Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærdam. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærdam Sendt pr. Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Kandidatuddannelsen i revision (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 34. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 28. august 2009 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. version, januar Akkrediteringsrådet 25. september 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at de væsentligste kriterier for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at forskningsdækningen af fagene inden for intern og eksternt regnskab vurderes at være usikker. Ligeledes finder Akkrediteringsrådet det problematisk, at der er usikkerhed om en del af uddannelsens tilrettelæggeres placering i de relevante forskningsmiljøer, ligesom det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Desuden bemærker Akkrediteringsrådet, at der inden for fagområdet eksternt regnskab ikke synes at være tilstrækkeligt grundlag for sikring af forskningsbasering.

2 I forlængelse heraf bemærker Akkrediteringsrådet, at der inden for regnskabsfagene på nuværende tidspunkt er usikkerhed om dybden af det til uddannelsen hørende forskningsmiljø. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 4. september 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 15. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.merc.aud. Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. oktober 2010, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Adgangskrav Optagelsen på kandidatuddannelsen er betinget af: 1) Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) 2) Den økonomiske kandidatuddannelse 3) Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring eller i finansiering 4) anden uddannelse, hvor tilsvarende kompetencer er erhvervet ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Side 3/5 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Copenhagen Business School, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet August 2009

6 Eksisterende kandidatuddannelse i Revision Sommer 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingen... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor, Hans Robert Schwencke, Institutt for regnskap - revisjon og jus, BI Handelshøyskolen, Oslo Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 22. juni 2009 Høringssvar modtaget 6. juli 2009 Sagsbehandling afsluttet 13. august 2009 Aftager: Partner, statsautoriseret revisor, Jens Frederiksen, KPMG Studerende: Stud.scient.pol., Kristine Als Velling, Statskundskab, Københavns Universitet Bemærkninger Supplerende dokumentation modtaget 1. april 2009 vedr.: - VIP/stud.-ratio - Skriftlig redegørelse for koordineret opfølgning på de forskellige evalueringsindsatser Supplerende dokumentation modtaget 30. april 2009 vedr. revideret VIP/DVIP ratio 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i Revision til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til følgende kriterier - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3), da forskningsdækningen af fagene inden for intern og eksternt regnskab vurderes at være usikker. Kompetenceprofilen understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål, ligesom de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder, og i overvejende grad opnår forskningsmetodiske kompetencer. uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), da akkrediteringspanelet vurderer, at der er usikkerhed om en del af uddannelsens tilrettelæggeres placering i de relevante forskningsmiljøer, og da det ikke i tilstrækkelig grad vurderes sandsynliggjort, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Overordnet vurderes forskningsbaseringen tilfredsstillende sikret i den del af undervisningen der varetages af DVIP via de fagansvarlige, men inden for eksternt regnskab synes der p.t. ikke at være tilstrækkeligt grundlag for sikring af forskningsbasering. Akkrediteringspanelet bemærker det positivt, at universitetet har ansat en professor på deltid inden for eksternt regnskab og at universitetet er i færd med at rekruttere mere VIP til fagområdet. Det vurderes, at VIP/DVIP ratioen er tilfredsstillende. kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5). Forskningsmiljøet bag uddannelsen har høj kvalitet og har deltaget aktivt i internationale aktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer, at der inden for regnskabsfagene på nuværende tidspunkt er usikkerhed om dybden af det til uddannelsen hørende forskningsmiljø (jf. bemærkningerne i kriterium 3 og 4). 6

11 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i Revision Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter ACE Denmark bemærker: Ingen bemærkninger 7

12 Grundoplysninger Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen omfatter den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. (Studieordningens punkt 4 Uddannelsens formål) Uddannelsesbekendtgørelsen og lovgivningen i øvrigt fastlægger i høj grad hvilke fag, der skal indgå i revisorkandidatuddannelsen for at kandidaten kan opnå autorisation. Samlet set skal fagenes læringsmål således være det læringsudbytte, den studerende opnår til at udøve hvervet som statsautoriseret revisor. Læringsmålene er fagspecifikke, men vil i kommende opdateringer af studieordningerne blive suppleret af overliggende almene akademiske kvalifikationer under henholdsvis viden og færdigheder og kompetencer i henhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. (Dokumentationsrapportens punkt ) 9

14 Uddannelsens struktur Dokumentationsrapportens punkt

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aalborg Universitet (AAU) fremhæver, at grundlaget for uddannelsen er forholdsvis reguleret i forhold til at skulle opfylde såvel dansk lovgivning som de teoretiske krav, der stilles inden for EU til personer, der er godkendte til at udføre lovpligtig revision af virksomheders regnskaber. (Dokumentationsrapport s. 2) Denne styring betyder i et vist omfang, at uddannelsen har et afgrænset rum for videreudvikling og tilpasning til eksterne krav og ønsker. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets dialog omfatter såvel et bredt sammensat aftagerpanel, uformel dialog med aftagere inden for revisionsbranchen og herunder dimittender fra AAU. Cand.merc.aud.-uddannelsen har nedsat et fælles aftagerpanel sammen med de øvrige erhvervsøkonomiske uddannelser dvs. HA, HD, cand.merc. og cand.oecon.: Bevæggrunden for at nedsætte et bredt erhvervsøkonomisk aftagerpanel er ønsket om at gøre erfaringsudvekslingen så dyb som muligt for blandt andet at synliggøre mulige synergieffekter på tværs af de erhvervsøkonomiske specialområder. Herudover er specielt HA og HD de centrale rekrutteringsgrundlag til revisoroverbygningerne, hvorfor dialogen med aftagerne om de erhvervsøkonomiske fundamenter er helt central. (Dokumentationsrapport s. 2) Akkrediteringspanelet bemærker, at der kun er ét medlem i aftagerpanelet fra revisionsbranchen, hvilket synes negativt i forhold til repræsentationen af vinkler fra den mest oplagte branche. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen er etableret og løbende for hhv. aftagerpanel, aftagere og dimittender/alumner. Aftagerpanelet er nedsat, og har haft mødeaktivitet. Der planlægges fremadrettet to årlige møder i aftagerpanelet. På mødet med universitetet blev mødeaktiviteten bekræftet og ledelsen gav udtryk for at aftagerpanelet fremover kan udnyttes mere systematisk som sparring på centrale elementer i uddannelsen. Sikringen af den løbende dialog med den øvrige aftagergruppe består primært af VIP ernes vedvarende kontakt med branchen i form af bl.a. medlemskaber af udvalg i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), foredragsvirksomhed i såvel enkelte private eller offentlige virksomheder som i foreningsregi samt kontakten til de eksterne undervisere (Dokumentationsrapport s. 2). På mødet med universitetet bekræftede ledelsen denne kontakt og omtalte konkret møder med FSR s bestyrelse som et vigtigt dialogforum. Hvad angår uddannelsens løbende kontakt til dimittender, baserer denne sig hovedsageligt på uformelle netværk (Dokumentationsrapport s. 2). Ledelsen bekræftede på mødet med universitetet, at man møder dimittender fra uddannelsen alle vegne. Derudover supplerede de med informationer om mere formel dialog med dimittender i form af Livslang Lærings arrangementer og universitetets dimittendundersøgelse (hvert 5. år). Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af dialogen med hhv. aftagerpanel, aftagere og dimittender/alumner anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. I dokumentationsrapporten gives eksempler på hvordan kontakten med erhvervslivet har været med til udfordre spørgsmål om fx undervisningssprog og større tydelighed i forhold til såvel kandidaternes indsigt i egne kompetencer og i forhold til promovering af uddannelsen i forbindelse med Livslang Læringsarrangementerne (Dokumentationsrapport s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker, at konstruktionen med et aftagerpanel for flere uddannelser på mange måder stiller krav til nogle principper for hvordan dette vil forholde sig til de enkelte uddannelser, for at kunne bidrage til en udvikling heraf. En sådan systematik synes endnu ikke at være tænkt ind i denne 11

16 konstruktion. Samlet vurderes kriterium 1 at være tilfredsstillende opfyldt grundet eksistensen af et bredt aftagerpanel, der til trods for bredden forholder sig til uddannelsen, den omfangsrige formelle og uformelle kontakt til FSR og branchen, samt dimittendundersøgelsen og de faste arrangementer for dimittender. Dokumentation: Dokumentationsrapport s. 2f, Bilag 2 Oversigt over eksterne undervisere; Bilag 3 Kandidat- og Aftagerundersøgelse 2009 Møde med universitetet Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der svarer til fuld beskæftigelse, hvilket ligger over niveauet for øvrige dimittender fra det samfundsvidenskabelige hovedområde. For årene har dimittenderne fra cand.merc.aud.-uddannelsen på AAU således en konstant beskæftigelsesgrad på 96 %. Ledigheden ligger stabilt på 0 % og afviger derfor positivt fra hovedområdet (Dokumentationsrapport s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse, da data fra AAU s Kandidatog Aftagerundersøgelse 2009, der stadig er under udarbejdelse, på tilfredsstillende vis belyser såvel typiske ansættelsesområder, typiske jobfunktioner og lønniveauet for dimittenderne. Eksempler på typiske jobfunktioner er: - økonomi- & regnskabsfunktioner (85 %) - rådgivning & vejledning (70 %) - analyse & evaluering (54 %) - projektledelse (39 %) - ledelse & organisation (36 %) (Dokumentationsrapport s. 5) Samlet vurderes kriterium 2 at være tilfredsstillende opfyldt, da dimittenderne har fuld beskæftigelse, og da denne vurderes at være fuldt relevant i forhold til uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentation: Dokumentationsrapport s. 3ff, Bilag 3 - Kandidat- og Aftagerundersøgelse

17 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, p.t. ikke er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Der er sket et afgørende skift i bemandingen på AAU, hvilket foregik umiddelbart forud for akkrediteringen af uddannelsen, og derfor ikke er afspejlet i dokumentationsrapporten. Følgende baserer sig således på oplysninger fremkommet på mødet med uddannelsens ledelse. Konkret handler det om, at der er mindst en ledig stilling i form af et ledigt professorat i eksternt regnskab, således at det i dag ikke vurderes at være sandsynliggjort, at der er tilstrækkelig forskning på AAU indenfor eksternt regnskab. Desuden bemærker akkrediteringspanelet, at der heller ikke synes at være nogen forskningsdækning på AAU indenfor undervisningsområdet internt regnskab, som undervises af eksterne - undervisere fra CBS. Af universitets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Først om eksternt regnskab: En lektor i eksternt regnskab er foråret 2009 indgået i en seniorordning mhp. at gå på pension 30/ Professor Frank Thinggaard, som har været bærende fagansvarlig for undervisningen i eksternt regnskab, søgte næsten samtidigt orlov fra sin stilling. Frank Thinggaard har orlov frem til Der blev for foråret 2009 indgået en aftale med Frank Thinggaard om, at han blev ansat som ekstern lektor på AAU foråret Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har p.t. et professorat, subsidiært lektorat, i eksternt regnskab i opslag for at finde afløsere for nævnte lektor og professor. Ansøgerne er under bedømmelse. Det er samtidigt lykkedes, at få en i hvert fald midlertidig løsning på det akutte behov for forskningsbaseret undervisning i eksternt regnskab i og med fakultetet juni 2009 ansætter Peder Fredslund Møller som professor på deltid, mhp. at varetage undervisningen i eksternt regnskab på cand.merc.aud. fra efterårssemestret 2009 og frem. Ansættelsen gælder for en periode på op til 3 år. Se i øvrigt vedlagte bilag (CV for Peder Fredslund Møller). Derudover er et ph.d. stipendium inden for eksternt regnskab på vej i genopslag. Desværre sprang en tidligere ansøger i målet, (han fik andet arbejde). Dette blot som supplerende redegørelse for, at fakultetet har arbejdet og arbejder ihærdigt på igen at få en forskningsbasering af undervisningen i eksternt regnskab. Det har ikke været helt ligetil, da potentielle forskere/undervisningskræfter også er efterspurgt i revisionsbranchen. Konkret vil vi foreslå, at "i dag ikke vurderes at være forskning på AAU inden for eksternt regnskab" rettes til, "at der er et generationsskifte og nyrekruttering i gang inden for eksternt regnskab". Forestiller vi os, at cand.merc. aud. var blevet udtaget til akkreditering enten ½ år senere eller ½ år før, ville fastansatte VIP'er (forskere) have undervist i eksternt regnskab på cand.merc.aud. Man kan også sige det på den måde, at akkrediteringsrunden kom på et ubelejligt tidspunkt, men lige det tidspunkt (martsmaj 2009) giver ikke et ganske retvisende billede af situationen hverken 3 år tilbage i tid eller fremover. Endelig vil vi gerne nævne, at vi i dokumentationsrapporten holdt os strikt til akkrediteringsvejledningen, dvs. vi redegjorde 3 år tilbage i tid. Da ekspertpanelet var på besøg, drøftede vi kort rekrutteringsplaner, og vi tilbød at fremsende redegørelse. Det benytter vi så lejligheden til nu, da det af akkrediteringsrapporten fremgår, at det i højere grad er situationen fremadrettet end 3 år tilbage, der synes at være afgørende. Hvad angår internt regnskab så har vi på fakultetet undervisere, der i princippet sagtens kunne varetage undervisningen (eksempelvis professor Per Nikolaj Bukh og lektor Christian Nielsen). Begges forskningsfelt er internt regnskab. Når vi har valgt, at lade to eksterne undervisere, ansat på CBS, varetage undervisningen, er det fordi de gør det overordentligt kompetent og til alles tilfredshed. Der er i øvrigt nok 13

18 tale om eksterne undervisere, men forskere/undervisere på AAU indgår i et forskningssamarbejde med de to eksterne undervisere fra CBS, og der er derfor en god kontakt og herigennem en integration af de eksterne undervisere i miljt p AAU. Det er derfor kun delvist faktuelt korrekt, hvad der står s. 13 i akkrediteringsrapporten, og vi vil foreslå, at der blot kommer til at stå, at AAU har valgt at dække undervisningen på cand.merc.aud. i internt regnskab med to eksterne undervisere fra CBS. Herudover bør der muligvis for god ordens skyld stå, at AAU på cand.merc. uddannelsen i øvrigt har undervisere, der dækker internt regnskab. Samlet set vurderes regnskabsområdet, som et af de fire bærende elementer i revisorkandidatuddannelsen, ikke i tilstrækkelig grad at være dækket af forskning ved de institutter, hvor uddannelsen er tilknyttet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke synes at være nogen forskningsdækning på AAU indenfor undervisningsområdet internt regnskab, som undervises af eksterne undervisere fra CBS. Ingen af de i dokumentationsrapporten nævnte fagansvarlige (Dokumentationsrapport s. 6) inden for regnskab synes p.t. at være ansat VIP på institut for erhvervsstudier på AAU. Akkrediteringspanelet bemærker, at fakultetet råder over VIP, der kunne undervise i faget. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at forskningsdækningen inden for eksternt regnskab er usikker. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet gør en indsats for at rekruttere forskere og undervisningsressourcer. De øvrige tre områder, revision, erhvervsret og skatteret vurderes alle at være dækket af forskning, ligesom de fagansvarlige med deres forskning inden for de tre pågældende områder vurderes at bidrage hertil. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Den overordnede kompetenceprofil for cand.merc.aud.-uddannelsen er meget kort, og adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra uddannelsesbekendtgørelsens regulering af uddannelsen. På baggrund af dens kortfattede form argumenterer AAU for, at det er beskrivelserne af de enkelte fagelementers målsætninger, der er med til at uddybe den kortfattede formålsbeskrivelse, således at den udgør en samlet kompetenceprofil (Dokumentationsrapport s. 5 og 6). Som sådan vurderer akkrediteringspanelet, at der er naturlig sammenhæng og overlap mellem kompetenceprofilen og de enkelte fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet konstaterer, at det er positivt, at uddannelsen i forbindelse med en kommende opdatering af studieordningen for uddannelsen, påtænker at supplere de fagspecifikke læringsmål med en nærmere beskrivelse af de almene akademiske kompetencer, som uddannelsen giver (Dokumentationsrapport s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder. AAU giver i dokumentationsrapporten eksempler på, hvordan revisionsuddannelsen bygger videre på grundlæggende erhvervsøkonomiske teorier, samt tydeliggør, hvordan begreberne kan forstås og anvendes i forhold til den juridiske disciplin og dennes tætte tilknytning til retspraksis (Dokumentationsrapport s. 9). Vurderingen understøttes af mødet med underviserne, hvor der blev givet flere konkrete eksempler på, hvordan videnskabelig teori og metode indgår i undervisningen på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i overvejende grad opnår forskningsmetodiske kompetencer, forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier, samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Akkrediteringspanelet tillægger begrebet om forskningsmetodisk kompetence den betydning, at den går videre end løsningen af praksisproblemer i forhold en revisionspraksis. Således var det panelets vurdering, efter mødet med de studerende, at der fra de studerendes side i højere grad var fokus på at oparbejde konkrete revisionskompetencer end forskningsmetodiske kompetencer. Kandidatafhandlingen vurderes omvendt, i nogen grad at sikre, at de studerende opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede teorier og metoder, samt anvende disse i en løsning af en faglig problemstilling. I studieordningen fremgår det således: Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. (Dokumentationsrapport s. 7) Om udprøvningen af specialet skrives endvidere (kriterium 7): Specialeeksamen afvikles som et mundtligt forsvar for specialet, da det vigtigste her ikke er afprøvning af konkret viden om et givent stofområde, men derimod gennem diskussion at få den studerende til at begrunde en række valg og synspunkter for derigennem at nærme sig en praksissituation, hvor konkrete, komplekse problemstillinger behandles. (Dokumentationsrapport s. 20) 14

19 Samlet vurderes kriterium 3 at være delvist tilfredsstillende opfyldt, da forskningsdækningen af fagene inden for intern og eksternt regnskab vurderes at være usikker. Kompetenceprofilen understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål, ligesom de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder, og i overvejende grad opnår forskningsmetodiske kompetencer. Dokumentation: Dokumentationsrapport s. 5-10, 20, Bilag 2 Eksterne undervisere Bilag 4 Studieordning herunder fagbeskrivelse for specialet Bilag 5 Cv er for fagansvarlige Bilag 8 Oversigt over undervisere, samt publikationsliste for nøglepersoner Bilag 9 Kursuslitteraturlister / Aktivitetsliste og prøveformer Møde med universitetet Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at størstedelen af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Det vurderes dog kritisk, at der, som nævnt i kriterium 3, har manglet lokalt forankret VIP fagansvar på begge regnskabsfag. For så vidt angår faget eksternt regnskab noterer akkrediteringspanelet sig, at der jf. universitetets høringssvar af 6. juli 2009 er ansat en professor på deltid. På internt regnskab bemærkes det, at de to forskere fra CBS sikrer en vis grad af forskningsbasering, men at dette ikke er forankret på Institut for erhvervsstudier og de dertil hørende forskningsgrupper. For de øvrige fagområder vurderes det, at tilrettelæggerne er VIP er og centralt placeret i de relevante forskningsmiljøer. Af universitets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: I forlængelse heraf [tilstedeværelsen af andre potentielle undervisere på AAU indenfor internt regnskab red.] bør der konsekvensrettes s. 14, hvor der står, at der "mangler lokalt forankret VIP fagansvar på begge regnskabsfag". Der har foråret 2009 været et lokalt forankret VIPansvar for undervisningen i eksternt regnskab f. s. v. som man vil anerkende, at Frank Thinggaard har haft det ansvar i foråret 2009, og der vil igen være et lokalt forankret fagansvar fra efteråret 2009 og frem. Derudover er der, som allerede nævnt, VIP ansat på AAU som varetager undervisning i internt regnskab på cand.merc. uddannelsen, som i princippet også kunne undervise på cand.merc.aud. Bemærkningerne s. 15 (kriterium 4) om, at der er "usikkerhed om en del af uddannelsens tilrettelæggeres placering i de relevante forskningsmiljøer, og da det ikke i tilstrækkelig grad vurderes sandsynliggjort, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø", vurderes kriteriet om tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø kun at være delvist tilfredsstillende opfyldt. Det mener vi ikke, der er dokumentation for. Under kriterium 4, s. 14 nævnes netop som positivt "en stærk tradition for direkte dialog mellem undervisere og studerende". Konklusionen s. 15 synes derfor at være en konklusion, der alene bygger på, at vel især de to eksterne undervisere fra CBS ikke er placeret i relevante forskningsmiljøer, dvs. er fysisk lokaliseret i Aalborg til daglig. og andre former for Internetbaseret kommunikation betyder dog for os at se, at det ikke nødvendigvis har nogen betydning, hvor underviserne til daglig er fysisk lokaliseret. F. s. v. kunne VIP ansat på AAU også sidde hjemme og forske og derfor heller ikke være til stede til dagligt på uddannelsen? Det handler i langt højere grad om, hvor velintegreret eksterne undervisere er i miljøet, og dermed om de studerende opfatter eksterne, forskningsaktive undervisere som en del af miljøet, som man kan kontakte, det være sig ved at banke på kontor døren eller kommunikere på anden vis. Vi vil derfor jf. det ovenfor nævnte understrege, at de to nævnte eksterne undervisere ikke er at opfatte som tilfældige gæster, 15

20 men som en del af miljøet på cand.merc.aud. uddannelsen, og da de samtidigt er aktive forskere, må der vel være tale om kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Resten af miljøet på uddannelsen udgøres, som det fremgår, af aktive forskere. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at fagansvaret for eksternt regnskab midlertidigt har manglet i løbet af forårssemesteret Akkrediteringspanelet bemærker, at der, jf. kriterium 3, fremadrettet er tiltag for sikring af VIP dækning af fagansvaret. For så vidt angår internt regnskab vurderer akkrediteringspanelet det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det VIP, som underviser i regnskab på cand.merc. uddannelsen vil blive anvendt på revisionsuddannelsen, og således vil komme til at udgøre de manglende centralt placerede VIP med fagansvar. Akkrediteringspanelet noterer sig ligeledes universiteternes bemærkning om, at de eksterne undervisere kan kontaktes via mv. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er usikkert, hvorvidt de studerende har mulighed for at have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. AAU har efter akkrediteringspanelets besøg, fremsendt en revideret opgørelse over VIP/studerende ratioen, hvor de to eksternt ansatte CBS-forskere ikke er medregnet som VIP. Således angiver AAU at VIP/stud.- ratioen udgør 0,03, svarende til ca. 31 studerende pr. VIP (Supplerende dokumentation af 1. april 2009). Dette vurderes, at være et forholdsvist højt antal studerende pr. VIP. Det bemærkes positivt, at der på mødet med de studerende, blev givet udtryk for, at der bl.a. grundet miljøets størrelse er stærk tradition for direkte dialog mellem undervisere og studerende. Dette gælder i særdeleshed for relationen til studielederen, der også er fagansvarlig for revision. Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. AAU har fremsendt supplerende dokumentation, en revideret opgørelse over VIP/DVIP-ratioen, hvor de to eksternt ansatte CBS-forskere ikke er medregnet som VIP. VIP/DVIP-ratioen er på 1,46 dvs. lige over niveauet for det samfundsvidenskabelige hovedområde (Supplerende dokumentation af 30. april 2009). Akkrediteringspanelet bemærker, at opgørelserne af såvel VIP/stud. som VIP/DVIP forholdet som altid er opgjort bagudrettet dvs. for 2007, og dermed ikke fuldt ud afspejler bemandingssituationen, som den ser ud p.t. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen overordnet sikres på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere (VIP er). Eksempelvis varetages stort set hele undervisningen på erhvervsret af DVIP, mens det er en aktiv forsker (VIP) der er fagansvarlig, og godkender pensum og de involverede eksterne undervisere. (Dokumentationsrapport s. 11) For faget eksternt regnskab vil der ligeledes p.t. stort set kun være DVIP som undervisere, og det vurderes således, at faget, grundet manglende fagansvarligt VIP, ikke i tilstrækkelig grad er forskningsbaseret. På baggrund af dokumentationsrapporten (s. 11) og af mødet med universitetet, stod det dog klart, at den eksterne underviser i netop dette fag har en særdeles god tilknytning til uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at den nyansatte professor på deltid ville kunne tage et fagansvar. For internt regnskab gælder, at dette kursus undervises af eksterne undervisere, der dog er forskere ved CBS, hvilket vurderes overordnet at sikre forskningsbaseringen herfor. Akkrediteringspanelet bemærker, at de to forskere dog ikke er forankret på Institut for erhvervsstudier og de dertil hørende forskningsgrupper. Samlet vurderes kriterium 4 at være delvist tilfredsstillende opfyldt, da akkrediteringspanelet vurderer, at der er usikkerhed om en del af uddannelsens tilrettelæggeres placering i de relevante forskningsmiljøer, og da det ikke i tilstrækkelig grad vurderes sandsynliggjort, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Overordnet vurderes forskningsbaseringen tilfredsstillende sikret i den del af undervisningen der varetages af DVIP via de fagansvarlige, men inden for eksternt regnskab synes der p.t. ikke at være tilstrækkeligt grundlag for sikring af forskningsbasering. Akkrediteringspanelet bemærker det positivt, at universitetet har ansat en professor på deltid inden for eksternt regnskab og at universitetet er i færd med at rekruttere mere VIP til fagområdet. Det vurderes, at VIP/DVIP ratioen er tilfredsstillende. Dokumentation: 16

21 Dokumentationsrapport s. 10ff, Bilag 5 CV er for fagansvarlige på uddannelsen Supplerende dokumentation af 1. april 2009 Revideret VIP/stud.-ratio Supplerende dokumentation af 30. april 2009 Revideret VIP/DVIP ratio Møde med universitetet 17

22 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Cand.merc.aud.-uddannelsen er forankret på to institutter, hhv. Institut for erhvervsstudier og Juridisk institut. Overordnet bemærkes det, at der for regnskab og revision, dvs. de erhvervsøkonomiske fag er tale om relativt små forskningsmiljøer, ligesom det generelt er i Danmark. Omvendt er det erhvervsjuridiske miljø forholdsvist stort. Jf. kriterium 3 og 4, er der p.t. en udfordring i forhold til forskningsdækningen på Institut for erhvervsstudier inden for fagområderne eksternt og internt regnskab. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen overordnet set har en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Akkrediteringspanelet noterer sig universitetets høringssvar jf. kriterium 3 og 4 samt det vedlagte CV for den nyansatte professor på deltid. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der ikke er tilstrækkelig forskningsdybde inden for eksternt regnskab. Således består den erhvervsøkonomiske forskningsgruppe, der er direkte knyttet til uddannelsen, p.t. af en lektor og en ph.d.-studerende, samt en deltidsansat professor fra efteråret Det bagvedliggende erhvervsøkonomiske forskningsmiljø dækker bredt områder, som international virksomhedsøkonomi, organisation og strategi, økonomistyring, marketing, entrepreneurship samt innovationsøkonomi og erhvervsudvikling. I forhold til omfanget af publikationer vurderes den samlede publiceringsfrekvens at være høj med et stabilt niveau på omkring 23 artikler i peer reviewed journals igennem de seneste tre år (Dokumentationsrapport s. 14). For de seks personer i det erhvervsøkonomiske miljø ligger gennemsnittet for samme periode på 7 artikler, dvs. lidt over en artikel pr. VIP pr. år. For de fire forskere fra det erhvervsjuridiske miljø er der i gennemsnit 15 artikler i samme periode, dvs. lidt over 3 artikler pr. VIP pr. år. Vurderingen er baseret på de i bilag vedlagte CV er og publikationslister for de centrale VIP er på uddannelsen (Bilag 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Der gives på side 14 og 15 i dokumentationsrapporten en række eksempler på internationale aktiviteter, der vurderes at være omfattende. Det bemærkes, at aktiviteterne er opgjort for en periode over 3 år, samt at der kan være usikkerhed om repræsentationen af internationale aktiviteter indenfor regnskab fremover. Samlet vurderes kriterium 5 at være delvist tilfredsstillende opfyldt. Forskningsmiljøet bag uddannelsen har høj kvalitet og har deltaget aktivt i internationale aktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der inden for regnskabsfagene på nuværende tidspunkt er usikkerhed om dybden af det til uddannelsen hørende forskningsmiljø (jf. bemærkningerne i kriterium 3 og 4). Dokumentation: Dokumentationsrapport, s , Bilag 8 - Oversigt over undervisere, samt publikationsliste for nøglepersoner 18

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, da uddannelsens obligatoriske fag svarer til det bekendtgørelsesmæssigt regulerede indhold, og endvidere synes at understøtte den overordnede kompetencebeskrivelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år (på tværs) og fra uddannelsens første til sidste semester (på langs). Eksempelvis fremfører AAU i dokumentationsrapporten argumenter for, at såvel selskabsretten indenfor erhvervsret og i en vis udtrækning også internt og eksternt regnskab er nødvendige forudsætninger for revisionsfaget, der ligger som det sidste af de fire store obligatoriske fag. Endvidere argumenteres det, at der ligeledes er afgørende progression fra de obligatoriske til de valgfri uddannelseselementer, hvor den studerende vil have mulighed for at specialisere sig inden for et eller flere emner på baggrund af de fire obligatoriske fag. Således vil der til et givet valgfag være mindst et af de obligatoriske fag, der udgør den nødvendige forudsætning for at følge det pågældende fag. Specialet ses som det afrundende element i progressionen og bygger videre på uddannelsens fagmoduler (Dokumentationsrapport s. 16). Frafaldet på cand.merc.aud.-uddannelsen er lavere end på hovedområdet. Den samlede frafaldsprocent i den opgjorte periode er således 12 % (9 %) i 2005, 7 % (14 %) i 2006 og 7 % (16 %) i 2007, hvor tallene i parentes er for det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan. Således var frafaldet i 2005 højere, mens det vurderes, at frafaldet på uddannelsen er inde i en positiv udvikling, i modsætning til hovedområdet. Studieprogressionen er for cand.merc.aud.-uddannelsen beregnet til at være mellem 0,65 og 0,69 for de pågældende år, hvilket ligger en smule under hovedområdet på 0,70. (Dokumentationsrapport s. 17) Gennemførselstiden vurderes at være kraftigt påvirket af det store optag af HD-studerende, der i hovedregelen har fuldtidsarbejde ved siden af studiet (Dokumentationsrapport s. 18). Samtidig vurderes det, at studielederne på fakultetet jævnligt forholder sig til frafald og gennemførsel. Endvidere er der et arbejde i gang om vejledningsindsatsen i forbindelse med specialer (Dokumentationsrapport s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Det vurderes, på baggrund af mødet med universitetet, at såvel HA- som HD-dimittender optages på kandidatuddannelsen med en bred viden indenfor fagområdet. For HA ernes vedkommende synes denne viden at være af særlig teoretisk karakter, mens det for HD erne vedkommende synes at være viden koblet til praksis. Ifølge dokumentationsrapporten forsøger kandidatuddannelsen at bygge videre på denne viden og evne til forklaringer, med evner til at kunne begrunde et valg mellem flere alternativer (Dokumentationsrapport s. 16). Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis i høj grad understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Inddragelsen sker som udgangspunkt i forelæsningen. Stærkest inddrages praksis via de eksterne undervisere, der til dagligt er revisorer eller advokater. Således inddrages sådanne praktikere i alle de obligatoriske fag på nær internt regnskab, ligesom 2/3 af valgfagene, der udbydes af studienævnet, inddrager praktikere. Derudover vurderes den brede kontakt til aftagere, herunder personlige netværk 19

24 blandt VIP erne som væsentlige elementer i sikringen af en opdateret praktisk eksemplificering af undervisningens pointer (Dokumentationsrapport s. 18f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Overordnet er der tale om en todeling af fagene således, at de erhvervsøkonomiske fag er mere internationaliserede i forhold til fagets indhold, mens de erhvervsjuridiske fag er bundet meget op på dansk lovgivning. Der vurderes dog overordnet at være de nødvendige meritprocedurer, mens det omvendt bemærkes, at der med fordel kunne ske en øget synliggørelse af mulighederne for et internationalt studiemiljø i forhold til de studerende. (Dokumentationsrapport s. 19) Dokumentation: Dokumentationsrapport s , Bilag 2 Oversigt over eksterne undervisere Bilag 4 Studieordning for cand.merc.aud. Møde med universitetet Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Således vurderes det, at forelæsninger og kurser dvs. lærerstyret undervisning - med fokus på eksemplificering via mindre casearbejder understøtter fagelementernes læringsmål. Derudover har specialets karakter af projektarbejde direkte sammenhæng til læringsmålene herfor (Dokumentationsrapport s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Der anvendes såvel skriftlig som mundtlig eksamination til udprøvning af de obligatoriske fag. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der på mødet med underviserne, kunne argumenteres overbevisende for den mundtlige udprøvning i faget eksternt regnskab. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. AAU har således på institutionsniveau vedtaget,.. at de enkelte fakulteter skal udarbejde strategier for kvalitetssikring herunder strategier og handleplaner, der sikrer udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer. (Dokumentationsrapport s. 20) Disse handleplaner skulle udvikles på en pædagogisk efteruddannelsesdag d. 17. marts 2009 bl.a. for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (Dokumentationsrapport s. 21). I forhold til en praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, noterer panelet sig, at alle adjunkter gennemgår det obligatoriske adjunktforløb, samt at der derudover er tale om ad hoc tiltag i situationer med konkrete behov eller ønsker (Dokumentationsrapport s. 21f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes dog kritisk, at de studerende i deres evalueringer vurderer, at det mest benyttede undervisningslokale er for småt og ufleksibelt. Studiet har dog opmærksomhed på det. De fysiske rammer og placering af administration og studieleder synes endvidere at gøre det muligt at studerende og underviserne særligt studieleder mødes (Dokumentationsrapport s. 22). 20

25 Samlet set vurderes kriterium 7 at være tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport s Møde med universitetet 21

26 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen anvender kvalitetssikringssystemet i forhold til uddannelsen. AAU har en overordnet fælles politik for kvalitetssikring af uddannelsesområdet. Denne retter sig mod at sikre effektivitet og kvalitet i uddannelserne. Bestyrelsen og direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetsledelsen, og som supplement hertil har en tværgående kvalitetsstyringsgruppe udarbejdet en fælles kvalitetshåndbog, ligesom der på fakultetsniveau er en proces i gang med at udmønte politikken i strategier og handleplaner (Dokumentationsrapport s. 23). På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er diskussioner af den konkrete udmøntning i bl.a. studielederkredsen mundet ud i notatet Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU vedtaget af direktionen på AAU og fremsendt som supplerende dokumentation efter akkrediteringspanelets besøg på universitetet (Supplerende dokumentation af 1. april 2009). I forbindelse hermed fremgår det, at man på cand.merc.aud.-uddannelsen vil tage udgangspunkt i data fra akkrediteringsprocessen, herunder den fremsendte dokumentationsrapport og tilbagemeldingen i form af nærværende akkrediteringsrapport for udarbejdelse af den konkrete strategi og handlingsplan. Det fremgår endvidere, at den grundlæggende tanke bag det fremsendte notat er, at der på både uddannelser og fakultetsniveau prioriteres at arbejde med en mere systematisk opfølgning på diverse evalueringer, og udarbejdelse af strategi og handlingsplan, så udviklingsindsatsen kan koncentreres på de områder uddannelsens ledelse (studieleder, institutleder, dekanat) anser for at være de vigtigste set i et kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar ansvarsfordeling og klare procedurer for kvalitetssikringen af uddannelsen. Ansvarsfordelingen følger universitetslovens fordeling af ansvar og kompetencer, således at dekanen har det overordnede ansvar for sikring af kvalitet af uddannelser og undervisning samt kvalitetsudvikling. Det er studieleder og studienævn, der skal udarbejde en strategi og handlingsplan for uddannelsen. Som det uddybes nedenfor, er det studielederens ansvar at sikre, at der bliver fulgt op på undervisningsevalueringerne (Supplerende dokumentation af 1. april 2009 s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen via kvalitetssikringsarbejdet tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Det er således planen at uddannelsen hvert 3. år udarbejder en selvevaluering, som tager udgangspunkt i tilbagemelding fra censorer, aftagerpanel og aftager- og kandidatundersøgelser. Desuden inddrages frafald, studieprogression, udviklingen på uddannelsens arbejdsmarked, undervisningsog uddannelsesevalueringer og undervisningsmiljøvurderinger (Supplerende dokumentation af 1. april 2009 s. 2). Dette fører til en samlet evaluering af uddannelse, og i forlængelse heraf udarbejdes en strategi og handlingsplan for uddannelsen, der rækker tre år frem. På mødet med universitetet fremgik det, at forventningen til selvevalueringen er, at det vil integrere de forskellige typer af input. Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Gennemførelse af undervisningsevalueringerne er studielederens ansvar, og studielederen følger op på evalueringen med studienævnet (Supplerende dokumentation af 1. april 2009 s. 4). I forbindelse med evalueringen spørges de studerende til læringsudbyttet og undervisningsog arbejdsformer. I forbindelse hermed fremgik det på mødet med ledelsen, at såfremt et fag har et gennemsnit på under 3, tager studielederen hånd om udfordringen, ved bl.a. at tage direkte kontakt til underviser, fagansvarlig og evt. kontakte institutleder der er personaleansvarlig. På mødet med de studerende fremgik det, at de studerende oplever, at der generelt er mulighed for at påvirke studiet, samt at både de studerendes studienævnsrepræsentanter og de studerende, der er engageret i foreningen Revifora 22