Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling. Udviklingsstrategi for PPR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling. Udviklingsstrategi for PPR"

Transkript

1 Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling Udviklingsstrategi for PPR

2 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion

3 Indhold Forord... 5 Strategiens formål Strategiens opbygning PPR s kerneopgave... 8 Sammenhængen til det øvrige arbejde der gøres på Børne- og Ungeområdet Strategien på de ydre og indre linjer Hvordan skal PPR arbejde? Temaer i det videre arbejde Tema 1: Vejledningsforløb der virker Derfor ønsker vi Tema 2: Tydelige veje til den rette hjælp Derfor ønsker vi Tema 3: Tidlige og praksisnære indsatser Derfor ønsker vi Tema 4: Samstemte og helhedsorienterede indsatser Derfor ønsker vi Det videre arbejde hvordan? Målpilen for PPR Kolofon

4 4

5 Forord Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivningsenhed i Skoleforvaltningen, der yder faglig vejledning til daginstitutioner og skoler med henblik på at styrke deres arbejde med inkluderende børnefællesskaber og at medudvikle deres pædagogiske indsatser. PPR s indsats har altid et pædagogisk sigte og tager derfor tager afsæt i den pædagogiske kontekst i daginstitution og skole med inddragelse af børn og forældres perspektiver som en grundlæggende tilgang. Målet for PPR s indsatser er at understøtte, at alle børn i Aalborg Kommune lærer så meget de kan og har mod på at deltage i verden. Ved PPR er der ansat forskellige faggrupper, der alle har særlig viden om børns generelle udvikling og om specifikke vanskeligheder i forhold til læring og trivsel. Psykologer, konsulenter, socialrådgivere, talepædagoger, fysio- og ergoterapeuter samarbejder tværfagligt for at yde en faglig stærk og målrettet vejledning til gavn for kommunens børn og unge. Denne udviklingsstrategi er den første strategi for PPR Aalborg. Det er en strategi, hvor vi har kigget på PPR både indefra og udefra for at kunne tage stilling til PPR s fremtidige opgaveløsning, både hvad angår indhold (hvad) og struktur (hvordan). Strategiprocessen har været tilrettelagt som en dialogbaseret proces, hvor PPR har inddraget en stor del af sine mange samarbejdspartnere. Det har givet en grundig indsigt i værdien og effekten af PPR s nuværende indsatser og viden om hvilke indsatser, det kan være relevant at styrke og udvikle i fremtidens PPR. Den brede inddragelse giver os det bedst mulige beslutningsgrundlag og bidrager til fælles ejerskab til de ændringer i PPR s opgaveløsning, som strategien medfører. PPR løser som en rådgivningsenhed typisk sine opgaver sammen med andre. Det er derfor en gennemgående tilgang i strategien, at PPR s opgaveløsning betragtes i et samarbejdsperspektiv, hvor den fælles tilgang og ansvarstagen i arbejdet med børn og unge er i fokus. Det er vores håb og ønske, at vi med den nye udviklingsstrategi får sat retning for PPR som en stærk faglig og relevant rådgivningsenhed på Børne- og Ungeområdet i Aalborg Kommune, der sammen med daginstitutioner, skoler og forældre gør en forskel for børnenes læring og udvikling. Jakob Ryttersgaard Skolechef Kari Rune Jakobsen Chef for PPR 5

6 Strategiens formål Strategiens overordnet formål er at bidrage til, at PPR arbejder på en måde, så der er størst mulig effekt af PPR s indsats til gavn for Aalborg Kommunes børn og unge. Der har været både et eksternt og et internt behov for at få skabt klarhed og retning for PPR s opgaveløsning. En opgaveløsning som naturligt ændrer sig i et børne- og ungeområde i udvikling og i takt med at rammer og vilkår ændrer sig. I 2015 vedtog Skoleforvaltningen sin vision Noget at have det i og derudover er der blevet udarbejdet en lang række strategier, som har betydning for, hvordan vi arbejder sammen med og sammen om kommunens børn og unge, her kan bl.a. nævnes Inklusionsstrategien, Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov, Ungestrategien samt Børne- og Unge politikken. Dertil kommer, at der siden ændring af Folkeskolelovens definition af specialundervisning og specialpædagogisk bistand i 2012 har været et øget fokus og forskning på inklusionsområdet, som har betydning for PPR s vejledningsopgave. Endelig er der sket en ressourcereduktion og en række organisatoriske ændringer i PPR, som medfører et behov for at gentænke PPR s opgaveløsning. Der er i dag en meget stor efterspørgsel efter PPR s hjælp og støtte, derfor er der behov for en prioritering og sikring af, at PPR s medarbejdere indgår i de samarbejder, som organisationen vurderer mest relevante og effektfulde. Ud fra ovenstående forhold er det vigtigt at få taget stilling til og tydeliggjort, hvad der er PPR s opgave, hvordan man arbejder og samarbejder i PPR, og hvad der er de næste udviklingsskridt for PPR. Således er det intentionen, at vi med strategien får lagt sporerne til den fremtidige praksis og tilgang til arbejdet i PPR. 6

7 Strategiens opbygning Strategien er bygget sådan op, at der først tegnes en ramme for PPR s opgaveløsning i kraft af den retning, der er sat med lovgivningen og de lokal politiske beslutninger. Her er det i høj grad allerede fastlagt, hvilke mål og arbejdsmåder, som PPR skal understøtte. Dernæst sætter vi fokus på det værdigrundlag, og det mindset som PPR ønsker at være kendt for. Da alt arbejdet i PPR foregår i samarbejde med andre, er det vigtigt at have et klart og tydeligt formuleret mindset som fundament for det arbejde, der udføres. Derefter retter vi opmærksomheden på de samarbejdsrum, som PPR indgår i. Her lægger vi op til en ny forståelse af, hvordan disse rum skal tænkes og udøves. Et andet vigtigt led i dette arbejde er at få en grundig afdækning af og stillingtagen til, hvorvidt vi har de rette samarbejdsrum. Herefter er vi klar til at kaste lys på de strategiske udfordringer, der har været mest fremtrædende i de strategiske dialoger i PPR og med PPR s samarbejdspartnere. Det er indsatsområder, der har fundet en naturlig plads i denne udviklingsstrategi for PPR, da vi har vurderet, at de er afgørende for, at PPR kan understøtte intentionerne på Børne- og Ungeområdet i Aalborg Kommune. Afslutningsvis vil der i form af en målpil blive præsenteret nogle overordnede beskrivelser af de aktiviteter og indsatser, der skal være med til at realisere strategien. 7

8 PPR s kerneopgave På landsplan har PPR traditionelt haft et individfokus i arbejdet med børn og unge og overvejende haft fokus på specialpædagogiske behov og indsatser. Denne forståelse af PPR s opgaveportefølje og tilgang har været under kraftig ændring de seneste år. Både ændringen i folkeskolelovens afgrænsning af specialundervisning og det politiske krav om øget inklusion har betydet ændringer i fokus for PPR s opgaveløsning. Senest peger Afrapportering af inklusionseftersynet fra 2016 fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på, at PPR skal spille en mere central rolle i forhold til at styrke almenundervisningen og inkluderende læringsmiljøer, herunder understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis. Disse anbefalinger falder godt i tråd med de ønsker og forventninger, der er kommet frem i de strategiske dialoger med kommunens skoler, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og internt i PPR. Det er også et billede, der kan genfindes i den evaluering VIA University College i 2015 foretog af Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune Således har PPR i dag tydeligvis en stor og voksende opgave i at understøtte daginstitutioners og skoler arbejde med inkluderende børnefællesskaber og den mangfoldighed af pædagogiske behov, der kan være der. Sammenhængen til det øvrige arbejde der gøres på Børne- og Ungeområdet PPR ser sig selv om en del af det samlede Børne- og Ungeområde, og har i den sammenhæng fokus på at komplementere de visioner og mål, der allerede er formuleret på tværs af forvaltninger i kommunen. PPR s udviklingsstrategi skal således ses som en del af de øvrige strategiske indsatser på Børne- og Ungeområdet, som alle har det til fælles, at de tager afsæt i Børne- og Unge politikken. I foråret 2015 vedtog Aalborg Kommunes Skoleforvaltning sin visionen Noget at have det i som har følgende fem mål: 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion Disse mål er vigtige pejlemærker for det arbejde, der initieres på kommunens skoler, og her har PPR en stor opgave, fordi målene naturligvis gælder alle børn og alle ansatte. Således er det et mål at alle børn, uanset om de går i en almindelig klasse eller specialklasse, eller de går på en specialskole, møder dygtige og engagerede fagpersoner, der har som mål at sikre optimale betingelser for læring og udvikling. 8

9 Det betyder også, at der skal arbejdes med nye måder at tænke læring og børnefællesskaber på. I dette arbejde har PPR en vigtig funktion som den vejleder og medudvikler, der gennem praksisnær vejledning og sammen med de pædagogiske medarbejdere omsætter forskningsbaseret viden til ny og bedre pædagogisk praksis. I overensstemmelse med de tanker og mål der præsenteres i Udviklingsstrategien for børn, unge og familier i Aalborg Kommune, som bl.a. har fokus på at styrke det tværprofessionelle samarbejde (spor 2) og nytænke de specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen (spor 3), så er det med PPR s udviklingsstrategi væsentligt, at der sikres en rød tråd på tværs af fagområder og indsatser, samt sikres en sagsbehandling af høj kvalitet. Desuden inspirerer Indsatstrappen til en styrket analystisk tilgang til, hvad der er den rette indsats, og hvordan indsatsen kan trappes ned, når det vurderes formålstjenstligt. Endelig er det centralt at nævne Inklusionsstrategien s pejlemærker børns ressourcer, forældre gør en forskel, vi løfter opgaverne sammen og lederskaber, idet de alle inspirerer til den tilgang og retning, der sættes med PPR s udviklingsstrategi. 9

10 Strategien på de ydre og indre linjer Hvordan skal PPR arbejde? Det mindset, som PPR gerne vil være kendt for, og som vi i fremtiden ønsker skal stå endnu stærkere, er: I forhold til børn og unge i vanskelige læringssituationer: At der tages udgangspunkt i fællesskabet og den enkeltes mulighed for at være en del af fællesskabet At børneperspektivet er centralt, forstået som at det er vigtigt at kende til børns egne oplevelser og meninger for at kunne være med til at styrke deres læring og udvikling At arbejdet er præget af en ressource- og helhedsorienteret tilgang til børn, forældre og samarbejdspartnere. Alle gør det bedste, de kan. I forhold til tilgangen: At indsatserne er baseret på grundige analyser og sker ud fra princippet om tidlig indsats på det rette niveau At helhedstænkning og sammenhængende indsatser er grundstenen i opgaveløsningen At samarbejde og koordinering på tværs af organisationer og fagligheder prioriteres højt I forhold til PPR som organisation: At PPR er en dynamisk vidensorganisation med et højt videns- og kompetenceniveau At PPR baserer sin opgaveløsning på tætte og gennemgående samarbejdsrelationer med ledelsen af daginstitutioner og skoler At PPR er en tydelig og synlig organisation, der er nem at komme i kontakt med Temaer i det videre arbejde Helt overordnet vil der blive udviklet inden for fire temaer, der alle peger i retning af det, vi ønsker at rette os imod. Det handler om, at PPR fremadrettet skal sikre, at der bliver størst mulig effekt af PPR s indsats. Dette vil vi gøre ved at arbejde med følgende temaer: 1. Vejledningsforløb der virker 2. Tydelige veje til den rette hjælp 3. Tidlige og praksisnære indsatser 4. Samstemte og helhedsorienterede indsatser At der tages afsæt i kompetencer og ansvar i det nære miljø (forældre, institution, skole) 10

11 11

12 Tema 1: Vejledningsforløb der virker PPR s primære kerneydelse er den faglige vejledning til pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner (dagplejere og børnehaver) og skoler, og det er derfor afgørende, at PPR kan levere vejledning af høj kvalitet. Vejledningens kvalitet afhænger både af den pædagogisk psykologiske specialviden der bringes i spil i vejledningen og af de vejledningsprocesser, der skal faciliteres. Det er vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere kan omsætte vejledningen til en ændret pædagogisk praksis til gavn for børn og unge. PPR må således kontinuerligt forholde sig til hvilken specialviden og kompetencer, der er behov for at udvikle, samt sikre en intern kultur, hvor behov og tendenser opsamles og prioriteres med henblik på løbende udvikling og vidensproduktion for at kunne levere vejledningsforløb af høj kvalitet. Den hjælp daginstitutioner og skoler efterspørger fra PPR varierer fra opgave til opgave, men også fra organisation til organisation. Det er derfor afgørende, at PPR kan tilbyde vejledningsforløb og interventioner der er tilpasset behovet i den enkelte vejledningssituation, så det bliver muligt at ændre egen praksis. PPR ønsker derfor at udvikle den nuværende interventionsmodel (ABC-modellen) til en mere fleksibel model for samarbejdet med PPR. Den reviderede ABC model vil tage sit udgangspunkt i en tydelig kontraktering mellem PPR, institutions- og skoleledelserne og de fagpersoner, der ønsker vejledning, og hvor det fælles mål er justering af den pædagogiske praksis i forhold til et barn eller en børnegruppe. Opstarten på et vejledningsforløb vil være en fælles pædagogisk, psykologisk analyse, der inddrager børn og forældres perspektiver, og som danner grundlag for afprøvning af relevante pædagogiske indsatser. Der er tale om en processuel tilgang til vejledningen, hvor PPR og de der har bedt om vejledning sammen følger effekten af de pædagogiske indsatser og først slipper hinanden, når ændringerne i den pædagogiske praksis gør den ønskede forskel for børnenes læringsprogression og trivsel. Denne fælles model for analyse og vejledning skal styrke kvaliteten og effekten af PPR s faglige vejledning og medvirke til genkendelighed, uanset hvilken PPR-medarbejder der samarbejdes med. 12

13 Analyse En anden kerneydelse for PPR er udarbejdelse af skriftlige rapporter og vurderinger. Dette kan både være i forbindelse med vejledningsforløb, men også når en skoleleder indstiller, til at der skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering af et barns specialpædagogiske behov. Evaluering Afprøvning Pædagogisk handleplan Dataindsamling PPR s dokumentation skal være kendetegnet ved faglig tyngde og god formidling, så indholdet kan forstås af forældre og pædagogiske medarbejdere og omsættes til beslutninger og handlinger, der gavner børn og unge. Derfor ønsker vi Kontraktering Hypotese Lokal ledelsesrepræsentant fra daginstitution/skole Lokale ressourcepersoner/vejledere PPR medarbejdere Teamet Lokale ressourcepersoner/vejledere PPR medarbejdere Teamet løbende at kvalificere og målrette PPR s opgaveløsning og interventioner på baggrund af dialoger med ledelsen af daginstitutioner og skoler og af forskning på børneog ungeområdet at tilbyde daginstitutioner og skoler vejledningsforløb og interventioner der fleksibelt er tilpasset behovet i den enkelte vejledningssituation, og som har et stærkt fokus på at den pædagogiske praksis sammen med daginstitutioner og skoler at vægte, at PPR s skriftlige dokumentation indeholder faglig tyngde og god formidling, så den kan forstås af forældre og pædagogiske medarbejdere og omsættes til beslutninger og handlinger der gavner børn og unge 13

14 Tema 2: Tydelige veje til den rette hjælp PPR indgår i mange samarbejdsrum på børne- og ungeområdet. I løbet af processen er det blevet tydeligt, at der er behov for at få et bedre overblik over, hvem der løser hvilke opgaver og sammen med hvem, som et led i at blive mere samstemte og velkoordinerede i opgaveløsningen. Dette er vigtigt både for at kunne vurdere, om en opgave ligger på det rette sted, og for at kunne guide såvel interne og eksterne samarbejdspartnere og forældre hurtigst muligt til den rette hjælp. I mange tilfælde vil det handle om at få drøftet og afklaret mere i detaljen, hvordan man sammen løfter bedst. Hidtil har den gængse forståelse været, at der er brug for at have fokus på særligt snitfladerne, altså fra en instans til en anden instans tager over. Her er det blevet tydeligt, at PPR altid samarbejder med andre, og at det derfor er mere relevant at drøfte samarbejdsrum end snitflader. Mange forældre kontakter i dag PPR, når de er bekymrede for deres barns læring og/eller udvikling. For at understøtte forældres muligheder for at få rådgivning og relevant hjælp vil PPR styrke formidlingen til forældre på PPR s hjemmeside. Her skal man kunne finde viden om tidlige og understøttende indsatser, som man som forældre selv kan yde, når det drejer sig om mindre bekymringer for barnets læring, trivsel og udvikling. Og man skal tydeligt kunne finde veje til relevant hjælp i forhold til større bekymringer for barnets læring, trivsel og udvikling. Snitflade Når PPR s mange samarbejdsrum er kortlagt, ønsker vi at udarbejde et visuelt kort over samarbejdslandskabet, som kan formidles til forældre og samarbejdspartnere. Målet er, at det derved bliver lettere at skelne mellem, hvornår PPR skal træde ind som aktør i forhold til en opgave, og hvornår PPR skal være vejvisere og hjælpe videre til den rette hjælp. Det handler om at få en klarere struktur og større tydelighed og ensartethed i forhold til, hvilken hjælp PPR kan tilbyde forældre og samarbejdspartnere. Samarbejdsrum 14

15 Derfor ønsker vi at lette vejen til viden og rådgivning for forældre, der er bekymrede for deres barns læring og udvikling at skabe tydelige veje til den rigtige hjælp. Dette gøres ved at beskrive og formidle PPR s opgavefelt og samarbejdsrum til forældre og samarbejdspartnere via hjemmesiden Noget at have det i, KLIK mv. Forskellen på snitflader og samarbejdsrum Snitflader Samarbejdsrum Mål Adskilte Fælles Viden Fagspecifik Overlappende Kommunikation Sjælden Hyppig/rettidig Tillid Lav Høj Kilde: Morten Fogsgaard & Claus Elmholdt: Grænsekrydsende ledelse. I Dilemmaer i ledelse, Søren Frimann og Hanne Dauer (red.). Aalborg Universitetsforlag

16 Tema 3: Tidlige og praksisnære indsatser Af erfaring og fra forskningen ved vi, at det er vigtigt at sætte tidlig ind, når der opstår bekymring for børns læring og udvikling. For at opnå størst mulig effekt af de indsatser og det arbejde der udføres, er det derfor vigtig, at PPR inddrages tidligt, når daginstitutionen eller skolen har behov for vejledning i forbindelse med deres pædagogiske indsatser. Her udgør Indsatstrappen en helt grundlæggende forståelse for, hvordan vi ønsker at arbejde på børne- og ungeområdet. Indsatstrappen har fokus på forebyggelse og handling i et tværprofessionelt samarbejde. Indsatserne skal så vidt muligt foregå i barnet/den unges eget miljø. Uanset om det handler om manglende eller svag læringsprogression eller bekymringer omkring trivsel og generel udvikling, så kan PPR inddrages som sparringspartnere i vejledningsforløb, hvor man i fællesskab udforsker og udfolder de udfordringer som skolen eller daginstitutionen oplever at stå i. PPR s vejledning, har som mål at bidrage til, at den pædagogiske praksis udvikles. Derfor er det vigtigt, at der i vejledningen er fokus på, hvordan de råd der gives, kan omsættes til pædagogisk praksis. Det handler om, at PPR i sin vejledning er konkret og relateret til den pædagogiske og didaktiske kontekst. Samtidig er det afgørende, at ingen føler, at de står alene når den pædagogiske praksis skal udvikles. Det er derfor vigtigt for PPR, at vejledningen i udgangspunktet målrettes det team, der arbejder med et barn eller en børnegruppe, da det vil styrke vejledningens effekt. Derfor ønsker vi sammen med ledelsen af daginstitutioner og skoler at praktisere et inkluderende mindset med fokus på styrkelse af de pædagogiske indsatser i børns nærmiljøer at målrette PPR s vejledning til skolernes teams for at understøtte vejledningens effekt på udviklingen af den pædagogiske praksis at styrke PPR s generelle viden om pædagogisk/didaktisk praksis 16

17 17

18 Tema 4: Samstemte og helhedsorienterede indsatser En vigtig forudsætning, for at PPR s indsatser kommer til at gøre den ønskede forskel, er at de spiller sammen med den indsats, der ydes af andre aktører. Som beskrevet under tema 2 så samarbejder PPR bredt ind i børne- og ungeområdet med ledelser, lokale ressourcepersoner og pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner og skoler, samt med samarbejdspartere placeret centralt i Skoleforvaltningen og i de øvrige forvaltninger i kommunen. Vi ønsker at gøre en forskel ved at indgå i relevante og velfungerende samarbejdsrum mellem de professionelle aktører på 0-18 årsområdet, kendetegnet ved en høj grad af koordinering og samstemthed i indsatserne. I kraft af at PPR arbejder på hele 0-18 års området, har vi en særlig forpligtigelse til at udnytte den mulighed, vi har for at være en gennemgående samarbejdspartner for de børn og familier, som PPR inddrages i forhold til. PPR kan på den måde medvirke til, at viden om særlige behov og virksomme pædagogiske indsatser overdrages, når der sker skift i børns daginstitutions- og skoleliv. Vi ønsker, at skabe en PPR-organisation der understøtter samstemte og helhedsorienterede indsatser gennem sammenhængende betjening af daginstitutioner og skoler. Derudover vil vi arbejde på, at der sker en styrkelse af samspillet mellem pædagogiske tilgange i almen- og specialundervisningen. Derfor ønsker vi sammen med de øvrige aktører på børne- og ungeområdet at etablere, medudvikle og indgå i velfungerende samarbejdsrum at organisere PPR s opgaveløsning og betjening med vægt på sammenhængende tværfaglig indsats på 0-18 årsområdet og på tværs af almen- og specialområdet at udvikle en dokumentationspakke til særligt udsatte unge for at styrke deres overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse 18

19 19

20 Det videre arbejde hvordan? Arbejdet med at identificere de mest fremtrædende strategiske udfordringer for PPR og beskrive dem i denne strategi gør, at vi nu står med en klar retning for udviklingen af PPR i For at realisere strategiens intentioner har vi udarbejdet en treårig handleplan i form af en målpil. Her er de strategiske hensigter omsat til konkrete indsatser, som vi vurderer vil bringe os i mål. Men hjælp os gerne med at holde øje med om det lykkes lad os holde dialogen i live og fastholde vores fælles ønske om sammen at gøre en forskel for børn og unge i Aalborg Kommune. 20

21 21

22 Målpilen for PPR sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling 22

23 Læs mere på: Kolofon Titel Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling - Udviklingsstrategi for PPR Udgiver: Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Layout & tryk: Akprint Udgivelse & oplag: / 700 stk. 23

24 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde

Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde Forvaltning Hvilke(n) forvaltning(er) er politikken/strategien relevant? Titel Kort beskrivelse og formål

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR Punkt 7. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR 2018-019020 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det

Læs mere

Temadrøftelse vedr. PPR. Skoleudvalget den 3. april 2018

Temadrøftelse vedr. PPR. Skoleudvalget den 3. april 2018 Temadrøftelse vedr. PPR Skoleudvalget den 3. april 2018 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivningsenhed i Skoleforvaltningen, der yder pædagogisk psykologisk vejledning til børn, forældre,

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune Punkt 10. Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune 2016-074575 Skoleforvaltningen indstiller at Skoleudvalget godkender, Kommissorium for genbeskrivelse

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse Baggrund for forslag til organisationsændring I august 2015 blev organisationen ændret i Børn og Unge og inddelt i

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området Punkt 4. Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området 2018-092812 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender at

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal. Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,

Læs mere

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune

Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7. INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse

Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse CENTERETS VISION I fællesskab åbner vi verden for alle børn og unge, så de lærer mere og trives bedre år for år KOMMUNENS VISION Med omtanke for det enkelte

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I 1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil Leder af Center for Læring og Trivsel Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 3 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 4 Ledelsesopgaven... 6 Lederprofil... 7 Ansættelsesvilkår... 7

Læs mere

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,

Læs mere

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Fælles Børn - Fælles Indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover

Læs mere

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams: NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. Center Børn og Unge Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere