet, at - Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres De regionale og lokale aktører kan yde et vigtigt bidrag til, at disse målsætninger nås. Målene på uddannelsesområdet genfindes derfor i alle seks vækstforas partnerskabsaftaler. Det betyder ikke, at

5 alle regioner nødvendigvis skal nå de nationale mål, idet en region godt kan ligge under målet, hvis blot andre regioner er over målet. Også i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier er der mål for, hvor stor en andel der skal gennemføre en uddannelse. Fx har Sjællands vækstforum samme mål som det nationale, mens det syddanske vækstforum i sin erhvervsudviklingsstrategi har som mål, at 85 pct. i 2012 gennemfører en ungdomsuddannelse. De nationale og regionale mål måles ved, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der ventes at gennemføre henholdsvis en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Tallene forudsætter, at de nuværende 8. klasses elever i de kommende år vil uddanne sig i overensstemmelse med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet. Målingen tager udgangspunkt i den region, hvor eleven gik i 8. klasse. Tabel 3.1. Andel af en årgang, der ventes at fuldføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, 2005 (pct.) Hele landet Mål 2015 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ungdomsuddannelse 78,9 78,9 81,4 83,3 81,5 81,2 95 Videregående 45,1 39,3 42,6 43,7 41,2 43,5 50 Uddannelse Anm.: Baseret på den såkaldte 25-års profilmodel. De nationale og regionale profilresultater er beregnet med forskellige modelforudsætninger. De regionale resultater er baseret på to år , mens de nationale er for De regionale profilresultater i tabellen er justeret for at sikre, at de summer til landsgennemsnittet for Kilde: Uni-C Statistik og Analyse. De vestdanske regioner klarer sig bedre end de østdanske med hensyn til ungdomsuddannelse, men alle regioner har en betydelig udfordring med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis landsgennemsnittet skal bringes op på 85 pct. i 2010 og 95 pct. i 2015 (jf. tabel 3.1). Det bør fx sikres, at flere unge med anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse. Det kan bl.a. ske ved at styrke vejledningen, reducere frafaldet og ved at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne til de unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Der er mulighed for lokalt at påvirke uddannelsesindsatsen, startende allerede i folkeskolen. Uddannelsesinstitutionerne kan igangsætte nye initiativer for at tiltrække unge til uddannelserne. Og der kan etableres skræddersyede forløb på uddannelsesinstitutionerne, der matcher erhvervslivets efterspørgsel. Tilbøjeligheden til at tage en videregående uddannelse er størst blandt de unge fra Hovedstaden og fra Midtjylland, mens det er forholdsvis få (ca. 39 pct.) af de unge fra Sjælland, der med de nuværende uddannelsesmønstre vil tage en videregående uddannelse. Det kan på sigt påvirke produktiviteten i regionen negativt. Hvis målet på 50 pct. skal nås, er det afgørende, at der i alle regioner gøres en indsats for at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse (i egen eller i en anden region). 3.2 Iværksætteri Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i samfundsøkonomien. Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere. Målet er, at

6 - Danmark fortsat skal være blandt de europæiske lande, hvor der startes flest nye virksomheder - Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere Danmark er allerede i dag på niveau med de bedste europæiske lande, når det gælder opstart af nye virksomheder. Nye virksomheder udgør godt 9 pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. Det er højere end i en række andre europæiske lande som fx Sverige og Finland. Især i Hovedstaden etableres der mange nye virksomheder. Etableringsraten i Hovedstaden er godt 10 pct. I de øvrige regioner er etableringsraten ca. 8-9 pct., jf. tabel 3.2. (Iværksættere og nye virksomheder, Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006).) Tabel 3.2. Andel vækstiværksættere (2003) samt etableringsraten (2004) (pct.) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Gnsn. af top 5 Etableringsrate 10,1 8,9 8,3 8,6 8,5 9,1 10,7 (EU-lande) Vækstiværksættere 9,2 5,7 6,6 6,9 6,6 7,4 --- Anm: Vækstiværksættere (OECD s minigazelle definition) er alle virksomheder med en årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode, som har mindst 5 ansatte, og som ikke er ældre end 5 år. Etableringsraten er nyetablerede virksomheder i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Blandt de virksomheder, der overlever de første år, er der en lille gruppe, der klarer sig særlig godt de såkaldte vækstiværksættere. Disse virksomheder står for en stor del af jobskabelsen i nye virksomheder. Samtidig har de en produktivitet, der er betydeligt højere end gennemsnittet af alle danske virksomheder. (Vækstredegørelse 07, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007). Analysen i Vækstredegørelse 07 bygger på den gamle definition af vækstiværksættere.) I denne redegørelse anvendes OECD s nye definition af vækstiværksættere. (Læs mere om den nye definition i kapitel 3 i bilag til denne redegørelse.) Der er på dansk initiativ igangsat et stort arbejde med at indsamle iværksætterdata af OECD og EUROSTAT, der vil gøre det muligt at sammenligne iværksætterdata på tværs af lande. Endnu er der ikke offentliggjort internationale data, men de foreløbige tal indikerer, at de bedste lande har en betydeligt større andel af vækstiværksættere end Danmark. Det er samme konklusion som med den gamle definition af vækstiværksættere. Hovedstaden har den højeste andel vækstiværksættere målt på antal ansatte. Midtjylland fulgt af Syddanmark og Nordjylland ligger lidt under landsgennemsnittet, mens Sjælland ligger betydeligt under landsgennemsnittet, jf. tabel 3.2. Det er således en udfordring for alle danske regioner at få øget andelen af vækstiværksættere, hvis Danmark skal op på niveau med de bedste lande. Sjælland klarer sig ikke så godt på iværksætterområdet. Fx er der færre iværksættere i Sjælland, der eksporterer i etableringsåret (godt 5 pct. mod godt 8 pct. på landsplan). Samtidig er der også færre iværksættere inden for de globalt orienterede erhverv, ca. 18 pct. mod knap 30 pct. i Hovedstaden og mellem 23 og 26 pct. i de øvrige regioner. Typisk vil virksomheder inden for globalt orienterede erhverv have et større vækstpotentiale end virksomheder, som hovedsageligt sælger på det lokale marked. De regionale aktører kan skabe bedre rammevilkår for vækstiværksættere fx gennem et styrket kvalitets- og kompetenceløft i rådgivningsindsatsen, mere specialiserede rådgivningstilbud til iværksættere eller samarbejde om iværksætteri og idéudvikling i uddannelserne. Meget af dette er allerede igangsat i regi af de regionale væksthuse. 3.3 Innovation

7 Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder og organisationsformer mv. er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Det er derfor regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. I Midtjylland er ca. halvdelen af virksomhederne innovative (udvikling af nye produkter og processer), mens det i de øvrige regioner kun er ca. 40 pct. Landsgennemsnittet på ca. 45 pct. innovative virksomheder placerer Danmark i midterfeltet blandt de europæiske lande. I de mest innovative lande, Tyskland, Irland og Østrig, er ca. 50 pct. af virksomhederne innovative. Både de nationale og i endnu højere grad de regionale innovationsdata skal tages med forbehold for, at de er baseret på spørgeskemaundersøgelser og stikprøver. I alle regioner er det ca. 2 ud af 3 virksomheder, der har udviklet nye former for marketing og/eller nye organisationsformer i Også på dette område er Danmark placeret lidt efter de bedste lande (i Tyskland, Belgien og Østrig er ca. 3 ud af 4 virksomheder innovative). Alle regioner bør derfor arbejde med at skabe gode rammevilkår, som kan resultere i flere innovative virksomheder. Tabel 3.3. Andel innovative virksomheder (pct.) Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder Virksomheder, der er innovative inden for marketing og/eller organisation Anm.: Kilde: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Gns. top 5 (OECDlande) 42,4 37,0 39,3 50,1 43,0 43,2 50,9 68,0 60,4 64,7 61,3 60,1 64,3 72,7 Virksomhedspopulationen er forskelligt defineret med hensyn til brancheinddeling i den danske og udenlandske undersøgelse, hvorfor tallene ikke er fuldt sammenlignelige. Center for Forskningsanalyse, Innovation i dansk erhvervsliv , specialkørsel samt Eurostat, Den europæiske Innovationsundersøgelse. 3.4 Forskning og udvikling En vigtig kilde til innovation er erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Målet er, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen skal bruge mindst 3 pct. af BNP på forskning og udvikling i 2010, heraf skal de offentlige investeringer udgøre 1 pct. af BNP. Det indebærer, at den private sektor skal bruge mindst 2 pct. af BNP på forskning og udvikling i I Danmark udgør de private investeringer i forskning og udvikling ca. 1,7 pct. af BNP (2005), hvilket er noget lavere end i de lande, hvor investeringsniveauet er størst (i Sverige er niveauet knap 3 pct. og i Finland og Japan knap 2½ pct.). Det danske landsgennemsnit dækker over betydelige variationer fra region til region. I Hovedstaden udgør de private investeringer i forskning og udvikling godt 3 pct. af BNP, i Midtjylland godt 1 pct. og i de tre øvrige regioner ca. ½ pct. Disse regionale forskelle afspejler bl.a., at der er forskel på regionernes erhvervsstruktur, fx at medico-industrien er koncentreret i Hovedstadsregionen, og at der generelt er en tendens til, at de store virksomheder har placeret deres forsknings- og udviklingsafdeling i de store byer. Tabel 3.4. Private investeringer i forskning og udvikling (pct. af BNP) Private investeringer i forskning og udvikling Kilde: Hovedsta den Sjælland Syddanm ark Midtjylla nd Nordjylla nd Hele landet Gnsn. top 5 (OECDlande) 3,2 0,5 0,7 1,2 0,7 1,7 2,4 Center for Forskningsanalyse, Innovation i dansk erhvervsliv , specialkørsel samt OECD Main Science and Technology Indicators, 2006, og Eurostat.

8 Hvis Danmark skal nå målet om, at midlerne til forskning og udvikling skal udgøre mindst 3 pct. af BNP (heraf 1 pct. offentligt bidrag), er der derfor en udfordring i at styrke den private forskning og udvikling. Det gælder også i Hovedstaden, som ligger højt i Danmark, men fortsat ligger under de fem bedste regioner i EU. Dette kan bl.a. ske gennem samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Det gælder både samspil om udviklingsprojekter og ved, at der ansættes flere højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Her kan den regionale indsats for erhvervsudvikling også have betydning. 4. REGION HOVEDSTADEN I DEN GLOBALE METROPOLKONKURRENCE Hovedstaden ligger generelt godt placeret i sammenligning med de øvrige danske regioner. Det er et billede, man også ser i andre lande, hvor forskning og videntunge virksomheder, højtuddannet arbejdskraft og nye serviceerhverv i stigende grad samles i metropolerne. Derfor er det relevant at se på, hvordan Hovedstaden klarer sig i konkurrencen med metropolregioner i udlandet om at tiltrække talentfulde og kreative medarbejdere og tilbyde optimale vækstbetingelser for globalt orienterede virksomheder. Selv om vækstvilkårene i Hovedstaden er blandt de bedste i Danmark er der flere områder, hvor Hovedstaden halter bagefter metropoler i udlandet. Vækstforum i Hovedstaden har i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2007 gennemført en international benchmarkanalyse, der tager temperaturen på Hovedstadens vækstvilkår. Hovedstaden sammenlignes med seks udenlandske storbyregioner: Stockholm, Helsinki, Amsterdam, Hamburg, Toronto og Atlanta på en række nøgleparametre inden for uddannelse, videnopbygning og iværksætteri. Det generelle billede er, at Hovedstaden har et godt udgangspunkt. Hovedstaden har også efter international målestok en veluddannet arbejdsstyrke, hvor mange har en videregående uddannelse. Og Hovedstaden er i front blandt de udvalgte metropoler, når der måles på omfanget af de private og de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Tabel 4.1. Vækstvilkår i udvalgte metropolregioner Indikator Hovedstaden Stockholm Helsinki Amsterda m Hamborg Toronto Atlanta Top 5 regione r i EU Andel af arbejdsstyrken med en a 41 b videregående uddannelse i pct Antal studerende på en videregående uddannelse pr indbyggere i 2005 Udgifter til offentlig F&U i pct. af BNP i 1,3 1,3 1,1 0,5 0, ,8 0, Udgifter til privat F&U i pct. af BNP i ,1 3,2 2,5 0,8 1, ,7 1,3 Andel små og mellemstore virksomheder med høj vækst i omsætningen (pct.) EU 15 4,9 4,3 4,4 4,4 3, ,7 11,8 c --- a) Data for Toronto vedrører personer i arbejdsstyrken i alderen 15 år og over. b) Data for Atlanta vedrører befolkningen over 25 år c) Gennemsnit for de fem førende regioner i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og USA. Kilde: EUROSTAT, US Census Bureau og Statistics Canada, Bureau van Dijk, Center for Forskningsanalyse. Men analysen peger også på nogle områder, hvor Hovedstaden kunne gøre det bedre. Der kan gøres betydeligt mere for at sikre bedre vækstbetingelser for regionens iværksættere. I Hovedstaden er det omkring fire procent af de små og mellemstore virksomheder, der kommer ind i et solidt vækstforløb. Til sammenligning er andelen godt otte procent for

