Viden gennem Human Ressource

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden gennem Human Ressource"

Transkript

1 Kandidatafhandling ved Cand.IT i IT, Kommunikation og Organisation ved Handelshøjskolen i Århus Viden gennem Human Ressource Management En strategisk tilgang til videnskabelse og videndeling gennem Human Ressource og Projektledelse Skrevet af: Tilde Ølholm, studienummer Vejleder: Søren Erik Nielsen, Institut for Business Studies Afleveringsdato: 1. juni 2007 i

2 Abstract This paper looks in to the theories of knowledge, Human Resources (HR) and project management and how these three aspects combined can help developing a model, which uses project management as the foundation through which HR lead to knowledge creation and knowledge sharing in knowledge intensive organizations. The theoretical aspect of this paper is inspired by the Danish clothing company Bestseller, where a need for IT supported HR has been identified, and I have on those bases proposed the above mentioned theoretical angle on this issue. This has led to a theoretical discussion in which the term knowledge, based on Nonaka and Polanyi, has been defined as being information, which makes sense in a personal context of an individual. Also, knowledge exists in forms of processes and is not to be looked upon as an object, which can be moved around. This gives Sveiby the grounds for claiming that there is no such thing as knowledge management, since knowledge processes cannot be managed. Instead we talk about stimulating these processes in order to create knowledge. Human Resources are defined as being a way for companies to manage and oversee various functions, such as education, registration of employees and recruitment. For the employees human resources is a way of making sure that the mentioned functions are taken care of and thus giving the employee a good working experience. Used the right way according to the intentions of the model human resources can support the knowledge creation and sharing processes, which companies in today s knowledge society are eager to obtain. Project management has been deployed in order to make sure, that the process of implementing IT supported HR is done according to the guidelines of Munk Madsen and Gueutal and Stone, which proposes the use of critical success factors and motivational needs in an analysis of the company s readiness to implement IT supported HR. ii

3 Critical success factors means pointing out what company needs to succeed in, in order to meet their vision and goals in connection to HR this means that the focus point has to be at the employees and their well being. The motivational needs are met through a combination of Maslow s hierarchy of needs and the situation at the workplace. According to Nonaka s definition of how knowledge creation is achieved in a company this means that both the physical needs and the self realization needs have to be met. The model developed in order to achieve knowledge creation and knowledge sharing in companies goes through four levels: The company: identification and analysis of vision and goals HR: identification and analysis of the HR functionalities that are asked for and how they fit in to Maslow s hierarchy of needs Project management: based on the analysis in the two first levels this is about the planning of the development and implementation of the IT supported HR functions; identification of the users of the new system; planning of how to implement the users in the development of the system; overall education in connection to the implementation of the system Knowledge creation and knowledge sharing: based on the previous three levels it is here possible to decide whether the company is ready for the implementation or not, and if it is possible how this, according to the company s vision and goals, is best carried out Each level is depending on the processes in the other levels being carried out and the analysis of these. Each level requires resources, such as management support and the participation of the users, in order to ensure the right development and implementation of the new system. My use of a case study showed that the model is verifiable and usable in the given situation of Bestseller and since it is based on theoretical grounds the argument is, that this model can be used in any organization with the need of IT supported HR functionalities. iii

4 Forord Hovedemnet til denne afhandling omkring viden, HR og projektledelse er valgt på baggrund af min egen personlige interesse for vidensprocesserne, der omgiver os og er en del af os. Selve vidensbegrebet er jeg stødt på i forbindelse med min uddannelse, men som cand.itstuderende er især en diskussion omkring vigtigheden af medarbejdernes viden og måder, hvorpå virksomheder kan opsamle denne viden særlig interessant, da vi i dag lever i vidensamfundet og i høj grad er en vigtig brik i dette som følge af vores uddannelse, hvor vi som nyuddannede vidensarbejdere nu står over for at skulle tage stilling til, hvorledes vi ønsker at bruge vores tilegnede viden. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle der har medvirket til at denne afhandling blev til. Dette gælder især min studiegruppe og andre sparringspartnere for at være med til at diskutere diverse teorier igennem og udfordre mine valg og min tankegang i forbindelse med denne afhandling. Dertil kommer familie og venner, der har måttet lægge ører til mine frustrationer og papir og pen til mine pludselige indskydelser, der partout skulle nedfældes på papir her og nu. Sidst men ikke mindst retter jeg en tak til alle de mennesker ved Bestseller, der har medvirket til, at denne afhandling er blevet til herunder skal der rettes en særlig tak til Tina Borup og Tom Fejsø fra IT Udviklingsafdelingen for deres opbakning og vejledning med hensyn til både afhandlingen og min ugentlige gang i Bestseller. iv

5 Indholdsfortegnelse Abstract...ii Forord...iv 1 Introduktion Problemformulering Litteratur Læsevejledning Tanker om ontologi og epistemologi Videnskabsteori Ontologi (hvordan er verden) Epistemologi (hvad er viden) Metodologi (hvordan kan læring observeres) Metode/metodik (kvalitativ/ kvantitativ) Undersøgelsesteknik Hvad er problemet? Hvorfor er det relevant (i forhold til min afhandling)? Hvordan vil jeg løse det? Hvad er produktet af opgaven som løser det stillede problem? Undersøgelsesinstrument Forberedelse af interviews Interview oversigt Antagelser Afgrænsning Tanker Viden i samfundet og organisationer Viden som begreb en begrebsafklaring Videndeling og videnledelse Human Ressource Operationelle systemer kontra ikke operationelle systemer Projektledelse Hvad er forudsætningerne for en vellykket implementering af HR i organisationer? Kritiske succeskriterier Motivationsfaktorer Model til brug ved implementering af HR Modellen v

6 5.2 Kritik af model Case: Bestseller A/S Interviews Bestseller Ledelsen Spørgsmål Bestseller Academy afdelingen Indledning Kurser Videreuddannelse Samtaler Projektregistrering Opsamling på interviews og case beskrivelse Projektledelse, videnskabelse og videndeling i Bestseller Evaluering af modellen Perspektivering Refleksion Litteraturliste Bøger Websites Forsidebillede Bilagsoversigt Sideoptælling vi

