Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres"

Transkript

1 Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres August 2009 AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Fundamental Metrologi DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut

2 Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres Med dette notat giver GTS sit bud på, hvordan GTS-systemet kan løse op for nogle af de markante innovationsudfordringer, det danske erhvervsliv og samfund står overfor. Udgangspunktet er de forslag og det økonomiske niveauløft, der bliver lagt op til i en omfattende international evaluering og RTI s strategi for GTS. Forslagene kan realiseres i de forestående globaliseringsforhandlinger ved at investere 710 mio.kr. over tre år. I de nuværende budgetoverslag, står GTSnettet imidlertid til en kraftig svækkelse. Dermed er der ikke sikret et fremadrettet grundlag for den udbygning af GTS-nettet, der blev aftalt i 2006 lige som det ikke vil være muligt at realisere målene i RTI s strategi. Indhold 1 Dansk innovation truet af krisen Flere innovative og globalt konkurrencedygtige SMV er International videnhjemtagning GTS-institutterne skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Særlig indsats på serviceinnovation Oversigt over de foreslåede aktiviteter og deres finansiering

3 1 Dansk innovation truet af krisen Danmarks mål om at blive en af verdens førende innovative nationer er alvorligt truet af krisen. Det viser de centrale konklusioner fra en række højaktuelle danske og internationale analyser: Nulvækst i innovationsevnen: Danmark er det eneste land, som ikke har vækst i innovationsevnen i Europa (European Scoreboard 2008) Krisen truer med at danne et A og et B-hold i dansk erhvervsliv. Mens 14 pct. af virksomhederne øger deres investeringer i FoUprojekter, så bliver 19 pct. af FoU-projekterne enten beskåret eller helt stoppet på grund af den økonomiske krise.(fi 06/2009 Erhvervslivets forskning og udvikling og innovation - Den økonomiske krises betydning ) Negativ produktivitetstilvækst siden Danmark er nu på en 26 plads i OECD (Konkurrenceevneredegørelsen 2009) Danmark er den eneste OECD nation, der ikke har indbygget langsigtede vækstinitiativer i de hidtidige krisepakker (OECD 06/ Policy Responses to the Economic Crisis ) Danmark forventes at få den fjerde laveste vækst i BNP i sammenligning med 29 OECD-lande. Med en forventet gennemsnitlig vækst i BNP på 1,8 pct. om året frem mod 2017 ligger Danmark væsentligt under gennemsnittet for OECD, der forventes at få en vækst på 2,7 pct. om året (OECD Economic Outlook 07/2009) Krisen har allerede i dag alvorlige følger for dansk økonomi. Men særlig på lang sigt er der tale om en egentlig trussel, fordi Danmark, som det fremhæves af OECD, modsat de øvrige OECD lande halter bagefter med innovationsinitiativer, der skal sikre, at dansk erhvervsliv er klar, når udviklingen igen vender. 2

4 Afgørende at bliver sat i innovationens tegn Problematikken bliver yderligere forstærket af, at mens Danmark i de seneste år har investeret betydeligt i opbygningen af forskningskompetencer på universiteterne, så er der ikke sket en tilsvarende investering i de kanaler, der skal sprede og nyttiggøre forskningens resultater til gavn for samfund og erhvervsliv. Der bliver med andre ord opbygget strategisk viden uden at sikre, at den kommer bredden af dansk erhvervsliv til gode. Derfor er det også afgørende, at kommer til at stå i innovationens tegn. GTS som en del af løsningen Det danske GTS-net spiller en helt central rolle i forhold til at understøtte danske virksomheders muligheder for udvikling og innovation. Både gennem omfattende teknologisk service, gennem samarbejde i forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter og som matchmaker mellem dansk erhvervsliv og vidensystemets mange institutioner. Det viser en nylig gennemført international evaluering, der konkluderer, at GTS-nettet i dag udgør dét afgørende institutionelle instrument i det danske innovationssystem. Samtidig konkluderer evalueringen, at der er behov for målrettede satsninger, hvis man skal udnytte systemet optimalt (A Step Beyond, 2009, s. 38). Rådet for Teknologi og Innovation er i forlængelse heraf udkommet med en meget stærk og helstøbt strategi for GTS-systemet, der konkretiserer en række centrale indsatsområder. Fra GTS-foreningen opfordrer vi til, at politikerne finder midler til at finansiere indsatserne. Dermed får strategien en slagkraft, der sikrer indfrielse af centrale innovationspolitiske målsætninger, og som understøtter dansk erhvervslivs langsigtede innovation. Forøgelse af resultatkontraktmidler 1 I den internationale evaluering bliver det anbefalet, at bevillingen til GTS-nettet bliver hævet betydeligt svarende til et niveau på 20 pct. af nettets omsætning. Anbefalingen bliver reflekteret i RTI s strategi, der anerkender, at der eksisterer en tæt relation mellem størrelsen af GTS-nettets bevillinger og omfanget af nye 1 Læse mere om GTS-nettets resultatkontrakter på 3