9 metropolregionen omkring Atlanta. Flere og bedre uddannelsestilbud i iværksætteri ved regionens videregående uddannelser og en generel styrkelse af den skræddersyede rådgivning til vækstiværksætterne er vigtige indsatsområder. En anden central udfordring handler om at skabe et generelt løft gennem hele uddannelsessystemet, som sikrer flere unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis ikke der sker ændringer på dette område vil op mod 25 procent af regionens unge ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er den højeste andel blandt samtlige fem danske regioner (»Befolkningens uddannelsesprofil 2005«, UNI-C). Endelig er der i Hovedstaden en stor opgave i forhold til at udbygge og styrke universiteternes samspil med erhvervslivet. Der er især behov for at udvikle den nødvendige infrastruktur, der kan gøre universiteterne til attraktive innovationspartnere for erhvervslivet. 5. DEN REGIONALE VÆKSTPOLITISKE INDSATS I 2007 Vækstforaene er godt i gang med gennemførelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og i samspil med staten de indsatsområder og initiativer, der indgår i partnerskabsaftalerne. Den regionale indsats understøttes med omkring 1 mia. kr. årligt. Heraf kommer ca. 0,5 mia. kr. fra strukturfondene. Strukturfondsmidlerne skal matches med mindst det tilsvarende beløb i nationale midler. Det kan både være regionale, kommunale, statslige og private midler. I det følgende gives et overblik over de konkrete aktiviteter, som vækstfora har igangsat i Tabel 5.1 (I tabellen er der kun medtaget projektbevillinger. Generelle reservationer til større strategiske satsninger, hvor der endnu ikke er igangsat konkrete projekter, er ikke inkluderet.). Oversigt over antallet af prioriterede projekter og procentvis fordeling af de prioriterede midler fordelt på hovedindsatsområder pr. vækstforum, 2007 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Bornholm Hele landet Antal initiativer * Pct. Uddannelse Iværksætteri Innovation og ny teknologi Turisme Energi Specifikke klyngesatsninger** Investeringsfremme Andet*** I alt Indstillet beløb i 2007**** (mio.kr.) Kilde: Egne beregninger * Et af de nordjyske projekter består af 39 mindre projekter (under kr.), som primært er forundersøgelser. ** Klynger er et tværgående indsatsområde i vækstforaene. En række projekter inden for vækstkilderne innovation, iværksætteri og uddannelse understøtter udviklingen af klynger, men fremgår ikke som egentlige klyngeprojekter i denne opgørelse. *** Kategorien dækker over bevillinger, særligt fra de regionale udviklingsmidler, som er ydet

10 til dækning af bl.a. gamle amtslige forpligtelser ift. visse institutioner samt medlemskabet af diverse foreninger, organisationer mv. Driftsbevillinger til fx turismeudviklingsselskaber er placeret under turisme. **** Beløbene omfatter både regionale udviklingsmidler og regionalt fordelte strukturfondsmidler. De indstillede beløb kan overstige de beløb, som de enkelte vækstfora gennemsnitligt har til rådighed i det enkelte år. For strukturfondsmidlerne gælder, at der kan trækkes på hele den syv-årige ramme for perioden De aktiviteter, som er igangsat med indstilling fra vækstforaene, afhænger af regionernes forskellige udgangspunkter og udfordringer. Den konkrete indsats i de enkelte vækstfora er derfor forskellig fra region til region. Endvidere har der været forskellige tilgange til udmøntningen af midlerne. Nogle vækstfora som fx Hovedstaden og Nordjylland har valgt at disponere mange midler tidligt i programperioden, mens andre som fx Syddanmark har disponeret færre, hvorfor de har mulighed for at indstille for flere midler i de kommende år. Vækstforaene har i 2007 samlet set haft størst fokus på turisme og innovation fulgt af uddannelse og iværksætteri. Vækstforaene har således prioriteret ca. 25 pct. til turisme, 18 pct. af midlerne til innovation og ny teknologi, og ca. 16 pct. til uddannelsesaktiviteter. Endelig er 14 pct. af midlerne prioriteret til iværksætteri. De enkelte vækstfora har besluttet at håndtere yderområdeindsatsen som led i gennemførelsen af strategierne som helhed og ikke i form af separate indsatser. Mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i den forrige strukturfondsperiode, skal anvendes til gavn for yderområderne. Det svarer til ca. 35 pct. De regionale vækstfora får årligt ca. 0,5 mia. kr. (2007-priser) fra EU s strukturfonde, hvoraf ca. 450 mio. kr. er fordelt direkte til regionerne. Hertil kommer ca. 50 mio. kr., som fordeles efter konkurrence mellem de regionale vækstfora inden for temaer, der fastlægges af Danmarks Vækstråd. Temaerne for 2007 var»udvikling af innovative netværk«og»opkvalificering og udvidelse af arbejdsstyrken«. En række af de projekter, som Vækstfora har prioriteret, vil først blive igangsat i 2008 og strække sig over flere år. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere effekten af initiativer, og om indsatsen er tilstrækkelig til at nå målene i partnerskabsaftalerne. Vækstforum for Hovedstaden Vækstforum for Hovedstaden har fokus på hovedstadsregionens rolle som landets metropol. Hovedstaden har et godt udgangspunkt for at klare sig i konkurrencen med andre metropolregioner, men halter også bagefter på nogle områder, bl.a. vækstiværksættere, videnspredning og ungdomsuddannelser. Vækstforum for Hovedstaden har i 2007 især prioriteret midler inden for hovedindsatsområderne turisme (45 pct.), investeringsfremme (28 pct.) samt innovation og ny teknologi (22 pct.). Midlerne er bl.a. gået til videreførelsen af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, innovation i Hovedstadens turismeindsats, Copenhagen Innovation Center samt Fashion Accelerator, som er et klyngeinitiativ rettet mod vækst inden for modebranchen.

