Foto: Marie Sig Helms

Transkript

1 Foto: Marie Sig Helms Klokken er fire om morgenen. Mogens hopper i de grønne støvler og den blå kedeldragt. Han skal malke køerne. Bagefter skal han rengøre malkerummet, blande foder, muge ud i stalden og reparere maskiner. Og så skal køerne malkes igen.

2 Hver dag lukker et landbrug Gården er sat til salg, og Mogens og køerne har de seneste uger haft besøg af potentielle købere. Ubehageligt, siger Mogens. Men jeg håber bare ikke, at bredmulerne bliver slagtet. Foto: Marie Sig Helms Mogens er en af mange lukningstruede landmænd. I gennemsnit lukker ét landbrug om dagen, og hver anden dag går det ud over et kvægbrug. Mælkepriserne er styrtdykket, og familier må forlade arbejde, dyr og hjem. Af Mikkel Randeris Kristensen og Marie Sig Helms Ko nummer stikker hovedet over halvmuren. Den har en hvid plet i panden og kigger ud med store, mørke øjne. Marker strækker sig frem i horisonten. På den anden side af gårdspladsen ses en lille have med et kastanjetræ i midten. Dets grene når helt hen til gyngestativet. Mogens Kjærsgaard går rundt i stalden. Med let bøjet ryg og en vandslange i hånden rengør han malkerummet. Dagens første malkning er netop slut. 120 køer holder ham med selskab. De muh er på skift, som om de kalder på hinanden. Eller på Mogens. Jeg kan ikke undvære de her fjolser. De er sgu sommetider de eneste fornuftige, siger han.

3 En ko bevæger sig hen mod vandtruget, og det enorme yver dingler. Den skarpe, sødlige duft er gennemtrængende. Hø, tis og lort. Det er et slaraffenland for fluer, og de strømmer til i hundredvis. Edderkopperne har det også godt. De har spundet meter lange spind i loftet. Det ligner små skyer. Men det er snart slut for dem alle. Banken har sat gården til salg. Vi har fået sparket, for det går kun én vej. Ned i afgrunden, siger Mogens. Han holder stadig vandslangen i hånden, men der er slukket for hanen. Den blå kedeldragt sidder løst på ham, og der er ikke meget hår tilbage på hovedet. Øjnene er blanke. Landbruget er i krise Mogens Kjærsgaard er ikke den eneste landmand i økonomiske problemer. Landbruget er i krise. Det gælder særligt hos kvægbrugerne, der lever af at sælge mælk. Priserne svigter, så landmændene bliver nødt til at producere mere. Det tvinger priserne yderligere ned. En ond cirkel. Flere og flere må dreje nøglen om. Lige nu ligger prisen på omkring to kroner pr kg mælk. Det er en krone lavere, end da den toppede i Med en så lav pris er det ikke muligt at få et kvægbrug til at løbe rundt, siger Susanne Clausen. Hun er chefkonsulent for økonomi og kvægbrug ved SEGES, et videnscenter for landbrug. I 2015 gik 60 kvægbrug konkurs. Susanne Clausen anslår, at det tal vil ende mellem 80 og 90 i Men det tal dækker ikke over krisens egentlige omfang. Langt de fleste kvægbrug bliver nemlig købt af større landbrug eller lukket, før de går konkurs. Omkring hver femte mælkeproducent er direkte lukningstruet. Det anslår Christian Friis Børsting, der er chef for kvæg-afdelingen hos LMO, et rådgivningsfirma for landbrug. Alle taber penge hver eneste dag. Lånene i banken er for dyre, mælkepriserne er for lave. Landmændene må bruge penge, de ikke har, og familierne mister troen på, at det kan blive godt igen, siger han. Ud af Christian Friis Børstings 300 kunder er godt 60 lukningstruede. Og det er ikke kun forretningen, det går ud over, når et landbrug må lukke og slukke. Gården er også der, hvor familien bor, det er deres hjem, deres livsstil. Og identitet. Ofte er mange generationer involveret, siger han.

4 Det kan ikke løbe rundt Mogens sætter sig ind i traktoren og kører over i den anden stald. Her går kalvene og kvierne. Han bruger traktoren til at sænke en halmballe ned til sin far, Hans, som er kommet forbi for at hjælpe. Billig arbejdskraft, joker han selv. Han er pensioneret. Hans ruller halmballen ind mellem to båse, fjerner nettet, der holder det sammen, og ruller den en halv omgang tilbage. Det efterlader et spor af halm over det kolde betongulv. Med en høtyv samler han det, løfter det op og smider det ind til kalvene i deres båse. Den proces gentager han. Om og om igen. Han er 74 år, men han kan ikke undvære arbejdet på gården. I 2008 overtog Mogens gården efter sin far. Inden da havde de i otte år været fælles om den. Mogens har levet og boet på gården i Vestjylland hele sit liv. Sammen med sin far har han oplevet forvandlingen fra et lille kvægbrug med 11 køer til de i dag 120 køer og flere stalde. Men netop da Mogens overtog gården, ramte finanskrisen. Mælkepriserne har siden da været ustabile. Og mens mælkepriserne er gået op og ned, er omkostningerne steget. Det kan ikke løbe rundt for Mogens eller de andre små konventionelle kvægbrug. Den perfekte storm Mogens kigger sig over skulderen, og den røde traktor bakker ud af stalden. Den bakker hurtigt, drejer samtidig, bremser så. Accelerer igen. Over mod ensilagen. Traktoren holder ind, løfter en bunke op med frontlæsseren og slipper det lysebrune foder ned i en container. Gentager. Om og om igen. Hurtigt og sikkert. I sommeren 2014 skød mælkepriserne voldsomt i vejret og var helt oppe på tre kroner pr. kg. Men så gik det galt. Rusland lukkede for import fra EU fra den ene dag til den anden. Samtidig afskaffede EU deres mælkekvoter. Derfor dykkede mælkepriserne helt i bund. Og der ligger de endnu. Det var den perfekte storm, siger Susanne Clausen. Finanskrisen og den perfekte storm startede en ond cirkel. Mælkepriserne faldt, så landmændene begyndte at producere mere mælk for at få økonomien til at hænge sammen. Men den øgede produktion pressede priserne yderligere ned. Så langt ned, at mange i dag mister flere tusinde kroner om dagen. Mogens taber 3000 kr. hver dag. Derfor lever familien alene af hans kone On-Anongs løn. Hun er fra Thailand og arbejder halvtid som rengøringsdame på den lokale skole. Jeg tror ikke, der er mange andre, der vil betale for at gå på arbejde. Men det gør jeg. Det her er mit liv, siger han.

5 Når et landbrug må lukke, er det ikke bare en virksomhed, der forsvinder. Det er familiens hjem. For Mogens er det heller ikke bare en karriere. Det er en livsstil. Han lever i og af naturen. Og han elsker det daglige arbejde. Farvel til fødehjemmet De sidste fem år har Mogens bror hjulpet til på gården. Hans kommer forbi fire gange om ugen og passer dyrene. Det er også hårdt for ham at se det hele lukke. Men værre for Mogens, fastholder han. Det er vores fødehjem. Det er en trist måde at ende på, siger Mogens. Han og hans bror har flere gange stået i stalden og grædt sammen. Fordi det nok snart er slut. EU har for nyligt indført en hjælpepakke. Den tilbyder økonomisk støtte til de, der reducerer deres produktion af mælk. Det gør man ved at slagte nogle af køerne. Men den har Mogens ikke tænkt sig at gøre brug af. Jeg ønsker ikke at vende ryggen til de bredmuler. Jeg holder af det skidt, siger han og kigger ud over køerne. Mogens står op klokken fire hver morgen og har fyraften klokken syv om aftenen. Nogle gange først klokken otte, siger On-Anong. De har været gift i 16 år, og sammen har de to piger. For det meste ser Mogens dem en times tid om dagen. Christian Friis Børsting mener ikke, at det er et problem for landmændene at finde nyt arbejde, hvis de lukker. De er vant til at arbejde meget. Men for mange er det svært at omstille sig til en otte til fire-hverdag. Mogens ved da heller ikke, hvad han skal give sig til, når det en dag er slut. Jeg er i syv sind. Jeg kan slet ikke se mig selv i noget andet, siger han. Det spinkle håb Mogens folder en tyk, blå stofserviet ud og placerer den oven på stolens hynde, inden han sætter sig. Hans gør det samme. På bordet står en tom autostol og to små kopper med thailandsk skrift på siden. Det er tid til formiddagskaffe. Uret tikker, og tapetet skaller. På to af væggene er fluesmækkere hængt op i søm, så de er lige ved hånden. Køkkenet har ikke ændret sig siden Alt er brunt. Vi har ikke været på ferie siden Eller. Vi har da været i Lalandia og en dag i Djurs Sommerland, siger Mogens.

6 Han kigger ud af vinduet. Hunden spæner rundt i gruset og over i den lille have. Forbi tørrestativet, der halvt står op og halvt ligger ned. Hele gården er sat til salg for 24 millioner kroner. Familien har en gæld på 32 millioner kroner. Heldigvis ser det ud til, at der er lys forude for mælkeproducenterne. Susanne Clausen tror og håber, at mælkepriserne snart stiger igen. Men for mange er det allerede for sent. On-Anong sætter sig ved siden af Mogens. Hun skubber en tegning med kruseduller over til ham, men han ser den ikke. Han kigger ud. Jeg håber stadig, at vi kan få lov til at beholde gården, siger han. Han tager en tår af kaffen. On-Anong kigger på ham. Men det er et meget, meget lille håb, siger hun. Se flere billeder på de næste sider.

7 Mogens og On-Anong har endnu ikke fortalt deres femårige datter, at de er nødt til at sælge gården. Vi håber nok stadig, at det ikke kommer dertil, siger Mogens. Foto: Marie Sig Helms

8 Hans, Mogens far, købte gården i Han bliver ved med at komme forbi, selvom han nu er pensioneret. Han elsker at passe kalvene, siger Mogens. Foto: Mikkel Randeris Kristensen Mogens finder stor glæde i hverdagens små sejre. Han elsker, når han lykkes med at blande foderet i den perfekte mængde. Så giver køerne mest mælk. Foto: Mikkel Randeris Kristensen