UNEP og World Bank (36 måneder) Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv ,
|
|
- Albert Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRV 46.C.52-7.b. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Bæredygtig vandressourceplanlægning UNEP og World Bank 50,0 mio. kr. (UNEP: 30,0 mio.kr., World Bank: 20,0 mio.kr.) (36 måneder) UNEP: , , og (i alt 65,5 mio. kr.) Verdensbanken WPP: (29 mio. kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde: Retten til et bedre liv Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv , På den multilaterale vanddagsorden har Danmark et veletableret samarbejde med UNEP, Verdensbanken og Global Water Partnership (GWP). Samarbejdet med UNEP har hidtil været koncentreret omkring UNEP Centret på DHI, men vil fremover være rettet direkte imod UNEP s globale mandat på vand, herunder opnåelse af målsætninger sat under Rio+20. Verdensbanken er den absolut største udviklingsorganisation på vand, og samarbejdet omkring Water Partnership Program (WPP) har til formål at tilføje nye og innovative bidrag til Bankens store lånefinansierede vandprogram. Programmet er et fleksibelt instrument til afprøvning af nye teknologier og forvaltningsstrukturer og bidrager til øget mellemstatslig læring og udveksling. I løbet af nærværende fase af WPP vil der ske en fuld integration af aktiviteterne i Bankens generelle vandprogram hvor denne fase vil være den afsluttende.den fremtidige støtte til GWP vil blive vurderet og i positiv fald fornyet i
2 Vand er i stigende grad en begrænset ressource. Ifølge FN lever over 1,5 mia. mennesker i områder med kronisk vandmangel og i 2050 forventes dette tal at stige til over 3,5 mia. Mangel på vand er ulige fordelt over regioner med Nordamerika og Europa havende relativt rigelige vandressourcer og Afrika og dele af Asien værende stigende underskudsområder. I underskudsområder vil konflikter over adgang til vand være stigende. Væbnede konflikter i Centralafrika, i Sudan og på Afrikas Horn kan for en stor dels vedkommende tilskrives kampen om knappe ressourcer herunder vand. Stigende befolkningstilvækst, øget urbanisering og ændrede forbrugsmønstre imod mere vandforbrugende fødevarer vil nødvendiggøre indførelse af nye fødevareproduktionsteknologier. Fødevareproduktion beslaglægger nu ca. 70 % af verdens samlede vandforbrug, og den nødvendige ca. 50 % forøgelse i fødevareproduktionen frem mod år 2050 vil ikke kunne ske med en tilsvarende stigning i vandforbrug. Den nye danske udviklingsstrategi Retten til et bedre liv prioriterer vand som et indsatsområde for opnåelse af social og økonomisk fremgang, og dansk støtte til vandsektoren vil derfor blive fortsat. Manglen på vand og kampen imod forurening af vandressourcer skal adresseres på mange niveauer. I mange lande er administration af vandressourcer overladt til lokale myndigheder og brugergrupper, men i stigende omfang sætter nationalregeringer standarder og målsætninger og indfører reguleringer og restriktioner. Mange vandressourcer er delte mellem flere lande. Det gælder bl.a. store flodsystemer som Nilen, Zambezi, Mekong og Niger. Her er konfliktmuligheder i særlig grad til stede og dermed behovet for fælles retningslinjer for udnyttelse af den fælles ressource. De to multilaterale institutioner UNEP og Verdensbanken har begge klare mandater på vand. UNEP s mandat er primært at arbejde for regionale og globale aftaler og retningslinjer for vandadministration, herunder at adressere rettighedsaspekter omkring adgang til vand. Klimaændringer vil i mange regioner påvirke vandbalancer, og UNEP har også på den dagsorden et klart mandat til opfølgning på Rio+20 erklæringen omkring bæredygtig og grøn vækst: The future we want. Verdensbanken understøtter konkrete investeringer i vandressourceplanlægning, beskyttelse af vandressourcer og i teknologier og infrastruktur til sikring af effektiv adgang til og 2
3 anvendelse af vand. Water Partnership Program (WPP) har til formål at understøtte bankens samlede vandprogram via afprøvning af nye og innovative teknologier og forvaltningssystemer. De to programmer supplerer således hinanden, og udgør sammen med støtten til Global Water Partnership (GWP) en sammenhængende dansk støtte til multilaterale indsatser på vand. GWP er et globalt netværk med både statslige og NGO medlemmer og med stigende engagement fra private virksomheder. Den danske støtte til GWP skal vurderes i 2013 mhp en evt. forlængelse, og er dermed ikke inkluderet i nærværende indstilling. UNEP formulerede i 2012 en ny strategi for vand med fokus på bæredygtig anvendelse af vandressourcer. Sammen med Rio+20 erklæringens henvisninger til vand beskriver strategien det UNEP mandat, som den danske støtte rettes imod. Der vil være tre hovedindsatsområder til opfyldelse af mandatet: 1. Styrke landes og regioners kapacitet til at anvende integrerede planlægningsstrategier for vandforvaltning inkl. forvaltning af vandressourcer 2. Yderligere udvikling af redskaber og politikker til imødegåelse af de negative effekter fra klimaændringer 3. Styrke viden-basen og information omkring bæredygtig vandforvaltning Udgangspunktet vil fortsat være Integrated Water Ressource Management (IWRM), og en hovedaktivitet vil derfor fortsat være at udbrede kendskabet til og anvendelse af IWRM, med stigende fokus på beskyttelse af de økosystemer, som har særlig betydning for vandressourcer. UNEP har over de seneste 10 år understøttet integreret vandplanlægning i en lang række lande og kan, som rapporteret til Rio+20, notere en udbredt anvendelse af IWRM i specielt Afrika og Sydøstasien. I særlig grad vil UNEP fokusere på støtte til vandadministration af delte ressourcer i bl.a. de store flodsystemer, hvor konfliktrisici er store. Her vil UNEP udnytte sit FN mandat til at fremme langsigtede politiske og administrative løsninger på anvendelse af delte vandressourcer. Klimaforandringer vil i stigende omfang blive fokus for UNEP s indsatser, idet klimaforandringer vil påvirke vandressourcesituationen i en lang række udviklingslande. UNEP kan bl.a. via sit nære samarbejde med DHI tilbyde avancerede modeller til beregning af klimapåvirkninger på vandressourcer. Et større arbejde med anvendelse af DHIudarbejdede modeller afprøves i Nile-deltaet med støtte fra Sverige. De foreløbige resultater indikerer gode muligheder for at forbedre beslutningsgrundlaget for vandforvaltning i 3
4 politisk og miljømæssigt følsomme flodbassiner. Bl.a. på baggrund af disse resultater er UNEP-Water nu ledende på et stort program til fremme af forvaltning af vandressourcer, som er delt mellem en række lande, hvilket gælder de fleste store flodsystemer og adskillige grundvandsressourcer. Programmet finansieres af Global Environment Facility (GEF). Overordnet vil støtte til forbedret administration af knappe vandressourcer med bl.a. nye modaliteter for offentlig-private partnerskaber blive forøget mhp. at formulere retfærdige fordelingsmodeller, som fremmer en bæredygtig udnyttelse af vandressourcer under hensyn til både fattigdomsbekæmpelse og miljømæssig bæredygtighed. Støtten til UNEP programmet skal ses i forlængelse af det samarbejde, som blev indledt med UNEP i 2001 omkring UNEP-Centret på DHI. Det hidtidige samarbejde har været koncentreret omkring UNEP-Centrets mange aktiviteter på IWRM, og som understøtter af UNEP s globale mandat på vand, og det forventes, at UNEP fortsat vil understøtte UNEP- Centret og dets arbejde. Den hidtidige binding af den danske bistand til UNEP-Centrets aktiviteter vil ophøre, og tre-partsaftalen mellem Udenrigsministeriet, UNEP og DHI vil blive afløst af en ny bilateral aftale med UNEP, som ikke forpligter UNEP i forhold til Centret. Endelig vil det være en UNEP-Water prioritet at styrke monitoreringen af regionale og globale vandressourcer, som er under hastig stigende pres fra befolkningstilvækst, økonomisk vækst og klimaforandringer. Investeringer i vandressourcebeskyttelse og i infrastruktur til vandforvaltning er generelt omkostningstunge, og det er derfor afgørende at have det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vandressourcebeskyttelse og vandforvaltning involverer komplekse sammenhænge og ofte mange partshavere, hvilket øger behovet for veludviklede politikker og administrative og regulerende redskaber. UNEP s globale mandat på vand vil placere UNEP-Water centralt i arbejdet med udarbejdelse af globale bæredygtighedsmål for vand. Verdensbanken er langt den største eksterne investor i vand i udviklingslande med et udlån i 2011 til vandsektoren på 7,5 mia. USD, en stigning på 30 % alene siden WPP vil anvende denne anden fase til at konsolidere resultater og erfaringer fra den første fase og til at sikre, at de WPP aktiviteter, som måtte ønskes videreført, bliver fuldt integrerede i Verdensbankens øvrige vandprogrammer. Nærværende fase bliver dermed også den sidste. WPP vil forsat understøtte de store indsatsområder for Verdensbankens låne-portefølje på vand: Vandressourceforvaltning. Et hastigt stigende investeringsområde for banken fra 274 mio. USD i 2006 til 2 mia. USD i 2011,- Klimaforandringer. I 2011 blev der udlånt 750 mio. USD, primært til investeringer til 4
5 bekæmpelse af oversvømmelser heraf alene 300 mio. USD til Bangladesh,- Urban vandforsyning. Et hastigt voksende investeringsområde med udlån i 2011 på 4,5 mia. USD,- Vandkraft. Verdensbanken er involveret i over 90 projekter med et samlet udlån på 6 mia. USD og med stigende opmærksomhed på de miljømæssige aspekter af vandkraft,- Fødevaresikkerhed. En lang række kunstvandingsprojekter gennemføres med støtte fra Verdensbanken, og også her er der stigende opmærksomhed på langsigtet bæredygtighed. WPP vil forsat investere i en lang række relativt små projekter i tillæg til de 214 projekter, som blev godkendt under fase I. Der vil bliver lagt øget vægt på analyser og dokumentation af vellykket innovation mhp. at overføre flest mulige resultater til andre regioner og lande. Erfaringer fra fase I indikerer, at der især på by-vandforvaltning men også på fødevaresikkerhed - er store gevinster at hente ved øget viden- og erfaringsudveksling regioner og lande imellem. F.eks. er resultater fra et integreret by-vandforsyningsprogram i Latinamerika med stor succes blevet overført til en række projekter i Centralasien, og fra en række lande i Afrika er der udtrykt ønsker om at tilslutte sig programmet. WPP har stor styrke i at kunne respondere på ønsker og udfordringer med stor fleksibilitet og hast. Under formulering af store vandinvesteringer har WPP kunnet bidrage med hurtige del-analyser og med hurtig pilot-afprøvning af nye teknologier som f.eks. under udarbejdelse af et stort program til bekæmpelse af forurening fra bommuldsindustrien i Bangladesh. Her finansierede WPP afprøvning af alternative teknologier og påviste, at den påtænkte teknologi til vandrensning ikke var den optimale. I kraft af at være donor- og ikke lånefinansieret har WPP kunnet gennemføre udvikling og afprøvning af metoder og teknologier i lånefinansierede vandinvesteringer, hvor låntageren ikke har ønsket at afsætte ressourcer til innovation. UNEP-Water har været en nøglespiller i gennemførelse af IWRM siden den første Rio konference i 1992, og det dansk støttede program har understøttet gennemførelse af IWRM politikker og systemer i mere end 20 lande og i en række flodbassiner. Mere end 500 politisk ansvarlige og senior administratorer for vandsektoren fra mere end 40 lande har modtaget træning in IWRM. UNEP-Centret på DHI var hovedbidragyder til FN's 4. World Water Development Report, og UNEP-Centret var hovedansvarlig for FN rapportering til Rio+20 om verdens vandresourceforvaltning. UNEP-Centret på DHI har spillet en stor rolle under udarbejdelse af UNEP s nye strategi for vand og har på klimatilpasning været 5
6 aktiv bidragyder ved udarbejdelse af handlingsplaner i bl.a. Cambodja, Mozambique, Honduras, San Salvador, Gambia og Burundi samt i en række lande omkring Nilen, Volta og Congo floderne. Et review af fase III blev gennemført i 2010 med en klar anbefaling om at fortsætte støtten til UNEP-Water. Under den første fase har WPP gennemført og afsluttet over 130 projektet, og har godkendt i alt 214 projekter i 62 lande. Ca. 30 % af alle projekter er gennemført i Afrika, som dermed er den største aftager. Der er bl.a. gennemført vandplanlægning for flere afrikanske lande og afprøvet nye teknologier og vandforvaltningssystemer i kunstvandingsanlæg og i by-vandanlæg, afprøvet nye teknologier til rensning af industrispillevand, og afprøvet nye administrative strukturer med involvering af lokale bruger inkl. erhvervsvirksomheder. Som for den anden fase har også den første fase været støttet af Holland og UK, og sammen med Danmark har donorgruppen sammen med Verdensbanken arbejdet med at forbedre dokumentation og analyser af opnåede resultater for at sikre størst mulig anvendelse i både Verdensbankens og andre donores vandprojekter. Der er foretaget fælles donor vurderinger af resultaterne fra første fase med klare anbefalinger om at gennemføre en anden og afsluttende fase. For både UNEP-Water og for Verdensbanken er bæredygtig udnyttelse af vandressourcer en absolut prioritet. Vand indgår i stort set alle menneskelige aktiviteter og behov, og må derfor forvaltes under hensyn til såvel økonomisk og social udvikling som miljømæssig bæredygtighed. Både UNEP og Verdensbanken har detaljerede standarder for hensyn til lokale befolkningsgruppers rettigheder, for kvinders rettigheder og deltagelse og for sociale og miljømæssige hensyn. Disse generelle retningslinjer og standarder vil i fuldt omfang gælde for de nærværende indsatsområder. 6
7 : Budget i 1000 DKK for 3 år. UNEP Fresh Water rammebevilling Indkøbte konsulentydelser og træning Udstyr og kontor leje + div Administration 7 % UNEP i alt WPP rammebevilling Administration 7 % WPP i alt For WPP programmet forventes Holland at bidrage med 8 10 mio. USD og UK med mio. USD. Når alle bevillinger er godkendt og det samlede finansieringsgrundlag dermed er på plads, vil der blive udarbejdet et detaljeret budget, som vil blive fremsendt til de tre donorer til godkendelse. UNEP og Verdensbanken er toneangivende multilaterale institutioner, som Danmark har samarbejdet med siden deres oprettelse. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige risikoelementer ud over de kalkulerede risici som innovative programmer må og bør tage. For begge programmer anbefaler appraisal gennemførelse af mid-term reviews. For UNEP programmet anbefales appraisal i særlig grad at vurdere UNEP s planer for det fremtidige samarbejde med Centret placeret på DHI mhp. at identificere synergier med øvrige danske indsatser på vand herunder erhvervsstøtteprogrammer. For WPP skal en fremtidige integration af WPP i Verdensbankens generelle vandprogrammer være i fokus. Begge anbefalinger vil blive indarbejdet i de respektive dokumenter. Endelig anbefaler appraisal, at UNEP mere systematisk adresserer anbefalingerne fra review af fase III og mere struktureret budgetter for henholdsvis DHI ydelser og Centrets egne aktiviteter. Begge anbefalinger vil blive inkorporeret i det endelige dokument. Samarbejdet på længere sigt med UNEP Water indgår i den igangværende formulering af en langsigtet strategi for danske indsatser på vand herunder balancen mellem rammebidrag og øremærkede bidrag til multilaterale organisationer. Det fremtidige samarbejde med Verdensbanken indgår ligeledes i strategiarbejdet, dog ikke med WPP som et element, idet nærværende fase som anført vil være den sidste. 7
8 For UNEP-Water programmet er UNEP den eneste direkte partner, mens partnerskabet med DHI - efter afslutning af tre-parts-aftalen alene er UNEP s ansvar. Danmark indgår i UNEPdonorsammenhæng i et Nordisk samarbejde og for vandprogrammet vil der blive søgt samarbejde med andre relevante donorer. For WPP er Verdensbanken værtsorganisation, og donorerne er fortsat Holland, UK og Danmark. Der har været og vil fortsat være et tæt samarbejde de tre donorer imellem, og der vil bl.a. blive gennemført fælles monitorering af programmet. Ud over hovedformålet at øge kvaliteten af Verdensbankens store investeringsprogram på vand har de tre donorer et fælles ønske om at anvende støtten til WPP til understøttelse af bilaterale programmer. Et ønske som fuldt ud støttes af Verdensbanken i lyset at det samarbejde, som foregår på landeprogramniveau mellem Banken og de tre donorer. 8
9 Samarbejdet med UNEP omkring vandsektoren startede i 2001 med oprettelse af UNEP- DHI Centret. Centret har over årene udviklet sig til at være UNEP s hovedaktør på Integrated Water Ressource Management og har via samarbejdet med DHI i høj grad styrket UNEP s indsats på vandområdet. Centret har bl.a. været en hovedbidragyder til FN rapporterne om klodens vandtilstand og var ledende aktør på FN/UNEP s rapportering om vand til Rio+20. Centret har desuden været en hovedbidragyder til formulering af UNEP s nye ferskvandsstrategi som med denne nye fase er målet for den fortsatte danske støtte til UNEP-Water. UNEP har givet klart udtryk for, at DHI-Centret vil bliver opretholdt, men den tidligere binding af den danske bistand til Centrets opretholdelse og funktion er ophørt. Det er nu op til UNEP at formulere en fremtidig strategi for samarbejdet med DHI- Centret, og et mid-term reviw af UNEP-Water støtten vil i særlig grad fokusere på udviklingen i UNEP DHI samarbejdet. Verdensbankens WPP program er en trust fond oprette på Nederlandsk initiativ i Formålet var at tilføje innovation og tvær-nationalt videndeling til Verdensbankens store investeringer i vandsektoren. Verdensbankens lånestruktur med nationale regeringsaftaler gør det vanskeligt at indbygge risikofyldte og innovative tiltag i de store investeringsprogrammer. Nederlandene har som Danmark og UK et relativt omfattende engagement i vandsektoren i udviklingslande, og har dermed en fælles interesse med Banken i at udvikle politikker, teknologier og forvaltningsstrukturer for vandsektorens mange indsatsområder. WPP har en hurtig godkendelsesprocedure og kan tage risici, som låneprogrammerne ikke kan tage. Dertil kommer, at WPP kan foretage komparative analyser og facilitere mellemstatslig læring via dokumentation og kapacitetsopbygning. Den planlagte anden fase af WPP vil konsolidere erfaringer og metoder fra fase I, og vil øge indsatsen på klimatilpasningsinnovation og erfaringsudveksling. Endvidere vil fase II have som en klar målsætning yderligere at integrere WPP aktiviteter med Bankens lånefinansierede investeringer i vandsektoren, og dermed gøre denne fase II til den sidste WPP. 9
10 Danmark har støttet både UNEP og Verdensbanken siden institutionernes oprettelse og har et mangesidet samarbejde med begge institutioner. 10
11 UNEP-Water inkl. Centret ved DHI støttes ikke af andre donorer end Danmark WPP programmet under Verdensbanken støttes foruden af Danmark af Nederlandene og UK med UK som den største donor og Danmark den mindste jvf. budgetkommentarer. 11
12 UNEP-Water Eksempler fra programdokumentet Resultatmål Landes kapacitet til at gennemføre IWRM planer opbygget Policy-instrumenter til forbedret vandforvaltning udviklet og i anvendelse Viden-base om IWRM forbedret og effektiviseret Forslag til SDG mål på vand udarbejdet Værktøjer til udarbejdelse af klimatilpasningshandlingsplaner udviklet og bragt i anvendelse UNEP-Water analyser og forslag indgår i globale miljø- og klimaprocesser Indikatorer Mindst 24 nye lande og 2 regionale myndigheder har udarbejdet IWRM planer med UNEP støtte Policy-instrumenter udviklet og offentliggjort og bragt i anvendelse og mindst 200 nøglepersoner i 10 lande har modtaget træning i anvendelse af nye policy instrumenter Mindst to store analyser om IWRM gennemført og databasen ud SDG mål udarbejdet Mindst 30 lande har udarbejdet klimatilpasningsplaner med støtte fra UNEP-Water Mindst 10 FN organisationer og øvrige internationale organisationer/processer har inkorporeret UNEP-Water data på vand i politikker og forhandlinger WPP Eksempler på resultatmål og indikatorer fra et omfattende katalog af mål og indikatorer inkluderet i programdokumentet Resultatmål Nye teknologier og management systemer udviklet og afprøvet Indikatorer Dokumenteret anvendelse fra WPP udviklede/afprøvede teknologier og systemer i låneprogrammer til en samlet værdi af mindst 2 mia. USD i
13 Et web-baseret viden-base i drift og anvendt Basen oprettet og fungerende med dokumenteret mindst 300 søgninger per projektdokument i 2013 og mindst 2000 søgninger på større analyser Nye landeprogrammer for vandinvesteringer udarbejdet Mindst 100 mio. mennesker skal have udbytte fra WPP støttede investeringer under fase II Træning af administrativt og teknisk personale i vandadministration Min. 30 nye landeprogrammer udarbejdet og indholdet dokumenteret Projektevalueringer med dokumenteret udbytte for kvantificerbare brugergrupper Mindst 4000 personer fra mindst 30 lande har modtaget træning i dokumenterede forløb 13
14 14
Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)
GRV 46.C.1-11. Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereWorld Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01
MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41
Læs mereFEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU
FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereHvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereAdministrative tjeklister. Bilag 7
Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereInternational Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41
UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereAdministrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler
Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereProjektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda
Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 59 endeligt svar på 6 spørgsmål 6 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af spørgsmål 6 af 29. januar 2013 om Akt 59 til udviklingsministeren fra Finansudvalget. Aktstk.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereAdministrative tjeklister
Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereSamrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 461 Offentligt Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil ministeren redegøre for Danmarks
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model
Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mereDanmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereNotat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen
Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har
Læs mere2015-målene og beyond 2015
2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 8.7.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om biodiversitetens
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereRegion Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for
ReVUS handlingsplan for 2017-2018 1 ReVUS er blevet til i et tæt samarbejde Siden august 2014 har vi været i dialog med kommunerne om mål, ambitionsniveau og forslag til initiativer i ReVUS Politisk niveau:
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereMiljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål
Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015
Læs mereDansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag
Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc
Læs mereØkonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport
Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mere2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen
Læs mereHvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereImplementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor
Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Gitte Normand, Teamleder Aarhus en by i vækst 5000 nye indbyggere og 2000 nye arbejdspladser om året Sætter krav til klog planlægning og bæredygtig
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0174/124. Ændringsforslag. David McAllister for Udenrigsudvalget
21.3.2019 A8-0174/124 Ændringsforslag 124 David McAllister for Udenrigsudvalget Betænkning José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (COM(2018)0465 C8-0274/2018
Læs mereGUIDE TO PROGRAMME CYCLE MANAGEMENT IN CKU
GUIDE TO PROGRAMME CYCLE MANAGEMENT IN CKU Guide to Programme Cycle Management in CKU STAGE ACTION RESPONSIBLE FORMAT OUTPUT 1. GO/NO GO Request Embassy Request form Request Go/No go CKU/MFA Meeting Conclusion
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mere