4. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom

Transkript

1 REFERAT Emne 4. møde i Referencegruppen for kronisk sygdom Mødedato Torsdag den 24. marts 2011 kl Sted Deltagere Afbud Jean Hald Jensen, (formand) Anne Frølich, Region Hovedstaden Anne Skjoldan, Gladsaxe Kommune Bjørn Bjerrehøj, Region Syddanmark (deltog i stedet for Mette Udengaard Nors) Helene Robdrup, Ergoterapeutforeningen Jette Bay, Danske Patienter Lars Rytter, Dansk Selskab for Almen Medicin Marlene Bagger, Danske Patienter Ole Bertram Andersen, Region Nordjylland Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis Susanne Rystok, Ringkøbing-Skjern Kommune Steen Dalsgård Jespersen, Janne Friis Andersen, Jette Blands, Lars Buch Hansen, Svend Juul Jørgensen, Arne Kverneland, Dansk Selskab for Intern Medicin Pia Glyngdal, Dansk Psykiatrisk Selskab Birthe Hellquist Dahl, Dansk Sygepleje Selskab Dorte Høst, Danske Fysioterapeuter Tine Juel Christensen, Dansk Socialrådgiverforening Birgitte Kvist, Frederikshavn Kommune Pouline Gringer, Stevns Kommune Anette Kring, Vejle Kommune Lisbeth Kallestrup, Region Midtjylland Britta Ortiz, Region Sjælland j.nr /7/LBH Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post efp@sst.dk 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger

2 2. Status for s arbejde med den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom Behandling i referencegruppen Til orientering. Side 2 Sagsfremstilling I forhold til den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom har en række opgaver i budgetperioden , som er samlet i projektprogrammet Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. udsendte den 7. februar 2011 et notat med status på projektet per 31. december 2010 (bilag 1). Arbejdet med handlingsplanen for den ældre medicinske patient har været prioriteret den senere tid, hvilket også vil komme borgere med kronisk sygdom til gavn. Ligeledes har manglet adgang til lægemiddelstatistikregistret, men en forventet lovændring i foråret vil løse dette. Begge forhold har medført en forsinkelse af nogle projekter, der dog holder sig inden for den samlede tidsplan jf. statusnotatet. - Leverance 1: En videreudviklet generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom. er i gang med at udbygge skitsen til næste version, der tidligere har været drøftet i referencegruppen. Arbejdet vedrørende komorbiditet igangsættes snarest. - Leverance 2: Landsdækkende videndeling om indsatser for patienter med kronisk sygdom. udsendte et statusnotat og nyhedsbrev i februar. Planlægger derudover kronisk sygdom som et tema på konferencen den 11. oktober 2011 om sundhedsaftaler med fokus på implementering og opfølgning. - Leverance 3: Monitorering af kronisk sygdom afventer ændring af apotekerloven i løbet af foråret, hvorefter udviklingen af monitoreringsmodellen kan fortsætte. - Leverance 4: En vejledning for udbredelse af egenbehandling som behandlingsprincip (bilag 2). Vejledningen tager afsæt i AK-behandling som eksempel og belyser en mere generel anvendelse af egenbehandling som behandlingsprincip. Arbejdet involverer en ekstern arbejdsgruppe og vil blive yderligere belyst gennem en workshop med tværfaglig og tværsektoriel repræsentation samt patientdeltagelse den 2. maj Derefter vil udkastet til vejledningen blive behandlet i referencegruppen.

3 - Leverance 5: En vejledning, der understøtter kvalitetssikring af patientuddannelse. har afholdt møder med henblik på bred erfaringsopsamling og vil på den baggrund skitsere en plan for det videre arbejde til drøftelse på mødet. - Leverance 6: Afsluttende evaluering af gennemførte tiltag under puljerne vedrørende kronisk sygdom. Det påtænkes at anlægge et udpræget læringsfokus i evalueringen fokuseret på udvalgte temaer gennem en nærmere erfaringsopsamling fra relevante puljeprojekter. Evalueringen ventes udarbejdet 2. kvartal 2013 efter afgivelsen af slutrapporterne fra puljeprojekterne. Side 3 Midtvejsrapporteringer fra puljeprojekterne indkommer til den 1. maj På den baggrund skriver en overordnet procesorienteret sammenfatning, der behandles i styregruppen. Bilag: 1. Notat om status pr. 31. december 2010 vedrørende s projekt som led i forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2. Skitse til vejledning om egenbehandling ved AK-behandling som model for egenbehandling ved kroniske sygdomme af 14. marts 2011 Referat orienterede om status for de enkelte delleverancer i den forstærkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Revision af den generiske model for forløbsprogrammer Den tidligere drøftede skitse til den reviderede generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom er ved at blive udbygget. Arbejdet med modulet vedrørende komorbiditet påbegyndes i dette forår. Arbejdet vil involvere regioners og kommuners erfaringer med problemstillingen, og der vil blive præsenteret et foreløbigt oplæg på det kommende møde i referencegruppen. Ligeledes gælder arbejdet med modulet om stratificering, at det prioriteres højt, igangsættes snarligt og vil inddrage regionale og kommunale erfaringer. Stratificeringsprincipperne i den generiske model og det uddybende modul bør understøtte en ensartet stratificering indenfor de samme forløbsprogrammer på tværs af landet men samtidig være tilstrækkeligt fleksible til at kunne omfatte forløbsprogrammer for forskellige sygdomsområder. Den generelle vurdering i referencegruppen var, at der er behov for national koordinering i forbindelse med udarbejdelsen af nye forløbsprogrammer.

4 Landsdækkende videndeling orienterede om planlægningen af en konference om sundhedsaftalerne den 11. oktober 2011, hvor kronisk sygdom indgår som ét af flere temaer. Eventuelle forslag fra referencegruppen til oplæg på konferencen, der på én gang adresserer sundhedsaftalerne og kronisk sygdom, modtages gerne. Side 4 Monitorering af kronisk sygdom afventer fortsat en ændring af apotekerloven, som forventes vedtaget af Folketinget i indeværende forår, der vil give adgang til lægemiddelstatistikdata. Udbredelse af egenbehandling som behandlingsprincip orienterede om udkastet til vejledning om egenbehandling. Det blev bemærket, at almen praksis har kontakt med mange patienter i selvstyret antikoagulationsbehandling, og med tiden vil stadig flere patienter være aktive med forskellige former for egenbehandling. Dette forhold vil blive berørt i vejledningen. Kvalitetssikring af patientuddannelse orienterede om formålet med vejledningen, dens indhold og arbejdsprocessen. I vejledningen vil beskrives definition, afgrænsning og generelle elementer i patientuddannelse samt metoder til kvalitetssikring af patientuddannelse. Til grund for udarbejdelsen af vejledningen lægges primært erfaringer fra regioner og kommuner, MTV en om patientuddannelse, workshoppen vedrørende egenbehandling (se tidligere) samt Komiteen for Sundhedsoplysnings igangværende evaluering af Lær at leve med kronisk sygdom (resultaterne af sidstnævnte vil blive drøftet på et senere møde i referencegruppen). Der etableres en arbejdsgruppe, der kan bistå. Slutevaluering og midtvejsevaluering orienterede om de foreløbige overvejelser vedrørende den afsluttende evaluering af gennemførte tiltag under puljerne. påtænker at supplere projekternes respektive slutrapporteringer med en fokuseret erfaringsopsamling i forhold til udvalgte temaer på tværs af flere projekter. Referencegruppen bakkede op om dette perspektiv, der kan medvirke til at fastholde læringen af igangsatte projekter. Denne del af slutevalueringen kan med fordel indledes før puljeprojekterne bliver afsluttet for at få den letteste adgang til førstehåndserfaringerne. orienterede kort om midtvejsrapporteringen af puljeprojekterne og efterspurgte referencegruppens overvejelser om, i hvor høj grad som supplement til en overordnet fremdriftsrapportering skal søge at udarbejde en kvalitativ opsamling af foreløbige erfaringer. Der var i referencegruppen enighed om, at der ikke vil være grundlag for et sy-

5 stematisk kvalitativt uddrag af erfaringer. Dog kan i forbindelse med gennemgangen af projekternes midtvejsrapporteringer vurdere, om der kan uddrages generelle mønstre Kort orientering om arbejdet med udarbejdelse af et fagligt oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient Side 5 Behandling i referencegruppen Til orientering. Sagsfremstilling På det seneste møde i referencegruppen orienterede kort om arbejdet med det faglige oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. På mødet den 20. januar 2011 i Styregruppen for Den ældre medicinske patient blev et arbejdspapir med udfordringer og mulige løsninger drøftet. har på baggrund af de indkomne kommentarer efterfølgende udarbejdet første udkast til et fagligt oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Dette udkast skal drøftes på mødet i styregruppen for den ældre medicinske patient den 28. marts forventer derefter at sende et udkast i høring i starten af april. Et nyt revideret udkast forventes at blive drøftet efter høringskommentarerne på mødet i styregruppen ultimo maj Nogle af problemstillingerne identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af det faglige oplæg vedrørende den ældre medicinske patient kan relateres generelt til kronisk sygdom. Det ventes, at nogle af disse problemstillinger tages op til drøftelse på det kommende møde i referencegruppen. Referat orienterede kort om processen for udarbejdelsen af det faglige oplæg til en national handleplan for den ældre medicinske patient. Referencegruppen får senere lejlighed til at drøfte dele af det faglige oplæg vedrørende den ældre medicinske patient, der er særligt relevant for arbejdet med kronisk sygdom

6 4. Kriterier for udarbejdelse af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Behandling i referencegruppen Til drøftelse. Sagsfremstilling Det er tidligere aftalt i Styregruppen for kronisk sygdom og referencegruppen, at udarbejder kriterier til anvendelse ved beslutning om udarbejdelse af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Det første oplæg blev drøftet på referencegruppens seneste møde jf. referatet af mødet den 15. december Side 6 På den baggrund har udarbejdet et notat (bilag 3) til en nærmere drøftelse på mødet særligt i forhold til en justering af definitionen af forløbsprogram (se bilag 4 for den hidtidige definition), de foreslåede kriterier og om anvendelsen af disse til udvælgelse af relevante sygdomsområder. s kommentar Det anbefales, at referencegruppen drøfter notatet. vil efterfølgende justere det med henblik på behandling i Styregruppen for kronisk sygdom. Bilag: 3. Notat vedrørende kriterier for udarbejdelse af forløbsprogrammer for kronisk sygdomme af 17. marts Forløbsprogrammer for kronisk sygdom Generisk model og Forløbsprogram for diabetes (, 2008) Referat Notatet vedrørende kriterier for udarbejdelse af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme blev drøftet. Der var generelt opbakning til notatet i dets nuværende form. Der var tilslutning til en præcisering af, at et af udgangspunkterne for nye forløbsprogrammer bør være, at der for sygdomsgruppen/tilstanden skal være behov for en vedvarende og/eller tilbagevendende indsats fra sundhedsvæsenet. Dette vil afspejle definitionen på kronisk sygdom og samtidig anskueliggøre, at forløbsprogrammer ikke vil være relevante for alle sygdomme, der kan have en kronisk karakter. Endvidere vil de grundlæggende forskelle på forløbsprogrammer, kliniske retningslinjer og pakkeforløb blive kort beskrevet i notatet. De forskellige typer kan være relevante i forskellige sammenhænge afhængigt af blandt andet udfordringernes karakter, grundlaget for standardisering af faglig praksis (forudsætter en vis konsensus og ensartet praksis) samt forholdet mellem implementeringsindsatsen og udbyttet.

7 Betydningen af kriteriet omhandlende antallet af patienter blev drøftet. Kriteriet indgår som ét aspekt i et samlet beslutningsgrundlag og udelukker dermed ikke i sig selv forløbsprogrammer for patienter med sjældne sygdomme. Disse personer har lige så berettigede krav på gode forløb som andre, men kriteriet er udtryk for, at forløbsprogrammer overvejende er en hensigtsmæssig ramme for typer af forløb med meget stort volumen. Side 7 tilretter notatet med henblik på videre behandling i styregruppen særligt i forhold til, hvordan beslutninger om udarbejdelse af nye forløbsprogrammer kan koordineres. Dernæst vil notatets indhold indgå i den kommende version af den generiske model for forløbsprogrammer Gensidig orientering orienterede om, at der i forbindelse med Kræftplan III udarbejdes et forløbsprogram for kræft i orienterede endvidere om en forestående organisationsændring i, der blandt andet omfatter en opdeling af Sundhedsplanlægning i to planlægningsenheder, der henholdsvis fokuserer på borgernære sundhedstilbud og sygehusbehandling. Organisationsændringen forventes ikke at få betydning for s projekt om kronisk sygdom. Lars Rytter orienterede om, at DAK-E s udviklingsfunktion i København er nedlagt. Peter Vedsted orienterede om, at der er et igangværende projekt i Region Midtjylland om stratificering af patienter med diabetes. Stratificeringen er baseret på de traditionelt sundhedsfaglige forhold og tager derudover hensyn til blandt andet patienternes socialøkonomiske forhold Årets møder Næste møde i Referencegruppen for kronisk sygdom afholdes i tirsdag den 21. juni 2011 kl Øvrige møder i 2011: 5. september 2011 kl / november 2011 kl /13.30

8 Referat Stratificeringsprojektet i Region Midtjylland, jf. punkt 5, vil blive præsenteret af Peter Vedsted på det kommende møde i referencegruppen. Referencegruppen blev opfordret til at indsende eventuelle yderligere forslag til temaer på efterfølgende møder. Side Eventuelt Der var ingen bemærkninger.