Planstrategi og Den Grønne Dagsorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2015. - og Den Grønne Dagsorden"

Transkript

1 Solrød Kommune planstrategi 2015 Planstrategi og Den Grønne Dagsorden

2 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Forord Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Sådan lyder byrådets vision for Solrød Kommune. Med borgere i kommunen det højeste antal nogensinde og flere på vej er der god grund til at tro, at vi er på rette vej i forhold til at opfylde visionen. Der er orden i økonomien i Solrød. I de kommende år er der dog også behov for at tage nye initiativer blandt andet som følge af de befolkningsmæssige ændringer. Vi skal fastholde det Solrød, som vi kender og holder så meget af samtidig med, at vi fortsat vil have fokus på at understøtte erhvervsliv og iværksættere. Vi er i Solrød Kommune klar over, at vi ikke opnår de bedste resultater ved at arbejde alene. Derfor har vi fokus på, at kommunens positive udvikling skal ske i samspil med såvel det lokale erhvervsliv som aktive medborgere. Solrød Kommune har en central beliggenhed midt i et udviklingsområde, hvor der opleves markant vækst i såvel befolkningstal som arbejdspladser. I Solrød skal vi udnytte potentialet i denne strategiske gode placering tæt på København og i særdeleshed Køge, hvor der inden for de kommende år bliver bygget nyt supersygehus og ny stor station med en beliggenhed under en kilometer fra vores kommunegrænse. Vi skal derfor dyrke det, vi allerede er gode til. Vi skal styrke vores image ved at skabe en endnu smukkere kommune, og synliggøre den service og de rammer, kommunen stiller til rådighed. Vi skal ryste forstaden af os, og tage Solrød på os. Solrød Kommune er i front med grøn energi. Vi ønsker at tage ansvar for klima og miljø. Kommunens biogasanlæg er netop taget i brug, og der arbejdes aktivt med en række klimatilpasningsprojekter, der skal give borgerne tryghed ved at bidrage til en sikring mod oversvømmelser. I Solrød har vi inden for de senere år udviklet et stærkt koncept om, at vores projekter skal ske i samarbejder, hvilket bidrager positivt til at skabe værdi for flere. Vi stræber efter at skabe merværdi i forbindelse med disse klimatilpasningsprojekter, så vi dermed kombinerer håndtering af regnvand med rekreative formål. Planstrategien har et sigte på 12 år, og har som hovedformål at fastholde og udvikle rammerne for borgere og erhvervsliv i Solrød Kommune således, at vi kan opfylde vores vision om at være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Planstrategi 2015 er blevet til i tæt dialog mellem borgere, organisationer, foreninger, erhvervsliv, administration og Byrådets politikere. Til alle jer der har bidraget i processen, vil vi gerne sige mange tak. Vi håber desuden, at rigtig mange vil deltage i debatten om kommunens fremtid med udgangspunkt i denne planstrategi. Blandt andet på cafémøde den 28. september Så får vi det bedste udgangspunkt i vores fortsatte arbejde for at gøre Solrød til et endnu bedre sted at leve og bo. Solrød Byråd August

3 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning 7 Tema: Solrød i regionalt regi 10 Tema: Bosætning 16 Tema: Byliv 22 Tema: Stranden 28 Tema: Landsbypolitik 34 Planlægning siden Kommuneplan Frem mod Kommuneplan Debat og Borgermøde 42 Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden Udgivet af Solrød Kommune, august 2015 Redaktion og Grafik / Solrød Kommune Forskellige geologiske lag kan ses i Karlstrup Kalkgrav. 4 5 Solopgang over Køge Bugt ud for Solrød Kommune.

4 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Indledning Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden fastlægger rammen for den overordnede og langsigtede strategi for udviklingen i Solrød Kommune. Det centrale omdrejningspunkt for planstrategien er Byrådets vision for Solrød Kommune: Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende kommune: Med orden i økonomien Med gode rammer for borgere og erhvervsliv Med aktive borgere, der tager ansvar Hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima Visionen danner grundlag for byrådets fire-årige strategier - planstrategien og kommuneplanen samt kommunens politikker. Planstrategien lægger en strategi for, hvilke indsatser, der kan bringe kommunen tættere på Byrådets overordnede vision. Det gør den med udgangspunkt i et statusbillede af planlægningen siden sidste revision af kommuneplanen i 2013 samt en vurdering af situationen netop nu. Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden udpeger de emner, som Byrådet ønsker særligt fokus på i de kommende år. Planstrategien struktureres på den baggrund i følgende fem temaer: Solrød i regionalt regi Bosætning Byliv Stranden Landsbypolitik Temaet Solrød i regionalt regi definerer de tendenser, der i disse år findes i og omkring Solrød. På den måde sætter temaet de overordnede rammer for planstrategiens efterfølgende temaer. I de enkelte temaer er Den Grønne Dagsorden inkl. klimatilpasning indarbejdet. Panorama af Karlstrup Kalkgrav. 6 7

5 PROCES OG LOVGIVNING Landets kommuner er ifølge planloven forpligtet til at offentliggøre en kommuneplanstrategi og en Lokal Agenda 21 strategi inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode. I Solrød Kommune kalder vi vores arbejde med Lokal Agenda 21 strategien for Den Grønne Dagsorden. Vi har samlet kommuneplanstrategien og kommunens grønne dagsorden i én samlet plan: Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden. Kommunens Grønne Dagsorden er indarbejdet som en implementeret del af hvert enkelt af planstrategiens temaer. På den måde understøtter planstrategien i sin helhed strategien for en bæredygtig udvikling. I tråd hermed er planstrategien udarbejdet i tæt dialog med eksterne interessenter, der inkluderer borgere, organisationer, foreninger og erhvervsliv. Ny kommuneplan Da Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden udpeger de emner som Byrådet ønsker at fokusere på i de kommende år, er planstrategien et vigtigt redskab til at udstikke retningen for arbejdet med den kommende revision af kommuneplanen. Planstrategien anvendes som udgangspunkt for dialog med kommunens borgere og erhvervsliv samt staten og øvrige interessenter forud for revisionen af kommuneplanen. Konkret følges Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden op af Kommuneplan I denne indarbejdes planstrategiens visioner, strategier og indsatser i relation til fysisk planlægning. Solrød Kommune har på baggrund af Planstrategi 2015 valgt at: Konsekvensrette Kommuneplan med udgangspunkt i planstrategiens temaer. Der foretages dermed en temarevision frem for en fuld revision af kommuneplanen. Hvad skal Planstrategi og Den Grønne Dagsorden indeholde? Hvad skal Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden indeholde? Planlovens 23 a: Oplysninger om gennemført planlægning siden seneste revision af kommuneplanen. Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Beslutning om hel eller delvis revision af kommuneplanen Planlovens 33a, stk.3: Byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, Fremme af biologisk mangfoldighed, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet, og Samspil mellem beslutninger. Energi Varme Kommuneplan Borgerinddragelse Lokal Agenda 21 Den Grønne Dagsorden Natur Økonomi Klimaplan Transport Affaldsplan Inddragelse af interessenter i Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden I overensstemmelse med Den Grønne Dagsordens målsætninger beskrevet i forrige afsnit har Solrød Kommune indraget følgende interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2015 og Den Grønne Dagsorden: Stranden i Solrød Kommune. Bosætning: Workshop med deltagelse af en række borgere og repræsentanter fra bolig- og grundejerforeninger fra både Havdrup, Solrød og landsbyerne. Desuden input fra ejendomsmægler og erhvervscenter Solrød/Greve. Byliv: Facebook-kampagne med bidrag fra en lang række borgere. Stranden: Input fra en lang række natur-, idræts- og grundejerforeninger, der har tilknytning til stranden. Desuden input fra Handicaprådet og Uglegårdsskolen. Landsbypolitik: Workshops med deltagelse af landsbylaugene i Solrød, Jersie, Karlstrup, Gl. Havdrup, Naurbjerg og Kr. Skensved. Læsevejledning I det følgende præsenteres planstrategiens fem temaer, hvori Den Grønne Dagsorden inklusiv klimatilpasning er indarbejdet. Hvert tema er opbygget af følgende dele: En statusbeskrivelse suppleret med fakta. En liste over Solrød Kommunes overordnede målstrategier Samt forslag til konkrete mål, der tager afsæt i de overordnede mål. Ud for de enkelte forslag til konkrete mål er der redegjort for, hvorvidt indsatsen kræver en revision af gældende Forslagene til konkrete mål skal betragtes som et idékatalog. Byrådet har ikke taget stilling til, hvornår de enkelte mål skal realiseres, eller hvordan de eventuelt skal finansieres. Da vi i Solrød Kommune er klar over, at vi ikke opnår de bedste resultater ved at arbejde alene, ser kommunen gerne, at private aktører, foreninger eller erhvervsliv bidrager til at realisere de konkrete mål. Dette kan enten være i samarbejde med kommunen eller selvstændigt. 8 9

6 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Solrød i regionalt regi Hvad er status? Beliggenhed Solrød Kommune har en central beliggenhed i forhold til København og det øvrige Sjælland. Vi er beliggende midt i et stort sammenhængende udviklingsområde, og har en god strategisk placering i forhold til Øresundsregionen og Greater Copenhagen. Der bygges nyt supersygehus i Køge, der medfører nye arbejdspladser til regionen, der udvikles et nyt stort byområde, Køge Kyst, og der anlægges store statslige infrastrukturprojekter, som betyder hurtigere fremkommelighed. Trygt hverdagsliv I kommunen oplever vores borgere et godt og trygt hverdagsliv. Vi har nogle af landets bedste folkeskoler og institutioner med pasningsgaranti. Vi har et stærkt foreningsliv, og har nærhed til daglige indkøbsmuligheder og storbyen. Indkøbsmulighederne udfordres dog i disse år af stigende internethandel, men også af konkurrencen fra de omkringliggende større indkøbscentre. Befolkningstallet i kommunen har været støt stigende de seneste år, i takt med udbygningen af Trylleskov Strand området og Havdrup Vest. Det lokale erhvervsliv Erhvervslivet i Solrød Kommune er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, der trods krisen i høj grad har formået at fastholde beskæftigelsen. Vi er desuden en udpræget iværksætterkommune. Vores iværksættere har en overlevelsesrate væsentligt over både regions- og landsgennemsnit. Samtidig er vi placeret som nr. 1 i hele landet på Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse over, hvilke skoler i landet, der har den højeste andel af iværksættere blandt de tidligere elever siden Vi arbejder fortsat på at skabe gode rammer for at starte og drive virksomhed i Solrød Kommune. Infrastruktur I disse år udfører staten store infrastrukturprojekter igennem Solrød Kommune. Køge Bugt Motorvejen udvides i 2016 med et ekstra spor i hver kørselsretning. Der etableres samtidig tilsluttende veje med plads til større lastbiler, de såkaldte modulvogntog til gavn for det lokale erhvervsliv. Med udgangen af 2018 indvies den nye højhastighedsjernbane mellem København og Ringsted. Denne har stop på Køge Nord Station lige syd for kommunegrænsen. Vi har fortsat håb om, at den statsligt planlagte S-togsstation i Trylleskov Strand, prioriteres anlagt af staten i forlængelse af udbygningen af bydelen. Disse tiltag vil bidrage til at give borgere og virksomheder i kommunen nye unikke transport muligheder. Desuden findes der kollektiv transport muligheder i hele kommunen. Dels i form af busser og dels i form af taxabusser, også kaldet Flextur. Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen sker i et tværkommunalt samarbejde samt i samarbejde med Region Sjælland og Movia. Som gående eller cyklist er det også muligt at benytte et godt udbygget sammenhængende kommunalt og regionalt stinet. Miljøet I Solrød Kommune er vi miljø- og energibevidste. Siden 1999 har vi målrettet arbejdet på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at vi også arbejder seriøst med at løse klimaudfordringen. Vi har f.eks. tilbage i år 2002 indført systematisk styring af energiforbruget i kommunens institutioner, og vi er nu i færd med at omlægge varmeforsyningen i kommunens landsbyer og Havdrup til vedvarende energi. Gl. Havdrup Landsby fik kollketiv halmvarme i 2010 og i Kirke Skensved, Naurbjerg og Havdrup kigger vi på muligheden for anvendelse af overskudsvarme fra CPKelco og kollektiv solvarme. Det største projekt gennem den seneste tid er opførelse af Solrød Biogasanlæg, der netop er taget i brug i august Her omdannes blandt andet fedtemøg fra stranden til CO2-neutral el og fjernvarme. Rammen for klimaprojekterne er kommunens Klimaplan , hvor vi har fastsat et ambitiøst klimamål om at reducere kommunens CO2-udledning med 55% inden år Vores strategi for at nå målet er, på en og samme tid, at arbejde dedikeret på at udskifte anvendelsen af fossil energi med vedvarende energi, bruge energikilderne så effektivt som muligt, og spare på energien ved at bruge mindre. På trods af de mange gode indsatser bliver Solrød Kommune også ramt af den globale opvarmning. Det betyder, at vi arbejder med flere klimatilpasningstiltag. Blandt andet arbejder vi med kystsikring i forhold til havvandsstigninger og stormflod. I den forbindelse har vi udarbejdet en Risikostyringsplan, der angiver mulige tiltag og prioriteringer. Desuden arbejder vi med sikring mod oversvømmelser grundet skybrud og generelt øgede nedbørsmængder. Vi ser klimatilpasning som en mulighed for at udvikle byliv og rekreativ merværdi via multifunktionelle løsninger. Naturen Naturen i Solrød Kommune er helt unik. Vi har en af Sjællands smukkeste badestrande, en geologisk yderst interessant Karlstrup Kalkgrav samt Karlstrup og Jersie moser med et fantastisk dyreliv. Derfor arbejder vi for at give vores borgere den bedst mulige adgang til gode naturoplevelser. Dette gør vi blandt andet ved at sikre gode stiforbindelser ud i naturen. I øjeblikket samarbejder vi med Greve og Roskilde kommuner om etablering af Hedebostien, en rekreativ stiforbindelse fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Desuden ønsker vi at skabe let tilgængelighed til motion i naturen og til friluftslivet. Derfor har vi gennem de seneste år etableret flere stiruter som f.eks. Kløverstier, Hjertestier og cykelruter. Vidste du? Vidste du? At Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Skåne, som står sammen om at fremme væksten i området? Den internationale konkurrence er intensiveret, og der er brug for en fælles indsats, som øger væksten og skaber arbejdspladser i Østdanmark. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen hele området som Greater Copenhagen. At der bor borgere i Solrød Kommune og befolkningsprognosen viser, at befolkningstallet vil stige til i 2025, hvor aldersgrupperne for 0-16 årige falder, mens den erhvervsaktive aldersgruppe for årige stiger, hvilket også er tilfældet for aldersgruppen +66 år? At der i Solrød Kommune er erhvervsaktive personer, hvoraf pendler ud af kommunen? Dette svarer til, at ca. 76 % af de erhvervsaktive borgere i Solrød Kommune arbejder i en anden kommune. Omvendt er der 3100 personer, som bor i andre kommuner, men pendler til Solrød Kommune, hvor de er ansat ved en af kommunens arbejdspladser? At folkeskolerne i Solrød Kommune er blandt landets bedste? At Køge Bugt Motorvejen er en af landets mest trafikerede motorveje, hvor Vejdirektoratets prognose efter udbygningen af motorvejen forventer, at der vil køre knap biler i døgnet i 2025? At højhastighedsbanen mellem København- Ringsted er projekteret til, at der kan køre tog med op til 250 km/t? At Solrød Biogasanlæg bliver til i et tæt offentligprivat samarbejde med CPKelco, VEKS, Chr. Hansen, Bigadan og landbruget med projektstøtte fra bl.a. EU, Region Sjælland og Vækstforum? Ligeledes har samlingen af mange kompetencer været en afgørende faktor for projektets succes, hvor især Roskilde Universitet har leveret input til udviklingen af biogasanlægget. At Staunings Ø og Gammel Havdrup Mose er udpeget af EU som henholdsvis habitatområde (Natura 2000) og fuglebeskyttelsesområde? 10 11

7 Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen igennem Solrød Kommune. Vores overordnede mål - Strategi Vores vision om at være en dynamisk kommune, det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet kan realiseres ved, at: Fremme gode rammer for byliv, detailhandel, undervisning og fritidsliv. Tilbyde erhvervslivet gode rammer med en professionel, tillidsskabende og helhedsorienteret behandling. Infrastruktur og kollektiv trafik udvikles på et bæredygtigt, samfundsøkonomisk og klimamæssigt balanceret grundlag. Alle tager aktivt ansvar for miljø og klima. Alle tager aktivt ansvar for naturen, med en passende afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. Alternativ energi i Solrød Kommune. Byrådets vision for Solrød Kommune er: Vi skal være en dynamisk kommune det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende kommune: Med orden i økonomien Med gode rammer for borgere og erhvervsliv Med aktive borgere, der tager ansvar Hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima

8 Forslag til konkrete mål Byrådets vision i relation til det regionale regi kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil understøtte detailhandlen i centerområderne ved at være aktive medspiller i realiseringen af helhedsplanerne for Solrød Center og Havdrup Bymidte. Betydning for kommuneplanen Vi vil tilbyde ansatte på supersygehuset i Køge attraktive boliger i Solrød Kommune. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil synliggøre ledige erhvervsområder samt lægge planer for nye erhvervsarealer. Indsatsen kræver Naturstyrelsens accept og efterfølgende revision af den gældende Vi vil afdække potentialer for turismeerhvervet (herunder lejrpladser for autocampere og andre overnatningsmuligheder), underholdnings- og oplevelseserhvervet og fritidserhvervet. Ingen konsekvens for den gældende Indsatsen i sig selv kræver ikke revision af den gældende Efterfølgende udpegning kan kræve revision af kommuneplanen. Vi vil fortsat arbejde for at omdanne blandede bolig- og erhvervsområder til rene erhvervs- eller boligområder. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil arbejde for, at erhvervsvirksomheder sikres udvidelsesmuligheder i eksisterende erhvervsområder f.eks. ved justering af de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Solrød Biogas tages i brug august 2015 Vi vil arbejde for gode kollektive forbindelser til Køge Nord Station og kommunecentrene. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil forbedre faciliteterne, der understøtter kombinationsrejser herunder mulighed for Parkér og Rejs faciliteter med ladestandere til el-biler, cykelparkering m.m. ved s-togsstationerne Indsatsen kan kræve en revision af den gældende Vi vil arbejde for realisering af Trylleskov Strand Station. Ingen konsekvens for den gældende Vi vil opfordre staten til, at arealreservationen til transportkorridoren flyttes til vest for Havdrup. Indsatsen kræver en revision af Fingerplan Vi vil arbejde for at undersøge nye samarbejdsmuligheder med Greve-Solrød Forsyning i forhold til byudviklingsplaner og klimatilpasning. Vi vil arbejde for at klimasikre Solrød Kommune mod havvandsstigninger og ekstrem regn. Vi vil arbejde for gode forbindelser til og i naturen. Ingen konsekvens for gældende Indsatsen i sig selv kræver ikke revision af Efterfølgende udpegning kan kræve revision af kommuneplanen. Risikostyringsplanens indsatser skal tilpasses kommuneplanen. Ingen konsekvens for gældende Vi vil udføre kampagner for borgerlig medansvar for at holde kommunen ren. Ingen konsekvens for gældende Anlæg af jernbanen mellem København og Ringsted skrider frem 14 15

9 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Bosætning Hvad er status? Solrød Kommune er i overvejende grad en bosætningskommune. Det skal være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Derfor lægger vi vægt på at tilbyde vores borgere en god og velfungerende offentlig service. Dette skal sammen med gode muligheder for fritidsaktiviteter og friluftsliv gøre det attraktivt at bo i kommunen. fordi København har vækst i boligbyggeri og -salg. I Havdrup vil flere private jordejere gerne udvikle deres ubebyggede arealer til boligområder. Disse arealer og nye byudviklingsområder kan dog først komme i spil, når Havdrup Vest er færdigudbygget og øvrige udbygningsmuligheder i landsbyerne er udnyttet. Supersygehuset i Køge afkaster nye boliger I Køge er der ved at blive bygget et nyt supersygehus med en beliggenhed blot få kilometer syd for vores kommunegrænse. I Solrød Kommune vil vi derfor arbejde for, at udnytte det tilflytningspotentiale, som sygehuset afkaster fra de nye arbejdspladser. I kommunen har vi allerede attraktive boliger for læger og andre højtlønnede. Vi vil dog også arbejde for et mere varieret boligudbud, hvilket kan gøre det attraktivt for eksempelvis lægestuderende, sundhedspersonale og lignende at bosætte sig her i kommunen. Boligerne i Solrød Kommune er fordelt i tre forskellige slags bysamfund og som landejendomme i det åbne land: Byen langs vandet, som er vokset op omkring S-toget i 1970 erne boliger Havdrup by, som er vokset op omkring stationen i 1850 erne boliger De 6 historiske landsbyer 583 boliger Det åbne land 171 boliger En kommende udfordring i Solrød Kommune bliver befolkningens alderssammensætning. Det forventes, at der i de kommende år vil blive forholdsvis flere ældre borgere i kommunen. Mange parcelhusejere der i dag er seniorer, har svært ved at finde en mindre bolig inden for kommunegrænsen. Fraskilte eller enlige har samme udfordring. Der mangler små boliger til små familier, som kan skabe cirkulation i boligmassen. F.eks. at en børnefamilie kan overtage parcelhuset, når disse er blevet for store for seniorer eller enlige. Fremgang i byudvikling og boligsalg I kommunen har vi to store byudviklingsområder: Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Begge er i fuld gang med at blive realiseret, efter en længere periode med stilstand. Boligsalget er stigende med en stor fremgang på 56 % fra 2013 til 2014, og et stigende salg i Ejendomsmæglerne i Solrød Kommune forventer styrket salg af boliger i 2015, ikke mindst Hvem vælger at bosætte sig i Solrød Kommune - og hvorfor? Variationen mellem de enkelte bysamfund og landejendomme giver grundlag for en bred befolkningssammensætning. Som byer er Havdrup og Solrød vidt forskellige, hvilket tiltrækker forskellige typer af købere. Prisen er tilsvarende meget forskellig. Folk vælger typisk at flytte til Solrød Kommune enten grundet deres relationer hertil eller på grund af nærheden til København. Blandt andet stranden og naturen, en generelt velstillet befolkningsgruppe samt de gode skoler og institutioner virker tiltrækkende på dem, der vælger at bosætte sig i Solrød Kommune. Vi oplever, at når først folk har valgt at bosætte sig i Solrød Kommune, ønsker de som oftest at blive boende i kommunen. Fortætning Vi har i vores nuværende kommuneplan indarbejdet muligheder for fortætning ved udstykning af eksisterende parcelhusgrunde. Fremadrettet vil vi også arbejde for, at eksisterende store parcelhuse kan ombygges til to mindre boliger. Dette for at tilgodese små familier, enlige eller seniorer. Vi vil også arbejde for en yderligere fortætning omkring stationerne til f.eks. placering af ungdoms-/studieboliger. Boligudbud og befolkningsudvikling: Solrød 2015: Antal boliger fordelt på boligtype Boligtype Beboede boliger Ubeboede boliger I alt Privatejet (inkl. I/S) Almene boligselskaber Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed A/S, ApS og andre selskaber Andet el. uoplyst Ialt Privatejet Almene boligselskaber Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed A/S, ApS og andre selskaber Andet el. uoplyst Kilde: Danmarks statistik Befolkningsudvikling i forhold til boligudbygning Hvordan ville det gå, hvis der ingen boligudbygning sker i ? Boligprognosen for 2015 viser, at befolkningen falder fra personer i 2015 til personer i 2027, hvis ikke der sker en boligudbygning. Kommunen vil komme under indbyggere i Kilde: Solrød Kommune. Erhvervsaktive, årige Prognose for erhvervsaktive borgere i perioden : Grafen viser at antallet af erhvervsaktive er stigende indtil 2023, men falder svagt efter Stigningen i antal fra 2015 til 2025 er på 733, fra til Uden en boligudbygning ville der have været tale om et fald. Ændringer i antallet af erhvervsaktive påvirker skattegrundlaget, tilskud og udligning. Kilde: Solrød Kommune. År Antal Befolkningsfremskrivning efter køn og alder i Solrød Kommune år 2040: Befolkningspyramiden viser en fremskrivning af befolkningstilvæksten fordelt på køn og alder i 2040 for Solrød Kommune. Kilde: Danmarks Statistik. Vidste du? Vidste du? At Solrød Kommune har nogle af landets bedste skoler, hvor folkeskolens afgangsprøver ligger over landsgennemsnittet i Solrød Kommune med en placering som nr. 7 blandt top 10. At 95,9 % af kommunen befolkning bor i bymæssig bebyggelse. At 86% af boligerne i Solrød Kommune ligger i gå-afstand fra en station, dvs. mindre end 1,5 km. At der er maksimalt 5 km til den bopæl som ligger længst væk fra en station i Solrød Kommune en strækning der kan cykles på 20 minutter ved 15 km/t eller på 15 minutter ved 20 km/t. At procentdelen af ældre borgere i Solrød Kommune forventes at være stigende fra 18,7% i 2015 til 21,2% i Det er en vækst i antallet af ældre på 776 personer svarende til 19%. At prognosen for befolkningstilvæksten er stigende frem til At ca. 74 % af boligerne i Solrød Kommune er ejerboliger, mod 66,9% på landsplan

10 Vores overordnede mål - Strategi Vores mål for bosætning kan realiseres ved at: Undersøge muligheden for alternativ udnyttelse af den eksisterende boligmasse til f.eks. nye boformer og dermed skabe mere varieret boligudbud. Undersøge muligheden for placering af stationsnære ældre- og ungdomsboliger. Arbejde for bæredygtig byudvikling med et varieret boligudbud, klimatilpassede byrum og rekreative områder, herunder udpege nye egnede perspektivarealer til formålet, med henblik på at være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune. Arbejde for at få en station i Trylleskov Strand, så byudviklingsområdet bliver stationsnært for derved at fremme bæredygtig transport fremfor individuel bilisme. Arbejde for at skabe gode fysiske rammer for kommunens skoler, institutioner, fritidstilbud med henblik på at fastholde kommunen som en attraktiv bosætningskommune. Arbejde for at fremme smuk arkitektur, smukke byrum og smukke naturområder. Luftfoto af Trylleskov Strand boligområde. Vores overordnede mål Solrød Kommune skal: Fremme boligmuligheder, der imødekommer alle aldersgrupper. Være smukkere på et bæredygtigt grundlag i forhold til byudvikling, klima og miljø. Fortsat være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune med gode skoler, institutioner, fritidstilbud og muligheder for oplevelser. Solrød skal fortsat være en attraktiv og rekreativ bosætningskommune 18 19

11 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for bosætning kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil skabe cirkulation i boligmassen. Derfor vil vi udpege centralt beliggende arealer til forskellige boligtyper herunder ungdoms- og seniorboliger. Det vil kunne bidrage til fortætning, og kan være katalysator for mere byliv i Solrød Center. Vi vil arbejde for, at store parcelhuse kan opdeles til to mindre boliger, som kan bruges til små familier/ældre. Det vil kunne bidrage til fortætning, og det vil være mere bæredygtigt end at bygge helt nyt. Betydning for kommuneplanen Vi vil fortsat arbejde for, at Solrød Kommune er en rekreativ bosætningskommune. Derfor vil vi forstærke de karakteristiske træk i strandområderne og styrke landsbyernes og Havdrups egenart, herunder vores landskaber. Vi vil udpege oplagte indsatsområder eller lokaliteter. Vi vil udpege perspektivarealer til boligudstykning, som kan sikre en langsigtet harmonisk og bæredygtig byudvikling. Vi vil arbejde for en smuk og bæredygtig byudvikling med bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmasse. Vi vil fremme genanvendelse af materialer, bæredygtige materialer, energioptimering af eksisterende byggeri og regnvandsopsamlingsprojekter indpasset i nybyggeri eller ved renovering af større bebyggelser. Vi vil fremme disse tiltag med en årlig Gør Solrød Smuk -præmie. Ingen konsekvens for gældende Nye boliger i Trylleskov Strand. Vi vil fortsat arbejde på at få etableret en togstation ved Trylleskov Strand boligområde, og kommunen vil aktivt arbejde for at fremme dette hos DSB. Ingen konsekvens for gældende Vi vil arbejde for at forskønne og forstærke de naturoplevelser som kommunen råder over, for derved at fastholde kommunen som en attraktiv og rekreativ bosætningskommune. Ingen konsekvens for gældende Vi vil fortsat skabe gode fysiske rammer for skoler, institutioner og idrætsliv for at styrke kommunen som en rekreativ og god bosætningskommune for børnefamilier. Dette kan bl.a. gøres ved løbende vedligeholdelse og forbedring af kommunens ejendomme, herunder energioptimering i forbindelse med renovering og klimatilpasning i forbindelse med renovering af kommunale arealer. Ingen konsekvens for gældende Vi vil gøre Solrød Kommune endnu smukkere ved at fjerne nedslidt beplantning, hegn og gade-/byrumsinventar og skabe mere indbydende byrum og forbindelser herunder naturoplevelser. Dette vil vi blandt andet understøtte ved at udarbejde en træpolitik for Solrød Kommune. Ingen konsekvens for gældende Gode institutioner i bæredygtig arkitektur i Solrød Kommune 20 21

12 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Byliv Hvad er status? I Solrød Kommune ønsker vi at bidrage til en styrkelse af borgernes hverdagsliv og mulighed for deltagelse i bylivet. Uanset om dette sker selvorganiseret, kommercielt eller foreningsbaseret. Selvom den demografiske udvikling peger i retning af, at der bliver forholdsvis flere ældre borgere i kommunen i de kommende år, er det fortsat centralt, at der også sikres attraktive tilbud til de unge såvel som børnefamilierne. I kommunen skal vi derfor, i tætte samarbejder med borgere, foreninger, erhvervsliv mv., løbende udvikle vores offentlige tilbud og byrum. På den måde kan vi også fremover tilbyde gode rammer for hverdagslivet under hensyntagen til borgere i alle aldre. Helhedsplaner for Solrød Center og Havdrup Bymidte Centrene i Solrød og Havdrup spiller en vigtig rolle i bylivet for en stor del af kommunens borgere. I begge centre er det på trods af de positive kvaliteter tydeligt, at en aktiv indsats for at udvikle de uudnyttede potentialer, vil kunne styrke centrenes funktioner og aktiviteter. Centrene skal være steder som Solrøds og Havdrups borgere er stolte af. Borgerne skal have lyst til at gå en tur og tage ophold i centrene. De skal have lyst til at vise centrene frem, når de har gæster. Et vigtigt element er at sikre liv i centrene hele dagen, også når der ikke er et naturligt flow af handlende. Derfor skal der fokuseres på, at få mere ud af de aktiviteter, der også kan finde sted om aftenen. Dette kan være café-, restaurations-, fitness- og kulturliv. Centrene udnytter i dag kun i ringe grad potentialerne for at kombinere handel og byliv. Så for at skabe grundlaget for en udvikling, der kan fremme bylivet i centrene, er der udarbejdet helhedsplaner for henholdsvis Solrød Center og Havdrup Bymidte. Helhedsplanerne, der er blevet til i tæt samspil mellem rådgiver, kommune og centrenes aktører, rummer en række anbefalinger og retningslinjer for den fremtidige udvikling af centrene. Et godt og aktivt hverdagsliv På trods af centrenes store rolle, er det ikke blot her, at byliv skal kunne leves. I Solrød Kommune spiller det organiserede foreningsliv en stor rolle i borgernes hverdagsliv. Ligeledes er der en tendens til, at det aktive liv i større og større grad dyrkes selvorganiseret. Vi skal derfor sikre mulighed for kvalitet i hverdagslivet for alle borgere, ved i samspil med foreninger og private aktører at skabe gode vilkår for et godt og aktivt hverdagsliv. Kvalitet i hverdagslivet handler også om sundhed og trivsel. Derfor har vi fokus på, at kommunens borgere - uanset hidtidigt aktivitetsniveau - skal kunne leve et sundt hverdagsliv. For at sikre fysisk og mental sundhed for kommunens borgere, skal mulighederne for at dyrke såvel organiseret som selvorganiseret idræt forbedres. Der skal desuden sikres kvalitet i både formelle og uformelle mødesteder, som kan understøtte de sociale fællesskaber. Vi ønsker, at vores borgere skal have en anledning til at tage ophold i byens rum og i naturen. Derfor vil vi i kommunen sikre, at rammerne er til stede for en udvikling af sådanne mødesteder. Disse kan være alt fra caféer til foreningsfaciliteter og attraktive pladser. Koblingen mellem by og natur Som borger i Solrød Kommune har man en fantastisk natur i umiddelbar nærhed af ens bolig. Selvom kommunen i dag har et veludbygget og sikkert stinet, med blandt andet Kløverstier og Hjertestier, skal vi løbende udvikle stinettet så sammenhængen mellem by og natur styrkes. Dette vil opfordre til en mere aktiv brug af kommunens stier til eksempelvis cykel-, gå- og løbeture. Samtidig vil det blive mere attraktivt for borgerne at komme ud og opleve naturen. Stemningsbilleder fra Havdrup og Solrød Vidste du? At der er et rigt foreningsliv i kommunen med over organiserede medlemmer i kommunens idræts- og fritidsforeninger? At forskellige boligforeninger og institutioner inden for de sidste 5 år har anlagt 10 aktivitetsog opholdspladser med offentlig adgang? At Centergaden i Solrød er mere end en halv kilometer lang? At der er 76 km stier i Solrød Kommune? At Solrød Kommune tilbyder åbent bibliotek med selvbetjeningsløsning, som betyder, at man kan benytte biblioteket både i og udenfor den bemandede åbningstid? Vidste du? At man i Solrød Kommunes Aktivitets- og Frivillighedscenter kan få en aktiv hverdag i et socialt fællesskab og møde nye mennesker? At man gennem Aktivitets- og Frivillighedscentret kan yde en frivillig indsats og gøre brug af de aktiviteter, som frivillige kræfter står bag? 22 23

13 Gode og sammenhængende stiforbindelser Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes overordnede mål for byliv kan realiseres ved, at: Arbejde for at styrke kommunens centre og byrum, så de inviterer unge såvel som ældre til længere ophold samt summer af aktivitet og liv også efter butikkernes åbningstid. Skabe gode rammer for kommunens fritids-, idræts- og kulturliv under hensyn til natur og bæredygtighed. Fremme tilgængelighed og nærhed til idrætsfaciliteter/ installationer og grønne lokaliteter, herunder udvikle og styrke de spontant tilgængelige aktivitetsmuligheder. Understøtte kvalitet og mangfoldighed i kultur- og fritidstilbud, så de favner brede interesser og målgrupper samt fremmer borgernes lyst til aktivitet, sociale fællesskaber og bevægelse. Synliggøre og profilere Solrød Kommunes eksklusive profil med beliggenhed ved vand og strand, de attraktive naturområder samt mange kultur- og fritidstilbud, for herved at inspirere borgerne til et aktivt hverdagsliv samt tiltrække nye borgere. Vores overordnede mål I Solrød Kommune skal: Centrene i Solrød og Havdrup danne rammer for handel, ophold, aktiviteter og oplevelser. By- og naturområder være attraktive valg for rekreation, mødesteder og bevægelse på et grundlag om aktivt medborgerskab. Der udvises rummelighed for udviklingen af et alsidigt og tilgængeligt kulturog fritidsliv. Muligheden for et godt og aktivt hverdagsliv understøttes via sammenhængende og sikre forbindelser. 24 Løbetur ved Karlstrup Kalkgrav 25

14 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for byliv kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil ved at følge retningslinjer og anbefalinger i Helhedsplan for hhv. Havdrup Bymidte og Solrød Center skabe attraktive fysiske rammer for handel, ophold, mødesteder, aktiviteter og oplevelser, for dermed at revitalisere vores bycentre og skabe grobund for at bycentrene kan bestå og videreudvikles. Dette kan blandt andet gøres med fortætning, bedre forbindelser og forskønnelse af belægninger, facader mv. Vi vil arbejde på at implementere multifunktionelle, bæredygtige og klimatilpassede rekreative løsninger i vores byrum og offentlige arealer (som eksempelvis Kilen), for at styrke attraktionsniveauet og dermed skabe grobund for mere byliv, fællesskab og lyst til ophold. Betydning for kommuneplanen Vi vil arbejde for at skabe gode fysiske rammer for kommunens idrætsliv ved blandt andet fortløbende vedligeholdelse og fornyelse af kommunens anlæg, samt finde nye egnede lokaliteter til at udfolde fysisk aktivitet og dermed fremme et godt og aktivt hverdagsliv for borgere i alle aldre. Det kan blandt andet gøres ved at etablere inspirerende installationer og byrumsinventar på strategisk egnede steder, der opfordrer til leg, bevægelse og ophold. I forbindelse med byomdannelsesprojekter indtænkes bevægelsesfremmende indretning. Yoga ved Hjertsti Vi vil skabe bedre og mere rummelige rammer for et mangfoldigt og attraktivt kultur- og foreningsliv i kommunen. Vi vil styrke forbindelserne til grønne attraktioner og lokaliteter, ved at skabe sikre, tilgængelig og inspirerende stisystemer til disse for dermed at opfordre til et mere aktivt hverdagsliv. Vi vil samtidig fremme tilgængeligheden for ældre og handicappede samt sikre oplysende og motiverende skiltning, der synliggør kommunens attraktioner. Vi vil undersøge muligheden for at indrette midlertidige faciliteter i kommunens bynære områder med henblik på, at sikre en aktiv brug af området i en periode, hvor det ellers vil ligge ubenyttet hen. Vi vil styrke kommunens blå og grønne attraktioner, ved at udpege egnede arealer for rekreation og etablere faciliteter til leg, aktivitet og ophold. En voldsom omvej 26 27

15 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Stranden Hvad er status? I Solrød har vi en helt unik strand med særegent naturpræg. Stranden skal være kommunens helt store attraktion og aktiv. Den børnevenlige sandstrand skal understøtte borgernes muligheder for at leve et aktivt og inspirerende hverdagsliv. For at styrke stranden som attraktion arbejder vi løbende på at forbedre faciliteterne på og ved stranden under hensyntagen til strandens naturlige karakter. Sammen med lokale aktører foretager vi løbende forbedringer på stranden. Inden for de seneste år er der eksempelvis foretaget klitrenovering og lyngpleje. Der er desuden etableret en ny badebro, en beachvolleybane og kajakopbevaring ved Østre Strandvej. Endelig er der etableret en rekreativ opholdsplads ved Trylleskoven, ligesom kommunens støtte til strandrensning er forøget. Udvikling af strandparker I dag findes der skiltede adgange med parkeringspladser til Solrøds fire strandområder med publikumsfaciliteter. Områderne har alle toiletfaciliteter, men har derudover ganske forskellig karakter. Området ved Trylleskoven ligger i skovbrynet og har picnic- og naturlegefaciliteter. I forbindelse med Strandparken ved Østre Strandvej findes flere klubber for strand- og vandsportsaktiviteter, en strandkiosk og en badebro. Solrød Strandpark er beliggende ved Duevej rummer et mindre skovareal. Her forbinder en sti parkeringspladsen med picnicborde til selve stranden, hvor der findes en badebro. I Jersie Strandpark ved Staunings Ø findes der en strandkiosk. Dette er desuden den eneste strandpark med handicaptilgængelighed helt ud til badebroen. De få faciliteter der er etableret i de enkelte strandparker understøtter strandens naturlige karakter. Ved at udvikle faciliteterne i harmoni med strandparkernes nuværende karakter, vil det være muligt at gøre brugen af stranden endnu mere attraktiv. Derfor ønsker vi at udvikle strandparkernes faciliteter. På den måde kan vi styrke stranden som naturattraktion og som læringsressource til glæde for kommunens foreninger, institutioner, skoler og borgere i almindelighed. Synlighed og tilgængelighed På trods af de skiltede adgange og med en afstand på blot få hundrede meter, er stranden på det nærmeste usynlig fra strandvejen og byen. Dette gør, at stranden i høj grad også er usynlig i mange borgeres bevidsthed. Solrøds særlige beliggenhed ved vand og strand fornemmes derfor ikke af alle i kommunen. Vi ønsker, at stranden og dens attraktionsværdi bliver endnu større. Derfor ønsker vi at synliggøre Solrøds særegne karakteristika ved at trække elementer eller referencer fra stranden ind i byen. Dette kan styrke den mentale forbindelse mellem byen og det eksklusive element ved stranden, og dermed understøtte en positiv synergi mellem strand og by, der kan bidrage til vores ønske om at være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Selve adgangen til stranden opleves ofte som ikke værende indbydende nok, og der er af mange udtrykt stærke ønsker om, at selve tilgængeligheden ned til vandkanten bliver forbedret. Strandens rolle i klimatilpasning I Solrød Kommune har vi udarbejdet en risikostyringsplan for oversvømmelser fra Køge Bugt. På baggrund af denne plan vil der blive udarbejdet et virkemiddelkatalog. Udviklingen af stranden og strandens faciliteter skal derfor ske i relation til behovet for eventuelle klimatilpasningstiltag under hensyntagen til strandens særegne naturpræg. På vej til vandet... Vidste du? Vidste du? At kystlinjen ud til Køge Bugt i Solrød Kommune er 6 km lang? At rynket rose, også kaldet hybenrose, er en såkaldt invasiv planteart? Det betyder at den spreder sig på bekostning af de naturligt hjemmehørende arter. Vidste du, at der findes flere aktive vandsportsklubber i Solrød? Bl.a. Solrød Dykkerklub, Solrød Strand Kajakklub, Solrød Strand Sejlklub, beachvolleyklubben VAGS og vinterbadere i Vikingelauget Freya. At der langs stier eller veje, kun er 8 km fra Havdrup Center til stranden i Sorød? At der er fire badevandsstationer, hvor der bliver foretaget badevandsanalyser fra 1. juni til 1. september? At der er adgang for gangbesværede helt til vandkanten ved badebroen på Staunings Ø? At et af Danmarks vigtigste naturområder, Natura 2000-området Ølsemagle Strand og Staunings Ø ligger i den sydlige del af Solrød Kommune? Vidste du, at Strandrenselauget i samarbejde med Solrød Kommune hvert år renser stranden i Solrød for fedtemøg? Fedtemøget indgår fra efteråret 2015 i biogasproduktionen i Solrød Biogas. Vidste du, at der er planer om at etablere en badebro ved Trylleskoven som start/afslutning på Hedebostien, der er en ny stiforbindelse helt til Roskilde Fjord? Vidste du, at der er anlagt en såkaldte Hjertesti og Kløversti i strandområdet? 28 29

16 Sommerdag på stranden i Solrød Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes overordnede mål for stranden kan realiseres ved, at: Prioritere tiltag, der bevarer naturværdier og øger de rekreative værdier. De eksisterende strandparker udvikles i overensstemmelse med deres respektive karakteristika. Bringe tilgængelige ressourcer i spil via tæt dialog og samarbejde med strandens aktører og interessenter. Sikre kvalitet og mulighed for anvendelse af en bred målgruppe i alle tiltag, der foretages på og ved stranden. Udnytte strandens karakter til at skabe en visuel identitet, der i forbindelse med eksempelvis skiltning vil synliggøre stranden og desuden bidrage til, at kommunen forbindes med noget rekreativt og eksklusivt. Vores overordnede mål Solrød Kommune skal have en strand, der: Fortsat har sit særegne naturpræg*. Rummer gode muligheder for strand- og vandsportsaktiviteter. Giver gode rammer for læring, aktivitet og rekreation. Er synlig, og hvor der er god tilgængelighed til strand og vand for alle. *under hensyntagen til eventuelle klimatilpasningstiltag. Stranden renses for fedtemøg Skt. Hans på stranden 30 31

17 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for stranden kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil etablere et center for ikke støjende vandaktiviteter, der rummer faciliteter til eksempelvis kajak, sejlsport, badning, omklædning, opbevaring samt restaurations- og kioskfunktioner. Vi vil højne den rekreative værdi af stranden ved fortsat at støtte strandrensningen. Betydning for kommuneplanen Vi vil bevare og højne strandens naturkvalitet ved bl.a. at bekæmpe rynket rose og andre invasive arter, samt at gennemføre initiativer fra Natura 2000 planen for Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Vi vil vedligeholde, renovere og etablere faciliteter på stranden i overensstemmelse med de pågældende strandparkers karakter. Vi vil udvikle faciliteter på og ved stranden i et tæt samarbejde med foreninger, skoler, lokale ildsjæle m.fl. med udgangspunkt i et katalog over mulige faciliteter og aktiviteter på stranden. Vi vil forbedre synligheden og adgangsmulighederne til vandet. Dette ved at opstille skilte og symboler, der inspirerer til brug af stranden og gøre det lettere for aktive foreninger, gangbesværede og kørestolsbrugere at komme til strand og vand. Indsatsen kan kræve revision af den gældende Vi vil dyrke strandens lærings- og oplysningspotentiale, ved for eksempel at fremme formidling af naturværdier og aktiviteter både fysisk og digitalt. Vi vil udvikle stranden og strandens faciliteter under hensyntagen til eventuelle klimatilpasningstiltag. Indsatsen kan kræve revision af den gældende Kajakroere på vej i vandet ved Østre Strandvej Volleyball på stranden Indvielse af Picnic Plads ved Tryllskov Strand 32 33

18 Solrød Kommune Planstrategi 2015 Tema: Landsbypolitik Hvad er status? Der er seks landsbyer i Solrød Kommune - Gl. Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved, Naurbjerg og Solrød. De har hvert deres landsbylaug og hver deres lokalplan. Landsbyerne Jersie og Solrød er beliggende i byzone, mens de fire øvrige ligger i landzone. Landsbyen, med landbrug som det historisk fundament, er et billede man i dag kun sjældent ser, og ikke det billede vi ser her i Solrød Kommune. Her har vi landsbyer, der gennem bebyggelse og struktur har bevaret deres landsbyudseende i større eller mindre grad. De ligger samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til datidens erhverv mindst muligt. Befolkningssammensætningen er markant anderledes end den de oprindelige landsbyer havde. Her er tale om landbyer med store kvaliteter, med hver deres værdier og potentialer, med hver deres præg og aktiviteter, med en livsstil med nærhed til naturen. Det er landsbyer som i større eller mindre grad er tilpasset den nye tids vilkår og behov, og med andre funktioner end oprindeligt, hvor der var tale om småbyer i forbindelse med landbruget. Her er endvidere tale om mindre bosætningsbyer, hvor den begrænsede mulighed for selvforsyning med butikker og servicetilbud, herunder skole og daginstitution, er blevet dagligdag. Et vilkår for nutidens landsbyer, og en præmis, der formodentligt ikke ændres, men som man i stedet må finde alternative løsninger til. Her er i stedet lokale samlingssteder, frivillighed, nærhed, fællesskab og smukke byer med bevaringsværdig kulturhistorie og arkitektur. Landsbyer med landsbypræg, hygge, tryghed, samhørighed, højt til loftet og tæt på naturen samt simpel fred og ro som væsentlige værdier. Værdien af fællesskabet og andre kvaliteter De seks landsbyer taler om den store værdi fællesskabet har. Dette kommer bl.a. til udtryk i form af fester, traditioner og dertilhørende sammenhold samt en egen facebookprofil og for nogle landsbyers vedkommende endvidere fælles mail- og/eller telefonlister. Fællesskabet er noget af det, der gør landsbyerne stolte. Stoltheden drejer sig i nogle landsbyer om det oprigtige nærvær, projekter, der udføres sammen, eller andet man hjælpes ad med. Også trygheden, de små miljøer, det landlige med en nærhed til byen nævnes som væsentlige kvaliteter. Ønsker og udfordringer I Solrød Kommune er de seks landsbyer forskellige, men har dog en del fælles træk. Det er seks aktive landsbyer med sjæl og stedsidentitet, engagerede landsbyer, der alle har hver deres ønsker og udfordringer. Disse kan være store som små og for en stor dels vedkommende, kan de honoreres ved landsbyernes egne initiativer og indsats. Der er ikke nødvendigvis umiddelbare løsninger på alle udfordringerne. Nogle kan begrænses og afhjælpes, andre er nutidens vilkår for at vælge at bo i en landsby med højere til loftet og plads til alle, hvor roen og det lille samfund bliver det væsentligste. Derfor giver man gerne afkald på andre ting. Landsbyerne i Solrød Kommune har mange muligheder, et stærkt sammenhold og ejerskab i modsætning til en del landsbyer i udkantsområderne. De er det alternative sted at bo: Centralt, men gerne på landet. Blandt andet derfor ønsker Solrød Kommune, i dialog og samarbejde med landsbyerne, at fastholde og eventuelt udvikle landsbyernes vilkår og værdier. Dermed vil landsbyerne fortsat være attraktive og alternative bosætningssteder. De seks landsbyer i Solrød Kommune Stråtag og bindingsværk i Jersie Landsby Vidste du? At da Solrød Landsby nævnes første gang i 1340, hed den SOLRYTH. Sol er en sump og ryth betyder rydning. Byens navn er altså Rydningen i Sumpen? At der i 1646 drives utugt i Gl. Havdrup landsbys mølle, og Jens Møller bliver udlagt som barnefader til en tjenestepiges uægte barn? At der den 6. januar 1898 blev købt 2 skæpper land for 500 kroner, og herefter kunne forsamlingshuset i Jersie starte sit virke Man havde tit følt trang til at eje et lokale, der kunne rumme byens beboere? At Naurbjerg afgrænses mod syd af Skensved å, hvor Ådalen er en del af et større, væsentligt naturområde/spredningskorridor? Vidste du? At Kirke Skensved nuværende kirke fra ca er yngre end de øvrige landsbykirker i Solrød Kommune. Landsbyen kan dateres helt tilbage til cirka 5000 f.kr.? At møllen på Frilandsmuset har stået i Karlstrup fra 1662, og været i drift indtil 1922, hvor den kom til museet? 34 35

19 Gl. Havdrup Kirke Vores overordnede mål - Strategi Solrød Kommunes mål for landsbyerne (politikken) kan realiseres ved: At værne om og synliggøre landsbyernes særpræg og kvaliteter, der til sammen udgør en stor del af landsbyens identitet. En åben, formaliseret dialog med en veldefineret, ensartet kommunikation. En sparring omkring lokale initiativer, såvel landsbyerne imellem, som landsbyerne og Solrød Kommune. At landsbyerne fortsat er positive overfor afprøvning af alternative, vedvarende energiformer (og andre pilotprojekter) med opbakning fra Solrød Kommune. Vores overordnede mål Solrød Kommune ønsker: At landsbyerne er attraktive og velfungerende landsbysamfund, i balance med natur, miljø og klima. At landsbyerne har gode rammer for aktive og ansvarsfulde landsbyborgere. At samarbejde med landsbyerne om landsbylivet. Gadeforløb i Naurbjerg Jersie Forsamlingshus Mølle indrettet til boliger i Solrød Landsby 36 37

20 Forslag til konkrete mål Solrød Kommunes strategier for landsbypolitikken kan følges op med disse konkrete mål: Vi vil tilskynde landsbyerne, at de får beskrevet hver deres særpræg og kvaliteter i forbindelse med udarbejdelse af en landsbypolitik, således at disse fremstår tydeligt for såvel beboere, tilflyttere, politikere og administrationen i kommunen. Vi vil bakke op om denne synlighed ved at fortælle om landsbyerne på Kommunens hjemmeside med f.eks. link til landsbyernes hjemmesider og/eller facebook. Dette kunne være på en ny underside, f.eks.: Jeg er (snart) ny i Kommune. Betydning for kommuneplanen Vi vil fortsat sikre den værdifulde kulturhistorie og arkitektur. Vi vil udarbejde enkle retningslinjer for kommunikation med landsbyerne. Vi vil samarbejde med landsbyerne om at strukturere og synliggøre deres aktiviteter, herunder fastlægge et årligt møde med alle landsbyerne, samt eventuelle møder med den enkelte landsby. Endvidere opfordre landsbyerne til at lave en aktivitetsplan f.eks. som et årshjul. Gadekær i Gl. Havdrup Vi vil deltage i partnerskaber på opfordring fra landsbyerne i forbindelse med idé udveksling o.lign omkring lokale initiativer. Dette kunne f.eks. være et forskønnelses projekt for den enkelte landsby, hvor såvel den unikke identitet som den fælles identiteten ( en landsby ) tænkes ind ( Indgangsportal ). Vi vil samarbejde med landsbyerne om at være med til dels at styrke eksisterende netværk, dels at opbygge nye netværk, og derigennem styrke landsbyernes samarbejdsfora. Dette f.eks. i relation til en formaliseret fælleskørselsordning (til/fra skole, institutioner, fritidsaktiviteter mm). Det kunne også være udarbejdelse af en udlåns-portal til alt fra gryder til bil. Vi vil udarbejde enkle retningslinjer for tilskud til projekter o.lign i landsbyerne, og ajourføre samt formidle disse årligt således, at det fremgår tydeligt, hvilke midler Solrød Kommune kan tildele og hvordan. Endvidere være behjælpelige med at finde alternative støtte muligheder, ansøge puljer mm. Vi vil understøtte og forbedre sammenhængen mellem kommunens landsbyer både mentalt og fysisk. Et eksempel herpå kan være etablering af en sammenhængende rute fra landsby til landsby landsbyruten. Vi vil hjælpe landsbyerne med at få (mere) optimale mødesteder forsamlingshuse, fælles grønne områder eller noget helt tredje. Dette kunne være i form af en kortlægning og evt. udlejningsplan. Indsatsen kan kræve revision af den gældende Indsatsen kan kræve revision af den gældende Kirke Skensved kirke 38 39

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Planstrategi 2011 - og Den Grønne Dagsorden

Planstrategi 2011 - og Den Grønne Dagsorden SOLRØD KOMMUNE PLANSTRATEGI 2011 Planstrategi 2011 - og Den Grønne Dagsorden 2 SOLRØD KOMMUNE PLANSTRATEGI 2011 Forord Efter nogle år med faldende skatteindtægter, færre på arbejdsmarkedet og i det hele

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere