lfljâçãáí Éå=Ó=a~ÖëçêÇÉå=

Transkript

1 lfljâçãáí ÉåÓa~ÖëçêÇÉå Dagsorden, OIO-komitéens møde den 9. september 2010 a~öëçêçéå lfljhçãáí ÉåëNQKã ÇÉ ÇKVKëÉéíÉãÄÉêOMNM Mødet afholdes d. 9. september 2010 fra kl. 13:30 i mødelokale A, 4 sal, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63. a~öëçêçéå 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden og referat (Bilag 1) (B) 3. Meddelelser 4. Projekt Dataadgang i KOMBIT (Bilag 2) (O) 5. Pilotprojekt om datagenbrug i Erhvervs- og Økonomiministeriet (Bilag 3) (O) 6. Datajagt i Videnskabsministeriet (Bilag 4) (O) 7. ODIS (Bilag 5) (O) 8. Den seneste udvikling indenfor den fællesoffentlige standardiseringsindsats (Bilag 6) (O) 9. Eventuelt og punkter til næste møde Punkter mærket B, D, E, O er til henholdsvis (B) Beslutning (D) Drøftelse (E) Efterretning (O) Orientering OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

2 lfljâçãáí ÉåÓoÉÑÉê~í _áä~ön Referat, OIO-komitéens møde den3. juni 2010 oéñéê~íi lfljhçãáí ÉåëNPKã ÇÉ ÇKPKàìåáOMNM Mødet afholdtes d. 3. juni, 2010 fra kl. 13 i mødelokale B, 4 sal, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade Til stede: Cecile Christensen, ITST, formand Mikkel Leihardt, ITST, næstformand Søren Peter Nielsen, ITST, fast medlem Peter Thrane, KL Benjamin Romney Rasmussen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Morten Pedersen, Region Nordjylland Kristian Hjort-Madsen, Den Digitale Task Force Anders Bo Nielsen, Rigsarkivet Frank Carvalho, SKAT Jesper Nielsen, Socialministeriet Henriette Traulsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen Flemming Nissen, KMS Willy Kofoed, Undervisningsministeriet Torben Sløk, Vejdirektoratet Adam Arndt, ITST Michael Bang Kjeldgaard, ITST Per de Place Bjørn, ITST, referat a~öëçêçéå 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden og referat (B) Referatet og dagsordenen blev godkendt. 3. Meddelelser Intet til punktet 4. OIO på rette kurs udmelding. Orientering ved Michael Bang Kjeldgaard (O) Michael Bang Kjeldgaard fremlagde arbejdet med en tekst som skal specificere status for OIO-EA og OIOXML (præsentationen er vedlagt). Komitéen diskuterede, og var enige om, at det er vigtigt, at der skabes klarhed om, hvad status er, for en række OIO-projekter. Yderligere ønskede Finansministeriet at knytte en udmelding om, at FORM og STORM på samme måde er fællesoffentlige produkter, til denne tekst. KL udtrykte enighed i at en sådan afklaring er ønskelig. OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

3 lfljâçãáí ÉåWoÉÑÉê~íWOMNMMSMP Det aftaltes at gå videre med en fælles udmelding om fællesoffentlige arkitekturkomponenter. Komitéen kommenterede, at det er vigtigt, at en sådan udmelding er rettet mod sin målgruppe, og at den præciserer, hvad vision og mission er for det fællesoffentlige arkitekturprojekt. For eksempel gennem en beskrivelse af et to be-scenarie. 5. Orientering om Videncenter for åbne standarder og open source ved Cecile Christensen og Mikkel Leihardt, ITST (O) Komitéen blev orienteret om det nye center og dets arbejdsområder. Præsentationen er vedlagt. Der blev stillet spørgsmål til, hvordan Cloud Computing skulle ses som en del af videncenteret. ITST forklarede, at især standarder i skyen er af særlig bevågenhed. Komitéen ønskede afklaring af, hvad der menes med åbne data, samt om videncenteret ville beskæftige sig med, hvad begrebet åbenhed indebar. ITST replicerede, at åbne data især adresseredes gennem ODIS (Offentlige Data I Spil) projektet samt standardisering af data. Endvidere oplyste ITST, at afklaring af åbenhed af standarder og standardiseringsorganisationer er en del af centerets leverancer. 6. Fortolkning af OIOXML-reglerne (B) Cecile Christensen fremlagde ITSTs forslag til ændring af fortolkning af reglerne om OIOXML. Præsentationen er vedlagt. Regelændringerne går i korte træk ud på, at sagsbehandlingen af OIOXML i NDR-klassen ophører. Herved flyttes fokus til domænestandarder og kernekomponenter, som fortsat sagsbehandles. Ændringen i fortolkning medfører ikke ændring i den overordnede fortolkning af aftalen om åbne, obligatoriske standarder, men OIO-sekretariatet har benyttet lejligheden til at revidere den specifikke vejledning om anvendelse af OIOXML som åben, obligatorisk standard. Den reviderede vejledning er vedlagt. Indstillingen om at godkende fortolkningen af reglerne, samt revisionen af vejledningen blev vedtaget, men den efterfølgende diskussion indeholdt en række væsentlige pointer, som vil blive behandlet i det følgende. KMS havde skrevet et indlæg i den forudgående diskussion af emnet på Digitalisér.dk, og Flemming Nissen fremlagde KMS forslag om, at skabe en stærk, projektorienteret standardiseringsorganisation. Formanden kvitterede for indlægget og foreslog, at forslaget kunne være et indspil til den kommende digitaliseringsstrategi. Kristian Hjort-Madsen (FM) supplerede med at nævne, at arbejdet med digitaliseringsstrategien for alvor kommer i gang i efteråret, og at strategien vil have et politisk styret fokus på de store velfærdsområder; uddannelse, sundhed og erhverv og vil være mindre rettet mod offentlig forvaltning. Diskussionen efter oplægget drejede sig om fremtiden for fællesoffentlig datastandardisering. Især SKAT og KL slog til lyd for, at det er nødvendigt at løfte abstraktionsniveauet for koordinationen af datastandardisering, sådan at det for fremtiden vil være muligt at standardisere forretningsobjekter og måske også arbejdsgange frem for at lade standardiseringen foregå på syntaks-niveau. Samtidig ville det være ønskeligt, om ITST opretholdt en service, hvor det ville være muligt at udstille og koordinere denne type standardisering. SKAT, KL og ITST har hver især ideer og erfaringer med forretningsniveau-standardisering, og det blev aftalt at indbyde særligt interesserede fra OIO-komitéen til en workshop om emnet. 2

4 lfljâçãáí ÉåWoÉÑÉê~íWOMNMMSMP Der var i komitéen betydelig bekymring for, at den foreslåede slækkelse af sagsbehandlingen, potentielt kunne lede til, at brugere kunne uploade ikke-compliant XML og kalde det OIOXML, med forvirring og uenighed til følge. Det blev foreslået, at ITST skulle udvikle metoder på Digitalisér.dk, evt. via OIO-chéck, som skulle kunne autovalidere og certificere uploadet XML. ITST er i gang med at se på mulighederne for at forbedre visningen af OIOXML-standarder på Digitaliser.dk, og imens dette arbejde pågår, vil ITST holde øje med udviklingen i forbindelse med det ny paradigme og indsamle erfaringer til brug for en hensigtsmæssig teknisk løsning. Flere komitémedlemmer anførte, at det er svært at anvende Digitalisér.dk til fremfinding af OIOXML standarder. Dette problem er ITST som nævnt i øjeblikket ved at tage hånd om. Dels er der iværksat en generel opdatering af designet af Digitalisér.dk, dels arbejdes der på at lave specialiserede indgange til Digitalisér.dk, hvor OIO-kataloget, Software Børsen, Offentlige Datakilder samt datastandarder vil kunne udstilles mere fleksibelt og formålstjenligt. Endelig blev det fremført, at det stadig er følg-eller-forklar klausulen i aftalen om åbne, obligatoriske standarder, der er det væsentligste problem, da den gør det svært at tvinge myndighederne til at standardisere med OIOXML. På den anden side blev det indvendt er det netop denne egenskab ved aftalen, der gør det muligt for nogle beslutningstagere at acceptere de obligatoriske standarder overhovedet. 7. Eventuelt punkter til kommende møde På de førstkommende møder er der lovning på oplæg om STORM, ODIS samt orientering om mødet om standardisering på forretningsniveau. Punkter mærket B, D, E, O er til henholdsvis (B) Beslutning (D) Drøftelse (E) Efterretning (O) Orientering 3

5 lfljâçãáí ÉåÓ`çîÉê _áä~öo OIO-komitéen : 9. september 2010 : Dagsordenspunkt 4 : Cover Orientering mêçàéâía~í~~çö~åö p~öëñêéãëíáääáåö Nemmere, hurtigere og billigere adgang til relevante kommunale data Mange kommuner oplever problemer med at få adgang til egne data, som befinder sig i leverandørernes it-løsninger. Det koster kommunerne dyrt. En KOMBIT- undersøgelse har påvist og specificeret omfanget af problemet. Med udgangspunkt i kommunernes behov arbejder Projekt Dataadgang nu for at skabe nemmere og billigere adgang til relevante kommunale data samtidig med at det sikres, at de relevante fagsystemer kan opdateres. Sideløbende med, at der skabes nemmere og billigere dataadgang, vil data blive standardiseret, så landsdækkende data kan sammenlignes. Konsulent Henrik Kjær, KOMBIT, orienterer på mødet 7. september 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

6 lfljâçãáí ÉåÓ`çîÉê _áä~öp OIO-komitéen : 9. september 2010 : Dagsordenspunkt 5 : Cover Orientering máäçíéêçàéâíçãç~í~öéåäêìöábêüîéêîëjçö ÕâçåçãáãáåáëíÉêáÉí p~öëñêéãëíáääáåö Rigsrevisionen anbefalede i forbindelse med sin gennemgang af regeringens regelforenklingsindsats i 2007, at der blev etableret et grundlag for at genbruge oplysninger indsendt til det offentlige af virksomhederne. Økonomi- og Erhvervsministeriet igangsatte derfor et pilotprojekt, som havde til formål at etablere et grundlag for datagenbrug på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. ØEM s vision har i den forbindelse været i videst mulige omfang at sikre indberetning én gang for virksomhederne. Med inspiration fra det norske Brønnøysundregistrenes Oppgaveregister blev i projektet tilvejebragt et overblik over alle de oplysninger, virksomhederne har pligt til at indberette til Økonomi- og Erhvervsministeriet samt en analyse af, hvor stort potentialet for datagenbrug var i ministeriet. På baggrund heraf blev udarbejdet en plan for, hvordan potentialet kunne realiseres dvs. hvordan styrelsernes informationsbehov kunne strømlines og genbruges, så virksomhederne i højere grad opnåede, at data til koncernen kun skulle indberettes én gang ét sted. 7. september 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk Chefkonsulent Tine Kromann Kapper, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, orienterer på mødet OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

