27 tip til din. lønforhandling. - vejen til en højere løn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "27 tip til din. lønforhandling. - vejen til en højere løn"

Transkript

1 27 tip til din lønforhandling - vejen til en højere løn

2

3 Indhold Forord... 4 Hvornår lønforhandles der og hvordan?... 4 Hvad siger loven?... 5 Før forhandlingen Lønforhandling også uden for mødelokalet Overblik over sidste og næste år Vær synlig og tjek MUSEN Lønstatistik og vejledende startløn Virksomhedens mål, strategiplan og værdier Tjek overenskomst, husaftaler, personalehåndbog mv Løn er andet end kroner og ører Forhandlingsspil Hvad er det Bedste Alternativ til en Forhandlingsløsning(BAF)? Fastlæg udspillet Tal med KS Vær åbne om løn og stå stærkere Lav en aftale om forhandlingen Under forhandlingen Hav god tid til forhandlingen Skab et fælles fundament Stil spørgsmål og lyt til forklaringerne Parker uenigheder Hold problem og person adskilt Fokuser på interesser og ikke standpunkter Vær vedholdende uden at være aggressiv Udvid forhandlingsrummet Vis glæde for resultater og kvitter for dem Tag styring i forhandlingen opsummer løbende Brug afbrydelser og pauser aktivt Bidrag til et godt forhandlingsklima Efter forhandlingen Vær sikker på hvad I har aftalt

4 Forord Det betaler sig at forhandle løn. KS ernes kvalifikationer og kompetencer er i høj kurs. KS ernes lønstigninger viser, at KS erne leverer resultater til gavn for virksomhederne. Forudsætningen for at få succes når du forhandler er dog, at du forbereder dig grundigt og træner dine forhandlingsevner. Den gode lønforhandling kan ikke kun måles i kroner og ører, men også på om du føler dig lyttet til og taget alvorligt (og selv har gjort det samme i forhold til modparten), så I kan se hinanden i øjnene bagefter. Alle forhandlinger er forskellige, og det er ikke muligt at give opskriften på den perfekte lønforhandling. Alligevel er der efter vores erfaring en række ingredienser, som fører til gode resultater ved forhandlingsbordet. Vi har derfor samlet 27 tips og gode råd til din næste lønforhandling, som enten kan læses i sin helhed eller bruges som opslagsværk, når du har behov for inspiration til dele af lønforhandlingen. Der er derimod ikke tale om en facitliste. Vejledningen er i sagens natur generel. Der kan være individuelle forhold på den enkelte virksomhed, særlige forhold i forskellige brancher, ligesom der i praksis er stor forskel i lønforhandlingerne afhængig af, om du er ansat i den private eller offentlige sektor. Sidst, men ikke mindst er det en god idé at kontakte KS inden du forhandler løn. Vi har overblik over KS ernes generelle lønvilkår og kan bidrage med råd og inspiration til din lønstrategi. Og ikke mindst sidder vi klar til at sparre med dig, så dine argumenter bliver skærpet, inden du møder din arbejdsgiver. Hvornår lønforhandles der og hvordan? Uanset om du bliver ansat i det private eller det offentlige, er din løn til forhandling ved ansættelsen. Når du bliver ansat er der dog mere på bordet end bare løn der er flere vilkår, der skal falde på plads, nemlig hele kontrakten. KS har udarbejdet en særlig vejledning om forhandling i denne forbindelse: Ansættelseskontrakten hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under? Lønforhandlinger under ansættelsen sker derimod på meget forskellige måder afhængig af, hvor du er ansat: Privatansat i virksomhed uden overenskomst I den private sektor, hvor der ikke er overenskomst, er det kontrakten, som lægger rammerne for, hvornår der forhandles løn. Typisk er der lønforhandling en gang om året, og det bør fremgå af kontrakten. I modsat fald har du faktisk formelt set ikke krav på en lønforhandling bortset fra den forhandling med din organisation, som du kan kræve efter funktionærloven. Privatansat i virksomhed med overenskomst I private virksomheder med overenskomst, er der typisk regler for hvordan lønforhandlingerne skal foregå, hvornår der skal forhandles, og undertiden også om, hvor me- 4

5 get der (mindst) er at forhandle om. På nogle få overenskomstdækkede private arbejdspladser er det tillidsrepræsentanten, som forhandler løn for dig. Spørg KS om din arbejdsplads er dækket af en overenskomst, og hvad der gælder for lønforhandlingerne. Ansat i det offentlige I den offentlige sektor forhandles der som udgangspunkt løn en gang årligt. Det er som altovervejende udgangspunkt tillidsrepræsentanten, der forhandler og indgår aftale om din løn. Er der ikke nogen tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det KS sekretariat, som forhandler for dig. Selvom du som hovedregel ikke selv forhandler din løn, kan du bruge vejledningen, inden du skal tale med tillidsrepræsentanten/ks om lønforhandlingen. Tilbage fra barsel Hvis du har været på barsel, og der ikke har været afholdt lønforhandling under din barsel, kan det være en god idé at tjekke om dit lønniveau skal justeres herunder i lyset af lønudviklingen på din arbejdsplads. Kontakt eventuelt KS og få sparring til forhandlingen. Er du ansat i en kommune eller en region, er der i overenskomsten en særlig bestemmelse om lønforhandling i forbindelse med tilbagevenden fra barsel. Hvad siger loven? Der findes en række love, som har betydning for lønforhandlingen: Funktionærloven Funktionærloven giver funktionærer ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med ledelsen om løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder, uanset om det er den enkelte ansatte eller en gruppe af/alle de ansatte. Du kan altså kræve, at din arbejdsgiver forhandler med KS. Derimod giver loven dig ikke ret til selv at få en lønforhandling ansigt til ansigt med din arbejdsgiver. Loven giver dig også ret til at videregive oplysninger om (blandt andet) løn til din organisation. Ligelønsloven Loven siger, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted. Det betyder, at der skal ydes samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Forbuddet mod forskelsbehandling betyder blandt andet også at der i lønforhandlingerne ikke må anvendes kriterier, som stiller det ene køn ringere end det andet. Ligeløn omfatter ikke bare den udbetalte løn, men også pension og for eksempel frynsegoder. Det er også Ligelønsloven som siger, at alle har ret til at videregive oplysninger om egen løn til enhver anden for eksempel kolleger. 5

6 Forskelsbehandlingsloven Loven siger, at der hverken må ske direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det betyder, at der skal være lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Og loven siger, at hvis man kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der sker forskelsbehandling, skal arbejdsgiver kunne bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Forhandlingsforløbet kan skitseres således Før lønforhandlingen (forberedelse) Under lønforhandlingen Efter lønforhandlingen En lønforhandling begynder længe inden, I sætter jer til forhandlingsbordet. Det er derfor også inden selve forhandlingen, at du lægger grundlaget for en god forhandling. En god forberedelse giver dig større sikkerhed og mulighed for at manøvrere under selve forhandlingen. Med en god forberedelse er du allerede halvt i mål. En god forhandling er karakteriseret ved en fornuftig proces, hvor begge parter er tilfredse med resultatet. Det er klart, at der er tale om modparter med forskellige interesser. Men hvis parterme 6

7 har respekt for de forskellige udgangspunkter, kan der skabes grundlag for fælles løsninger. Her følger gode råd til hvordan forhandlingen bør forløbe og tips til din forhandlingsteknik. Du kan også få sparring til selve forhandlingen ved at kontakte KS. Før forhandlingen 1 Lønforhandling også uden for mødelokalet Mange ser lønforhandlingen, som noget der sker omkring et mødebord. Og det er naturligvis rigtigt. Samtidig er det dog afgørende at se lønforhandlingen som et længere forløb, der også skal forberedes og følges op på. Det er vigtigt at have for øje, at grundlaget for lønforhandlingen skabes mere eller mindre hele tiden. Du kan i løbet af året lytte dig frem til, hvad din chef lægger vægt på, synliggøre dine resultater og kvalifikationer og indikere dine forventninger til din lønudvikling, for eksempel når du er til medarbejderudviklingssamtale (MUS). Det vil tit være for sent og altid spild af forhandlingstid at komme ind på dette, når I sidder omkring mødebordet. Hvis der ikke er fastsat et tidspunkt for en lønforhandling, risikerer du at forhandlingen kommer så overraskende, at du ikke når at forberede dig. Eller i værste fald at der slet ikke forhandles, så du opbygger et lønefterslæb, som kan være svært at rette op. I disse situationer bør du aktivt spørge til, hvornår der lønforhandles og arbejde for, at forhandlingen ligger relativt kort tid efter at der er blevet afholdt en eventuel medarbejderudviklingssamtale. 2 Overblik over sidste og næste år Lønforhandlingen foregår både i datid og fremtid. Det vil sige, at du kan argumentere for en lønstigning både ved at henvise til det, du har opnået og udført i året, der er gået, men du kan også slå på dine opgaver det næste års tid. Begge dele bør du have dannet dig et overblik over inden lønforhandlingen. En måde at se tilbage er ved at have dit CV opdateret. Hvis du løbende opdaterer dit CV med kvalifikationer, resultater og arbejdsopgaver, kan du nemt sammenligne med, hvordan det så ud inden din sidste lønforhandling. På den måde bliver udviklingen klar og det minder dig samtidig om alle dine gode resultater, så du husker at få dem med. Endelig har det den fordel, at dit CV er klart, hvis du pludselig ser et andet job, du gerne vil søge! På KS hjemmeside kan du også dowloade nogle værktøjer, som kan hjælpe dig til at skabe overblik. Vi kalder dem +overblikket. 3 Vær synlig og tjek MUSEN Spørg dig selv, om du er den eneste, som ved, hvad du kan og har opnået? Chefer er også travle mennesker, som ikke altid af sig selv er opmærksom på, hvem der har gjort hvad for at skabe afdelingens eller virksomhedens resultater. Og indsigten i den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er ikke altid præcis. Sørg derfor for, at din chef er opmærksom på hvad du kan og opnår inden forhandlingen. 7