5 videnplatforme med særligt vægt på et løft i GTS-nettets forsknings- og udviklingsintensitet. GTS finder, at det internationale evalueringspanel har sat det rette ambitionsniveau for udviklingen i RK midlerne. Målt i forhold til 2007 omsætningen svarer 20 % til 500 mio.kr. I 2009 udgør RK bevillingen knap 300 mio.kr. 2 Flere innovative og globalt konkurrencedygtige SMV er Danske SMV er sakker bagud i forhold til SMV er i andre EU-lande. I 2008 bragte kun én ud af fire danske SMV er nye produkter og services på markedet. Dette fx modsat Tyskland og Sverige, hvor hhv. 50 pct. og 33 pct. af landenes SMV er introducerede nye varer og tjenester 2. De fleste danske SMV er har også svært ved at benytte de eksisterende innovationsmetoder optimalt, som de store virksomheder anvender med succes. Endelig har en meget stor del ikke nogen systematisk kontakt til det danske innovationsfremmesystem. Det medfører, at de sakker bagud i den globale konkurrence. Situationen forværres yderligere af den internationale krise, hvor særligt SMV er må frygtes at skære ned på udviklingsaktiviteterne. I RTI s strategi understreges GTS-nettets fundamentale rolle i forhold til at understøtte danske SMV ers innovation. Strategien fremhæver, at der er behov for en styrket indsats, der tager udgangspunkt i de særlige vilkår, der gør sig gældende for SMV er. Samtidig dokumenterer en undersøgelse blandt mere end 1000 danske virksomheder, at de virksomheder, der benytter sig af GTS-institutterne er markant mere innovative end deres konkurrenter. Fx har 66,2 pct. udviklet nye produkter for andre virksomheder er tallet 45,4 pct. 3. SMV-segmentet er ikke en ensartet størrelse, og der skal både sættes ind i forhold til SMV er, der allerede er innovative, men som har brug for bistand til at komme videre, og de SMV er som falder bagud på grund af manglende innovation og kendskab til mulighederne for støtte. Disse problemstillinger påpeges af RTI i deres strategi for GTS , og de følges op af en række forslag til tiltag. GTS foreslår, at tiltagene bliver sikret kapacitet og volumen på følgende måde: Styrket samspil mellem SMV er og GTS-nettet I en tid, hvor produkter og serviceprocesser bliver stadig mere teknologisk komplekse og den globale konkurrence stadig mere intens, er der mere end nogensinde behov for gode rammer omkring SMV ernes innovationsindsats. Den enkelte mindre virksomhed kan ikke dække alle de nødvendige kompetencer, der ind- 2 European Innovation Scoreboard 2008, Erhvervsbladet 23. januar Forsknings og Innovationsstyrelsen (2009) Brugeranalyse af GTS-nettet 4

6 går i deres værdikæder. For at kunne imødekomme behovene foreslår vi, at samspillet mellem SMV erne og GTS-nettet bliver styrket yderligere. I vurderingen af de kommende ansøgninger om resultatkontrakter for GTSinstitutterne vil relevansen for dansk erhvervsliv og ikke mindst danske SMV er vægte tungt for RTI. Særligt er der behov for, at ny viden om innovationsformer gøres praktisk tilgængelig for de små og mellemstore virksomheder, og at den bliver koblet direkte til deres behov. Det kan blandt andet være metoder til åben innovation, brugerdreven innovation, innovationsalliancer, offentlig-privat eller teknologidreven innovation. For at styrke samspillet mellem de små og mellemstore virksomheder og GTSnettet gennemføres desuden en markedsføringsindsats for at udbrede kendskabet til nettet blandt virksomhederne. Her skal være fokus på de muligheder og faciliteter nettet råder over, og afsættet for indsatsen skal tages så tæt på virksomhedernes behov som muligt. Manglende kendskab er således en dokumenteret hovedårsag til at virksomheder ikke bruger GTS-nettet i endnu større omfang 4. De innovationsudfordringer, som SMV erne møder, kan ofte have samme karakter på tværs af flere virksomheder. Derfor giver det god mening, som foreslået af RTI, at identificere og adressere innovationsmuligheder og behov på tværs af SMV ere i klynger af virksomheder med fælles udfordringer. Det kan være udfordringer i forhold til en brancheudvikling eller i forhold til udviklingen af et specifikt teknologifelt. Indsatsen omfatter: 1. Udvikling og afprøvning af modeller og metoder til styrket innovationsindsats i danske SMV er. Sikring af at den nyeste forskningsmæssigt baserede viden sættes i spil i virksomhederne 2. En omfattende videnspredningsindsats, der kan øge erhvervslivets kendskab til GTS-nettet og de tilgængelige ydelser 3. Etablering af et mindre antal pilotprojekter, der afprøver muligheder for en styrket SMV-indsats, der retter sig mod klynger af virksomheder. Pris 100 mio.kr. Ud over denne indsats vil GTS opfordre til, at videnkuponordningen videreføres i årene fremover. Ordningen giver mulighed for, at en SMV, der køber ydelser hos en videninstitution for første gang, kan få op til kr. i støtte hertil. Ordningen er kommet godt fra start, og det er væsentligt, at den bliver videreført og udbygget i takt med, at virksomhedernes kendskab hertil øges. Ikke mindst i en krisetid hvor tilgangen til risikovillig kapital er minimal. 4 Ibid. 5

7 Opgradering af Innovationsagentordningen: fra indsats i tre regioner til hele landet Ofte har virksomhederne svært ved at navigere i det danske innovationssystem. GTS-nettets regionale innovationsagenter hjælper virksomheder, der ikke er innovative, med at tage det første skridt. Desuden virker agenterne som én indgang til hele innovationssystemet for virksomhederne. Den nuværende ordning er etableret som et forsøg over tre år og udløber i Ordningen når ca. 300 virksomheder om året i regionerne: Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. En aktuel rapport viser, at der er en stigende efterspørgsel efter ordningen. Efterspørgslen forstærkes af krisen, idet de servicerede virksomheder er blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af at innovere via samarbejde og offentlige puljer 5. For at kunne møde behovet foreslås ordningen udbygget til en landsdækkende indsats med 700 virksomhedstjek om året. Tiltag Videreudvikling af modeller for at fremme en effektiv viden og teknologiudnyttelse hos SMV er i samarbejde med videninstitutioner Gennemførelse af forløb både i individuelle virksomheder og i netværk, som understøtter hele innovationsforløbet og dermed sikrer den relevante videnimplementering i den enkelte virksomhed For at øge effektiviteten af innovationsagentprogrammet kan der også arbejdes med modning af både innovationskultur og -kompetencer hos de involverede SMV er. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til facilitering og efterfølgende opfølgning af innovationsforløbet. Hermed bliver ordningen opgraderet og udvidet til at omfatte hele Danmark. Det skal ske i tæt samarbejde med brancheforeninger og de regionale erhvervsfremme aktører. Pris: 150 mio. kr. over tre år 3 International videnhjemtagning Hvis Danmark skal stå distancen i den globale konkurrence om at være blandt verdens førende vidensamfund, er det afgørende, at danske virksomheder sammen med videninstitutioner får en mere effektiv adgang til den viden, der produceres uden for Danmarks grænser. Evnen til international videnhjemtagning gennem samarbejde er blevet et afgørende globalt konkurrenceparameter. En måde at skabe videnhjemtagning på er gennem internationalt samarbejde om FoU. Men selv om flere undersøgelser viser, at virksomhederne høster betydelige 5 Teknologisk Institut juni/2009: Den økonomiske krises betydning for Innovationsagenterne 6

