Det professionelle møde. SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet
|
|
- Filippa Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det professionelle møde SOSUers faglige fornuft og konstitueringen af deres arbejdsliv på ældreområdet
2 Målet At frembringe empirisk funderet viden om en gruppe SOSUers faglige fornuft og om konstituering af SOSUernes arbejdsliv på ældreområdet i den moderniserede offentlige sektor Jeg bruger begrebet konstituering om de faktorer og processer, der påvirker og former et fænomen - i dette tilfælde arbejdsliv, så det får en bestemt beskaffenhed eller valør godt/dårligt
3 Det professionelle møde Omdrejningspunktet i SOSUernes arbejdsliv er det professionelle møde - en situationen, hvor SOSU og borger mødes, SOSU for at hjælpe og borgeren for at blive hjulpet. Det er et møde mellem mennesker i en professionel kontekst - hvor opgaven er i fokus Er asymmetrisk fordi SOSUer har faglig viden, og de repræsenterer kommunen og dermed beslutningen om, hvilken hjælp der skal gives. Det er desuden op til SOSUerne hvordan hjælpen gives - med empati og omsorg eller som rutiniseret omsorgsservice
4 Faglig fornuft SOSUers forståelse af og tilgang til arbejdet - hvad der forekommer dem fornuftig, rigtig og meningsfuld både fagligt og menneskeligt Fornuft er livshistorisk baseret, og hvert enkelt har sin individuelle fornuft. Faglig fornuft findes derfor i utallige afskygninger Jeg kalder fællestrækkene ved SOSUers faglige fornuft for omsorgsfornuft, fordi omsorg er et kendetegn ved deres faglige fornuft Omsorg forstået som fokus på borgernes behov (anden orientering) og omsorgsfuldhed i det professionelle møde
5 Modernisering Den New Public Management inspirerede transformation af den offentlige sektor med fokus på: Effektivitet og effektivisering Kvalitet og kvalitetsstandarder Mål, resultater og måling Opsplitning af offentlige organisationer i enheder Markedsinspirerede styreformer f.eks. kontraktstyring og BUM, konkurrence (udlicitering) og frit valg Brug af ledelsesmetoder fra den private sektor (Human ressource Management)
6 Summa summarum Hvordan konstitueres arbejdslivet for en faggruppe med omsorgsfornuft på ældreområdet i en moderniseret offentlig sektor? Med hvordan spørger jeg både til konstitueringsprocessen og til valøren af arbejdslivet
7 Feltet - ældreområdet Kerneopgaven er at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller i det mindste at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten Kommunerne skal tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til voksne med edsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Omkring SOSUer hjælper ca borgere hvert år. Det bliver til cirka timers hjælp og koster ca. 17 pct. af de kommunale serviceudgifter - eller ca. 38 mia. kr. det sker på et moderniseret ældreområde Hvad det indebærer at hjælpe og hjælpe i denne kontekst er underbelyst
8 Casekommunen At få adgang til kommuner, der vil bruge tid på interviews Ikke kendt person - ikke FOA involveret Interview i flere kommuner (Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner) Fundene kommunerne var ret ens, og brugen af flere casekommuner tilførte ikke analysen noget væsentligt - og jeg have et (stærkt) behov for at begrænse mit empiriske materiale Casekommunen er økonomisk velkonsolideret med en borgere, der har færre sociale problemer, end man kan finde i mange andre kommuner - et s ørhul
9 Casestudie Jeg har empirisk arbejdet med fokusgruppeinterview og dokumentanalyse inden for rammen af et casestudie. Undersøgelsesspørgsmål, der er rettet mod indsamling af empirisk materiale - Hvad er der på færde i SOSUers arbejdsliv på ældreområdet? Forskningsspørgsmål, der er rettet mod analyse: Hvordan oplever og erfarer SOSUerne deres arbejdsliv - med udgangspunkt i det professionelle møde? Hvilken organisering og hvilke værdier, forventninger, krav og idealer i forhold til deres arbejde mødes SOSUerne med i casekommunens værdigrundlag og personalepolitik?
10 Levede arbejdserfaringer I en række fokusgruppeinterviews fortæller SOSUer om hverdagen i deres arbejdsliv, hvor omdrejningspunktet er det professionelle møde Med det analytiske blik, jeg har opbygget, fortæller de imidlertid også, hvordan de oplever og erfarer deres arbejdsliv - om deres levede arbejdserfaringer både mht. selve arbejdet og ledelsen/styringen Og de vader i følelser. De møder gamle og svækkede kroppe og ulækre fæ o e er, og de øder stærke følelser hos både borgerne og dem selv Derfor tog min forskningsstrategi en affektiv vending
11 Foucault - omdrejningspunktet Flere forskellige teoretiske inspirationskilder Omdrejningspunktet er Michel Foucault - diskurs, magt som relationel (magtviden og biomagt) og governmentality Foucaults teori har forklaringskraft i alle typer sociale systemer (Luhmann: interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer) Fænomener konstrueres gennem social praksis, men hvordan? Gennem behag/ubehag (affektiv teori)? Og hvordan kommer de forskellige tilstande af velvære til syne? Kropligt og følelsesmæssigt?
12 Meget omfattende citatmosaik Overvældende materiale - karakteristisk for mit arbejde Kirsten Hastrup: Analyse er reduktion af kompleksitet, og det jeg præsenterer er sidste led i en (tålelig) reduktion 98 mysteriet Jeg endte med atten temaer, som jeg reduceres til 6-8 temaer - to overordnede temaer: Det professionelle møde (arbejdet) og Indflydelse på eget arbejde og dialog (styring) Jeg har arbejdet med mindmaps - systematiske proces, som dog har været vanskelig at beskrive, og som derfor må forekomme for lidt transparent
13 Fire væsentlige fund 1. Arbejdet er belastende, men det der ikke meget om 2. Hvad er god hjælp? 3. Vel e e de, 4. Moderniserings konsekvenser a farlig ledelse
14 1. fund: Arbejdet er belastende, men det tales der ikke om SOSUers arbejde - arbejdets art - kan i sig selv være anledning til affekt og ubehag. SOSUers arbejde er belastende både fysisk og psykisk - hvilket er konstateret før SOSUer vader i følelser og går fra skæbne til skæbne, men de taler ikke så meget om det, fordi de ikke har sproget eller et velegnet forum
15 Så lukker man Desude ka SOSUer e ikke være for egative. De er bekymrede for at blive betragtet som ikke er alt for arbejdsivrig, sådan lidt tung i SOSUerne kan føle, at det, de oplever i arbejdet, blive tilsidesat - at deres arbejdserfaringer ekskluderes som upasse de - og så lukker man
16 2. fund: Hvad er god hjælp? Hvordan løses kerneopgaven bedst muligt? fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller i det mindste at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten Ældreområdet står i et vadested, hvor hjælp-til-selvhjælp eller hverdagsrehabilitering skal være førstevalget, og tankegangen skal fremover være styrende for indsatsen på ældreområdet Hjælp-til-selvhjælp praktiseres på mange måder
17 Ingen klare svar Hovedformålet er selvhjulpenhed, men der er ikke noget klart svar på, om: Hjælp-til-selvhjælp har en virkning på borgernes selvhjulpenhed Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem hjælp-tilselvhjælp og borgernes psykiske velbefindende Hjælp-til-selvhjælp falder sammen med lavere bevillinger til ældreområdet
18 Hvad er hjælp-til-selvhjælp? Et forsøg på at hjælpe borgerne bedst muligt - empowerment af borgerne? En New Public Management inspireret spareøvelse? Et udtryk for et skift fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvor det forretningsmæssige er trådt i forgrunden borgerne skal yde Et udtryk for biomagt - at forme mennesker liv på en bestemt måde. En fornægtelse af kroppens svækkelse, eller bestemte normative forestillinger om det gode liv med selvansvarlige og selvaktualiserende mennesker, der livet igennem bruger deres potentiale fuldt ud?
19 3. fund: Velmenende, men farlig ledelse et centralt fund Velmenende ledelse f.eks. dialog og coaching osv. har en dobbelt intention At inddrage medarbejderne og at skabe tilfredse medarbejdere At optimere organisationen HRM kan ses som en velmenende ledelsespraksis, der tager hensyn til medarbejdernes individualitet, trivsel og udvikling - til både medarbejdernes og organisationens fordel Hvad gør de e ledelse farlig?
20 SOSUer ser dialog som noget positivt, men Ubehag ved at sidde i en stor gruppe, hvor det forventes, at de har tankerne, ideer og argumenter på plads. De rødmer, føler sig dumme og finder hele situationen pinlig og er ved at skide grønne grise De opfordres til at tale lige ud af pose, men det skræmmer dem. De har behov for at have styr på det, inden de åbner munden, og så bliver det ikke til så meget De vil egentlig gerne deltage, men så pu per hjertet derudaf, og jeg kan helt miste vejret
21 det har oget ed ste i ge at gøre de er højtidelig. Nej, det er ikke det rigtige ord. De er [afbryder] Bordet fanger. Jeg tror, det er det. De [cheferne] siger, at man bare skal tale frit fra leveren. Men det er som o, det hele bliver skrevet ed i e sort bog altså det gør det jo ikke, e ej, det er lige so o a bliver ålt og vejet. Det er en bedre måde at sige det på. Sådan har jeg det so o jeg er til eksa e [ ikke ru dt o bordet]. Der sagde du det lige. Det er sådan. Man kan blive nervøs og svede, når man skal til eksamen. Jeg hader det. Eksamen. Og det er det, der er på øder e ikke lige så sle t, e lidt. Man kan også få tyndskid [latter].
22 Det er sgu rigtigt sjovt eller sørgeligt. De laver dialog for at, hvad ved jeg, inddrage os. Og så er vi ved at skide i bukserne [voldsom latter, der fik samtalen til at gå op i hat og briller i flere minutter]. Men det er sgu da et problem. Bosserne gør noget. I den bedste e i g. Me det passer slet ikke til os og hvis a siger det, vil de spørge, hvad skal vi så gøre. Og så er vi der igen. Det med at have svaret på rede hånd så at sige. Og a ka jo ikke bare sige, at de skal droppe det. Altså det hele er jo lavet på de her åde. Vi vil ikke tilbage til ga le dage, hvor a bare skulle gøre, so der blev sagt [afbryder] Så vi sidder der. Til møderne. Og så er det op til os at være med. Bagefter er det for sent. Det er den der med, at dem der tier samtykker, så når mødet er slut, så er vi med på den. Forstår I, hvad jeg mener.
23 Dialog som styringsteknologi Dialog rekonfigurerer relationerne mellem ledere og medarbejdere: Lederne forholder sig faciliterende - spørgende, tilbageholdende og lyttende Relationen kræver SOSUernes deltagelse, fordi dialog tager udgangspunkt i det gode og det positive Dialog forpligter og påvirker: SOSUerne kan fastholdes, bedømmes eller eksa i eret på det, de siger Det er selve deltagelsen - eller tavse samtykke, så SOSUer e frivilligt påtager sig orga isatio e s ål, værdier osv. og sætter SOSUer es ha dle uligheder
24 Farlig ledelse I: Ubehaget SOSUerne mener, at lederne gør det i den bedste mening, e de ved ikke, hvad de gør ved os Ubehaget kan være e fejl - noget utilsigtet, men ubehaget er måske endda er en forudsætning for, at den positive ledelse lykkes og virker efter hensigten Dvs. at SOSUerne bliver fleksible, selvledende og ansvars- tagende, fordi de gerne vil (ældrechefen) - frivillighed Påvirk i ge af styringsteknologi edarbejder e i dre er ker e i e
25 Farlig ledelse II: Bag lukkede døre Selv om ubehaget tilsidesættes, forsvinder det ikke - tværtimod måske. Ubehaget lever bag lukkede døre - uden for ledernes rækkevidde Hermed øges risikoen for, at SOSUerne finder veje til at cope med situationen på et individuelt niveau - og de har lært, at de skal være robuste og kunne rumme borgerne Det kan være mere eller mindre hensigtsmæssige veje både menneskeligt og fagligt. SOSUerne kan f.eks. blive kolde i røven, og så: Vakler grundlaget for det professionelle møde Organisationen mister muligheden for styring og kollektiv læring
26 Farlig ledelse III: Dobbelt forførelse Når der tales om, at magten i relationen antager karakter af forførelse, så er der tale om dobbelt forførelse De Styre de ledere styrer ikke kun gennem styringsteknologier, teknologierne styrer også ledere Og styringsteknologi har mange u derstrø e - en vifte af komplekse psykologiske og sociale processer, som hverke ledere eller edarbejdere har adgang til, ikke kan iagttage endsige kontrollere
27 4. fund : Moderniseringens konsekvenser Modernisering - New Public Management og Human Ressource Management og de konkrete styringsteknologier har konsekvenser for medarbejderne Synlige konsekvenser i form af en kontrollerende organisering og styring, der tager tid fra kerneopgaven, og som af og til opleves som meningsløs Usynlige konsekvenser i form af ubehag Jeg kan ikke opgøre valøren af SOSUernes arbejdsliv på nogen skala, men den moderniserede offentlige sektor skaber en kontekst for SOSUernes arbejdsliv, der øger risikoen for, at de oplever ubehag
28 Dobbeltpraksis SOSUerne udvikler dobbeltpraksis, der fører til selvintensivering - at de arbejder mere, end de skal ifølge visitationen De drives bl.a. af ubehaget ved: At den visiterede hjælp efter deres skøn ikke er godt nok At borgerne har brug for mere, end de får Dobbeltpraksis er: Usynlig Belastende En buffer, der får området til at hænge sammen
29 Refleksioner om min position i feltet En i mand 50erne uden hår på næsten 2 meter og 0,1 ton maser sig ind i et felt, der befolkes af kvinder. Jeg kunne være deres chef og kunne være far til en hel del af dem. Jeg har arbejdet som akademiker i 30 år - de sidste 18 i deres SOSUernes fagforbund Hvad skulle problemet være i det?
30 Hverken flue eller elefant Jeg har næppe kunne tages for en flue på væggen, men heller ikke for en elefant Jeg har forsøgt, at være så lidt styrende som muligt - og har en omfattende proceserfaring, hvor jeg har lært at være nysgerrig og at lade mennesker komme på banen Og SOSUerne har været glade for at få lov til at fortælle - at finde ord, og mundlamme er de ikke
31 Ambitionen I min analyse kommer konturerne af SOSUers faglige fornuft til syne, der kan være grundlag for: At udvikle ældreområdet, der er presset Yderligere professionalisering og anerkendelse af SOSUer At kunne organisere, lede og tilrettelægge arbejdet på ældreområdet, så medarbejderne: Trives og gør et godt stykke arbejde gennem hele arbejdslivet Uden at blive nedslidt eller udbrændt Og så de vedligeholder og udvikler deres faglighed
Velmenende, men farlig ledelse
Velmenende, men farlig ledelse - om dialog og coaching Tom Bjerregaard Sociolog, ph.d. (4/12) Specialkonsulent, FOA kampagne og analyse Dialog er godt! Den positive opfattelse af dialog har dybe rødde
Læs mereDET PROFESSIONELLE MØDE
PDF DET PROFESSIONELLE MØDE SOSUERS FAGLIGE FORNUFT OG KONSTITUERINGEN AF DERES ARBEJDSLIV PÅ ÆLDREOMRÅDET Tom Bjerregaard Vejleder professor Henning Salling Olesen Forskerskolen for Livslang Læring Institut
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereDEN DAGLIGE KAMP FOR OMSORG
DEN DAGLIGE KAMP FOR OMSORG K O N F E R E N C E D A G O M F O R S K N I N G I S O C I A L P Æ D A G O G I K O G U D V I K L I N G S H Æ M M E D E D E N 2 9. J A N U A R, 2 0 1 5 M I E E N G E N, I N S
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereAnne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse.
Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference 26.03.07 i Slagelse. De livshistoriske forudsætninger for at være social- og sundhedshjælperelev: Hvilke subjektive, livshistorisk tilegenede,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereMacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME
MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål
Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereUndersøgelse af arbejdstid 2015
Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for
Læs mereMidtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015
Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereTon ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.
Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Personlig udvikling Periode: Feb-marts 2019 Tema: Jeg kan selv Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Vuggestuen Vi finder det værdifuldt, at børnene
Læs mereEr ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015
Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereMødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin
Mødeledelse af pædagogiske møder Oplæg ved Vibeke Petersen d.26.08.16 Sprogin 1 Præsentation af mig og mine kurser i Sprogin o Lærer- og psykologuddannet med særligt fagområde indenfor kommunikation, samarbejde,
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereBliv frivillig mentor
Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mere