7 lfljâçãáí ÉåÓ`çîÉê _áä~öq OIO-komitéen : 9. september 2010 : Dagsordenspunkt 6 : Cover Orientering a~í~à~öíásáçéåëâ~äëãáåáëíéêáéí p~öëñêéãëíáääáåö Thomas Maarup fortæller om datajagten i Videnskabsministeriet, som blev iværksat efter Videnskabsministerens ønske om, at være et godt eksempel for andre myndigheder, der også vælger at bringe deres offentlige data i spil. Den mest overraskende erkendelse har været, at så mange data allerede var offentliggjort og dermed, at arbejdsbyrden hovedsageligt handler om at skabe overblik og gøre det muligt at fremsøge datakilderne. Et hold på fire datajægere har højt estimeret brugt halvdelen af arbejdstiden i tre måneder på at få fuldt overblik over alle Videnskabsministeriets datasamlinger. I afklaringsprocessen kunne en stor del gøres umiddelbart tilgængelige, og det er forventningen, at hovedparten af byrden nu er løftet. 7. september 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk Der er fundet ca. 150 datasamlinger. Halvdelen af datasamlingerne var allerede offentlige, og de fleste behøvede ikke yderligere bearbejdning før registrering i Datakildekataloget. Resten bliver nu bearbejdet, således at de kan offentliggøres enten i udsnit eller efter formatering. En tredjedel af alle datasamlingerne har med ministeriets hjemmesider at gøre. De data som ikke kan offentliggøres, er fortrolige af hensyn til rigets sikkerhed, beredskaber, personhenførbarhed eller på grund af konkurrencehensyn. OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

8 lfljâçãáí ÉåÓ`çîÉê _áä~ör OIO-komitéen : 9. september 2010 : Dagsordenspunkt 7 : Cover Orientering lafp p~öëñêéãëíáääáåö Offentlige data kan anvendes til at skabe nye digitale produkter og services med erhvervsmæssig værdi, til at gøre offentlig information og service smartere med nye former for sammenstilling og præsentation af data og til at styrke indsigt, beslutningsgrundlag, gennemsigtighed og den demokratiske proces. Alt i alt har offentlige data et stort potentiale som råstof i en digital serviceøkonomi og en digitaliseret offentlig sektor. I denne sammenhæng har Danmark den store fordel at have været langt fremme gennem mange år med indsamling af data og digitalisering, men det er en væsentlig barriere for udnyttelsen af data, at der i dag ikke findes en ensartet praksis på området. Det betyder blandt andet, at mange virksomheder og iværksættere ikke ved, at data findes, og at mange offentlige myndigheder ikke er bevidste om, at deres data kan være nyttige for andre. Samtidig er der hos de enkelte myndigheder stor forskel på, om virksomheder og iværksættere kan få adgang til data og på hvilke betingelser data kan anvendes. 7. september 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk IT- og Telestyrelsen har derfor lanceret initiativet Offentlige Data I Spil, som skal gøre det nemt for private at få adgang til at benytte offentlige data. Som en del af initiativet udvikler IT- og Telestyrelsen blandt andet værktøj, vejledninger og softwarekomponenter, som hjælper offentlige myndigheder med at udstille deres data på den mest praktiske måde. OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

9 lfljâçãáí ÉåÓ`çîÉê _áä~ös OIO-komitéen : 9. september 2010 : Dagsordenspunkt 8 : Cover Orientering aéåëéåéëíéìçîáâäáåöáåçéåñçêçéåñ ääéëj çññéåíäáöéëí~åç~êçáëéêáåöëáåçë~íë p~öëñêéãëíáääáåö På komitéens sidste møde den 3. juni blev det vedtaget at ændre fortolkningen af reglerne omkring OIOXML således, at sagsbehandling i ITST, af OIOXML i NDRklassen ophører. Beslutningen blev publiceret på ITST s hjemmeside den 24. august. Efterfølgende er nyheden blevet samlet op af Version2 og CEDIs nyhedsbrev. På Version2 har der været en smule debat, omend ikke om nyhedens indhold Derudover har der ingen henvendelser været desangående. Diskussionen på mødet mundede ud i, at ITST lovede at indkalde til en workshop om standardisering på begrebsniveau det vil sige harmonisering af forretningsobjekter snarere end standardisering af data. Workshoppen blev afholdt den 26. august, med et stort antal deltagere fra komitéen. På workshoppen fremlagde Frank Carvalho, SKAT, Peter Thrane, KL, og Jan Brown, ITST, deres syn på metoder og styring i forbindelse med fællesoffentlig standardisering. Efter fremlæggelserne var der en del debat, som mundede ud i, at man blev enig om at nedsætte en skrivegruppe, som skulle producere et visionspapir om fremtidens standardisering. Referatet af workshoppen er vedlagt denne dagsorden. 7. september 2010 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon E-post ppb@itst.dk OIO-komitéen for it-arkitektur og standardisering koordinerer offentlige initiativer inden for standardisering og it-arkitektur, og består af repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner. Digitalisér.dk/group/11917

10 Notat Kort orientering om den seneste udvikling indenfor OIOXMLstandardisering Dagsordenspunkt 8, OIO-komitéen, 9. september 2010 Orientering Referat af workshop om forretningsbaseret standardisering Referat 26. august 2010 Deltagere (i siddeorden) 1. Peter Thrane KL 2. Benjamin Romney Rasmussen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 3. Adam Arndt IT- og Telestyrelsen 4. Jan Brown IT- og Telestyrelsen 5. Helge J. Frederiksen Beskæftigelsesministeriet IT 6. Franci Johansen FødevareErhverv 7. Joachim Florentz Boye IT- og Telestyrelsen 8. Mikkel Leihardt IT- og Telestyrelsen 9. Kaspar Didriksen Miljøstyrelsen 10. Jesper Nielsen Socialministeriet 11. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen 12. Flemming Nissen KMS 13. Frank Carvalho SKAT 14. David Graff Nielsen Økonomistyrelsen 15. Thomas Maarup IT- og Telestyrelsen 16. Per de Place Bjørn IT- og Telestyrelsen 17. Cecile Christensen IT- og Telestyrelsen 7. september 2010 IT- og Telestyrelsen Kontoret for Standardiserings- og arkitekturpolitik (KAP) Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon Telefax E-post Referat 1. Velkommen Cecile Christensen bød velkommen til workshoppen. Per de Place Bjørn redegjorde for workshoppens formål, at blive klogere på erfaringer med standardisering på begrebsniveau og at uddrage en essens heraf med henblik på at svare på spørgsmål som hvilke behov får det offentlige i fremtiden for at kunne udveksle data mellem it-systemer. Resultatet af workshoppen kunne eksempelvis være nedsættelsen af en mindre skrivegruppe som kan udarbejde en mulig model for samarbejdet. Cecile Christensen opfordrede til at bruge workshoppen til at sende et budskab til IT- og Telestyrelsens interne prioritering og til den kommende digitaliseringsstrategi, og bad i den forbindelse om at fokusere på en ideel verden frem for at lade aktuelle forhold sætte begrænsninger.

11 2. Baggrund for mødet Per de Place Bjørn mindede om to centrale beslutninger på det seneste OIOkomitemøde: Nedlæggelse af projekt Modelbaseret standardisering og ophør af godkendelse af OIOXML i NDR-klassen. Disse beslutninger havde medført en stedvis rådvildhed og et behov for at formulere hvor standardiseringen i det offentlige er på vej hen. 3. Resume af situationen Situationen er at der gennem års arbejde med den nuværende model er udviklet 1 domænestandard og masser af NDR-skemaer. Der er næppe så stor tvivl om hvordan systemet virker, men der er ikke så mange der har brugt muligheden for at etablere fælles standarder. Senest har Modelbaseret standardisering været et forsøg på at sætte lys på et behov for at løfte fokus fra syntaks til forretningsmodellering. SKAT har arbejdet internt med lignende koncepter og KL har opnået brugbare erfaringer. 4. Projekter som arbejder med standardisering på begrebsniveau a. SOA Governance i SKAT Frank Carvalho forklarede SKAT s arbejde med genbrug på tværs af it-systemer. Alle projekter tager udgangspunkt i forretningen, og alle bruger System Architect. UMLklasser, UML-use cases, BPMN, datamodellering, servicemodellering hænger sammen i System Architect. Funktionel modellering og klasser mødes i servicedefinitioner hvorfra SKAT kan generere WSDL og XSD. Hvert projekt har sit eget repository; alle med en låst del hvis indhold forvaltes centralt. Generationsstyring på namespace med et begrænset antal projekter i hver generation på vej til at indføre årsnamespaces. Spm: Hvad er behovet for at koordinere på tværs? Grupper af projekter hænger sammen og genbruger i høj grad især servicedefinitioner. De fleste projekter har også behov for at ændre i tilstødende systemer og derfor to-tre leverandører. Kravspecifikation i ét projekt er dokumentation i det næste. Fælles RDF-baseret metadatabase gør det muligt at holde styr på definitioner. Når der skal være OIOXML til et projekt laves det semiautomatisk til sidst og lagres også i metadatabasen som en del af det låste materiale. Samler desuden information om implementeringer dvs aktive endepunkter. Ingen udfordrer arkitekturkontorets ret til at skrive arkitekturbilag arkitekter støtter projekter i modellering. Spm: Er der genbrug på alle niveauer? Især på UML-klasser, datamodeller og services. Tidligere standardiserede SKAT strukturer nu kun objekter, dvs klasser og attributter genbruges. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2