7 1 Introduktion HRM strategien handler om, hvordan virksomheder vil arbejde med og udvikle sine menneskelige ressourcer, så det understøtter visionen (Bilag 1, Torreck, s. 1) Det er viden og kompetence der gør forskellen mellem vindere og tabere, og teknologien er et middel som skal være med til at realisere medarbejdernes ressourcer og potentialer ( ). Ikke desto mindre er det et faktum, at IT projekter kun sjældent betragtes som en anledning til at udvikle organisationen, og kun en meget lille del af budgetterne i forbindelse med IT projekter reserveres rent faktisk til medarbejder og organisationsudvikling. (Bilag 2, Teknologisk Institut, s. 5) Denne afhandling tager sit teoretiske udgangspunkt i to citater. Det første er fra artiklen Hvad er Human Ressource Management Strategi? (bilag 1) skrevet af Direktør i konsulentfirmaet UPTION Pia Torreck til webportalen Væksthus for Ledelse, der drejer sig om Human Ressource Management (HRM) strategier. Det andet citat er fra håndbogen IT og organisationsudvikling en håndbog om menneskelige og organisatoriske udfordringer ved IT implementering (bilag 2) skrevet for Teknologisk Institut af Kim Sørensen, Pernille Forchhammer og Claus Müller. Denne håndbog lægger vægt på nogle af de problemer både menneskelige og organisatoriske man kan støde på i forbindelse med IT projekter, hvor der ikke bliver taget hensyn til disse to faktorer. Disse to citater rummer i meget høj grad essensen af mit projekt: hvorfor er HRM et vigtigt værktøj i en organisation og hvorfor er det så vigtigt at tage virksomhedens vision og målsætning med i overvejelsen omkring indførslen af IT understøttede HR funktionaliteter? Rent teoretisk vil jeg lægge ud med en diskussionen omkring vidensbegreber, de mange forskellige vægtninger, der tillægges disse og, ikke mindst, vil jeg, ud fra forskellige teoretikere som for eksempel Nonaka, Polanyi og Sveiby, diskutere de mange definitioner, der findes i forbindelse med vidensbegrebet og herunder videndeling, videnskabelse og videnledelse

8 Dernæst vil jeg føre dette videre i forbindelse med en diskussion omhandlende Human Ressource som en tilgang i organisationer og hvilke tanker, der teoretisk gør sig gældende her i forbindelse med håndtering af medarbejdere og hvorledes vidensproblematikken i virksomheder kan understøttes gennem en strategisk tilgang til HR. IT og organisationsudvikling en håndbog om menneskelige og organisatoriske udfordringer ved IT implementering giver et bud på, hvorledes et projekt til IT understøttelse af HRfunktioner kan tilrettelægges, men dette er ikke fyldestgørende i forhold til min problemformulering, hvor videnskabelse, Videndeling og videnledelse også er vigtige fokuspunkter i forbindelse med HR, og jeg vil derfor med udgangspunkt i den allerede udviklede model arbejde videre med problemstillingen omkring de ovennævnte vidensbegreber som en bevidst tilgang til HR. Baggrunden for denne teoretiske diskussion er opstået i kraft af mit studiejob i Bestseller A/S IT Udviklingsafdeling, hvor jeg under min ansættelse har været med til at undersøge mulighederne for implementering af IT understøttelse af HR funktioner. Implementering af HRsystemer som projekt og gennemgang af forskellige teorier omkring videnskabelse, videndeling og videnledelse har ledt til den tanke, at det, gennem en teoretisk diskussion af vidensbegrebet, HR og projektledelse, må være muligt at udvikle en generaliserbar model, der kan sikre en fyldestgørende implementering af IT understøttede HR funktioner. Som case studie til afprøvning af den udviklede model har jeg valgt at benytte Bestseller, da jeg i min egenskab af medarbejder i virksomheden har viden om, hvorledes arbejdsgangene er og hvilke IT systemer, der understøtter disse, hvilket vil være en fordel i en analyse af virksomheden. De fleste systemer er først og fremmest på det operationelle plan og deres funktioner afspejler derfor virksomhedens relation til dens arbejdsgange og omverden, bl.a. Bestpack, der superviserer og understøtter leverandører og Bestcontacts, der har relation til Bestsellers partnere. I Bestseller bruges også det selvudviklede system Besthuman, der har til funktion at være en database over medarbejderne og det er via den muligt at tilgå følgende informationer: Personlige oplysninger (adresse, kontaktperson(er), etc.) - 2 -

9 Kontraktoplysninger (ansættelsesdato, evt. opsigelsesdato, etc.) Virksomhedsoplysninger (afdeling, leder, telefonnummer, etc.) Roller (baseret på department/section/title tildeles adgang til relevante systemer for hver enkelt medarbejder) Det er Besthuman databasen, der ønskes udvidet med funktionaliteter, der gør det muligt at få et mere dynamisk billede af den enkelte medarbejder, så den enkelte profil løbende bliver opdateret mht. samtaler (intro, løn, pension, udvikling), videreuddannelse (HD, ledelseskurser, etc.) og samtidig indeholder en historik, der gør det muligt at følge den enkelte medarbejder fra ansættelsesstart til ansættelsesophør. På denne måde skal Besthuman gå fra at give et øjebliksbillede af den enkelte medarbejder til at få en mere HR rettet funktion. For at dette kan ske, vil jeg undersøge, hvad der findes af teoretiske forskrifter for en fyldestgørende tilgang til HR. Det vil herunder være nødvendigt med en klar definition af virksomhedens vision, så det vil være muligt at kunne planlægge og udvikle strategier og projekter for IT understøttelse af HRfunktioner, der er i overensstemmelse med denne vision. Dette betyder også, at ansvar i sammenhæng med frihed under ansvar vil komme op på et højere abstraktions niveau, der ikke blot betyder ansvaret for fuldførelse af et projekt og ansvar over for ens kolleger men at den enkelte medarbejder også har et ansvar for, at den udvikling, der finder sted, vil være i overensstemmelse med virksomhedens vision. 1.1 Problemformulering Ovenstående har ledt til følgende problemstilling: Hvordan kan man, ud fra en teoretisk diskussion omkring viden, HR og projektledelse, udvikle en model til forberedelse af et ikke operationelt HR system baseret på vision og målsætning i en given organisation til også at fokusere på videnskabelse, videndeling og videnledelse? Og kan man derefter validere denne model ved hjælp af et case studie samtidig med, at man har for øje, at modellen også skal gøre sig gældende i en mere generel situation? - 3 -

10 Jeg vil herunder undersøge følgende problemstillinger: En gennemgang og diskussion af begreber inden for videnskabelse, videndeling og videnledelse Hvad er den teoretiske definition på Human Ressource? Hvordan foreskriver teoretikere og eksperter på området, at Human Ressource skal gribes an i en virksomhed? Hvad kendetegner operationelle og ikke operationelle systemer og deres funktioner? Hvilke teoretiske overvejelser inden for projektledelse kan være relevante i forbindelse med kritiske succeskriterier og motivationsfaktorer, når det gælder implementering af ikkeoperationelle systemer? Hvordan kan man gøre konkret brug af den teoretiske tilgang i et case studie? Konkret tilgang til denne afhandling: Jeg vil starte med en teoretisk indgangsvinkel til de ovenstående spørgsmål og dernæst sammenholde disse med den konkrete situation i mit case studie fra Bestseller A/S. Førstnævnte del er baseret på teori omkring HR, projektledelse, motivationsfaktorer, kritiske succeskriterier og videndeling, videnskabelse og videnledelse. Sidstnævnte del er udvikling af en model, der er udviklet på baggrund af de ovennævnte teorier og verificering af denne model baseret på empiri indsamlet i Bestseller, der skal klarlægge hvilke faktorer, der gjorde sig gældende, da Bestseller valgte at fokusere på HR og hvorvidt de reelt er klar til en sådan implementering. 1.2 Litteratur I forbindelse med de tre teoretiske kapitler omhandlende viden, HR og projektledelse har jeg søgt at tage fat på både teoretikere, jeg har kendskab til gennem undervisningen på vores studium samt for mig mindre kendte teoretikere, der alle har kontribueret til en diskussion omkring disse emner. Det har vigtigt for mig at udvælge teorier, der understøtter min problemformulering og den problemstilling de forskellige diskussioner leder til og ud fra problemstillingerne at vælge forskellige synspunkter på disse

11 Dette har ledt mig både i retning af rent teoretiske tekster men også artikler skrevet af fagfolk på området. Sidstnævnte har jeg især fundet relevant at gøre brug af i forbindelse med HRkapitlet, da lige præcis dette emne har været til genstand for mange omvæltninger i de senere år og derfor fortjener en tidssvarende repræsentation i form af artikler, der repræsenterer de sidste nye input i denne diskussion. 1.3 Læsevejledning I første kapitel bliver problemstillingen ridset op og ud fra den, bliver problemformuleringen til sammen med de underspørgsmål, der igennem afhandlingen vil blive adresseret. I dette kapitel vil jeg også søge at indsnævre min metode, metodik samt det ontologiske og epistemologiske ståsted jeg har i forbindelse med denne afhandling. Jeg vil i dette kapitel opstille en afgrænsning for afhandlingen og forsøge at forklare nogle af de tanker, jeg har gjort mig i forbindelse med forberedelsen til denne afhandling. I kapitel 2 foretager jeg en diskussion omkring vidensbegrebet set i forhold til både samfundet og virksomheder og dernæst vil jeg på baggrund af forskellige teoretikere komme frem til en relevant definition på viden set i lyset af min afhandling og den teoretiske underbygning af min problemstilling. I kapitel 3 har jeg en gennemgang af Human Ressource og den måde hvorpå man kan forklare dette i forhold til forskellige teoretiske og praktiske problemstillinger. I kapitel 4 gennemgår jeg forskellige moduler inden for projektledelse, der er relevante i forhold til min problemstilling med implementering af IT understøttede HR funktioner gennem projektledelse det vil sige, at jeg blandt andet her tager fat på emner som kritiske succesfaktorer og motivationsfaktorer. I kapitel 5 vil jeg på baggrund af de tre foregående kapitler udvikle en model, der, ved hjælp af en projektledelsesmæssig tilgang til implementering af IT understøttede HR funktioner, vil have fokus på videnskabelse og videndeling som et resultat af denne implementering. Denne model skal gøre det muligt at undersøge, hvorvidt en virksomhed er parat til en sådan type implementering og hvorvidt de ønskede HR tiltag også vil understøtte vidensproblematikken. I kapitel 6 og 7 har jeg opstillet et case studie af Bestseller A/S og gennem en beskrivelse af virksomheden samt indsamlet empiri i form af kvalitative interviews med ledelsen og to - 5 -

12 repræsentanter for Academy afdelingen hos Bestseller A/S vil jeg i kapitel 8 gennem den udviklede model afprøve, hvorvidt Bestseller er parat til indførsel af IT understøttet HR. I kapitel 9 gennemgår jeg modellens niveauer for projektledelse, videnskabelse og videndeling og vil herunder undersøge, hvorvidt de ønskede tiltag kan understøtte videnskabelse og videndeling i virksomheden. Kapitlerne 10, 11 og 12 er henholdsvis konklusion på afhandlingen (10), perspektivering i form af tanker omkring en videre udvikling af afhandlingen samt andre veje jeg kunne have valgt (11) og en evaluering af den proces jeg selv har gennemgået i løbet af arbejdet med denne afhandling (12). Sidst men ikke mindst har jeg valgt at begynde flere af kapitlerne og enkelte afsnit med en indledning i en tekstboks, hvor jeg forklarer, hvilke overvejelser der ligger til grund for det pågældende kapitel eller afsnit. 1.4 Tanker om ontologi og epistemologi Jeg vil i nedenstående afsnit søge at afgrænse, hvordan min tilgang til denne afhandling er. Det indebærer, at jeg bliver bevidst omkring og afgrænser hvordan jeg opfatter den verden, jeg prøver at beskrive (virksomheden og dens omverden), samt hvordan min opfattelse af viden og dens betydning i virksomheden er. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Ib Andersens (Andersen, 2005) tilgang til denne proces, der tager sit udspring i nedenstående model, hvor Andersen har inddelt metodelæren i fem niveauer: videnskabsteori, metodologi, metode, undersøgelses teknik og undersøgelsesinstrument. På denne måde vil jeg belyse, hvordan jeg igennem de forskellige niveauer er kommet frem til en ramme for min metode og tilgangen til min problemformulering

13 (Andersen, 2005, s. 17) Ib Andersens tilgang til metoden er valgt på baggrund af den samfundsvidenskabelige tilgang Andersen har til metodedesign og især hans valg af en socialkonstruktivistisk verdensopfattelse, der betyder, at anskuelsen udspringer fra de sociale relationer, der eksisterer overalt omkring os. Det er en vigtig del af projektskrivningsforløbet at gå igennem de fem niveauer vist ovenfor, da det vil hjælpe mig til en bredere forståelse af mit eget ståsted og tilgang til denne afhandling. Det bedste udgangspunkt for mig i forbindelse med denne rapport vil være, hvis jeg kan tillægge mig eller læne mig op ad en videnskabsteoretisk tilgang, der har samme antagelse af, hvad viden er og hvordan verden ser ud og gennem hele forløbet med rapporten vil være i stand til at reflektere over dette og tage det med i mine observationer og analyser dette bliver også kaldt beskrivende videnskabsteori Videnskabsteori Hvis man skal forklare videnskabsteori er dette viden om viden, men selvom denne forklaring er korrekt, er den ikke særlig fyldestgørende. Videnskabsteori har som omdrejningspunkt viden og hvad dette er. Hvordan vi bruger den både som individer, men også hvordan den indgår i vores samfund altså hvordan vi rent praktisk finder en måde at sammenholde samfundsstrukturen og videnskaben. Dette kan være meget svært at forstå, men man skal have - 7 -

14 in mente, at som vores samfund udvikler sig, vil også nye videnskaber se dagens lys. Det er processer, der på én gang synes usammenlignelige, men på samme tid er afhængige af hinanden Ontologi (hvordan er verden) Ontologi drejer sig om, at bevidstliggøre hvilken verdensanskuelse, man har. Det betyder, at man skal sætte sig ind i, hvordan i dette tilfælde virksomheden er bygget op og hvordan deres tilgang til viden er, hvordan deres forståelse af viden er og hvorledes de anskuer medarbejderen som en del af de processer, der finder sted i virksomheden. Ikke mindst skal jeg som observatør og aktør i virksomheden beskrive, hvorledes jeg selv ser og opfatter dette. Jeg har selv ligesom Ib Andersen en socialkonstruktivistisk opfattelse af verden. Det vil sige, at jeg ser processerne finde sted på baggrund af de relationer, der eksisterer mellem mennesker og at det er disse processer, der har en indflydelse på, hvorledes arbejdsprocesser i en virksomhed skabes. I forhold til IT mener jeg, at det er organisationen, der bør have en indflydelse på og skabe brugen og behovet for IT og ikke IT, der skal sætte dagsordenen for de arbejdsprocesser, der finder sted IT er tænkt som et værktøj til at understøtte disse processer. Jeg vil i afsnittet omhandlende epistemologi komme mere ind på de tanker, jeg som udgangspunkt til dette projekt har haft omkring viden som begreb og hvordan jeg har valgt at forholde mig til dette. Som beskrevet i indledningen vil mine iagttagelser først og fremmest tage deres udspring i ITudviklingsafdelingen hos Bestseller A/S. Som før nævnt er det i denne afdeling, jeg arbejder, og det er samtidig også i denne afdeling mange projekter for hele virksomheden bliver realiseret, da Bestseller ønsker at IT understøtte mange af de interne funktioner og processer i virksomheden herunder lagerstyring, undervisning og medarbejderdatabase. Mange af disse systemer involverer medarbejdere i store dele af verden foruden Danmark og da de udenlandske medarbejdere udgør næsten 85 % af Bestseller, er de af afgørende betydning for virksomheden. Bestseller er klar over vigtigheden af at have et godt forhold til deres omverden og de bruger mange resurser på, at imødekomme dette. Mange projektgrupper bliver sendt ud til afdelinger i andre lande både for at sætte et ansigt på de mennesker man har daglig kontakt med i forbindelse med udviklingen af systemet, men også for at sikre, at de selv samme - 8 -

15 mennesker tager ejerskab af systemet og hele virksomheden. Dette syn på omverdenen og menneskene i den går igen gennem hele organisationen og kommer fysisk til udtryk i deres motto: One World One Philosophy One Family Epistemologi (hvad er viden) For at kunne tage fat på diskussionen omkring, hvordan viden opstår og hvordan en virksomhed kan opsamle viden og ikke kun gøre den tilgængelig blandt medarbejdere, men også bruge denne viden som en måde, hvorpå de kan få en mere effektiv ledelse af organisationen og optimere arbejdsprocesser, er det vigtigt først at tage diskussionen: Hvad er viden?. Kan man egentlig definere, hvad viden er, eller er denne diskussion mest et forsøg på at få indsnævret, hvad min egen opfattelse af viden er, inden jeg kan komme videre med afhandlingen? Hvordan man opfatter viden er forskellig fra person til person og det er derfor vigtigt, at man finder frem til den definition, der synes mest rigtig for én selv også selvom dette er en noget subjektiv opfattelse. Det er disse tanker, der ligger til grund for den senere diskussion omkring vidensbegrebet og den til tider diffuse tilgang, der er til dette begreb, dets anvendelse og forståelsen heraf. Jeg vil i afhandlingen hovedsageligt benytte mig af Nonaka, Polanyi og Sveiby, samt supplere med andre teoretikere, der har haft en stor indflydelse på diskussionen af dette begreb. Jeg vil her kort skitsere, hvorledes viden bliver anset og tilgået i Bestsellers IT afdeling. I ITudviklingsafdelingen er der en noget diffus tilgang til, hvordan viden behandles. Der er ca. 45 ansatte i denne afdeling og arbejdet er i høj grad projektkoordineret det vil sige, at man arbejder i mindre teams sammen om et projekt/ system, men det er oftest tilfældet, at en ansat arbejder på flere projekter på samme tid. Samtidig med at den essentielle viden omkring de enkelte projekter eksisterer inden for den enkelte projektgruppe, er der i afdelingen heller ikke en udbredt tradition for dokumentation af det enkelte projekt. Det betyder, at så snart ansvarlige for et projekt ikke er til stede, ligger et projekt stille og der er ikke andre til at tage over indtil vedkommende igen er tilbage og klar til at fortsætte. I og med at de fleste medarbejdere også arbejder på andre projekter, betyder dette, at et projekt kan blive lagt på køl, indtil der igen er resurser til at arbejde videre med dette. Denne problemstilling er blevet - 9 -

16 anerkendt i afdelingen og der er derfor nu blevet igangsat en mere struktureret undersøgelse, der skal afdække, hvilke projekter der er i gang og hvem, der er ansvarlig på disse. 1.5 Metodologi (hvordan kan læring observeres) Metodologi handler i høj grad om at finde frem til den mest effektive måde, hvorpå man observerer de læringsprocesser, der finder sted i organisationen. Derfor er det vigtigt først og fremmest at afklare, hvordan ens egen relation til organisationen er observerer man som udenforstående og har dermed fordelen ved at kunne forholde sig objektiv til de observationer, man foretager eller er man ansat i virksomheden og har dermed fordelen ved at være bevidst om de arbejdsprocesser, der finder sted i organisationen og som denne er bygget op omkring? Når dette er klarlagt er det nødvendigt at tage stilling til, hvordan man vælger sin tilgang til læringsprocessen. Dette er i høj grad også baseret på den teori, der ligger til grund for denne afhandlings tilgang til processerne omkring videnledelse, videndeling og læringsprocesserne forstået herunder. Som nævnt tidligere i denne indledning er jeg ansat i Bestseller som studentermedhjælper og jeg kan derfor ikke forholde mig 100 % objektiv til de observationer, jeg gør mig i forbindelse med denne afhandling, men jeg kan udnytte min viden om virksomheden til at kaste lys over nogle af de arbejdsprocesser, der finder sted. 1.6 Metode/metodik (kvalitativ/ kvantitativ) Hvilken type metodedesign har jeg valgt at bruge i forbindelse med min observation af læringsprocesser i organisationen? For at kunne besvare denne del af opgaven er det for det første nødvendigt at være bevidst om, hvilken teori man baserer sit projekt på. Jeg vil tage udgangspunkt i Nonaka s teori omhandlende tavs og eksplicit viden og hvordan virksomheder mere eller mindre bevidst forholder sig til dette i forbindelse med videndelelse. Nonaka har taget udgangspunktet for sin teori fra Polanyi s teori omhandlende tavs viden. Det er også vigtigt at være bevidst om, hvilken anskuelse, man selv lægger for dagen og jeg har her taget udgangspunkt i Camillas de Wits undervisningsslides (hentet fra forelæsning ved Camilla Kølsen de Wit den 8. januar 2007):

17 Jeg har valgt at tillægge mig en blanding af humanistisk og samfundsvidenskabelig tilgang til denne afhandling. Dette går ud på, at forstå de enkelte dele og helheden og tage udgangspunkt i dette for at komme frem til frigørelsen (nye metoder og processer forståelse medfører frigørelse) dette skal ikke forstås som en politisk eller guddommelig frigørelse, men som et opgør med den eksisterende opfattelse af processer og arbejdsgange. Jeg kan ikke tilslutte mig den naturvidenskabelige (positivistiske) tankegang, da jeg er af den opfattelse, at man ikke kan bedømme og forstå noget (en situation eller problemstilling) uden at have en vis form for forståelse af den kontekst, denne problemstilling består i deraf også min socialkonstruktivistiske tilgang til denne afhandling og de teorier, jeg har valgt. 1.7 Undersøgelsesteknik På dette niveau kommer man tættere på selve kernen i projektet. For at kunne afgøre hvilken type teknik man ønsker at anvende i projektet i forbindelse med dataindsamling, er det nødvendigt, at man gør sig klart, hvad det er, man forsøger at afdække. Når man har gjort op med sig selv, hvad denne problemstilling indeholder, er det også nemmere at identificere, hvorledes man kan løse den altså hvilken eller hvilke undersøgelses teknik(ker) man skal benytte hertil. For at komme til denne forståelse kan man opstille de fire følgende spørgsmål: Hvad er problemet? Bestseller ønsker at implementere funktioner i databasesystemet Besthuman, der udvikler systemet til et ledelsesværktøj og dermed gøre det mere HR rettet. Dette skal gøres ved at implementere funktionaliteter, der har at gøre med alle medarbejderes uddannelse, videreuddannelse, evalueringer og forskellige samtaler (pension, udvikling, løn, etc.). Disse funktionaliteter skal gøre det muligt at følge flere aspekter af medarbejderne og dermed skabe en oversigt over hvor kommer den enkelte medarbejder fra (uddannelse/ tidligere arbejdsplads), hvad er ansvarsområderne nu og hvor er han/hun på vej hen (videreuddannelse/andre arbejdsområder/andet job)

18 Dertil kommer, at dette vil lette arbejdsbyrden betydeligt for Academy afdelingen Bestsellers uddannelsesafdeling der på nuværende tidspunkt varetager nogle af opgaverne med registrering hvilket i øvrigt gøre ved hjælp af Excel dokumenter Hvorfor er det relevant (i forhold til min afhandling)? Bestseller er for nyligt begyndt at snakke om disse implementeringer og der skal derfor tages fat på forberedelserne til planlægningen nu. Dette har givet mig en god grobund for at komme i dybden med en teoretisk indfaldsvinkel til forberedelser af sådanne implementeringer Hvordan vil jeg løse det? Jeg vil ved hjælp af samtaler med de relevante mennesker i mit case studie finde frem til det overordnede mål for HR udviklingen og i forbindelse med dette identificere de enkelte projekter herunder og deres betydning for organisationens implementering af IT understøttet human ressource. Jeg vil gennem et interview med en person fra ledelsen finde frem til Bestsellers vision og deres målsætning og ud fra dette opstille organisationens mål og derigennem sikre, at Bestsellers HR strategi også er i overensstemmelse med disse mål Hvad er produktet af opgaven som løser det stillede problem? At opstille en model, ud fra de teoretiske anvisninger, der vil gøre det muligt at sikre en optimal tilgang til Human Ressource og dermed så vidt muligt sikre, at der ikke undervejs i udviklingsfasen er behov for at foretage ændringer, der ikke er i tråd med organisationens målsætning. Modellens overordnede formål er at sikre, at der kommer fokus på vidensproblematikken i virksomheder og hvorledes en løsning på denne kan understøttes af HR implementering. 1.8 Undersøgelsesinstrument Dette er det sidste niveau i Ib Andersens begrebsopdeling af metodelæren. Ud fra den strukturerede gennemgang af de andre overliggende niveauer og de tanker man har gjort sig her, er det nu muligt at kunne beslutte den konkrete tilgang til dataindsamling i forbindelse med projektet

19 Ud fra de fire spørgsmål stillet i forbindelse med undersøgelsesteknikken er jeg kommet frem til, at det er ud fra kvalitative interviews, jeg vil indhente data til dette projekt. Jeg vil nedenfor gennemgå, hvilke personer jeg skal interviewe og valg af struktur for hvert enkelt interview Forberedelse af interviews Førend jeg tager fat på de egentlige interviews, er det vigtigt for mig at forklare, hvorfor jeg har valgt den kvalitative tilgang til disse. Jeg har ved hjælp af min indsigt i virksomheden og med inspiration fra undervisningen på ASB (især i forbindelse med Organisations og Ledelsesformer) fundet frem til problemstillingen, der er beskrevet i problemformuleringen. Det er ud fra denne, jeg har fundet frem til teorier og faglige artikler, der alle beskriver behovet for at finde frem til en vision i virksomheden, da de enkelte delmål i forbindelse med HR skal kunne relatere til denne. For at finde frem til visionen er det for mig nødvendigt at gå direkte til ledelsen af virksomheden, da de vil være i stand til at kunne forklare om baggrunden for den vision. Derudover vil ledelsen også være i stand til at kunne forklare om eventuelle fremtidige planer for udviklingen af virksomheden (dens forretningsplan). Da det specifikt er Bestsellers vision og fremtidsplanerne for virksomheden, jeg er ude efter, vil dette interview være semistruktureret, så jeg er sikker på at få svar på mine spørgsmål. Hvis der undervejs skulle fremkomme yderligere informationer, vil dette naturligvis ikke være noget, jeg vil sætte en stopper for, men derimod blot lade samtalen køre videre. Anders Krogh Hansen og Rikke Rasmussen fra Bestseller Academys interne uddannelsesafdeling er ansvarlig for projekterne i denne afdeling, mens Line Vogdrup har barselsorlov, så disse to skal i samarbejde med mig hjælpe til med at afdække de behov og ønsker Academy afdelingen har i forbindelse med udvikling af IT understøttelse inden for uddannelse, videreuddannelse og fastholdelse af medarbejdere og hvordan vi sammen kan få disse projekter kørt sammen med IT udviklings Besthuman database. Dette vil i første omgang ske ved et møde i Academy afdelingen, hvor jeg har valgt at holde mig til en ustruktureret interviewform, da der er brainstorming på programmet. Den fremtidige kontakt med Anders og Rikke vil være efter behov eller hvis andet bliver aftalt på første møde

20 Fremtidige møder/ aftaler vil være mere strukturerede, da det vil være specifikke oplysninger, der her er brug for og disse vil enten fremkomme ved møder ansigt til ansigt eller via e mail Interview oversigt Hvem skal interviewes? Ansvarlig for intern uddannelse i Academy afdelingen, Anders Hansen og Rikke Rasmussen Hvorfor? Skal sammen med mig kortlægge de ønsker og behov som afdelingen har i forbindelse med ITunderstøttelse af deres uddannelse, videreuddannelse og fastholdelse Hvordan? Kvalitativt interview og opfølgende møder Hvornår? D. 7. marts 2007 Hvem skal interviewes? Anders Holch Povlsen Hvorfor? Er som en af ejerne af Bestseller A/S i stand til at kunne forklare om visionen for virksomheden og mulige planer for fremtiden med fokus på Bestsellers tanker omkring HR Hvordan? Kvalitativt interview Hvornår? D. 19. marts Antagelser Denne afhandling er overvejende teoretisk og fokuserer på de problemstillinger, der findes i litteraturen inden for de valgte områder omkring videndeling, videnledelse og human ressource management, men dette er ikke en udtømmende diskussion. Inden for hvert område findes der

21 mange teoretikere, der hver repræsenterer et nyt synspunkt og opstiller modeller, der alle er bygget op omkring, hvad andre teoretikere tidligere har sagt og dernæst tilpasset deres egen opfattelse af det pågældende emne. Med de mange teoretikere og teorier in mente vil det være en tæt på uoverskuelig opgave at skulle gennemgå alle disse og jeg har derfor valgt at fokusere på enkelte af disse og dermed bibeholde muligheden for at gå i dybden med deres teorier. På denne måde er jeg også i stand til at udvælge teorier, jeg finder særligt spændende og relevante i forhold til den valgte problemstilling i denne afhandling. For at undgå at give et alt for ensidigt billede af de teorier, jeg har valgt, vil jeg naturligvis løbende gennem afhandlingen og diskussionerne også berøre de problemstillinger, der er i forbindelse med den valgte teori der vil altid være andre teoretikere inden for samme område, der ikke er enige i den valgte anskuelse Da jeg ved udgangspunktet til denne afhandling primo februar 2007 har været ansat hos Bestseller A/S som projektmedhjælper i IT udviklingsafdelingen i 3 måneder, er det ikke muligt for mig at forholde mig fuldstændigt objektivt i min tilgang til dette projekt. Jeg har fået en vis indsigt i, hvorledes arbejdsprocesserne fungerer, og dette vil naturligvis påvirke mine observationer. Ikke desto mindre kan jeg naturligvis også drage nytte af dette, hvilket jeg har beskrevet tidligere i indledningen. Jeg vil starte med at sige, at jeg hurtigt kunne konstatere, at der ikke er lagt en overordnet strategi for udførslen af de forskellige IT projekter i Bestseller og strukturen for projektet bliver fastlagt af den pågældende projektleder. Selve tilgangen til denne afhandling er designet ud fra Brinberg og McGraths Validity Network Schema VNS, hvor formålet er, at afklare tidligt i forløbet, hvorledes ens afhandling er bygget op. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et praktisk domæne, hvor jeg har identificeret en problemstilling og ud fra denne har jeg valgt at undersøge, hvorledes en sådan problemstilling kan løses ved hjælp af en teoretisk tilgang til den og gennem mit domæne som et case studie. Dette kalder Brinberg og McGrath for SMC = System driven observations. Det gælder om at opnå et design, der maksimerer generaliserbarhed, præcision og realisme simultant

22 1.10 Afgrænsning Det er, for at skrive denne afhandling, nødvendigt at komme med en klar afgrænsning af afhandlingens omfang af to årsager: først og fremmest vil denne afgrænsning kunne belyse hvilke emner, jeg har valgt at tage fat på til dette projekt og hvorfor. Herunder vil jeg også teoretisk kunne begrunde mine valg og fravalg. Dernæst er det også vigtigt for mig selv i denne projektskrivningsproces at have et overblik over, hvilke valg og fravalg jeg har foretaget i forbindelse med dette projekt. Dette vil være til en stor hjælp, så jeg ikke begiver mig ind på områder, der ikke er relevante i henhold til min problemformulering. Afgrænsningen er derfor et af de første afsnit, jeg skriver til dette projekt. Det vil være spændende og sikkert også relevant for Bestseller, hvis det var hele organisationen dette projekt drejede sig om men man er nødt til at starte et sted og jeg har valgt ITudviklingsafdelingen. Først og fremmest fordi jeg arbejder i denne afdeling, men også fordi der i netop denne afdeling udspringer mange projekter, der har til opgave at understøtte mindre eller større dele af Bestseller organisationens forskellige områder personale, lager, leverandører, etc. Som nævnt i indledningen tager jeg udgangspunkt i en artikel, der understreger vigtigheden af HR i virksomheder og en rapport, der kritiserer mindre og mellemstore, danske virksomheders evne (og villighed) til at IT understøtte deres HR funktioner. Det er selvsagt en meget stor opgave at skulle identificere og planlægge strategier for alle HRaktiviteter i Bestseller, så denne afhandling vil fokusere på, ud fra en teoretisk vinkel, at identificere ønskerne til IT understøttede HR funktioner og derefter holde dette sammen med virksomhedens vision og målsætning for at sikre, at HR implementeringen også understøtter disse. Grunden til at jeg har valgt at tage udgangspunkt i processerne i IT Udviklingsafdelingen, er, som nævnt ovenfor, at det disse jeg har den største indsigt i. Jeg vil ikke berøre hele Bestsellerorganisationen i dybden blot komme en smule ind på denne for at gøre det nemmere at forstå sammenhænge og strukturer i en organisatorisk kontekst

23 Da min tilgang til denne afhandling er med fokus på den teoretiske diskussion omkring HR som et middel til videnskabelse, videndeling og videnledelse gennem en projektledelsestilgang vil jeg ikke gå i dybden med teknisk data omkring de forskellige muligheder, der eksisterer på markedet for IT systemer i dag men blot kort opridse nogle af de muligheder, der gør sig gældende inden for ikke operationelle systemer til videnskabelse og videndeling, samt komme med en kort beskrivelse af Besthuman databasen, der i dag bliver brugt inden for Bestseller og er det system, der først og fremmest ønskes brugt i IT understøttelsen af HR funktionerne Tanker Dette korte afsnit udspringer af mit behov for at nedskrive de tanker, jeg har gjort mig i forbindelse med opstarten af denne afhandling. Dette behov kan ganske kort beskrives i de følgende fire små sætninger: How can I know, what I mean, before I say what I think? Dette betyder ganske enkelt, at man er nødt til at få sine tanker ned på papiret, før man kan gå i gang med at få styr på dem. Jeg har valgt at lade dette afsnit blive i den endelige afhandling. Dette er en akademisk afhandling, der tager udgangspunkt i Bestseller A/S og problemstillingen jeg har identificeret heri men mit fokus er først og fremmest i teorien, jeg har valgt ud fra relevans og tilgang til afhandlingen. Er det organisationen, der bestemmer implementering og brug af IT eller det IT der skaber/bestemmer processerne i organisationen? Hvad er mit ståsted i forhold til denne afhandling? Jeg mener, at det er menneskene i organisationen, der bestemmer hvordan arbejdsprocesserne former sig og at disse arbejdsprocesser bestemmer, hvordan IT bruges og understøtter organisationen og processerne heri

24 Viden eksisterer i en kontekst en forståelsesramme. Denne forståelsesramme udgøres af den/de person(er), der besidder denne viden og deres subjektive forståelse af, hvordan denne viden skal formidles. Kan man så i virkeligheden tale om videndeling, hvis to personer der udveksler viden ikke har den samme forståelsesramme? Nonaka: eksplicit og implicit viden. Men hvis viden eksisterer implicit altså som uudtalt viden er der så tale om viden, hvis den ikke kan videreformidles, uden at en del af konteksten går tabt? Selv hvis viden videreformidles, er der så tale om den samme viden, da den nu vil indgå i en anden kontekst og forståelsesramme? Man kan, at den viden, der bliver videreformidlet, ikke er relevant i den nye kontekst og man kan derfor argumentere, at der så ikke er tale om viden men derimod information

25 2 Viden i samfundet og organisationer Kapitlet omkring viden i samfundet og organisationer foreligger på baggrund af min tilgang til human ressource, hvilken jeg ser som en måde hvorpå viden om de menneskelige resurser i en virksomhed bliver kortlagt og delt på et niveau, der gør det brugbart i virksomheden. For at kunne tale om HR som en form for videndeling er det nødvendigt for mig at finde frem til, hvad vidensbegrebet står for og hvordan man praktisk kan arbejde med disse teorier i en virksomheds kontekst. Derfor er dette kapitel en teoretisk gennemgang af forskellige teoretikeres idéer omkring viden og hvordan denne tilgås. Jeg har valgt at inddrage flere forskellige teoretikere, for at kunne benytte mig af metodetriangulering i min diskussion omkring viden. Denne tilgang til vidensdiskussionen skal være med til at understøtte senere kapitler, da man ikke kan lade én teori stå alene, hvis man ønsker at komme omkring dette emne på en fyldestgørende måde. Jeg har til dette kapitel valgt først og fremmest at fokusere på teoretikerne Nonaka, og hans diskussion af eksplicit og tavs viden baseret på Polanyis teori om samme emne, og Sveiby, der går kritisk til værks omkring begrebet videnledelse. Det skal med det samme siges, at jeg igennem hele denne opgave bruger udtrykket at besidde viden, selvom jeg konkluderer i dette kapitel, at viden er procesbaseret og ikke et objekt, man kan flytte rundt på. Selve brugen af det ovennævnte udtryk skal ikke forstås, som at jeg ser viden som et objekt der er ganske enkelt tale om semantik. Samfundet er gennem tiden blevet inddelt i forskellige grupper ud fra hvor hovedvægten af beskæftigelsen har været. I starten af sidste århundrede så vi et markant skifte fra et landbrugssamfund til et industrisamfund, hvor antallet af landbrug blev færre og antallet af virksomheder steg og med dem en større procentdel af mennesker ansat inden for det industrielle erhverv. Men selvom der til stadighed kommer flere og flere virksomheder til i Danmark hvert år, ja hver dag, ser man nu igen et skifte i vores samfund men mod hvad? Dette afsnit omkring vidensamfundet er i høj grad baseret på en rapport udarbejdet af Danmarks Erhvervsråd, der har foretaget en række økonomiske analyser af dansk og

26 international litteratur (bilag 3, Danmarks Erhvervsråd). Denne rapport er først og fremmest en begrebsafklaring omkring vidensamfundet og det er især denne diskussion, jeg vil tage. Vi snakker i dagens Danmark om, at vi befinder os i et vidensamfund, men der bliver også givet referencer til både begreber som servicesamfund og netværkssamfund. Førstnævnte er et resultat af vores hurtigvoksende servicesektor, der i år 2000 udgjorde mere end 70 % af danske arbejdspladser, mens arbejdspladser inden for industrien udgjorde godt 20 % og landbruget må nøjes med at udgøre mindre 5 % af den samlede danske beskæftigelse (Bilag 3, Danmarks Erhvervsråd, s. 3). Grunden til at beskæftigelsen i den danske service sektor har så stor en andel i dag skyldes naturligvis at mange erhverv falder ind under denne kategori lige fra ældrepleje til revision. Den amerikanske professor i Public Policy Robert Reich inddeler medarbejdere i servicesektoren i tre grupper: rutinearbejdere, servicearbejdere og symbolanalytikere (Bilag 3, Danmarks Erhvervsråd, s. 4). Rutinearbejdere udfører arbejde i forbindelse med selve produktionen, som f.eks. en smed på et skibsværft. Servicearbejdere er ansatte, der har at gøre med de forskellige typer af personlig service, som f.eks. butiksansatte eller social og sundhedshjælpere. De såkaldte symbolanalytikere er ifølge Reich den hastigst voksende gruppe af medarbejdere i det amerikanske samfund og disse er først og fremmest beskæftiget med problemløsning, problemidentifikation og strategiske opgaver, som f.eks. projektledere og læger. Disse mennesker er kendetegnet ved som regel at være højtuddannede og have arbejde i vidensintensive virksomheder. Det er sidstnævnte gruppe, der gør det interessant at tale om et vidensamfund. Denne gruppe af mennesker sidder i mange virksomheder på vigtige pladser og er ofte grunden til, at én virksomhed differentierer sig fra en anden, da det er deres ekspertise og viden inden for et område, der gør en virksomhed konkurrencedygtig. Den sidste type af samfund netværkssamfundet henviser mere til den måde, hvorpå mennesker arbejder end inden for hvilket område, de er beskæftiget. Man kan derfor argumentere, at alle tre typer af samfund eksisterer samtidigt, men ud fra min problemformulering omkring videndeling og videnledelse er det vidensamfundet, jeg finder relevant at tale om i denne sammenhæng, da jeg ikke vil undersøge de forskellige arbejdsgrupper men hellere indgå i en diskussion om, hvorvidt viden er et produkt på linje med en sofa og i så fald, hvorledes virksomheder får mest muligt ud af den viden, deres

27 medarbejdere besidder. I rapporten fra Danmarks Erhvervsråd opstilles definitionen på vidensamfundet: En økonomi, hvor viden er den største enkeltbidragyder til frembringelse af værdi. (Bilag 3, Danmarks Erhvervsråd, s. 4) Problemstillingen man støder på i forbindelse med en vurdering af vidensamfundet er, at det er svært at opgøre viden som en resurse og især hvis man forsøger, at sidestille viden som en faktor i produktionssammenhæng på linje med ethvert anvendt råmateriale, men tal fra OECD viser, at værditilvæksten i Danmark er størst inden for de højteknologiske erhverv, der udgør 12 % af værditilvæksten på knap 19 % udgjort af højteknologiske erhverv, mellem højteknologiske erhverv og videnserviceerhverv, hvilket er de tre kategorier, OECD henviser til som værende vidensintensive erhverv (Bilag 3, Danmarks Erhvervsråd, s. 5). Det er ikke svært at se, at det kræver viden omkring et produkt for at dette kan blive produceret og derfor er vidensintensive job ikke kun begrænset til et udsnit af virksomheder, men er at finde i stort set alle virksomheder verden over. Man siger, at udviklingen hen mod vidensamfundet næsten sker af sig selv, men det vil være forkert at tale om udvikling uden at inddrage det faktum, at det er handling, der ligger til grund herfor. Dette er en diskussion, jeg vil komme nærmere ind på i næste afsnit omkring vidensbegrebet. Vores samfund er i dag dikteret af et endnu lille udsnit af befolkningen, der besidder en viden, der gør dem uundværlige for virksomheder i forbindelse med produktionen af og udviklingen af produkter. Denne gruppe af mennesker bliver af den amerikanske forsker Richard Florida kategoriseret som The Creative Class den kreative klasse (Florida, 2005). En gruppe af mennesker, der først og fremmest sælger deres viden som en vare på linje med ethvert andet produkt og ifølge Florida er kendetegnet ved at befinde sig i jobs, der først og fremmest stimulerer deres kreativitet og giver dem udfordringer i deres hverdag (Florida, 2005, s. 230). Florida benævner selv denne kreative klasse som knowledge workers vidensarbejdere og understreger også, at denne gruppe af mennesker udviser en højere grad af uafhængighed og derfor heller ikke er demografisk forplantet på samme måde, som

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet 1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Træning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy

Træning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy Positive Devicance Academy Træning og kurser Indholdsfortegnelse 1 Overblik... 1 2 Introduktion til PD som metode... 2 3 Træning i PD praksis... 4 4 Praktiske oplysninger... 7 1 Overblik PD Academy tilbyder

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2014. Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2014. Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret 2014 Copenhagen Business School Studieplan Erhvervsøkonomisk Metode FAST TRACK 3 ugers forløb for studerende med akademiuddannelser Redaktion: Fagsekretariat:

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere