Affaldsforbrændingsanlæg

Transkript

1 Affaldsforbrændingsanlæg Grønt Regnskab 2007

2 Basisoplysninger Savsvinget Hørsholm Tlf , Fax CVR nr.: P-nr. : Nordforbrænding er ejet af fem kommuner - Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, og Rudersdal. Affaldsforbrændingsanlæg og fjernvarmecentral er beliggende på adressen: Kærvej 1, 2970 Hørsholm. Tilsynsmyndighed: Statens Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde. Branchebetegnelse: Drift af affaldsbehandlingsanlæg. Listepunkt: K : Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignede affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i) (s). Hovedaktiviteter: Drift af kraft- og varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg og gasfyret varmeproducerende anlæg. Væsentlige biaktiviteter: Afsætning af strøm og fjernvarme. Miljøgodkendelser: Spildevandstilladelse af 30. april 1985 og af 11. april Uforurenet drænvand og afledning fra tag- og overfladevand kan ledes til Usserød Å. Samlet miljøgodkendelse for Nordforbrænding af 2. marts 2004 med efterfølgende ændringer af flere vilkår og tilladelser (jævnfør oversigt over gældende vilkår af 2. februar 2006). Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 2 og 4 af 1. december Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 1 og 4 og mellem ovnlinie 3 og 4 af 19. april Ændring af vilkår 37 vedr. NO x og CO samt vilkår 56 vedr. O 2 af 27. april Miljøgodkendelse af DeNO x -anlæg, herunder ammoniakvandstank på af 26. oktober Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourceforhold: Nordforbrændings væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af vand, el, gas og hjælpestoffer til driften af forbrændingsanlægget. De væsentligste miljøforhold er ligeledes tilknyttet forbrændingsanlægget, hvor der udledes røggas og produceres forskellige typer af restprodukter. Ved rensning af røggassen fremkommer spildevand, der renses og ledes til offentlig spildevandskloak. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr af 13. december Side 2 af 18

3 Indhold Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Indledning Resumé Ledelsens redegørelse Medarbejdere og arbejdsmiljø Data om miljøforhold Side 3 af 18

4 Indledning 2007 har været endnu et rekord år hvad angår mængden af brændt affald på det affaldsfyrede kraftvarmeværk. Ca ton affald er blevet brændt og omdannet til el og fjernvarme, samt slagger og restprodukter. Det er 12 % mere affald end året før. Stigningen dækker over en øget mængde affald fra interessentkommunerne, men også over affald fra sæsonforskydningslagrene. Det store kompetenceudviklingsprojekt for alle medarbejderne på Nordforbrænding der blev skudt i gang i 2006 har i 2007 udmøntet sig en betydelig kursusaktivitet til glæde for alle. Spørgsmål eller kommentarer til regnskabet er meget velkomne. Hørsholm, maj 2008 Uffe Thorndahl Formand Tonny Juul Jensen Adm. direktør Side 4 af 18

5 Resumé Tabel 1. viser en række nøgletal for aktiviteterne på affaldsforbrændingsanlægget. Uddybende talmateriale og forklaringer findes i afsnittet Data om miljøforhold for forbrændingsanlæg og gasfyrede kedler fra side 9 og frem. Tabel 1. Tilført Enhed Total mængde brændt affald ton Biomasseaffald (delmængde af total mængde) ton Kreosotbehandlet træ (delmængde af total mængde) ton Produceret El produceret ved affaldsforbrænding MWh Varme produceret ved affaldsforbrænding MWh Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5 Varme produceret i fjernvarmecentralen (ved naturgas) MWh Naturgas brugt i fjernvarmecentralen m Fraført Diverse farligt affald fra hele anlægget* kg Jern og metalskrot fra affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton Slagge fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton Restprodukter fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4)** ton Spildevand (ovn 1-4) m * Primært spildolie til genanvendelse. ** Samlet mængde flyveaske, gips og slam. I figur 1. ses, hvor meget affald Nordforbrænding har brændt de seneste 5 år. Affaldet kommer primært fra interessentkommunerne (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm, og Rudersdal). Figur 1. Affald brændt på Nordforbrænding tons Der er i løbet af 2007 midlertidig mellemlagret ca ton forbrændingsegnet affald på Toelt Losseplads. Men der er samtidig hentet en endnu større mængde affald fra sæsonforskydningslagrene på Toelt Losseplads og Skibstrup Affaldscenter. Side 5 af 18

6 Ledelsens redegørelse Der er i år 2007 modtaget og brændt mere affald end nogensinde i Nordforbrændings historie. Det stiller ekstra krav til såvel personalet som til produktionsudstyret. Medarbejdernes kompetencer er i fokus i det store projekt Fremtidens medarbejder, der også har været i gang i år Der har været afholdt en lang række kurser og coachning og mandetimer er investeret i projektet. Der er i årets løb sket en ændring og dermed betydelig forbedring af kedelrensningen på alle Nordforbrændings fire ovne. På de tre varmtvandsanlæg (ovn 1-3) blev kedlerne tidligere renset ved at sende stålkugler gennem anlægget. I dag fungerer det som et flaskerensersystem, der mindsker sliddet på kedlen og samtidig mindsker støjgenerne for medarbejderne. Der er samtidig lavet et nyt vandspulesystem på alle 4 ovne, der nemt og effektivt løsner kedelasken. Sidstnævnte forbedring har bevirket en markant længere rejsetid for ovnene, dvs. tiden mellem ovnstop, som er yderst vigtig for forbrændingskapaciteten. I de seneste 10 år har en lang række danske forbrændingsanlæg, herunder Nordforbrænding, eksporteret restprodukterne fra røggasrensningen til tyske saltminer. Papirgangen ved eksporten blev i midlertidig ændret ved EU s reviderede transportforordning i 2007, hvilket medførte, at Miljøstyrelsen ikke længere ville acceptere ordlyden på eksportansøgningen, og at restproduktet derfor ikke længere kunne sendes til Tyskland. Nordforbrænding så sig tvunget til at lave en 1-årig kontrakt med Norge, hvor den eneste alternative bortskaffelsesmulighed findes og til næsten 50 % større udgift. Begrundelse for væsentlighed De informationer, som præsenteres i Grønt Regnskab 2007, er valgt, fordi de bedst illustrerer, hvad det betyder for det omgivende miljø at drive et forbrændingsanlæg. Der er således lagt vægt på alle stofstrømme. Det vil sige, at både input (i form af forbrændingsegnet affald) og output (i form af energi, røggas, støj, affald og spildevand) er beskrevet. Miljøpolitik mål og resultater Nordforbrænding søger konstant at reducere miljøbelastningen fra de forskellige aktiviteter, blandt andet ved en bedre udnyttelse af energi, rå- og hjælpestoffer og ved reduktion af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø. Miljøkrav til leverandører Nordforbrænding stiller ikke formaliserede miljøkrav til alle leverandører, men sikrer at specielt aftagere af affaldsmaterialer restprodukter fra røggasrensningen, slagger og andet farligt affald behandles i overensstemmelse med miljølovens bestemmelser. Der stilles således skærpede krav til dokumentation fra disse virksomheder. Nordforbrænding er desuden medejere af de to største aftagere af restprodukter. Inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet Alle medarbejdere er sikret indflydelse på deres arbejdsplads gennem henholdsvis et samarbejdsudvalg og et sikkerhedsudvalg. Derudover holdes medarbejderne orienteret ved jævnlige morgenmøder, hvor ledelsen præsenterer status for anlæggets drift. Virksomhedens miljøforhold har desuden været en vigtig del af kompetenceudviklingsprojektet, der er nærmere beskrevet under afsnittet Medarbejderne og arbejdsmiljø. Side 6 af 18

7 En række medarbejdere er involveret i indsamling og registrering af miljødata til den løbende egenkontrol og de obligatoriske indberetninger til myndighederne. Det er i det hele taget vigtigt for Nordforbrændings miljøpræstation, at alle medarbejdere er velinformerede og veluddannede. Arbejdsmiljømæssige risici ved forurenende stoffer, støv og støj Der henvises til afsnittet Medarbejdere og arbejdsmiljø. Egenkontrol/vilkårsovertrædelser En lang række parametre i røggassen kontrolleres og moniteres løbende af avanceret måleudstyr. De seneste år har der været fokus på SO 2 udledningen (svovldioxid) i forbindelse med afbrænding af affald, der har været mellemlagret. Overskridelser af SO 2 - grænseværdien for Nordforbrændings ovne 1-3 er fortsat et problem, og står for langt de fleste overskridelser af emissionskravene (86 %). Når problemerne opstår, bliver der i en periode i stedet for affald fyret med træflis. Problemet er landsdækkende og RenoSam (brancheforening for affaldsselskaber) er fortsat i gang med at undersøge årsagen. I 2006/07 blev kalkproduktet til røggasrensningen udskiftet, hvilket afhjalp problemet en del, dog ikke tilstrækkeligt til helt at undgå udledningsoverskridelser. Der arbejdes fortsat på at finde frem til hvad der sker med affaldet, når det mellemlagres, og hvad der eventuelt kan gøres for at forbedre forholdene. Som tingene er i øjeblikket, kan det ikke undgås at mellemlagre affald i nogle perioder af året, og så er det tilmed fornuftigt i forhold til varmeomsætningen. I juli 2007 blev der konstateret et hul i kedlen på ovn 4, og anlægget blev lukket ned. Det viste sig at være forårsaget af kedlens daværende rensesystem, der bestod af et hammersystem, hvor asken bankes af rørene. En af hammerne var gået løs og havde slået skævt ind på kedlen. Problemet blev hurtigt opdaget, hvorved der ikke skete større skade. Efter opstarten af ovn 4 efter det ordinære eftersyn og vedligeholdelsesstop, kom der en række overskridelser på HCl (saltsyre). Dette skyldes begyndelsesvanskeligheder med et ombygget og forbedret kul og kalksystem. Der har ikke været overskridelser på nogle af de målte præstationsmålinger i 2007 jf. tabel 16. Støj-, støv- og lugtforhold I miljøgodkendelsen er der vilkår om støj og lugtgrænser, og tilsynsmyndigheden kan kræve udført målinger. Dette er ikke sket i For så vidt angår støvmålinger henvises til side 15. Klager Der er i 2007 ikke modtaget klager over forbrændingsanlægget. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskaber Dette års grønne regnskab indeholder som noget nyt også resultatet af målingerne på de decentrale kedelanlæg, som Nordforbrænding driver i forbindelse med fjernvarmesalg. Resultaterne ses i tabellerne 18 til 23. Medarbejdere og arbejdsmiljø Nordforbrændings Sikkerhedsudvalg (SiU) arbejder med sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold for både forbrændingsanlægget, genbrugspladserne og Toelt Losseplads. Alle arbejdssteder er repræsenteret i SiU, og der ønskes en ensartet fokus på alle Nordforbrændings medarbejdere og arbejdsforhold. I 2007 har 2 medarbejdere gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Side 7 af 18