11 Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi» Partnerskaber for viden, vækst og velfærd«løber frem til 2010 og har syv overordnede indsatsområder: - Videnoverførsel og nye virksomheder, - Forskning og innovation, - Udvidelse og udvikling af arbejdsstyrken, - Markedsføring, - Udvikling af Øresundsregionen og det internationale udsyn, - Udvikling af metropolregionen, samt - Udviklingen af stærke og perspektivrige kompetenceklynger. I 2008 vil Vækstforum for Hovedstaden især sætte fokus på»mangel på arbejdskraft«,»udvikling af klynger«(herunder miljø og energi) samt»vækstiværksættere«. Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjælland har i 2007 prioriteret en stor del af sine midler inden for uddannelse (29 pct.) og energi/miljø (28 pct.) med særlig fokus på et regionalt kompetencecenter og et efteruddannelsesprogram, der har til formål at opkvalificere arbejdsstyrken. Endvidere er der prioriteret midler til etablering af et viden- og teknologicenter for vindmølledrift og til forberedelse til FN s klimatopmøde COP 15. Vækstforum Sjællands strategi»erhvervsudviklingsstrategi «har fokus på fem temaer: - Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder, - Naboer, byer, landdistrikter og yderområder, - Iværksætteri, - Innovation og - Viden, uddannelse og kompetencer. I 2008 vil Vækstforum Sjælland have»uddannelse/arbejdskraft«,»energi«samt»videnoverførsel«som centrale områder i sin indsats. Vækstforum Syddanmark Det syddanske vækstforum har i 2007 disponeret hovedparten af sine midler til turisme (30 pct.), uddannelse (21 pct.) og klynger (19 pct.). Det omfatter fx Syddansk Turisme og Den Syddanske Forskerkontakt. Vækstforum har stor fokus på klyngeudvikling, men har indtil videre alene bevilget mindre beløb hertil, således at den store klyngefokus først fra 2008 vil kunne aflæses på anvendelsen af midler. Vækstforum Syddanmark har i sin strategi»erhvervsudviklingsstrategi «og handlingsplan fokus på: - Klyngeudvikling, - Oplevelsesøkonomi, - Det sunde liv, - Menneskelige ressourcer, - Forskning, innovation og nye teknologier, samt - Iværksætteri. Vækstforum Midtjylland Det midtjyske vækstforum har inden for hovedindsatsområderne prioriteret midler til iværksætteri (31 pct.) og uddannelse (18 pct.). De igangsatte aktiviteter omfatter blandt andet STARTmidt, som er rettet mod at få flere vækstiværksættere ind i et vækstforløb, en midtjyske kompetenceplatform og forskellige energi- og miljøprojekter.

12 Vækstforum Midtjylland fokuserer i sin erhvervsudviklingsstrategi»fornyelse og vækst i en international vækstregion«på tre indsatsområder: - Menneskelige ressourcer, - Innovation, og - Iværksætteri. Handlingsplan indeholder tillige tre tværgående initiativer: - Internationalisering, - Balance og - Infrastruktur. I 2008 vil følgende områder være centrale for indsatsen i Vækstforum:»Kompetenceudvikling«,»Energi og miljø«,»innovationsstrategi«og»klyngeudviklingsstrategi«. Vækstforum Nordjylland Vækstforum Nordjylland har i 2007 prioriteret hovedparten af midlerne inden for iværksætteri (28 pct.), innovation (17 pct.) og turisme (16 pct.). Vækstforum har blandt andet prioriteret en meget stor indsats Virksomheder i Vækst, som er rettet få flere vækstiværksættere ind i et vækstforløb. På innovationsområdet er der taget initiativ til etablering af et internationalt center for innovation ved Aalborg Universitet. På turismeområdet er igangsat et større projekt i samarbejde med VisitDenmark om at udvikle Nordjylland til en helårsdestination. Vækstforum Nordjylland fokuserer i sin erhvervsudviklingsstrategi»vækst og Balance«på syv indsatsområder: - Aktive videninstitutioner, - alt innovationsmiljø, - Vækstiværksættere, - Stærke klynger, - Oplevelsesøkonomi, - Vedvarede energi og nye energiformer, samt - Kompetenceudvikling i særklasse. I 2008 vil Vækstforum rette fokus mod udviklingen af klynger, styrkelse af oplevelsesøkonomien samt intelligent energi. Vækstforum Bornholm Vækstforum Bornholm har i 2007 prioriteret hovedindsatsområderne turisme (41 pct.) og uddannelse (36 pct.). Bornholms Vækstforum har således igangsat et arbejde omkring bl.a. klyngeudvikling, udarbejdelse af en brandingstrategi og Bornholms Serviceskole.

13 Bornholms Vækstforum sætter i sin erhvervsudviklingsstrategi» Det unikke Bornholm Vækst via kreativitet og kvalitet«fokus på, at realisere øens vækstpotentiale ved, at virksomhederne gør aktivt brug af: - Menneskelige ressourcer, - Innovation, videndeling og videnopbygning, - Anvendelse af ny teknologi og - Iværksætteri. Samtidig arbejder vækstforum med tre tværgående rammebetingelser: - Trafikal tilgængelighed, - Koordineret erhvervsfremmeindsats og - Markedsføring af Bornholm. I 2008 vil»koordineret erhvervsfremme«,»markedsføring af Bornholm«samt»Energi og miljø«blive prioriteret. 6. AFSLUTNING Regeringen og de regionale Vækstfora vil mødes for at drøfte implementeringen af partnerskabsaftalerne og regionernes indsats for at styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling. Som grundlag for drøftelserne vil Danmarks Vækstråd, som led i Rådets opgave med at styrke rammerne for vækst i hele landet, komme med deres vurdering af den hidtidige indsats og de kommende års udfordringer, bl.a. på baggrund af de analyser og data, der indgår i denne redegørelse og den tilhørende baggrundsrapport»alpolitisk vækstredegørelse 2008 analyser og baggrund«, der er udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Baggrundsrapporten er tilgængelig på Hermed slutter redegørelsen.

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 Regionalpolitisk vækstredegørelse

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regionalpolitisk vækstredegørelse af 2. april 2008. Økonomi- og erhvervsministeren. 1. Indledning

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regionalpolitisk vækstredegørelse af 2. april 2008. Økonomi- og erhvervsministeren. 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet alpolitisk vækstredegørelse af 2. april 2008 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Regeringen og Danmarks seks vækstfora indgik i juni 2007 partnerskabsaftaler. Aftalerne

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

FAKTA OM REGION SJÆLLAND

FAKTA OM REGION SJÆLLAND FAKTA OM REGION SJÆLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Sjælland Region Sjælland har i alt ca. 816.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

FAKTA OM BORNHOLM. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Bornholm

FAKTA OM BORNHOLM. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Bornholm FAKTA OM BORNHOLM 1. Socioøkonomiske karakteristika for Bornholm Bornholm har 41.303 indbyggere (1. jan. 2012). Indbyggertallet har været faldende de seneste år. I perioden 2011-2012 faldt indbyggertallet

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007 1. Indledning Danmark er et af verdens mest velstående lande og et af de samfund i verden, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.270.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2014

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2014 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 214 December 214 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 214 Redaktionen afsluttet 28. november 214 Publikationen kan hentes elektronisk på Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk Dato: 11. januar 2014 Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

FORNYELSE OG VÆKST I EN INTERNATIONAL VÆKSTREGION

FORNYELSE OG VÆKST I EN INTERNATIONAL VÆKSTREGION FORNYELSE OG VÆKST I EN INTERNATIONAL VÆKSTREGION ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI 2007-2009 REGION MIDTJYLLAND VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND FORORD Dette er Vækstforum for Region Midtjyllands første erhvervsudviklingsstrategi.

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør

Strategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006. maj 2006. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006. maj 2006. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006 maj 2006 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006 Maj 2006 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse af 24. maj 2006 Regeringens

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Regional Partnerskabsaftale. Regeringen / Vækstforum for Region Midtjylland

Regional Partnerskabsaftale. Regeringen / Vækstforum for Region Midtjylland Regional Partnerskabsaftale Regeringen / Vækstforum for Region Midtjylland Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også om 10 og om 20 år. Regeringen har på

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere