Udvalg for Tryghed og Forebyggelse. Udvalgets arbejde og anbefalinger

Transkript

1 Udvalg for Tryghed og Forebyggelse Udvalgets arbejde og anbefalinger Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Marts 2016

2 Formandens forord Som formand er jeg rigtig glad for at kunne lægge denne rapport med anbefalinger frem for Byrådet. 18 medlemmer fra uddannelsesinstitutioner, boligområder, politi, Byrådet mv. har drøftet, diskuteret, lyttet. Vi har været lidt frustrerede og meget fortrøstningsfulde. Frustrerede, fordi vi altid må spørge os selv, om vi har gjort det godt nok, når vi møder unge, der er på vej ud i kriminalitet og skaber utryghed for deres omgivelser. Og fortrøstningsfulde, fordi vi allerede har mange gode indsatser og engagerede medarbejdere i Helsingør Kommune og hos vores samarbejdspartnere. Det er i høj grad sammenhængen imellem de forskellige tilbud, der skal styrkes. Det har været en stor og lærerig fornøjelse for mig at være formand for Udvalg for Tryghed og Forebyggelse. Formålet med et 17, stk.4 udvalg er at kaste lys på en udfordring ved at inddrage mange forskellige ressourcer fra lokalsamfundet. Det har medlemmerne taget alvorligt; TAK for jeres store engagement og vilje bygge bro mellem vores forskellige erfaringer og synspunkter. Katrine Vendelbo Dencker, medlem af Byrådet Foto: Istandsatte tunneller ved Vapnagård, foto: Liqen

3 1. Indledning Udvalg for Tryghed og Forebyggelse er nedsat af Byrådet i ønsket om at øge den oplevede tryghed og anskue det kriminalitetsforebyggende arbejde fra nye vinker og med inddragelse af en bred kreds af ressourcepersoner fra politi, uddannelsesinstitutioner, boligområder, erhvervsliv mv. Udvalg for Tryghed og Forebyggelse er et 17,4 udvalg, og har haft 18 medlemmer. I perioden januar 2015 til marts 2016 har udvalget afholdt ca. ét møde om måneden. Udvalg for Tryghed og Forebyggelse har på møderne inviteret oplægsholdere og brugt medlemmernes viden og egne oplevelser til at sætte fokus på forskellige emner med relation til tryghed/utryghed og kriminalitetsforebyggende indsatser. Ved hvert møde har medlemmerne desuden fået en orientering om den aktuelle situation fra Politiets Enhed for Trygge Boligområdet (ETB) samt SSPK. Udgangspunktet for udvalget har været kommunens udsatte boligområder, men også andre emner har været relevante for udvalgets arbejde, fx det trygge natteliv i bykernen og rusmidler blandt unge generelt. Ude godt, hjemme bedst I maj måned gik turen til boligområderne Gellerup og Bispehaven ved Århus. Det er godt at få inspiration ude. Også selv om dét at komme ud, bekræfter at boligområderne i Helsingør er attraktive og at særligt Vapnagård er langt fremme, når det handler om at sammentænke tryghed og udvikling af det fysiske miljø. Samarbejdet er styrket Nedsættelse af et bredt og stort udvalg, giver i sig selv resultater. Alene den tætte dialog mellem medlemmerne har skabt nye forbindelser, og øget indsigten i de perspektiver der kan være, når man ser på tryghed og kriminalitet fra en anden vinkel end den dagligdag, man selv står i. Derudover har udvalget løbende været med til at rejse diskussioner i den lokale presse, i fagudvalgene og i Byrådet. Med denne rapport fremlægger udvalget resultatet af sit arbejde herunder en række anbefalinger til Byrådet. Udvalgets formål rådgive Byrådet om indsatser, prioriteringer og samarbejder, der kan fremme tryghed og forebygge kriminalitet i Helsingør Kommune sikre et bredt og koordineret samarbejde mellem kommune, boligområder, politi, erhvervsliv og ungdomsuddannelserne i det kriminalitetsforebyggende arbejde Fra kommissoriet 3

4 2. Kriminalitetsforebyggelse og tryghed Udvalget har haft fokus på at forebygge kriminalitet og utryghedsskabende adfærd på både kort og langt sigt; det vil sige både den brede indsats fx i førskolealderen, og den akutte reaktion, når det fx konstateres, at en ung er involveret i kriminelle aktiviteter. Denne tilgang til kriminalitetsforebyggelse bygger blandt andet på Det Kriminalpræventive Råds forebyggelsestrekant 1. I denne udgave af forebyggelsestrekanten er der skrevet eksempler på metoder og tiltag, der er hhv. opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende. Opbygning er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan. Forebyggelse favner også bredt, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå at et problem opstår eller forværres. Kriminalitetsforebyggelse skal forebygge, at specifikke kriminelle hændelser opstår eller gentager sig. Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en strafsanktioneret retsnorm. Tryghed går på tværs af de tre niveauer. Det er et komplekst og dynamisk begreb, som er knyttet til den enkeltes oplevelse. Tryghed er følelsen af tryghed eller mangel på tryghed hos enkeltpersoner eller grupper. 2 Den oplevede tryghed går altså ikke altid hånd i hånd med det kriminalitetsniveau, der fremgår af statistikkerne. I Helsingør Kommune har ungdomskriminaliteten været faldende som også generelt i Danmark samtidig med, at mindre ungegrupper lokalt i boligområder og institutioner har skabt stor utryghed med deres adfærd. 1 Det Kriminalpræventive Råd, dkr.dk 2 Forebyggelse af kriminalitet, fire grundbegreber, Det Kriminalpræventive Råd

5 3. Tre opmærksomhedspunkter Udvalg for Tryghed og Forebyggelse har i løbet af de 14 måneders oplæg og diskussioner vendt tilbage til tre gennemgående temaer; forældres ansvar for deres børn, et fokus på tiden før barnet starter i skole samt et overblik over de forebyggende indsatser. 1. Forældre skal have og tage ansvar Allerede fra de første møder valgte udvalget, at forældreansvar og samarbejde skulle være et opmærksomhedspunkt ved alle emner. Udvalget har derfor drøftet forældreansvaret i forhold til forskellige alderstrin og hvordan vi som kommune, politi og uddannelsesinstitutioner har forskellige rammer for samarbejdet med børn og unges forældre. Udvalget har et gennemgående ønske om, at der er tydelige forventninger til forældre om deres rolle i forhold til barnets liv i fx børnehave eller skole det er vigtigt for forældrene, men også for samarbejdet imellem professionelle. 2. Børn i førskolealderen Med et fokus på kriminalitet og adfærd, der skaber utryghed, har udvalget drøftet forskellige indsatser, der kan få unge tilbage på sporet. Mange af de unge, der skaber utryghed hvor de færdes, har været kendt af professionelle i årevis, og Helsingør Kommune arbejder allerede med denne udfordring igennem et bredt fokus på tidlig indsats i Vision Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ønsker, at indsatser og samarbejde, der tager hånd om hele familien ved de første bekymringer, styrkes yderligere. Udvalget peger desuden på, at familieindsatsen skal være vedholdende henover skift mellem daginstitution, skoler mv. 3. Den røde tråd i indsatserne Hvad sker der, når en pædagog foretager en underretning? Og hvem skal Erhvervsskolen kontakte, når en studerende har et stort forbrug af hash og er ved at falde fra uddannelsen? Eksterne samarbejdspartnere står overfor en lang telefonliste, når de skal finde vej ind i Helsingør Kommune. Og det kan være svært at få et overblik også for medarbejdere og ledere i Helsingør Kommune over indsatsernes sammenhæng. Efter et års udvalgsarbejde og oplæg med fokus på kriminalitetsforebyggende indsatser fra både interne og eksterne aktører, vurderer udvalget, at der mangler et enkelt overblik over indsatser og mødefora. 5

6 4. Udvalgets arbejde og anbefalinger FØRSKOLE FAMILIEINDSATS Fået input om redskabet Familiedialog og om daginstitutionernes samarbejde med forældre Hørt om de nuværende familiekurser for tosprogede forældre De tidlige bekymringer Børn og unge, der ender i kriminalitet eller udfordrer klubber og skoler med en uacceptabel adfærd har ofte været kendt i det kommunale system i årevis. Det er typisk børn, der har vakt bekymring i daginstitutionen, oplevet flere skoleskift, og familien er eller har været i kontakt med Familierådgivningen, modtaget specialundervisning mv. Anbefaling 1 Hurtig og vedholdende reaktion på tidlige bekymringer om barnets trivsel og udvikling. Opmærksomheden bør rettes mod hele familien, inkl. søskende. Anbefaling 2 Forældrene skal rustes til at støtte barnets kommende skolegang. Dette kan fx ske igennem familiekurser. Udvalget er gentagne gange vendt tilbage til spørgsmålet om, hvordan vi i højere grad kan reagere på tidlige bekymringer og fastholde indsatsen trods skoleskift mv. Danskkundskaber hos forældre Udvalget oplever, at manglende danskkundskaber hos forældre er en barriere for at forstå og indgå i det samfund, de er en del af; herunder vanskeliggøres den løbende dialog med daginstitutioner, skole og SFO om børnenes hverdag. Anbefaling 3 Tosprogede forældre, der ikke kan kommunikere med lærere og pædagoger på dansk, skal motiveres til at lære mere dansk. Børnenes fremtidlige uddannelse kan bruges mere aktivt som motivationsfaktor for forældre i daginstitutioner. 6

7 FORÆLDREANSVAR OG SAMARBEJDE drøftet forældresamarbejde som en del af alle temaer drøftet anvendelsen af forældrepålæg Familiedialog Udvalget peger på, at det i mange tilfælde kan være værdifuldt at have fokus på familiens samlede situation. Det kræver vidensdeling på tværs af centre og enheder. Anbefaling 4 Samarbejdet og vidensdeling omkring familier skal fortsat styrkes, herunder skal Familiedialog implementeres fuldt ud. Værktøjet Familiedialog adresserer dette behov for koordinering og samarbejde omkring en familie. Det er udvalgets opfattelse, at der fortsat skal være fokus på den fulde implementering af Familiedialog. Forældrepålæg Forældrepålæg kan bruges til at styrke forældreansvaret. Der skal i nogle tilfælde gives forældrepålæg, jf. Serviceloven. Forældrepålæg kan ikke stå alene, men ses i sammenhæng med andre indsatser. Helsingør Kommune har hidtil kun i enkelte tilfælde gjort brug af forældrepålæg. Forældrepålæg er nu indarbejdet som en mulighed, der i visse situationer skal anvendes. Forældre til unge over 18 år Når unge er fyldt 18 år, kan kommunen og uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt kun henvende sig til forældrene med den unges samtykke. Anbefaling 5 At Helsingør Kommune afsøger mulighederne for hvordan forældre og netværk kan inddrages, når den unge er over 18 år. Politiet kan hvis der er tale om kriminelle forhold henvende sig til forældrene selv om den unge er over 18 (notat i bilag) 7

8 INDSATSER FOR BØRN og UNGE OVERBLIK OG SAMARBEJDE haft fokus på sammenhængen mellem de enkelte indsatser Sådan gør Helsingør Kommune Kriminalitetstruede unge i alderen år dækker over en vifte af målgrupper, der ofte er i kontakt med mange dele af kommunen samt eksterne aktører, fx boligsociale medarbejdere, politi og uddannelsesinstitutioner. Arbejdet i udvalget har vist, at der mangler et overblik over indsatser og aktører for de enkelte målgrupper. Både internt og ekstern opleves, at der kan gå lang tid fra bekymring til reaktion, blandt andet fordi der kan være mange aktører der skal inddrages. at det er uklart, hvem man skal kontakte, da unge ofte er i kontakt med flere enheder i Helsingør Kommune. at det generelt er svært at få overblik over processen efter fx en underretning eller henvendelse om bekymring. Udvalget har foreslået en afdækning af det kriminalitetsforbyggende arbejde herunder af organiseringen. Sagen om organiseringen af det kriminalitetsforebyggende arbejde (Børne- og Uddannelsesudvalget 1. marts 2016) imødekommer dette ønske. Anbefaling 6 Udvalget anbefaler, at der udarbejdes et kort/diagram over indsatser for børn og unge, der er i risiko for ikke at få en uddannelse. Diagrammet skal blandt andet gøre det tydeligt for samarbejdspartnere, hvor de skal kontakte kommunen. Anbefaling 7 At der afholdes et årligt seminar med fokus på det tværgående samarbejde om kriminalitetstruede unge. 8

9 UDDANNELSE OG JOB Hørt oplæg om Jobcenterets ungeindsats Fået input fra Erhvervsskolen, UU Øresund og Helsingør Gymnasium om de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse Mange indsatser og målgrupper Fastholdelse i job eller uddannelse er afgørende i det kriminalitetsforebyggende arbejde. UU Øresund og uddannelsesinstitutionerne peger på grupper af unge, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse: Unge med misbrugsproblemer diagnoser; fx ADHD, angst mv sociale problemer og manglende netværk manglende personlige kompetencer Adgangskrav til erhvervsuddannelser Med Erhvervsskolereformen er der en gruppe unge, der ikke opnår karakteren 2 og derfor ikke kan optages på en ungdomsuddannelse. Aktivering på fuld tid Stærkt udfordrede unge, der dropper ud af uddannelse eller er ledige af andre årsager, kan ofte kun tilbydes aktiviteter i et mindre antal timer. Det betyder, at den unge har meget fritid og ikke udnytter tiden optimalt. Udvalget er blevet præsenteret for en række indsatser, målrettet disse målgrupper, men peger på manglende overblik (se anbefaling 6). Anbefaling 8 Konkrete initiativer rettet mod de unge, der ikke kan se frem til at bestå en afgangsprøve efter grundskolen. Anbefaling 9 Etablering af tilbud/forløb til unge over 18 år, der sikrer aktivering timer om ugen. Uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitutioner har mange indgange til kommunen når det gælder unge. Det kan fx være til Jobcenterets Ungeteam, SSPK, Helsingung, Familierådgivningen m.fl. De eksterne aktører ønsker at kunne kontakte kommunen på en enkel måde. Anbefaling 10 Udvalget anbefaler, at uddannelsesinstitutionerne får en mere enkel indgang til Helsingør Kommune, når det gælder unge. dette kan fx ske ved, at unge med flere kontakter til Helsingør Kommune får en primær kontaktperson/koordinerende sagsbehandler. 9

10 TRYGGE BOLIGOMRÅDER besøgt Gellerup Parken i Århus Kommune haft fokus på Helsingørs Nordvest-område og besøgt fritidsklubben Abildtræet gennemført en tryghedsvandring i Nøjsomhed og Vapnagård Formaliseret samarbejde Udvalget har haft et særligt fokus på boligområderne Nøjsomhed og Vapnagård, hvor Boliggården og Helsingør Kommune har flerårige helhedsplaner. I det forgangne år har mange faktorer tilsammen bevirket, at der ved årsskiftet 2015/16 er relativt roligere og mindre uro end for et år siden. Undervejs er samarbejdet mellem Nordsjællands Politi, Boliggården og Helsingør Kommune blevet styrket i hhv. en styre- og koordinationsgruppe for Vapnagård. Tryghedsvandring Udvalget gennemførte i september 2015 en Tryghedsvandring i boligområderne Nøjsomhed og Vapnagård. Formålet var at sætte fokus på samspillet mellem tryghed og de fysiske forhold i og omkring boligområderne. I tryghedsvandringen deltog beboervalgte repræsentanter fra Nøjsomhed og Vapnagård. Særligt ved tunneller og stier udenom de to boligområder er der et forbedringspotentiale; som rapporten påpeger, vil der ofte være udfordringer, dér hvor ejerforholdene skifter. Anbefaling 11 Udvalget anbefaler, at der fortsat afsættes ressourcer til hhv. styre- og koordinationsgrupper for Vapnagård, der blev nedsat i Rapporten fra Tryghedsvandringen er vedlagt som bilag. Der er i 2015 opsat videokameraer samt nyt lys i tre tunneller omkring Vapnagård. Ved samme lejlighed fik tunnellerne en kunstnerisk udsmykning via Byrumspuljen. Udvalget konstaterer, at etablering af videoovervågning tog meget lang tid efter bevillingen var givet. 10

11 Operationelt beredskab Trods den positive udvikling i Helsingør Syd, er det væsentligt at være forberedt på, hvordan det undgås at uroligheder opstår, når der fx er mange unge forsamlet på gader mv. Anbefaling 12 Udvalget anbefaler, at der etableres et operationelt beredskab i Helsingør Syd i samarbejde med bl.a. boligselskaber og foreninger med inspiration fra Gellerupberedskabet. Udvalget besøgte Gellerup ved Århus i sommeren 2015, og hørte her om Gellerupberedskabet, der kan aktiveres ved optræk til uroligheder i og omkring et boligområde. Gellerupberedskabet inddrager blandt andet områdets foreningsliv, fx fædregrupper. Beredskabet kan aktiveres af fx SSPK-leder og Politiet. Nordvest Udvalget har besøgt fritidsklubben Abildtræet og sat fokus på, at klubben og området har været plaget af hærværk og unge, der skaber utryghed med en uacceptabel adfærd. Anbefaling 13 Udvalget anbefaler, at der hurtigst muligt nedsættes en tværgående arbejdsgruppe omkring udvikling af Nordvest-området. Helsingørs Nordvest-område er karakteriseret ved flere almene bebyggelser og Helsingør Kommune planlægger en undersøgelse af, hvordan bydelen kan få et løft med inddragelse af områdets foreninger, borgere, institutioner m.fl. 11

12 FORENINGER, VIRKSOMHEDER M.FL. hørt om fritidsjob-indsatser i SSPK og i boligområderne været på nattevandring med de lokale Natteravne hørt om Fædre for Forandring i Vapnagård Virksomheder Mange virksomheder vil gerne bidrage til at give udsatte unge et fritidsjob eller en praktikplads. Det fortæller både erhvervslivets repræsentanter i udvalget og SSPK, der finder fritidsjob til unge. Anbefaling 14 Etablering af et tæt samarbejde med en gruppe af virksomheder, der er særligt engagerede i at give unge en ny chance. For virksomhederne store og små kan det imidlertid være ugennemsigtigt, hvordan man bedst kan bidrage. Kontakten til virksomhederne fra Helsingør Kommune er ikke koordineret, og det betyder, at virksomhederne får forespørgsler fra mange forskellige aktører vedr. job og praktik til unge. Foreninger, frivillige, kulturlivet Foreninger og aktive borgere er en væsentlig del af en bred kriminalitetsforebyggende indsats. Udvalget peger på, at civilsamfundet i endnu højere grad kan inddrages som en ressource i forebyggende indsatser. Det gælder idrætsforeninger, kulturlivet, frivillige i boligområderne mv. Foreningslivet kan først og fremmest tilbyde børn og unge en aktiv fritid og et bredt netværk. Kulturelle aktiviteter kan skabe mødesteder for borgere på tværs af by- og boligområder. Bydelsmødre, færdregrupper og Natteravne er eksempler på frivillige, der samarbejder med boligselskaber og kommunen om en bred forebyggende indsats. Anbefaling 15 Udvalget anbefaler et styrket samarbejde med foreninger, frivillige og kulturinstitutioner, der arbejder på tværs af kulturer, sprog samt by- og boligområder fx inddrager børn og unge i det brede foreningsliv. Anbefaling 16 Udvalget anbefaler, at Helsingør Kommune følger op på, om tilskud til foreningers integrationsindsatser harmonerer med kommunens vision og politikker. 12

13 Civilsamfundet spiller desuden en afgørende rolle i et bredt samarbejde om forebyggelse af radikalisering (se anbefaling 15). 3 Natteravnene Natteravnene er i gang med at rekruttere nye medlemmer og styrke gruppens indsats. Som en del af dette har gruppen ønsket at samarbejdet med SSPK genetableres. Udvalget har støttet Natteravne med kr. til rekruttering. Derudover har Kvickly Prøvestenen indledt en støtteaftale med gruppen. SSPK har genetableret samarbejdet med gruppen. 3 Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme, Trygfonden

14 TRYGT NATTELIV OG ANSVARLIG UDSKÆNKNING Været på nattevandring med lokale natteravne Fået input fra politiet om nattelivet i bykernen Samarbejde med restauratører I 2015 har restauratører, politi og Helsingør Kommune mødtes for at drøfte muligheder for at forhindre bandemedlemmers adgang i nattelivet. Anbefaling 17 Udvalget anbefaler, at det fortsat prioriteres, at restauratører, politi og Helsingør Kommune mødes og drøfter relevante emner, fx ansvarlig udskænkning 4. RUSMILDER Hørt oplæg om indsatserne i Helsingung en del af kommunens rusmiddelcenter Fået input om rusmiddelpolitikker på Helsingør Gymnasium og Erhvervsskolen Rusmiddelhandleplan Drøftelserne i Udvalg for Tryghed og Forebyggelse peger på, at hash blandt mange unge og deres forældre opfattes som relativt ufarligt. Flere aktører oplever et stigende forbrug af hash. På den baggrund har udvalget ønsket en rusmiddelhandleplan med fokus på unge og hash. Udvalget anbefalede en rusmiddelplan i forbindelse med Budget I december 2015 blev handleplanen godkendt i Byrådet. Formålet med rusmiddelplanen er at sikre en forebyggende indsats på alle skoler og ungdomsuddannelser i Helsingør Kommune en koordineret indsats for unge, der har problemer med rusmidler at unge med misbrug fastholdes i deres grundskole/ungdomsuddannelse overblik over indsatser og tilbud og en klar rollefordeling mellem professionelle. 4 Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik Sundhedsstyrelsen,

15 EXIT FRA BANDEMILJØER hørt oplæg om Ishøj Kommunes exit-strategi fået input fra politi og SSPK om banderelaterede aktiviteter i Helsingør Exithandleplan Helsingør Kommune har i de seneste år været plaget af bander og banderelateret kriminalitet. Udover egentlige bandemedlemmer er der en randgruppe af drenge, der har tilknytning til bandemedlemmer. Det kræver en helhedsorienteret indsats når borgere ønsker at forlade banderelaterede aktiviteter. Indsatsen kan dreje sig om ny bolig, job, at få fjernet tatoveringer mv. I nogle tilfælde er det nødvendigt at indgå aftaler med andre kommuner om at flytte borgeren væk fra Helsingør. Udvalget anbefalede i forbindelse med Budget 2016, at Helsingør Kommune får en exit-handleplan med fokus på både NEC registrerede bandemedlemmer og den noget større randgruppe af unge drenge. Exithandleplanen blev godkendt på et fællesmøde for Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget den 7. marts

16 RADIKALISERING fået status arbejde i radikaliseringsenheden i Nordsjællands Politi En bred vifte af medarbejdere er i kontakt med unge, der potentielt er i risiko for radikalisering. Det gælder i skoler og klubber, uddannelsesinstitutioner, Jobcenterets Ungeteam, medarbejdere i boligområderne, Familierådgivningen mv. Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelsesudvalget besluttede på deres fællesmøde den 7. marts, at der skal udarbejdes en handleplan for at forebygge radikalisering. Nationalt har den stigende tilgang af flygtninge medført et øget fokus på hvordan professionelle kan spotte unge, der er i risiko for radikalisering samt civilsamfundets betydning i det forebyggende arbejde. Anbefaling 18 Udvalget anbefaler et systematisk arbejde i SSPK-regi og på ungdomsuddannelserne omkring radikalisering Den forebyggende indsats er forankret i SSPK i tæt samarbejde med Politiets radikaliseringsenhed. OPFØLGNING Opfølgning på anbefalinger Udvalgets anbefalinger relaterer sig primært til ansvarsområder under Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Anbefaling 19 Udvalget anbefaler, at Udvalg for Tryghed og Forebyggelse holder et opfølgende møde i marts/april 2017 med henblik på en status til Byrådet i foråret

17 Bilag 1. Kommissorium 2. Medlemmer af Udvalg for Tryghed og Forebyggelse 3. Midtvejsstatus til Byrådet 4. Anbefalinger ift. Budget Høringssvar vedr. omorganisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde 6. Tryghedsvandring 7. Notat om henvendelse til forældre til unge over 18 år 17