Kulturarv i fremtiden?
|
|
- Magdalene Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Kulturarv i fremtiden? - en sammenligning af to udspil fra henholdsvis de danske og de svenske kulturarvsmyndigheder Af Mette Bjerrum Jensen, cand.mag i forhistorisk arkæologi På grund af den tværministerielle regulering af kulturarvsområdet blev der i efteråret 2000, altså før Kulturarvsstyrelsen blev en realitet, nedsat et tværministerielt udvalg. Udvalget skulle udforme grundlaget for en vision for politikken omkring den faste kulturarv vedrørende bevaring, formidling og forskning. I 2003 blev Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv. September 2002 færdig (Kulturministeriet 2003). Samtidig arbejdede det svenske Riksantikvarieämbetet med en vision for den fremtidige kulturarvspolitik i Sverige, der resulterede i rapporten: Det dynamiska kulturarvet. Omvärldsanalys för kulturmiljöområdet 2002 (RAÄ 2002). Her vil de to rapporter være basis for en sammenligning af de to landes overordnede visioner for kulturarvsområdet. Det tværministerielle udvalgs rapport (Kulturministeriet 2003), med direktør fra Kulturarvsstyrelsen (KUAS), Steen Hvass, som formand for arbejdet, bærer i høj grad præg af, at kulturarvsinteresserne vitterlig vár og stadig ér spredt på mange ministerier og lovgivninger. Fortidsminderne, Bygningskulturen, Den fysiske planlægning, Boligpolitikken og Ejendomsadministrationen bliver således behandlet hver for sig. Af størst interesse i denne forbindelse har imidlertid det afsnit, der forbinder disse delelementer til "Et fælles grundlag for den fremtidige indsats" (Kulturministeriet 2003:15). Det tværministerielle udvalgs generelle konklusioner omkring den fremtidige bevaringspolitik, som i sammenfattet form er formuleret af Steen Hvass (KUAS 2003), er: at den statslige bevaringspolitik bør koncentrere sig om kulturværdier af national og international betydning og om kulturhistoriske helheder frem for enkeltelementer. Det, der bevares for eftertiden, skal være væsentligt ud fra en landsdækkende kulturhistorisk eller arkitektonisk vurdering. at den faste kulturarv skal være synlig og så vidt mulig tilgængelig for offentligheden. Ministerierne og de statslige institutioner har en særlig forpligtigelse til at deltage i formidlingen af kulturarven, bl.a. ved at stille de elektroniske registre til rådighed på internettet. Let tilgængelige oplysninger skaber grundlag for historisk bevidsthed og offentlig debat. Kulturarven har størst samfundsværdi når kulturarvsværdierne er formuleret eksplicit. at viden er grundlaget for prioritering af, hvilke dele af den faste kulturarv der skal bevares for eftertiden. Etablering af tværfaglige forskningsnetværk og opbygning af viden på tværs af ministerier og institutioner er derfor vigtige opgaver i de kommende år. at bevaringshensyn skal stå i rimeligt forhold til ressourceforbruget og behovet for nutidig anvendelse, navnlig af bygninger. For den arkæologiske del af kulturarven er det nedslående at konstatere, at "den faste kulturarv skal være synlig". De skjulte fortidsminder betragtes tilsyneladende ikke som en vigtig del af den faste kulturarv. Dette hænger efter alt at dømme sammen med en vanebunden opfattelse af synligheden som kriterium for formidling af de historiske kilder i landskabet. Ligeledes kan 16
2 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 udtalelsen, at bevaringstiltagene "skal stå i rimeligt forhold" til de økonomiske omkostninger og moderne arealanvendelse, vække bekymring for hvor ofte byggemodning og vejtracéer vil blive vægtet højere end kulturarven. Det er imidlertid positivt, set i et perspektiv omkring helhedsforvaltning, at der i fremtiden skal lægges større vægt på "kulturhistoriske helheder fremfor enkeltelementer", ligesom det naturligvis vil være godt, når de tværfaglige forskningsnetværk og vidensdeling mellem institutionerne er en realitet. På baggrund af disse visioner for kulturarven opstiller det tværministerielle udvalg en handlingsplan (Kulturministeriet 2003: 15-25). De vigtigste skridt i fremtiden indenfor den danske kulturarvssektor er (forfatterens sammendrag): at gøre de kulturhistoriske oplysninger tilgængelige via internettet at etablere tværfaglige forskningsnetværk. at styrke tværgående forskningsprojekter på Kulturministeriets institutioner (herunder museerne og igennem forskningsrådet). at tilrettelægge kortlægningen af områder med særlige arkæologiske interesser så den danner grundlag for en bedre koordinering af bestemmelserne om fortidsminder i naturbeskyttelsesloven og museumsloven. at overveje mulighederne for at bruge kulturarven i Folkeskolens undervisning. gennem kampagner at øge befolkningens og turismens interesse for kulturarven. Set i lyset af den særdeles truede tilstand af de forhistoriske kulturspor giver rapporten, på trods af de gode intentioner, kun få konkrete bud på, hvordan man ved tværministerielt samarbejde kan sikre kulturarven. Eksempelvis opfordres Kulturarvsstyrelsen og Miljøministeriet til at arbejde sammen omkring fredningszonebeskyttelsen og arealfredninger (Kulturministeriet 2003: 34). Indtil nu er der blevet fulgt op på handlingsplanen gennem arbejdet med at registrere kulturarvsarealer og styrke databasen "Fund og Fortidsminder" (tidligere kaldet DKC databasen) generelt. Diskussion & inspiration Nu er det tid til at vende os mod Sverige. Det svenske Riksantikvarieämbetet (RAÄ) fik i 2002 til opgave at frembringe en omvärldsanalys for kulturmiljøområdet, der skulle fungere som et beslutningsgrundlag for en langsigtet strategisk plan på området. Parallelt hertil blev fornyelsesprojektet Agenda Kulturarv iværksat. Dette projekt skal foretage analyser af befolkningens forhold til kulturarv og kulturmiljø og formulere visioner for det fremtidige kulturarvsarbejde (RAÄ 2002: 4-8). Under overskriften Det dynamiska kulturarvet peger omverdensanalysen på fire aspekter i samfundet, hvor kulturarvsarbejdet i fremtiden kan bruges i samfundet, og gør i samme omgang status over, hvilken rolle disse aspekter har i dagens kulturarvsarbejde. Det første af de fire aspekter er Et grænseløserere samfund med flerkulturelle møder og muligheder, hvor RAÄ præsenterer en vision om at kulturarvsarbejdet, herunder arbejdet med de lange tidsrum og fremmedartede fortids-kulturer, kan bruges til at øge forståelsen i samfundet for, at samfund er flerkulturelle. Museerne skal fremover være bedre til at sætte fokus på de flerkulturelle aspekter og være mødepladser for dialog, refleksion og indsigt. En vigtig del af det fremtidige arbejde bliver at finde ud af, hvordan man skaber interesse for lokalområdernes historie blandt de nutidige flerkulturelle samfundsgrupper. Det næste aspekt vedrører "Demokratisering, delagtighed og tilgængelighed kulturarv i nye former og for nye grupper". Museerne skal i langt højere grad end i dag være forum for meningsdannelse foruden at bidrage med et historisk perspektiv på aktuelle samfundsspørgsmål. Endnu et aspekt, det svenske kulturarvsarbejde i fremtiden vil komme til at berøre er at stile "Mod en langsigtet og bæredygtig udvikling livsmiljø i et humanistisk og historisk perspektiv". Dette peger tilbage på Brundtlandrapporten i 1987 om bæredygtighed. Det sidste aspekt omhandler under overskriften "Regioner i nye former samvirke og særegenhed" hvordan kulturarven og kulturmiljøets betydning kan 17
3 øges på regionalt plan, blandt andet gennem turisme og ved at blive knyttet til forventningerne om livsmiljø eller det gode liv. Under dette hører også, at kulturmiljøarbejdet (herunder det arkæologiske arbejde) i fremtiden må forventes i højere grad at blive lagt ud til regionerne, og derfor må regionernes kompetencer på kulturmiljøområdet ensrettes, da der i dag er store forskelle fra region til region. De fire aspekter suppleres med bokse om fremtidsscenarier. Her opstilles visionerne ved siden af et skrækscenarium om, hvordan det kan gå, hvis visionerne ikke følges op. Et eksempel lyder, at hvis kulturmiljøarbejdet bliver et forbillede for et flerkulturelt arbejde, vil det skabe interesse for området og nye udviklingsmuligheder, og der vil komme international opmærksomhed på arbejdet. Hvis dette ikke lykkes risikerer man at kulturmiljøarbejdet vil blive udvandet og få formindsket betydning for medborgerne og samfundet. Analysen er efterfølgende fulgt op under Agenda Kulturarv, der gennem gratistidsskriftet Inspiration & diskussion har sendt indholdet, ideen med og mulighederne i begrebet kulturarv til debat. Om visioner Jeg vil ikke bruge spalteplads på at gennemgå de specifikke fordele og ulemper i de to udspil om kulturarvsforvaltningens fremtid. I stedet vil jeg koncentrere mig om de to udspils overordnede formål. Selvom den svenske analyse tydeligvis maler med en bredere pensel end den mere konkrete danske rapport, og de derfor ikke umiddelbart virker sammenlignelige i deres form, udstikker de jo begge visioner og til en vis grad også handlingsplaner for fremtidens kulturarvsarbejde. For begge landes kulturarvsansvarlige gælder det, at man i fremtiden bør gøre kulturarven tilgængelig, såvel på et konkret plan, men også ved at satse på større integration i det lokale og regionale samfund, og ved at satse på turisme. Det er enighed om, at et bestyrket kulturarvsarbejde kan bidrage positivt omkring følelser Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 som identitet og være med til at skabe og styrke offentlig debat og dermed demokrati. Om det bare er smarte vendinger eller reelle visioner, der hæver det svenske bidrag til visioner på kulturarvsområdet en tak længere op end den mere pragmatiske danske version vil jeg lade fremtiden afgøre. Men en nærmere analyse af den svenske visions indhold peger på nogle tendenser, der ikke er tilstede i den danske forvaltning, men som åbenbart har fundet fodfæste hos naboens rigsantikvar. Det tværministerielle udvalg lægger således stor vægt på begrebet historisk bevidsthed om den identitetsskabende kulturarv, mens Riksantikvarieämbetet formulerer visioner om, hvordan kulturarvs- og kulturmiljøområdet kan være med til at debattere og legitimere det flerkulturelle samfund, og diskuterer, hvordan man gør kulturarvsområdet relevant for den efterhånden store gruppe af mennesker med anden etnisk baggrund end svensk. Også på et mere forvaltningsmæssigt plan er det svenske udspil på et andet plan end de danske ministeriers. Herhjemme skal vi ved hver anlægs- og dermed bevaringssag overveje, hvordan bevaringshensyn kommer til at stå i "et rimeligt forhold" til andre ressourceområder, eksempelvis byggeindustrien og dermed udviklingen. I Sverige, som jo er foregangsland på det område, står bæredygtighedsbegrebet langt mere fremme i de overordnede visioner. Som jeg vil komme nærmere ind på nedenfor, har dette stor betydning for den principielle beskyttelse og bevaring af den faste kulturarv. I Sverige er der forskel på kulturarv og kulturmiljø Ovennævnte forskelle mellem den danske og svenske forvaltningspraksis kan forklares ved et kik på den lovmæssige administration af kultursporene i Sverige. I Sverige skelnes der mellem kulturarv og kulturmiljø. Kulturarven er den historiske arv materiel eller immateriel, mens kulturmiljøet er de fysiske spor. Dette betyder, at man ideologisk set har gjort sig overordnede tanker om, hvad kulturarv er, og hvilken betydning den dermed kan have i samfundet. Dette får stor indflydelse på bl.a. 18
4 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 prioriteringen af hvad der er bevaringsværdigt. Når man skelner mellem kulturarv og kulturmiljø sikrer man, at begge dele bevares, men med forskellige baggrund og formål. Begge dele kan bruges til at skabe og diskutere identitetsbegreber og historisk forståelse, men på to planer mens kulturarven i høj grad afspejler den måde vi bruger forhistorien og historien på, omfatter kulturmiljøet de kilder, fortiden har efterladt til brug for vores forskning. Begge dele kulturarven og kulturmiljøet er eksplicit udtrykt i og omfattet af lovgivningen. Loven er et udtryk for et princip om automatisk beskyttede fortidsminder, og dermed ligger bæredygtighedsprincippet langt fremme i den svenske forvaltning af kultursporene. Bæredygtighedsprincippet afføder i sidste ende, at Riksantikvarieämbetet og de øvrige instanser under Miljöverndepardementet har lettere ved at berettige deres indsatsområder i forhold til samfundets andre administrative grundpiller. Det er i høj grad det, der kommer til udtryk, når de svenske statslige myndigheder siger, at kulturarvsarbejdet kan spille en væsentlig rolle i fremtidens samfund. Fremtidens kulturarv i Danmark Det, der i høj grad er brug for, hvis de danske visioner virkeligt skal blive visionære, er i høj grad en øget fokusering på, hvad kulturarven og kulturmiljøet kan bidrage til samfundet med. Eller med andre ord, hvorfor kulturarven er en værdifuld ressource, eller en konstant foranderlig aktiv agent i samfundet. Man kan derfor opfordre til, at fremtidige udspil tager sit udgangspunkt et helt andet og mindre konkret sted, nu hvor de mere pragmatiske handlingsplaner er formuleret. Med inspiration fra den svenske rapport kunne et sådant udgangspunkt være at diskutere forskellen mellem begreberne kulturarv og kulturmiljø. Vi må begynde at reflektere over, om de forhistoriske og historiske kulturspor i landskabet er fysiske kulturressourcer eller mentale kulturkonstruktioner, og hvilke værdier der vejer tungest, når vi prioriterer dem bevaringsværdige. Fakta om Kulturarv eller kulturmiljø? I Danmark er der ikke formuleret en politik for, hvornår de to begreber bruges om kultursporene i landskabet. Kulturmiljø er et begreb, der især knytter sig til den amtslige forvaltning og forvaltning i Miljøministeriet. Kulturmiljø bliver i dag brugt på ministerielt niveau (i Kulturarvsstyrelsen) i forbindelse med kulturmiljøatlas, der er en kortlægning af bevaringsværdige bygninger samt miljøer i byerne og det åbne land. Kulturarv er et bredt begreb, der dækker over vidt forskellige ting fra guldalderkunst over Kronborg og højskolesange til slangudtryk brugt blandt unge. Kulturarv i landskabet og kulturarvsarealer er begreber, der er introduceret af Kulturarvsstyrelsen, og som til en vis grad erstatter det tidligere forvaltningsbegreb kulturmiljø. Mette Bjerrum Jensen Med andre ord, er der brug for en faglig, ideologisk diskussion af, hvorvidt det er kulturarv, kulturmiljø eller begge dele, vi vil bevare. Dernæst er der brug for at nedbryde grænsen mellem kulturarvs- og kulturmiljøpolitiken, som den udmønter sig i dag. Det, der er behov for, er at der i stedet sker en samlet bevaringsindsats for de forsvindende kilder. Der er, overordnet set, brug for forskellige niveauer af bevaringstiltag, fra totalfredninger til områder, hvor kultursporene vægtes mod øvrig arealanvendelse. For at kunne bruge en sådan niveaudeling er det nødvendigt med en diskussion omkring, hvordan man prioriterer kultursporenes bevaringsbehov. En effektiv bevaring på alle niveauer kræver ikke mindst, at de ansvarlige institutioner samarbejder om bevaringstiltagene, og har et fælles mål med at sikre "kulturarven i landskabet". Dette kræver imidlertid at den anden forudsætning er på plads, nemlig at kulturbeskyttelsen har en formuleret fælles idelogi og et udtrykt mål for bevaringspolitiken. Ved hjælp 19
5 af en sådan fælles målsætning er det lettere at køre den eksisterende forvaltningspraksis indenfor natur- og kulturmiljøet sammen. Helhedsperspektivet giver miljøbeskyttelsen langt større gennemslagskraft overfor økonomiske, kortsigtede samfundsinteresser. Fælles mål og midler vil også kunne bruges til at beskytte de arkæologiske lokaliteter overfor dyrkningstruslen. Det er særdeles nødvendigt at tage hånd om den trussel, det intensive landbrug er for fortidsminderne, hvis der i fremtiden overhovedet skal være behov for en bevarende lovgivning. Det er ønskværdigt, at man såvel i lovgivningen som fra den ministerielle forvaltnings side, begynder at formulere ønsket om at bevare den kulturelle mangfoldighed og kildematerialet til studier af kulturforandringer og menneskes samspil med omgivelserne. Det er afgørende for en bevaring af det arkæologiske kildemateriale i landskabet, at man i forvaltningen er sig bevidst, om man ønsker at bevare kulturarven som symbol på Danmark som nationalstat og fædreland, eller om den skal være et væsentligt bidrag i diskussionen om, hvad der skaber identitet, og hvordan man konstruerer fællesskab ud fra fælles "sprog", forstået som symboler og geografiske grænser, der trækkes på baggrund af valg og fravalg af grupper af materiel eller sproglig kultur. Første skridt til at sikre en helhedsorienteret forvaltning er, at de institutioner, der varetager "kulturarven" Kulturarvsstyrelsen, amterne, kommunerne, museerne og de arkæologiske uddannelsessteder får et fælles sprog, hvormed man kan diskutere hvorfor man skal bevare, og hvilke kriterier der ligger til grund for en til- og fravælgelse af hvad der har bevaringsværdi. Med dette nye perspektiv in mente mangler der visioner i det tværministerielle udvalgs generelle konklusion (KUAS 2003, se starten af denne artikel). Jeg vil derfor her foreslå en ny version (med ændringsforslag indsat i kursiv), som lyder: I fremtiden bør man tilsigte: at den statslige bevaringspolitik bør koncentrere sig om at sikre mangfoldigheden af kulturværdier og om kulturhistoriske Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 helheder frem for enkeltelementer fordi viden om fortiden skaber refleksion over tradition, tilhørsforhold, identitet, nationalitet, og fordi det vækker nysgerrighed og vidensbegær. at den faste kulturarv, såvel den synlige som den skjulte, skal gøres synlig i landskabet og så vidt mulig tilgængelig for offentligheden. Ministerierne og de statslige institutioner har en særlig forpligtelse til at deltage i formidlingen af kulturarven, bl.a. ved at stille de elektroniske registre til rådighed på internettet, og ved formidling af kulturspor og helheder i landskabet, fordi det kan skabe variation i omgivelserne, og vise at forandring er en del af det kulturelle udtryk, og at mennesker på forskellig måde kan bruge naturens ressourcer. at viden er grundlaget for prioritering af, hvilke dele af den faste kulturarv der skal bevares for eftertiden. Etablering af tværfaglige forskningsnetværk og opbygning af viden på tværs af ministerier og institutioner er derfor vigtige opgaver i de kommende år. Der skal udarbejdes rapporter om kulturarvens tilstand, og der skal etableres et forskningsudvalg, der kan rådgive museer og forvaltere i prioriteringen. Der skal være fælles mål for bevaringen af de kulturhistoriske spor i landskabet, så man kan arbejde sammen på tværs af ministerier og institutioner om bevaring af kulturarv. at bevaringshensyn skal opprioriteres, og den nutidige anvendelse skal tage hensyn til ugenopretteligheden af kulturmiljøet. Ved ændret arealanvendelse skal den ugenoprettelige kulturarvsressource vægtes i forhold til anlægsprojektets samfundsmæssige betydning, og dets betydning på sigt. Opvejningen mellem de kulturhistoriske spor på den ene side og den moderne byggemodning og infrastruktur på den anden side skal betragtes ud fra et langtidsperspektiv. 20
6 Arkæologisk Forum nr.10, Maj 2004 Kilder "Agenda Kulturarv", og dermed gratistidsskriftet Inspiration & diskussion findes på hjemmesiden akulturarv/ KUAS 2003 Konklusion fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv. Sammenfatning v. Steen Hvass. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: 3. februar Kulturministeriet 2003 Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv. September Udgivet af Kulturministeriet s. ISBN Kan downloades fra: RAÄ 2002 Det dynamiska kulturarvet. Omvärldsanalys för kulturmiljöområdet Udgivet af Riksantikvarieämbetet Kan downloades fra: Supplerende litteratur Jørgen Burchardt 2003: Anmeldelse af Rapport fra det tværministerielle udvalg om den statslige politik for den faste kulturarv, Kulturministeriet Nettidsskriftet Kultur, marts Fakta om Brundtlandrapporten Bæredygtig udvikling blev sat på den internationale dagsorden, da Brundtlandkommissionen i 1987 udgav rapporten "Vor Fælles Fremtid" også kaldet Brundtlandrapporten. Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling på følgende måde: Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Og videre: I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov. (Miljøstyrelsen 1998: Økologisk Råderum en sammenfatning. Miljøprojekt nr. 433, Miljø- og Energiministeriet. Miljøstyrelsen). Det centrale budskab i bæredygtighedsbegrebet er således tosidigt: for det første skal samfundsudviklingen ske på et grundlag, der tager hensyn til at ressourcerne er begrænsede og kan forsvinde ved for ekstensiv udnyttelse. For det andet skal man tage hensyn til de kommende generationer, og derfor ikke udnytte ressourcerne i en grad, så de kun kommer os tilgode. Bæredygtig kulturarvs- og kulturmiljøpolitik er derfor en politik, der anerkender, at de kulturhistoriske ressourcer (også kaldet kildematerialet) forsvinder ved ekstensiv dyrkning, omstrukturering og anlægsarbejder i landskabet, og som derfor sørger for at sikre kulturspor for fremtidens generationer. Mette Bjerrum Jensen 21
Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereUdpegning af Kulturarvsarealer
Udpegning af Kulturarvsarealer Af Mette Bjerrum Jensen, cand.mag. i forhistorisk arkæologi I øjeblikket sidder arkæologer på alle danske museer med arkæologisk ansvarsområde og bryder hovedet med det sidste
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereLovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid
Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget
Læs mereSAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer
SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereTemapolitik om Kulturarven
Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereUdviklingsstrategi år 2009
Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige
Læs mereFortidens fremtid - Mål og redskaber i den arkæologiske beslutningsproces
Fortidens fremtid - Mål og redskaber i den arkæologiske beslutningsproces Af Bo Ejstrud, ph.d. stipendiat, Institut for Forhistorisk Arkæologi, Moesgaard. Har forhistorien en fremtid i Danmark? Det er
Læs mereKommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland
Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereUMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER
UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereHvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide
Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner
Læs mereIntegrerede plan- og Agenda 21-strategier
Integrerede plan- og Agenda 21-strategier Hvordan får f r man mest bæredygtighed? b Oplæg g for Region Syddanmark 10. maj 2007 Direktør r Morten Rettig, COGITA COGITA Hvem er vi og hvad er vores erfaringsgrundlag?
Læs mereAftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden
Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen
Læs mereAUGUSTINUS FONDENS STØTTESTRATEGI
AUGUSTINUS FONDENS STØTTESTRATEGI Augustinus Fondens støttestrategi tager udgangspunkt i fondens fundats: Fondens formål er at virke for almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs mereMiljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
NOTAT Miljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LÆSEVEJLEDNING Lovgivning Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereTemamøde onsdag d. 16. marts Musikhuset Esbjerg
Temamøde onsdag d. 16. marts Musikhuset Esbjerg Den hidtidige proces Udkast til anbefalinger Den videre proces 1 Den hidtidige proces: Temamøder i april, maj, juni, oktober og december 2010. Referencegruppemøder
Læs mereKulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes
Læs mereKulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereStrategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019
Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereMuseum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereHovedtema 2018 AT BYGGE BRO
Hovedtema 2018 AT BYGGE BRO KULTURMØDET MORS Kulturmødet blev ved sin begyndelse i 2013 kaldt for den nødvendige diskussion af daværende kulturminister Marianne Jelved. Kulturmødets ambition er fortsat,
Læs mereUdkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT
Udkast til proces for vedtagelse af ny Børne- og ungepolitik NOTAT Børne- og Kulturforvaltningen I notatet beskrives først et udkast til en proces for vedtagelse af en ny politik på Børne- og familieområdet,
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereUdgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed.
Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed. Af Arkæologi som værdiskaber Formidling i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder Niels Haue Torben Sarauw Større arkæologiske
Læs merePolitik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²
Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereTale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -
Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mere27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.
Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereLærervejledning (STX og HF)
Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereKom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereMuseum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen
Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Der arbejdes netop nu på at tegne konturerne af et nyt museumslandskab i Danmark. Fra
Læs mereHvordan balancerer du med både at så frø der skal blomstre i indeværende sæson, og frø der skal blive til store træer ude i fremtiden?
JESPER STUB JOHNSEN Hvem er Jesper? Foråret står for døren. Træerne er begyndt at spire og forårsblomsterne er begyndt at blomstre. Med forårets komme melder tankerne sig om nutiden og om fremtiden. Hvad
Læs mereScoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mere92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling
92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke
Læs mereKulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt
Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mere