8 Inddrag også de synspunkter, bemærkninger, vurderinger med videre, som din chef er kommet med på en medarbejderudviklingssamtale. Brug de aftaler, der er indgået i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen fremadrettet. I har i fællesskab forholdt jer til, hvad der skal ske i det kommende år og fastlagt nogle udviklingsmål, og den enighed kan du også benytte som argument for lønstigninger. 4 Lønstatistik og vejledende startløn Lønstatistikker er et uundværligt værktøj, når du skal sammenligne din løn med kollegernes og andre KS eres. Tag stilling til, om forskellene kan bruges som argumenter i lønforhandlingen. Lønstatistikkerne kan bruges som spejl for din egen løn og lønudvikling. Spørg dig selv, hvorfor du skal have mere end gennemsnittet, og husk, at særlige kompetencer, specialistfunktioner, særligt tunge ansvarsområder og så videre, alt sammen taler for, at du bør ligge højere end gennemsnittet. Brug den statistik, som er tættest på dit job, men du kan også inddrage andre statistikker. Som privatansat kan du for eksempel henvise til, hvad lønniveauet eller lønudvikligen i den offentlige sektor er og vice versa. Vær opmærksom på, at lønudviklingen for højtuddannede (herunder KS erne) som hovedregel er højere end for samtlige ansatte under et, og at der er betydelige forskelle fra branche til branche. Ring eventuelt til KS hvis du har brug for hjælp til at bruge og/eller tolke lønstatistikkerne. Fakta Relevante lønstatistikker Du har adgang til KS lønstatistik, der er målrettet til og indsamlet blandt kommunikations- og sprogfolk både i den private og offentlige sektor. Du kan finde tal opgjort på baggrund af alder og anciennitet og opgjort efter jobindhold. Lønstatistikken finder du her: dk/loenstatistik (kræver log-in). Statistikken sendes også i LØNmagasinet til alle medlemmer i slutningen af hvert år. finder du Danmarks Statistiks lønstatistikker for både den private og offentligt sektor. Nogle af statistikkerne kan være lidt vanskelige at gå til, men især statistikkerne om lønstigninger opgjort på baggrund af uddannelsesniveau og branche er meget brugbare. https://www.loenoverblik.dk giver meget detaljerede lønstatistiske oplysninger for ansatte i staten. Oplysningerne kan findes både som gennemsnit i hele staten og helt ned til den enkelte institution/ministerium og opdelt på uddannelse og stilling. giver oplysninger om gennemsnitlige lønninger for ansatte i kommuner og regioner. Oplysningerne kan findes på baggrund af uddannelse og opgjort på landsplan eller i den enkelte kommune eller region. 8

9 Vejledende startløn KS fastsætter hvert år en vejledende startløn for nyuddannede, som kan inddrages som sammenligningsgrundlag i lønforhandlingen. Hvis du har flere års erfaring, bør du selvfølgelig ligge højere end den vejledende startløn. Du finder den vejledende startløn i LØNmagasinet, som du kan downloade fra hjemmesiden. Pris og lønstigningerne næste år Endelig er det vigtigt at have et indblik i forventninger til det kommende års løn- og prisstigninger. Lønstigningerne er et gennemsnitligt udgangspunkt for din egen lønudvikling og prisstigningerne har betydning for, hvordan din realløn udvikler sig. På KS hjemmeside kan du altid finde opdaterede tal for disse forventninger. Find dem i boksen Hjælp til din lønforhandling under Løn, pension og lønforhandling. 5 Virksomhedens mål, strategiplan og værdier De fleste virksomheder har fastsat mål og strategier for deres udvikling, og nogle virksomheder fastlægger også værdier, som er styrende for virksomhedens drift. Spørg dig selv, hvordan du bidrager til mål og strategier, understøtter værdierne og så videre og hvordan det konkret viser sig. På den måde kan du argumentere på virksomhedens banehalvdel det er jo ledelsen som i sidste ende har fastsat målene, og hvis ikke bidrag til dette skulle udløse lønstigninger, hvad skulle så? 6 Tjek overenskomst, husaftaler, personalehåndbog mv. Hvis der er overenskomst, husaftale eller en personalehåndbog på din arbejdsplads, bør du sætte dig ind i disse. Ofte indeholder de regler for lønforhandlingen og angiver, hvad der kan/skal lægges vægt på i lønforhandlinger. Fordelen er, at når et givent kriterium fremgår af overenskomsten, husaftalen eller personalehåndbogen, kan du gå ud fra, at det er vigtigt, og benytte kriterierne som skelet for din argumentation. 7 Løn er andet end kroner og ører Lønforhandling handler naturligvis om kroner og ører. Men det kan jo også være, at der er andre vilkår, som er vigtige for dig, og som kan inddrages i forhandlingen. Det har den fordel, at der bliver flere strenge at spille på i forhandlingen man siger at forhandlingsrummet udvides. Det giver fleksibilitet og mindsker risikoen for, at I kører fast i spørgsmålet om hvorvidt lønstigningen skal være lige nøjagtig det ene eller andet beløb. 9

10 Andre goder, som kan inddrages er for eksempel: Pension Ferie og anden frihed Fryns Efteruddannelse Arbejdstid Du finder flere elementer i KS forhandlingspalet på KS hjemmeside: www. kommunikationogsprog.dk/filer/ks_job/ lon/forhandlingspaletprivat.dk Det kan dog være irrelevant at argumentere for visse goder, hvis de allerede er fælles for alle på virksomheden, for eksempel hvis der er en virksomhedsbaseret pensionsordning. Det bør du naturligvis undersøge. 8 Forhandlingsspil prøv dine argumenter af En del af din forberedelse er også at prøve dine argumenter af. Det gør du bedst ved at prøve at løbe forhandlingen igennem sammen med en anden ved at lave et forhandlingsspil. Det første du bør gøre er at sætte dig i din chefs sted: Hvad vil hun/han have af synspunkter, ønsker og behov? Hvad vil hun/han sige og hvordan vil hun/han reagere på dit udspil? Det næste er at sætte en kollega, ven, ægtefælle, kæreste eller anden ind i din forestilling om chefens tilgang og så prøve dine argumenter af over for ham/hende ved at løbe forhandlingen igennem. Det kan naturligvis ikke blive det samme som den rigtige forhandling, men det kan skærpe din opmærksomhed, og ikke mindst gøre dig tryggere i selve forhandlingen. Øvelsen skærper også din opmærksomhed på interesser, synspunkter, forhandlingsstil med videre hos din modpart, hvilket er en vigtig del af selve forhandlingen. 9 Hvad er det Bedste Alternativ til en Forhandlingsløsning(BAF)? Du bør på forhånd bør gøre op med dig selv, hvad alternativet er til en forhandlingsløsning. På den måde kan du undgå, at du bliver presset ud i at acceptere forhandlingsresultater, som du ikke er tilfreds med. Alternativerne kan være flere: Hvis den du forhandler med, ikke har mandat til at indgå aftale, kan du kræve, at forhandlingen kommer til at foregå med dén, der har (Personale-/ HR-afdelingen, din chefs chef eller andre). Hvis du vurderer, at det lige nu kun er muligt at få en lønstigning, som er utilfredsstillende, kan du overveje, om det er bedre at udskyde forhandlingen og få aftalt bindinger for den næste forhandling. Du kan også prøve at opnå andre goder i stedet for en lille lønstigning, jævnfør nummer 7 ovenfor. Og du kan naturligvis begynde at se dig om efter et andet job. En klarhed over BAF inden forhandlingen giver dig rygstød i forhandlingen og en mulighed for at manøvrere for at opnå det bedst mulige resultat. 10

11 10 Fastlæg udspillet det bedst opnåelige, hvad vil du være glad for og smertegrænsen Inden du sætter dig til forhandlingsbordet bør dit udspil nøje gennemtænkes. Udspillet bør være ambitiøst og realistisk. Ambitiøst betyder, at dit udspil skal være så højt, at der er noget at give af i forhandlingen. Realistisk betyder, at udspillet ikke bør være så højt, at det svækker din troværdighed. Det er naturligvis en hårfin balance, hvor der ikke er nogen facitliste. Men hvis du har argumenterne i orden, et godt blik for mulige sammenligninger og tænkt modpartens synspunkter, ønsker og muligheder igennem, er du godt på vej. Dit udspil til forhandling skal naturligvis tage udgangspunkt i det allerbedst opnåelige. Men du skal også tage stilling til, hvad du vil være glad for. Hvornår vil du kunne forlade forhandlingen og være tilfreds? Igen er der tale om en individuel vurdering, baseret på din mavefornemmelse. Et resultat, hvor du føler dig set, taget alvorligt og rimeligt belønnet. Hvis du ikke kan nå frem til et resultat, som du vil være glad for, kan du måske nå til et resultat, som du ikke direkte vil være utilfreds med. Et resultat, som hvis du kommer under dette, betyder, at du føler dig direkte dårligt behandlet, ikke vurderet efter fortjeneste og så videre. Her ligger din smertegrænse. Denne hænger naturligvis tæt sammen med dit BAF. Hvis forhandlingsresultatet nærmer sig din smertegrænse, er det relevant at overveje, om det er bedre at satse på det bedste alternativ til en forhandlingsløsning. 11 Tal med KS Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte KS! Inden lønforhandlingen kan vi blandt andet hjælpe dig med at fastsætte dit forhandlingsudspil, guide dig igennem lønstatistikker, coache dig på dine argumenter og sparre i forhold til din strategi for forhandlingen. Bestil en tid til løncoaching som led i din forberedelse og send en mail til med en beskrivelse af dine vigtigste arbejdsopgaver, dit cv og din seneste lønseddel. 12 Vær åbne om løn og stå stærkere På mange arbejdspladser er løn ikke noget, man taler om. Lønnen opfattes som meget privat, og nogle arbejdsgivere prøver endda at kræve fortrolighed om løn, selvom det det direkte fremgår af Ligelønsloven, at man har ret til at oplyse enhver om sin løn. KS anbefaler, at der er åbenhed om løn. Det gør vi fordi det efter vores opfattelse bidrager til at sikre reel ligeløn og det er vores erfaring, at I på arbejdspladsen kan hjælpe hinanden til at finde argumenter for lønstigninger. Hvis nogle kolleger tjener mere eller har andre fordele, selvom I laver det samme, er sammenligningen et godt argument i lønforhandlingen. Det samme gælder, hvis der lønnes særligt for en bestemt funktion, og du har den samme funktion uden at få løndelen/tillægget. Man skal dog ikke være blind for, at åbenhed også kan indebære en risiko for at der opstår interne gnidninger, misundelse eller demotivation, hvis man plud- 11

12 selig opdager, at man er relativt lavere lønnet. For at undgå dette, bør I som kolleger tale sammen om, hvordan og hvorfor, der skal være åbenhed om lønnen. Og et af de vigtigste argumenter i den forbindelse er, at den samlede medarbejdergruppe står stærkere i lønforhandlingerne med ledelsen, når der er åbenhed om lønnen! 13 Lav en aftale om forhandlingen Hvis forhandlingsforløbet ikke på forhånd er klart, bør du aftale med arbejdsgiveren, hvornår og hvordan der forhandles. Generelt må det også anbefales, at du på forhånd sender dit lønudspil frem. Husk at aftale: Hvor og hvornår finder forhandlingen sted? Hvem deltager? Fra hvilket tidspunkt har aftalte lønændringer virkning? Skal I på forhånd udveksle forslag til lønændringer? Hvis ikke din arbejdsgiver tager initiativ til at der skal forhandles, bør du selv tage det, helst så lønforhandlingerne kommer i faste rammer fra år til år. Under forhandlingen 14 Hav god tid til forhandlingen En forceret forhandling fører sjældent til et godt resultat. Derfor er det vigtigt, at I har rigelig tid, og at der er plads til, at tidsrammen kan overskrides. I bør derfor undlade at lægge forhandlinger umiddelbart op til andre møder, eller lige inden du skal hjem og hente børn. Vurderer du under forhandlingen, at det alligevel kan blive svært at blive færdig, er det en god idé at tage ansvar for processen ved at gøre opmærksom på problemet. Foreslå, at I stopper nu og aftal, hvornår forhandlingen fortsætter. 15 Skab et fælles fundament Det er vigtigt at sikre, at I taler om det samme. Hvis I starter med at fortabe jer i detaljer, er der en risiko for, at I taler forbi hinanden. Det er en god idé at starte forhandlingen med at trække de store linjer op med nogle overordnede betragtninger om, hvordan det er gået, hvad der står foran, og hvad der især er vigtigt. Forhør dig om samme emner hos din modpart og lyt godt ind til dennes kernebudskaber. På den måde får I tegnet det forhandlingslandskab, I befinder jer i. Det giver dig samtidig mulighed for at finjustere din argumentation, når I kommer til den mere konkrete argumentation og de præcise tal for lønnen/lønstigningen. 16 Stil spørgsmål og lyt til forklaringerne Stil spørgsmål og få vigtig information om din modparts synspunkter, interes- 12

13 ser, ønsker og vurderinger. På den måde kan du også finde vej omkring et nej fra modparten. Brug spørgsmålene aktivt under forhandlingen og lyt nøje til svarene, som kan være afsættet for at din egen argumentation. 17 Parker uenigheder I forhandlinger er der som regel punkter, man er uenige om. Når uenigheden opstår kan der være en tendens til, at man borer sig ned i denne for at overbevise den anden. Hvis punktet ikke er altafgørende i forhandlingen, er det som oftest en bedre idé at parkere uenigheden, og gå videre til et andet emne. Man kan så senere i forhandlingen vende tilbage til punktet. Husk at skrive sådanne uenigheder ned på et stykke papir, som du kan bruge til at samle op mod slutningen af forhandlingen. 18 Vær tydelig og skab klarhed Det er vigtigt, at du melder klart ud. Din modpart skulle jo gerne forstå dine forslag og argumenter, og samtidig kan utydelighed og væven opfattes som usikkerhed eller svaghed. På samme måde skal du sikre dig, at du forstår din modpart. Er hun/han utydelig eller bliver du i tvivl om, hvad der nøjagtig menes, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Ved at være tydelig undgår du også, at I efterfølgende bliver uenige eller usikre på, hvad I har lagt vægt på og er blevet enige om. 19 Hold problem og person adskilt I forhandlingen er I modparter med legitime forskelle i holdninger og synspunkter. Men I er der også for at nå et resultat. Derfor skal forhandlingen naturligvis kun handle om, hvilken lønstigning, der skal ydes og hvorfor, og ikke jeres personligheder. Især overfor vanskelige modparter, herunder den kroniske nej-siger kan det være både fristende og naturligt at vise irritation, frustration eller direkte vrede. Men selvom din modpart har en negativ tilgang til forhandlingen, bør du prøve at undgå at lade dig påvirke heraf. Undgå at blive personlig og udforsk i stedet argumenterne, spørg ind til baggrunden for et nej, parker uenigheder og foreslå alternativer. Sig hvordan du opfatter situationen i stedet for at karakterisere eller sige, hvad du synes om din modparts måde at agere på. Kort sagt: Vær hård mod problemet og blød mod personen! 20 Fokuser på interesser og ikke standpunkter Bag alle standpunkter ligger en interesse. Standpunkt Standpunktet er det, som umiddelbart bliver sagt. Det er det, som man gerne vil have at modparten siger ja til og det er i sig selv ikke noget, som inviterer til dialog eller kompromis. Interesse Men der er en baggrund for, at dette bliver sagt. Og det er interessen. Inte- 13

14 ressen kan være et behov, et ønske eller andet, som man ønsker opfyldt. At sige nej til en lønstigning er ikke en interesse det er et standpunkt. Bag ved dette kan ligge mange forskellige interesser. Det kan være bekymring for, at en lønstigning giver afledte effekter. At der er behov for en speciel udvikling i afdelingens performance og så videre. På samme måde er dit lønkrav et standpunkt, som der ligger en eller flere interesser bag. Ved at undersøge og forhandle på baggrund af interesser kan der åbne sig muligheder for forhandlingsløsninger, som det rene fokus på standpunkter ikke lægger op til eller levner mulighed for. At fokusere på interesser i stedet for standpunkter er i sig selv også en måde at udvide forhandlingsrummet på med større sandsynlighed for at nå tilfredsstillende forhandlingsresultater. 21 Vær vedholdende uden at være aggressiv Du bør ikke bare tage et nej for et nej. I stedet bør du være vedholdende og insistere på at drøfte de emner, som er på dagsordenen. I den forbindelse er det vigtigt, at du ikke bare gentager din argumentation, men så vidt muligt inddrager nye vinkler, alternative sammenligninger, hægter din argumentation op på noget, din modpart har sagt og så videre. 22 Udvid forhandlingsrummet Det er sjældent at man kommer igennem en forhandling helt uden et nej. Når du møder dette, bør du ikke bare argumentere uændret videre. Det kan trænge jer op i en krog. Spørg i stedet ind til baggrunden for nej et Foreslå alternativer og/eller inddrag andre forhold Bring andre forhold ind i forhandlingen og udvid forhandlingsrummet, så der bliver bedre plads til at skabe en samlet, tilfredsstillende løsning. 23 Vis glæde for resultater og kvitter for dem De fleste kan godt lide at få ros eller positive tilbagemeldinger. Det gælder også din chef. Derfor er det vigtigt at du understøtter fremdriften i forhandlingen ved at vise glæde over og kvittere for (del)resultater. Det gælder også selvom en tilbagemelding eller et delresultat falder i kategorien det manglede da bare andet. Ved at kvittere for det gode bidrager du til et godt forhandlingsklima og det afbalancerer de emner, I ikke måtte være enige om. Og det kan bære videre til det næste delresultat, at du ikke bare tager din modparts ja for givet. 24 Tag styring i forhandlingen opsummer løbende Mange tænker, at det er chefens ansvar at styre selve forhandlingen. Men det er ikke rigtigt. I er to, der skal skabe den gode forhandling og det gode resultat, og det kan lige så godt være dig, som tager styring i forhandlingen. Styring betyder i denne sammenhæng at skabe fremdrift i forhandlingen, at man sikrer overblik over, hvor man er 14

15 kommet til og samler op undervejs. At tage styring giver en psykologisk fordel, men der skal naturligvis ikke udvikle sig en magtkamp. Men har du muligheden for at tage styringen, er det en fordel. En af de tydeligste måder at sikre styring i forhandlingen er ved at vise, at du har styr på delelementerne. Det gør du blandt andet ved løbende at opsummere, hvor langt I er nået, hvad I er blevet enige om, hvad I har parkeret som en uenighed og hvilke elementer, der udestår. 25 Brug afbrydelser og pauser aktivt Der kan i en forhandling blive behov for at samle op, tjekke oplysninger, indhente yderligere informationer, eller måske bare for at få klaret hovedet. Hvis for eksempel din modpart siger, at han/hun ikke kender noget til det, du argumenterer med, kan det være en god idé at foreslå en pause eller udskydelse af forhandlingen, således at der bliver mulighed for at få denne viden. Det kan også være, at du mærker, at du bliver nervøs eller usikker og så kan det være bedre at få en pause (eventuelt bare for at gå på toilettet!) end at forhandle videre på et usikkert grundlag. 26 Bidrag til et godt forhandlingsklima Som tidligere nævnt er det et fælles ansvar, at der er en god stemning under forhandlingen. Vær derfor venlig og imødekommende, hav et roligt, men levende, kropssprog og hold øjenkontakt med din modpart. Humor er heller ikke af vejen. Hvis din modpart ikke lever op til sin del af ansvaret, er dette hverken ensbetydende med, at du skal gå i samme grøft eller omvendt påtage dig hele ansvaret. Derimod skal du fortsætte din gode stil og forsøge at finde ud af baggrunden for din modparts måde at agere på. Det giver dig mulighed for at komme omkring den umiddelbare adfærd og forstå motivationen. Husk at I mødes igen efter forhandlingen og at der kommer en ny forhandling senere, hvor erfaringen fra denne forhandling er starten på den næste. Efter forhandlingen 27 Vær sikker på hvad I har aftalt Når forhandlingen er afsluttet, bør I i fællesskab opsummere resultatet. Dette gælder hvad I er kommet frem til og meget gerne også et par ord om baggrunden herfor hvad har I lagt vægt på. Sidstnævnte er også vigtigt, når du kommer til den næste forhandling, således at du ikke risikerer at blive mødt med, at det aftalte vi jo ved lønstigningen sidste år. Opsummeringen kan være i form af et referat eller en egentlig aftale. Når din løn ændres, har din arbejdsgiver under alle omstændigheder en forpligtelse til at orientere dig skriftligt om dette. Det kan enten ske som et tillæg til din kontrakt, en korrigeret kontrakt eller ved netop en kopi af den skriftlige aftale/ referatet. 15

16 Forbundet Kommunikation og Sprog Hauser Plads 20, København K. Telefon Mail:

Når du skal forhandle løn. Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen

Når du skal forhandle løn. Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen Når du skal forhandle løn Gode råd om din forberedelse, selve forhandlingen og opfølgningen Indhold 1. Indledning:... 4 2. Hvornår lønforhandles der?:... 4 3. Hvad står der i loven?:... 5 4. Lønforhandling

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK

Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Gode råd om lønforhandling april 2013 En vejledning for ledere og medarbejdere i virksomheder under DANSKE ARK Indledning Denne vejledning henvender sig til både ledere og medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder.

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul L ø n s a m t a l e Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

2,9 % lønstigning for privatansatte KS ere

2,9 % lønstigning for privatansatte KS ere LØN Forbundet Kommunikation og Sprog 2,9 % lønstigning for privatansatte KS ere 1,9 % lønstigning for offentligt ansatte KS ere 2014 / 15 Pæne lønstigninger og reallønsfremgang, men begyndelseslønninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

CBS Danske Erhvervsjurister. Den 14. november 2012

CBS Danske Erhvervsjurister. Den 14. november 2012 CBS Danske Erhvervsjurister Den 14. november 2012 Lønforhandlingen en udfordring. 2 Tag initiativet Vi skal turde forhandlingen vi får ikke noget, med mindre vi tør bede om det! 3 INDHOLD De tre forhandlingsniveauer

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb 12. oktober 2015 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget Lederen tager initiativ til nedsættelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

30.10.2009 CA a-kasse 1

30.10.2009 CA a-kasse 1 Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,

Læs mere

30.10.2009 CA a-kasse 1

30.10.2009 CA a-kasse 1 Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Grundlæggende Forhandlings teknik

Grundlæggende Forhandlings teknik Grundlæggende Forhandlings teknik Mere at vide? Vil du vide mere om forhandlingsteknik, kan du blandt andet læse disse bøger: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Githe Nielsen og Trine N. Nielsen:

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni 2012 1 Lønpolitik i arkitektvirksomhederne Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning Del 1 Om lønpolitik Overenskomstens rammer Lønpolitikkens

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013

Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013 Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning September 2013 Indhold Del 1: Fordele og ulemper ved individuel lønforhandling... 2 1.1. Individuel lønforhandling i de offentlige overenskomster...

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

DM dansk magisterforening Lønforhandlinger Best practice. titel på afsnit. Lønforhandlinger. Best practice. dm.dk

DM dansk magisterforening Lønforhandlinger Best practice. titel på afsnit. Lønforhandlinger. Best practice. dm.dk titel på afsnit 1 Lønforhandlinger Best practice dm.dk 2 3 Lønforhandlinger Best practice 4 INDHOLD Indhold 7 Indledning 9 Forhandlings- og aftaleret Special- og chefkonsulenter i staten Special- og chefkonsulenter

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Ansættelseskontrakten. Hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under?

Ansættelseskontrakten. Hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under? Ansættelseskontrakten Hvad skal du være opmærksom på og tænke over, inden du skriver under? Indhold 1. Indledning:...4 2. Hvad siger lovgivningen?:...4 3. Hvad står der i overenskomsten?:...6 4. Forløbet

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

MUS - medarbejderudviklingssamtale

MUS - medarbejderudviklingssamtale MUS - medarbejderudviklingssamtale Navn, dato, år Forberedelse til medarbejderudviklingssamtalen MUS er et redskab til videreudvikling af medarbejderens kompetencer og værdi for arbejdspladsen. Samtalen

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012

APV 2015. Sammenlignet med APV 2012 APV 2015 Sammenlignet med APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø Hvordan er du alt i alt tilfreds med det fysiske arbejdsmiljø? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 2015

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere