CFU Aabenraa 4. oktober 2010 Læring og it i dansk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CFU Aabenraa 4. oktober 2010 Læring og it i dansk"

Transkript

1 CFU Aabenraa 4. oktober 2010 Læring og it i dansk Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

2 Temadag 2: Læring og it i dansk Danskfaget står over for spændende udfordringer og muligheder i disse år. Internettet giver på den ene side mulighed for mange typer kommunikation og informationssøgning, og på den anden side udfordrer det danskfagets indhold - for hvilke kompetencer er nødvendige i informations- og kommunikationssamfundet? Kurset vil komme ind på emner som: Hvordan kan undervisning i danskfaget bidrage til at eleverne udvikler de kompetencer der er nødvendige i informations- og kommunikationssamfundet? Hvordan kan it understøtte udvikling af faglighed og skabe motiverede og engagerede elever Der vil være mange eksempler på it-baserede undervisningsforløb - lige til at bruge og til selv at udvikle sin undervisning med.

3 Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters telefonnumre. 96 og så fire tal derefter. Telefonen var til at lave aftaler på ikke til lange samtaler. For det meste lavede vi nu også aftalerne når vi var i skolen eller i sportsklubben. Vi mødtes efter skoletid og hang ud. Legede med cykelryttere, soldater, Lego og spillede fodbold. Og så fjernsyn når der var noget på en af de tre tyske kanaler. kendte jeg ikke til og da en skolekammerat fortalte mig at der var noget der hed computere, og at de kunne få et billede af et tog til at bevæge sig over en fjernsynsskærm, var jeg vist noget tvivlende.

4 Maria tjekker sin Arto-profil inden hun går i skole. På vejen skriver hun et par sms-er til Sasha som hun mødte i sin sommerferie. I frikvarterene tjekker hun igen sin profil, læser et par s hun har fået, i et fancommunity skriver hun et indlæg i en diskussion om Highschool Musical, og hun lægger et billede af sig selv og Sasha op i sit billedgalleri. Efter skole downloader hun et af de musiknumre som Ali spillede for hende i spisefrikvarteret og hun tjekker hvad der kommer i tv i eftermiddag. Hun aftaler med Heidi via sms at følges til håndbold og hun chatter lidt på MSN med Barak som hun har mødt gennem nogle venner på Facebook.

5 Og i skolen? Maria Jeg arbejder i Skriftligt for 6. Maria Jeg løser opgaver i Matematik-tak Maria Jeg deltager i en samtale om hvordan Kaskelotternes sang skal fortolkes Maria Jeg hører min lærer fortælle om Danmark under besættelsen Maria Jeg laver en fysikopstilling efter anvisningerne på det uddelte kopiark

6 To udfordringer Viden- og netværkssamfund Forbereder skolen eleverne på det? Meningsfuld undervisning Kunne vi mon bruge computere og andre teknologier til at understøtte progressiv undervisning?

7 Faglige udfordringer i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Mobile teknologier, communities osv. Informationssøgning og kritisk læsning Samarbejde med anvendelse af mange teknologier Deltagelse i det demokratiske samfund og globalt Forbruger i et kommunikationssamfund stadig mere tilrettelagt kommunikationen Osv., osv., osv.

8 Hvordan læser vi en hjemmeside?

9 Læsning Tidligere: Lineær læsning fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

10 Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider og bemærk hvad I bemærker.

11

12 Hvad så I?

13

14 Hvad så I?

15

16 Hvad så I?

17 Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

18

19 Orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

20 VISUEL GRAMMATIK Skærmen er det dominerende sted for skrift Skærmen er en visuel enhed vi ser skærmen som et billede Den skriftlige tekst skal nu se godt ud Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes end den skriftlige tekst på bog ;-) Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress

21 VISUEL GRAMMATIK Grammatik Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og størrelse osv.

22 Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte gøre noget med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv.

23 Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et rum bag et link dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

24 Indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

25 Surfesøgning er læsning

26 Surferens faglighed Eks. Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark Jeg vil gerne vide mere om trækfugle. Jeg kigger på og

27 Fugle-net.dk

28 Fugleognatur.dk

29 Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

30 Struktur

31 Fra abstrakt til konkret og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål Og det er skolens altomfattende opgave!

32 Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider og bygge dem.

33 Navigation Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

34 Navigation i undervisningen Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

35 Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet ( )

36 Sofie: Janne: Sofie: Søren: Janne: Sofie: Janne: Søren: Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Hvad skal vi så? Skal vi prøve nyheder? Ja, det kan vi godt. Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

37 Surfesøgning fordrer at man Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart 1. a. b. hvad man vil eller skal finde, og hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

38 Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden

39 Surfesøgning fordrer at man Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan 2. a. b. c. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

40

41 Søren: Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen). Sofie: Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer billede af en pige der er sminket til skuespil). frem med et Søren: SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer: Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie: Der, på siden! Nåe nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

42 Surfesøgning fordrer at man Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) 3. ved at prøve sig frem, og/eller ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder a. b. vurdere generelle beskrivelser af et site kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

43 At læse og at lade være! Navigation er: At vurdere hvad der er bag et link At kunne fravælge tekster så hurtigt som muligt! At danne sig et hurtigt overblik over en side At vurdere informationen Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Hvordan kommer jeg videre?

