Indhold Indledning Organisation Medlemstallet Bestyrelsen Sektionerne... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold... 2. 1. Indledning... 4. 2. Organisation... 5. 2.1. Medlemstallet... 5. 2.2. Bestyrelsen... 6. 2.3. Sektionerne... 8"

Transkript

1 Handelsskolernes Lærerforening Skriftlig beretning 2009

2 Indhold Indhold Indledning Organisation Medlemstallet Bestyrelsen Sektionerne Tillidsrepræsentanter Medlemsmøder Sekretariat Kommunikation Den organisatoriske udvikling på underviserområdet Faglige-pædagogiske foreninger Medlemskab og samarbejde med andre organisationer Løn- og ansættelsesforhold Udmøntning af aftaleresultatet fra 2008 staten generelt Udmøntning af det særlige aftaleresultat 2008 for erhvervsskoleområdet Arbejdsmiljø BAR U&F Kompetencer DEL Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelser - Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) i Professionshøjskolen Metropol Kompetenceudvikling Efteruddannelse i undervisning af tosprogede De merkantile erhvervsuddannelser (EUD) Efteruddannelse af EUD lærerne

3 6.3. Ny erhvervslæreruddannelse En indgang til det merkantile EUD område bevaret Afbureaukratisering af EUD Læsevejlederuddannelsen for erhvervsskoler Projekt Ungdomsuddannelse til alle - referencegruppe Projekt Sæt skub i egu! Højere handelseksamen/handelsgymnasiet (hhx) Taxameterkampagnen på den lange bane Kampen for hhx taxameteret resultater i perioden Nyt tværgymnasialt pædagogikum Evalueringer af gymnasiereformen og hhx Eleverne er meget tilfredse med lærerne på hhx Projekt Kvalitet i undervisningsmiljøet Voksenuddannelser KVU erhvervsakademierne Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) EU uddannelser Erhvervsuddannelser i EU Meriteringssystemer Lærerkompetencer i EU Rapporter under lup

4 1. Indledning Handelsskolerne og flere af de merkantile uddannelser er under pres. Det er der ikke noget nyt i, men presset bliver stadig kraftigere. I en årrække har vi været vidner til stærke politiske incitamenter til skolefusioner. Dette har medført stadig større og mere blandede erhvervsskoler. Først gennem en institutionslovgivning, der præmierede sammenlægninger, siden via den nye erhvervsuddannelseslov, som samlede ikke bare de merkantile og tekniske uddannelser, men tilmed SOSU og landbrugsuddannelserne under en lov. Hertil kommer, at hhx har fået sit eget parallelle liv sammen med de øvrige gymnasiale uddannelser løsrevet fra HG, medens KVU med den nye akademilov er blevet helt eller delvis udskilt fra handelsskolerne. Når det til føjes, at AMU- uddannelserne, der endelig er blevet en bæredygtig forretning for handelsskolerne, muligvis vil blive udskilt i særlige VEU centre, så ser det ikke specielt lyst ud for handelsskolerne, deres lærere og ledere. Men hermed er fortrædelighederne ikke forbi. De seneste år har skolerne tilmed været udsat for diverse indgreb i det selvstyre, som siden 1991 har frigjort en masse dynamik og kreativitet. Først blev man fra ministerielt hold pålagt en central indkøbsordning, der gav grundlag for omfattende effektiviseringer til økonomisk glæde for forsvaret, og siden er ministerierne (finans- og undervisning) rykket ud med krav om etablering af administrative centre for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det er frivilligt om skolerne vil være med, men de slipper under ingen omstændigheder for at betale og denne gang er det kriminalforsorgen, der kan høste de økonomiske gevinster. På den baggrund er det naturligt at spørge, hvad lærerorganisationerne og i særdeleshed HL kan stille op? Er HL blevet en anakronisme i et organisatorisk og institutionelt landskab, hvor samarbejdspartneres fusioner, skolers sammenlægninger og lovgivernes og ministeriets marginalisering af de merkantile uddannelser gør HL til en betydningsløs og i værste fald irrelevant spiller på den uddannelses- og interessepolitiske bane? Disse spørgsmål har HL løbende og stadig mere intensivt arbejdet med de seneste fem år, og ved forrige generalforsamling var spørgsmålet om en mulig fusion med de organisationer, der siden er blevet til Uddannelsesforbundet, da også til behandling. Dengang takkede generalforsamlingen høfligt nej til invitationen, da vi ikke så vores interesser og medlemsprofiler tilstrækkeligt varetaget i denne sammenhæng. Og det har siden været bestyrelsens opfattelse, at HL så længe der ikke viser sig oplagte fusions- eller bindende samarbejdsmuligheder med andre lærerorganisationer skal bestå som selvstændig organisation, for at have i hvert fald en organisation tilbage, som udelukkende er fokuseret på de merkantile uddannelsers og handelsskolernes forhold. HL s bestyrelse er stadig af denne opfattelse, men det er imidlertid både defensivt og utilstrækkeligt, hvis ikke vi får trimmet HL som organisation samt vores politik og eksterne kontaktflader til den nye virkelighed. Netop dette har vi arbejdet meget intenst på i den forløbne periode. Især den organisatoriske fornyelse har lagt 4

5 beslag på mange kræfter. Men også reetablering af den politiske netværksdannelse er i fuld gang, ligesom bestyrelsen arbejder med en fokusering af de politiske indsatsområder. Disse processer skal lykkes, så vi også fremover kan være både en relevant og indflydelsesrig spiller i uddannelses- og interessepolitikken til gavn for vores medlemmer. 2. Organisation 2.1. Medlemstallet Medlemstallet har i beretningsperioden udviklet sig således: marts 2007 marts 2009 a) Lr. 16/20/25/26/27/30 og basisforløb b) Lr. 18/21/26/29/30 og basisforløb c) Lr. 16/21/29/31, 34 og d) Klassificerede lederstillinger e) Timelærere Primærmedlemmer Hertil kommer: Pensionerede medlemmer Medlemmer på orlov o.l Ansatte på AC-overenskomst Medlemmer i alt

6 2.2. Bestyrelsen Ved bestyrelsesvalget ultimo 2007 var der valg til formand og valg i valggrupperne b) lr. 18/21/26/29/30 og basisforløb 2-8, d) klassificerede ledere og e) timelærere. Alle valg blev afviklet som fredsvalg, idet der ikke var opstillet modkandidater. I valggruppe e (timelærergruppen) var der ikke opstillet kandidater. I perioden har det ikke været muligt at få bestyrelsesposten for timelærerne besat. Bestyrelsen har siden valg i 2007 bestået af 8 medlemmer. Efter valget havde bestyrelsen følgende sammensætning: Formand Søren Hoppe Christensen Næstformand Vivian Søndergaard Olsen Lærersektionsformand Hanne Willemoes Lund Ledersektionsformand Steen Sørensen Valggruppe A Lone Elgkær Valggruppe B Carsten Christiansen Valggruppe C Torben Dahl Valggruppe D Carl Korup Valggruppe E Ledig I forbindelse med valget i november 2007 besluttede bestyrelsen af demokratiske grunde, at den ikke længere skulle benytte sig af den vedtægtsmæssige ret til at udpege repræsentanter og suppleanter til bestyrelsen. Dette gælder dog kun for de 5 gruppevalgte medlemmer og ikke for formand og næstformand, der fortsat opstilles af bestyrelsen. Ved valget ultimo 2008 var der valg til næstformand, valggruppe a) lr. 16/20/25/26/27/30 og i gruppe c) adjunkter/lektorer i lr. 16/21/29/31, 34 og 36. 6

7 Der var kampvalg til næstformandsposten og valggruppe a. Efter valget havde bestyrelsen følgende sammensætning: Formand Søren Hoppe Christensen Valgt til 2009 Næstformand Vivian Søndergaard Olsen Valgt til 2010 Lærersektionsformand Hanne Willemoes Lund Valgt til 2010 Ledersektionsformand Steen Sørensen Valgt til 2010 Valggruppe a Rita Sjørslev Valgt til 2010 Valggruppe b Carsten Christiansen Valgt til 2009 Valggruppe c Torben Dahl Valgt til 2010 Valggruppe d Carl Korup Valgt til 2009 Valggruppe e Ledig Personlige suppleanter: Valggruppe a Ole Krautwald Valggruppe b Torben Lindegaard Hansen Valggruppe c Birger Grauholm Valggruppe d Leif Haar Valggruppe e Jette Lendal Der har været afholdt 20 bestyrelsesmøder i perioden. Mødereferaterne kan læses på HL s hjemmeside. 7

8 Herudover har bestyrelsen med indbydelse af de personlige suppleanter i perioden holdt 2 strategimøder, hvor bl.a. handlingsplanen for det det kommende foreningsår er blevet fastlagt Sektionerne Lærersektionen landsmødet Landsmøde i lærersektionen blev afholdt den 28. marts 2008 på Hotel Comwell i Middelfart. På mødet aflagde sektionens formand, Hanne Willemoes Lund, beretning, hvor hun gennemgik de væsentligste begivenheder set fra en lærersynsvinkel. Sektionsformanden påpegede, at arbejdet med at få forhøjet HHX-taksameteret nu endelig var lykkedes bl.a. som følge af en stor indsats fra HL s side. Også resultatet af forhandlingerne af OK 08 fik nogle ord med på vejen, idet formanden på trods af pæne generelle lønstigninger også konstaterede, at der var nogle fradrag, når regnskabet for overenskomstforhandlinger skulle gøres op. Her nævnte formanden konkret lr.- 34-problemet samt at det ikke var lykkedes at komme igennem med et meget centralt HL-krav om en mere centralt aftalt arbejdstidsaftale. En afstemning om aftaleresultatet viste stort flertal for resultatet på CO IIområdet. Derimod var der enighed om at stemme nej til resultatet på AC-området på grund af af det utilfredsstillende resultat med manglende tillæg til lr. 34. Referat af mødet kan læses i Handelsskolen 2008, nr. 2. Ledersektionen - landsmødet Landsmøde i ledersektionen afholdtes 8.april 2008 på IBC i Kolding. Her kom sektionens formand Steen Sørensen i sin beretning bl.a. ind på den dobbelthed, som erhvervsskolerne udsættes for. På den ene side er der en klar tendens til en stærk politisk styring og central regulering. På den anden side bliver der lagt op til øget selvstyring via decentralisering, store stærke institutioner, krav om professionel ledelse m.v. Denne dobbelthed giver skolernes ledelse svære vilkår, hvor krav til lederne ofte peger i forskellige retninger eller i værste fald er direkte modstridende. Problemerne medfører, at mange ledere oplevede en meget stresset hverdag eller får andre psykiske problemer. Ledernes lønforhold blev grundigt behandlet på mødet. Her kom formanden ind på den pulje på 1,575 mio.kr., som i 2005 blev afsat til lønforbedring til øverste leder. På trods af mange forhandlingsmøder med undervisningsministeriet og personalestyrelsen såvel forud som op til OK 08 var det stadig ikke lykkedes at få puljen udmøntet, hvilket sektionsformanden fandt stærkt utilfredsstillende. 8

9 Heller ikke OK 08 fik topkarakter af sektionsformanden, der dog med tilfredshed konstaterede, at den afsatte ramme denne gang primært er gået til lønforbedringer. På forespørgsel konstaterede formanden, at der var enighed om at tilslutte dig aftaleresultatet som trods alt blev opfattet som det bedst opnåelige i denne omgang. Endelig kom sektionsformanden ind på de nye regler om resultatløn, som blev udsendt af undervisningsministeriet i oktober Ministeriet varslede her en ny tilgang til begrebet resultatløn med en strammere central styring og et nærmest forbud mod at udbetale en resultatløn med en 100 % målopfyldelse. Herudover havde ministeriet ændret intervallerne, således at den maksimale resultatløn inden for de enkelte lønrammer var blevet nedsat. Da også beløbsgrænserne for udbetaling af merarbejde var blevet nedsat, kunne sektionsformanden slå fast, at de nye regler om resultatløn var meget utilfredsstillende et synspunkt som de fremmødte ledere fuldt ud bakkede op om. Såvel Steen Sørensen som Thorkild Okholm blev genvalgt uden modkandidat som hhv. formand og suppleant. Ledersektionen - ledersektionsformandsmøde Der blev i november 2008 afholdt ledersektionsformandsmøde på Vejle Handelsskole. På mødet deltog kontorchef Otto Simonsen fra undervisningsministeriet med et indlæg om, hvordan ministeriet så på lønniveauet på de forskellige skoleområder. Spørgsmålet om centralorganisationstilhørsforhold og den seneste manglende udvikling i udmøntningen af den i 2005 afsatte pulje til øverste leder blev drøftet på mødet. Endelig blev der fra sekretariatets side orienteret om centralorganisationernes henvendelse til undervisningsministeriet og personalestyrelsen i forbindelse med de udmeldte ramme for resultatløn for 2008/09. I forhold til centralorganisationernes opfattelse har undervisningsministeriet i strid med OK 08-resultatet som et mål i øverste leders resultatlønskontrakt angivet, at der skulle arbejdes for en øget anvendelse af differentieret forberedelsesfaktorer i de lokale arbejdstidsaftaler. Sektionsformanden fandt det særdeles uheldigt, at ministeriet på den måde søgte at få gennemført et krav, som finansministeriet ikke selv kunne løfte ved de netop afsluttede aftaleforhandlinger. 9

10 Da henvendelserne fra centralorganisationerne til undervisningsministeriet og personalestyrelsen ikke havde givet et positivt resultat, ville sagen formentlig efter bl.a. ønske fra HL ende med en voldgiftsag Tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentantmøder I oktober/november 2007 blev afholdt to møder med de regionale tillidsmandsrepræsentanter. Der var en række aktuelle emner, der her var til drøftelse og behandling, hvor krav til OK 08 selvfølgelig havde førsteprioritet. Endvidere blev der orienteret om periodeprojekt vedrørende planlægningsrelateret arbejdsmiljø samt om trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelsesindsatsen, der resulterede i betydelige forbedringer for AMU-undervisningen. I oktober 2008 blev afholdt to møder med de regionale tillidsrepræsentanter. Møderne blev med succes afviklet på en mere involverende og engagerende måde end tidligere. Uuddannelsespolitiske emner blev drøftet i grupper opdelt efter uddannelser, hvor aktuelle og presserende spørgsmål var sendt til overvejelse og besvarelse hos tillidsrepræsentanterne forud for mødernes afvikling. Endvidere blev foreningens handlingsplan og kommende udfordringer indenfor væsentlige indsatsområdet drøftet med involvering af TR er. På møderne blev en række øvrige aktuelle emner drøftet herunder: gensidig forventningsafstemning mellem TR er og HL øget fastholdelse af elever, en målrettet indsats for hvervning af nye medlemmer arbejde for lokal løndannelse til glæde for HL s medlemmer blev endvidere drøftet. Spørgsmål om fremtidig pædagogikum og erhvervslæreruddannelse, overvejelser vedr. HL s fremtidige tilhørsforhold til centralorganisationer, opfølgning på OK 08 (lr 34 problematikken) samt etablering af administrative centre for ungdomsuddannelsesinstitutioner var også til behandling. Tillidsrepræsentantkurser Der har i perioden været afholdt i alt 5 kurser hovedsagelig for nye tillidsrepræsentanter i løn- og ansættelsesforhold, pension og forsikring, tillidsrepræsentantens rolle, forhandlingsteknik og arbejdstid. Alle kurser var 2-dages Medlemsmøder Der har ikke i perioden været afholdt landsdækkende eller regionale medlemsmøder. 10

11 Dog har der i perioden som vanligt efter lokalt ønske været afholdt medlemsmøder på enkelte skoler/afdelinger om medlemmernes pensions- og lønforhold Sekretariat Der er i perioden sket flere ændringer i sekretariats bemanding. Med udgangen af 2008 fratrådte sekretariatschef Ove Sørensen sin stilling og ønskede efter 30 år i jobbet at gå på pension. Christer Sørensen overtog stillingen. 1. september 2008 tiltrådte to nye konsulenter. Mette Pust, som konsulent på løn, ansættelse m.v., samt Bodil Hoier Nielsen, som konsulent primært på det uddannelsespolitiske område. Den 1. maj 2008 fratrådte Annelise Nielsen, der gennem mere end 40 år havde varetaget HL s bogføring. Hendes stilling er ikke blevet genbesat, og opgaverne er blevet fordelt mellem Grethe Christiansen og Tine Holm Poulsen. Hen over sommeren 2008 fik foreningens sekretariat på Godthåbsvej en længe tiltrængt istandsættelse. 2.7 Kommunikation Ekstern kommunikation Gennem de seneste par år har vi set flere fusioner blandt organisationer, der hørte til vores nærmeste samarbejdspartnere. Med disse fusioner kan vi nu konstatere, at HL er den eneste organisation, der udelukkende varetager interesser på det merkantile område. Det giver naturligvis HL et større ansvar for, at udfordringer på området tages op og lægges frem. Men selv om den merkantile profil i de fusionerede organisationer svækkes en smule, er der stadigvæk fælles interesser at bygge på. HL har derfor intensiveret samarbejdet for at sikre, at der fortsat arbejdes for de merkantile uddannelsers interesser. Det samme gælder naturligvis på lærerområdet, hvor Uddannelsesforbundet så dagens lys 1. januar Vi arbejder fortsat ud fra den betragtning, at de grundlæggende interesser er fælles, og i den ånd har vi holdt fast i det tætte samarbejde, vi tidligere havde med ikke mindst DTL. I forhold til politikerne bygger kontakten på tidligere uddannelsespolitiske aktiviteter bl.a. hhx-taxameterkampagnen. Vi vil gerne fastholde og også gerne udbygge kontakten bl.a. til de nye politikere, som opnår medlemskab af folketingets uddannelsesudvalg. For ikke at komme tomhændede, har vi afventet politiske emner, som vi kunne bruge som afsæt til en personlig kontakt. Et sådant emne kunne være det nye pædagogikum for EUD, hvis ikke der sikres praktisk pædagogikum og eksamen. Men p.t. vil vi bestræbe os på, at Undervisningsministeriet i den halvårlige pause, der er bevilget, kommer til erkendelse af den uheldige vægt, der er lagt på den teoretiske diplomuddannelse som løsning. Først og fremmest ønsker vi problemet løst ad forhandlingens vej, men vi vil naturligvis benytte os af muligheden for at 11

12 søge hjælp hos politikerne, hvis ministeriet vægrer sig ved at imødekomme vores synspunkter. Intern kommunikation I mange år har det været bestemt i vedtægterne, at HL skal udsende et medlemsblad. Det er et vigtigt element i kommunikationen med medlemmerne, og samtidig en væsentlig mulighed for at fortælle offentligheden om HL s synspunkter. Traditionen er fortsat, men med en væsentlig ændring, som ikke mindst Internettet bidrager til. Handelsskolen er siden 2008 kun udkommet fire gange om året, og i konsekvens heraf, som et mere magasinpræget blad med artikler og indlæg, der går lidt dybere. Det betyder, at det mere nyhedsprægede stof i højere grad skal findes på HL s hjemmeside, Hjemmesiden har bl.a. derfor gennemgået en nødvendig fornyelse. Selve designet er ændret totalt, og vi har valgt at lade hjemmesiden bygge på Open Sourceprincippet. Det betyder, at hjemmesiden ikke er baseret på et kommercielt produkt, men på et offentligt og gratis program, som brugerne i fællesskab videreudvikler. Via FTF er vi med i denne udvikling med et beskedent økonomisk bidrag. Der er lagt større vægt på nyhedsdelen på den nye hjemmeside, men der er også sket en væsentlig fornyelse og forøgelse af faglige oplysninger om medlemmernes arbejds- og lønforhold. Samtidig har vi oprettet en lukket afdeling for tillidsrepræsentanter, hvor der kan udveksles ideer og erfaringer om bl.a. de lokale arbejdstidsaftaler. Denne udvikling fortsættes med henblik på at gøre til et stadigt bedre og mere attraktivt tilbud til medlemmer og tillidsfolk Den organisatoriske udvikling på underviserområdet I perioden er fusionsbølgen fortsat med at rulle på erhvervsskoleområdet. Den 1. januar 2008 fusionerede HFI (interesseorganisation for handelsskolernes ledelse) og FS (foreningen af skoleledere ved tekniske skoler) til Danske Erhvervsskoler (DE-ledere). Herefter er både bestyrelserne i Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening (DEbestyrelser) og Lederne på Erhvervsskolerne fusioneret i hver sin organisation. Den 1. januar 2009 blev Udannelsesforbundet etableret. Dette skete som et resultat af en fusion mellem Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL), Dansk Teknisk Lærerforening (DTL) og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU). Forbundet har ca medlemmer bestående af lærere, ledere, vejledere og konsulenter. 12

13 I forbindelse med etableringen af Uddannelsesforbundet købte forbundet en ejendom i Københavns centrum. HL fik et tilbudt om at indgå i et husfællesskab med forbundet. Efter en nærmere undersøgelse af fordele og ulemper med et sådant fællesskab besluttede bestyrelsen at takke nej til tilbuddet fra Uddannelsesforbundet ikke mindst på baggrund af de økonomiske konsekvenser for HL ved et sådant husfællesskab. Bestyrelsen finder forsat ikke, at denne udvikling tegner et klarere billede af HL s fremtid, men bestyrelsen følger nøje udviklingen, herunder hvordan de omtalte fusioner i praksis kommer til at påvirke HL. For at sikre mindst én organisation der udelukkende fokuserer på merkantile uddannelser, er det bestyrelsens opfattelse, at HL skal bestå som selvstændig organisation, så længe der ikke viser sig perspektivrige fusions- eller bindende samarbejdsmuligheder med andre lærerorganisationer. Efter at bestyrelses- og lederforeningerne på de tekniske skoler og handelsskoler nu er fusioneret er HL den eneste organisation, der udelukkende fokuserer på merkantile forhold Faglige-pædagogiske foreninger Der har i beretningsperioden ikke været afholdt fællesmøde mellem de fagligepædagogiske foreninger og HL/GL/DJØF, idet der ikke har været udtrykt behov herfor. Lærerorganisationer ophørte allerede i 2006 med at yde automatisk økonomisk støtte til foreningerne, og organisationerne har ikke siden vurderet, at der var grundlag for at yde støtte på baggrund af konkrete ansøgninger på trods af at muligheden for målrettet støtte stadig var til stede. I HL vurderes samarbejdet med de faglige-pædagogiske foreninger meget højt, og det har været en stadigt og hyppigt tilbagevendende glæde, når foreningerne har inviteret HL til at deltage med indlæg og debat ved årsmøderne. For en fagforening er det af uvurderlig betydning at bevare den nære kontakt til kollegerne, og FP foreningerne årsmøder er en fremragende platform for den gensidige kommunikation mellem organisation og medlemmer Medlemskab og samarbejde med andre organisationer DUS Danske Underviserorganisationers Samråd DUS er paraplyorganisation og et samarbejdsorgan for samtlige landets underviserorganisationer fra førskole- til universitetsniveau. DUS repræsenterer ca undervisere og har bl.a. til formål: at skabe et forum for underviserorganisationernes fælles interesseområder at tilvejebringe fælles holdninger i undervisningspolitiske spørgsmål 13

14 at sikre de tilknyttede organisationer størst mulig indflydelse på de faglige og pædagogiske forhold, som samrådet beslutter sig at samarbejde om. I DUS er HL repræsenteret i: Forretningsudvalget, Den Uddannelsespolitiske Gruppe, Arbejdsmiljøgruppen og Danske Lærerorganisationer International (DLI). DLI er en permanent arbejdsgruppe under DUS, og varetager DUS organisationernes interesser inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik på EU-niveau. Endvidere er HL tilknyttet DUS psykiske arbejdsmiljøordning. HL s medlemmer kan orientere sig om DUS aktiviteter på DUS forretningsudvalg har i beretningsperioden beskæftiget sig med en række spørgsmål: Den fremtidige udvikling af uddannelsessystemet herunder ikke mindst styringen af uddannelsessystemet og den fremadskridende decentralisering af samme. Problemstillingen om de nye ressourceregnskaber har i den forbindelse været et selvstændigt interesseområde, som har foranlediget henvendelse til Folketingets Uddannelsesudvalg. Hertil kommer den tiltagende markedsgørelse af undervisningssystemet, som DUS har skærpet fokus på. Endvidere har frafaldsproblematikken og indsatsen for rekruttering og fastholdelse været et centralt indsatsområde. DUS har endvidere taget initiativ til at bede den uddannelsespolitiske tænketank SOPHIA om at lave en beskrivelse af de overordnede værdier i det danske uddannelsessystem. Dette er tænkt som et større positivt og offensivt projekt, der kan bidrage til at fastholde og styrke det eksisterende uddannelsessystems stærke sider, som jf. ovenstående efterhånden synes truet. Endelig har man i DUS forretningsudvalg løbende drøftet og gensidigt orienteret vedrørende de enkelte lærerorganisationers strategier for forhandlingerne op til overenskomstforhandlingerne Da DUS imidlertid ikke er en forhandlingsorganisation, har der ikke været tale om egentlig koordinering af bestræbelserne, hvilket man ej heller må forvente det vil blive fremover. Hertil er organisationerne for forskellige. I de forrige beretningsperioder har vi kunnet fortælle, at det trods store forskelle mellem medlemsorganisationerne er lykkedes for DUS i stigende grad at agere i fællesskab. Denne evne til sætte fælles dagsorden er ikke blevet mindre. Det er tidligere lykkedes DUS at etablere kontakt med toneangivende uddannelsespolitikere på nationalt niveau - både undervisningsministeren og Folketingets Uddannelsespolitiske Udvalg. Denne udadvendte virksomhed er nu blevet yderligere styrket gennem regelmæssige møder med LO og DA, hvor emner af både generel og speciel uddannelsespolitisk karakter har været til drøftelse. For HL, som en af de små lærerorganisationer, har dette i væsentligt omfang bidraget til at bringe 14

15 vores synspunkter videre. DUS har i stigende grad og til stor tilfredshed for HL gennem sit virke bidraget til at opfylde sine egne målsætninger. NLS Nordiske Lærerorganisationers Samråd HL er repræsenteret i NLS styrelse. Mange af de samme emner som behandles i DUS drøftes også i dette forum. NLS bidrager især til erfaringsudveksling mellem de nordiske lærerorganisationer, der tjener til at klæde de deltagende landes delegationer på i både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske spørgsmål. De centrale emner på de sidste års styrelsesmøder har været løn- og ansættelsesforhold, forhandlings- og aftalespørgsmål, læreruddannelsernes kvalitet i Norden, integration af indvandrere i uddannelsessystemet, professionsudvikling gennem selvevaluering, nationale tests og lederskabet i udvikling. I 2008 besluttede NLS desuden fremadrettet at sætte fokus på rekruttering til medlemsorganisationerne. Medlemstallene har været faldende, og det faglige medlemskab er ikke længere selvfølgeligt. NLS har i den sammenhæng også konstateret, at aldersgennemsnittet i organisationerne er stigende, flertallet af medlemmer er mellem 40 og 50 år. Det forhold har givet stof til eftertanke om, hvorvidt lærerorganisationers arbejde henvender sig mere til den aldersgruppe end til de yngre. I NLS samarbejdet vil der blive arbejdet med, hvordan der i fremtiden rekrutteres unge, og hvordan organisationsarbejdet kan blive relevante for de yngre generationer. Ud over styrelsesmøder afholdes også 2 sektionsmøder i sektoren for gymnasieog erhvervsuddannelser hvert år, og disse møder har i 2008 fundet sted i Helsingør og København. Forårsmødet i Helsingør fokuserede på den sociale bagages betydning for fastholdelse af elever i erhvervsuddannelsessystemet og i de gymnasiale uddannelser. Se nærmere herom i Handelsskolen nr. 03/08. Efterårsmødet handlede om evaluering og benchmarking. Også i de øvrige nordiske lande er der øget fokus på evaluering, som anvendes både til kontrol og økonomitænkning. Der var enighed om at holde fokus på indflydelsesmulighederne i debatterne i de nordiske lande og arbejde for i fællesskab at definere begreber som fx kvalitet og evaluering. Der kan være behov for i offentligheden at fremstille lærergerningen mere positivt og sikre respekt for professionen, blandt andet for at kunne trække flere unge til lærergerningen. Detaljerede informationer om NLS aktiviteter kan hentes på NKH Nordisk Komite for Handelsundervisning NKH er et forum, der udgøres af repræsentanter for de nordiske landes (fra 2007 også inkl. Island) aktører på handelsundervisningsområdet lærere, ledere, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra undervisningsministerierne. Disse mødes en gang årligt og drøfter temaer af fællesnordisk interesse på det merkantile undervisningsområde. 15

16 Den 5-7. september 2007 afholdtes møde i Odense, hvor Tietgenskolen lagde lokaler til en stor del af arrangementet. På mødet behandledes to temaer: Dels Globaliseringsdagsordenens effekt på de merkantile uddannelser og dels spørgsmål om statusøgning af handelsuddannelserne - herunder kvalitetssikring af uddannelserne og problematikken om hul igennem til videregående uddannelser. I september 2008 mødtes NKH med følgende temaer på dagsordenen: Livslang læring samt e-learning/fjernundervisning i et europæisk perspektiv. Det blev endvidere besluttet, at det kommende års temadrøftelser bl.a. skulle dreje sig om uddannelse af erhvervsuddannelseslærerne. Mødet i 2009 vil finde sted på Færøerne, og ved denne lejlighed har NKH 60 års jubilæum. I forbindelse med årsmøderne udarbejder hvert land en rapport, der dels forholder sig til de overordnede temaer og dels fortæller, hvad der er sket på det merkantile uddannelsesområde i den forløbne tid. Disse rapporter samt øvrigt mødemateriale kan findes på NKH s hjemmeside: Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond Danmarks Handelsskoleforenings Grundfond og restkapitalen efter Danmarks Handelsskoleforenings nedlæggelse, varetages af en bestyrelse med repræsentanter fra HL, DE-ledere (tidligere HFI), DE-bestyrelser (tidligere HBF) og LH. Bestyrelsen har besluttet, at yde et bidrag på kr. til afholdelse af det årlige møde i Nordisk Komite for Handelsundervisning, hvor den danske afdeling var vært i september Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter HL er endvidere repræsenteret i en række andre sammenhænge. Her skal blot nævnes forsker-praktikernetværket, HG-netværket, repræsentantskabet for Auschwitz-dagen, bedømmelseskomiteen for Lærerstandens Brandforsikrings uddannelsesfond, Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) repræsentantskab, repræsentantskabet for Tjenestemændenes Låneforening og repræsentantskabet for Forbrugsforeningen. Værdien af vores deltagelse i disse fora er i sagens natur svingende, men vi kan glæde os over, at enten HL som organisation eller HL s medlemmer både får politisk gavn og kontant udbytte af dette engagement. Tidligere har HL givet direkte økonomisk støtte til den uddannelsespolitiske tænketank Sophia. Denne støtte er midlertidig ophørt og vil blive afløst af en mere målrettet projektstøtte via DUS. 16

17 3. Løn- og ansættelsesforhold 3.1. Udmøntning af aftaleresultatet fra 2008 staten generelt Overenskomstperioden blev aftalt 3-årig løbende fra 1. april 2008 til 31. marts Generelle lønstigninger og reguleringsordningen Der aftaltes generelle lønstigninger på 3,30 % pr , 1,82 % pr , 0,65 % pr og 2,40 % pr i alt 8,17 % over perioden. Den aftalte reguleringsordning, der skal sikre en parallel lønudvikling for ansatte under statens forhandlingsområde i forhold til det private arbejdsmarked, medførte følgende korrektioner i de generelle lønninger: 0,44 % pr , og skønnes at give 0,25 % pr og 0,04 % pr Udover denne regulering forventes det, at lokal løndannelse vil bidrage med yderligere 0,50 % i hvert af de tre overenskomstår. Udover de ovennævnte lønstigninger er der aftalt 0,2 % stigning pr som kompensation for de personalegoder, som gives i det private. Den samlede lønstigning pr. 1. april 2009 er imidlertid ikke blevet så stor som forventet. Det skyldtes, at reguleringsordningen kun har udløst en ekstraordinær lønstigning på 0,03 %, hvilket er væsentligt mindre end de 0,25, som er forudsat i overenskomstforliget. Samtidig blev der afsat i alt 2,20 % til puljer i løbet af de tre overenskomstår, hvoraf ca. 1,7 % kunne bruges til særlige krav inden for de enkelte områder som fx HL s forhandlingsområde, jf. pkt Den samlede ramme for OK 08 kan således opgøres til 12,8 % for den 3-årige periode. I forhold til de seneste mange års aftaleresultater er OK 08 resultatet karakteriseret ved, at den samlede ramme er tocifret, at være løntungt og med den største lønstigning først i perioden. Ud over lønforbedringer blev der aftalt følgende forbedringer kursustid, barns 1. og 2. sygedag, seniorpolitik, forældreorlov, gruppeliv og tillidsrepræsentantbeskyttelse Kursustid Den særlige aftale om arbejdstid ved kursusdeltagelse blev ophævet. En kursusdag vil herefter blive medregnet i arbejdstiden med det faktiske antal præsterede arbejdstimer. 17

18 Barns 1. og 2. sygedag Fra 1. oktober 2008 kan skolen give tjenestefrihed med sædvanlig løn til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedage, hvis tjenestens tarv tillader det, og hvis barnet er under 18 år og er hjemmeboende. Seniorpolitik For at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet blev der i OK 08 aftalt en særlig seniorbonus, som kommer til udbetaling, når man fylder 62 år eller mere (64 år eller mere for AC-området) i perioden fra 2009 til Retten til bonussen udløses ved første fødselsdag efter det fyldte 62. /64. år og kan maksimalt opnås 3 gange. I december 2008 udsendte HL en detaljeret redegørelse om reglerne for seniorbonus direkte til alle tjenestemandslignende ansatte medlemmer, som var fyldt mindst 62/64 ellert ville fylde 62/64 år i løbet af Ud over rede penge kan bonussen veksles til pensionsbidrag eller til seniordage (fridage). Aldersgrænsen for, hvornår man skulle fratrædes sin stilling i staten er fjernet med OK 08. Med OK 08 blev reglerne for tilkøb af pensionsalder gjort betydeligt mere fleksibelt. Samarbejdsaftalen blev ændret således, at personalepolitikken nu skal indeholde indsatsen for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Desuden skal ældre medarbejdere i forbindelse med medarbejdersamtalen have tilbud om en seniorsamtale med fokus på fastholdelse. Forældreorlov Forældreorlovsperioden (den del af barselsorloven, som ligger ud over de første 14 uger efter fødslen,) udvides fra 12 uger til 18 uger med løn. Ændringen giver moderen 6 uger, faderen 6 uger samt 6 uger til sammen (og kaldes: ordningen). Ændringerne trådte i kraft den 1. april Gruppeliv Fra 1. april 2008 blev forsikringssummen sat op fra kr. til kr. Samtidig blev alderen for gruppelivsdækningen ændret fra 67 år til 70 år. Tillidsrepræsentant Uansøgt afsked af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder dog ikke, hvis afskedigelsen skyldes arbejdsmangel. 18

19 Den særlige beskyttelse af en tillidsrepræsentant indtræder fra det tidspunkt, hvor skolen bliver bekendt med valget, dog tidligst 1 måned før hvervet tiltrædes. Skolen skal anvise tillidsrepræsentanten et passende lokale med adgang til telefon- og it. Andet For perioden blev det endvidere aftalt at videreføre lokallønsopskrivningen. Endvidere blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udvikle statistikværktøjer til lokal anvendelse for tillidsrepræsentanter og ledelse. Endelig blev det aftalt, at der skal udarbejdes en fælles vejledning for indgåelse af lokale aftaler bl.a. med beskrivelse af de lokale parters ansvar og opgaver samt give råd om god forhandlingsskik og kvalitetssikring i aftalerne Udmøntning af det særlige aftaleresultat 2008 for erhvervsskoleområdet CO II området Undervisningstillæggene blev forhøjet hhv. 1.oktober 2008 og 1. april 2009 ligeligt fordelt med kr. i årligt grundbeløb. Herover blev klassifikationstillæg på nyt lønsystem aftalt forhøjet pr. 1. oktober 2008 med ca kr. i årligt grundbeløb. På nyt lønsystem blev der i øvrigt indført et nyt undervisningstillæg for lærere i lønforløbet 2-8, som underviser på hovedforløbet. Tillægget er på kr. i grundbeløb pr. 1. oktober 2008 og igen 1. april Ud over selve lønstigningen blev forhøjelserne gjort pensionsgivende. Lærere på gammel løn fik ekstraordinært pr. 1. august 2008 mulighed for at gå på nyt lønsystem. I sommeren 2008 udsendte HL en vejledning til tillidsrepræsentanterne om denne mulighed. Vejledningens budskab er især rettet mod lærere, som er på sluttrin i det gamle lønrammeforløb. Mange af disse lærere benyttede sig af muligheden for overgang til nyt lønsystem ikke kun for at få lønstigningen på nyt lønsystem pr. 1.oktober 2008, men også for at få mere i (tjenestemands)pension via et ekstraordinært tillæg på 2 skalatrin ved pensionsberegningen. 19

20 AC-området Her blev der i lighed med overenskomstområdet aftalt stigning på undervisningstillægget. For lærere i lr. 16/31 på HHX blev tillægget sat op med kr. i årligt grundbeløb - for lærere med mere end 3 års anciennitet dog kr. i årligt grundbeløb. Forhøjelsen trådte i kraft den 1. april 2009 og er pensionsgivende. Undervisningstillægget på KVU blev også forhøjet med kr. i årligt grundbeløb med virkning fra 1. april også pensionsgivende. Desværre blev tillægget for lektorer i lr. 34 ikke sat op. Det har medført, at lektorer i lr. 16/31 på sluttrinnet efter 1. april 2009 får en højere løn end lektorer i lr. 34, hvilket HL finder særdeles uacceptabelt. HL har både skriftligt og mundtligt forsøgt over for over for såvel AC som over for personalestyrelsen at få dette balanceproblem løst ved at få forhøjet tillægget for lektorer i lr. 34 med samme beløb, som lektorer i lr. 16/31havde fået. Med dyb beklagelse har HL måtte konstatere, at vores synspunkter hidtil ikke har nydt fremme. I forhold til AC vil HL fortsat arbejde for støtte til en central løsning af problemet I konsekvens heraf har HL i stedet søgt at få balanceproblemet løst via skriftlig henvendelse i slutningen af marts 2009 til tillidsrepræsentanterne med henblik på, at spørgsmålet kan tages op i forbindelse med aftaler om lokale tillæg. Tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanterne tyder på, at det i hvert fald nogle steder allerede nu er lykkedes at vinde gehør for at løse balanceproblemet. Endelig skal det nævnes, at ATP-satsen inden for AC-området forhøjes pr. 1. januar 2010 med henblik på at nå op på sats A (den højeste) hen over de 2 følgende aftaleforhandlinger. Arbejdstid Siden 1991 hvor der for første gang blev indgået en egentlig arbejdstidsaftale for lærere på erhvervsskoleområdet, har dette område fyldt meget ved de efterfølgende aftaleforhandlinger. Aftaleforhandlingerne i 2008 var bestemt ingen undtagelse. Forud herfor havde det længe ligget ligget i luften, at arbejdsgiverne ville bruge OK08 som tidspunkt for et opgør om lærernes arbejdstid på statens område. Forberedelserne til forhandlingerne om arbejdstid blev fra undervisningsministeriets side lagt i hænderne på konsulentfirmaet Rambøll Management. I januar 2008 afleverede konsulentfirmaet resultatet af sit arbejde til undervisningsministeriet, som kom til at bestå af 5 rapporter Rambøll-rapporterne. 20

21 Rapporterne havde overordnet set til formål dels at belyse hvordan lærernes arbejdstid fordeler sig på de forskellige arbejdsopgaver, dels at belyse i hvilket omfang de centrale og lokale arbejdstidsaftaler hæmmer ledelsesretten. Ikke overraskende var konsulentfirmaet hovedkonklusion, at det begrænsede ledelsesrum generelt har betydning for institutionernes mulighed for løbende at tilpasse sig ændrede krav for undervisningen samt at af særlig betydning for undervisningens kvalitet er endvidere efter Rambøll Management vurdering den begrænsede af mulighed for at differentiere forberedelsestiden i forhold til. Selv om HL efterfølgende dels gennem aktindsigt, dels gennem en række skriftlige spørgsmål til undervisningsministeriet søgte at få dokumentation for rapporternes hovedkonklusioner, lykkedes det ikke. I Handelsskolen nr. 2 og 3 i 2008 er Rambøll-rapporterne m.v. grundigt omtalt. Også i HL havde kravet om arbejdstid været igennem en grundig behandling i de kompetente forsamlinger i perioden op til årsskiftet 2007/08, hvor kravene til OK 08 blev udvekslet mellem finansministeriet og centralorganisationerne. Sammen med DTL havde HL gennem CO II stillet krav om en ny arbejdstidsaftale, der skulle understøtte kvaliteten i undervisningen og et godt psykisk arbejdsmiljø. Bag den lidt runde kravformulering lå et ganske klart ønske om, at et middel hertil skulle være centralt aftalte forberedelsesfaktorer, for i størst muligt omfang at undgå skævbelastning samt at få reduceret overarbejdet. Da arbejdstidsaftalen er en fælles aftale mellem CO II og AC blev forhandlingerne om arbejdstidskravet på foranledning af personalestyrelsen indledt med et fælles forhandlingsmøde mellem personalestyrelsen, CO II (DTL og HL) og AC (GL, DJØF og HL). Hensigten hermed var ganske klar fra personalestyrelsens side: En aftale, som dækkede såvel grunduddannelser som samtlige gymnasiale uddannelser. Dette krav fra personalestyrelsen skulle ikke mindst ses i lyset af, at de almene gymnasier fra 1. januar 2008 var overgået til staten. Overgangen af de almene gymnasier til statens område betød i øvrigt, at AC nu var klart den største spiller på organisationssiden på ungdomsuddannelsesområdet. Meget hurtigt i forhandlingsforløbet viste det sig, at AC overhovedet ikke var interesseret i en fælles arbejdstidsaftale. For AC s vedkommende var målet derimod en arbejdstidsaftale, som alene skulle dække alle gymnasiale ungdomsuddannelser, og som skulle tage udgangspunkt i de arbejdstidsregler, som var gældende på det almene gymnasium. 21

22 Resultatet af forhandlingerne om arbejdstid blev endnu en gang hvad der stort set kan karakteriseres som en 0-løsning: Trods Rambøll-rapporter og et stort (ideologisk) pres fra finansministeriets side lykkedes det ikke arbejdsgiven at komme igennem med deres krav om øget tilstedeværelse, afskaffelse af aftalemuligheder, øget ledelserum m.v. Den eneste (ideologiske) sejr, som personalestyrelsen fik, var indførelse af Plustid. Plustid indebærer, at der på den enkelte skole efter en lokalaftale mellem skolen og tillidsrepræsentanten kan indføres højere arbejdstid efter nogle rammer og efter konkret aftale med den enkelte lærer. En evt. højere arbejdstid modsvares af en tilhørende højere løn. Fra HL s side var det naturligvis meget skuffende, at vores krav om centrale forberedelsesfaktorer endnu en gang ikke blev gennemført. På plussiden må det dog noteres, at stort set alle (ideologisk) krav fra finansministeriet heller ikke blev til noget. Herudover er det for HL positivt, at det med personalestyrelsen blev aftalt, at der i løbet af foråret 2009 i en fælles arbejdsgruppe skal sættes fokus på at bedre rammerne for lærernes arbejde. Et foreløbigt resultat af arbejdsgruppens arbejde er en konference med ledere og tillidsrepræsentanter fra erhvervsskoleområdet. Konferencen finder sted den 5.maj 2009 på Nyborg Strand. Lederlønninger OK 08 blev også en udfordring for HL ledere. Optakten til de forhandlinger begyndte i realiteten allerede i sommeren 2006, hvor HL sammen med EiD (erhvervsskolelederne på de tekniske skoler), CO II og undervisningsministeriet påbegyndte forhandlinger om udmøntningen af en pulje på 1,575 mio. kr. fra OK 05. Efter flere forhandlingsmøder enedes parterne om et fælles udspil om en række omklassificeringer af nogle skoleledere til lr. 38. Udspillet blev sendt til personalestyrelsen i maj Trods adskillige rykkere til personalestyrelsen om svar på udspillet, lykkedes det ikke, før forhandlingerne om ledernes krav til OK 08 i februar 2008 kom i gang. Situationen var derfor den noget usædvanlige og helt urimelige at HL på lederområdet skulle forhandle om puljepenge dækkende 2 aftaleperioder. 22

23 Fra personalestyrelsens side blev der fremsat krav om en modernisering af klassificeringsaftalen fra Herudover ønskede personalestyrelsen en ændret lederlønsaftale, hvor lønrammelønnen skulle erstattes af et intervallønssystem. Endelig stillede personalestyrelsen krav om, at undervisningspligten for alle lederstillinger bortfaldt. HL s holdning til personalestyrelsens krav var klar: En hel eller delvis gennemførelse af disse krav kunne kun komme på tale, hvis der samtidig kom en løsning med en langt mere fleksibel anvendelse af cheflønspuljen fra undervisningsministeriets side. Resultatet af OK 08-forhandlingerne blev et enighedspapir, hvor parterne inden udgangen af 2008 skulle søge at nå til enighed om udmøntning af parternes krav. Efter et par møder i personalestyrelsen må det konstatere, at der næppe kan opnås enighed. Personalestyrelsen/undervisningsministeriet er ikke indstillet på at ændre ved deres hidtidige administration af cheflønspuljen. Ministeriet mener fortsat, at de er bedst til at bedømme aflønningen af øverste leder uanset hvad den enkelte bestyrelse med det fulde økonomiske ansvar for skolens drift ellers mener. Af den grund samt ikke mindst fordi personalestyrelsen i forbindelse med OK 08- forhandlingerne netop havde indgået en set med erhvervsskolebriller meget gunstig aftale med AC om aflønningen af rektorerne ved de almene gymnasier, er det HL s klare opfattelse, at personalestyrelsens krav er helt uantagelige. For HL er situationen omkring lederlønninger stærkt utilfredsstillende og helt uholdbar. Sammen med EiD har HL derfor bedt CO II s formand om et møde med henblik på en nærmere drøftelse af forskellige initiativer, dels her og nu, dels som forberedelse op til OK 011. Om det lykkedes at nå et for HL tilfredsstillende OK 08 resultat er yderst tvivlsomt, men der gøres fortsat forsøg herpå. 4. Arbejdsmiljø HL har et særskilt arbejdsmiljøsamarbejde med lærerorganisationen Uddannelsesforbundet, hvor man bl.a. afholder et årligt to - dages seminar om arbejdsmiljøproblemer på vores undervisningsområder. Deltagere i disse seminarer er tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og ledere. I 2009 afholdes seminaret den 19. og 20. maj, hvor teamet er konflikthåndtering på arbejdspladsen. 23

24 Baggrunden er, at alle arbejdspladser kender til at have konflikter. HL s egen CASA undersøgelse viste, at 30 % af lærerne synes, at det psykiske arbejdsmiljø er for dårligt, og at lærerne ofte befinder sig i et konfliktfyldt miljø. Undersøgelsen peger dog på, at mange af problemerne kan løses på de enkelte skoler, det forudsætter dog, at man tager fat på drøftelserne. På dette seminar er der derfor valgt at sætte fokus på 3 typiske konfliktområder på uddannelsesinstitutioner, og har bedt en række foredragsholdere give deres bud på, hvordan konflikter kan forebygges. 1. Konflikter i et psykisk arbejdsmiljøs perspektiv 2. Konflikter mellem lærer og elever 3. Konflikter mellem kollegaer 4.1. BAR U&F I BAR U&F samarbejdet har der også været fokus på initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet på undervisningsområdet. BAR U&F har udgivet en lang række branchevejledninger og andet inspirationsmaterialer. I det materiale har arbejdet bygget på bestræbelser om, at inddrage brugerne i projekterne og at møde brugerne gennem temadage, konferencer og tilbud om nyhedsbreve. BAR U&F ambitioner er at alt materiale skal være tilgængeligt for alle ledere, medarbejdere og tillidsvalgte. BAR U&F materiale, der er aktuelt for HL s medlemmer, vil være tilgængeligt på HL s hjemmeside 5. Kompetencer 5.1. DEL Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelser - Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) i Professionshøjskolen Metropol DEL s egne forhold I forrige beretning kunne vi fortælle, at de politiske forudsætninger for videreførelse af et selvstændigt DEL var forsvundet i kraft den lov om professionshøjskoler, som var på trapperne. Det har DEL været opmærksom på og har derfor arbejdet for, at DEL som en selvstændig afdeling eller et særligt videnscenter kunne fortsætte sine landsdækkende aktiviteter i en af de kommende professionshøjskoler med sæde i København. Denne strategi er lykkedes, idet DEL er blevet en del af den flerfaglige professionshøjskole Metropol som et Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), hvilket forventeligt også vil blive DEL s fremtidige og officielle navn fra april

25 DEL s hovedopgaver er fortsat erhvervspædagogisk kvalificering, udvikling, dokumentation og analyse. Disse opgaver varetages bl.a. ved at udbyde pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelser, forsøgs- og udviklingsarbejde, konsulentarbejde samt forskning, evaluering og dokumentation på det erhvervspædagogiske område. Efter DEL s ophør som selvstændig institution har DEL naturligvis heller ikke en selvstændig bestyrelse længere, og HL s mulighed for direkte indflydelse på det erhvervspædagogiske område ad denne vej eksisterer derfor heller ikke mere. Men vi kan så glæde os over, at vi som lærerorganisation er blevet repræsenteret i Professionshøjskolen Metropols uddannelsesudvalg om erhvervslæreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser, der bl.a. er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt lærer- og lederorganisationer på erhvervsskoleområdet. HL har fået formandsposten i dette udvalg og har nærmest fra dag ét haft mulighed for aktivt ad denne vej at præge de verserende drøftelser om den fremtidige uddannelse af EUD lærere. DEL s fremtid som Nationalt Center for Erhvervspædagogik under Professionshøjskolen Metropol er det stadig for tidligt at give kvalificerede bud på. Nu hvor det erhvervsgymnasiale pædagogikum er overgået til andet regi, er det om muligt endnu mere væsentligt, at de øvrige erhvervslæreruddannelsesaktiviteter bevares samlet, således at et fagligt bæredygtigt miljø kan sikres. Dette har HL været en varm fortaler for, og vi kan glæde os over, at ministeriet i marts 2009 har akkrediteret DEL til udbud af den kommende Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. Det vurderes derfor, at der også fremover et landsdækkende miljø for læreruddannelse på EUD området. Pædagogikum Uddannelsen blev senest revideret i 2006, hvor den blev delt op i et erhvervsrettet og et studierettet spor, men som det også fremgår andetsteds i denne beretning blev denne revision ikke langtidsholdbar, da vi nu står overfor en gennemgribende ændring af pædagogikumuddannelserne for vores lærere. På hhx-området er bekendtgørelser vedtaget og vejledninger fuldført, og det nye tværgymnasiale pædagogikum er klar til at træde i kraft fra sommeren HL har været involveret i udviklingsprocessen sammen med ministeriet og andre interessentorganisationer fra starten og resultatet er altovervejende blevet godt. Fremover vil det gymnasiale pædagogikum, der er forankret hos et universitet i samarbejde med andre udbydere (herunder DEL), i hovedtræk se sådan ud: Lærere skal fremover tage deres pædagogikum som led i en almindelig fast ansættelse, sådan som det hidtil har været tilfældet på erhvervsgymnasierne. Pædagogikum er på kandidatniveau og vurderet til 60 ECTS point. Pædagogikum bliver en vekseluddannelse af 1 års varighed bestående af teoretisk pædagogikum, praktisk pædagogikum og undervisning i egne klasser. Det nye pædagogikum skal ruste bredt, men kun så bredt, at det dækker de undervisningskompetencer kandi- 25

Resultatet for alle statsansatte

Resultatet for alle statsansatte Bilag 7a OK 08 Resultatet for alle statsansatte Den samlede ramme på statens område (CFU-forliget) bliver på 12,80 % over tre år: Stigninger i % 2008 2009 2010 OK08 April Okt. April Okt. April Okt. I alt

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 AC Sendt via email til ac@ac.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Det indebærer, at statens overenskomster

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om lønsystemerne: nyt lønsystem og gammel løn og hvordan aftalegrundlaget kan indberettes. Indhold 1. Lønsystemsmarkering...

Læs mere

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen.

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen. MUNDTLIG BERETNING 14 Kære venner Velkommen til generalforsamling i Erhvervsskolelederne. Velkommen til den første generalforsamling efter vi har besluttet og gennemført tilslutning til Djøf. En særlig

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder herunder

Læs mere

OK15: HOVEDRESULTATER

OK15: HOVEDRESULTATER OK15: HOVEDRESULTATER Parterne er enige om en 3-årig overenskomstperiode med en ansvarlig økonomisk ramme med generelle lønstigninger på 0,50 pct. i 2015, 0,80 pct. i 2016 og 3,20 pct. i 2017 inklusiv

Læs mere

KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008. 1. april 2008-31. marts 2011

KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008. 1. april 2008-31. marts 2011 KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling TR-vilkår

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Centralorganisationernes Fællesudvalg Sendt via e-mail til info@cfu-net.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler Punkt: Dagsorden: 1 Valg af dirigent Referat: Dirigent Jannie Trabjerg Roskilde Tekniske Skole: Generalforsamlingen er lovligt

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv Sikring af reallønnen, Danske Regioner De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,39%, incl. udmøntning fra reguleringsordningen (0,58%). Prisudviklingen

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Internt: Hovedbestyrelsen (HB) Udvalget for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (E-udvalget) (formand) (næstformand) Emmy Drongstrup Jensen Viggo Henning

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Indledning. Bestyrelsen havde forventet, at generalforsamlingen i 2014 skulle tage stilling til foreningens

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler FINANSMINISTERIET Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler 2000 1 CIRKULÆRE OM AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER Generelle bemærkninger Finansministeriet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Indhold 1. Formål og mål... 3 2. Målgruppe... 3 3. Løndannelsen... 3 3.1 Ny løn... 4 3.2 Pulje... 4 4. Forhandling... 4 4.1 Lønaftale...

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 IDA og DdL Sendt via e-mail til ida@ida.dk 17. december 2012 Cc: Lene Vibjerg, lvi@ida.dk Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Café Exit

Vedtægter for Foreningen Café Exit Vedtægter for Foreningen Café Exit Indledning Foreningen Café Exit blev oprettet i 2007 på initiativ af fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel og

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling

Læs mere

Så har du mange gode grunde til at melde dig ind i Uddannelsesforbundet. Er du ansat på en erhvervsskole?

Så har du mange gode grunde til at melde dig ind i Uddannelsesforbundet. Er du ansat på en erhvervsskole? Så har du mange gode grunde til at melde dig ind i Uddannelsesforbundet Er du ansat på en erhvervsskole? Dit fællesskab Er du faglærer, vejleder eller konsulent på en teknisk erhvervsskole eller et AMUcenter?

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Ramme, reguleringsordning og periodelængde

Ramme, reguleringsordning og periodelængde Offentligt Ansattes Organisationer 1 Ramme, reguleringsordning og periodelængde En tre årig OK periode En samlet udmøntning gp på 4,50 pct. Reguleringsordningen videreføres: Ved negativ regulering reguleres

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Ledere under COII s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner

Ledere under COII s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner Cirkulære om organisationsaftale for Ledere under COII s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner 2007 Cirkulære af 28. januar 2008 Perst. nr. 002-08 PKAT nr. 640 J.nr. 07-333/04-2 Dataark

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Vikaroveren skom sten

Vikaroveren skom sten Vikaroveren sk sten OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2014 Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse afvikaroverensksten for en 3-årig periode. Aftalen indgår i et samlet mæglingsforslag,

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 20. januar 2010 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet

Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse 2008 Cirkulære af 11. august 2008 Perst. nr. 040-08 PKAT nr. 206, 211 og 260

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte. Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte. Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 033-14 PKAT nr.

Læs mere

Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler

Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler Dato 24.07.2009 / j Notat om tidsbegrænset ansættelse på erhvervsskoler Dato 07.12.2009 Det er et tilbagevende spørgsmål, hvilke vilkår en timelærer skal ansættes på, samt hvor mange gange en medarbejder

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Kommissorium for Studievalgsrådet

Kommissorium for Studievalgsrådet Dato 03. juni 2013 cheg Initialer Kommissorium for Studievalgsrådet Studieservice Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089

Læs mere

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg:... Baggrund... 2 Formål... 2 Sammensætning,

Læs mere

Forventninger til dig Du er uddannet arbejdsmiljøunderviser og har voksenpædagogisk grunduddannelse

Forventninger til dig Du er uddannet arbejdsmiljøunderviser og har voksenpædagogisk grunduddannelse Til Hvem det måtte vedkomme PUF Vestergade 55, 1. Postboks 619 8000 Århus C. ub@puf.dk 2916 2090 www.puf.dk Den 28. marts 2008 Rekruttering af arbejdsmiljøundervisere til PUF Parternes Uddannelsesfællesskab

Læs mere

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium.

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium. Forretningsorden for bestyrelsen ved Aurehøj Gymnasium Bilag 1 Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0

tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0 tat meddelelse 24.07.01 J. nr. 5.1./99-02-0 Om: Opsparing af frihed for ansatte inden for TAT s forhandlingsområde I forbindelse med aftaleforhandlingerne i 1999 blev der i december 2000 indgået en rammeaftale

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Overenskomst for Akademikere i Forbrugerra det Tænk

Overenskomst for Akademikere i Forbrugerra det Tænk Overenskomst for Akademikere i Forbrugerra det Tænk 2013 2015 1 Tiltrædelsesoverenskomst Forbrugerrådet Tænk og AC-organisationerne tiltræder hermed den til enhver tid mellem Finansministeriet og AC-organisationerne

Læs mere

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) 2014 Cirkulære

Læs mere

Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte. Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte. Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse 2015 Cirkulære af 13. august 2015 Modst. nr. 040-15 PKAT nr.

Læs mere

Direktør René van Laer, Handelsskolen København Nord (RvL) Administrationschef Knud Erik Segerström, Erhvervsskolerne Aars (KES)

Direktør René van Laer, Handelsskolen København Nord (RvL) Administrationschef Knud Erik Segerström, Erhvervsskolerne Aars (KES) Den 14. april 2010 Referat fra møde i Danske Erhvervsskolers HR-udvalg fredag den 9. april 2010 Sted: Sekretariatet, Ny Vestergade 13, København K. Til stede: Afbud: Forstander Jørn Peder Nielsen, Vestjydsk

Læs mere

BILAG 1 FPTBST 043-4 2012-01 VEJLEDNING OM

BILAG 1 FPTBST 043-4 2012-01 VEJLEDNING OM BILAG 1 FPTBST 043-4 FORSVARETS PERSONELTJENESTE VEJLEDNING OM TILLIDSREPRÆSENTANTERS OPGAVER OG TIDSFORBRUG, ORGANISATIONSARBEJDE FOR VALGTE OG IKKE-VALGTE SAMT KURSUSDELTAGELSE 1. FORMÅL Formålet med

Læs mere

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 Formanden bød

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds Tirsdag den 24. marts 2015 kl. 16.00 18.00 på Pilehaveskolen Derefter spisning for tilmeldte. Endelig dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning ÅRSBERETNING 2015. Det er sjældent, at en bestyrelse mister både en formand og en næstformand på en gang. Det var tilfældet for Landsorganisationens

Læs mere

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende: Resultat af forhandlingerne vedr. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1 af marts 2009 3F-medlemmer i Staten

NYHEDSBREV NR. 1 af marts 2009 3F-medlemmer i Staten NYHEDSBREV NR. 1 af marts 3F-medlemmer i Staten læs i dette nummer Status aftaler og overenskomster Staten lønninger pr. 1. april Særlige ydelser pr. 1. april Nye satserne for jubilæumsgratiale pr. 1.

Læs mere

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.

Nedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger. SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere 1. Parterne Undertegnede skole: Skolens navn ansætter herved: Adresse, cvr. nr. og tlf. nr. Lærerens navn fra den Adresse, cpr. nr. og

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere