I det følgende er implikationerne af de enkelte budgetændringer nærmere beskrevet.

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2014/ Dato: 13. oktober 2014 Titel: Nytildelinger i budget 2015 til børn, unge og læring Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Den 9. oktober 2014 vedtog Byrådet i Halsnæs Kommune budgettet for For Børn, unge og læring er der vedtaget følgende nye tildelinger i budgettet: Pulje på 3 mio. kr. årligt til faglighed og uddannelse o Styrkelse af skoleledelser o Udvikling af partnerskaber o Etablering af læringsmiljøer (ICDP) o Inklusionsopstartspulje o Uddannelse af dagplejere og medhjælpere o Linjefagsuddannelse 2,3 mio. kr. årligt til drift af skolekantiner I det følgende er implikationerne af de enkelte budgetændringer nærmere beskrevet. Pulje til faglighed og uddannelse I forbindelse med budget er der afsat 3 mio. kroner årligt til at understøtte en udvikling mod følgende mål: Børn der starter i 0 klasse skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Andelen af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen, mindskes med 10 % om året frem til 2017 Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem til Af beskrivelsen af budgetforslaget fremgår at: Chefen for Børn, Unge og Læring vil efter budgetvedtagelsen fremlægge en plan for Udvalget for Skole, Familie og Børn om, hvorledes midlerne forbruges for at understøtte reformens tre overordnede mål og de brændende platforme. Der er mulighed for, at sammensætte pakken med andre indholdspunkter eller sætte mindre eller større fokus indenfor de enkelte punkter. Herunder fremlægges første udkast til en faseinddelt plan for prioriteringen af puljen til faglighed og uddannelse. Planen er først overordnet beskrevet dernæst specifikt i forhold til puljens enkelte elementer. Overordnet faseinddelt plan Puljen til faglighed og uddannelse har en fast årlig tildeling på 3 mio. kroner. De elementer, der indgår i puljen, har dog forskellig karakter, idet nogle kan være kendetegnet ved at være en 1

2 form for engangsudgifter (f.eks. udvikling af partnerskaber og opstartspulje til inkluderende tiltag) og nogle kan være kendetegnet ved at være mere drift og lønsumstungeudgifter (f.eks. styrkelse af skoleledelser). Dette forhold foranlediger til en overordnet prioritering af puljen, hvor engangsudgifterne prioriteres først, således at hele puljen ikke i første omgang omsættes til faste lønsumsudgifter. Rækkefølgen i prioriteringen er således ikke udtryk for, at noget prioriteres højere end andet, men udtryk for en strategisk optimal brug af puljen til styrkelse af området. Enkelte elementer er til umiddelbar iværksættelse og dermed prisfastsat, mens andre elementer skal analyseres nærmere med henblik på fremlæggelse af en samlet plan for puljen til politisk godkendelse i januar Der arbejdes med følgende rækkefølge i prioriteringen. 2015: 1. fase Uddannelse af dagplejere og medhjælpere Udvikling af partnerskab Udvikling af partnerskaber - Fællestilbud på tværs af institutioner aktiviteter og uddannelse Etablering af læringsmiljøer (ICDP) Inklusionsopstartspulje Opstart af linjefagsuddannelser af lærere Styrkelse af skoleledelser I alt kroner 2016 og frem: 2. fase Styrkelse af skoleledelser Udvikling af partnerskaber Inklusionsopstartspulje I alt kroner Note: Vejledende beløb. De endelige beløb fremlægges i planen i januar For hvert element i puljen skal der tilrettelægges en proces med inddragelse af de relevante parter. Ovenstående prioritering angiver således den overordnede prioritering af de tiltag og handlinger, der skal igangsættes for at styrke fagligheden og uddannelsesniveauet. Indenfor hver enkelt overskrift skal der således individuelt prioriteres, hvorledes den enkelte økonomiske ramme indenfor puljen udmøntes. Der vil løbende til Skolereformudvalget og Udvalget for Skole, Familie og Børn tilgå orientering om udmøntningen af projekterne fra denne pulje. De punkter, der i budgetforslaget har været fremlagt, indeholdt i puljen er gengivet herunder. Hertil er tilføjet indledende tanker omkring udmøntningen af midlerne. Udvikling af partnerskaber Der skal afprøves mange forskellige aktiviteter og tiltag, der styrker partnerskabet mellem folkeskole og unge og kulturcenter. Her tænkes på fællesundervisning, tværgående projekter, Hus-kunstner, kompagnon undervisning, fælles kurser. Partnerskabet skal kunne måles på eleverne får den bedst mulige undervisning og at både folkeskole samt unge og kulturcenters medarbejder oplever en faglig udvikling. Denne udvikling vil styrke de unges læring og herunder deres videre uddannelsesforløb. 2

3 I henhold til folkeskoleloven skal der etableres partnerskaber med Ungdomsskole og Musikskole. I Halsnæs Kommune er det etableret som en samlet organisation i Unge- og kulturcenteret. Der skal således i samarbejde mellem folkeskoleskoler, Unge- og kulturcenteret, de berørte bestyrelser og faglige organisationer udvikles forskellige konkrete tiltag til iværksættelse fra skoleåret 2015/16. Pulje til opstart af inkluderende tiltag I takt med at skolerne og institutionerne søger at arbejde mere inkluderende er der behov for en opstartspulje til at understøtte tiltag som fremmer hjemtagning af børn fra specialiserede tilbud. Regeringen og KL indgik i foråret 2012 en aftale om omstilling til øget inklusion. Aftalen har som målsætning, at 96 procent af eleverne i folkeskolen i 2015 skal inkluderes i den almindelige undervisning. Andelen af skoleelever i segregerede tilbud er i perioden 2011/2012 til 2013/2014 faldet fra 6,45 % til 5,51 % i Halsnæs Kommune. Dermed mangler Halsnæs Kommune at rykke sig yderligere 1,51 % point for at leve op til den nationale målsætning. Det svarer til ca. 50 elever, der fremadrettet skal gå færre af i segregerede tilbud og i stedet gå i almenmiljøet på folkeskolerne. Midlerne til specialtilbud er udlagt på området, men det har vist sig vanskeligt at opstarte lokale inkluderende foranstaltninger uden en form for startkapital, således at tilbuddet kan være klart inden børnene starter i det. Det kan være udgifter til kompetenceudvikling, indretning af lokaler samt etablering af en organisation omkring det inkluderende tilbud. Udvikling og etablering af inkluderende tiltag skal ske i et samarbejde mellem folkeskoler, PPR, de berørte bestyrelser og de faglige organisationer. I denne inddragende proces skal det ligeledes belyses om der er forskning eller undersøgelser på området der kan understøtte og målrette inklusionsindsatsen med henblik på opnåelse af mest mulig effekt i tiltagene. Styrkelse af skoleledelse Folkeskolereformen sætter et fornyet fokus på den faglige progression i folkeskolen. Dette stiller krav til en nærværende pædagogisk ledelse, der kan styrke arbejdet med folkeskolereformens mange nye elementer. En styrkelse af skoleledelserne kan være med til at styre, prioritere og sætte retning for de nye tiltag i folkeskolen så som faglig progression, motion og bevægelse, udnytte potentialet i den understøttende undervisning og kompetencesamtalerne mm. Det oprindelige budgetønske til skoleledelser var på 2,75 mio. kroner. Med vedtagelsen af puljen til faglighed og uddannelse, hvori styrkelse af skoleledelserne indgår, er der sket en nedjustering i forhold til det oprindelige budgetønske. Udover folkeskolereformen er der kommet en række komplekse ledelsesopgaver som enten er udvidet i omfang eller i kompleksitet. Det omfatter den nye arbejdstidslovgivning på flere fagområder, inklusionsopgaven herunder de udlagte midler på specialområdet og økonomistyringen i sig selv. Skolerne er blevet til store økonomiske og personalemæssige enheder med et årligt budget på mio. kroner. Det kræver indsigt i overenskomster, lønsumsstyring, specialøkonomi, strategisk økonomistyring mm. Det stiller derfor krav til den administrative ledelse på skolerne. Som eksempel kan skolernes ledelse styrkes ved ansættelse af en administrativ leder på hver distriktsskole, der vil kunne styrke skolens administration og økonomistyring, samtidig med at det frigiver ledelseskraft hos de resterende ledere til faglig og pædagogisk ledelse. En administrativ leder på hver af de 3 folkeskoler estimeres til en udgift på 1,65 mio. kr. I 3

4 inddragelsesprocessen skal der ligeledes belyses alternative organiseringsløsninger eks. i form af fælles løsninger på tværs af skolerne med økonomicontrollere, administrative konsulenter ea. Indfasningen af styrkelsen af skoleledelserne fra 2016 giver tid til inddragelse af skoleledelser og faglige organisationer i den fremadrettede organisering. Inddragelsesprocessen vil kunne foregå i første halvår af 2015, således at de mere ansættelsesmæssige forberedende forhold kan gennemføres i andet halvår af Uddannelse af dagplejere og medhjælpere Der er et stor ønske om og behov for, både blandt ledere og medarbejdere, at kompetenceudvikle de ikke faglærte medarbejdere (medhjælpere og dagplejere) for at sikre udviklingen af læringsmiljøer i dagtilbud. Anslået beløb kr., idet der skal afsættes midler til uddannelse og vikardækning i forhold til en uges undervisning pr. medhjælper. Der ansøges om VEU-midler til forløbet. Indretning af læringsmiljøer ICDP er en arbejdsmetode der er indført i alle institutioner. ICDP er også et fælles metode der anvendes på hele børneområdet. Metoden går på at udvikle relationer mellem børn og voksne og voksne/voksne. Et andet element i ICDP er at det skal anvendes til at udvikle læringsmiljøet. Området ønsker at indgå et samarbejde med to konsulenter en psykolog og en arkitekt, der sammen kan vejlede institutionerne i at indrette læringsmiljøerne i institutionerne så de er i overensstemmelse med ICDP. På dagtilbudsområdet er behovet anslået til kr. i Linjefag Puljen skal i 2015 dække linjefagsundervisning for et antal lærere i 5/12 af perioden, idet der først er afsat midler til linjefagsundervisning og anden kompetenceudvikling fra Her er der i budgettet afsat 2 mio. pr. år. Det pågår pt. en behovsanalyse i forhold til lærernes linjefagskompetencer. På baggrund af analysen vil der fremlægges et konkret estimat på behovet for midler til linjefagsuddannelser i Skolekantiner på alle skoler Der er med budget 2015 afsat 2,3 mio. kroner årligt til drift af skolekantiner på alle kommunens skoler. Det er med fuld effekt fra januar De enkelte skoler er på baggrund af budgetvedtagelsen i gang med at opstarte organiseringen heraf herunder ansættelse af kantinemedarbejdere. Det bliver dermed for første gang muligt at tilbyde skolekantinemad på alle kommunens skoler. Prioriteringen af skolekantinerne forventes både at være et forbedret tilbud i den længere skoledag, men også at være et parameter der kan give et sundhedsmæssigt og deraf afledt fagligt løft for børn og unge i kommunen. Der er med budgetforslaget taget udgangspunkt i at afsætte midler til drift af skolekantine på alle skoler. Der er differentieret mellem store og små skolematrikler i tildelingen af midler. Undtaget fra tildelingen er Vinderød som er besluttet lukket pr. august Dog er Enghave defineret som en stor skolematrikel, idet Vinderød børnene er talt med på Enghave, ensbetydende med at Enghave får en større økonomisk tildeling. Det samme forhold gør sig gældende på Hundested Skole, hvor det samlede elevtal danner baggrund for en tildeling til en stor matrikel. Bygningsmæssigt er det forudsat, at der etableres/anvendes produktionskøkkener på Lerbjerg, Melby, Enghave, Magleblik og Ølsted. Det betyder i praksis, at produktionskøkkenerne på Melby og Magleblik skal opgraderes. På Lerbjerg, Enghave og Ølsted er produktionskøkkenerne vurderet til at være tilstrækkelige. 4

5 Der skal i en overgangsfase findes løsninger på udlevering af mad på de 2 matrikler, der skal lukke - henholdsvis Vinderød i 2015 og Storebjerg i Derudover skal der særskilt og afhængig af Halsnæs Heldagsskoles fremtidige placering findes en løsning på produktionen af maden til eleverne på Halsnæs Heldagsskole. De forskellige forhold er ensbetydende med, at der vil være en indfasningsperiode i starten af 2015 samt at der særskilt på Melby og Magleblik skal findes midlertidige løsninger, sideløbende med at produktionskøkkenerne bliver opgraderet. Budgetforudsætningerne er baseret på, at ca. en tredjedel af eleverne anvender tilbuddet og der er forudsat et prisniveau på omkring 20 kroner pr. måltid. Dette baserer sig på et gennemsnit af erfaringerne fra de hidtidige kantineordninger. Den konkrete igangsættelse af skolekantiner belyses særskilt i anden sag herom på novembermødet i Udvalget for Skole, Familie og Børn. 5