8 gevinster gennem deltagelse i internationale FoU-programmer 6, så står Danmark bagerst i køen, når det gælder om at udnytte mulighederne. Fx er det kun 7 pct. af de danske forskningsudførende virksomheder, der har deltaget i EU s FoUprogrammer 7. Samtidig er det oftest kun de store virksomheder, der har ressourcer til selv at opsøge internationale FoU-programmer. Kun 20 pct. af de SMV er, der har deltaget i FoU-programmer, har selv taget initiativ til deltagelsen 8. Skal dansk erhvervslivs adgang til international viden styrkes, er der behov for en målrettet indsats. GTS-nettet spiller allerede en vigtig rolle i forhold til videnhjemtagning, internationalt samarbejde, handel med viden og aktiv deltagelse i internationale FoUprojekter. Det er med til at styrke den teknologiske service. Men flere rapporter, herunder RTI s strategi for GTS, fremhæver, at der ligger et betydeligt potentiale i at styrke GTS-nettet som omdrejningspunkt for en øget international videnhjemtagning og samarbejde 9. Dels bør GTS-nettets deltagelse i internationale FoUsamarbejder styrkes. Dels er det oplagt at udnytte GTS-nettet som matchmaker og løftstang for danske virksomheders deltagelse i de internationale FoUprogrammer. RTI foreslår i deres strategi for GTS en række væsentlige indsatsområder. For at kunne løfte udfordringerne i forhold til en stærkere deltagelse i internationale FoU-projekter og -samarbejder foreslår GTS, at Rådets tiltag bliver sikret kapacitet og volumen på følgende måde: Øget deltagelse i internationale FoU-programmer International videnhjemtagning kan øges ved, at GTS-nettet deltager i flere internationale FoU-projekter/samarbejder. RTI foreslår en præmieringsordning, der tildeler GTS-institutter ekstrabevillinger i forhold til, hvor aktivt de indgår i internationale programmer. Hvis præmieringsordningen skal give et øget antal projektdeltagelser, er det væsentligt, at den knyttes til selve gennemførelsen af projektaktiviteten og ikke til yderligere aktiviteter i forlængelse heraf. De nuværende rammer for finansiering i fx EU s forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer giver kun institutterne en finansiering på mellem 40 og 65 pct. af de faktiske udgifter, afhængig af hvilket program der er tale om. På de vilkår indgår institutterne aktuelt kun i meget få 6 Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2009: Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-samarbejde 7 DEA 2009: Viden over grænser 8 Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2009: Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-samarbejde. 9 RTI 2009: Strategi for virksomhedernes internationale innovationsaktiviteter ; DEA 2009 Viden over grænser 7

9 specifikke projekter, der er knyttet til faglige kerneområder. Institutterne råder ikke over frie midler, der kan anvendes som medfinansiering. En substantiel præmieringsordning vil desuden gøre det muligt at bygge flere ph.d.-forløb ind i EU-projekterne, hvilket vil bidrage til den ønskede opgradering af forskningskompetencen i GTS-nettet. For at give en generel styrkelse af GTS-nettets deltagelse i forskningsprogrammerne og den deraf følgende videnhjemtagning til Danmark foreslår GTS, at der bliver etableret en præmieringsordning, der giver GTS-institutterne garanti for pct. finansiering af indsatsen. Pris: 60 mio.kr. over tre år. Opsøgende brancheindsats Udviklings- og forskningsbehov i SMV ere kan med fordel ses på tværs af virksomhederne. Derfor indgår det i RTI s strategi at reservere midler til gennemførelsen af et antal opsøgende brancheindsatser, hvor GTS-institutterne bistår virksomhederne med strategisk at samtænke mulighederne i de internationale forskningsprogrammer med virksomhedens egne innovations- og udviklingsplaner og understøtte dem med at finde relevante samarbejdspartnere. At kunne se koblingen mellem den nyeste forskning og de kommercielle muligheder er netop en GTS spidskompetence. Den foreslåede indsats vil give mulighed for at samle og fokusere kræfterne på tværs af en række virksomheder. GTSnettet har gode erfaringer med at udvikle og drive sådanne internationalt orienterede samarbejder og være katalysator for danske virksomheders deltagelse i internationale FoU-samarbejder. Indsatsen kan rumme følgende tiltag: Indsats på 10 brancheområder Formulering af branchespecifikke forskningsbehov, koordinering, international partnersøgning og skrivning af ansøgninger til EU forskningsprogrammer Formidling- og facilitering af udefrakommende partnersøgning til relevante danske SMV er. Etablere og vedligeholde digital infrastruktur hertil Matchmaking mellem danske virksomheder og udenlandske forskningsinstitutioner, herunder samarbejde med de af VTU og UM etablerede innovationscentre Udvikling af modeller for internationale innovationssamarbejder hvor danske SMV ere, der ønsker at indgå, kan have et GTS-institut med som videnpartner og dermed opnå en mere attraktiv position i samarbejdet Pris: 50 mio.kr. over tre år 8

10 4 GTS-institutterne skal imødekomme danske virksomheders stigende behov for adgang til FoU-kompetencer Danske virksomheders behov for teknologisk service, rådgivning og udviklingsbistand bliver stadig større og mere videntungt. Det skyldes, at erhvervslivet rykker højere op i værdikæden med fremstilling af stadigt mere avancerede produkter og services med højt viden- og teknologiindhold, der er med til at sikre Danmarks konkurrenceevne. GTS-nettet besidder specialist viden og dybe forskningskompetencer på en række specialområder. Samtidig er nettet også den afgørende matchmaker mellem universiteternes forskning og dansk erhvervsliv. Men den infrastruktur, der er til rådighed til at understøtte dansk erhvervslivs innovation, er i dag mindre videntung end i lande, som vi typisk sammenligner os med. Således ligger GTSnettets ikke kommercielle FoU-indsats væsentligt under indsatsen i lande som Norge, Sverige, Holland og Tyskland. Det skyldes en betydeligt lavere statslig medfinansiering. RTI s strategi for GTS fremhæver, at det er afgørende at styrke GTS-nettets forskningsintensitet, så GTS-institutterne fortsat kan matche virksomhedernes behov for adgang til viden og teknologi, der kan understøtte virksomhedernes udvikling. GTS bakker op om Rådets anbefalinger og foreslår, at tiltagene bliver sikret kapacitet og volumen på følgende måde: Tværgående samarbejder Erhvervslivets og samfundets udfordringer er præget af en stærkt stigende kompleksitet. Der kan stadigt sjældnere udvikles holdbare løsninger inden for snævert afgrænsede faglige discipliner og teknologiområder. Tværtimod er tiden præget af stigende teknologisk og markedsmæssig konvergens med et tilsvarende behov for samarbejde på tværs af faglige teknologiske specialer. Disse udfordringer bliver reflekteret i RTI s strategi for GTS. Strategien fremhæver nødvendigheden af åben og strategisk udvikling af tværgående/tværdisciplinære FoU-kompetencer inden for nye teknologifelter, forretningsområder og innovationsformer. Baggrunden er en stigende konvergens mellem teknologier og erhvervslivets behov for stadigt mere komplekse multidisciplinære løsninger. Vi foreslår, at der bliver afsat resultatkontraktmidler til at opbygge tværgående FoU-kompetencer, der er målrettet udvikling af løsninger til indsatsområder med særlig samfundsmæssig betydning og erhvervsmæssige potentialer. Initiativerne knyttes sammen med strategiens planlagte innovationsfremsyn - og efterfølgende kompetencekortlægning- og udviklingsstrategi for GTS-nettet. Pris 100 mio. kr. over tre år. 9

11 Større innovationssatsninger i samarbejde mellem universiteter og GTSinstitutter Der afsættes midler til igangsættelsen af 4-6 større innovationssamarbejder mellem GTS-institutter og universiteterne. Innovationssatsningerne har til formål at skabe synergi mellem universiteternes dybdegående erkendelsesorienterede forskningsinteresse og GTS-nettets anvendelsesorienterede fokus på virksomhedernes interesser og behov. Dermed er der tale om længerevarende strategiske samarbejder på udvalgte områder, der danner rammen for konkrete forsknings-, udviklings og innovationsprojekter, herunder innovationskonsortier mv. Udgangspunktet er de meget positive erfaringer, der er høstet via samarbejdet mellem Københavns Universitet og GTS-instituttet Bioneer. Bioneer:FARMA er en Bioneer forretningsenhed fysisk placeret på Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet. Her arbejder Bioneeransatte forskere sammen med forskere fra Fakultetet i forskellige forskningsgrupper om at udvikle og levere metoder og teknologier, der kan understøtte danske bioteknologiske virksomheders udviklingsarbejde. Der er i en innovationssatsning tale om en win-win situation, hvor begge parter ikke alene drager fordel af den fælles adgang til unikt og kostbar apparatur. Man indgår også i fælles F&U-projekter og drager nytte af hinandens kompetencer og ekspertise inden for grundforskning, modning af forskning og markedsbehov. På den måde kan innovationssatsninger accelerere vejen fra grundforskning til marked samtidig med, at begge parter lærer af hinandens kompetencer. Innovationssatsningerne skal: Danne rammen om stærke forskningsmæssige satsninger med større volumen og impact, idet GTS-institutter og universiteter samler deres ressourcer Opbygge nye og styrkede forsknings- og udviklingskompetencer ved at forskere og GTS-medarbejdere arbejder side om side på konkrete forsknings- og udviklingsprojekter Sikre at den opbyggede viden omsættes til teknologiske servicetilbud, der stilles til rådighed for dansk erhvervsliv Pris 120 mio. kr. over tre år. Øget antal ph.d. er i GTS-nettet: 15 pct. af staben skal være ph.d. GTS-nettets forskningskompetence skal yderligere styrkes ved at øge andelen af medarbejdere med en ph.d.-uddannelse. Dette er ikke alene en direkte måde at øge nettets forskningshøjde. Det er også en forudsætning for, at institutterne har medarbejdere med de fornødne dybe kompetencer til at indgå i FoUsamarbejdsprojekter med universiteternes forskere i både ind- og udland. 10

12 Et højt kompetenceniveau er endvidere en forudsætning for at følge med i den state-of-the-art forskning, som foregår på danske og udenlandske forskningsinstitutioner, og som GTS-institutterne skal bidrage til at nyttiggøre og hjemtage til dansk erhvervsliv. RTI anbefaler, at andelen af ph.d.-uddannede i GTS-nettets stab øges fra 10 til 15 pct. af staben i strategiperioden frem til I 2009 var der 314 ph.d. er ansat i GTS nettet. Inden for perioden frem til 2012 vil målsætningen svare til en vækst på knap 100 ph.d.-uddannede i staben. Det kan opnås gennem rekruttering af ph.d. er ved ansættelser og efteruddannelse af den eksisterende stab bl.a. via ErhvervsPhD-programmet. For at støtte op om denne udvikling afsættes 30 mio. kr. til formålet. Indsatsen skal ses i forlængelse af de to ovenstående indsatser, idet det ønskede løft af nettets andel af ph.d.-uddannede vil være tæt integreret med disse. Pris: 30 mio. kr. over tre år. 5 Særlig indsats på serviceinnovation I RTI s strategi for GTS er der sat særligt fokus på behovet for en indsats på området for serviceinnovation. RTI fremhæver, at den teknologiske service i højere grad end i dag bør målrettes serviceområdet, hvor der gennem det seneste års tid er foretaget et betydeligt analysearbejde for at kortlægge serviceerhvervenes behov. Service indgår i stigende grad som en integreret del af traditionelle industriprodukter, og der er i dag sket en brancheglidning, hvor flere og flere virksomheder bevæger sig fra at være produktionsvirksomheder til også at være serviceleverandører. Serviceydelser er således blevet en central del af alle virksomheders værdiskabelse - uanset branche, sektor og størrelse. Dertil kommer at servicesektoren, der i dag står for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, i sig selv er af stor og afgørende betydning for dansk økonomi 10. Rådet fremhæver derfor, at det er vigtigt, at GTS-nettet løbende udvikler og styrker deres serviceprofil og i endnu højere grad end tidligere kan bidrage til at understøtte innovationen på dette område. Samtidig skal der udvikles de nødvendige innovationsværktøjer til at understøtte udviklingen. I tillæg til strategien bør man også se nærmere på de rådgivende ingeniører, der er et videnserviceerhverv, hvor der kan være et væsentligt potentiale i at styrke samarbejdet med GTS-nettet. Dette kan fx ske gennem øget samarbejde i innovationskonsortier. 10 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008) Innovationsstrategi for servicevirksomheder 11

13 En stærkere orientering mod behovene for serviceinnovation er allerede i gang på visse felter. Men for yderligere at kunne booste indsatsen, uden at det fører til at andre områder svækkes, foreslås det, at der afsættes 100 mio.kr. til indsatsen over tre år. Indsatsen målrettes følgende tiltag: 1. Opbygning af tværgående FoU-kompetencer målrettet udvikling af teknologiske services, der kan understøtte behovene på området for serviceinnovation 2. Udvikling af koncepter og modeller for samarbejde med udgangspunkt i de særlige vilkår, der gør sig gældende for serviceinnovation 3. International videnhjemtagning af FoU indenfor serviceinnovation og implementering heraf i danske SMV er 4. Markedsføringsindsats af GTS-nettet i forhold til servicesektoren samt serviceorienterede fremstillingsvirksomheder Serviceinnovation: 100 mio. kr. over tre år. 12

14 6 Oversigt over de foreslåede aktiviteter og deres finansiering I de nuværende budgetoverslag står indsatsen i GTS nettet til en kraftig svækkelse. I globaliseringsaftalen fra november 2008 blev der alene afsat 40 mio.kr. i 2009 til GTS-systemet. Der er derfor ikke sikret et fremadrettet grundlag for den udbygning af GTS nettet, der blev aftalt i Det er derfor helt nødvendigt, at sikre dette i den kommende aftale. Se oversigten over budgetårene nedenfor. Eksisterende bevillinger FL07 FL08 FL09 BO10 BO11 BO12 GTS-institutter 256,1 278,2 295,8 283,2 243,8 243,8 Samtidig er der med den nye RTI-strategi lagt op til en række væsentlige og nødvendige styrkelser af indsatsen, der kræver øget finansiering for at få den nødvendige styrke og effekt uden at svække den øvrige GTS indsats. Med dette notat har GTS givet sit bud på, hvordan indsatsen kan tilrettelægges og finansieres. I skemaet nedenfor er der samlet et overblik over forslagene. Forslag til indsatser BO10 BO11 BO12 I alt Flere innovative og globalt konkurrencedygtige SMV er Styrket samspil mellem SMV er og GTS 100 Opgradering af Innovationsagent ordning: 150 fra indsats i tre regioner til hele landet International videnhjemtagning Øget deltagelse i internationale FoUprogrammer 60 Brancheindsats vedr. virksomheders deltagelse 50 i internationale FoU-programmer Virksomhedernes adgang til FoU kompetencer Tværgående samarbejder større innovationssatsninger i samarbejde 120 med universiteterne Øget antal ph.d. er i GTS-nettet: 15 pct. af 30 staben skal være ph.d. Serviceinnovation Særlig indsats for serviceinnovation 100 I alt (mio.kr.) Ud over de her anførte indsatser, der iværksættes direkte indenfor en øget GTS ramme, vil vi opfordre til, at hhv. innovationskonsortie- og videnkuponordningerne videreføres og styrkes i den kommende globaliseringsaftale. De er afgørende instrumenter til at styrke samspillet mellem vidensystem og erhvervsliv. 13

15

16 Om GTS I Danmark findes der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) med et almennyttigt formål, der på almindelige markedsvilkår tilbyder højteknologiske serviceydelser til virksomheder og myndigheder. Herudover har GTS-institutterne mulighed for at indgå tre-årige resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation. Formålet med GTS-institutterne er at sikre en teknologisk infrastruktur i Danmark, der understøtter dansk erhvervslivs innovations- og konkurrencedygtighed. De ni GTS-institutter AgroTech Institut for Jorbrugs- og FødevareInnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Dansk Fundamental Metrologi DHI FORCE Technology Teknologisk Institut Yderligere oplysninger GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon Redaktion: Lars Fremerey og Ragnar Heldt Nielsen Foto: Lars Bahl

Styrket samarbejde mellem GTS og universiteterne Marts 2010

Styrket samarbejde mellem GTS og universiteterne Marts 2010 Styrket samarbejde mellem GTS og universiteterne Marts 2010 AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut Dansk Fundamental

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer

Læs mere

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK Glenda Napier og Sabina Kethelz REG X - Det Danske Klyngeakademi INDHOLD 3 4 5 7 12 24 Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet

Læs mere

Videnudveksling med samfundet kort fortalt

Videnudveksling med samfundet kort fortalt Videnudveksling med samfundet kort fortalt 2 Videnudveksling med samfundet kort fortalt Denne publikation er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Danske Universiteters udvalg for Innovation og Teknologioverførsel

Læs mere

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Januar 2013 Sammenfatning Virksomhederne inden for sundheds- og velfærdsområdet har over de seneste 20 år fået stigende betydning for dansk økonomi.

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft

rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft Indhold Forord Sammenfatning 1 Baggrund 9 1.1 Danmark som kompetencecentrum for vindkraft 10 2 Vindkraft i et systemskifte 13 2.1

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016 BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFFs strategi 2012-2016 1 FORORD I foråret 2009 fik Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) ny styregruppe.

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Mere handel. Nye job.

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Mere handel. Nye job. Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati Mere handel. Nye job. Maj 2014 Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati Mere handel. Nye job. Maj 2014 Regeringens strategi

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen Et forspring i vidensamfundet Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv Patent- og Varemærkestyrelsen Februar 2005 1 2 Forord De seneste år har danske virksomheder for alvor taget

Læs mere

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Kapitel 1 1. Danmark helt ud af krisen... 5 2. Nye vækstinitiativer... 13 Indsatsområde

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Februar 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Sammenfatning Danmarks kreative erhverv står stærkt. Dansk design og arkitektur

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

Danmarks Nye Turisme

Danmarks Nye Turisme Danmarks Nye Turisme Oplæg til vækststrategi for dansk turisme Danske Regioner Regionale turismeselskaber Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden VisitNordjylland

Læs mere

Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat

Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat Hvilke udfordringer skal regeringens nye model for samfundspartnerskaber om innovation holde sig for øje? Baggrundsnotat 1 Indhold INDLEDNING 4 BREDE SAMARBEJDER KRÆVER STRATEGI FOR INDDRAGELSE 8 LANG

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer for vand,

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere

Danmark i arbejde. Vækstplan for digitalisering i Danmark

Danmark i arbejde. Vækstplan for digitalisering i Danmark Danmark i arbejde Vækstplan for digitalisering i Danmark December 2014 Danmark i arbejde Vækstplan for digitalisering i Danmark December 2014 INDHOLD SAMMENFATNING 2 STATUS FOR DEN DIGITALE VÆKST I DANSK

Læs mere

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 2 DEN EUROPÆISKE REGIONALFOND OG DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND EU s Regionalfond og EU s Socialfond 2014-2020

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere