Det professionelle møde. SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det professionelle møde. SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet"

Transkript

1 Det professionelle møde SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet

2 Målet At frembringe empirisk funderet viden om en gruppe SOSUers faglige fornuft og om konstituering af SOSUernes arbejdsliv på ældreområdet i den moderniserede offentlige sektor Jeg bruger begrebet konstituering om de faktorer og processer, der påvirker og former et fænomen - i dette tilfælde arbejdsliv, så det får en bestemt beskaffenhed eller valør godt/dårligt

3 Det professionelle møde Omdrejningspunktet i SOSUernes arbejdsliv er det professionelle møde - en situationen, hvor SOSU og borger mødes, SOSU for at hjælpe og borgeren for at blive hjulpet. Det er et møde mellem mennesker i en professionel kontekst - hvor opgaven er i fokus Er asymmetrisk fordi SOSUer har faglig viden, og de repræsenterer kommunen og dermed beslutningen om, hvilken hjælp der skal gives. Det er desuden op til SOSUerne hvordan hjælpen gives - med empati og omsorg eller som rutiniseret omsorgsservice

4 Faglig fornuft SOSUers forståelse af og tilgang til arbejdet - hvad der forekommer dem fornuftig, rigtig og meningsfuld både fagligt og menneskeligt Fornuft er livshistorisk baseret, og hvert enkelt har sin individuelle fornuft. Faglig fornuft findes derfor i utallige afskygninger Jeg kalder fællestrækkene ved SOSUers faglige fornuft for omsorgsfornuft, fordi omsorg er et kendetegn ved deres faglige fornuft Omsorg forstået som fokus på borgernes behov (anden orientering) og omsorgsfuldhed i det professionelle møde

5 Modernisering Den New Public Management inspirerede transformation af den offentlige sektor med fokus på: Effektivitet og effektivisering Kvalitet og kvalitetsstandarder Mål, resultater og måling Opsplitning af offentlige organisationer i enheder Markedsinspirerede styreformer f.eks. kontraktstyring og BUM, konkurrence (udlicitering) og frit valg Brug af ledelsesmetoder fra den private sektor (Human ressource Management)

6 Summa summarum Hvordan konstitueres arbejdslivet for en faggruppe med omsorgsfornuft på ældreområdet i en moderniseret offentlig sektor? Med hvordan spørger jeg både til konstitueringsprocessen og til valøren af arbejdslivet

7 Feltet - ældreområdet Kerneopgaven er at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller i det mindste at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten Kommunerne skal tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til voksne med edsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Omkring SOSUer hjælper ca borgere hvert år. Det bliver til cirka timers hjælp og koster ca. 17 pct. af de kommunale serviceudgifter - eller ca. 38 mia. kr. det sker på et moderniseret ældreområde Hvad det indebærer at hjælpe og hjælpe i denne kontekst er underbelyst

8 Casekommunen At få adgang til kommuner, der vil bruge tid på interviews Ikke kendt person - ikke FOA involveret Interview i flere kommuner (Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner) Fundene kommunerne var ret ens, og brugen af flere casekommuner tilførte ikke analysen noget væsentligt - og jeg have et (stærkt) behov for at begrænse mit empiriske materiale Casekommunen er økonomisk velkonsolideret med en borgere, der har færre sociale problemer, end man kan finde i mange andre kommuner - et s ørhul

9 Casestudie Jeg har empirisk arbejdet med fokusgruppeinterview og dokumentanalyse inden for rammen af et casestudie. Undersøgelsesspørgsmål, der er rettet mod indsamling af empirisk materiale - Hvad er der på færde i SOSUers arbejdsliv på ældreområdet? Forskningsspørgsmål, der er rettet mod analyse: Hvordan oplever og erfarer SOSUerne deres arbejdsliv - med udgangspunkt i det professionelle møde? Hvilken organisering og hvilke værdier, forventninger, krav og idealer i forhold til deres arbejde mødes SOSUerne med i casekommunens værdigrundlag og personalepolitik?

10 Levede arbejdserfaringer I en række fokusgruppeinterviews fortæller SOSUer om hverdagen i deres arbejdsliv, hvor omdrejningspunktet er det professionelle møde Med det analytiske blik, jeg har opbygget, fortæller de imidlertid også, hvordan de oplever og erfarer deres arbejdsliv - om deres levede arbejdserfaringer både mht. selve arbejdet og ledelsen/styringen Og de vader i følelser. De møder gamle og svækkede kroppe og ulækre fæ o e er, og de øder stærke følelser hos både borgerne og dem selv Derfor tog min forskningsstrategi en affektiv vending

11 Foucault - omdrejningspunktet Flere forskellige teoretiske inspirationskilder Omdrejningspunktet er Michel Foucault - diskurs, magt som relationel (magtviden og biomagt) og governmentality Foucaults teori har forklaringskraft i alle typer sociale systemer (Luhmann: interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer) Fænomener konstrueres gennem social praksis, men hvordan? Gennem behag/ubehag (affektiv teori)? Og hvordan kommer de forskellige tilstande af velvære til syne? Kropligt og følelsesmæssigt?

12 Meget omfattende citatmosaik Overvældende materiale - karakteristisk for mit arbejde Kirsten Hastrup: Analyse er reduktion af kompleksitet, og det jeg præsenterer er sidste led i en (tålelig) reduktion 98 mysteriet Jeg endte med atten temaer, som jeg reduceres til 6-8 temaer - to overordnede temaer: Det professionelle møde (arbejdet) og Indflydelse på eget arbejde og dialog (styring) Jeg har arbejdet med mindmaps - systematiske proces, som dog har været vanskelig at beskrive, og som derfor må forekomme for lidt transparent

13 Fire væsentlige fund 1. Arbejdet er belastende, men det der ikke meget om 2. Hvad er god hjælp? 3. Vel e e de, 4. Moderniserings konsekvenser a farlig ledelse

14 1. fund: Arbejdet er belastende, men det tales der ikke om SOSUers arbejde - arbejdets art - kan i sig selv være anledning til affekt og ubehag. SOSUers arbejde er belastende både fysisk og psykisk - hvilket er konstateret før SOSUer vader i følelser og går fra skæbne til skæbne, men de taler ikke så meget om det, fordi de ikke har sproget eller et velegnet forum

15 Så lukker man Desude ka SOSUer e ikke være for egative. De er bekymrede for at blive betragtet som ikke er alt for arbejdsivrig, sådan lidt tung i SOSUerne kan føle, at det, de oplever i arbejdet, blive tilsidesat - at deres arbejdserfaringer ekskluderes som upasse de - og så lukker man

16 2. fund: Hvad er god hjælp? Hvordan løses kerneopgaven bedst muligt? fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller i det mindste at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten Ældreområdet står i et vadested, hvor hjælp-til-selvhjælp eller hverdagsrehabilitering skal være førstevalget, og tankegangen skal fremover være styrende for indsatsen på ældreområdet Hjælp-til-selvhjælp praktiseres på mange måder

17 Ingen klare svar Hovedformålet er selvhjulpenhed, men der er ikke noget klart svar på, om: Hjælp-til-selvhjælp har en virkning på borgernes selvhjulpenhed Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem hjælp-tilselvhjælp og borgernes psykiske velbefindende Hjælp-til-selvhjælp falder sammen med lavere bevillinger til ældreområdet

18 Hvad er hjælp-til-selvhjælp? Et forsøg på at hjælpe borgerne bedst muligt - empowerment af borgerne? En New Public Management inspireret spareøvelse? Et udtryk for et skift fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvor det forretningsmæssige er trådt i forgrunden borgerne skal yde Et udtryk for biomagt - at forme mennesker liv på en bestemt måde. En fornægtelse af kroppens svækkelse, eller bestemte normative forestillinger om det gode liv med selvansvarlige og selvaktualiserende mennesker, der livet igennem bruger deres potentiale fuldt ud?

19 3. fund: Velmenende, men farlig ledelse et centralt fund Velmenende ledelse f.eks. dialog og coaching osv. har en dobbelt intention At inddrage medarbejderne og at skabe tilfredse medarbejdere At optimere organisationen HRM kan ses som en velmenende ledelsespraksis, der tager hensyn til medarbejdernes individualitet, trivsel og udvikling - til både medarbejdernes og organisationens fordel Hvad gør de e ledelse farlig?

20 SOSUer ser dialog som noget positivt, men Ubehag ved at sidde i en stor gruppe, hvor det forventes, at de har tankerne, ideer og argumenter på plads. De rødmer, føler sig dumme og finder hele situationen pinlig og er ved at skide grønne grise De opfordres til at tale lige ud af pose, men det skræmmer dem. De har behov for at have styr på det, inden de åbner munden, og så bliver det ikke til så meget De vil egentlig gerne deltage, men så pu per hjertet derudaf, og jeg kan helt miste vejret

21 det har oget ed ste i ge at gøre de er højtidelig. Nej, det er ikke det rigtige ord. De er [afbryder] Bordet fanger. Jeg tror, det er det. De [cheferne] siger, at man bare skal tale frit fra leveren. Men det er som o, det hele bliver skrevet ed i e sort bog altså det gør det jo ikke, e ej, det er lige so o a bliver ålt og vejet. Det er en bedre måde at sige det på. Sådan har jeg det so o jeg er til eksa e [ ikke ru dt o bordet]. Der sagde du det lige. Det er sådan. Man kan blive nervøs og svede, når man skal til eksamen. Jeg hader det. Eksamen. Og det er det, der er på øder e ikke lige så sle t, e lidt. Man kan også få tyndskid [latter].

22 Det er sgu rigtigt sjovt eller sørgeligt. De laver dialog for at, hvad ved jeg, inddrage os. Og så er vi ved at skide i bukserne [voldsom latter, der fik samtalen til at gå op i hat og briller i flere minutter]. Men det er sgu da et problem. Bosserne gør noget. I den bedste e i g. Me det passer slet ikke til os og hvis a siger det, vil de spørge, hvad skal vi så gøre. Og så er vi der igen. Det med at have svaret på rede hånd så at sige. Og a ka jo ikke bare sige, at de skal droppe det. Altså det hele er jo lavet på de her åde. Vi vil ikke tilbage til ga le dage, hvor a bare skulle gøre, so der blev sagt [afbryder] Så vi sidder der. Til møderne. Og så er det op til os at være med. Bagefter er det for sent. Det er den der med, at dem der tier samtykker, så når mødet er slut, så er vi med på den. Forstår I, hvad jeg mener.

23 Dialog som styringsteknologi Dialog rekonfigurerer relationerne mellem ledere og medarbejdere: Lederne forholder sig faciliterende - spørgende, tilbageholdende og lyttende Relationen kræver SOSUernes deltagelse, fordi dialog tager udgangspunkt i det gode og det positive Dialog forpligter og påvirker: SOSUerne kan fastholdes, bedømmes eller eksa i eret på det, de siger Det er selve deltagelsen - eller tavse samtykke, så SOSUer e frivilligt påtager sig orga isatio e s ål, værdier osv. og sætter SOSUer es ha dle uligheder

24 Farlig ledelse I: Ubehaget SOSUerne mener, at lederne gør det i den bedste mening, e de ved ikke, hvad de gør ved os Ubehaget kan være e fejl - noget utilsigtet, men ubehaget er måske endda er en forudsætning for, at den positive ledelse lykkes og virker efter hensigten Dvs. at SOSUerne bliver fleksible, selvledende og ansvars- tagende, fordi de gerne vil (ældrechefen) - frivillighed Påvirk i ge af styringsteknologi edarbejder e i dre er ker e i e

25 Farlig ledelse II: Bag lukkede døre Selv om ubehaget tilsidesættes, forsvinder det ikke - tværtimod måske. Ubehaget lever bag lukkede døre - uden for ledernes rækkevidde Hermed øges risikoen for, at SOSUerne finder veje til at cope med situationen på et individuelt niveau - og de har lært, at de skal være robuste og kunne rumme borgerne Det kan være mere eller mindre hensigtsmæssige veje både menneskeligt og fagligt. SOSUerne kan f.eks. blive kolde i røven, og så: Vakler grundlaget for det professionelle møde Organisationen mister muligheden for styring og kollektiv læring

26 Farlig ledelse III: Dobbelt forførelse Når der tales om, at magten i relationen antager karakter af forførelse, så er der tale om dobbelt forførelse De Styre de ledere styrer ikke kun gennem styringsteknologier, teknologierne styrer også ledere Og styringsteknologi har mange u derstrø e - en vifte af komplekse psykologiske og sociale processer, som hverke ledere eller edarbejdere har adgang til, ikke kan iagttage endsige kontrollere

27 4. fund : Moderniseringens konsekvenser Modernisering - New Public Management og Human Ressource Management og de konkrete styringsteknologier har konsekvenser for medarbejderne Synlige konsekvenser i form af en kontrollerende organisering og styring, der tager tid fra kerneopgaven, og som af og til opleves som meningsløs Usynlige konsekvenser i form af ubehag Jeg kan ikke opgøre valøren af SOSUernes arbejdsliv på nogen skala, men den moderniserede offentlige sektor skaber en kontekst for SOSUernes arbejdsliv, der øger risikoen for, at de oplever ubehag

28 Dobbeltpraksis SOSUerne udvikler dobbeltpraksis, der fører til selvintensivering - at de arbejder mere, end de skal ifølge visitationen De drives bl.a. af ubehaget ved: At den visiterede hjælp efter deres skøn ikke er godt nok At borgerne har brug for mere, end de får Dobbeltpraksis er: Usynlig Belastende En buffer, der får området til at hænge sammen

29 Refleksioner om min position i feltet En i mand 50erne uden hår på næsten 2 meter og 0,1 ton maser sig ind i et felt, der befolkes af kvinder. Jeg kunne være deres chef og kunne være far til en hel del af dem. Jeg har arbejdet som akademiker i 30 år - de sidste 18 i deres SOSUernes fagforbund Hvad skulle problemet være i det?

30 Hverken flue eller elefant Jeg har næppe kunne tages for en flue på væggen, men heller ikke for en elefant Jeg har forsøgt, at være så lidt styrende som muligt - og har en omfattende proceserfaring, hvor jeg har lært at være nysgerrig og at lade mennesker komme på banen Og SOSUerne har været glade for at få lov til at fortælle - at finde ord, og mundlamme er de ikke

31 Ambitionen I min analyse kommer konturerne af SOSUers faglige fornuft til syne, der kan være grundlag for: At udvikle ældreområdet, der er presset Yderligere professionalisering og anerkendelse af SOSUer At kunne organisere, lede og tilrettelægge arbejdet på ældreområdet, så medarbejderne: Trives og gør et godt stykke arbejde gennem hele arbejdslivet Uden at blive nedslidt eller udbrændt Og så de vedligeholder og udvikler deres faglighed

DET PROFESSIONELLE MØDE

DET PROFESSIONELLE MØDE PDF DET PROFESSIONELLE MØDE SOSUERS FAGLIGE FORNUFT OG KONSTITUERINGEN AF DERES ARBEJDSLIV PÅ ÆLDREOMRÅDET Tom Bjerregaard Vejleder professor Henning Salling Olesen Forskerskolen for Livslang Læring Institut

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen September 2011 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Andre kommuners praksis...3 1.1.1.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT

FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT Ida Helene Asmussen FRA RETSSTAT TIL OMSORGSSTAT Om syndsforladelse i konfliktråd JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG »The state has become, under ancient and known forms, a new and undefinable monster«(bolingbroke,

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Forord... 11. Indledning... 13 Bogens begrænsninger... 14

Forord... 11. Indledning... 13 Bogens begrænsninger... 14 Indholsfortegnelse Forord.......................................................... 11 Indledning...................................................... 13 Bogens begrænsninger..............................................

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 6, nr. 1, 2011.

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet (ISSN 1901-5992), vol. 6, nr. 1, 2011. Skal MUS på MUSeum? eller kan et fornyet MUS-koncept anvendes til at udvikle relationelle kompetencer i en organisation? Jørgen Kronborg Masterstuderende i Organisatorisk Coaching Institut for Læring og

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Udfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser

Udfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser Udfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser Konference - Evaluering i praksis UCL Odense, CEPRA, KLEO., BUBL, Socialpædagogerne,

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere