Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4000 Telefon brhs@ams.dk.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 7 3. UDDANNELSESGRADEN FOR UNGE UNDER 30 ÅR Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene Uddannelsesgraden blandt unge Uddannelsesgraden blandt unge i jobcentrene TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Udviklingen i sygefraværsforløb Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Langtidsledigheden i jobcentrene DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS DEN AKTIVE INDSATS Tidlig indsats Aktiveringsgraden AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 54 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 2/56

3 1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 3. kvt Hovedvægten ligger på ministerens fire mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse flere unge uden uddannelse skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder - samarbejdet med virksomhederne skal styrkes. Resultaterne af indsatsen i 3. kvt skal ses i lyset af, at bruttoledigheden (inkl. aktiverede) er faldet med 5,9 pct. i det seneste år (sep sep. 2013). Det er et større årligt fald end ved seneste status i juni 2013, hvor ledigheden var faldet med 4,5 pct. fra juni 2012 juni Ledigheden er faldet mere i Region Sjælland (-10,9 pct.) end i Region Hovedstaden (-3,8 pct.). Siden juni måned er ledigheden faldet med knap personer. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er faldet med 5,9 pct. fra september 2012 til september I september 2013 er der godt bruttoledige i, jf. figur 1, og ledighedsprocenten er 5,6 pct. Faldet i bruttoledigheden omfatter fortsat kun dagpengemodtagere (-19,9 pct.), mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med hele 33,5 pct. Mønstret fra seneste status i juni er dermed fortsat. Udviklingen afspejler i nogen grad, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til uddannelsesydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikkerne 2. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 2 Til og med juli 2013 er knap umiddelbart efter opbrugt dagpengeret overgået til uddannelsesydelse. Tallet kan ikke helt sammenlignes med ledighedstallet, som er opgjort i fuldtidspersoner, mens uddannelsesydelsesmodtagere er opgjort i personer. 3/56

4 Antallet af aktiverede dagpengemodtagere er faldet med 31,4 pct., mens antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er steget med 16,9 pct. i det seneste år. Det følger også mønstret fra seneste statusrapport. Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i, januar 2008 september 2013 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i fra september 2012 til september 2013, jf. figur kommuner har haft et fald i bruttoledigheden (inkl. aktiverede), mens 6 kommuner har haft en stigning. har (igen) haft det største fald på 20,5 pct., mens har haft den største stigning på 7,9 pct. 3 Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne. har fortsat den laveste bruttoledighedsprocent på 2,4, mens Ishøj fortsat har den højeste på 10,4 pct., jf. figur 3 4. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt fra kommune til kommune. Ledighedsprocenten i er 5,6 pct. 3 I er der i alt 910 ledige, mens der er 394 i. 4 I er der i alt 280 ledige, mens der er i Ishøj. 4/56

5 Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, september 2012 september ,9% 5% -5% -1-5,9% -15% -2-20,5% -25% Høje-Tåstrup Ishøj Lyngby- Dragør Frederikssund Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 3. Ledighedsprocenten for bruttoledige (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, september % 1 10,4% 8% 6% 5,6% 4% 2% Dragør Lyngby-Taarbæk Frederikssund Høje-Tåstrup Ishøj Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i i september 2013 er faldet med godt personer (svt. et fald på 4,1 pct.) siden september 5/56

6 2012, jf. tabel 1. Der er i alt godt personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Antallet er faldet med godt siden seneste status i juni 2013, og udviklingstendenserne fra de seneste rapporter er dermed fortsat. Det største fald i det seneste år ses blandt dagpengemodtagere (-22,1 pct.), ligesom antallet af revalidender, sygedagpengemodtagere og førtidspensionister er faldet. Derimod er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med 4,2 pct., og antallet af ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob er også steget i det seneste år. Samlet er 16,3 pct. af den årige befolkning i på offentlig forsørgelse i juni Andelen er godt 4 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 19,2 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Region Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 15,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen forskellen er blevet en smule mindre end ved seneste status i juni Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, september september 2013 Ydelsesgruppe Antal fuldtidspersoner sep sep Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,1-23,0 2,7 2,7 Kontanthjælpsmodtagere ,2 6,1 4,4 4,1 Jobklare (match 1) ,7 10,0 1,4 1,1 Indsatsklare (match 2) ,2 10,2 2,1 2,1 Midlertidigt passive (match 3) ,8-7,7 0,9 0,8 Revalidender og forrevalidender ,3-11,0 0,2 0,3 Sygedagpenge ,4-13,0 1,7 1,9 Ressourceforløb ,0 0,0 Uddannelsesydelse ,3 0,3 Midlertidige ydelse i alt ,7-5,9 9,3 9,2 Ledighedsydelsesmodtagere ,1-0,8 0,4 0,4 Personer i fleksjob³ ,5 3,2 1,0 1,5 Førtidspensionister ,3-2,6 5,6 8,6 Permanente ydelser i alt ,9-1,5 7,0 8,6 Ydelser i alt ,1-3,8 16,3 17,8 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Befolkningstal er fra 3. kvt og gælder alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. 2. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 3. Tallene for uddannelsesydelse og fleksjob er fra juni Udvikling sep sep. 2013, Andel af befolkningen 1 pct. sep. 2013, pct. 6/56

7 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 3. kvt er følgende: Uddannelsesgraden blandt unge: Data for uddannelsesgraden i 2013 er ikke fuldstændige, da der mangler data fra Danmarks Statistik for, hvor mange unge, der ikke har en uddannelse. Det betyder også, at uddannelsesgraden for 2013 ikke kan sammenlignes med uddannelsesgraden for I perioden januar april 2013 er uddannelsesgraden 11 pct. Målet i kontrakten for 2013 er en uddannelsesgrad på 24 pct. ved udgangen af december De manglende data medfører imidlertid, at den opgjorte uddannelsesgrad for 2013 vurderes at være undervurderet. Endelig opgøres målet som en år-tildato måling, hvorfor andelen vil være stigende henover året. Det er derfor svært at forholde de 11 pct. til målet om 24 pct. Mhp. at følge resultaterne af indsatsen for unge kigges der i denne rapport på udviklingen i det samlede antal unge på offentlig forsørgelse. Status for det samlede antal unge på offentlig forsørgelse er, at der i september 2013 er unge på offentlig forsørgelse. Det er et fald på 1,6 pct. fra september 2012 til september Faldet i svarer til faldet på landsplan (-1,5 pct.). Andelen af unge på offentlig forsørgelse er fortsat mindre i (9,5 pct.) end på landsplan (10,4 pct.). 34 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse i det seneste år, hvilket er næsten dobbelt så mange jobcentre som ved seneste status. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner end i og samt kommunerne nord for. Tilgangen til førtidspension: Tilgangen til førtidspension er faldet med 33,9 pct. fra september 2012 til september 2013 (rullende år). Den samlede tilgang er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december Målet skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som indebærer en væsentlig begrænsning af tilgangen til førtidspension. Tilgangen til førtidspension nærmer sig det fastlagte mål for 2013, og tilgangen er faldet med godt 900 siden seneste status i juni Målopfyldelsen er i høj grad en konsekvens af regelsættet i førtidspensionsreformen, hvor unge under 40 som udgangspunkt ikke skal have førtidspension, men i stedet tilby- 7/56

8 des et ressourceforløb, der skal bringe dem tættere på job eller uddannelse. Tilsvarende skal personer over 40 år tilbydes et ressourceforløb. 40 jobcentre har haft et fald i tilgangen til førtidspension, hvilket er flere jobcentre end ved seneste status. Faldet i tilgangen i er lidt lavere end faldet på landsplan (-35,5 pct.). Andelen af befolkningen på førtidspension i (5,6 pct.) er fortsat mindre end på landsplan (6,7 pct.). Antallet af personer på førtidspension er samtidig faldet med 3,3 pct. i fra september 2012 til september Faldet er en smule større end på landsplan (-2,6 pct.). I september 2013 er personer på førtidspension i. Der er også her en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og samt kommunerne nord for. Langtidsledigheden: Antallet af langtidsledige er faldet med 10,3 pct. fra september 2012 til september Faldet skyldes alene et fald blandt dagpengemodtagere på 44,4 pct., mens der har været en stigning blandt kontanthjælpsmodtagerne på 78,4 pct. Ved udgangen af september 2013 er der langtidsledige i. Målet i kontrakten for 2013 er max langtidsledige ved udgangen af december Regionen opfylder dermed det fastlagte mål pt. 40 jobcentre har haft et fald i antal langtidsledige, hvilket er identisk med antallet ved seneste status. Alle jobcentre har haft et fald blandt dagpengemodtagere og en stigning blandt kontanthjælpsmodtagere. Udviklingen skal ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til uddannelsesydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Langtidsledige udgør 31,7 pct. af de ledige i på landsplan er andelen 29,1 pct. Antallet af langtidsledige er faldet mindre i end på landsplan (-13,6 pct.). Samarbejdet med virksomhederne: Ministeren har ikke udmeldt et centralt mål for den styrkede virksomhedskontakt, men forudsat at den enkelte kommune selv fastsætter mål for den styrkede virksomhedsindsats, mens Rådet/Beskæftigelsesregionen ikke har skullet opstillet et kvantitativt mål. Beskæftigelsesregionen følger op på jobcentrenes mål via den løbende dialog med jobcentrene. Nedenstående status vil derfor være indikatorer for, hvordan det går med virksomhedsindsatsen. 8/56

9 Der har været et fald i den virksomhedsrettede aktivering for dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere fra 3. kvt til 3.kvt. 2013, mens der har været en lille stigning for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Den virksomhedsrettede aktivering for sygedagpengemodtagere er uændret. Samtidig er antallet af virksomheder, der deltager i den virksomhedsrettede aktivering, faldet med 16,8 pct. fra 2. kvt til 2. kvt I alt 15 pct. af virksomhederne deltager i aktivering af personer på offentlig forsørgelse i 2. kvt Tidlig indsats i perioden 3. kvt kvt : Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontanthjælpsmodtagerne end med dagpengemodtagerne. 77 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for knap 38 pct. af dagpengemodtagerne 6. Knap 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed, mens det kun gælder for 8 pct. af dagpengemodtagerne. Aktiveringsgraden i 2. kvt : Aktiveringsgraden for jobklare kontanthjælpsmodtagere (30 pct.) er højere end for dagpengemodtagere (16 pct.) og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (23 pct.). Jobcentrenes opfyldelse af ministermålene Jobcentrene har opstillet selvstændige mål for de fire ministermål i deres beskæftigelsesplaner for 2013, jf. bilag 1. Som nævnt ovenfor kan der ikke laves en fælles opsamling på mål 4 vedr. virksomhedskontakten. Samtidig er data for mål 1 vedr. uddannelsesgraden blandt unge ufuldstændige. Nedenstående omfatter derfor kun de to mål vedr. tilgangen til førtidspension og antallet af langtidsledige. Resultaterne ift. målene i beskæftigelsesplanerne er: 16 jobcentre opfylder pt. deres lokale mål for tilgangen til førtidspension 24 jobcentre opfylder pt. deres lokale mål for antal langtidsledige 8 jobcentre,, Frederikssund,, Høje-Taastrup, og opfylder pt. begge mål Målene skal dog først være opfyldt ved årets udgang. 5 Tallene for aktivering er ikke opdateret siden seneste status. 6 Det skal dog bemærkes, at dagpengemodtagerne typisk vil have været til samtale i deres a-kasse inden for den første måned. 7 Aktiveringsgraden måler på, hvor stor del af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. 9/56

10 Den fremadrettede indsats På baggrund af status for 3. kvt skal indsatsen fokusere på: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at de unge starter og fastholdes i en ordinær uddannelse, herunder at bringe gruppen af unge indsatsklare kontantmodtagere tættere på uddannelse eller job. Gruppen er vokset i det seneste år. Derudover skal der være særligt fokus på de årige, som har den højeste ledighed i regionen, og der har været en stigning i en række ydelser for denne aldersgruppe fra 2012 til En del af disse er unge med uddannelse, som skal understøttes i at komme i job. Fortsat begrænsning af langtidsledigheden bl.a. via øget fokus på indsatsen for kontanthjælpsmodtagere mhp. at vende den negative udvikling samt fokus på dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge. Fokus på implementering af reformen af førtidspension/fleksjob mhp. fortsat at begrænse tilgangen til førtidspension herunder etablering af ressourceforløb. Fortsat fokus på dialogen og samarbejdet med de lokale virksomheder om jobformidling, fastholdelse af sygemeldte, jobrettet opkvalificering af ledige og virksomhedsrettet aktivering. Indsatsen skal fokusere på de særlige problemstillinger, der er i det enkelte jobcenter Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I den efterfølgende status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise udsving kan udtrykke forholdsvis små absolutte udsving især i de små jobcentre. 10/56

11 3. UDDANNELSESGRADEN FOR UNGE UNDER 30 ÅR Antallet af unge ydelsesmodtagere i er faldet med 1,6 pct. fra september 2012 til september 2013, jf. tabel 2. Ultimo september 2013 er der unge på offentlig forsørgelse. Der har været et fald på knap personer siden seneste status i juni Udviklingen følger udviklingen på landsplan, hvor der har været et fald på 1,5 pct. i det seneste år. Faldet er også stort set ens i Region Sjælland (-1,4 pct.) og Region Hovedstaden (-1,7 pct.). Antallet af unge på midlertidige ydelser i er faldet med 1,8 pct., mens antallet på permanente ydelser kun er faldet med 0,2 pct. 8 Tabel 2. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, september 2012 september 2013 Ydelsesgruppe sep sep Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,9-5,5 2,3 2,5 Kontanthjælpsmodtagere ,2 1,5 5,1 5,3 Jobklare (match 1) ,2-3,9 1,8 1,6 Indsatsklare (match 2) ,6 9,0 2,6 3,0 Midlertidigt passive (match 3) ,1-12,9 0,7 0,7 Revalidender og forrevalidender ,4-14,8 0,2 0,3 Sygedagpengemodtagere ,0-16,4 0,7 0,7 Personer i ressourceforløb ,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,1 0,1 Midlertidige ydelse i alt ,8-1,6 8,4 8,9 Ledighedsydelsesmodtagere ,6 13,3 0,0 0,1 Personer i fleksjob ,1-2,1 0,1 0,2 Førtidspensionister ,3-2,1 0,9 1,2 Permanente ydelser i alt ,2-1,4 1,1 1,4 Ydelser i alt ,6-1,5 9,5 10,4 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 2. Der er ikke tal for ressourceforløb før Der er ikke tal for særlig uddannelsesydelse før De nyeste tal for særlig uddannelsesydelse er fra juni Ydelser i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af alle ydelser pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner 5. Tal for fleksjob er fra juni Antal fuldtidspersoner Udvikling sep sep. 2013, Andel af befolkningen 6 pct. sep. 2013, pct. 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 6. Befolkningstal er fra 3kvt13 og er alle årige. Der har været et fald for alle midlertidige ydelser, bortset fra indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, hvor der har været en stigning på 7,6 pct. Det følger mønstret fra seneste status i juni Det største fald ses fortsat for sygedagpengemodtagere. For de permanente ydelser har der været en stigning for ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob, mens der har været et fald i antal førtidspensionister. 8 De permanente ydelser dækker over ledighedsydelsesmodtagere, personer i fleksjob og personer på førtidspension. 11/56

12 Det følger også mønstret fra seneste status i juni 2013, dog var der også her en stigning i antal førtidspensionister. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er mindre i (9,5 pct.) end i hele landet (10,4 pct.). Den største gruppe er unge på kontanthjælp, som udgør over halvdelen af de unge på offentlig forsørgelse i. Andelen er højere i Region Sjælland (12,4 pct.) end i Region Hovedstaden (8,5 pct.). Fortsat fald blandt de årige og uændret antal blandt de årige Antallet af unge årige i på offentlig forsørgelse er faldet med 3,3 pct. i det seneste år, mens antallet af unge årige stort set er uændret, jf. tabel 3 og 4. Andelen af unge årige på offentlig forsørgelse (13,6 pct.) er også markant højere end blandt de årige (7,2 pct.). For begge aldersgrupper er andelen mindre i end i hele landet. Tabel 3. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, september 2012 september 2013 Ydelsesgruppe sep sep Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,8-2,5 1,2 1,3 Kontanthjælpsmodtagere ,1-1,2 4,7 4,7 Jobklare (match 1) ,5-8,1 1,6 1,4 Indsatsklare (match 2) ,4 5,8 2,5 2,7 Midlertidigt passive (match 3) ,6-12,9 0,6 0,5 Revalidender og forrevalidender ,8-15,6 0,2 0,2 Sygedagpengemodtagere ,9-17,7 0,4 0,4 Personer i ressourceforløb ,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,0 0,0 Midlertidige ydelse i alt ,4-2,5 6,5 6,8 Ledighedsydelsesmodtagere ,4 7,8 0,0 0,0 Personer i fleksjob ,5-9,0 0,0 0,0 Førtidspensionister ,3-4,7 0,7 0,8 Permanente ydelser i alt ,6-4,6 0,7 0,9 Ydelser i alt ,3-2,8 7,2 7,7 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 2. Der er ikke tal for ressourceforløb og særlig uddannelsesydelse før Ydelser i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af alle ydelser pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner 4. Befolkningstal er fra 3kvt13 og er alle årige. 5. Tal for fleksjob er fra juni Antal fuldtidspersoner Udvikling sep sep. 2013, Andel af befolkningen 4 pct. sep. 2013, pct. I Region Sjælland har der været et fald for begge grupper, mens der i Region Hovedstaden har været en lille stigning på 0,5 pct. for unge i alderen år. 12/56

13 Tabel 4. Udviklingen i årige på offentlig forsørgelse (pct.) i og hele landet opgjort på ydelser, september 2012 september 2013 Ydelsesgruppe sep sep Hele landet Hele landet Dagpengemodtagere ,4-7,2 4,4 4,8 Kontanthjælpsmodtagere ,2 5,8 5,9 6,3 Jobklare (match 1) ,5 3,1 2,1 1,9 Indsatsklare (match 2) ,9 14,4 2,9 3,5 Midlertidigt passive (match 3) ,6-12,9 0,9 0,9 Revalidender og forrevalidender ,9-14,0 0,3 0,5 Sygedagpengemodtagere ,1-15,6 1,1 1,4 Personer i Ressourceforløb ,0 0,0 Særlig uddannelsesydelsesmodtagere ,2 0,2 Midlertidige ydelse i alt ,1-0,6 11,9 13,2 Ledighedsydelsesmodtagere ,3 14,8 0,1 0,2 Personer i fleksjob ,9 0,0 0,2 0,4 Førtidspensionister ,4 0,1 1,4 2,0 Permanente ydelser i alt ,7 1,0 1,7 2,5 Ydelser i alt ,1-0,3 13,6 15,7 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks statistik og egne beregninger. 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af match 1-3, da nogle ikke er matchet og pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner. 2. Der er ikke tal for ressourceforløb og særlig uddannelsesydelse før Ydelser i alt svarer ikke nødvendigvis til summen af alle ydelser pga. afrunding til hele antal fuldtidspersoner 4. Befolkningstal er fra 3kvt13 og er alle årige. 5. Tal for fleksjob er fra juni Antal fuldtidspersoner Udvikling sep sep. 2013, Andel af befolkningen 4 pct. sep. 2013, pct. Stort set lige mange unge mænd og kvinder på offentlig forsørgelse I er antallet af unge mænd og kvinder på offentlig forsørgelse stort set identisk, mens der på landsplan nu er flere unge kvinder end mænd på offentlig forsørgelse, jf. tabel 5. Tidligere var der flere unge mænd end kvinder på offentlig forsørgelse. Faldet er størst for mænd og det gælder både i og i hele landet. Antallet er faldet for begge køn siden seneste status i juni 2013 faldet er størst for mænd. Tabel 5. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) opgjort på køn, september 2012 september 2013 Antal september 2012 september 2013 Udvikling i pct. september 2012 september 2013 Udvikling i pct. Kvinder ,7% ,3% Mænd ,5% ,7% Køn i alt ,6% ,5% Note: Tal for fleksjob og særlig uddannelsesydelse er fra juni 2013 Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål og egne beregninger. Antal Hele landet Stadigt flere unge efterkommere på offentlig forsørgelse Antallet af unge efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er steget med 7,8 pct., mens antallet for indvandrere fra ikke-vestlige lande (-2,2 pct.) og personer med dansk oprindelse (-2,9 pct.) er faldet, jf. tabel 6. Mønstret 13/56

14 fra seneste status er dermed fortsat. Alle etniske grupper har dog haft et fald siden juni Den samlede gruppe af nydanske unge i på offentlig forsørgelse er fortsat overrepræsenteret (18,8 pct.) ift. deres andel af den unge befolkning (13,3 pct.). Nydanske unge på offentlig forsørgelse udgør en større andel i end i hele landet (14,9 pct.) 9. Tabel 6. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse opgjort på etnicitet, september 2012 september 2013 Antal september 2012 september 2013 Antal Hele landet Udvikling i pct. september 2012 september 2013 Udvikling i pct. Personer med dansk oprindelse ,9% ,8% Indvandrere fra vestlige lande , ,4% Efterkommere fra vestlige lande ,9% ,1% Indvandrere fra ikkevestlige lande ,2% ,1% Efterkommere fra ikkevestlige lande ,8% ,7% Herkomst i alt ,6% ,5% Note: Tal for fleksjob og særlig uddannelsesydelse er fra juni Unge ydelsesmodtagere i jobcentrene 34 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Der er flere jobcentre med fald end ved seneste status. Udviklingen varierer fra et fald på 12,7 pct. i til en stigning på 10,6 pct. i Nydanske unge udgør også en større andel af den unge befolkning i (13,3 pct.) end i hele landet (10,3 pct.) 10 I er der unge ydelsesmodtagere, mens der er 364 i. 14/56

15 Figur 4. Udviklingen i antal unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse (pct.) i jobcentrene i, september 2012 september % 1 10,6% 5% -5% -3,6% -1-12,7% -15% Høje-Taastrup Frederikssund Lyngby-Taarbæk Nedenstående boks 1 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis største procentvise stigning og største procentvise fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Der er en del gengangere fra seneste status markeret med rød og grøn tekst. Samtidig er et enkelt jobcenter - rykket fra at være blandt de 10 jobcentre med størst procentvis stigning til nu at være blandt de 10 med størst procentvist fald. Boks 1. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning/fald i antal unge på offentlig forsørgelse, september 2012 september 2012 De 10 jobcentre med største procentvise stigning i unge ydelsesmodtagere 1. (10,6 pct.) 2. (3,9 pct.) 3. (3,7 pct.) 4. (3,1 pct.) 5. (1,7 pct.) 6. Lyngby-Taarbæk (1,1 pct.) 7. (0,9 pct.) 8. (0,5 pct.) 9. (0,4 pct.) 10. Frederikssund (0,3 pct.) De 10 jobcentre med største procentvise fald i unge ydelsesmodtagere 1. (-12,7 pct.) 2. (-11,7 pct.) 3. (-11,6 pct.) 4. (-10,9 pct.) 5. (-10,2 pct.) 6. (-8,2 pct.) 7. (-7,8 pct.) 8. (-7,0 pct.) 9. (-5,8 pct.) 10. (-5,6 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise stigning ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise fald ved seneste status. 15/56

16 Stigningerne er generelt lavere end ved seneste status, mens faldene er større. Andel unge på offentlig forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer kraftigt mellem jobcentrene, jf. figur 5. Således varierer andelen fra 5,1 pct. af den årige befolkning i til hele 17,2 pct. af den årige befolkning i. Andelen i er 9,3 pct. Figur 5. Unge ydelsesmodtageres (16-29 år) andel af den årige befolkning i de enkelte jobcentre i (pct.), september % 17,2% 16% 14% 12% 1 9,3% 8% 6% 5,1% 4% 2% Lyngby- Frederikssund Høje-Taastrup Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. De 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse er angivet i nedenstående boks 2. Der er langt flere gengangere ift. andele end ift. udviklingen for unge markeret med rød og grøn tekst. Alle jobcentre bortset fra - er således gengangere fra seneste status. 16/56

17 Boks 2. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel unge på offentlig forsørgelse, september 2013 De 10 jobcentre med størst andel unge ydelsesmodtagere 1. (17,2 pct.) 2. (16,4 pct.) 3. (15,8 pct.) 4. (14,5 pct.) 5. (14,2 pct.) 6. (13,7 pct.) 7. (13,6 pct.) 8. (13,3 pct.) 9. (13,2 pct.) 10. (12,8 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel unge ydelsesmodtagere 1. (5,1 pct.) 2. (5,6 pct.) 3. (5,7 pct.) 4. Lyngby-Taarbæk (6,1 pct.) 5. (6,2 pct.) 6. (7,1 pct.) 7. (7,3 pct.) 8. (7,4 pct.) 9. (7,6 pct.) 10. (8,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tegn på, at andelen af unge på offentlig forsørgelse er større i regionens udkantskommuner og på den københavnske vestegn end i og samt kommunerne nord for. Endelig er der ikke entydig sammenhæng mellem andel unge på offentlig forsørgelse og udviklingen i antal unge ydelsesmodtagere. Jobcentre med en høj andel unge på offentlig forsørgelse har ikke entydigt højere/lavere stigninger eller større/mindre fald i antallet end jobcentre med en lav andel. 3.2 Uddannelsesgraden blandt unge 11 I 2013 er det ikke det samlede antal unge på offentlig forsørgelse, der er udmeldt som nationalt mål. Målet går på uddannelsesgraden blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere dvs. i hvor stor del af tiden på offentlig forsørgelse de unge er i uddannelse i løbet af året. Målet for 2013 er en uddannelsesgrad på 24 pct. ved udgangen af året 12. I perioden januar april 2013 er uddannelsesgraden 11 pct., mens den var 15, 1 i samme periode i Tallene for de to år kan dog ikke sammenlignes, da datakilderne i de to år er forskellige. I 2012 indgår opdaterede tal fra Danmarks Statistik, mens der ikke indgår opdaterede tal fra Danmarks Statistik for Tallet for 2013 forventes derfor at være højere, når data for 2013 opdateres. Der kan derfor heller ikke gøres egentlig status for målet for Data er ikke opdateret siden seneste status, hvorfor afsnit 3.2 er identisk med afsnittet i seneste status. 12 Der er her tale om en år-til-dato måling, og uddannelsesgraden vil derfor stige henover året. 17/56

18 Tabel 7. Uddannelsesgrad for unge a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse i og hele landet, 2012 og 2013 Ydelsesgruppe Hele landet Hele landet Hele landet A-dagpengemodtagere 15, ,8-6,7-6,2 Kontanthjælpsmodtagere 15 14,2 11,3 9,8-3,7-4,4 I alt 15,1 14,4 11 9,8-4,1-4,6 Uddannelsesgrad, pct. Udvikling Jan-apr 12 til Jan-apr 13, Jan-apr 12 Jan-apr 13 pct.-point 3.3 Uddannelsesgraden blandt unge i jobcentrene Uddannelsesgraden blandt unge varierer på tværs af jobcentrene i, jf. figur 6. har den højeste uddannelsesgrad på 17,5 pct. i perioden januar-april 2013, mens har den laveste på 6,4 pct. Figur 6. Uddannelsesgrad for unge a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcentrene i, jan.-apr , , Frederikssun Lyngby- Høje- Guldborgsun 18/56

19 4. TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I er tilgangen af personer til førtidspension faldet med 33,9 pct. fra september 2012 til september 2013 (rullende år), jf. tabel Faldet er lidt mindre end på landsplan, hvor der har været et fald på 35,5 pct. Tilgangen i i september 2013 (rullende år) er personer. Målet i kontrakten er en tilgang på ved udgangen af december Målet skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som indebærer en væsentlig nedgang i tilgangen til førtidspension. Regionen er tæt på det fastlagte mål, som først skal være opfyldt ved årets udgang. Samtidig er tilgangen faldet med godt 900 siden seneste status i juni 2013, og udviklingen går dermed den rigtige vej. Både i (-35,1 pct.) og i hele landet (-37,2 pct.) ses det største relative fald for personer i alderen år tidligere sås det største fald for personer over 40 år. Andel af befolkningen, der tilkendes førtidspension, er fortsat lidt lavere i (0,23 pct.) end i hele landet (0,28 pct.). Tabel 8. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet fordelt på alder, september 2012 september 2013 (rullende år) Alder T ilgang sep. 2013, pct. sep sep Hele Lan det Hele Landet Under 20 år ,9-27,0 0,16 0, år ,1-37,2 0,11 0,15 40 år og derover ,0-35,5 0,34 0,39 I alt ,9-35,5 0,23 0,28 Udvikling sep sep. 2013, p ct. Andel af befolkningen 2 Lidt større fald for kvinder end for mænd Kvinder i (-34,5 pct.) har oplevet et lidt større fald i tilgangen til førtidspension end mænd (-33,3 pct.), jf. tabel 9. I hele landet er udviklingen for de to køn stort set identisk. Der er dog fortsat lidt flere kvinder end mænd, der får tildelt førtidspension. Kvinder udgør således 51 pct. af den samlede tilgang i. Der har været et fald i tilgangen for begge køn siden seneste status i juni Rullende år måler på perioden oktober 2012 september /56

20 Tabel 9. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet fordelt på køn, september 2012 september 2013 (rullende år) Antal Personer sep tember 2012 september 2013 U dvikling i pct. Antal Perso ner H ele landet Udvikling i pct. Kvinder , ,8 Mænd , ,2 I alt , ,5 Uændret antal efterkommere fra ikke-vestlige lande Tilgangen til førtidspension blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande i september 2013 er identisk med tilgangen i september 2012, mens personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande har haft store fald, jf. tabel 10. Alle grupper har haft et fald i tilgangen siden juni 2013, og udviklingstendenserne fra de seneste statusrapporter fortsætter dermed. Tabel 10. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i og hele landet opgjort på etnicitet, september 2012 september 2013 (rullende år) september 2012 september 2013 Personer med dansk oprindelse , ,1 Indvandrere fra vestlige lande , ,0 Efterkommere fra vestlige lande , ,2 Indvandrere fra ikkevestlige lande , ,6 Efterkommere fra ikke-vestlige lande , ,4 I alt , ,5 Antal Personer Udvikling i pct. Antal Personer Hele landet Den samlede gruppe af nydanskere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i tilgangen til førtidspension. De udgør 17,4 pct. af tilgangen mod 8,2 pct. af den erhvervsaktive befolkning i. Færre personer på førtidspension Det samlede antal personer på førtidspension er også faldet fra september 2012 til september 2013, jf. tabel 11, og det gælder både i og i hele landet. Faldet er størst i, og andelen af befolkningen på førtidspension i (5,6 pct.) er også fortsat mindre end i hele landet (6,7 pct.). Tabel 11. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension i og hele landet fordelt på alder, september 2012 september 2013 Alder Antal fuld tidsperso ner Udvikling i pct. sep sep Østd anmark Hele L an det H ele Landet Under 40 år ,5-3,5 1,6 2,1 40 år og derover ,3-2,4 9,4 10,7 I alt ,3-2,6 5,6 6,7 1: Befolkningstallet er fra 3kvt2013 Udviklin g sep sep. 2013, pct. Andel af b efolkningen 1 20/56

21 Der har været et fald for både de under og over 40-årige. Og begge aldersgrupper har også haft et fald siden seneste status i juni Tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension varierer mellem jobcentrene i. har oplevet et fald på 73,8 pct., mens har oplevet en stigning på 22,2 pct., jf. figur jobcentre har haft en stigning, mens 40 jobcentre har haft et fald i tilgangen. Der er et stigende antal jobcentre med fald i tilgangen. Figur 7. Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene i, september 2012 september ,2% ,9% ,8% Frederikssund Lyngby- Høje-Tåstrup Boks 3 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis største procentvise stigning/mindste procentvise fald og største procentvise fald i tilgangen til førtidspension. Der er en del gengangere fra seneste status i juni måned i de to grupper markeret med hhv. rød og grøn tekst. 14 har haft en tilgang på 81 personer, mens har haft en tilgang på 33 personer. 21/56

22 Boks 3. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. største procentvise stigning/mindste fald og de 10 jobcentre med største fald i tilgangen af personer til førtidspension, september 2013 De 10 jobcentre med største procentvise stigning/mindste procentvis fald 1 (22,2 pct.) 2. (21,1 pct.) 3. (14,1 pct.) 4. (7,2 pct.) 5. (-1,6 pct.) 6. Høje-Taastrup (-6,3 pct.) 7. (-7,4 pct.) 8. (-7,7 pct.) 9. (-13,8 pct.) 10. (-14,5 pct.) De 10 jobcentre med største procentvise fald 1. (-73,8 pct.) 2. (-64,0 pct.) 3. (-55,0 pct.) 4. (-53,2 pct.) 5. (-52,2 pct.) 6. (-51,7 pct.) 7. (-50,0 pct.) 8. Frederikssund (-48,1 pct.) 9. (-47,6 pct.) 10. (-43,8 pct.) Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise stigning/mindste fald ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med største procentvise fald ved seneste status. Udviklingen i antal personer på førtidspension Udviklingen i det samlede antal personer på førtidspension fra september 2012 til september 2013 varierer også mellem jobcentrene i fra et fald på 6,5 pct. i til en stigning på 3,1 pct. i, jf. figur jobcentre har haft en stigning, mens 41 jobcentre har haft et fald. Der er flere jobcentre med fald end ved seneste status i juni I er 988 personer på førtidspension, mens der er i. 22/56

23 Figur 8. Udviklingen i antal personer på førtidspension i jobcentrene i, september 2012-september % 3,1% 2% -2% -4% -3,3% -6% -8% -6,5% Frederikssun Frederiksber Lyngby- Høje- Andel af befolkningen på førtidspension Samtidig med forskelle i antal og tilgang af personer til førtidspension er der også forskelle i andelen af befolkningen på førtidspension i de enkelte jobcentre, jf. figur 9. Andelen i er 2,8 pct., mens den er hele 14,5 pct. på. Andelen i er 5,6 pct. Figur 9. Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension i jobcentrene i, september % 14% 14,5% 12% 1 8% 6% 5,6% 4% 2,8% 2% Lyngby- Frederikssund Høje-Tåstrup 23/56

24 Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og samt kommunerne nord for, jf. figur 9 og boks 4. Boks 4 angiver de 10 jobcentre med henholdsvis størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension. Alle jobcentre i de to grupper er gengangere fra seneste status i juni 2013 markeret med rød og grøn tekst. Boks 4. Oversigt over de 10 jobcentre med hhv. størst og mindst andel af befolkningen på førtidspension, september 2013 De 10 jobcentre med størst andel 1 (14,5 pct.) 2. (11,3 pct.) 3. (10,9 pct.) 4. (10,7 pct.) 5. (10,6 pct.) 6. (10,5 pct.) 7. (8,5 pct.) 8. (8,0 pct.) 9. (7,9 pct.) 9. (7,9 pct.) De 10 jobcentre med mindst andel 1. (2,8 pct.) 2. (3,1 pct.) 3. (3,3 pct.) 3. (3,3 pct.) 5. (3,5 pct.) 6. (3,6 pct.) 6. (3,6 pct.) 8. Lyngby-Taarbæk (3,9 pct.) 9. (4,0 pct.) 10. (4,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Anm. Rød tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med størst andel ved seneste status, mens grøn tekst angiver, at jobcentret også var blandt de 10 jobcentre med mindst andel ved seneste status. 4.2 Udviklingen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse 16 Antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse er steget med 4,1 pct. i og med 2,3 pct. i hele landet, jf. tabel 12. Stigningen i er størst for personer på ledighedsydelse, hvor der har været en stigning på 9,1 pct. Der har været et lille fald i antal personer på ledighedsydelse siden seneste status i juni Tabel 12. Antal fuldtidspersoner i fleksjob og ledighedsydelse i og hele landet, september september 2013 Ydelseskategori Antal fuldtidspersoner Udvikling sep sep. 2013, pct. Andel af befolkningen 1 sep. 2013, pct. sep. 12 sep. 13 Hele landet Hele landet Fleksjob ,5 3,2 1,0 1,5 Ledighedsydelse ,1-0,8 0,4 0,4 I alt ,1 2,3 1,4 2,0 1. Befolkningstal er fra 3kvt2013 og alle årige. Aldersafgrænsningen vedrører udelukkende befolkningstallet og ikke antallet af modtagere af forsørgelsesydelser. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 16 Antallet af fleksjob er ikke opdateret siden seneste status tallet er dermed identisk med tallet i seneste status for juni /56

25 4.3 Udviklingen i sygefraværsforløb Langvarige sygefraværsforløb er en central fødekilde til førtidspension (knap 30 pct. af nye førtidspensionister kommer fra sygedagpenge), og i det følgende ses der derfor på resultaterne på sygedagpengeområdet. Udviklingen i det generelle sygefravær Der har været et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i på 10,8 pct. fra august 2012 til august 2013, jf. tabel 13. Det er på niveau med faldet på landsplan (-10,5 pct.). Der er i alt godt sygedagpengeforløb i i august Der har været et fald på knap forløb siden seneste status. Tabel 13. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, august 2012 august 2013 Antal forløb Udvikling ift. Året før ,8 10,4 15,3-6,9 Sjælland ,8 10,3 14,1-1,1 Hovedstaden ,8 10,2 15,8-9,5 Hele landet ,5 10,6 15,4-7,0 Note: Genst. varighed er for perioden 4. kvt kvt 2013 Genst. Varighed i uger Andel forløb over 52 uger Udvikling i antal forløb over 52 uger Udviklingen i Region Sjælland (-8,8 pct.) er mindre gunstig end i Region Hovedstaden (-11,8 pct.). Det er samme mønster som ved de seneste statusrapporter. Udviklingen i forløb over 52 uger Antal forløb over 52 uger er faldet med 6,9 pct. i fra august 2012 til august 2013, jf. tabel 13. Faldet i er på niveau med faldet i hele landet (-7,0 pct.). Faldet er større i Region Hovedstaden (-9,5 pct.) end i Region Sjælland (-1,1 pct.). Det følger også mønstret fra seneste rapport. Antal forløb over 52 uger udgør 15,3 pct. af det samlede antal forløb andelen er stort set identisk med andelen i hele landet (15,4 pct.). Andelen er endvidere stort set på niveau med andelen ved seneste status. Andelen er højere i Region Hovedstaden (15,8 pct.) end i Region Sjælland (14,1 pct.). Den gennemsnitlige varighed af forløbene er identisk i de to regioner. Udviklingen i forløb over 26 uger Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 8,7 pct. i fra august 2012 til august 2013, hvilket stort set er på niveau med faldet i hele landet (- 9,2 pct.), jf. tabel 14. Også her faldet i Region Hovedstaden (-11,8 pct.) større end faldet i Region Sjælland (-2,7 pct.). Der er i alt godt forløb over 26 uger i august Der har været et fald siden seneste status. 25/56

26 Tabel 14. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, august 2012 august 2013 Antal forløb over 26 uger Udvikling ift. Året før Andel forløb over 26 uger ift. alle forløb Andel forløb over 26 uger ift. Forløb over 8 uger ,7 38,5 55,5 Sjælland ,7 39,0 56,0 Hovedstaden ,8 38,1 55,1 Hele landet ,2 40,0 56,6 Mere end hver tredje sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i og i hele landet. Sygefraværet opgjort på jobcentre 41 jobcentre har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i det seneste år. Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 10. har et fald på 28,7 pct., mens har en stigning på 9,2 pct. 17 Faldet i er 10,8 pct. Figur 10. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i jobcentrene i, september 2012 september % 1 9,2% 5% -5% -1-15% -10,8% -2-25% -3-28,7% -35% Høje-Tåstrup Frederikssund Lyngby-Taarbæk Det langvarige sygefravær opgjort på jobcentre Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 11 og Der er 229 sygedagpengeforløb i, mens der er 310 i. 26/56

27 Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor har et fald på 63,4 pct., mens har oplevet en stigning på 87,5 pct jobcentre har et fald i forløb over 52 uger. For forløb over 26 uger går spredningen fra et fald på 44,6 pct. i til en stigning på 24,4 pct. i jobcentre har haft et fald i forløb over 26 uger. Figur 11. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger (pct.) i jobcentrene i, august 2012-august ,4% ,7% ,6% -5 Høje-Tåstrup Frederikssund Lyngby- 18 I er der 26 forløb over 52 uger, mens der er 15 forløb i. 19 I er der 108 forløb over 26 uger, mens der er 102 forløb i. 27/56

28 Figur 12. Udviklingen i sygedagpengeforløb over 52 uger (pct.) i jobcentrene i, august august ,5% ,9% ,4% Høje-Tåstrup Frederikssund Lyngby- Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken Endelig er der forskel på sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i de enkelte jobcentre, jf. figur 13. I er andelen 1,4 pct., mens den er 3,3 pct. i. Andelen i er 2,2 pct. Figur 13. Sygedagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken i jobcentrene i, september ,5% 3,3% 3, 2,5% 2,2% 2, 1,4% 1,5% 1, 0,5% 0, Lyngby-Taarbæk Høje-Tåstrup Frederikssund 28/56

29 4.4 Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb Langvarige kontanthjælpsforløb er en anden central fødekilde til førtidspension (knap 43 pct. af nye førtidspensionister kommer fra kontanthjælp), og i det følgende ses der derfor på resultaterne på kontanthjælpsområdet. I er antallet af langvarige kontanthjælpsforløb for match 2 borgere steget med 6,9 pct. fra september 2012 til september 2013, mens antallet er steget med 5,6 pct. for match 3 borgere, jf. tabel 15. I hele landet har der været et fald for match 3 borgere. Tabel 15. Indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger, september 2012 september 2013 Ydelsesgruppe De langvarige forløbs andel af det samlede antal kontanthjælpsforløb er stort set identisk for og hele landet. For match 2 borgere udgør de langvarige forløb godt 64 pct., mens de udgør ca. 78 pct. af forløbene blandt match 3 borgere. Kontanthjælpsmodtagere (match 2) Kontanthjælpsmodtagere (match 3) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Andel (pct.) og antal personer sep Andel (pct.) og antal personer sep Udvikling i andel (pct.-point) og antal (pct.) sep sep Hele landet Hele landet Hele landet (Andel) 62,6 61,7 64,2 64,7 1,5 (-) 3,0 (Antal) ,9 (-) 15,7 (Andel) 74,7 75,4 77,6 78,0 2,8 (-) 2,7 (Antal) ,6 (-) -3,7 Note: Andelene er udregnet ift. hver af de to matchgrupper. Dvs. at tabellen skal læses sådan, at det eksemplelvis er 64,2 pct. ud af de udelukkende indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) i Jobcenter, som har modtaget kontanthjælp i mere end 40 sammenhængende uger. 29/56

30 5. UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE Antallet af langtidsledige i er i september 2013, svarende til 1,9 pct. af arbejdsstyrken. Ift. september 2012 har der været et fald på knap personer, svarende til et fald på 10,3 pct., jf. figur pct. af de langtidsledige er dagpengemodtagere, mens 55 pct. er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Tendensen fra seneste rapport med en stigende andel kontanthjælpsmodtagere er dermed fortsat. Målet i kontrakten for 2013 er max i december 2013, og regionen opfylder dermed det fastlagte mål pt. Faldet skyldes alene et fald i antal langtidsledige dagpengemodtagere, som har oplevet et fald på 44,4 pct. Antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 78,4 pct. Der er således store forskelle mellem de to ydelsesgrupper. En del af faldet afspejler, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse er overgået til uddannelsesydelse, som indgår i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Samme udviklingstendenser ses på landsplan, og her er forskellen i udviklingen for de to ydelsesgrupper endnu større, jf. figur 14. Faldet i langtidsledigheden (-10,3 pct.) er større end faldet i den generelle ledighed (-5,9 pct.) i det seneste år. Figur 14. Udviklingen i langtidsledigheden (pct.) i beskæftigelsesregionerne, september 2012 september ,4% 182,6% 138,4% 156,2% 106, -5-10,3% -44,4% -16,2% -45,7% -26, -52,9% -14,2% -47,2% -13,6% -46,2% -10 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Antallet af langtidsledige er faldet med godt 900 personer siden seneste status i juni /56

31 Ser man på de langtidslediges andel af det samlede antal ledige i september 2013, er andelen i (31,7 pct.) højere end landsgennemsnittet (29,1 pct.), jf. figur 15. Andelen i er højere for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Figur 15. Andel langtidsledige ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, september ,7% 22,3% 48,1% 26,3% 19,8% 45,8% 23,2% 16,8% 43,2% 28,7% 21,1% 46,5% 29,1% 20,9% 47, Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Faldet er markant større i Region Sjælland (-16,7 pct.) end i Region Hovedstaden (-7,7 pct.), jf. figur 16. Det skyldes et større fald blandt dagpengemodtagere i Region Sjælland, mens stigningen for kontanthjælpsmodtagere er en smule højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Den generelle ledighed er samtidig faldet med 10,9 pct. i Region Sjælland mod et fald i Region Hovedstaden på 3,8 pct. 31/56