8 Nordforbrændings personaleforening havde i års jubilæum hvilket blev fejret med en stor fest for alle medarbejdere. Personaleforeningen fik i den forbindelse et hjertemassageapparat af Nordforbrænding, der altid skal være tilgængelig for medarbejderne, hvis uheldet er ude. En række medarbejdere har efterfølgende været på kursus i brugen af apparatet (primo 2008). Helbredsundersøgelse Nordforbrænding har besluttet at alle medarbejdere årligt skal have tilbudt en gratis helbredsundersøgelse foretaget af BST. I 2007 blev således 32 ansatte helbredsundersøgt og vejledt i helbredsfremmende levevis. Det skal understreges, at undersøgelsen er et tilbud, og at det er ganske frivilligt at deltage eller lade vær. Der var mange positive tilbagemeldinger. Fremtidens medarbejder Fra maj 2006 og frem til april 2008 er der sat fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer på Nordforbrænding. Sammen med KARA/NOVEREN (forbrændingsanlæg i Roskilde) modtager Nordforbrænding støtte fra EU s Socialfond til at uddanne personalet herunder også ledelsen. Målet er at medarbejderne skal være uddannet til at møde fremtidens arbejdsmæssige krav og udfordringer. Kurserne er skræddersyet de enkelte personalegrupper og har omhandlet alt fra forbrændingsanlæggets styringssystem til udvikling af medarbejdernes sociale kompetence og samarbejdsevner. Sidstnævnte kursusrække blev afholdt som et 24-timers togt på et gammelt træsejlskib. Dette var en stor succes og gav alle deltagerne en anderledes og givtig oplevelse. Arbejdsskader I Tabel 2. nedenfor ses antallet af arbejdsskader, og hvor meget fravær skaderne har forårsaget. I 2007 har der desværre været tre hændelige uheld på Nordforbrænding. Alle arbejdsskader diskuteres i sikkerhedsudvalget, og så vidt det er muligt, søges de undgået i fremtiden. Sikkerhed I 2007 er arbejdet med kortlægning af alle stoffer og materialer fortsat, og der findes i dag såkaldte arbejdspladsanvisninger, som er tilgængelige for alle. I 2007 er der afholdt en lang række kurser for Nordforbrændings personale. Tabel 2. Arbejdsskader Skader med læge/tandlægebehandling: uden fravær dages fravær dages fravær mere end 14 dages fravær I alt Side 8 af 18

9 Data om miljøforhold for affaldsforbrændingsanlæg og gasfyrede kedler I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Røggasser Støj Brændbart affald Energi Vand Hjælpestoffer Produktion af energi Restprodukter Slagger Spildevand Fakta Nordforbrænding har 4 selvstændige ovnlinier. Ovnlinie 1-3 er identiske med en samlet kapacitet på 9 tons affald/time og tørt røggasrensning med posefilter og rensning for dioxin. Herfra produceres fjernvarme. Ovnlinie 4 producerer både fjernvarme og elektricitet og kan brænde 10 tons/time. Røggasrensningen er et to trins vådt anlæg med et efterstillet dioxinfilter. Der renses desuden for NO x på alle 4 ovnlinier. Den producerede fjernvarme afsættes til Hørsholm Fjernvarme og Kokkedal Fjernvarme, samt Vattenfall s transmissionsledning til Helsingør og Hornbæk. Elektriciteten afsættes til DONG. Læsetips For bedre at kunne sammenligne årene er de forskellige data også opgjort pr. ton brændt affald - der hvor det er relevant. Det er for hver tabel muligt at se, hvor vidt tallene er målte, beregnede eller anslåede. Side 9 af 18

10 Forbrændingsegnet affald Tabel 3 Erhvervsmæssig kilde Enhed Husholdninger ton Institutioner, handel og kontor ton Byggeri og anlægsvirksomhed ton Renseanlæg ton Container- og omlastestationer ton Fremstillingsvirksomheder ton Oparbejdningsanlæg ton Komposterings- og biogasanlæg ton Deponeringsanlæg ton I alt fra opland (tons) ton Til andre anlæg eller mellemdepot ton Leveret fra andre anlæg * ton Hentet fra mellemlager** ton Brændt på ovnlinie 1-3 ton Brændt på ovnlinie 4 ton I alt brændt (tons) ton * Hovedstadsregionens affaldsselskaber modtager og leverer affald affaldsselskaberne imellem i forbindelse med f.eks. reparation af ovne og strejker. ** Der er i perioder også brug for midlertidig mellemlagring af forbrændingsegnet affald, hvorefter det hentes og brændes på et mere passende tidspunkt. Alle værdier er målte. Tilført energi, vand og hjælpestoffer Tabel 4 Ovnlinie 1-3 Enhed El-forbrug* MWh El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,24 0,26 0,17 0,14 0,13 Vandforbrug** m Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,36 0,48 0,33 0,30 0,24 Hjælpestoffer Hydratkalk til røggasrensning ton Sorbacal SP (erstatter hydratkalk) ton Stålkugler til kedelrensning ton * Inklusiv elforbruget til fjernvarmecentral, silobygning m. kran, neddeler og transportbånd. ** Inklusiv vandforbruget til fjernvarmecentralen. Alle forbrug er målte. Side 10 af 18

11 Tabel 5 Ovnlinie 4 Enhed El-forbrug* MWh El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,084 0,087 0,091 0,098 0,104 Vandforbrug** m Vandforbrug pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,26 0,28 0,32 0,37 0,35 Kedelvand m Gasforbrug Naturgas forbrugt ved bl.a. ved opstaret/nedlukning af ovn m Naturgasforbrug pr. ton affald m 3 /ton 4,88 0,82 2,61 3,76 1,76 Hjælpestoffer NH3 (til kedelvandsbehandling) liter Til røggasrensningen: Kalksten til absorber ton Wulfrasorp ton Aktivt kul (erstatter wulfrasorp) ton Ammoniakvand (24 %) ton Til spildevandsbehandling: ton Natriumlud ton TMT 15 (fældningsmiddel) ton Metalsorb (erstatter TMT) ton Jernklorid ton Polymer kg Kalksten ton * Inklusiv elforbruget til rensning af spildevand og ny neddeler. ** Bruges til køling af slagger og scrubbersystemet (vask af røggas). Alle forbrug er målte. Tabel 6 Fælles for ovnlinie 1-4 Enhed Hjælpestoffer Hydraulikolie, smøreolie mv. liter Smørefedt kg Truckgas til intern transport kg Alle forbrug er målte. Tabel 7 Fjernvarmecentral og vandbehandling Enhed Naturgas m Naturgas pr. produceret varme m 3 /MWh Kedelstensvæske liter Salttabletter ton Alle forbrug er målte. Side 11 af 18

12 Produktion Tabel 8 Produktion Enhed Varmeproduktion, affaldsforbrænding MWh Varmeproduktion pr. brændt ton affald MWh/ton 2,13 2,16 2,23 2,25 2,14 Varmeproduktion pr. driftstime MWh/time 11,6 12,4 11,4 12,2 10,3 Elproduktion, affaldsforbrænding MWh Elproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 0,52 0,55 0,54 0,42 0,51 Elproduktion pr. drifttime MWh/time 5,9 6,3 6,0 4,5 5,7 Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5 Varmeproduktion, fjernvarmecentral MWh Varmesalg MWh Graddage* % af normalår (=3.112 graddage) % * Graddage opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut og fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning på baggrund af klimaet. Værdier under 100 % betyder, at året har været varmere end et normalt år. Alle værdier er målte. Figur 2 Varmeproduktion MWh Elproduktion/salg Varmesalg Side 12 af 18

13 Restprodukter Tabel 9 Restprodukter Enhed * 2007 Ovnlinie 4, gips/slam** ton Ovnlinie 1-4, total restprodukt*** ton Samlet mængde restprodukt pr. ton brændt affald ton/ton 0,032 0,032 0,031 0,026 0,026 * Fra 2006 bortskaffes gips og slam sammen, mens flyveasken (=restprodukt) opsamles i en restproduktsilo og bortskaffes for sig. Tidligere blev gipsen håndteret for sig, mens slam og flyveaske blev håndteret sammen. ** Gipsen blev deponeret på Skibstrup Affaldscenter frem til efteråret Herefter deponeres den i Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold.. *** Restproduktet fra alle fire ovnlinier blev deponeret i Tyskland hos NDH E, Nordhäuser Strasse, Bleicherode, frem til der opstod problemer med Miljøstyrelsen, herefter bliver restproduktet deponeret i Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold. Dansk Restprodukt Håndtering (DRH) står for afsætningen, herunder eksporten. Alle mængder er målte. Slagger Tabel 10 Slagger Enhed * Samlet mængde slagge ton pr. ton brændt affald ton/ton 0,166 0,162 0,159 0,178 0,180 * Slaggen håndteres af AFATEK og er i år 2007 tilført Kalvebod Slaggesorteringsplads. Alle mængder er målte. Tabel 11 Parameter Enhed * Grænseværdi Kategori 1 Kategori 2-3 Arsen mg/kg TS >20 Cadmium mg/kg TS 2,7 2,4 2,5 2,9 3,9 0-0,5 >0,5 Krom mg/kg TS >500 Kobber mg/kg TS >500 Nikkel mg/kg TS >30 Bly mg/kg TS >40 Zink mg/kg TS >500 TOC g/kg TS <30 <30 ph 10, ,5 10,9 10,7 - - Ledningsevne ms/m Klorid mg/liter Sulfat mg/liter Calcium mg/liter Natrium mg/liter Arsen mg/liter 0,0016 0,0013 0,0024 0,0053 0, ,008 0,008-0,05 Cadmium mg/liter 0,0003 0, ,0003 0,0003 0, ,002 0,002-0,04 Krom (total) mg/liter 0,017 0,007 0,0242 0,0605 0, ,01 0,01-0,5 Kobber mg/liter 0,45 0,21 0,46 0,30 0,53 0-0,045 0,045-2,0 Nikkel mg/liter 0,003 0,0024 0,004 0,0023 0, ,1 0,01-0,07 Bly mg/liter 0, ,0017 0,0018 0,0036 0, ,01 0,01-0,1 Zink mg/liter 0,0032 0,007 0,0096 0,0284 0, ,01 0,01-1,5 * Slaggen er analyseret ved udtagelse af stikprøver i 3 forskellige bunker. Resultatet er herefter beregnet som en gennemsnitsværdi. Side 13 af 18

14 Spildevand Tabel 12 Udledning til offentligt kloaksystem Enhed Spildevand, ovnlinie 1-3* m pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,058 0,073 0,051 0,048 0,041 Spildevand, ovnlinie 4** m pr. ton brændt affald m 3 /ton 0,109 0,061 0,051 0,073 0,062 * Spildevandet stammer fra blødgøringsanlægget. Mængden er skønnet. ** Spildevandet stammer fra røggasrensningen og overløb fra kedlen. Mængden er målt. Tabel 13 Spildevandsanalyse* Enhed *** Grænseværdi**** Sølv µg/l 2,0 4,8 5,4 6,0 6,0 250 Cadmium µg/l 1,9 2,2 2,8 1,9 0,8 3 Krom µg/l 1,7 8,3 18, Kobber µg/l 9,7 15 7,8 10, Kviksølv µg/l 1,8 1,4 0,9 1,0 0,5 3 Nikkel µg/l ,3 6, Bly µg/l ,1 16,7 8,7 100 Zink µg/l Spildevandsanalyse** Enhed *** Sølv kg/år 0,019 0,027 0,022 0,037 0,035 Cadmium kg/år 0,018 0,012 0,011 0,012 0,005 Krom kg/år 0,016 0,046 0,074 0,012 0,012 Kobber kg/år 0,090 0,084 0,032 0,068 0,058 Kviksølv kg/år 0,017 0,008 0,004 0,006 0,003 Nikkel kg/år 0,260 0,056 0,034 0,041 0,029 Bly kg/år 0,102 0,084 0,054 0,103 0,050 Zink kg/år 0,668 0,401 0,532 2,385 0,823 * Analysen udføres på spildevandet fra ovnlinie 4. ** Beregnet på baggrund af analyseresultatet ovenfor. *** Resultatet er et gennemsnit af 2 målinger. **** Grænseværdierne findes i udledningstilladelsen fra Hørsholm Kommune af 11. april Side 14 af 18

15 Udledninger til luften Tabel 14 Udledt gennem skorstenen Enhed * Grænseværdi Røggas (ovnlinie 1-4) Nm 3 x pr. ton brændt affald Nm 3 x10 3 /ton 6,8 6,5 6,0 5,8 7,0 - Saltsyre (HCl)** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,053 0,034 0,037 0,034 0,034 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Støv** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,036 0,013 0,008 0,006 0,005 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Svovldioxid (SO2)** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,135 0,024 0,063 0,051 0,053 - pr. Nm 3 røggas mg/nm Nitrogenoxider (NOx)*** kg pr. ton brændt affald kg/ton - - 2,2 1,2 2,0 pr. Nm 3 røggas mg/nm Nitrogenoxider (NOx)**** kg pr. ton brændt affald kg/ton - - 2,6 1,0 1,1 pr. Nm 3 røggas mg/nm Kulilte (CO)** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,126 0,105 0,049 0,030 0,038 - pr. Nm 3 røggas mg/nm TOC** kg pr. ton brændt affald kg/ton 0,009 0,015 0,001 0,001 0,002 - pr. Nm 3 røggas mg/nm ,13 0,18 0,26 10 Fluorbrinte (HF) kg ,00 15,52 0,00 - pr. ton brændt affald kg/ton 0,002 0,001 0,000 0,0001 0, pr. Nm 3 røggas mg/nm 3 0,26 0,21 0,00 <0,2 <0,2 1 Antimon+arsen+bly+krom+ kobolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium kg ,12 5,76 15,28 - pr. ton brændt affald kg/ton - - 0,0001 0, , pr. Nm 3 røggas mg/nm ,0141 0,0098 0,0208 0,5 Cadmium+thallium kg - - 0,00 1,11 0,29 - pr. ton brændt affald kg/ton - - 0,0000 0, , pr. Nm 3 røggas mg/nm <0,0004 0,0014 0,0024 0,05 Kviksølv kg - 3,3 0,88 4,77 3,01 - pr. ton brændt affald kg/ton - 0, , , , pr. Nm 3 røggas mg/nm 3-0,005 0,002 0,011 0,003 0,05 * Analyseprogrammet er ændret, så det følger bestemmelserne i miljøgodkendelsen af 2. marts ** Fra og med 2005 er resultaterne beregnet ud fra kontinuerte målinger og ikke punktmålinger som tidligere. Det bemærkes, at måleværdier er baseret på halvtimes middelværdier. *** Kontinuert måling på røggassen fra ovn 1-3. **** Kontinuert måling på røggassen fra ovn 4. Side 15 af 18

16 Tabel 15 Udledt gennem skorstenen Enhed Grænseværdi Dioxin (ovnlinie 1-3)* g - - 0,010 0,002 0,013 - pr. Nm 3 røggas ng/nm ,0046 0,0124 0,0312 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton Dioxin (ovnlinie 4)* g 0,0534 0,1220 0,0402 0,0093 0, pr. Nm 3 røggas ng/nm 3 0,098 0,220 0,090 0,018 0,022 0,1 pr. ton brændt affald ng/ton PAH (Polyaromatiske hydrocarboner)** g ,89 0,01 1,42 - pr. Nm 3 røggas ng/nm ,021 2, pr. ton brændt affald ng/ton ng = 1 nanogram = 0, g * Resultatet er et gennemsnit af årets målinger. ** I forbindelse med tilladelsen til medforbrænding af kreosotbehandlet træ i 2003, blev der fastsat et vilkår om måling af PAH (tjærestoffer) for ovnlinie 4. Tabel 16 Præstationsmålinger Ovn 1 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 0, ,0018 <0,002 <0,002 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,029 0,0018 0,0011 0,009 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,015 0,0058 0,0042 0,015 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,032 0,0036 0,0063 0,0026 0,1 Præstationsmålinger Ovn 2 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 0,23 <0,2 <0,3 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,0005 0,002 <0,002 <0,003 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,017 <0,0008 <0,006 0,0013 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,014 0,0093 0,028 0,0041 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,0085 0,0071 0,087 0,078 0,1 Præstationsmålinger Ovn 3 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,02 <0,2 <0,1 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,003 0,0019 <0,003 <0,003 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0,0076 0,028 0,001 <0,0008 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,017 0,0031 0,082 0,0093 0,5 Dioxin ng/nm 3 0,019 0,0043 0,011 0,0023 0,1 Side 16 af 18

17 Tabel 16 - fortsat Præstationsmålinger Ovn 4 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) Grænseværdi Fluorbrinte (HF) mg/nm 3 <0,2 <0,1 <0,1 <0,2 1 Cadmium+thallium mg/nm 3 <0,0003 0,0015 <0,002 <0,002 0,05 Kviksølv mg/nm 3 0, ,0055 0,0036 0,0034 0,05 Antimon+arsen+bly+krom+k obolt+kobber+mangan+ nikkel+vanadium mg/nm 3 0,0041 0,0100 0,0064 0,0170 0,5 PAH (Polyaromatiske hydrocarboner) ng/nm 3-0,021 2, Dioxin ng/nm 3 0,025 0,011 0,013 0,031 0,1 Unormal drift Tabel 17 Kontinuerte målinger - Døgnmiddelværdi Enhed Ovn 1 døgn* 3 5 Ovn 2 døgn* 3 8 Ovn 3 døgn* Ovn 4 døgn* * Antallet af døgn, hvor middelværdien over døgnet overskrider grænseværdien jf. Miljøgodkendelsen. Forklaring på overskridelserne kan ses under afsnittet Ledelsens redegørelse Kontinuerte målinger - Halvtimesmiddelværdi Enhed Ovn 1 timer* 9,5 7 Ovn 2 timer* 22,5 22,5 Ovn 3 timer* 12,5 23 Ovn 4 timer* 0 3,5 * Antallet af timer, hvor middelværdien over en periode på en halv time overskrider grænseværdien (kolonne A) jf. Miljøgodkendelsen. Det er tilladt at have op til 60 timers overskridelser pr. ovn pr. år. Udledninger fra naturgasfyrede spidsbelastningskedler Tabel 18 Fjernvarmecentralen beliggende på Nordforbrænding, Kærvej Parameter Enhed Grænseværdi CO (målt) mg/m 3 <2 <2 75 CO (beregnet) kg/år <8,8 <3,9 - NO x (regent som NO 2 ) mg/m NO x (beregnet) kg/år Side 17 af 18

18 Tabel 19 Opnæsgård Varmecentral Grænseværdi Parameter Enhed O 2 -indhold, tør % tør 3,6 3, NO x mg/m NO x -emission g/sek 0,32 0,08 <2 Tabel 20 Nivå Fjernvarmecentral, kedel 1 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) <3 7 - NO x (beregnet) mg/m 3 0,2 0,144 0,125 (B-værdi) Tabel 21 Nivå Fjernvarmecentral, kedel 2 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) 3,1 <3 - NO x (beregnet) mg/m 3 0,2 0,144 0,125 (B-værdi) Tabel 22 Dr. Neergaardsvej, Kedel 1 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) 2,1 <2 - NO x (regent som NO 2 ) mg/m NO x (beregnet) mg/m 3 0,03 0,02 0,125 (B-værdi) Tabel 23 Dr. Neergaardsvej, Kedel 2 Parameter Enhed Grænseværdi CO mg/m 3 (n,t) <2 <2 - NO x (regent som NO 2 ) mg/m NO x (beregnet) mg/m 3 0,03 0,02 0,125 (B-værdi) Side 18 af 18