12 b. Standardiseringsstrategi i KL Peter Thrane redegjorde for KL s samarbejde med mange parter og leverandører og erfaring med at store projekter først definerer forretningens semantik og efterfølgende udarbejder XML-skemaer. Den situation har givet anledning til at begynde at standardisere begreber inden for domæner mens syntaks standardiseres globalt for at opnå ensartethed og mulighed for fælles valideringsrutiner. Domænets informationsmodel er det vigtigste dokument; den udgangspunkt for kravspecifikationer, applikationer og snitflader. KL bruger blå og grøn til at markere genbrugte objekter: Blå ejes af andre domæner, grønne tilhører samme domæne men en anden informationsmodel. Peter Thrane beskrev en vision om at have modeller på digitaliser.dk at vælge forretningsobjekter fra så der kan ud fra dem kan autogenereres XML-skemaer. Skemaer bør først genereres når de skal bruges, informationsmodellerne er mere stabile. Kritik af store, tunge skemaer ad hoc skemaer vil være mere lean. Spm: Hvordan defineres domæner? Ved hjælp af KL Emnesystematik. På fællesoffentligt niveau vil der være behov for en tilsvarende opdeling og det er OIOudvalgene bedste bud på, men koordinering i OIO-komiteen er nødvendig ligesom accept af governancemodellen hos kommuner og leverandører. c. Modelbaseret standardisering i ITST Jan Brown gennemgik erfaringerne med IT- og Telestyrelsens projekt Modelbaseret standardisering (MS) med udgangspunkt i opsamlingen fra maj. Projektet udsprang af års erfaringer med OIOXML og indsamlede brugerønsker. XML-skemaer befinder sig på det tekniske niveau, og det var det rette niveau at standardisere på, da man valgte det. Skemaerne er stadig vigtige som en kontrakt med udviklerne, men det har været synligt, at der ofte er et svagt apparat bagved og at de er baseret udelukkende på tekniske kompetencer. Virkefeltet for en standard har været lidt uklart anvendt hvem skal overholde hvilke standarder der er ikke etableret mange domænestandarder. MS udtrykte en vision om at flytte det der standardiseres væk fra det tekniske niveau til det forretningsmæssige, og at skabe større fokus på forretningsafklaringen. Det ville blandt andet give mulighed for at opdage at samme ting kan have flere roller i forskellige sammenhænge. MS blev afprøvet i Sag og dokumentprojektet, og det lykkedes at udvikle datadefinitioner, som kunne være udgangspunkt for generering af mere end 1700 XMLskemaer. Det lykkedes også at efterkomme en bestilling på en variant af de mange XML-skemaer udtrykt i ét skema. Spm: Hvor omstændeligt er det at lave datadefinitioner? Lettere end at lave XML-skemaer, men med nuværende værktøjsunderstøttelse stadig et arbejde; der er et potentiale i at semigenerere fra UML-modeller. Peter Thrane præciserede sin vision om at datadefinitionerne som et mellemlag mellem forretning og teknik bør være skjult. Frank Carvalho gjorde opmærksom på at System Architect har den nødvendige funktionalitet til at gøre arbejdet for SKAT. At gå fra teknisk niveau til forretningsniveau og dermed at bruge helt andre kompetencer har været udfordrende for projektet. Der findes næppe mange brugbare erfaringer andre steder. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3

13 Spm: Hvor langt nåede I med at specificere forretningsniveauet? Ikke ret langt kun til semantikdefinitioner og med begrænsede erfaringer fra faktisk brug. Ambitionen er at kunne se sammenhæng fra forretningsniveau til teknisk niveau og tilbage igen. Frank vurderede at der er grænser for hvor meget kompleksitet brugerne kan rumme, og at der derfor også kan være værdi i at begrænse valgmulighederne. 5. Opsamling på oplæg Per de Place Bjørn konkluderede på de tre oplæg, at der er tale om tre bud på tekniske implementationer, som er meget ens. Den væsentligste forskel lå i governancemodellerne, som skyldes forskellige organisatoriske muligheder: SKAT s arkitekturkontor har beføjelser over for sin egen udviklingsorganisation, KL er ikke så moden, men har rimeligt meget magt i sin organisation. Herefter opfordrede Per de Place Bjørn deltagerne til at kommentere oplæggende yderligere. 6. Refleksioner Diskussionen drejede sig især om gennemførligheden af at udbrede erfaringerne og visionerne fra oplæggene til en bredere kreds. Det blev fremført at det er vigtigt at forholde sig til behov, modenhed, kompetencer og omkostninger og at kun var store myndigheder med store behov for dataudveksling har kræfter til at gennemføre denne type projekter. Frank Carvalho erklærede sig enig i at det fulde apparat skal retfærdiggøres i konkrete behov, men at der hurtigt vil opstå gevinster ved at genbruge elementer som optræder hyppigt. Flemming Nissen bad om at tage diskussionen tre skridt tilbage hvad var egentlig det grundlæggende spørgsmål? Behovet for at udveksle data med hinanden medfører en asynkron relation nogle vil gerne af med data og andre har nok at gøre med at holde styr på deres egne data. Der mangler en forretningsmæssig drivkraft i stedet for at teknikere forsøger at løse et relateret problem. Cecile Christensen erklærede sig enig i at der mangler et tydeligt ophæng. Kaspar Didriksen opfordrede til at komme med indspil herom til digitaliseringsstrategien. Peter Thrane foreslog at det centrale spørgsmål at afklare på tværs af den offentlige sektor er: Hvem ejer processerne? Frank Carvalho er erklærede sig enig og vurderede at genbrug er sværest og samtidig mest værdifuldt på processer og use cases. 7. Oplæg til opfølgning Cecile Christensen konkluderede på snakken, at man ønsker at nedsætte en skrivegruppe som skal give et bud på en ideel model. Gruppens produkt skal være et papir til OIO-komiteen. Benjamin Rasmussen bemærkede at det er vigtigere at svare på hvorfor end hvordan. Per de Place Bjørn uddybede at papiret bør tage udgangspunkt i visionerne og udmønte dem i en governancemodel. Benjamin Rasmussen spurgte hvor mange myndigheder der egentlig udveksler data? Peter Thrane svarede at de fleste kommunale systemer har integrationer og Frank Carvalho ligeledes at SKAT har været inde over rigtig mange systemer. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4

14 8. Afslutning med aftaler Følgende indvilligede i at deltage i en skrivegruppe: Flemming Nissen, Peter Thrane, David Graff Nielsen og Frank Carvalho. Senere har Helge Frederiksen tilsluttet sig. Cecile Christensen forklarede at Per de Place Bjørn snarligt vil indkalde gruppen og forsøge at komme indholdet nærmere. Der vil blive orienteret om fremdriften på næste møde i OIO-komiteen. Cecile Christensen takkede for fremmødet. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5