44 At læse (indtil videre ) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål så jeg skal kun læse det jeg skal bruge og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

45 Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?

46 Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

47 Forstår du hvad jeg siger? Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse alt for meget, du ikke forstår! Spørg dine kammerater og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen

48 Referencer Hvor kommer din viden fra? At kopiere/plagiere er at stjæle At referere er at give også til dig selv Kan du stole på dine kilder?

49 Og helt almindelig faglig læsning

50 Faglig læsning en ny opgave Læsning i alle fag faglig læsning Udvikling af læsestrategier Vurdering af en teksts egnethed Forberedelse til læsning Støtte under læsning Faglig læsning en ny opgave For børn!

51 Undervisning med it 4 principper for anvendelse af it i undervisningen

52 4 principper 1ste princip Autentisk kommunikation 2et princip Faglige mål ikke aktivisme 3je princip Inddrag og accepter personlige relationer 4de princip Strukturer og organiser arbejdet

53 Hvad gør et lærermiddel/et beskrevet undervisningsforløb? Formidler et indhold På et niveau Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Tilrettelægger Struktur i indhold I en progression (taxonomi) Organiserer Lægger op til/skaber relationer mellem elever og lærer Lægger op til processer i undervisningen Understøtter processer, samarbejde

54 Traditionelt lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: Hvad skal jeg gøre nu? Hvad skal jeg vide og hvad skal eleverne vide? Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre)? Indholdet er certificeret Progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver mig som lærer overblik og kontrol Jeg kan være tryg

55 Undervisningsforløb med it Hvis man skal lave et forløb med integration af it så må man overveje Hvilke kompetencer er det målet at eleverne udvikler undervejs i forløbet? Hvilke faglige færdigheder, hvilken viden, hvilke forståelser, hvilke holdninger udgøres kompetencerne af? Hvilken situation og hvilke typer aktiviteter kan bidrage til at elevene udvikler denne viden, færdighed osv.? Hvordan oplever eleverne at aktiviteterne er meningsfulde?

56 Et eksempel Autentisk kommunikation

57 Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 3. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!.

58 Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

59 Forfra 3. a arbejder med samfundskendskab For at udvikle en dybere forståelse af det samfund de lever i og derigennem blive i stand til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage til dette samfund. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver s til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

60 Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres bokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier: Laver ting og mad Sælger Holder styr på ting og mennesker Passer på og underviser

61 Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen denne gang skal de finde og kategorisere information

62 Hvorfor er det smart? Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Abstraktion - generalisering Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer

63 Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

64 Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

65 Hvorfor er det smart? Skrive til interesserede modtagere Genren gives af den autentiske situation Jeg skriver for at kommunikere ikke for at blive rettet.

66 1 ste princip Autentisk kommunikation

67 Opgave Udtænk i store træk 1-3 didaktiske designs hvori der indgår autentisk kommunikation

68 Digitale læremidler

69 Der er mange slags digitale læremidler Træningsprogrammer Interaktive undervisningsprogrammer Vidensplatforme Skalprogrammer Samarbejdsplatforme Praksisstilladserende interaktive platforme Læringsspil/rollespil

70 Træningsprogrammer

71 Træningsprogrammer Hop om bord computerspillet Dele af Mingoville Dele af Dansklandskabet Dele af ABC.dk Meget såkaldt Edutainment Og tusindvis af andre programmer!

72 Hop om bord computerspillet

73 Hop om bord Hvad er forbogstavet i dette ord? Spand, båd, hus osv. Evaluering Hvor er du dygtig, det var godt, flot!, det var rigtigt nej, det var ikke rigtigt, prøv igen, forkert! Spil spillet : Prøv alle fire, og svaret er: Hvor er du dygtig!

74 Behavioristisk læringsteori Operant betingning Rigtig handling belønnes, forkert handling straffes En læringsproces der uomtvisteligt virker Tilrettelæggelse Det faglige stof skal kunne ordnes i sekvenser af stof som kan formidles Afbrudt af kontrolspørgsmål som kan belønnes Målet er at eleverne kan undervise sig selv Problemer Den lærende responderer som en marionet Den lærende lærer ikke at agere og reflektere, men at reagere og gætte

75 Hvad læres i Hop om bord? Lærer eleven hvordan man finder indlyden i et ord? Lærer eleven at stave? Lærer eleven at de elever som kan alting i forvejen, er gode, og dem som ikke kan er forkerte Lærer eleven at skrivning handler om at kommunikere? Lærer eleven at det er vigtigt at engagere sig?

76 Hvad er læsning? Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt

77 Problemer med Hop om bord Eleven der ikke kan, lærer noget om egen uduelighed Eleven der kan, begynder at kede sig Eleven lærer at der findes rigtigt og forkert Eleven lærer at sprog skal være korrekt ikke at det handler om at kommunikere

78 Edutainment som ikke er behavioristisk

79 Stjerneløb med computer i 0.kl. På et udleveret papir til hver gruppe står en besked. Eleverne skriver sedlen af og får den læst op med adgang for alle fx. Løb ud til flagstangen og find papkassen.

80 Stjerneløb fortsat Ved flagstangen finder de et stykke agurk. Sammen med agurken ligger endnu en seddel osv. til eleverne har samlet til en lækker frokost. De to i gruppen hjælpes ad med at sige og skrive bogstaverne, så de både bliver set, hørt, talt og skrevet. Og de får erfaring med samarbejde

81 De udvalgte i Hasle Bakker Skoven er ved at dø, og kun den nye generation - børnene - de udvalgte kan komme ind og undersøge, hvad grunden er. Eleverne bliver aktive medspillere i det interaktive mobildrama. 3 faser Forberedelse forskellige begreber til at beskrive karakteristika for biotoper, dvs. karakteristika for søvand, søbund, skov, åbne områder, vandløb osv. Hasle Bakker undersøgelse af forskellige typer af biotoper. Eleverne tager billeder af det, de finder, og beskrive karakteristika i små reportager, optaget med videokameraet på mobilen Efterbearbejdning Under denne skal grupperne fremlægge deres resultater, og lærerne kan diskutere elevernes brug af begreberne i videoreportagerne.

82 Interaktive undervisningsprogrammer

83 Udforskende programmer NetLogo Med NetLogo kan alverdens processer simuleres Eleverne kan ændre på faktorer og se konsekvenserne Fx Klimaforandringer ccl.northwestern.edu/ netlogo

84 Udforskende programmer Geogebra Geogebra er et dynamisk matematik-software som forener aritmetik, geometri, algebra og Infinitesimalregning. Med GeoGebra kan matematiske udtryk og formler afbildes og afprøves

85 Konstruktivistisk læringsteori Eleverne skal selv konstruere deres forståelse af et fænomen. De skal udfordres og gives input som de selv kan agere med Indholdet er forståelse af viden og færdigheder til håndtering Læremidlet udfordrer Eleverne er de aktive læreren vejleder Elev-computer-organisering

86 Vidensplatforme

87 Vidensplatforme DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Abc.dk Wikipedia.dk og andre leksika Infoguide.dk Nielsen Litteratur Information Osv.

88 Læringssyn Svagt specificeret (og derfor næsten ikke et læremiddel). Kan både bruges til Informationssamling Projektarbejde Lærerstyret hhv. elevstyret Stolebundet hhv. interaktivt Osv.

89 Skalprogrammer

90 Skalprogrammer Tekstbehandling Audacity, Photo Story, tegneprogrammer etc. CD-Ord, Adgang for alle osv. Præsentationsprogrammer Powerpoint Freemind Prezi

91 Læringsteori Svagt defineret og derfor først et læremiddel når det anvendes som sådan i klassen Redskab i mange typer processer ganske som blyanten og kladdehæftet Elevstyret men hvis læreren underviser i brugen af programmet bliver det lærerstyret.

92 Skalprogrammer og vidensplatforme i samarbejde og projektarbejde Spring...

93 Skalprogrammer og vidensplatforme i samarbejde og projektarbejde Et eksempel: Projektarbejde i 2. klasse Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever fortæller om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning.

94 Finde viden Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Overemnet præsenteres brainstorm, det ved vi, valg af underemne, probemformulering Informationssøgning i udvalgte sider på nettet og i faglitteratur

95 Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om.

96 Fremlæggelse Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst går eleverne på opdagelse i hinandens fagbøger.

97 Differentiering og fordybelse Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, Lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever Dygtige elever kan udforme undermenuer og udarbejde flere tekster Svage læsere kan få læst tekster højt på computeren

98 Et forløb om Grønland 6. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland. Praktiske og teoretiske værksteder hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen. Opgaven at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland:

99 Dybere forståelse af internettet Egen produktion af hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret menuopbygningens grenstruktur, de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv. Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret af børn

100 At komponere en hjemmeside At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres således at modtageren kan overskue indholdet, navigere på hjemmesiden og bruge den i sine egne projekter. Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

101 Modtagerbevidsthed Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: Hvad skal de bruge min tekst til? Hvad vil de gøre når de kommer til den? Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

102 Komposition En hjemmeside kan betragtes som et mindmap, kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

103 Læringsteori Indholdet er viden og de kompetencer som udvikles gennem at finde, udvælge, bearbejde og præsentere viden Elevrolle Aktivt søgende, formidlende Eleverne arbejder sammen og diskuterer Elever bliver eksperter som ved noget de andre kan lære af Læreren Vejleder Rummet organiseres som et arbejdsværelse Computeren er et redskab på mange forskellige måder

104 Andre præsentationsformer

105 Video og billede Et besøg ved et vandhul Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden Fx fordelt på forhånd så hver gruppe har en af de tre opgaver

106 Produkter - eksempler Videoen klippes med Windows Movie Maker Billederne sættes ind i Word eller powerpoint til en billedhistorie Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager kan lægges ind i powerpointen

107 Eller: En troldehistorie Eleverne laver trolde Sætter dem op i tableauer Tager billeder og skriver/indtaler tekster

108 Fremvisning Produkterne vises på computeren med headsets, så eleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre og grine Udvalgte produkter vises til forældremødet/klassefesten og mulighed for at gå rundt og se dem alle i computerrummet Produkterne kan lægges på nettet sammen med en gæstebog

109 Andre ideer til foto/video Eleverne tager et eller flere fotos/videoer med eget eller skolens kamera/mobil: > det bedste sted hjemme hos mig selv > eller mit værelse > eller det farligste sted på min skolevej > eller mit kæledyr > mit bedste legetøj > min familie

110 Teknik Vado Mobiltelefon Webcam

111 Tegneserier

112 Mind Maps til præsentation

113 et 2 princip Faglige mål - ikke aktivisme!

114 Opgave Hvad er de faglige mål i jeres didaktiske designs? Arbejd gerne videre på dem.

115 Computer Support for Collaborative Learning

116 Samarbejdsplatform: Dynamitbogen Elever arbejder sammen om at skabe dynamiske lærebøger til hinanden på internettet på tværs af skoler, klasser og årgange.

117 Dynamitbogen Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

118 I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Skrivning og gensidig responsgivning Løbende publicering og opbygning af hypertekststrukturen.

119 Webparlament

120 Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler og derigennem identitet i det virtuelle rum og adgang til social kommunikation Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat

121 Tilrettelæggelse Der er klare rammer for samarbejdet Et (evt. elev-) fastlagt emneområde Produkt- og fremlæggelsesmål Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang eleverne skriver læserbreve Klare tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer Eleverne starter med at have for-imod-holdninger

122 Masser af faglige muligheder Tværfaglighed. Faglig læsning Genreskrivning (læserbrev, argumenterende tekster) Samarbejde om skrivning af policy paper Skriftlig selvfremstilling

123 3 dje princip Inddrag og accepter personlige relationer

124 Opgave Hvordan er de sociale relationer i jeres didaktiske designs?

125 PraksisStilladserende interaktiv platform

126 At arbejde som... Journalister Rådgivende ingeniører Kriminalefterforskere Kommunikationsrådgivere Filmskabere

127 Hvorfor? Tankerammer! Fællesskaberne udvikler tankerammer: Forskellige måder at vide noget, beslutte hvad der er værd at vide noget om, og at tilføje til den fælles fond af viden og forståelse i fællesskabet Tankerammer er praksiskompetencer Faglige kompetencer læres gennem autentisk arbejde Meningsfuldt!

128 Men, men, men... Faglighed Drukner let i produktmålet Kaos Lærerens tid går med organisering At få alle med De svage og de dovne dukker sig Struktur på arbejdet Hvad skal jeg nu gøre?

129 Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform Stilladserer Organiserer samarbejde Strukturerer processen Stiller relevante redskaber til rådighed for deltagerne Gør praksisfællesskabet relevant for skolen ved at Fokusere på de aspekter af praksisfællesskabet som aktualiserer relevante kompetencer Understøtte udviklingen af faglige kompetencer Reducerer kompleksiteten i praksis

130 Ekstra Bladet Redaktionen Elever producerer avis online Avisen trykkes i 1000 eksemplarer Gratis

131 Elevernes arbejde struktureres Faser fra profil over planlægning, research, foto, fokus og skrivning til Layout og Deadline

132 Kaos håndteres o o o o Organisering af arbejdet fra start til slut Eleverne opretter artikler fordeler opgaver sætter deadlines Eleverne ved hvad de skal Læreren har overblikket Læreren kan sætte ind hvor der er behov.

133 Future City Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

134 En ingeniørarbejdsplads...

135 Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik

136 Læringssyn Det faglige indhold bliver vigtigt at lære i praksis og læres gennem praksis Autentisk kommunikation er motiverende Eleverne er engagerede og samarbejder om autentiske udfordringer Læreren er Deltager i praksis og faglig vejleder

137 Faglige begreber og metoder når der er brug for dem Udfordringen for læreren: At få faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det. At kunne gennemskue hvad der er faglighed i At kende alle de faglige aspekter

138 Faglige loops i projektarbejde Karsten Schnack 2000 Interaktive assistenter

139 Faglighed: Interaktive assistenter Tager udgangspunkt i elevernes konkrete opgave Leder elevene gennem arbejdsgangen eller erkendelsen Computeren strukturerer eleven tænker Computeren sidder ikke med alle svarene de er ikke multiple choice

140 Interaktive assistenter II Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre Computeren integrerer elevens respons i den videre proces Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs integreret

141 Forsøgsopstillinger og artikler

142 Assistentrapport

143 Assistentrapport En oversigt over svar på de vigtigste spørgsmål Kan vises til og diskuteres med læreren Kan fungere som rettesnor ifht. diskussionen som grundlag for argumenter i diskussionen i tværgrupperne, som erindring om faglige overvejelser osv.

144 Lav selv interaktive assistenter Start evt. med en interaktiv assistent om interaktive assistenter:

145 de 4 princip Strukturer og organiser samarbejdet

146 Opgave Hvordan kan arbejdet i jeres didaktiske designs organiseres og struktureres?

147 4 principper 1ste princip Autentisk kommunikation 2et princip Faglige mål ikke aktivisme 3je princip Inddrag og accepter personlige relationer 4de princip Strukturer og organiser arbejdet

148 Fuldtekstsøgning er også læsning

149 Find noget om emuen Lad os gå på og finde ud af hvad spiser emu-fuglen? hvor hurtigt kan emu-fuglen løbe?

150 Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

151 Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i Kategoriserer teksten teksten Sætter i register Særegne og Inddeler efter betydningsfulde for emne/genre/slags netop denne tekst Fx: Fx: De gule sider: vvs, brændehugger, læger, speciallæger brødkrummer, heks, madvarer, rejsemål, pandekagehus, Hans, Grethe.. eventyr, navne

152 Søgeoperatorer i Google -ord stave-ord flere ord bliver * år site:url +/AND Finder sider hvor ordet ikke optræder. Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: bliver i år, bliver et godt år, bliver 50 år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url behøves ikke i Google, for det er underforstået

153 Fragmentlæsning

154 At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

155 Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

156 Overblikslæsning

157 Overblikslæsning

158 Overblikslæsning

159 Overblikslæsning

160 Vurderingsprocessen En overblikslæsningsfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

161 Spørg eksperten Hvor gamle bliver emu-er?

162 Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

163 Ansigtsløs kommunikation

164 Ungdomsliv hvad er det? Antropologisk undersøgelse i projektet Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler

165 Sandra, 13 år Sandra har sin mobil på sig døgnet rundt. Hvor mange sms-er sender og modtager du om dagen? Siden i går: 1000 sendt og 1300 modtaget Sandra er på Facebook, GoSupermodel, MSN og ganske mange andre communities. Nogle er hun på dagligt andre har hun bare prøvet

166 Sasha, 13 år Sasha har en mobil, men tager den ikke altid med i skole Sasha går til ridning og har kaniner derhjemme Hun laver tit små videofilm sammen med sin lillebror en stor del af arbejdet er at lave rekvisitter Sasha er på Facebook. Hun bruger det mest til at spille og lave quizzer

167 Fællesskabstyper Barry Wellman Nabo-til-nabo-fællesskaber Sted-til-sted-fællesskaber Person-til-person-fællesskaber Rolle-til-rolle-fællesskaber

168 Sociale relationer i netværkssamfundet Det er rigtig godt! The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problemsolving activities (Andres, 2002, p. 39).

169 Udfordringer På trods af alle fordelene Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).

170 Et svar på et spørgsmål Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv.

171 Ulemper Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer => seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket og derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter.

172 Ansigtsløs kommunikativ kompetence Empati unaturligt : Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

173 Hvilken børnehave?

174 Vi Fortæller Menneskene Hvem er Keld Simonsen? At fortælle sig selv og at fortælle andre... En væsentlig netværkskompetence At bidrage til fortællinger af andre, der gør at de kan bevare værdigheden og (selv-)respekten og fortsat kan deltage

175 Et eksempel Jonas er ung i feltet Erik er kendt men ikke altid anerkendt Jonas og Erik skal arbejde sammen om en opgave Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at kunne tage selvstændigt stilling. Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål, herunder om hvad Erik mener om Sonja der er en anden kendt person inden for feltet.

176 Et svar Jeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse i Sonjas arbejde. Sonja foregiver at mediere og kombinere forskellige synspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end at svømme med strømmen. Og når strømmen oversvømmer et område, så svømmer hun altid ved siden af de rette mennesker. Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på. Men jeg svømmer ikke med hende. Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artikler jeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drive fra hinanden. Erik

177 Hvad står der? Erik har travlt og vil svare med det samme for at få overstået opgaven. Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer Erik er bange for at blive forrådt. Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de glider fra hinanden). Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk. Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmenmetafor som en antydning af at det er det Erik mener at han, Jonas, gør. Jonas kan læse denne og andre s fra Erik igen og igen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener.

178 Kommunikationssituation Litterær eller faktatekst Producenten har et stort publikum i tankerne og arbejder derfor grundigt med sin tekst hvorefter den gennemgår en redaktionel proces , forum, communities For det meste en få-til-få-kommunikation Mindre vigtigt at producere fuldstændigt velformede og gennemarbejdede s og forumindlæg Det leder formentlig til mere eller mindre uklare tekster som er åbne for mange fortolkninger Konsumenten kan være mindre opmærksom på meddelelsen, og overhører måske undertonerne eller glemmer at svare mere eller mindre vigtige tekster.

179 Deltageropmærksomhed Producenten skal have modtageropmærksomhed Skal være eksplicit, Opmærksom på forskellige tolkningsmuligheder Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst Skal være konstruktiv i sin tolkning Klar over tekstens kontekst og Klar til at stille venlige spørgsmål på basis af sine tolkninger

180 Kommunikative kompetencer kernedanskfagligt! Deltagerne skal kunne Udøve tekstanalyse på egne og andres tekster Udøve kontekstanalyse på egne og andre tekster Deltagerne skal kunne udøve empati (analysere situation og deltagere og deres potentielle reaktioner) Producenten: Forestille sig om konsumenten bliver såret eller vred på grund af formuleringerne, og om det kan misforstås Konsumenten: Stræbe efter konstruktive og venlige tolkninger og Konstruktivt forestille sig hvad det fraværende ansigt kunne have set ud mens det udtrykte ordene. Værdsætte konstruktivitet og samarbejde Være i stand til konflikthåndtering

181 Kommunikere på tværs af tid og sted Tre karakteristiske træk ved kommunikation via internettet: Muligheden for at kommunikere over store afstande Med fremmede, og Med meget lang latenstid Dialoger som var intenderet til et meget lille publikum på et givent sted og tidspunkt, kan nå mennesker med helt andre dagsordner jf. at vi kan læse om Kjeld Simonsen for evigt

182 Ved de det...?

183 Min profil... Facebook, Arto, MySpace, Twitter osv. At følge med i vennernes liv At holde eller genetablere forbindelse til gamle venner At fortælle verden om hvad jeg laver og hvem jeg er At organisere samværet IRL At diskutere, at løse quizzer, at spille spil osv.

184 Grundlæggende menneskelige træk? Selvcentrerethed, selvpromovering Ekshibitionisme og nyfigenhed Ikke være udenfor: Søge anerkendelse og give anerkendelse Sladder, tidsfordriv

185 En sociologisk forklaring Et senmoderne grundvilkår Selvfordoblingens fordobling (Giddens/Mortensen) At fortælle sig selv (Madsen) Netværkssamfundet: skabe og vedligeholde relationer

186 Altid til rådighed Mobiltelefonen er det ultimative redskab til at etablere person-til-person-relationer Det er stadig et åbent spørgsmål hvad det betyder for vores relationer både dem der formidles af mobilen og dem der forstyrres af mobilen. Hvor er man når man sender og modtager over 1000 sms-er? Er man udenfor og i problemer når man ikke tager mobilen med i skolen?

187 Hvem har ret? Rasmus får tit en sms fra sin veninde Andrea hvor der står: Hvad laver du? Rasmus gider ikke svare på spørgsmålet Andrea sender sms'en til alle på sin kontaktliste Hvad skal Rasmus gøre? Hvad skal Andrea gøre?

188 Netværkskompetence at kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et fællesskab at kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den kontekst, de indgår i at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen at kunne konstruere troværdige selvfortællinger at kunne udvise empati også over for dem, man ikke kan se at kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter

189 Webparlament

190 Eksempler på adgang til typiske udfordringer Pige sætter billede af sig selv og veninderne ind på sin profil Kommentar: Du ser da godt ud men hende der bagved, hun er da ikke så smart. Efterfølgende støtte fra vennerne og de andre elever. Pige sætter billede ind af sig selv med bikini drengene spotter det. Hvad sker der så?

191 Er diskussionen på afveje? Uddrag fra diskussion om Biobrændsel Nej vores problem er at der er for mange der bruger biobrændsel. Det er rigtigt at det ikke udleder nogen farlige partikler men fx når man laver biobrændsel ud af sukkerrør så brænder man skove af for at få plads til at dyrke sukkerrør. Når man brænder skove så udleder man CO2 Og hvad så. Med de der skove??? Vi kan altid plante dem igen. Men jorden får vi f***** aldrig mere tilbage!!!!! Der blev man lige dizzet hva? Ikk for at være modsat eller noget,. men!. Held og lykke med at genplante Amazonas og og resten af de manglende træer?! Og så skal du nok også lige tænke på hvor lang tid sådan et træ er om at vokse op?! man kan jo ikke fælde alle træer til sidst har vi jo ingen tilbage så blev man lige disset Nej, det blev hun så ikke lige... Skovene kan man plante igen, men planeten får vi aldrig tilbage! Men vi skal slet ikke så langt ud, for selvfølgelig planter vi da nye træer når vi fælder dem. Så når de nye træer vokser, indtager de den CO2 vi udleder under fældningen, smart ikke? osv...

192 Netværkskompetence er afgørende This individualisation of connectivity Denne individualisering af forbindelser means that acquiring resources betyder at opnåelse af resurser depends substantially on personal afhænger afgørende af personlige skill, individual motivation and kompetencer, individuel motivation maintaining the right connections. og af at man har de rette The loss of group control and forbindelser. Tabet af gruppekontrol reassurance is traded for og -sikkerhed veksles med personal autonomy and agility. personligt autonomi og rørighed. With networked individualism, Med netværksindividualisme må people must actively network to mennesker aktivt netværke for at thrive or even to survive trives eller blot for at overleve comfortably. bekvemt. More passive or unskilled people may lose out, as the group (village, neighbourhood, household) is no longer taking care of things for them. Connected Lives: The Project. Barry Wellman et al Mere passive eller svagt kompetente personer kan tabe når gruppen (byen, kvarteret, hjemmet) ikke længere tager sig af tingene for dem.

193 Læs litteratur...

194 Mere ungdomsliv Spiller computerspil Ser reklamer Spiller reklamer...? Deltager i konkurrencer giver opmærksomhed til gengæld Ser og interagerer med rollemodeller Jack Ass, Paradise Hotel, X Factor/Talent,

195 Computerspil og -lege Sims Vi skaber og klæder figurerne på, og vi bygger deres hus og så bor vi der... WoW Online stratagi- og skydespil Grand Theft Auto Slå ihjel for at overleve Go supermodel etc.

196 Computerspil i skolen? Som litteratur Kommunikationskritisk Hvad er verdensbilledet? Etikken? Hvordan beskrives mennesker? Hvordan løses problemer? Hvad er samfundet? Hvad er godt? At købe, mobbe, dræbe?

197 Livet på nettet...

198 Svindelforsøg

199 Integrerede reklamer På nettet er der ingen regler for adskillelse af redaktionelt stof og reklamer. Den eneste måde man kan tjene penge på for tiden på nettet, er reklamer. Alt det redaktionelle stof har i den forstand ét formål: At få dig til at klikke på en reklame

200 Fugleognatur.dk

201 Er reklamerne godkendt/blåstemplet? Eleverne må lære at skelne mellem redaktionelt stof og integrerede reklamer

202 Opdragelse til forbrug

203 Hvad kan vi stole på? Norman Fairclough: Kommunikation teknologificeres Er det suspekt? Det må i hvert fald betyde at vi bidrager til at eleverne opøver mistænksomhed som grundtilgang til tekster

204 Anna/Anne Franks dagbog Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig på et loft med sin familie. Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far i Vi vil gerne vide mere om den

205 Er det troværdige sider?

206 Og hvad med denne?

207 ISLAM OG TØRKLÆDER Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.

208 HVEM SIGER DET? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

209 RESUME Eleverne skriver i deres opgave: Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.

210 Danskkultur og islaminfo

211 EN METODE Metafor Deixis Modalitet

212 OG EN BILLEDANALYSE

213 Kommunikative kompetencer må i centrum!

214 Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Munkebjergkonferencen

Munkebjergkonferencen Munkebjergkonferencen 18. november 2010 Læsning i videnssamfundet Søgning på nettet en sag for læseundervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

Læs mere

6-byernes minikonference 8. april 2010

6-byernes minikonference 8. april 2010 6-byernes minikonference 8. april 2010 It og læring i fagene Tak til Lisbet Kühn for ideer og inspiration Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Hvad gør

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Læsepolitik i Københavns Kommune

Læsepolitik i Københavns Kommune Læsepolitik i Københavns Kommune 11. november 2010 Læsning i fritiden Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Udgangspunkt i børnenes/de unges fritid. F.eks.

Læs mere

IT i fagene 4. august 2011 Danskfagets it-didaktik

IT i fagene 4. august 2011 Danskfagets it-didaktik IT i fagene 4. august 2011 Danskfagets it-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Danskfagets it-didaktik It- og netværkssamfundet stiller danskfaget

Læs mere

Hedensted 9. november 2011 En autentisk, progressiv undervisning

Hedensted 9. november 2011 En autentisk, progressiv undervisning Hedensted 9. november 2011 En autentisk, progressiv undervisning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet To udfordringer Viden- og netværkssamfund Forbereder

Læs mere

Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm

Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Læsning på skærm: Multimodale tekster Læsning af multimodale

Læs mere

Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013

Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013 Formidlingsdag om udviklingspulje 14. marts 2013 Liv og læsning på skærmen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Konference om faglighed 13. april 2010 Faglighed ved inddragelse af IT i undervisningen

Konference om faglighed 13. april 2010 Faglighed ved inddragelse af IT i undervisningen Konference om faglighed 13. april 2010 Faglighed ved inddragelse af IT i undervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Hvad er faglighed? Målsætning

Læs mere

Netværksmøde. 9. januar 2012. Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere

Netværksmøde. 9. januar 2012. Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Netværksmøde 9. januar 2012 Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Informationskompetence

Læs mere

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Workshop i it-læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Ordskolen i Århus 8. april 2010 Danskfagets it-didaktik

Ordskolen i Århus 8. april 2010 Danskfagets it-didaktik Ordskolen i Århus 8. april 2010 Danskfagets it-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters telefonnumre.

Læs mere

Læsekonsulenterne. 5. oktober Læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere

Læsekonsulenterne. 5. oktober Læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Læsekonsulenterne 5. oktober 2011 Læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Kompetencer i videns-

Læs mere

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Workshop i it-læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Pædagogisk dag 5. november 2014

Pædagogisk dag 5. november 2014 Pædagogisk dag 5. november 2014 Hvordan lærer vi eleverne kvalificeret søgning? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Workshop Horsens. 29. marts 2012. Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen

Workshop Horsens. 29. marts 2012. Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Workshop Horsens 29. marts 2012 Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Multimodalitet og Informationskompetence

Læs mere

Friskolen Østerlund 31. marts 2011 At bruge IT på en motiverende og realistisk måde

Friskolen Østerlund 31. marts 2011 At bruge IT på en motiverende og realistisk måde Friskolen Østerlund 31. marts 2011 At bruge IT på en motiverende og realistisk måde Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet En kort præsentation... Ph.d. om danskfagets it-didaktik

Læs mere

IT i naturfagsundervisningen

IT i naturfagsundervisningen IT i naturfagsundervisningen 28. marts 2012 Hvorfor og hvordan kan vi bruge mere IT i undervisningen? Med fokus på naturfag og teknik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Læsningens dag 3. september 2013

Læsningens dag 3. september 2013 Læsningens dag 3. september 2013 Multimodalitet og kritisk læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Digitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Digitalkonference. Alinea Akademi 28. september Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Digitalkonference Alinea Akademi 28. september 2011 Anvendelse af it i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet

Læs mere

Vestre Skole, Grenaa

Vestre Skole, Grenaa Vestre Skole, Grenaa 7. december 2011 It-didaktisk design Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Dansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed

Dansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Dansk Skoleforening Sydslesvig 28. september 2015 Titel klædt på Er du til at guide eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe

Læs mere

Fagdidaktik med interaktive whiteboards

Fagdidaktik med interaktive whiteboards EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/10 2010

Læs mere

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig

Læs mere

Digitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis

Digitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Digitaldag Alinea November 2011 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015 Læsning af digitale tekster og på nettet Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Læs mere

Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012

Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012 Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012 Fagdidaktik og digitale læremidler for fremtidens samfund i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Skærmlæsning. Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Skærmlæsning. Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Skærmlæsning Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet En ny udfordring... Faglig læsning har fået en stadig større plads i læseundervisningen i de senere

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Malling Skole 8. august 2013 Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Workshop Multimodale tekster Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Dagens program 8.00: Velkommen og introduktion til projektet, multimodalitet og 21th Century Learning

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013 It-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net En tendens: Nye refleksioner

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Planlægningsguide, Klasens avis

Planlægningsguide, Klasens avis Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Læseudviklende undervisning

Læseudviklende undervisning Læseudviklende undervisning 20. april 2012 Den udvidede læseformel Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Manchet Den udvidede læseformel beskriver flere

Læs mere

Faglighed og digitale læremidler i undervisningen

Faglighed og digitale læremidler i undervisningen 1 Fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, 2010 (sidste manus-version). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen Jeppe Bundsgaard Manchet: It er godt. Det ved alle der følger med i den offentlige

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Digital dannelse og eleven som producent

Digital dannelse og eleven som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,

Læs mere

Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012

Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Fagdidaktik og it Fra ide til praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden

Hvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Lærervejledning 8. klasse læseprøve fagtekst

Lærervejledning 8. klasse læseprøve fagtekst Lærervejledning 8. klasse læseprøve fagtekst 1/5 LÆRERVEJLEDNING 8. KLASSE LÆSEPRØVE FAGTEKST Kære dansklærer! Formålet med denne læseprøve er at teste elevernes evne til at læse sammensatte/ multimodale

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere