VERDENS BEDSTE NYHEDER "FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT?"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VERDENS BEDSTE NYHEDER "FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT?""

Transkript

1 Analyse af en kampagne VERDENS BEDSE NYHEDER "FOR GOD IL A VÆRE SAND?" ROSKILDE UNIVERSIE Master i rofessionel Kommunikation Modul 1, Vejleder: Jody Shaw Anne-Marie Frostholm Camilla Bech Hanne Rothe Børsch Jens Lunde ernille Merete Sander Susanne Boesen

2 Indholdsfortegnelse 1 roblemfelt Baggrund for at Verdens Bedste Nyheder opstår Relevans Et paradigmeskift i nyhedsformidling på vej? Erkendelsesinteresse roblemformulering Om kampagnen Organisering Hensigt Budskab Målgruppe Genre eori og begrebsafklaring Fænomenologi og hermeneutik Forforståelse ositiv psykologi Undersøgelsesdesign og metode Receptionsanalyse Interview af afsender Fokusgruppeinterview Udvælgelse og rekruttering af deltagere til fokusgruppen Målgruppe Udvælgelse Deltagere og rekruttering Afvikling af fokusgruppeinterview Moderator Interviewguide Valg af kampagnematerialer til fokusgruppen Bearbejdning af empiri ransskribering Systematisering Analyse Fokusgruppens kendskab til Afrika og udviklingsbistand Receptionsanalyse Motivation og forståelse... 25

3 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Konstruktion Holdning Handling Analyse af interaktionsformer Diskussion Metodiske overvejelser Diskussion af Verdens Bedste Nyheder Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag

4 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår roblemfelt Vi lever i en global verden, hvor øget samhandel, outsourcing af produktion fra industrialiserede lande til udviklingslande, nye kommunikationsteknologier og investeringer på kryds og tværs af landegrænser og kontinenter binder verden sammen på en ny måde. Samtidig lever vi i en verden med fortsat stor ulighed, hvor cirka en milliard mennesker lever i ekstrem fattigdom. Det vil sige, at de lever for under én dollar om dagen 1. Fattigdom er ikke bare udviklingslandenes problem. Fattigdom betyder bl.a. større migration mod den rige del af verden og øger presset på beslutningstagerne. I 2000 satte 189 statsledere sig sammen og formulerede FN's otte mål for udvikling 2, der skal sikre bedre levevilkår for hele verdens befolkning inden Vi nærmer os hastigt 2015, og der kan konstateres fremskridt i forhold til FN's 2015 mål, men der er stadig vej endnu, hvis målene skal nås. 1.1 Baggrund for at Verdens Bedste Nyheder opstår Da den borgerlige regering kom til magten i 2001, kom udviklingssamarbejdet og den danske oplysningsindsats under pres. Udviklingsbistanden blev skåret ned fra 1 pct. af BNI til 0,83 pct. og Danidas Oplysningsbevilling, der tidligere havde finansieret en mangfoldig oplysningsindsats, blev i 2006 halveret til 12 mio. kr. Sekretariatsleder hos Verdens Bedste Nyheder, homas Ravn-edersen siger om daværende udviklingsminister Ulla ørnæs ageren på området: 'Det var ideologisk... Det skulle bare have hammeren. å to år så målte man faktisk et fald - også i den generelle opbakning og tro på at ulandsbistand nytter noget '. (Bilag 2: 60-61) Der måtte således gøres noget for at styrke det folkelige kendskab til resultaterne af udviklingssamarbejdet og skabe øget opbakning til udviklingsarbejdet. Det var med dette behov in mente, at ideen til kampagnen Verdens Bedste Nyheder opstod. Forud for at kampagnen blev søsat, undersøgte man befolkningens holdninger til udviklingshjælp (Capacent, 2010). Resultatet viste en udbredt skepsis i forhold til om indsatsen nytter. 80 procent svarede nej til spørgsmålet: 'ror du det en dag vil lykkedes, at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød?' Men hvorfor forholder det sig sådan, når der faktisk ses fremskridt? 1 Danida, u-web.dk, om FN 2015 mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult 2 Udenrigsministeriet, um.dk 3

5 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Relevans Kampagnen 'Verdens bedste nyheder' er en oplysningskampagne, der skal udbrede fakta om udviklingsarbejdets positive resultater og give danskerne mere viden. Altså en kampagne, der vedrører os alle! Kampagnen er utraditionel, fordi den udelukkende bygger på positive historier fra et emnefelt, der normalt er præget af meget negative historier. Overskriften er positiv, efterfulgt af en mere nuanceret fremstilling af historien. Figur 1 Nyhed fra Verdens Bedste Nyheders hjemmeside Det er selvsagt noget af en mundfuld at ville trænge igennem til Danmarks befolkning med positive fortællinger, når nyhedskriterierne vægter det modsatte. Vi synes, kampagnen er særlig interessant, fordi den opererer i et spændingsfelt af fordomme, holdninger, politiske dagsordner og et paradigmeskifte, der måske er på vej i den danske nyhedsformidling med fokus på konstruktiv journalistik (Haagerup, 2012). Det vækker vores nysgerrighed, og vi vil undersøge, hvilken effekt brugen af den positive vinkel har, når det gælder om at skabe viden om og interesse for forholdene i udviklingslandene og det danske udviklingssamarbejde. 4

6 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Et paradigmeskift i nyhedsformidling på vej? Inden for journalistik er der i disse år en debat om, hvad nyhedsformidlingens fokusering på negative historier gør ved folk, og hvad det gør ved folks modtagelse af historier, hvis de formidles ud fra mere positive vinkler. Senest har DR s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup udgivet debatbogen: 'En konstruktiv nyhed - et opgør med pressens negative verdenssyn og inspiration til en ny journalistik til gavn for samfundet' og tidligere DR-journalist Cathrine Gyldensted har skrevet masterafhandlingen: 'Innovating News Journalism through ositive sychology', hvor hun ser på, hvad brugen af positiv psykologi betyder for modtagers reception af en given historie. Der er også i efteråret 2012 dannet et netværk 'Danmarks Bedste Nyheder - forum for konstruktiv journalistik' 3 og Danmarks Medie og Journalist højskole udbyder efteruddannelseskurser i ositive Nyheder Erkendelsesinteresse Nyhedsformidlingen fra udviklingslandene er traditionelt præget af død, nød og elendighed. Der formidles typisk om naturkatastrofer, humanitære katastrofer, krige, nødhjælp og fejlslagne bistandsprojekter. Derfor synes vi, at det er særligt interessant at undersøge, hvordan brugen af positive nyheder i formidlingen af stof fra udviklingslandene påvirker modtagerne. Verdens Bedste Nyheder ønsker at fokusere på de positive historier fra udviklingslandene for at give et mere nuanceret, ligeværdigt og afbalanceret billede af situationen. De gør det med iøjnefaldende budskaber i det offentlige rum, og ved at skrive udvalgte historier, der skaber identifikation (Bilag 7). Formår 'Verdens bedste nyheder' så at nuancere billedet af dansk udviklingsarbejde og bidrage til at skabe øget interesse for forholdene i verdens fattigste lande, ved at vælge en positiv vinkling af historierne? I denne opgave ønsker vi at undersøge om det lykkes, og i hvilken grad forforståelser spiller ind på modtagerens reception af kampagnens budskaber. Kampagnen henvender sig til alle danskere. En stor del af danskerne er kendetegnet ved at være velvilligt indstillede i forhold til Danmarks bistand til udviklingslande, men samtidig tvivler de på, om det nogensinde vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens fattigdom, sult og nød (Capacent, 2010). Dette skisma er i sig selv rigtig spændende, men også interessant for os at 3 4 Danmarks medie- og journalisthøjskole, djmx.dk, 5

7 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 bringe i spil, når vi skal ind og undersøge, hvordan Verdens Bedste Nyheder bliver modtaget. 1.5 roblemformulering Hvordan modtager udvalgte målgrupper de positive budskaber, som kampagnen 'Verdens bedste nyheder' formidler? Hvilken betydning har kampagnens positive vinkel på målgrupperne i forhold til kampagnens mål om at: give danskerne mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen, og arbejdet for at bekæmpe global fattigdom fortælle danskerne at det går meget bedre i udviklingslandene end de tror styrke danskernes opbakning til at bekæmpe fattigdom 6

8 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Figur 2 opfrise på nyhedsbrev 2 Om kampagnen 2.1 Organisering Bag kampagnen står mere end 80 danske udviklingsorganisationer, der er organiseret i NGO-forum, et samarbejdorgan for udviklingsorgansationer. Kampagnen laves i et samarbejde med FN og Danida, der støtter kampagnen økonomisk. Der er nedsat et lille sekretariat, der driver kampagnen, koordinerer og udvikler materialer og events. Vi har interviewet sekretariatsleder homas Ravn-edersen (Ravn), for at få bedre indblik i VBN s formål, budskaber og måde at arbejde på (bilag 3a) Kampagnens aktiviteter består af en årlig landsdækkende kampagnedag i september med tilhørende events og materialer. VBN producerer derudover diverse materialer som kampagnens partnere løbende kan gøre brug af, herunder de positive nyheder om, hvad der sker i udviklingslandene. Kampagnen har et meget begrænset budget og har derfor indgået partnerskab med ca. 75 forskellige private virksomheder og NGO'er. Et partnerskab indebærer, at virksomheden/organisationen stiller sig til rådighed og medvirker i formidlingen af kampagnens budskaber ved hjælp af egne kommunikationsplatforme. Kampagnematerialerne har en fælles grafisk identitet (Figur 2) og budskaberne i de enkelte materialer understøtter kampagnens positive hovedbudskab: 'Ulandene har i de seneste mange år gjort store fremskridt, hvilket viser, at det nytter at støtte deres udvikling'. Kampagnematerialet og de positive nyheder er gjort tilgængelige for kampagnens partnere og for offentligheden på Verdens Bedste Nyheders hjemmeside (Figur 3). 7

9 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Figur 3 Verdens Bedste Nyheders hjemmeside 2.2 Hensigt Kampagnens hensigt er at styrke det folkelige kendskab til resultaterne af udviklingsarbejdet og skabe øget opbakning til udviklingsarbejdet. I en som opfølgning på interviewet med Ravn, definerer han begreberne 'kendskab' og 'opbakning' på følgende måde: 'Med kendskab, mener vi både danskernes egen opfattelse af, hvor stort kendskab de selv mener at have til udvikling og så den reelle viden til, hvad der sker og er sket i verden de seneste år. Begge dele kan måles - og bliver regelmæssigt målt af DANIDA. Opbakning tænker vi som indstilling til udviklingssamarbejdet - er man tilhænger af, at Danmark yder forholdsvis meget i ulandsbistand? Og er man selv medlem af en udviklingsorganisation eller støtter man regelmæssigt?' Ifølge Ravn bidrager VBN til at få folks viden om udviklingslandene bragt ajour (Bilag 2: L ), og skabe det, han kalder 'den nye fortælling'. Fortællingen om, hvad de seneste års ulandsudvikling har bidraget til. Fortællingen om, at det ikke kun er nød, død og lidelse, men også rent vand, børn der går i skole, aktive erhvervskvinder og masser af mobiltelefoner. 8

10 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Budskab VBN's overordende budskab er: 'Ulandene har i de seneste mange år gjort store fremskridt, hvilket viser, at det nytter, at støtte deres udvikling' 5. Budskabet skal formidle, at ulandsbistand skaber positiv fremgang i den 3. verden, og at det faktisk går bedre i udviklingslandene, end danskerne tror. VBN-kampagnen skal altså nuancere billedet af udviklingslandene ved at fortælle om de mange positive ting ulandsbistanden bidrager til, og at tilstanden forandrer sig til det bedre. Som Ravn konstaterer: 'Det ER muligt at udrydde ekstrem fattigdom i vores levetid - det er det budskab vi gerne vil have frem' (Bilag 2: L ). Hvert år udvælger VBN ét budskab, som skal være særligt fremtrædende i det pågældende års kampagnemateriale. I Evalueringsrapport 2012 forklarer VBN, hvorfor middelklassebudskabet (se forsiden) blev valgt, og hvilke reaktioner det medførte: 'Middelklassebudskabet blev valgt for at forstærke effekten af kampagnen. Det var et opsigtsvækkende budskab som analyser på Facebook viste, at målgruppen var interesseret i at vide noget om' (NGO-forum, Evalueringsrapport 2012). 2.4 Målgruppe Kampagnen skal i princippet nå alle danskere.ved kampagnens start blev der udarbejdet anbefalinger til, hvordan VBN kunne arbejde med segmenter, kaldet gevindstgrupper (Capacent, 2010). Men efter nogle år viser VBN's erfaring imidlertid, at er svært at gå strategisk til værks i forhold til at målrette kampagnen mod bestemte segmenter, sådan som der var lagt op til fra starten. Årsagen hertil er manglende ressourcer (bilag 2). 2.5 Genre Ravn er bevidst om, at det ikke er nogen let opgave at øge danskernes kendskab til udviklingsarbejdet. Han beskriver, hvor svært det er at trænge igennem med ulandsstof. Emnet interesserer ikke danskerne, fordi vi på forhånd har dannet os en mening. Han beskriver det med, at danskerne sætter 'filtre' foran sig i den kommunikation, der foregår om ulande: ' de fleste danskere er sgu' ligeglade, ikke.. og de fleste danskere hvis de ser en afrikaner, så kommer filteret ned Nåh nu er Røde Kors ude og bede mig om 100 kr- agtigt og man fjerner sig eller også er man næstekærlighedssolidarisk' (L ). Så hvordan får VBN forklaret et relativt komplekst budskab, og hvordan får de budskabet frem til modtageren gennem disse 'filtre' og uden, at det 5 9

11 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 drukner i den evige nyhedsstrøm? VBN har valgt at bruge en nyhedsmetafor som metode til at nå sine mål. Kampagnens navn og samlede koncept signalerer aktualitet og positivitet. VBN bruger nyhedskriterierne sensation og identifikation i et forsøg på at fange modtagernes opmærksomhed. De nyhedsartikler VBN udsender er bygget op efter journalistiske principper, der motiverer eller appellerer til læseren, tilbyder identifikation, viser og forklarer (Grundwald et al., 1997: 41). Vi genkender de fire elementer (HEY! YOU! SEE! SO!) i artiklen om, at hver tredje afrikaner er middelklasse (bilag 12). VBN ønsker at fremstå som en nyhedsredaktion. Af VBNs strategi for 2013 kan man således læse følgende: 'Danskerne ser ikke VBN som en kampagne. De oplever en nyhedsredaktion, der giver dem nyheder. Det er et troværdigt afsæt, som vi skal værne om' (bilag 3a). 10

12 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår eori og begrebsafklaring 3.1 Fænomenologi og hermeneutik Videnskabsteoretisk har vi valgt en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang til vores opgave. Fænomenologien i kvalitativ forskning er interessant for os, fordi den gennem dialog søger at beskrive den verden og de sociale fænomener, som aktørerne oplever dem udfra deres livsverden (Kvale 2009: 45-46). Gennem et kvalitativt interview, vil vi derfor beskrive de fænomener, der opstår, når en udvalgt målgruppe bliver konfronteret med kampagnens positive budskaber. For at kunne beskrive disse fænomener i aktørernes livsverden så 'tro' som muligt, er det vigtigt ifølge Kvale at sætte sin commonsensebaserede og videnskabelige viden i parentes (Ibid 45). Den tyske filosofs Hans-Georg Gadamer mener imidlertid, at enhver forståelse af et genstandsfelt altid bygger på en forforståelse altså en tidligere forståelse af emnet, og at man derfor aldrig går forudsætningsløst til et emne (Højberg, 2004: 322 f). Når vi altså ikke kan sætte vores forforståelse i parentes, må vi i stedet gøre den eksplicit, så vi selv i opgaveprocessen og læseren kan gennemskue, hvornår og hvordan vores forforståelser spiller ind i de forskellige dele af opgaven. Herigennem mener vi at kunne forblive mest 'tro' mod de fænomener, der toner frem, når vores udvalgte målgruppe møder VBNkampagnen. I Gadamers filosofiske-hermeneutik består begrebet forståelse af en række komponenter, der tilsammen danner måden man ser og oplever verden på: forforståelse, fordomme, vores sproglige tradition og historie. Forforståelse er er den forståelse, der går forud for vores aktuelle forståelse. Fordomme er 'den bagage', som man tager med i sin forståelsesproces og som altså har betydning for den måde ting opfattes og forståes på. Fordomme skal ikke altså ikke ses som noget fordømmende eller fordomsfuldt (Ibid: 321). For ikke at forvirre læseren, benytter vi os i opgaven udelukkende af begrebet forforståelse, som altså består af både forforståelse og fordomme. Den hermeneutiske cirkel er et bærende princip i Gadamers teori. Del møder helhed, som møder del i en cirkulær bevægelse mod dét at skabe mening. Den hermeneutiske cirkel er universel og en del af al menneskelig erkendelse (Ibid: ). 11

13 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 I denne opgave vil vi gerne forstå og finde mening i, hvordan vores udvalgte målgruppe skaber betydning i de positive budskaber, og herigennem bliver den hermeneutiske cirkel aktualiseret. 3.2 Forforståelse Der er 'to lag' af forforståelser, der har indflydelse på vores opgavebesvarelse. rojektgruppens forforståelse Fokusgruppens forforståelser rojektgruppens forforståelse har indflydelse på vores valg af projektemne, projektdesign og hele vores analyse og fortolkning af den indhentede empiri. å samme måde har de forforståelser, som fokusgruppens medlemmer bringer ind i fokusgruppeinterviewet en betydning for den enkeltes forståelse af VBN og hans/hendes bidrag til diskussionen og til gruppens samlede diskussion og forståelse, som interviewet skrider fremad. rojektgruppens forståelse af opgavens genstandsfelt: å trods af nuancer i vores forforståelser, har vi som gruppe grundlæggende den opfattelse, at det er godt og vigtigt, at Danmark hører til blandt de lande, der yder mest u-landsbistand, og at udviklingshjælp skaber resultater til gavn for verdens fattigste borgere. Vi er i projektforløbet dog ikke gået ind i ulandspolitiske diskussioner om, hvordan og hvorledes man mest effektfuldt skaber udvikling og afhjælper fattigdom ligesom vi heller ikke har drøftet en fælles forståelse af, hvad det vil sige at skabe udvikling. Vi har i gruppen en fælles opfattelse af, at meget af den klassiske ulandsformidling med fokus på død, nød og elendighed er med til at skabe afmagt og resignation hos den danske befolkning og dermed manglende interesse og opbakning til udviklingshjælpen. Derfor synes vi, at VBN s tilgang med at formidle de positive historier og resultater og anlægge en generel positiv indgangsvinkel til at fortælle om udviklingen i udviklingslandene er interessant og måske en ny vej til større folkelig opbakning og engagement. Vi bruger i opgaven mange forskellige ord, som udviklingsbistand, ulandshjælp, udviklingsarbejde og bistand som en slags synonymer for begrebet ulandsbistand, og de aktiviteter, der knytter til sig dertil. I fokusgruppeinterviewet vælger vi udelukkende at fokusere på Afrika, når vi italesætter ulande. 12

14 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår ositiv psykologi Verdens Bedste Nyheder formidler de positive nyheder fra udviklingslandene i modsætning til den generelle nyhedsformidling, der har et stærkt fokus på negative historier. Men hvad gør det grundlæggende ved os mennesker, hvis vi konstant bliver bombarderet med alverdens nød og elendighed, og hvad betyder en positiv tilgang til verden for vores oplevelse? Anvendelsen af en positiv indgangsvinkel i formidling lægger sig op af videnskaben om positiv psykologi (Knoop, 2012: 59). ositiv psykologi er studiet af glæde, velvære og optimale processer (Myszak et al., 2008: 13). Negative begivenheder har større indflydelse på mennesker end positive begivenheder (Baumeister et al., 2001: 323). Forklaringen er biologisk, da negative følelser har været afgørende for menneskets overlevelse gennem millioner af år. Knoop mener, at den negative tendens også afspejler sig i journalistikken, hvor den klassiske opfattelse typisk har været, at en dårlig historie er bedre end en god (Knoop, 2012:62). I mediesammenhæng peger forskningen på, at selv i en situation, hvor der er en balanceret nyhedsformidling, er vi mere opmærksomme på det negative end på det positive. Og da der altid pga. af de journalistiske væsentlighedskriterier er flere dårlige nyheder end gode, bliver det negative meget dominerende i mediebilledet (Knoop, 2012: 63). Knoop mener, at vi spænder ben for os selv personligt og samfundsmæssigt, hvis vi ikke gør os lige så meget umage med at forstå det positive og sunde som det konfliktfyldte og det korrumperede. opulært sagt bruger han billedet, at man psykisk bliver, hvad man retter sin opmærksomhed mod, i lighed med metaforen 'du bliver hvad du spiser.' Som den usunde mad gør os ugidelige og dovne gør en overfladisk, negativ samfundsdebat os samfundsmæssigt uengagerede og uansvarlige (Knoop, 2012: 60). Ifølge Knoop viser psykologisk forskning, at menneskets tre mest fundamentale behov er autonomi, kompetence og social forbundethed. Overført til nyhedsformidling betyder det iflg. Knoop, at nyhedsformidling bør understøtte borgernes muligheder for at handle meningsfuldt og kompetent, men reelt rummer en stor del af nyhedsformidlingen i dag så meget elendighed, at mange oplever afmægtighed som fører til, at man psykisk blokerer for budskaberne. Og derfor er det vigtigt, at nyhedsbilledet nuanceres, og at der også gives opmærksomhed og plads til at skildre de positive historier (Knoop, 2012: 65-73). Ligeledes har journalist Cathrine Gyldensted siden 2010 påpeget, at journalistikken kan udvikles gennem brug af positiv psykologi. I en 13

15 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 undersøgelse i forbindelse med sin masterafhandling 'Innovating News Journalism through ositive sychology' har hun testet seks versioner af den samme historie på 710 testpersoner og bedt dem angive deres sindstilstand. Resultatet var, at testpersonerne blev decideret nedtrykte af den klassiske nyhedsartikel med negativt ladede ord, og at den allermest positive artikel blev forkastet af testpersonerne, fordi den var utroværdig, da den var alt for positiv. Mange af testpersonerne angav, at nedtryktheden gjorde dem ude af stand til at handle på det, de læste (Gyldensted, 2012: 191). 14

16 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Undersøgelsesdesign og metode Vores undersøgelsesdesign er eksplorativt. Hvad vores udvalgte målgruppe ved eller mener om kampagnen og dens positive budskaber, har vi intet forhåndskendskab til. De formodninger vi har, bygger udelukkende på vores egne forforståelser (afsnit 3.2). Vi udforsker derfor et ukendt problemfelt, hvilket er kendetegnende for det eksplorative design (Harboe, 2010: 47-48). I vores søgen efter ny viden, om en udvalgt målgruppes oplevelse af kampagnens positive budskaber, har vi valgt at arbejde induktivt. Ved at arbejde induktivt og eksplorativt åbner vi for muligheden af, at vores empiri tilfører nye og overraskende vinkler på vores emne. 4.1 Receptionsanalyse Vores erkendelsesinteresse er, hvordan VBN's positive budskaber bliver modtaget af en udvalgt målgruppe. Derfor anvender vi receptionsanalysen, der er specielt velegnet til at undersøge, hvordan vi mennesker konstruerer betydning i mødet med medietekster (Schrøder et al, 2003: 124). Vi har valgt Schrøders multidimensionelle model til analyse af kvalitative receptionsdata. Modellen begrænser sig til receptionsprocessen; ifølge Schrøder ikke fordi produktionsprocessen er uinteressant, men fordi det kan være frugtbart at fordybe sig i de betydningsprocesser, der hører receptionen til (Ibid: 67). Modellen er et analyseredskab, der ifølge Schrøder samtidig kan tilpasses den konkrete mediereception. Den består af fem dimensioner - motivation, forståelse, konstruktion, holdning og handling (Schrøder, 2001: 63). En af fordelene ved at anvende den multidimensionale model er, at dimensionerne i receptionsanalysen kan indgå på et tidligt tidspunkt i planlægning af undersøgelsen og derved skabe struktur i hele opgaven. Modellen bruger vi i opgaven: som guide til strukturering af spørgsmål til fokusgruppeinterview som metode til at kategorisere vores empiri i analysen, hvor vi analyserer vores empiri i forhold til den enkelte dimension herunder opfattelsen af kampagnens positive vinkel. 4.2 Interview af afsender For at få mere indgående viden om afsenderens intenderede budskab har vi lavet et ekspertinterview med homas Ravn-edersen (Ravn), sekretariatsleder i VBN. Ravn har været med til at stifte og udvikle kampagnen fra begyndelsen. Hensigten med at gennemføre et ekspertinterview var, at 15

17 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 teste om vores problemformulering danner en passende ramme for vores opgave øge vores kendskab til VBN's mål og strategiske overvejelser, herunder hvordan kampagnen indtænker de positive budskaber i deres strategi få inspiration til vores spørgeguide benytte interviewet som perspektivering i vores diskussion For at få skabt det fornødne overblik over data, har vi meningskondenseret interviewet ud fra nogle af de temaer, vi har ønsket at få viden om, som f.eks. valg af målgrupper, betydningen af valg af den positive vinkel, og temaer som f.eks. VBN's valg af genre (Kvale, 2009: ). 4.3 Fokusgruppeinterview Vi har valgt at arbejde med fokusgruppeinterview som metode, fordi en af fokusgruppens styrker er dens evne til at producere data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger (Halkier, 2008: 10). Vi er interesseret i, hvordan en udvalgt målgruppe skaber betydning i de positive budskaber som VBN formidler, og hvordan gruppen forhandler disse betydninger med hinanden. Dannelse af betydning i en fokusgruppe foregår imidlertid ikke kun situationelt. Ifølge Halkier rummer samtalers sociale kontekster andre sociale og samfundsmæssige rammer. Når deltagerne i fokusgruppen danner konsensus, hænger det sammen med at en sådan fortolkning også eksisterer i andre sociale grupper og i diskussioner i offentligheden. Samtaler trækker derfor på fortolkninger og diskuser,der er i omløb i samfundet (Ibid: 88). Vi er klar over, at uanset hvilke interviewpersoner, der deltager i vores fokusgruppe, vil det være en kunstig situation og alle vil være rykket ud af deres egen sociale kontekst. Mønstre vil måske derfor ikke fremstå så tydelige for os. Schrøders flerdimensionelle model medtager ikke, hvordan VBN italesættes som diskursiv konstruktion og hvordan konsensusforhandlingerne foregår i fokusgruppen. Derfor vil vi i en interaktionsanalyse (Halkier 2012: 89) se på, hvilke diskurser deltagerne i fokusgruppen bliver motiveret af, og hvor de evt. danner konsensus inden for de to emner. 4.4 Udvælgelse og rekruttering af deltagere til fokusgruppen Målgruppe Vores første tanke var, at segmentere vores deltagere til fokusgruppeinterviewet ud fra de anbefalinger, som et analysebureau have givet til VBN. Men da vi ved interview med Ravn erfarer, at VBN ikke arbejder strategisk med målgrupper (Bilag 3a: 3), og at målgruppen faktisk er hele 16

18 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Danmarks befolkning, droppede vi ideen om at udvælge deltagerne fra specifikke segmenter Udvælgelse Udvælgelsen af vores deltagere til fokusgruppen er i stedet sket ud fra en analytisk selektion. Vi har hovedsageligt taget udgangspunkt i en variationstankegang og i tanker om god interaktion (Halkier, 2008:26-27). Vi vælger, at invitere tre unge studerende og tre midaldrende deltagere. Inden for hver gruppe søger vi homogenitet via social genkendelighed. For de unges vedkommende ved samme uddannelsesniveau og for de midaldrende ved at vælge nogle der i uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet nogenlunde matcher hinanden. Grupperne bliver heller ikke for heterogene, så vi kan undgå konflikter eller polariseringer, der tager opmærksomheden fra vores erkendelsesinteresse (Halkier, 2008: 27-28). Vi har haft seks personer til fokusgruppeinterview. Litteraturen giver eksempler på større fokusgrupper (Ibid: 13), men eftersom vi mangler rutine i både gennemførelse af interview og transkribering har vi valgt denne størrelse Deltagere og rekruttering Vores fokusgruppe er sammensat således: re unge år: Anna, 22 år, studerende på KU Jesper, 23 år, studerende på KU Lasse, 22 år, studerende på KU re midaldrende år: eter, 44 år, erhvervsaktiv med mellemlang uddannelse Jeanette 43 år, erhvervsaktiv med mellemlang videregående uddannelse Birgit, 53 år, erhvervsaktiv med kort praksisorienteret uddannelse Rekrutteringen af deltagere er foregået via vores eget netværk, da det er den mulighed, vi har haft. I den unge gruppe lykkedes det at rekruttere nogen, der kender nogen. Hos de midaldrende lykkedes denne strategi ikke, så deltagerne er 'plukket' og kender derfor ikke de andre deltagere. Vi har sikret gruppedeltagerne anonymitet ved ikke at opgive oplysninger, der kan identificere dem. 4.5 Afvikling af fokusgruppeinterview Øvelser eller hjælpemidler kan stimulere gruppen til diskussion og kan hjælpe til en fokusering af diskussionerne (Halkier, 2008: 43). Vores erfaring med at 17

19 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 afholde og moderere fokusgruppeinterview er lille, hvorfor vi valgte at benytte os af en øvelse med billeder, powerpoints, kampagnematerialer i vores facilitering af interviewet. Dels kan det bidrage med afveksling i diskussionerne, så folk ikke bliver trætte og dels kan det hjælpe os med at styre interviewet, så vi får svar på vores erkendelsesinteresse. Første trin er, at fokusgruppedeltagerne får udleveret et hæfte med 16 billeder fra Afrika (bilag 6). Uden at tale med de andre skal de udvælge dét billede, de hver især synes, fortæller mest om Afrika anno Herefter skal de argumentere for, hvorfor de har valgt netop dét billede. Brugen af billederne er tænkt som en opvarmningsøvelse, hvor alle får taletid og tankerne ledes i retning af Afrika og ulandshjælp, de taler frit fra leveren og får luftet deres umiddelbare associationer. Her forventer vi, at gruppen italesætter deres umiddelbare forforståelser omkring deres billede af Afrika, før de præsenteres for VBN's positive budskaber. Samtalen omkring billeder kan netop bidrage til en sådan betydningsforankrende proces. Det kan desuden åbne op for spændende refleksioner (edersen, 2004: 1), hvilket vil være en fin sideeffekt i vores interview. Andet trin er en opfordring til deltagerne om at fortælle, hvad de ved om ulandsbistand og gerne berette om deres egne oplevelser. Dette kan bidrage til fortællelyst og gode refleksioner, da de fleste kan lide at fortælle deres egen historie (Morgan i Halkier, 2008: 55). Samtidig giver det os indblik i deres forhåndsviden og forforståelser om ulandsforhold. redie trin er præsentationen af selve VBN-kampagnen. For at deltagerne kan få et indtryk af kampagnens udformning og omfang, viser vi dem først powerpoints af kampagnematerialerne og de forskellige platforme, de vises på (s-tog, t-shirts, mælkekartoner, udenrigsministeriet bygninger m.m.) (bilag 7). Herefter får deltagerne udleveret et lille hæfte med 3 eksempler på positive budskaber fra VBN, tilhørende historie og billeder (bilag 8). Denne del af interviewet er bygget op efter Schrøders dimensioner (Schrøder, 2003: 67), hvorfor vi spørger ind til deres forståelse, motivation, holdning, konstruktionsbevidsthed og handling i forhold til de positive budskaber. il slut samler vi op, og gruppen får en mulighed for at kommentere på interviewet og komme med nye vinkler på diskussionerne, som vi ikke selv har kunnet facilitere Moderator Vi har valgt den blandede tragtmodel for moderatorinvolvering (Halkier, 2010: 126). Vi ønsker en åben start og en åben slutning, så deltagerne har mulighed at associere frit og komme med nye perspektiver på samtalerne. I den midterste del af interviewet, som handler specifikt om VBN-kampagnen 18

20 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 skal en strammere styring sikre os, at vi får svar på vores forskningsspørgsmål (Halkier, 2010: 126). Moderator skal som udgangspunkt tilstræbe at have en faciliterende rolle og bidrage til at gruppen taler sammen, kommenterer og forhandler med hinanden (Halkier, 2008: 49). Det prøver vi at sikre dels gennem introduktionen af deltagerne, gennem karakteren af vores spørgsmål (bilag 5) og ved moderators placering i rummet, lidt udenfor kredsen af deltagere. Vi har valgt at have en medmoderator til at støtte med overblik og spørgsmål. Den øvrige projektgruppe fordeler sig i rummet og observerer gruppens interaktioner gennem interviewet Interviewguide Vores interviewguide er overordnet bygget op udfra den ønskede struktur i interviewet, der matcher Schrøders model (Schrøder, 2003: 67). Vi har tilstræbt, at spørgsmålene understøtter meningsudveksling, og at deltagerne taler til og med hinanden, som en vigtig faktor i fokusgruppeinterviewet (Halkier, 2008: 42). Dvs. ordlyd som, 'røv at tale sammen om.., prøv at diskutér '; spørgsmål fulgt op af forklaringer, så deltagerne ved, hvad de skal tale om. Spørgsmålene er åbne og brede, hvor vi ønsker gruppen skal associere frit og mere målrettede, der hvor vi ønsker styring (Ibid: 58) Moderator prøver løbende gennem interviewet at få spurgt specificerende og fortolkende ind til diskussionerne, hvor det føles oplagt (Kvale, 2008: ). Vi er klar over, at moderators forforståelse vil spille ind på de valg, hun foretager undervejs. Når hun f.eks. omformulerer spørgsmål fra interviewguiden, eller konstruerer nye spørgsmål undervejs i interviewet, vil det i sidste ende få betydning for de svar, vi får. 19

21 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Figur 4 Spørgsmål til VBN kampagnematerialet Valg af kampagnematerialer til fokusgruppen De kampagnematerialer, vi lægger frem for vores fokusgruppe er udvalgt efter nedenstående kriterier: Det er nyhedsartikler hentet fra nyhedsoversigten på VBN's hjemmeside Det skal handle om Afrika Der skal være et konkret, kortfattet og positivt budskab i overskriften Emnerne må ikke være for komplekse og artiklen ikke for omfattende 4.6 Bearbejdning af empiri ransskribering Interviewet er transskriberet ordret. Vi har ikke brugt tid på udførligt og konsekvent at notere stemmeføring, pauser eller lignende. Vi er derfor klar over, at det kan give anledning til utilsigtede betydninger, og dermed sænke reliabiliteten (Kvale, 2009: ) Systematisering il systematisering af vores empiri har vi benyttet Halkiers redskaber; kodning, kategorisering og begrebsliggørelse. Gennem denne systematisering 20

22 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 er vi klar over, at vi lægger en vis fortolkning ind over materialet, som kan påvirke resultaterne i en bestemt retning (Halkier, 2012: 72-77). Kategoriseringen er sket ud fra Schrøders fem dimensioner. Dimensionerne forståelse og motivation er lagt sammen, hvilket ifølge Schrøder er en mulighed (Schrøder, 2003: 70). Dels er der mange overlap, hvor det er svært at skelne mellem de to dimensioner, dels er situationen konstrueret, da vi har 'tvunget' fokusgruppen til at forholde sig til kampagnens budskaber. 21

23 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Analyse Vores samlede analyse består af tre dele. Første del er en analyse af fokusgruppens kendskab til Afrika og udviklingsbistand, herefter følger en receptionsanalyse af fokusgruppeinterviewet og en interaktionsanalyse. 5.1 Fokusgruppens kendskab til Afrika og udviklingsbistand Gruppens forskellige valg af fotos fortæller, at der i gruppen eksisterer mange umiddelbare forskellige opfattelser af, hvad de associerer med Afrika i dag. Deltagerne går til opgaven med hver deres forforståelse og fordomme i bagagen (Højbjerg, 2004: 323ff). Billederne bliver afsæt for en snak om gruppens generelle kendskab til ulandsbistand og ulandsprojekter. Figur 5 Fokusgruppens argumentation og valg af billeder, de synes repræsenterer Afrika 22

24 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Begrænset kendskab til udviklingsbistand Flere af deltagerne giver flere gange i løbet af interviewet direkte udtryk for, at de har begrænset viden om ulandshjælp. Bl.a. Jesper: ' Når jeg tænker på, hvordan Afrika er lige nu med min meget begrænsede viden så' (L 95). Ulandsbistand er det, vi selv direkte giver Af deltagernes snak fremgår det, at de alle i situationen relaterer udviklingsbistand til det, som danskerne giver i direkte støtte fra egen lomme enten i form af medlemskab af en ulandsorganisation eller ved bidrag til indsamlinger. Således siger Jeanette: 'Når jeg tænker på ulandshjælp, så tænker jeg på alle de indsamlinger, der har været' (L ). Ikke på noget tidspunkt kommer gruppen ind på den store del af udviklingsbistanden, som betales over skatten, og som udgør langt den overvejende del af Danmarks samlede bistand. Gruppens umiddelbare forståelse af, hvad ulandsbistand er, rammer således kun ind i en del af formålet med Verdens Bedste Nyheder, som handler om, man selv er medlem og om man støtter regelmæssigt men berører ikke den generelle opbakning til dansk udviklingsbistand, som også er en del af VBN s formål. Ulandshjælp er konkrete projekter Deltagerne forbinder umiddelbart ulandsbistand med konkrete projekter, som mikrolån, hvor typisk kvinder hjælpes i gang med at etablere en forretning med f.eks. opdræt af geder, eller dyrkning af afgrøder, så de hurtigt kommer i gang med at kunne forsørge sig selv (L ). Den store brede og mere abstrakte udviklingspolitiske dagsorden kommer ikke i spil. Oplevelse af om ulandshjælp nytter Deltagerne møder alle op til interviewet med hver deres bagage af historier om udviklingshjælp, som de har hørt fra venner og bekendte, der har haft berøring med bistandsarbejde. I deres forklaringer på om det nytter, læner de sig meget op ad, hvad de har hørt fra disse personer. Således er der den klassiske historie om et projekt, der, efter bistandsarbejderen forlod projektet, ikke blev vedligeholdt og derfor forfaldt (L ) til historien om den godhjertede bistandsarbejder, der gav 'de sorte' mulighed for at dyrke en køkkenhave, men hvor fattigdom og måske kulturelle forskelle gjorde, at det ikke gik som forventet af bistandsarbejderen (L ). Deltagerne er i tvivl om ulandsbistand nytter. Der er ikke nogen entydig fælles forståelse af problemstillingen. Jeanette siger: 'Når jeg tænker på om det batter eller ej, så har jeg ikke nogen fornemmelse Det virker mere som om, der er nogle projekter, der virker og andre der slår fejl Så all in all, så ved jeg ikke, om der er sket den store forandring jeg tænker altså, fordi det er så komplekst'(l ). 23

25 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Dog reflekterer Anne over de penge, der bliver brugt til det forebyggende arbejde, uddannelse og de midler, der går til krisehjælp og konkluderer: 'Men som jeg ser det, er det det forebyggende, uddannelse, der gør, at de bliver i stand til at klare sig selv og det er målet med ulandsbistand, tænker jeg' (L ). Har deltagernes holdning om det nytter flyttet sig de sidste 2 år? Som svar på dette spørgsmål bringer Jeanette de store landindsamlinger på banen, som hun synes, er blevet meget kommercielle med store V-shows og kendte mennesker, og hvor udlandsorganisationerne slås om danskernes opmærksomhed (L ). Hendes synspunkt støttes af eter og Birgit, der ikke længere giver til landindsamlinger formidlet på V. eter har helt fra starten af interviewet en anderledes tilgang i udviklingsdiskussionen, idet han har fokus på Afrikas teknologiske udvikling og høje vækstrater og lader i den sammenhæng sig provokere af hele tilgangen i Danmarks Indsamlingen.'Her kommer vi nu skal vi fortælle, hvordan det hele foregår. Fordi der sker altså rigtig meget ude i både Afrika og Asien, der er fuld fart på udviklingen og spørgsmålet er hvad det skyldes' (L ) og han fortsætter: 'Jeg tror vi skal passe på ikke at blive for udviklingsselvtilfredse' (L ). Støtter selv å trods af, at deltagerne giver udtryk for, at de ikke ved ret meget om ulandsbistand og har mange historier på fejlslagen bistand med sig, kommer det frem, at halvdelen er gruppen personligt støtter udviklingsarbejdet regelmæssigt. Ikke blot ved at give et bidrag til ad-hoc indsamlinger. Birgit har således et sponsorbarn, som hun har haft i mange år(l130), Jesper betaler månedligt bidrag til UNICEF på 65 kr./mdr. ud af sin SU-økonomi (L505) og Jeanette fortæller, at hun giver cirka 500 kr. /mdr. til forskellige udviklingsprojekter (L ). Delkonklusion Fokusgruppens udgangspunkt for at gå i gang med at se på Verdens Bedste Nyheders positive historier er således, at de har et relativt begrænset kendskab til udviklingsbistand og de formål, som pengene går til. Flertallet forbinder Afrika med krig og kaos, men med indikationer, der peger mod håb, f.eks. at uddannelse kan bidrage til udvikling. De associerer ulandsbistand med det nære, det som danskerne giver direkte og er forholdsvis skeptiske overfor om indsatsen nu også nytter noget. Men på trods af denne skepsis støtter halvdelen af gruppens medlemmer alligevel regelmæssigt udviklingsarbejdet, og ingen kritiserer regeringens prioritering af midler til udviklingsarbejdet. 24

26 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Receptionsanalyse Vi har i vores analyse valgt at slå dimensionerne motivation og forståelse sammen, som også Schrøder anfører som en mulighed (Schrøder, 2003: 70), fordi der er tale om en til lejligheden konstrueret situation, hvor vi så at sige tvinger fokusgruppen til at forholde sig til kampagnens budskaber Motivation og forståelse Interessen for VBN nyhedsartiklerne Deltagernes interesse for VBN nyhedsartiklerne er behersket, hvilket underbygges af en snak mellem Anna og Jeanette om, at de nok ikke ville betragte dem som relevant læsestof, hvis de var stødt på artiklerne i en anden situation, f.eks. i toget. Jeanette siger: ' jeg er fuldstændig enig med dig i, at hvis konteksten havde været en anden (taler til Anna) havde jeg gået til den på en anden måde så det er også settingen som gør at min måde at forholde mig til det på ændrer sig ' (L ). De forholder sig til materialet, fordi de er sat i fokusgruppen og blevet bedt om gøre det. Budskabet og VBNs hensigt Ingen i fokusgruppen kender til VBN på forhånd (se også afsnit om konstruktion side 26). eter har dog tidligere stødt på nogle af VBN's budskaber, dog uden at være klar over at de var en del af en større kampagne. å spørgsmålet om hvad fokusgruppen tror, kampagnens budskaber er, svarer Anna: 'Det er vel i bund og grund, at en eller anden form for ulandsbistand virker.. og mere kan jeg virkelig ikke se i det.' (L ). Jesper svarer ikke direkte på, hvad han tror, at budskabet er, men kommenterer på målet for kampagnen. I stedet leder han efter afsenderens intentioner: ' det kan være at de [ulandsorganisationerne] efterhånden har fundet ud af, at det [skræmmekampagner] måske ikke er den rette tendens mere, fordi folk mister tilliden til deres arbejde, så det er klart man prøver at vende synet, altså samfundsynet.' (L469). Lasse understøtter Jespers analyse af VBN's intentioner ved at sige: 'Så i bund og grund, så handler det om at få vendt sådan nogle pessimister, som mig, der tænker, at der ingenting sker dernede, det tror jeg' (L ). eters forståelse af kampagnens budskab adskiller sig markant fra resten af gruppen, han siger: 'Det er sjovt, jeg kan slet ikke følge jer i det der Jeg synes bare, det er gode nyheder, altså jeg synes, det er meget positivt, og jeg synes da det er fedt Jeg kan ikke se nogle skjulte budskaber altså jeg har slet ikke den der skepsis, I har (L ). Birgit taler om at 'det nytter' (L620) og lytter interesseret til eters udtalelser, men har lidt svært ved at forstå, hvor han vil hen. Hun taler om 'geder' (L125) og 'vandpumper' (L ), mens han taler på et helt andet abstraktionsniveau om 'verdensbilledet, der er ved at rykke sig' (L257). eter taler om, at man skal til at se på hele udviklingsbegrebet (L633). Birgit forstår ikke, hvor han vil 25

27 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 hen med det, og hun spørger, om man så ikke længere skal hjælpe? Han svarer, at det skal vi, men lægger vægt på at det skal være et ligeværdigt samarbejde (L654). Dialogen mellem Birgit og eter illustrerer at forskellige personlige erfaringer (livsverdener) kan resultere i fragmenterede fortolkninger, hvor modtagerne tror, de står over for samme budskaber, men hvor der i realiteten er tale om divergerende forståelser af samme budskab (Kragh, 2000: 84). Delkonklusion Fokusgruppen kender ikke kampagnen på forhånd. Fokusgruppen accepterer og forstår umiddelbart det denotative budskab 'at ulandsbistand virker', men de har alle sammen, på nær én enkelt, rigtig svært ved at begribe og turde tro ubetinget på det konnotative budskab, nemlig 'at der sker en positiv fremgang i udviklingslandene, og at det er muligt, at udrydde global fattigdom'. I afsnit om holdning (side 28) kommer vi mere ind på, hvordan dette giver sig udtryk i form af udbredt skepsis hos fokusgruppen. Forskellig livsverden kan resultere i forskellige opfattelser/tolkninger af det samme budskab Konstruktion Genre Fokusgruppen er bevidst om, at VBN forsøger at placere sig i nyhedsgenren, men flere i gruppen tager forbehold for om nyhederne fra VBN nu også kan siges at være kritisk journalistik. Anne siger: ' de [nyhedsartiklerne fokusgruppen har fået udleveret] bærer lidt for meget præg af at være pressemeddelser' (L826), og Jeanette supplerer: ', det er helt klart det er jo ikke kritisk journalistik, som vi er vant til fra politiken og DR' (L ). eter siger senere: 'Jeg ser den ikke som en kampagne. Jeg ser det her som en ja, hvad ville man kalde det et pressecenter' (L1091). Jesper tilslutter sig den beskrivelse med et 'Jeg er meget enig' (L1092). Både eter og Anna efterlyser en afsender (L ). Jesper er inde på, at det kunne handle om branding: ' så ligesom at en virksomhed ombrander sig eller skifter logo, eller et eller andet, så har de bare fundet ud af at hjælpeorganisationerne vi har behov for at skifte vores tone, fordi ellers er folk trætte af at høre på os ' (L ). Relation til kampagnen Jeanette undrer sig over, at kampagnen har kørt så længe uden, at hun har bemærket den: 'Jeg undrer mig rigtig meget over, at den [kampagnen] har kørt i to år, fordi jeg tænker er jeg blind eller hvad?' Hun fortsætter med at give udtryk for sin undren: ' og så tænker jeg Verdens Bedste Nyheder, jeg kan overhovedet ikke erindre det ord nogensteder 'Verdens Bedste Nyheder' det er bare et dårligt brand altså' (L ). 26

28 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 eter er uenig i, at VBN er et dårligt brand, men han undrer sig over, at han ikke selv har bemærket kampagnen, og blev meget overrasket over at finde ud af at rigtig mange af hans venner følger kampagnen (L ). Det står imidlertid i modsætning til en tidligere kommentar, han giver i forlængelse af det slideshow fokusgruppen blev præsenteret for, hvor de så billeder af de steder kampagnen har kørt (bilag 7) eter: ' nogle af tingene har været meget synlige blandt andet det der på togene, det har virket ret godt, synes jeg.' (L431). Anna svarer ja til spørgsmålet, om hun ser en kløft mellem det hun oplever, at NGO'erne praktiserer (på gaden, når de samler penge ind), og det som 'Verdens bedste nyheder' præsenterer hende for. (L ). Flere af fokusgruppedeltagerne erkender, at deres tilgang til VBN er meget forbeholden, muligvis på grund af den situationelle kontekst. Anna anlægger et metaperspektiv på situationen og udtrykker det således:'altså jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er en rigtig god grund til at man sidder og bliver skeptisk og det er, at vi sidder i en fokusgruppe og er tvunget til at tage stilling til det nu og her.' (L ). Offer eller medspiller Jesper undrer sig over VBN, og overvejer om de forsøger at skjule noget: 'Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er noget... Man har nu været i en pessimistisk tilstand i mange år, hvorfor skal vi havde det at vide nu det her? Hvad er det vi ikke ser? Hvad er det de manipulerer os med nu her? Man kan ikke lade være med at tænke, det her er retorik, det er ikke en skid andet end retorik, det her. Jeg kunne ikke lade være med at tænke så'n ' (L ). eter reagerer på de andres skepsis. Han er selv meget uforbeholden: ' jeg kan ikke se nogle skjulte budskaber i det overhovedet, det må jeg indrømme ' (L606). Jesper forholder sig til VBN med det, man kunne kalde kritisk distance. Han er sådan set positivt stemt og glad for at høre at 'det går godt', men han ønsker ikke at være 'offer' for en kampagne, hvis det viser sig at være varm luft, så han er på vagt. I klar modsætning hertil er eter, som må siges at være en udpræget medspiller - åben for ny viden og interesseret i VBN (har selv besøgt VBNs hjemmeside). eter forsøger endda at forklare de andre i fokusgruppen, hvorfor VBN formidler vigtig viden. Birgit troede på et tidspunkt, at 'Verdens bedste nyheder' var ment som en vittighed: 'Og så tænke jeg 'Verdens bedste nyheder', så tænkte jeg, er det nu sådan, altså alvorlige nyheder? Er det virkelig nyheder? Er det noget for sjov? Jeg troede, at jeg blev holdt lidt for nar, da jeg læste denne her 'Verdens bedste nyheder' (L ). 27

29 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Delkonklusion Fokusgruppen kritiserer VBNs afsenderforhold som værende uklart, og i det hele taget er der ikke mange rosende ord til overs for VBN som kampagne. Flere bliver enige om, at det nærmere er et pressecenter. Der bliver dannet konsensus om, at en mere kritisk journalistik ville styrke troværdigheden. Fordi målgruppen opfatter kampagnen som placeret i nyhedsgenren, når det positive budskab ikke målgruppen, fordi genren her underminerer det som teksten indeholder, nemlig et positivt budskab. De finder ikke overensstemmelse mellem genren, (nyhedsmediet) og hvordan den type af nyheder traditionelt formidles Holdning VBN skal bidrage til at få folks viden om udviklingslandene ajourført og skabe det homas Ravn kalder 'den store fortælling' (Bilag 2: L ). Ifølge VBN's evalueringsrapport vækker VBNs positive budskaber opsigt og skaber nysgerrighed, hvilket får folk til at forholde sig til kampagnen, så deres holdninger bliver aktiveret (Evalueringsrapporten, 2012). I vores undersøgelse udtrykker fokusgruppen deres holdinger til de tre konkrete nyhedsartikler, men også til VBN som kampagne og VBN som afsender. roværdighed Flere i fokusgruppen giver udtryk for, at det er forvirrende og utroværdigt, når de meget positive fortællinger dukker op midt i alle de negative beretninger. Jesper siger: '20 medier siger det går ad helvedes til og 1 medie siger det går godt, hvem er det så lige man skal tro på?' (L600). Anna efterlyser konsistens: ' det nytter ikke noget at UNICEF siger, det går skide godt, og en uge efter står der, at de mangler hjælp ' (L951). Af fokusgruppens reaktioner fremgår, at meget enkle og kortfattede budskaber skaber skepsis. Blandt andet siger Anna om artiklen, der handler om at 9 ud af 10 nu har rent drikkevand: ' der mangler sådan lidt kritisk fremtidsperspektiv, f.eks. at for at man kan sikre, at de sidste også får rent vand kræver det stadig støtte ' (L908). En af deltagerne fortæller os om den umiddelbare effekt han oplever, mens han læser artiklen. Lasse: ' og det har en effekt på mig, jeg kan jo mærke, at det er rart at læse, og man bliver glad på deres vegne.' (L ). Et kort øjeblik efter tilføjer han, at det ved nærmere eftertanke næsten er for godt til at være sandt (L584). 28

30 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 å spørgsmål om hvorvidt de tror, at nyhedsartiklerne er sande svarer Jesper, at han bestemt ikke tror de lyver, men at han derimod får en følelse af ikke at få hele sandheden (L ). Jeanette fortæller, at det positive budskab er så langt fra det, hun er vant til at høre, at hun ikke helt kan tage det til sig (L ). Gennem samtalens knap to timer anlægger hun en forholdsvis kritisk distance til VBN. Derfor er det bemærkelsesværdigt at observere, hvad Jeanette svarer på spørgsmålet om, hvad fokusgruppen tænker om tendensen med at formidle budskaber positivt: 'Jeg synes, det er dejligt, at der er kommet noget mere positivt, altså det er virkeligt tiltrængt i den her kultur. Fordi vi hele tiden opvejer, på den ene side og på den anden side, og hele vores uddannelsesinstitution er bygget op omkring, at vi hele tiden skal forholde os skeptisk til tingene. Så pludselig bliver det en del af vores liv, at vi aldrig gør ligesom eter, bare læser den her og siger, hvor fedt, hvor dejligt, skønt det virker, altså den approach tror jeg virkeligt vi har brug for som mennesker' (L ). I eksemplet med Jeanette observerer vi, at hun faktisk udtaler sig yderst positivt om det at formidle budskaber positivt, først da gruppen direkte bliver spurgt om, hvad de tænker om tendensen med at formidle budskaber positivt (L ). Delkonklusion Fokusgruppen er meget optaget af, hvorvidt budskaberne fremstår troværdige. Den positivisme, som nyhederne afspejler kommer i konflikt med de klassiske budskaber om nød og død fra de traditionelle kampagner, som de er 'flasket op' med. Som i Gyldensteds test med negative og positive versioner af samme historie (Gyldensted, 2012: 191), ser det også her ud til, at når noget er for positivt opleves det utroværdigt. cobsen skriver om 'den utilsigtede effekt', at modtagerne lukker øjne og ører for budskaber og måske endda anser dem for utroværdige, hvis de er udformet på måder som tillægges lav troværdighed (cobsen, 2012: 66). Men også den ensidige vinkling har indvirkning. Gruppen efterspørger, at flere medier bringer positive nyheder, og at de positive historier også omfatter beretninger om, hvilke problemer der stadig ikke er løst. Det vil for dem højne troværdigheden. Kun én person i fokusgruppen tager budskaberne til sig uden tvivl. Det meget positive udsagn, der kommer fra Jeanette og som adskiller sig fra det hun har sagt tidligere i forløbet, mener vi kan forklares ved, at den positive holdning ikke manifesterer sig med mindre modtageren bliver spurgt 29

31 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 direkte, da modtageren ofte kun er bevidst om sin holdning af negativ karakter (Schrøder, 2003: 68) Handling Hvordan og i hvilket omfang påvirker kampagnens positive budskaber målgruppernes eventuelle handling i forhold til udviklingsarbejdet? I tilfældet med nyhedsartiklerne er VBN's mål, at modtageren af budskabet opnår større viden. Som i mange massemedierede kampagner er VBN's kommunikation skabt ud fra en klassisk forståelse af, at når folk får mere viden ændrer de holdning og dermed adfærd.set fra en afsendersynsvinkel kan man tale om at budskabet er midlet til at nå målet (Kragh, 2000: 86). Når vi taler om en kampagnes effekt, er det vigtigt at være opmærksom på, at tiden spiller en rolle. Der er flere typer af effekter: 1) den umiddelbare effekt, mens tilskueren oplever produktet, 2) effekten når tilskueren netop har oplevet produktet og kommer med en umiddelbar reaktion, og 3) langtidseffekten, når den nye oplevelse er bearbejdet (cobsen, 2012: 62). Vi har med afsæt i vores empiri mulighed for at analysere effekterne på den korte bane som beskrevet i type 1 og 2. VBNs umiddelbare virkning Et eksempel på en umiddelbar reaktion med tilhørende foreløbig konklusion er udsagnet om, at Afrika ikke længere har brug for udviklingsbistand. Jeanette siger: 'Altså da jeg læste den her [artikel med positive nyheder], så tænkte jeg hold da op, fra den ene virkelighed, hvor vi aldrig får noget at vide, så får vi noget her, hvor vi pludselig bliver overdynget med halløj hvor går det godt. Det er lige før jeg sir', jeg tror sgu' jeg nedsætter min bistand nu.' (L ). Jeanette fortæller os ikke direkte om hun har tænkt sig rent faktisk at standse sit bidrag. Det tyder på, at hun ikke vil handle lige med det samme, men først sætte sig mere ind i sagen og læse på VBN's hjemmeside (L848). Jesper siger, han er påvirket af budskaberne. Hans umiddelbare reaktion og foreløbige konklusion er, at han får lyst til at fortsætte med sin støtte (L888), hvilket er den modsatte reaktion af, hvad vi så hos Jeanette. Birgit erklærer, at hun er nødt til at have VBN på sin Facebook (L847). Der er ikke rigtig andre der tilkendegiver, om de kunne finde på at gøre som Birgit. eter fortæller senere, da snakken falder på kampagnens synlighed, at han pga. invitationen til at deltage i fokusgruppeinterviewet, besøgte VBN's hjemmeside, fordi han ville følge kampagnen, få nyhedsbreve osv. (L1160). otentiel handleparathed Lasse antyder, at han måske ville yde støtte, hvis flere medier bragte positive budskaber: 'Hvis det var, at alle medier måske kunne bringe der er noget godt her, der kommer noget lidt bedre og bedre, så tror jeg måske det ville lysne lidt i mig, så kan det være jeg, om jeg så ville støtte, det ved jeg ikke 30

32 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 helt men, det ville gøre en forskel for mig, tror jeg' (L ). Lasse indikerer, at der er basis for handling på sigt, og at han muligvis ville være parat til at støtte, hvis bestemte forudsætninger var til stede, nemlig at alle medier bragte positive nyheder. Det konative element er den enkeltes intention om eller parathed til at opføre sig på en bestemt måde i forhold til et holdningsobjekt. Der er tale om en forberedende tendens, orientering eller tilbøjelighed, snarere end om adfærd som sådan (Olsen, 2008: 27) Fokusgruppens reaktioner viser os, at VBN gør indtryk på dem, endda så meget at to personer overvejer, om de fortsat skal yde økonomisk støtte. Det interessante er, at den ene konkluderer, at støtte måske ikke er nødvendig længere, mens den anden konkluderer, at nu giver det mere mening at fortsætte med at støtte. Der kan være stor forskel på, hvad en interviewperson siger, og det han gør. Derfor kan vi på det foreliggende grundlag ikke sige, om mødet med VBN fører til konkret handling. Her ville et opfølgende interview måske give os nogle indikationer, men ingen definitiv vished. Det er forbundet med store metodiske problemer med at måle effekten af medieproduktioner. Man kan kun med meget stor usikkerhed sige noget om, hvorvidt man faktisk opnåede den tilstræbte effekt med sit produkt. Særligt fordi der ofte er tale om langtidsvirkninger i et uoverskueligt kommunikationsmiljø (cobsen, 2012: 67). Jesper har en kritisk tilgang til kampagnen og dens intentioner, men giver alligevel udtryk for, at han tager de positive budskaber til sig. Det er interessant, fordi vi ved, at han gik med overvejelser om at stoppe sin donation til UNICEF (bilag 4). Han har tilsyneladende flyttet sig, og den umiddelbare effekt lader til at være, at han overvejer fortsat at støtte UNICEF. Om Jespers nyerhvervede viden faktisk resulterer i handling (her i betydningen at undlade at gøre noget, nemlig undlade at stoppe for indbetalingerne) er uvist. Selv hvis han vælger at opretholde sin støtte til UNICEF, så kender vi nemlig ikke langtidseffekten. Overvejelserne om støtte eller ikke støtte kan dukke op igen om meget lang tid, fordi langtidseffekten ikke behøver ligge i forlængelse af den umiddelbare reaktion (cobsen, 2012: 62). Der er også den mulighed, at Jesper indstiller sin støtte til UNICEF, uanset at han godtager VBNs budskab om at ulandsbistand nytter. Der behøver nemlig ikke være nogen sammenhæng og konsekvens mellem vores viden, holdning og adfærd (cobsen, 2012: 60). Delkonklusion Sammenfattende må vi konstatere at de tre budskaber der bliver præsenteret for fokusgruppen ser ud til at have en umiddelbar indvirkning. Det er vanskeligt, at konstatere om VBN opnår sit mål og har en effekt, når vi taler handling på den lange bane. Kampagner som VBN, der har en 31

33 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 målsætning om at nå så bredt ud med så komplekse budskaber har det virkeligt svært. Det er op ad bakke. Hvis det lykkedes VBN at opnå en status som pressecenter for ulandsoplysning, og hvis de danske medier gør flittigt brug heraf, så kan det måske lykkes over tid at styrke danskernes opbakning til ulandsbistand Analyse af interaktionsformer Nedenfor har vi udfra Hakiers anbefaling, valgt at se nærmere på fokusgruppens interaktionsformer (Halkier, 2012: 89) Det har vi gjort, fordi vi mener, det influerer på gruppens betydningsdannelse af VBN s kampagne, hvordan de forhandler og reviderer kampagnens betydning. Desuden vil vi, som nævnt i afsnit om metode på 15 se på, hvordan gruppen danner konsensus i forhold til diskurser i samfundet. Fokusgruppens forhandlinger i forhold til betydningdannelse af VBN Lasse siger: ' det har en effekt på mig, jeg kan mærke, at det er rart at læse og man bliver glad på deres vegne' (L 481). Fire andre i gruppen samstemmer og nævner, at de er positivt overraskede. Jesper siger endda, at nu kan det være, at det kan betale sig at støtte. Men så siger Jesper noget, der igen ændrer gruppens holdninger: 'Det er 22 år siden, at kurven er vendt! Hvad foregår der?' (L 526) Hvis udviklingen er så positiv, som VBN fremstiller det, føler han sig ført bag lyset over ikke at have fået besked. Det får Jeanette til at samstemme, at budskabet er så positivt, at hun overvejer at nedsætte sin bistand (L 535). Hun ser nærmere på budskabet og synes, at det er 'vildt underligt' (L 538) og begynder at tale om 'troværdighed' (L 542). å få øjeblikke er fem deltagere i gruppen gået fra, at synes det var et positivt budskab til at begynde spekulationerne om, hvad der mon ligger bag et så positivt budskab. Jesper fortsætter: ' det er ikke en skid andet end retorik' (L 571). Han mener, at folk vil reagere på to måder. Enten ved at trække deres bistand tilbage eller ved at opfatte budskabet som ren markedsføring. Både Lasse og Anna bakker op om Jespers mening. Jesper fortsætter med at bringe sin tvivl til bords med kommentaren: ' 20 medier siger det går ad helvedes til og 1 medie siger det går godt. Hvem skal man tro? eter kommer nu på banen og udtrykker at han ingen skjult mening kan se, og at han ikke har samme skepsis som de andre (L 603). De diskuterer det i gruppen uden at nogen skifter ståsted. Birgit bliver næsten overbevist, men forstår efterfølgende ikke helt, hvad eter mener (L 647). Ovenstående er et eksempel på, hvordan gruppen forhandler udfra samfundsdiskurser, som de trækker med ind i diskusionen. Her trækker de fem af deltagerne på et billede af Afrika, som er meget traditionelt. De ser billeder for sig fra kampagner med sult, nød og død, hvilket bl.a. fremgår af deres billedvalg af Afrika (se afsnit 5.1). Denne diskurs er bl.a. skabt af NGO'er og indsamlinger/koncerter verden over, hvor vi i mange år har fået 32

34 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 vist et ensidigt billede af landene på det afrikanske kontinent. Vores fokusguppe er ingen undtagelse. De fem af deltagerne trækker med det samme på denne diskurs, og det følger dem gennem hele interviewet. Den sjette deltager har derimod et helt andet billede af Afrika og forsøger at overbevise gruppen om sit billede uden held. Fokusgruppens forhandlinger i forhold til betydningdannelse af VBN's brug af nyhedsgenre med positiv vinkel Et andet eksempel er gruppens forhandling om, at Verdens Bedste Nyheder ikke er kritisk journalitisk. Det koaliderer med kampagnens genrevalg, hvilket er med til at de stiller spørgsmål til troværdigheden. Delkonklusion Samfundsdiskursen får vores fokusgruppe til overvejende at diskutere ud fra et verdensbillede, der er på vej til at være forældet. Det bekræfter VBN's opfattelse af, at det er vigtigt at ajourføre folks billede af Afrika. å den anden side viser det også, hvor stor en opgave VBN står overfor og sætter spørgsmålstegn ved om midlet/måden det gøres. Det tyder på, at VBN's genrevalg nyhedsgenren - bliver opfattet som utroværdig. 33

35 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Diskussion 6.1 Metodiske overvejelser I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af fokusgruppeinterviewet foretager vi en række valg og fravalg, som har betydning for forløbet og de data, der genereres. Vi har her valgt at fremhæve de forhold, som vi synes er særlig interessante. Betydningen af den induktive og eksplorative tilgang Undersøgelsens induktive og eksplorative tilgang betyder, at vi har været åbne over for alle perspektiver og emner, som fokusgruppedeltagerne bragte på banen, også det, der ikke var direkte relevant i forhold til problemformuleringen. Det har været en udfordring at granske de til tider lange ordvekslinger, for at identificere de dele, der gav os mest viden i forhold til problemfeltet. Derfor kan vi ikke lade være med at tænke på, hvordan forløbet ville have været, hvis vi i stedet for havde valgt en deduktiv tilgang. Interviewets gennemførelse og moderators rolle I forlængelse heraf kan det diskuteres, om vores tilgang til interviewet efter Schrøders model og dimensioner har skygget over, at få belyst betydningen af den positive vinkel i VBN s formidling. Moderator er meget opmærksom på at få afviklet interviewsituationen som fokusgruppeinterview og ikke som gruppeinterview. Dette - kombineret med, at moderator er uerfaren i at gennemføre fokusgrupper og i interviewteknik - betyder, at vi ikke får stillet flere opfølgende spørgsmål end tilfældet er, hvilket kunne have udfordret deltagerne på den positive vinkels betydning. Vi kunne med fordel have afholdt et pilotforsøg med en mindre fokusgruppe for at teste spørgerammen. Som beskrevet i metodeafsnittet (side 16) har vi i interviewets planlægning og gennemførelse lagt os op ad vores forståelse af Halkiers anbefaling. Vi kan efterfølgende se, at vi med fordel kunne have stillet flere direkte spørgsmål, for at få flere konkrete svar. Moderator kunne også have grebet mere ind, når gruppen begyndte at tale om uvedkommende emner, men valgte at lade den eksplorative tilgang få frit løb. Betydningen af brugen af billeder i begyndelsen Hvilken betydning får gruppens diskussion af VBN i introduktionen, hvor de præsenteres for 16 billeder fra Afrika og bliver bedt om at vælge et og kun et billede? Billederne er valgt ud fra vores forforståelser. Øvelsen giver dem hurtigt noget konkret at tale om, og de får sat billeder på den abstrakte problemstilling om udviklingshjælp. Men hvilken betydning har de motiver, de præsenteres for, for selve interviewet? Hvordan ville diskussionen have 34

36 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 forløbet, hvis der havde været flere billeder fra f.eks. industri eller fra den afrikanske overklasse? Selvom vi har forsøgt at vælge billeder, der viser forskellige sider af Afrika 2013, så er billedserien med til at begrænse deltagernes billede af Afrika, fordi deres valg tager afsæt i vores forforståelser af, hvad der illustrerer Afrika. Fokusgruppen får kun lov til at vælge et billede at tale ud fra. Det betyder, at de kommer op med en 'single story' 6, som den nigerianske forfatter Chimamanda Adichie, mener, er med til at give et stereotypt og forenklet billede af Afrika. Hvis de i stedet for var blevet bedt om at vælge f.eks. tre billeder hver ville det måske have givet en mere nuanceret drøftelse af deres opfattelse af Afrika. ræsentation af Verdens Bedste Nyheder Man kan overveje, hvilken betydning det har for samtalen og den viden de genererer, at deltagerne ikke har haft lejlighed til at se materialet på forhånd. Efter en kort introduktion til kampagnen (bilag 7) får de udleveret tre artikler med tre forskellige positive budskaber, som de på et par minutter skal læse og forholde sig til. Hvordan ville de have forholdt sig til dem, hvis de havde haft tid til at læse artiklerne i fred og ro og fordøje informationen om VBN i deres eget miljø? Ville det måske have givet anledning til en anden drøftelse i gruppen? Deltagerne ville mentalt være forberedt på fokusgruppeinterviewets tema og måske have haft tid til at trække andre referencer og mere reflekterede forforståelser ind i samtalen. Ulandsdagsordenen ligger ikke øverst i danskernes bevidsthed, ifølge Ravn (Bilag 2, L653) og derfor er det måske voldsomt at blive kastet direkte ind i den. eter, som på forhånd havde undersøgt nærmere om kampagnen, skiller sig ud i sine holdninger og betragtninger. Det kan naturligvis også skyldes mange andre faktorer, som f.eks. at han har bekendte, der beskæftiger sig med at løse administrative opgaver for ulandsorganisationer. Måske er han blot en flittigere avislæser end gruppens øvrige deltagere? 6.2 Diskussion af Verdens Bedste Nyheder Gennem analysen erfarer vi, at gruppen modtager de positive nyheder forskelligt. En person, modtager de positive budskaber uden forbehold, mens de fem andre umiddelbart tager dem til sig. De er positivt overraskede men hurtigt melder der sig en skepsis. De positive budskaber er så nye og så anderledes i forhold til deres forforståelser, at det er svært helhjertet at tage dem ind. Deltagerne er ambivalente. For samtidig med, at de tror artiklerne taler sandt, tager de ikke bare de positive budskaber for gode varer. Det giver anledning til en række kritiske diskussioner, hvor de bliver modspillere til teksterne for hvad mon afsender forsøger at dække over? Er 6 35

37 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 det manipulation og ren retorik, eller er det en branche der er i gang med at re-brande sig? Det rejser en debat om navnet 'Verdens bedste nyheder', som alle undtagen én synes er dårligt, fordi det ikke siger noget om, hvem afsender er og fordi ingen i gruppen har lagt mærke til kampagnen før. Af fokusgruppens samtale fremgår det, at deres forforståelse om forholdene i udviklingslandene er præget af mediernes massive negative skildringer af forholdene i Afrika og mange års skræmmekampagner fra NGO'erne, som deltagerne flere gange i interviewet refererer til. De stiller spørgsmålstegn ved kampagnematerialernes troværdighed bl.a. fordi de meget positive historier konflikter med deres forforståelser og som også Gyldensted beskriver i sin undersøgelse, er der en tendens til, at de meget positive historier forkastes som værende utroværdige (Gyldensted, 2010: 191). Det udfordrer kampagnens troværdighed, at kampagnematerialerne er formidlet som journalistiske nyhedshistorier. I nyhedshistorier har deltagerne en forventning om, at man bedriver kritisk journalistik, hvor også de kritiske vinkler belyses. Samtidig er de bevidste om, at det er kampagnemateriale, de sidder med, hvis overordnede formål er at formidle, at det går bedre i ulandene. Derfor udfordrer VBN's brug af nyhedsgenren deltagernes opfattelse af kampagnematerialernes troværdighed. En anden barriere der står i vejen for de positive budskaber er de negative historiers stærke dominans i menneskets erindringer. At ingen i gruppen husker at have set kampagnen før kan måske forklares ved, at de gode historier lettere bliver fortrængt i vores erindring til fordel for de dårlige historier. Man kunne dog tro, at budskaber fra VBN er så markant anderledes og så overraskende i en ulandskontekst, at det i sig selv sattes spor i vores erindring det positive budskab til trods. Men måske er en del af forklaringen også, at kampagnen og dens budskaber som helhed ikke har relevans for målgruppens livsverden, og at de derfor ikke har bemærket den. 36

38 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Konklusion og perspektivering Fokusgruppen tager umiddelbart godt imod 'Verdens Bedste Nyheder' og de positive budskaber. Fokusgruppen er meget positivt overrasket over historiernes budskaber, og bliver glade over at høre, at det går fremad for ulandene. Kampagnens positive vinkel synes at bidrage til, at give deltagerne et mere nuanceret syn på Afrika, som siger, at alt ikke kun er krig og kaos, men at dansk udviklingsarbejde gennem 50 år har båret frugt. Denne nye viden udfordrer dem i deres hidtidige opfattelse af Afrika. aradoksalt nok betyder de ensidige positive budskaber, formidlet som nyhedsartikler, at deltagernes stiller spørgsmål ved materialets troværdighed. Det er næsten for godt til at være sandt! Flere af deltagerne giver trods deres skepsis dog udtryk for at de vil undersøge VBN nærmere og nok fortsætte med at støtte, som de plejer hvilket vi lidt forsigtigt tolker som opbakning. Ingen taler dog eksplicit om de mener, at Danmark skal yde mere eller mindre i u-landsbistand. Deltagerne oplever, at de får ny viden dels konkret i forhold til de tre udvalgte temaer, men også fordi én i gruppen fortæller dem, at Afrika er udset som det næste vækstkontinent. Det sætter tanker i gang. Det bliver spændende at se, hvilken langtidseffekt kampagnen får, hvis den får lov at fortsætte i årene fremover. Især hvis medierne samtidig formår et kursskifte mod en mere udbredt brug af konstruktive nyheder også om den tredje verden. Hvad vil det betyde for den folkelige opbakning, hvis medierne fortæller os, at det nu går godt, ufatteligt godt endda. Vil folk så i samme grad som i dag støtte med private bidrag, og vil der forsat være politisk opbakning til at Danmark yder forholdsvist meget i ulandsbistand sammenlignet med andre lande? Det kan kun tiden vise. Verdens Bedste Nyheder står med en kæmpe udfordring, hvis de som en del af deres strategi ønsker at blive ulandsoplysningens pressecenter. Udfordringen er at få solgt så positive fortællinger til en kritisk presse, der primært jagter det negative. Men måske ligger den allerstørste udfordring i, at skulle overbevise os danskere om at positive historier godt kan være troværdige. Det bliver i de kommende år spændende at se om hele bevægelsen omkring konstruktiv journalistik får fodfæste, så vi i højere grad end i dag kommer til at forstå det positive og det sunde i samfundet så det understøtter vores engagement og ansvarlighed i verdens udvikling. 37

39 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Litteraturliste Baumeister, Roy et al: 'Bad Is Stronger han Good, Review of General sychology', Vol. 5. No. 4. side Grunwald, Ebbe; Smistrup, Gert; Veirup, Hans: 'Journalistens sprog', Ajour, 1997 Gyldensted, Catrine: 'Innovating News Journalism through ositive sychology'. Master of Applied ositive sychology, University of ennsylvania, 2011 Haagerup, Ulrik: 'En konstruktiv nyhed - et opgør med pressens negative verdenssyn', Ajour, 2012 Halkier, Bente: 'Fokusgrupper', 2. udgave. Samfundslitteratur, 2008 Harboe, homas: 'Metoder og projektskrivning - en introduktion'. Samfundslitteratur, 2010, kap. 5 og 6. Højberg, Henriette:'9. Hermeneutik - Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne' i Fuglsang, Lars og Bitsch Olsen, oul (red):vidensskabsteori i Samfundsvidenskaberne - på tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag, cobsen, n Krag: '29 spørgsmål - En moderne retorik til planlægning af kommunikation'. Samfundslitteratur, 2012 Kragh, Ulrik Simon: 'Fra afsender til modtager, Subjektivitet og reproduktion i virksomhedernes kommunikationsredskab', I: Modtageren som medproducent. Red. Jørn Helder og Leif jetursson. Samfundslitteratur, 2000, s Knoop, Hans Henrik, 'Mediernes negative fokus påvirker folkestemningen' i Haagerup, Ulrik (red.) 'En konstruktiv nyhed - et opgør med pressens negative verdenssyn'. Ajour, 2012 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: 'Interview - introduktion til et håndværk', 2. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2009 Larsen, Ann Kristin: 'En enklere metode - vejledning i samfundsvidenskabelig metode'. Kap. 1. Akademisk forlag, 2010 Muszak, Anders; Nørby, Simon: 'ositiv psykologi - en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer'. Hans Reitzels forlag,

40 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår 2013 Olsen, Henning: 'Holder holdninger?' Akademisk Forlag, 2008 Schrøder, Kim: 'Generelle aspekter ved medie reception? - Et bud på en multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews'. I: MedieKultur, nr. 35, 2003, side Schrøder, Kim et al: 'Researching Audiences', Hodder Arnold, 2003 Kildehenvisninger til www Capacent, 'Frem mod den fælles 2015-kampagne,Capacent, befolkningsundersøgelse 2010, Danida, u-web.dk, om FN 2015 mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Danmarks medie- og journalisthøjskole, djmx.dk, Epinion befolkningsundersøgelse 2010, Evalueringsrapporten 2012, Forum for konstruktiv journalistik; Facebooksiden Danmarks Bedste Nyheder - forum for konstruktiv journalistisk Voller, Louise; slides fra startmøde 13. marts edersen, Christina: Udenrigsministeriet, um.dk danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=e5834c56-cb94-4c32-86df- 39dc77b9df44 39

41 Verdens Bedste Nyheder MK rojektopgave Modul1 Forår Bilag 1. Interviewguide til ekspertinterview 2. ranskribering af ekspertinterview 3. Meningskondensering af ekspertinterview a. Analyse af ekspertinterview 4. Skema med screeningsspørgsmål (fokusgruppens svar) 5. Interviewguide til fokusgruppeinterview 6. Billedserie Afrika anno 2013 (fokusgruppeøvelse) 7. ræsentation af VBN formidlingsplatforme (slideshow til fokusgruppen) 8. Kampagnemateriale - tre positive nyheder VBN (fokusgruppeøvelse) 9. ranskribering af fokusgruppeinterview 10.Meningskondensering af fokusgruppeinterview 11.Eksempel på bearbejdning af fokusgruppeinterview 12.Hey-you-see-so 40

42 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 1 Interviewguide til Interview med homas Ravn edersen kl. 11 Introduktion og baggrund: Vi er seks studerende fra MK, der i vores eksamensopgave på 1. år har valgt at arbejde med, hvordan en kampagne påvirker modtagerne. Vi har valgt at arbejde med VBN fordi vi synes det er en spændende og vigtig kampagne og fordi VBN alene fokusere på at formidle positive budskaber inden for et område, som mange også forbinder med død, nød og elendighed. Vi arbejder pt. ud fra en problemformulering om: Hvilken betydning har de positive budskaber på målgruppens skepsis over for at give ulandsbistand til Afrika (Hvordan modtager udvalgte målgrupper VBN kampagnen og hvilken effekt har kampagnens positive vinkel i forhold til kampagnes formål? ) Med dette interview ønsker vi at få verificeret og nuanceret den information, som vi har kunnet læse os til om VBN på nettet? Ifølge Evalueringsrapporten 2012 er kampagnens formål: At styrke det folkelige kendskab til resultaterne af udviklingssamarbejdet Og skabe øget opbakning til udviklingssamarbejdet. (Side 1 i resume) Er det korrekt forstået? 1. Hvad forstår I ved at styrke det folkelige kendskab til udviklingsarbejdet? Hvorfor er det vigtigt? 2. Hvad forstår I ved at skabe øget opbakning til udviklingsarbejdet.? Hvorfor er det vigtig? 1) Hvilke bevæggrunde har VBN for at vælge udelukkende at kommunikere positive budskaber i forhold til kampagnens formål? a. Hvorfor har VBN valgt at lave en kampagne, der udelukkende formidler positive budskaber fra u- landene? i. Hvilke strategiske overvejelser ligger bag valget? ii. Hvordan er diskursen pt. i u-landsmiljøet (blandt NGOére), når det gælder ulandsformidling? b. Hvor kommer ideen med udelukkende at formidle den positive nyhed fra? I. Er en kampagne omkring de positive nyheder noget I er blevet inspireret til fra andre felter/steder i verden? II. Evt. :Hvilke erfaringer er der derfra? c. Hvilke overvejelser har I, når I skal udvælge de budskaber/historier, som I vælger at præsenterer i kampagnen? a. Hvordan udvælger I? (Ud fra, at dække alle 2015 målene, ud fra Ngo ernes behov i forhold til deres arbejdsområder, ud fra hvad I forventer interesserer målgrupperne.) d. Hvad er de største udfordringer ved at anvende den positive generelle mediebillede af ulande?) I. Hvordan imødekommer I de udfordringer?

43 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 1 2) Hvilke målgrupper er vigtige at nå i forhold til kampagnens formål? I definere på jeres hjemmeside, at kampagnen skal nå alle. a. Hvem er jeres primære målgruppe(er)? (De vundne, De motiverede, De Mulige, De tabte?) b. Hvordan har I valgt dem? c. Hvorfor har I valgt dem? d. Har du nogle ideer om der er forskel på, hvordan yngre versus ældre opfatter positive historier fra Afrika jf. deres erfaringer (20-25 år versus ældre +45) e. I hvor høj grad læner I jer op af resultaterne fra Capacent-undersøgelsen 2010 og Evalueringsrapporten, nov., 2012? 3) Hvilken effekt har brugen af de positive nyheder hos målgruppen i forhold til kampagnens formål? a. Hvilken effekt vil I gerne opnå? (viden, holdning, handling) b. Hvordan mener du, at den positive vinkel bidrager til at opnå den effekt? (mange historier en historier) c. Kampagnen set-up er meget simplificerede budskaber dvs. I vælger inden for et felt at give en positiv nyhed, i forhold til at give et mere nuanceret billede af det meget komplekse emnefelt, som alle historierne vedrører. I. Hvordan har I forholdt jer til det? II. Er der ikke en risiko for, at det giver en alt for forenklet opfattelse af verden? d. Mange mennesker har i større eller mindre grad en skepsis over for udviklingssamarbejdet (nytter det noget, nytter det nok) i forhold til de penge og ressourcer der investeres. I. Hvordan kan den positive vinkel imødekomme denne skepsis? II. Ved kun at bruge den positive vinkel er der da en risiko for at folk oplever, at det ikke er nødvendigt at forholde sig til udviklingssamarbejdet?

44 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG ransskribering af interview med homas Ravn VBN (0:31) J J+ + Øhh jo altså hvo... hvad håber I at få ud af det her og ligesom siger i hvilken retning... ehh er der noget teori i bestemt En del Sådan lige lidt kontekst... Vi har prøvet at lave en problemformulering der hedder hvordan ehhh hvordan er det at ehh Verdens Bedste Nyheder... hvilken effekt har Verdens Bedste Nyheder ehhh og hvordan lægger den positive vinkel sig i forhold til Verdens Bedste Nyheder Det fordi dybest set, så er vi pjattede på den måde I gør det på... og vi mener der er en super god fremtid i det. Og... eh det kunne vi godt tænke os at se hvordan folk egentligt opfatter ehh fordi vi mener I har fat i ehh den lange ende og det er.. så ja Men når du spørger specifikt til teori så er det jo også fordi vi rigtig godt vil vide hvordan, eh nu har I valgt det her hvad er så eh hvad regner I med at få ud af det, altså effekten i forhold til at blive mere vidende eller skal de også handle eller vil I gerne ad åre ændre holdning, eller ehh fordi det er jo også en af de ting vi bagefter vil gå ind og kig på ehhh hvad der kan lade sig gøre. Og så har vi simpelthen delt det op i de tre kategorier som jeg også mailede til dig, hvor at den første kategori er spørgsmål hvor det drejer sig decideret om den positive vinkel som kampagnen har lagt og den anden kategori af spørgsmål ehh omhandler mere målgruppen, og den sidste kategori er omkring hvad er det så for en effekt som denne her positive vinkel har på målgruppen. Det er ligesom de tre ting vi skal igennem nu hvis man kan sige det sådan ik. ja ja og hvis jeg så bare lige må starte ehhh før det hele Inden.. ja Altså nem, bare for at i forstå hvordan kampagnen blev født for den er ikke blevet født som sådan ehmm... det ville jo være fedt at kunne sige jamen, så sad vi tre år og tænkte (svag grin) Nu skal det være sådan.. altså den er jo født egentligt ud af et lidt andet sted ud af en.. en.. en dels politisk situation i Danmark i i 00 erne ehh hvor den klassiske ulandsoplysning blev skåret meget voldsomt Under Ulla ørnæs. Ehm og selvom det kun var 30 millioner,... ehh så havde det uhyggelige konsekvenser, altså fordi samtidig med det, blev organisationerne tvunget til at fundraise noget mere, det vil så sige at man ikke havde råd til klassisk oplysning, kommunikation, information, hvad ved jeg ligesom Lave ting til og med danskerne man skulle ud på gaden og samle nogle penge ind. Det vil så sige at man fyrede en masse oplysningsfolk og ansatte nogle fundraisere ehh Så det var sådan ud og f.. Så det vil så sige pludseligt og rigtigt mange uddannelsessteder har faktisk været afhængige af ehm af materialer fra ehm ulandsorganisationerne. Især MS (???) var storproducent men også de andre store organisationer var ligesom lavet lavede noget om aids eller noget om vand, noget om fffolk i Ghana eller f altså folk i Bolivia så det der med ligesom at være fødekanal ind i undervisningssektoren også Så der var en masse der blev klippet over, samtidig med man også fik klippet det over til at der havde været nogle konsulentordninger for eksempel hos landbruget, hos fagbevægelsen og hos de kirkelige organisationer så nogle ulandskonsulenter som havde en liiiille smule penge så man ligesom kunne lave noget ude kan man sige i miljøer og niveauer som altså egentlig er fjernt fra selve udviklingsdagsordenen og som måske er spejder men som synes, det ku måske være meget sjovt lige at have noget internationalt til et par møder, hvor man lige lærer om noget spejder i nogle andre lande, altså den der, det der internationale udsyn blev faktisk også ramt, det var rigtig meget af den Lille klippet Besparelse der blev klippet som jo sikker egentlig måske også var meningen og det var sådan ideologisk, det var alt muligt der sku rammes og Svend Auken og hans miljøimperium og ulandsorganisationerne, de er bare venstreorienterede..

45 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 Hele det der solidaritets bevægelser Ehmm Alt sådan noget.. det skulle bare have hammeren og det, der bare på to år så målte man faktisk et fald også i den generelle opbakning og tro på om nu udviklingssamarbejdet nytter noget Der var sådan, ahh jamen det går nok bare til korruption og administration og sådan så så der var nogle tal der der faktisk også begyndte at bekymre udenrigsministeriet selv, og så dermed også altså hele miljøet og.. dddet kan vi ik løse som NGO alene eller sådan noget og hvor vi så var nogen i regi af NGO forum så sagde, der er simpelthen brug for en fælles kampagne, vi er nød til at gøre noget Noget fælles Helt anderledes, noget fælles, og vi bliver nød til også at gøre det med, altså i big scale, det vil sige, at der er brug for nogle penge fra staten simpelthen. Og der kan man sige Så der blev den født Der blev den født ud af det ik Og der var også nogle evalueringer så som som i 2008 to år Ulla ørnæs og det, som sagde til ministeriet, hey der er altså noget galt her og der er virkeligt brug for noget, se på Norge, se på Sverige, hvor man kan sige hvis man ønsker som regering at Danmark stadig skal have ligesom det der internationale udsyn, så er det også vigtigt at befolkningen er med. Og det var den kan man sige, i mindre grad. Det var sådan set ligegyldig om man var venstreregering, konservative selvfølgelig Eller om man er socialdemokratisk det er mere et spørgsmål om Danmark i verden Eh handelsmæssigt og hvor vi kan sige virksomheder kunne også se, hov der er ik, der er ikke det der samme naturlighed for at sige, jamen det er godt at have vækstmarkeder i også i ulandene og så videre. Så på mange måder fik den der lille bitte symbolske besparelse altså en masse konsekvenser, og det gjorde så at vi i 2008 sagde at der altså er brug for en kampagne i 2009 fik vi vi ligesom fundet ud af, hvordan kunne det gøres og vi synes egentlig også at det var naturligt at FN var med som det er jo den globale ramme og hvor så at det, at i 2010 var der planlagt et stort fattigdomstopmøde i New York hvor vi tænkte, okay, og hvor man ligesom skulle evaluere 2015 målene, fordi der var så 5 år tilbage og der er gået 10 år fra de ligesom er blevet underskrevet eh, så tænkte det det den rigtige ramme så vi tager den. I starten blev den kaldt 2015-kampagnen, 2015 måls kampagnen, det var ligesom for at tage det der med at verden har sat sig nogle mål og og vi var på vej dertil og hvordan gik det og så ligesom på den måde. Og så var det så som greb, også fordi vi vidste hvor svært, hvor vanskeligt det egentligt var det med at få ting ind i... at få ulandsnyheder ind i medierne på på å normal vis å dagsordenen At vi begynder at snakke om at det kunne være at vi skulle tage en eller anden nyhedsmetafor som som metode Og så da pludselig var den der, det der med, verdens bedste nyheder, det var sku da et fedt navn fordi, på den ene side, er det ny de bedste nyheder derudefra, og også udtrykket, det er bare verdens bedste. Kaffe eller verdens bedste... også lid drille nyhederne medierne med at sige, jamen i har altså lortenyheder ik, vi har de BEDSE he he eller hvor DR vil sige vi har verdens bedste nyheder.. så så og så tænkte vi bare, vi skulle kommunikere de her fremskridt fordi det viste sig at 2015 målene faktisk havde været en rigtig rigtig god global proces og var endt med og det var jo.. udviklingslandene havde taget det til sog så det var jo så var det de der overaskende positive resultater. Så havde vi nogle målinger på hvor vi ligesom testede, hvad ved danskerne egentligt om situationen i udviklingslandene- altså hvor galt står det til, og hvor mange kommer i skole eller hvor mange er fattige eller hvor mange har AIDS. Og hele det der, hvor det viste sig at danskerne har et meget dystert forestilling om verden, altså at det er meget værre end det egentligt er Og der var sådan et testspørgsmål bla, hvor mange børn i ulandene tror du går i skole, og der var gennemsnittet tror jeg 34 % øh sagde danskerne. Altså hvert 3. barn. Og hvor det i virkeligheden er 9 ud af 10. og dels når man siger det til dem der så har sagt måske, det er nok bare hver 3.

46 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 HVAAAD? 9 ud af 10. Ej hvor fedt! Og så samtidig, jamen så lad os gøre det færdigt- altså vi kunne se det der øhm med at der var brug for en noget vidensopbygning. Og der tænkte vi, verdens bedste nyheder, det er et godt greb til det. (08:33) Så det er sådan forhistorien Så det er forhistorien, så fik vi også lidt forforståelse med altså og det var egentlig bare det og så er det det er interessant med nogen af jeres spørgsmål, der er kommet en række fantastiske eh sideeffekter Som vi slet ikke havde tænkt, men som vi er rigtigt glade for i dag Og som vi måske også endda synes er ret centralt Ehm det kan være fordi at ehm i forhold til den positive vinkel eh der tænker jeg at ehm du har forklaret lid om hvad det - hvorfor det hvorfor i har lavet den og hvor ideen er kommet fra ehm... er det... er det noget, er det ikke noget andre, er det ikke sket andre steder i verden- har i fået inspiration Nej Nogen andre steder Det det sjove Det simpelthen noget i selv har f(uforståelig tale) og det det sjove, altså jeg vil sige der var... Altså der er jo sådan en tendens til at man gerne vil have positive nyheder altså der findes en Kirstine Gyldenkilde, kær eller sådan noget, har i stødt på det navn? Jeg kan finde det et sted, men hun har lavet en master i Boston eller Baltimore eller et eller andet sted (...) i positiv journalistik og simpelthen forsket i C Hende har jeg stødt på ja Hvor de lavede et seminar i Skanderborg, hvor de har lavet en gruppe og hvor de også skrev, at det var inspireret af verdens bedste nyheder altså at de havde så lavet noget med Danmarks bedste nyheder eller Danmarks bedste journalistik eller et eller andet C ookay Og jeg tror fakt... Så de var faktisk inspireret af jer hun hun havde en lille klumme i C Det fagblad journalisten som det, altså jeg er journalist så jeg får det, hvor hun skrev om projektet og hun er 24 radio 24/7 har haft hende inde til noget hvad var det en måned tror jeg marts sidste år, hvor hun lige var kommet hjem fra USA og hun ehm... har også lavet et kapitel i Ulrik Haagerups bog C ja Den konstruktive nyhed eller et eller andet C C Den der lige er kommet Lige er kommet før jul C Og hvor han i øvrigt også i afslutningskapitlet bruger os som eksempel på at sige jammen, der er faktisk mange, eller der er faktisk ved at ske noget ik. (10:38) Så man man man det sjove var, det var faktisk et VA indslag, som på en eller anden måde sporede mig ind på, da vi sad og udviklede der i 2010, hvad det var, altså hvordan, hvorfor det kunne være god med det her greb. C Hmmm <anderkendene> De var i oktober eller september 2009, hvor Kim Bildsøe i en almindelig V Avis, ligepludselig efter noget wha wha wha, kanalen det går ad helvede til, wu wu wu, så pludselig. Og nu til en Nyhed, siger han så, Som vi ikke plejer at lave En positiv..., hvor han så i sit oplæg og nedlæg faktisk gik i metarollen og sagde, på redaktionen i morges, der vi hørte vi, at nu dør der færre om børn om dagen slog det os pludseligt Det var mange. Og så satte vi os for at finde ud af; Hvorfor det? Og så tog de ud på UNIACK ude i Frihavnen og så spurgte og interviewede Christian Baldslev og nogen eksperter og nogen ting, som sagde, jamen det er noget med sundhedsklinikker og

47 C + C C C C J Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 der er faktisk en masse fremgang, hvop, og så igen ind i studiet, og så nedlæg Se det synes vi var vejen, det var jo en rigtig positiv historie, og så videre til vejrudsigten eller sådan noget Det var mere det her hvor jeg tænkte, altså det sjove er, at der skulle faktisk noget til for at kunne bringe den ind i mainstream verden ja Så d d d En helt ny kontekst og det så på en måde så og hvor den har ligget og summet, hvor hvor jeg havde det sådan lidt, ej hvor fedt! Altså også fordi man ligger jo mærke til den på en anden måde når den netop får en anden indpakning I stedet for bare eh i Moskva sådan og sådan 300 døde erhh ja ja ik, var det 3000, var det , nå det ved jeg ikke, det siger mig ikke noget vel? Nej Jeg tænkte men der må jo også, der må jo være forskellige effekter af det, så hvad tænker du i forhold til brugen for positive vinkel, så må der være nogen henholdsvis, der må være nogen udfordringer der må være nogen ting der ja (homas taler ind over ernille) jeg må ind, ja ja altså vi prøvede jo, vi har prøvet kan man sige, altså i forhold til medierne... eh har vi jo prøvet at ville ligesom provokere lidt. Udfordre lidt Og så sige prøv nu hør. Jeres verdensbillede det er fandme gammeldags altså, og i har, altså også fordi man kan sige verden er skruet sammen som den er: AF har man en nyhedsrulle og man har A, ehh og det tikker ind, og der sidder nogen korrespondenter der er lidt rundt omkring, og hvad er det de skriver? Det er lort. Det er nu der kolera udbrud i Monrovia Hmmm <tilkendegivende> Og der er 30 børn døde... nå, så kommer der så som notits, men det men det men det er ikke noget vi kan forholde os til, altså der er ikke Nej Og det er typisk sådan noget hovedstadsnyheder, altså det, altså det er groft sagt sådan lidt dovne nyheder dvs. der er ikke den der, der er heller ikke det der tidsperspektiv, der er ikke det der som ændrer det, det er egentligt bare nogen der bekræfter at i Afrika der er der sygdom og der er krig og sådan noget Hmmm <tilkendegivende> Så altså jeg var inde i Mennesker og Medier, den ligger også på nettet med eh eh hvad hedder det, Flemming Rose som som som er nu er udlandsredaktør for Jyllands osten, hvor han sådan skulle være the bad guy og jeg ligesom skulle være the good guy, ligesom udfordre ham i og så sige, hvorfor er det at i ikke har bedre... hvor jeg også prøvede og så gik jeg ind på deres på deres altså deres elektroniske nyheder og ligesom sige talte jeg op, og det var bare så negativt det hele Hmmm <tilkendegivende> Og hvor han så sagde; jamen vi gemmer de gode til papirudgaven, hvor så også Lasse Jensen siger men det er jo flere og flere der faktisk får fra Hmmm <tilkendegivende> Nettet og det jo uholdbart ja Og det netop sådan nogen bureau nyheder man bare klistrer ind De bare vil klistre ind. Men hvor han så omvendt siger posi siger, jamen prøv nu hør er i i i når i har en på forhånd en læopsitiv vinkel altså det jo, det minder mig jo om Nordkoreas pressetjeneste, ik Så fik jeg lige den duk duk duk He he he Gør det det? Jo det det ehm det gør det jo Eller kunne det være en af effekterne ihverfald? Jjjamen og det er jo den meget negativt

48 (14:35) M C C C C C C Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 Ik altså det klart, hvor man ligesom sige, man bliver bliver det så bare et eller andet lallegladt, tvangspositivt, man Hmmm <tilkendegivende> Man med vold og magt Hvor man så kan sige, vores tilgang har egentligt bare været der er netop så mange af de negative, og så sige for at lave en modvægt jamen så vælger vi bare dem vi mener decideret er positive Hmmm <tilkendegivende> Og alle, kan man sige, artikler vi har alts... så det ikke bare la la la la hvor er det godt det, altså lige efter hvor godt det, men vi mangler noget, altså det mere altså, der der vi prøver at have den Men bare ligesom sige, men men hovedvinklen skal være positiv, og det og det ligesom vores eksistensberettigelse, og det er klart det er der da et problem i altså... Hmmm <tilkendegivende> Fordi det er et spørgsmål om jo jo jo dels det (aler i munden på hinanden) Altså der er i hvert fald en udvælgelse i det (aler i munden på hinanden) Og hvad kan man sige det er jo altså... eh altså der kan man sige, der er den på en eller anden måde også lidt med hvad er det for en ledelse der er af det, hvor man kan sige, jeg har en baggrund også som eh som som eh hvad hedder dokumentar og montage redaktør i Danmarks radio, som på en eller anden måde ligsom, det ligesom altså det sådan lidt tunge vel- altså i journalistik, der er de her forskellige hierarkier og hvis man er. Altså det sådan ligesom i DR, eller det var i hvert fald lidt det ordentlige Ik public service journalistik, så det et spørgsmål om ligesom at sige er der så tillid til jeg på en eller anden måde kan administrere så ligesom at lave positive nyheder. Og det tror jeg på en eller anden måde har hjulpet at, altså der, at at... at det netop ikke bare er, det ikke bare er propaganda, altså i måden vi så også skriver artiklerne på prøver vi ligesom at virkeligt vitterligt, at være journalistiske Så det ikke bare er, hvad kan man sige, en marketing kampagne men det faktisk er journalistisk, at man ligesom siger, jamen prøv at høre her, der er nogen gode nyheder, der er også nogen problemer og der er også sådan, men altså ligesom bare være sådan, give den det tvist. Og det klart det det det vil jeg sige det det i hvert fald en stor fare... men jeg mener også det... ligesåvel som B og Ekstrabladet, nogen gange vælger og sige; nu skal hun bare ned med nakken vi laver en kampagne mod en minister, eller et eller andet, altså hvor man ligesom på en eller anden måde synes jeg, det jo lidt det samme valg vi vælger. Og så kan man også sige, det jo også en smule uhæderligt, hvorfor på forhånd sige, nu skal roels Lund knækkes, eller nu skal Helle horning knækkes eller, eller hvad det nu er Hmmm <tilkendegivende> Men altså jeg vil sige set på den måde vil jeg egentligt forsvare det ved at sige, sådan er journalistik faktisk allerede. At der er meget journalistik der bliver lanceret med ligesom en forproduceret ehhh tilgang, hvor man kan sige at måske mere provins journalistikken eh mere har den lidt mere måske positive tilgang om nu der sket noget godt for vores samfund, eller nu er der sket noget godt for vores by eller for vores kommune eller et eller andet ik. Og det altså jeg satte eh jeg var i praktik på amtsavisen og det var alt muligt ikke, Det var også nogengange at nu var der en eller anden Det er lidt bredere Der havde. der var også noget magtmisbrug, og det synes man selvfølgeligt dengang var fedest arh nu sku den bare have den her ik, Men det var jo også at nu åbner der en ny campingplads i Ulstrup FEEED mand ik? Arbejdspladser eh he he (latter) Men jeg tænkte bare lige for at vende tilbage til, fordi den der dystre forestilling som danskerne har omkring Nødhjælpsarbejde og ulandshjælp og sådan. Jeg tænker kommer den ikke, hvor kommer den fra mmen det kommer nemlig halvvejs fra medierne og halvvejs fra NGOernes side Og det og det er blevet endnu værre kan man sige i forhold til netop det der med at der er så meget pres på at man skal levere selv penge Og fundraise, fordi kan man samle penge ind på, Ej vi har fået bygget tusinde brønde I Uganda og det går så fedt, pg nu har de rent vand

49 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 C Vil du give 100 kroner, nej det er nok nemmere at så sige: der er en helt region i Uganda hvor de skal gå ti kilometer efter vand C Stadigvæk el giv penge til den eh C Altså C Og det jo klart eh så så et eller andet sted så har så så er det begge bå verdner som har et ansvar for at det er sådan.og jeg synes der er en god forklaring på det begge steder C Men der det mere med netop også fordi det jo det det jo den sideeffekt som vi faktisk slet ikke havde tænkt over, det er at at verdens bedste nyheder måske egentligt har betydet allermest for NGOerne selv, fordi i deres udviklingsafdelinger og i deres mere policy-afdelinger er man vant til at have denne her meget meget kritiske tilgang til C At det fungerer ad helvede til Hmmm <tilkendegivende> Og der er nogen der Hmmm hmmm<tilkendegivende> Ikke leverer varen og det kan godt være at Danmark er i op på verdenplan, men alligevel C Nu er der ikke ekstra klimapenge eller der er ikke, altså der. Det vil sige at man på en eller anden måde får... talt alt det gode som Danmark faktisk gør C Danmark er jo totalt anderkendt for ude i verden til over i en dårlig ramme C Det er ikke godt nok C, Det er i hvert fald de billeder (18:46) (taler i munden på hinanden) Det det har man ik? Dels politisk på den, men også det med at ehm her er Carlos eh eh han har ikke gået i skole endnu han der der er ikke skole endnu, vi må hjælpe ham med en skole C Og det skal vi også C Men men men hvis det kun er den kommunikation og så borgerkrigene, koruptionen, tsunamierne vi hører i medierne, så så kan man jo egentligt godt faktisk, have en ar... en forklaring der siger; da jeg gik i skole, der var... der lærte jeg om de fattige mennesker, og siden er det kun blevet værre.... og det... jeg har kun hørt det er blevet værre Hmmm <tilkendegivende> Så kommer der også AIDS bhump så Men siger du at sideeffekten eh faktisk har været at at i har fået alle samarbejdspartnerne med og ja altså NGOerne er Begyndt at tænke pludseligt, altså og det har jo flere der simpelthen har sagt åbent... (taler i munden på hinanden) Så de er enige med jer? (aler i munden på hinanden) Neeeej det er de ikk (taler i munden på ernille) Alle (latter) Men jeg vil sige at de er ved at, de de de mere enige å vej I dag, ja de er på vej til at blive mere enige end end tidligere. Okay Og der er flere der har sagt det åbent og sagt; det har sku været en udfordring det her. Eh... C Enige om den positive vinkel

50 C C Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 ja, altså det der med at huske også egentligt, altså på en måde er det bare at man ligesom også formidler lidt, hvad er det vi har lavet. Altså hvad har vi lavet de sidste 5 år, vi har faktisk fået et skolesystem til at fungere i i 5 distrikter i landeområderne i Nord Ghana. Det jo fedt. Altså... så få den fortalt. Men vi har været vandt til at så sige, nå hvad vi har lært af det, vi mangler stadig det sjette det syvende og det ottende distrikt, der er stadig opga... og og den tanken tænkning at altså at man faktisk begynder også at sige at vi skal vi skal huske de positive resultater... (utydelig tale) hos DANIDA de første to år, vi kunne nærmest ikke få noget ud af dem, Nej Altså de jo, selvom de jo både financierer men de er også ligesom formelt med i kampagnen ik Hmmm <tilkendegivende> Og det sådan noget; jaa men altså der jo, så skal vi snakke med voers evealueringsfolk, og man kan jo ikke sådan jeg sagde, stik mig nogen evalueringsrapporter, så fik jeg nogen med og (utydelig tale) deres souschef, siger han, blader jeg dem i gennem og forskelliget og så (utydelig tale): røv lige at hør her, det er sku da fantastisk! Danmark har været med til at opbygge miljøministerier i i jeg ved ikke hvor mange lande i Afrika, det sku da flot altså det jo way back, men i dag og så nu har man sådan og sådan, Nåeh ja eller kvindeprogrammer der og der, altså hvor man ligesom ligesom det er det der med fordi, der er jo altid noget galt, det ved vi og det man, og det er måske også den akademiske kultur altså... pro et contra og så videre og så vider ik altså. Men må jeg spørge, hvordan udvælger i så fordi så sidder du jo med hele det materiale som er gode (taler i munden) og flere ja ja (taler i munden) Eller er en af dem som sidder med materialet ja Hvordan udvælger i så historien, for så er der jo gode historier og mindre gode historier, og de super gode historier, positive negative Du sidder ligesom med Men der prøver vi så Magten til at udvælge jaa jaa altså jamen nu der vi vi er jo set sekretariat ssssss... fortæller bare ligesom om de personlige møder også lidt, og om hvornår også når man så netop... altså jeg vil sige der er også en eller anden... altså... jeg tror der er lidt aha også, også hos NGOerne og danida Og faktisk også i medierne. Altså det får vi jo når mikrofonen er slukket, ja, men det er jo rigtigt og sådan og sådan ik Men det jo mere hvad vil sige, vi vælger... ehhh... altså dels dels har vi haft et samarbejde med Metroexpres, hvor de i det har vi set I en måned... har stillet helsider til rådig hed, hvor de, altså de færdigredigerer dem, men hvor vi ligesom, vi skovler ind, og med vores byline, så vi ligesom altså en organisation... helle hansen verden naturfonden Så det er alle byder ind med historier (i munden på homas) ja så det så... sssætter de ligesom en ramme op, vi vil godt have at årets tema skal være... ehm...s nye måde at lave udvikling på, altså sådan mere smarte greb sådan, s, kan ikke lige (uforståelig tale) altså innovationsagtigt noget. Sidste år var det et spørgsmål om at sige, jamen der må egentlig også godt være noget i Danmark der får noget godt ud af at hvad skal man sige, at der er ligesom en virksomhedsvinkel også, sådan som samarbejder. Og så melder vi det ud til NGOerne og siger, okay, hvad har i af af den ramme, kan i levere nogle historier, og så kommer måske 50 forslag, hvor vi bare s... vi beder dem ikke om at skrive vi beder dem om bare lige sådan bare lige en pitch, duk duk duk Og er det så med den positive eller kommer de med alle mulige forskellige Ahmen det er jo så positive, for nu ved de jo at det er verdens bedste nyheder, det vil så sige, har i en god historie om for eksempel et eller andet erhvervs arbejde Så udvælgelsen starter derude (i munden på homas) ja, så har vi det her fra Vietnam, og så kommer, så stabler vi det og så ser vi, og der vælger vi jo, altså hvad kan vi sige, dels ud fra sådan rent en almindelig journalistisk f fed historie ik altså Det er en skidegod historie og den er overaskende. Og nogengange vælger vi også, jamen vi skal også have lidt fra Afrika, vi skal have lidt fra Latinamerika, altså så så der er sådan lidt flere niveau. Og dem går vi så, så

51 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 laver vi sådan en brutto til metroekspres, og så sidder de bare og bladrer... d d d altså... og så kommer de på faktisk udfra Hmmm <tilkendegivende> Journalistisk kriterier, men altså som start, ja det skal være positivt Altså det skal være nogle gode erfaringer å det her område... Men... det lyder i hvert fald ligesom om at der er rigtigt også mange gode eller positive sidegevinster ved det og også i udvælgelsen, men jeg jeg tænker der må der må være noget i forhold til, er der noget tænker du i forhold til troværdighed eller er der noget når man går ud og serverer positive nyheder, som vi jo alle sammen gerne vil høre, er der... jeg mangler lidt at høre den der sådan ehh eh hvad er der af udfordringer ved det, hvad... hvad hvor er det svære henne i at væ... men der er det svære (i munden på ernille) i det du spørger og jeg selvfølgelig har lidt ehh... vi snakkede også om det lidt før det der med, bliver det så bare Nordkoreas pressetjeneste altså Den risiko... og... og man og det er jo udfordringer at det på en eller anden måde... altså... k hvordan kan man fastholde, eh et... et passende højt niveau af troværdighed Når man nu har kaldt sig verdens bedste nyheder... Og... og der vil jeg bare sådan sige altså i praksis, og det jo det.. det måske sådan et lidt mærkeligt svar, men netop fordi man slet ikke er vandt til det... så når vi så den ene dag om året hvor vi sådan, går på gaden og gør det sådan meget folkeligt begivenhed der ehm 2. fredag i september og og siger, godmorgen vi er verdens bedste nyhede, og så de folk, de reaktioner man får der ehhh.. under... det er et JA tak (25:56) Og efterfølgende nogen der der der simpelthen skriver ind og hvor hvor kan vi købe avisen henne og hvornår kommer den næste gang ik, og det er jo kun den ene gang om året ikke, ehm hvor vi laver den, men men hvor det det sådan meget tankevækkende hvor det, og vi har på Facebook også ssss... årh tak, vi orker ikke at se V avis mere, men det her det var da fedt. Og det vil så sige, at jeg tror et eller andet sted... eh... er det hovedparten af mit svar ppå det er at at altså at hvad kan man sige, danskerne i den grad sukker efter noget positivt. Og at vi så kan man sige, bare egentligt er startet derovre og og leverer udfra at så sige det tror vi, det måske er en spændende måde at komme i dialog med danskerne på om ligepræcis det her emne, som normalt rager danskerne en høstblomst. Det ehm det ligger langt nede Så det er jo på den måde ligesom et et smart greb, altså man kunne sige strategisk greb Hmmm <tilkendegivende> For at kunne komme i dialog med vor... Nu nævnte du selv troværdighed Hvor jeg tænker at at og vi er også lidt inde på i vores analyse at finde ud af jamen,.. altså kan den kan den komme til at vende så den skepsis som man også, som nogen går rundt med, i forhold til nytter det noget, Og altså den som i kender Fra hele NGO eh Arbejdet. Altså kan man komme til at at simplificerer de nyheder så meget at eh, at man at man forfladigere ja Budskabet så der, forstår du hvad jeg mener, vi har nogen teorier omkring Vi vi målte på det fordi der er jo mange, også journalister der har sagt, jamen er i ikke bange for at så gider danskerne slet ikke at støtte NGOerne mere nemlig har sagt, jamen der skal sku godt nok Og og og hvor altså hvor sådan det lette svar har sagt, jamen der skal sku godt nok meget til for der er så meget, altså stadigvæk så meget negativt og så meget.. eh også ehh kan man sige negativ fundraising på det, så der er ligesom langt vej endnu, det er sådan den nemme hvor jeg egentligt ikke tager stilling til spørgsmålet, men så tænkte vi så

52 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 Lad os prøve at finde ud af det, og vi vi måler hvert år når vi laver kampagnen et par uger efter... og så indførte vi et nyt spørgsmål sidste år for simpelthen at blive klogere på det, hvor vi sådan ligesom havde en ehhm.. altså foreslå det epinion vi bruger og de sagde, en god måde og... det der hvornår man får ærlige svar Og sådan noget ik. Og så sagde de, en god måde på det her, sådan lidt dilemma agtigt noget der, der, så så lave 3 eller 2 udsagn... a siger og b siger Hvem er du mest enig i ikke. Og der var det så sådan noget med, a siger... ehm... når nu der er så... meget fremgang i verden... eh så er det ikke længere nødvendigt med så meget ulandsbistand eller så meget hjælp eller Hmmm <tilkendegivende> Et eller andet C Og b siger ehh det er vigtigt at holde fast fordi der er stadig lang vej ehm og der er stadig risiko for at man kan falde tilbage i fattigdom, så det er vigtigt at holde fast i selvom det går fremad. Og der ved jeg ikke, hvis jeg kunne vende interviewet om og så sige, hvad hvad gæt gæt svarene, hvad tror i... svarene var... Jeg ved det ikke jeg har kun set, vi har læst evalueringen Ahmen bare såden i brøkeri i 1/4 dele Erhm prfhhhh ja Altså hvem siger a og hvem siger b og hvem siger altså... Og i forhold til fastholde eller? lad os sige godt, så har vi gjort det, HAK. Nu kan vi gå videre til noget andet. Godt nu har vi gjort det (i munden på homas) jamen du vil, jeg tror du tænker, grunde til du spørger, det er nok fordi der var flest på b ikke? Jo For det var der jo (latter) C For der var over halvdelen Jeg tror det var 55% Eller sådan noget C Okay Og jeg tror C Jeg vil også sige fifty fifty ja Og og 24 på a C Nå Og så ved ikke eller sådan noget ikke C Okay men det er mere bare for at, det var sku egentligt meget fedt for det var en mavefornemmelse vi har haft, vi har bare ikke anet det C Hvad leger vi med Hvad sker der egentlig C Når man kommer ud Fordi vi har nogen anal... J Men bliver det sat op på på den måde, med der var de to valgmuligheder (uforståelig tale) J (uforståelig tale) i kan få den J ja Den ligger inde på vores hjemmesidetror jeg også den analyse J Men kan der ikke også være en svaghed ved det... det er ledende

53 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 Jo jo altså i forhold til at man gerne vil svare det rigtige, køber du økologisk mælk? det gør jeg da ja ja Jo selvfølgelig J Men jeg tænker også på, at folk tager måske stilling til noget hvor de ikke helt mener det ene, men måske mener noget tredie, men så bliver de jo tvunget til at vælge en af de to jo men også lige meget Der var en der hed lige meget Jo der var både en ved ikke og lige meget og begge... så der var 4 svarmuligheder. J Nej men altså det fordi vi har en teori omkring interkulturel... opfattelse af hvis nu man kun går ud og fortæller en historie Så misser man så ligesom muligheden for at give folk den flertydighed der ligger i at fortælle mange historier, og der har i jo valgt den der simple hvad skal man sige, at simplificere det så så når jeg går ud og ser et banner så står der,.. nu går jeg, har 1/3 af verdens befolkning rent vand. J Det en punchline C Middelklasse Så så de der store kampagnebudskaber der der er på togene og så videre De er jo simplificeret eh og og så vinklet positivt samtidigt (30:08) Jo jo men det skægge er fordi vi har så stort et (uforståelig tale) med at planlægge 13 nu her om et halvt år skal der jo være noget i det offentlige rum Og der er ligesom meget som siger, jamen hvad er det der der ligesom kan man sige der er jo... altså der er kampagnetilgangen... hvor du sådan lidt postulerer eller rykker eller kom nu eller vær... altså Eller også egentlig bare den der... eh... 25% Færre malariadøsfald på grund af myggenet C Hmmm <tilkendegivende> Altså det er mere nyhedsnøgternt Eller nu Brasiliens regnskove bliver falde fældet endnu mindre nu end for 10 år siden, altså altså hvor man så siger altså der der forsøger vi egentlig at selv når vi ehe eller... at at faktsik gøre det nyhedmæssigt, og hvor kan man sige, sidste års hovedbudskab det var at hver 3. afrikaner er nu middelklasse C Hmmm <tilkendegivende> Og den gav faktisk en masse god debat og det og det var Rigtigt fint og det var også jo egentlig også meningen med det men... men det som er ehhh hvor man kan sige vi har så et ben ovre i i kan man sige marketing kommunikationsverden og et ben i journalistiken det er det at ej der vil jeg lige, ammen bare stadig væk komme tilbage, lige det s s starten af dit spørgsmål, det var mere det der med... altså Om det simplificerer det ja ja fordi jeg vil sige, vi står jo ikke alene... altså hvis vi siger, at eh at nu har 2 milliarder mennesker fået mere vand i de sidste 20 år... jamen så siger den noget, men så bliver jeg mødt med at i... anzania er der stadig nogen steder altså og der mangler de brønde. Og der tror jeg egentlig den der nogen af de der spørgsmål egentlig for mig siger, jamen danskerne er sku ikke dumme altså man kan sagtens rumme begge dele... men man på en eller anden måde får Men man får måske måske ikke begge dele (i munden på homas) Jo men nej det nemlig det man ikke har fået man har jo ikke man har jo ikke jo men... jo men til gengæld Altså når jeg, når toget kører forbi mig har man kun fået en ikke (i munden på homas) Alt det andet husker dualtså fordi.. de du ved at i afrika sulter de. Det ved du, for det har Du set 100 gange det er jeg vokset op med C Hmmm <tilkendegivende> så

54 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 Hvis du så siger eh at 1/3 er middelklasse, så kan du s s så går jeg rundt vil jeg mene sam, vil jeg ligesom sige nå men okay så er konklusionen, nå det har rykket sig... og det er faktisk det vi gerne vil have frem... altså hvis det er det der er konklusionen for det jeg kunne jo, jeg vi kunne jo sådan set vende det om og sige, nå men hvad ska- denne her skebsis er der vel også, er der nogen der siger, nå (i munden på ernille) Okay det det her med nytter det noget Men det det det der hvor man for så det jeg vil sige at si si sige nå men der også s s s kommer ind i f f f fordi vi har prø, vi har lidt forskellige erfaringer også med desiderede indrykninger, anonceringer og sådan noget ik, fordi ehm vi har ikke normalt annonceringspenge, så så man kan sige det vi gør det er jo at vi ligesom producerer nogle budskaber Og noget design og så beder vi andre om at tage det med arterne om det (i munden på homas) Og det jo så DSB der ligesom på tog, eller thise der har haft det på deres mælkekartonere eller sådan noget, eller NGOerne... men DANIDA gjorde så det ehhh sidste år at de så sagde, okay vi kan tage nogle af de danske bedrifter altså noget med 15 millioner fattige i Ghana har fået sundhedsforsikring med hjælp for Danmark... sådan nogen budskaber. Og dem rykkede de ind og jeg tror de brugte... en 1/4 milion eller på de der bus busstoppesteds, de store Og jeg tror også at der var nogen sådan nogen forskellige fyldannoncer hist og pist... og dem, vi målte også på ligesom lidt noget af det... og det druknede, fordi der er så sindssygt meget kommunikation... og det er derfor jeg med ret sikkerhed, eller sikker stemme vil sige, nej det scenarie du tænker at er er det fordi man lige har læst noget på et tog eller et andet sted af vores budskaber, at man ligesom kun får det indtryk, det tror jeg simpelthen ikke på, fordi det er så massivt, altså hvis du går ind på pol.dk eller hvad nu hvem det er Hmmm <tilkendegivende> Så møder du eh børnefonden og du ved, altså der er alle mulige børn der lige skal købes og støttes Så diversiteten (i munden på homas) bliver givet fordi i er så mange der fortæller forskellige historier og med det og fordi (i munden på ernille) fordi, altså hvad kan man sige den eksisterende kommunikation og markedsføring og fundraising og så videre er så massiv ovre på den gamle bane, og så vil jeg så sige d d der vores pip de drukner Den gamle bane altså Det når... Vi skal hjælpe de fattige ulande F f før de positive nyheder Er det det ja C Det sådan de traditionelle, ja De fattige, vi er de rige vi skal hjælpe de fattige C ja Og d d det der hvor man så siger, jamen okay når vi så så skal udvælge, det ligesom tilbage til magten, hvor jeg så siger, det er egentlig mere det der med, hvor vi så, det lidt en kombination af journalistisk, hvad vi sådan ligesom tænker, ej hvor fedt det er sku da en fantastisk historie det her, og så også måske lidt med en markeds... eller kommunikations, kan sige, hvordan kan vi præsentere os allerbedst. Og d der da da facebook meget sjov fordi der har vi brugt, de de der kan man få de der små annoncer meget meget billigt, koster næsten ingenting, der kan der havde vi så fem budskaber vi havde noget med, eh der har aldrig før været så mange demokratiske lande i verden, eller der har aldrig før i historien været så meget demokrati eller sådan noget, eller nu har hver anden afrikaner en mobiltelefon, eller der var den der, hver tredje er nu middelklasse Og der var, nå men nu dør der færre børn. Vi havde 5 5 budskaber, og så, der kan man jo sige... hvor mange klik får de forskellige ikke? Så det jo sådan lidt med, hvor er der respons. Og der var den der med hver tredje afrikaner er nu middelklasse, der fik flest... og den næstm... Hmmm <tilkendegivende> det er også den der har været mest debateret ikke? Jo men det fordi fordi vi endte med at bruge den jo så, Altså som

55 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 C Hmmm <tilkendegivende> Som spydspids Og det her det var inden, og den næstbedste det var den her med med mobiltelefonen... og der tror jeg, altså fordi der er også målinger, DANIDA måler hvert år, ligesom sige hvor vigtig er internationalt samarbejde og ulandende, fattigdom og sådan noget for dig. Og så kan du få økonomi og skat altså ligesom at sige hvilk rioritere de her områder, ligesom emner, politik dutdutdutdutdut og der ligger jo ulandene nede på pladsen og jeg tror kun det traffik der er lavere... der vidst to eller tre emner lavere, altså så det ligger C Hmmm <tilkendegivende> (36:16) Relativt langt nede, de fleste danskere er sku ligeglade ikke. Og de fleste danskere hvis de ser en afrikaner eller et eller andet, så går så kommer filteret ned Nåh nu er Røde Kors ude og bede mig om 100 kroner agtigt og man.. fjerner sig eller også er man næste-kærligheds solidarisk og selvfølgelig. Men der er ligesom nogle filtre fordi vi forventer hvad der sker og det er der hvor jeg synes det er vildt spændende og ligesom sige kan vi så på en eller anden måde overraske så at man bare ligegyldigt hvem man er og hvilke filtre man har, lige skal læse.. hvad er det?! Og det er jo den der med at hver tredje afrikaner er middelklasse og det tror jeg på at det er det i Danmark er vi alle sammen middelklasse stort set ikk. Der er nogle få rige og nogle få meget fattige men altså de fleste af os ikk der er sådan noget identifikation det mig og det samme med mobiltelefon, hvis det var den ikk (37:12) Er der også sådan lidt fare for, at der er noget der går tabt inden for din middelklasse fordi hvad er middelklasse? Altså middelklasse i dansk perspektiv versus middelklasse i et (bliver afbrudt) men jeg mener faktisk ikke at det er en fare for bare det at du spør der så er jeg inde i en diskussion med dig om det og sååå så så kan vi tage den ikk?, ja, okay hmmm Fordi det er nogle helt andre dollartal end i Danmark og det er jo ikke villa vovse oooog vovhund men det er et spørgsmål om hvor vi er helt nede i basalt og ligesom sige har du et overskud efter du har brødfødt din familie og har dit hus har du nogle penge i hånden du kan bruge det er ligesom det er egentlig det det der har du en valgmulighed er du et frit menneske med mulighed for at kunne købe nogle noget bedre mad eller kjole eller en cykel til dit barn eller hvad det nu er ikk. Det er der og det er selvfølgelig et helt andet sted Men spørgsmålet er om vores informationsniveau i Danmark er så højt altsåå Højt nok til at nå at tænke den der tanke med Nej men det er jo netop det det ikke er den er så ekstrem lav at at at der skal fordi vi stadig tror jamen de bor alle sammen i lerhytter og vi tror kun det er et ud af tre der kommer i skole og Vi har i hvert fald nok meget få historier Der er masse og det og det det er der hvor vi prøver ligesom at sige kan vi rykke os i forhold til til sådan det måske det mere ligeværdige indtryk af sige jamen vi er en verden. Og men der er på mange måder er der faktisk sket noget for eksempel levealderen er i ulandende vokset tolv fjorten år, hvor vores er nogenlunde den samme ikk så de er sgu tæt på vores levealder øh nu kommer næsten alle børn i skole det jo fantastisk og hvafor en effekt for det om én generation altså - de tanker om ligesom at sige der der er altså sket noget (38:44) positivt og lad os holde fast i i det håb der er om at at vi faktisk at det faktisk er muligt at lave verden bedre det er faktisk muligt at udrydde ekstrem fattigdom i vores levetid hvis ellers vi får lov at leve..sådan naturligt Altså DE budskab det det vi gerne vil have frem og der kan man så sige og og og der er er det der med ligesom at sige vi har kun meget få sekunder til at fange opmærksomhed i øhh hvor det nu er ikk og Hmmmm (tilkendegivende) Og der og der der er vores erfaring i hvert fald sidste år det var det der kan man på en eller anden måde lave noget identifikation så så vi rammer danskerne øhhm med noget mer velkendt end at der er 30 millioner der har AIDS i afrika støt her bare sådan - pyhh det synd altså men hvad kan jeg gøre ja, hmm Så i højerer grad kan man identificerer sig med på en eller anden måde altså det det tror jeg i hvert fald at min lærdom ligesom siger mig - det virkede faktisk netop osse fordi det skabte noget debat så var der jo så var der jo nemlig nogen af alle udviklings-politiske-eksperter der sagde det noget vås! Det kan man ikke sige hvor vi må sige nåmen ok det er altså den afrikanske udviklingsbank selv der gør det og der er da rigtigt det er mellem toogtyve dollar eller sådan noget altså hvor vi andre vi har jo tusinder af dollar selvfølgelig men så har man den diskussion og det godt ikk altså (39:52) Det bringer mig lidt videre til øhh fordi nå jeg når vi har kigget på hjemmesiden så så står målgruppen som at det er hele Danmark? Øhhh men hvor hvordan

56 (41:13) J (42:40) Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 oprindeligt kan man sige prøvede vi og faktisk segmentere lidt og det sir man jo så altid men vi har kørt med en segmentering iiiii en fir delt segmentering ud fra nogle kan man sige nogle testspørgsmål og hvor vi haft de vundne de motiverede de mulige og de tabte de tabte så det ligesom sagt det der var målet der var og få en bevægelse fra de tabte mod de vundne øhhh men hvor vi prøvede og målrette kampagnen det første år især ligesom for at sige vi vil gerne nå de motiverede fordi de tabte er sådan som jeg ved det meget sssvære og dyre at få over ikk? joh kan man sige og de har aaaltid et argument altså de de gider bare ikke altså nej hvis ikk altså så Jørgen oulsen lige lige fået halvanden million i i fratrædelse osse og han er grådig og nåmen så kan jeg bruge det som argument men hvis ikk den lige var der nå men det ender i de forkerte lommer altså dét nixen altså da da der er men det var det I gerne ville eller hvad? eller nej men det jo også udfra ligesom at sige hvad så vi gik efter de lavthængende frugter altså ligesom sige men de tabte er jo ikke lavthængende vel det er de svære nåh nej men vi har ikke de tabte dem kan vi ikke nå okay så i er gået efter de mulige og de motiverede vi sagde bare faktisk de motiverede de motiverede det var i hvert fald til en start og så alligevel så og det skægge er det er nok der hvor altså hvis man kan stole på det skidt der med meningsmålinger så kan vi faktisk allerede nu se at der har været en bevægelse på de tre år hvor vi har haft kampagnen hvor gruppen af tabte er simpelthen faldet markant eller signifikant som de nu siger ja, ja klart der er ingen tvivl den er faldet og så der op af der kommet øhhh og det var faktisk meningen også med at lave den flerårig osse fordi alle kan lave en kampagne men men så om en måned er det glemt igen ikk så der er sket nogen skub indenfor de forskellige kategorier så færre tabte der er blevet flere øhhh mulige øhhh som så har skubbet nogen over i motiverede og så er der osse blevet flere vundne sådan er det ligesom kommet sig og og det jo fedt altså så så ved man jo aldrig med sådan nogen målinger om det så holder men men er der inddeling i alders øhh i aldersmæssigt i grupperne? nej der er vist det skrev I vist også om der var noget - ja fordi og det ved jeg faktisk ikke joh.. det altså det fordi de motiverede hvad altså hvad ja altså De motiverede hvordan har jo (taler i munden på hinanden) Det var noget med at der var flere hva er det nu man siger en overrepræsentation af det var kvinder i fyrrene i østjylland - tror jeg - altså, i forhold til motiverede? øh motiverede var højtuddannede øh eller højere uddannet end de tabte var de lavest uddannet Og jeg tror de motiverede var de højst uddannede og de vundne var de ældste det - var der var en overrepræsentation plus halvtreds Så de valgt udfra uddannelser eller? Nej nej nej nej altså vi har jo det er jo mer det valg det det kan man sige segmenteringen er sket på baggrund af af øh syns du det vigtigt med ulandsbistand og så kan det være et ja eller et nej eller altså hvis du siger ja så kommer i den gruppe og så et spørgsmål mere og et spørgsmål mere Nå men OK så er du vunden altså støtter du regelmæssigt så er du vunden altså og så de motiverede så mener man det samme som de vundne men støtter bare ikk eller er ikke medlem altså det der har man holdningsfællesskab og så de mulige jeg kan ikke huske men der der er sådan nogle testspørgsmål hvor man ligesom siger udfra det så havner man i de forskellige segmenter - og så har de så set på er der en overrepræsentation af køn Så det er ud fra holdningen og bagefter er man så gået ind og kigget på hvilken køn og uddannelse Jo men mere det ikk fordi vi har tænkt at ja, nu skal vi prøve at ramme plus halvtredserne - det er nok det mere bare vi altså vi har bare fået den viden og det ikke ret meget og vi kan også og der er også hvad har

57 C C (46:12) (46:14) (47:11) (47:12) (47:13) (47: 16) (47:17) (47:33) J (47:34) (47:35) (47:49) (47:59) C (48:23) C (47:59) (48:25) (48:36) Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 du stemt ved sidste valg og sådan noget øhm og der kan man sige der er altså iii i tabte er der en overrepræsentation af socialdemokrater og en overrepræsentation af Dansk Folkeparti og ved de vundne er der en overrepræsentation af radikale surprice og øh de motiveredes overrepræsentation er SF og venstre tror jeg hh og konservative men det det man der ikke det store forskel kun Dansk Folkeparti den skiller sig meget ud jah det fordi vi havde måske sådan en internt i gruppen sådan en eller anden forforståelse af hvis man er vokset op med med det der sådan Biaffra i øh skræmmebillede i baggrunden og spis din mad op fordi de sultne i Afrika og så videre så havde man måske en anden forforståelse af end de yngre havde øh har det tror jeg også når de ser en positiv kampagne hvor jeg måske ville måde dem med lidt skepsis og tænke nej nu er jeg vokset op med at de har ikke noget mad på bordet men en yngre generation måske ville være mere mere motiveret for at på deres nu putter jeg totalt ordene i munden på dig men - det var sådan set det (griner ) altså det var den forståelse vi havde talt om jo jo eller om de er trætte af dårlige nyheder og mere motiverede for den gode nyhed? ja altså jeg tror øhhm jeg ved ikke helt med med med alder men det klart der er en anden altså det kan osse være noget med hvorfor det så er altså de ældre der er i i i dem der giver fast altså det netop fordi man har det der gamle billede af det men det kan også være noget med at sige det kan være solidaritetbevælgelsen i altså halvfjerserne og protestbevægelser altså ligsesom der eller det kan være med kirkelige altså at man næstekærlighed kan man sige moralsk altså Men hvor altså jeg synes altså der hvor jeg også ser nyhedsmæssigt på de unge prøv og hør det er jo netop de vælger V avisen fra for de gider ikke jeg så sådan en meget sjov artikel fra var det fra en eller anden københavnergymnasium hvor hvad hedder hun chefen for V Avisen hun selv har gået Jeg kan ikke huske hvad hun hedder lige nu nej, det er sådan en lyshåret nå hun Naya, ja, et eller andet, hun havde været ude i en fællestime og hvor de sådan på stribe havde sagt vi bliver så deprimerede og sådan noget ik, det kan jeg også i forhold til at, altså der er ingen tvivl om, at både med de sociale medier, men altså også det der med at se verden og man er verdensborger, altså der er ingen tvivl om at det er de unge meget mere end de ældre, for så har man været på rygsæk rejse et eller andet sted, så blogger man med nogle venner, hvad det nu end, og det er det samme med den afrikanske ungdom, de er på, altså der er ikke noget der, der er ingen forskel, altså face-book, mobil, SMS, og så videre, så jeg tror da nok der er en alders.., men vi har ikke sådan lige tænkt på den om der er større skepsis hos de ældre, det ved jeg ikke, men det kan god være. det var bare sådan ja ja ja, men det var bare sådan ja men det har vi faktisk ikke målt det var bare det der med at være vokset op med at ja for man kan jo købe sig fattig i ja de der meningsmålinger, man kan jo krydsspekulere på alle mulige måder, for jeg tror faktisk vi vil kunne, jeg tror vi har rå data til, til at kunne svare på det ik, men vi har ikke, vi har ikke, altså kun virkelig basis, ha ha nå men vi skal måske mere ind over, hvad er det for en klokken er 12, bare hvis du har en anden aftale jamen det har jeg, dels et møde og en frokost kl. 13 -hvis vi har 20 min mere er det ok vi har været inde over hvordan en positiv vinkel kan imødekomme skepsis tænker jeg - jeg ved ikke om I har nogen? Spørgsmål eller noget andet jeg ikke har fået jamen, jeg vil faktisk foreslå I får fat i hende der Christine Gyldensted altså fordi, der var også en omtale af hende, jeg mener det var i Journalisten, altså hvor hun, hun havde lavet noget perceptionsforskning eller et eller andet mener jeg, i USA eller også, sammen med nogle andre derovre på det der institut hun har gået på... jeg tror hvis man Googler så kommer hun frem under positive budskaber jeg ja ja jamen der har været noget med når man læser avis hvordan, altså det er noget med at folk simpelthen også får det bedre ved at læse den positive nyhed, og det er også det der er Haagerup pointe med de konstruktive. Altså,han er med i sådan noget, World Econonic forum hvor han i Davos, eller hvor det er de mødea, er han

58 (48:36) (49:13) (49:47) (49:55) C (50:20) (50:25) C J (50:31) (50:58) (50:59) (51:24) (52:49) (52:50) C (52:51) (53:13) (53:57) (53:58) Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 sammen med andre redaktører med til at sige, ja vi er den 4. statsmagt, men vi også et, fordi vi har så meget magt så har vi faktisk også en pligt til at gøre verden bedre, og det gør vi også ved at pege på kontruktive journalistik, altså det er jo hans omkvæd ja [henvendt til gruppen] hvad tænker I i forhold til målgruppe og Jeg tror vi er kommet meget godt rundt [bryder ind] Nu kom jeg lige til at bare lige nu her hvor vi snakker ik, så, fordi vi lave jo noget mediesøgning af og til på verdens bedste nyheder øh og det skægge er jo ik det dukker op i andre sammenhænge jo, altså Helsingør Kommune, så vi i Helsingør dagblad, de har jo inspireret af verdens bedste nyheder, nu besluttet én gang om måneden, så vil man indrykke Helsingørs bedste nyheder i ugeavisen, eller ét eller andet. så den bliver trukket længere end ja beslutningen med at det har vi jo brug for, og her sker jo heldigvis også gode ting, det er ikke kun gamle damer der får hugget deres håndtasker vel øh, og hvad var det også der var, der var en klumme i olitikken hvor der var en eller anden, øhm, (50.00) søn der kom hjem med noget vasketøj og smed den, og sagde se hvad jeg har fået far, han havde så fået vores avis Verdens bedste nyheder, og så et eller andet med, jamen det er jo også rigtigt, han er så journalist på olitikken ik, det er jo også rigtigt, ja og igen sønnen der er pisse træt af alt det der, men prøv at se det her, det bliver man jo glad af griner og så har der jo her for nylig i Ekstrabladet været.. vi havde en Leder imod os..? Verdens bedste fiktion Hvordan tager I imod den? ja, altså jeg var på ferie, derfor så lige bortset fra det tog en dag ud af ferien, bliv jeg jo, ahhh shit hvad gør vi og alle mulige samtaler, men men hvad hedder det, jeg mener vi, jeg mener der var nogle kommentarer på Face book hvor vi var inde og sige jamen øhh,., altså andre gange hvor der har været, det er 1 gang der er et angreb på os. men det er jo, hvad skal man sige, den der skepsis. Hvis den bliver trukket helt ud i den anden lejr ik? jo, jo, men den hænger jo sammen med deres præmis som er i deres søndagsavis som var noget med bistandsbidrag eller bedrag, eller et eller andet, hvor det var noget med de havde set på Danidas sektor program over en årrække, det var kun 2/3 der var opfyldt og 1/3 der var, der ikke var opfyldt så de vælger bare at præsentere den negative del af det jo men den havde de kørt dagen før, og så ligesom sige øh, prøv lige at se, der kommer ikke en skid ud af det agtigt, altså det her virker ikke, men altså her må man sige, at hvis man kigger i tallene så er det måske noget af det flotteste der findes, fordi man sætter sig 10 mål, og hvis man kan hakke de 7 af så er det jo fantastisk effektivt efter en 5 årig periode for verden ændrer sig, så deres præmis om søndagen havde været ulandsbistand er en fiasko. Så havde man fået en eller anden Cepos økonom, og i øvrigt uden at sige det, det er jo også det der med når man vinkler, det er igen det der med, spiller man med åbne eller lukkede kort, og der mener jeg faktisk de spiller med lukkede kort, fordi de vil nu vise, ulandsbistand virker ikke, og så tager de én af de mest kritiske i Cepos lejren.., som altid har sagt det samme og som bare overordnet ikke forholder sig til lige præcis om det er godt eller flot, og der er ikke andre, der er ikke modargumenter, og så dagen efter, tager de os som eksempel på, at vi så bare er et propaganda apparat for det der ikke virker. så det er sådan en klassisk, og der er ikke så meget at sige til det, den er svær at forsvarer fordi, - ja altså fordi, fordi, jeg kan ikke så bare nøjes med at forsvare mig, jeg skal på én eller anden måde også forsvarer søndagsavisen og alle Danmarks udviklingsprogrammer, så der er ligesom, sådan nogle, og man kan også se den hoppede ikke, så vidt jeg i hvert fald Nej, den sprang ikke videre Overhovedet ikke Men jeg tænker på en anden ting i forhold til det med målgruppen. Nu står I overfor 2013 og hele den strategi, tænker I ned i de samme segmenter der? Og her i en strategi i forhold til det. Vi kan se i forhold til sidste gang, nu har i rykket nogle fra motiverede til tilrettelægger I.. ja men altså, jeg vil sige ikke så teknisk, og det, ja, altså, altså der er nogle ting i det der ikke er så overraskende, for vi kender jo, vi kender jo ligesom banen, så det er ud fra mere det at sige vi fin tuner fra år til år, for ligesom at sige, hvad virkede så og hvor er det, for man kan sige, vi har stadig vanskeligheder ved at komme ind som nyhed, og det er det vi rigtig gerne vil, eller i debat, og der kan man jo sige at det er skide fedt når DR kalder, og det der med Jyllandsposten, og jeg har også været med ekstrabladets redaktør men hvorfor tror du der er svært at komme ind, nu er det verdens bedste nyheder og så skulle det jo [afbryder energisk] jo jo, men det er jo, det er jo FORDI, at Afrika, Latinamerika og Asien er udenfor Danmarks interesses færde så det er ikke vigtigt, det er ikke økonomisk vigtigt, det har ikke rigtig nogen konsekvens for

59 C (54:32) (54:34) (56:00) C (56:58) C (57:26) (57:56) C J J (58:56) Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 vores læsere. Altså, Berlingske idende har fået af vide, at vi skriver ikke mere om ulandene, medmindre der er en erhvervsvinkel, eller noget ik. Så derfor kan man jo sige, er de der debatter jo fint men men men det understøtter vel også jeres målgruppe ik? jo jo, men jeg er næsten kommet helt ind til en simpel tommelfinger regel, altså kan vi kommunikere til dem der er udenfor den lille frelste klokke af dem der støtter, gør ved, er aktive osv. og som på en eller anden måde forholde sig til, altså det er 80 % gruppen jeg tænker på nu, altså dem, for hvem det her ligger meget langt ned på væsentlighedslisten, og for hvem, og som man ikke selv opsøger, og man måske også er lidt skeptisk over for, det er dem der er interessante at kommunikere med, og nå dem, og hvordan vil i gøre det mest overraskende, og det sjove ved det der med, nu er 1/3 af den afrikanske befolkning nu middelklasse, jeg kan se den smitter af, flere og flere steder hvor, hvor der ligesom er noget, det kan være nogle erhvervsartikler om Afrika og sådan noget, jamen det er jo et vækst og, det er ligesom blevet et parameter man tager med nu i sine beskrivelser, og vi har oplevet det lidt fantastiske, at for 1 gang bliv vi inviteret ind i en nyhedsudsendelsen hvor vi ikke netop skulle prøve og argumentere for jamen det går faktisk meget bedre end vi tror. Men hvor de startede med at sige det går meget bedre i Afrika syv ud af 10 vækstlande i verden, de ligger nu i Afrika, og de tog den med middelklasse så de præsenterede graferne, dybt med kilde hvor det nu var, og så var jeg blevet inviteret ind til at forklare Hvorfor går det nu så godt og så var den negative vinkel det var så nogle virksomhedsledere, Dansk Industri og noget og erhvervsministeren der var inde og så sige, hvorfor er der ikke flere danske virksomheder ude der, hvor det så går så godt? Og det var meget sjovt, det var bare sådan en og overskriften på Deadlines hjemmeside det var 'Det håbefulde kontinent', og hvor det har der været INE af, det har altid været det håbløse kontinent, og jeg havde det bare sådan: 'hey, det var sgu' da vores eksamen. Vi er bestået'. Altså endelig. Den er røget ind i mainstream at præmissen er blevet overtaget af andre, det syn's jeg, det syns jeg var fedt at opleve ikk'. Men jeg tænker ser du en fare i at når I kommunikerer i Deadline eller i Jyllandsposten, at I så rammer ned i det segment som I har nået? h, jeg tror at Deadline måske netop er nogen der.. dem der er 'vundne'?, hva' i hvert fald de mere velorienterede, men det vil stadigvæk være et positivt sted (pause) Altså så strategisk kører vi faktisk ikke, og der er også fordi vi er altså meget få ikk' og på deltid og så noget, ikk' Altså så det er er virkelig sådan det muliges kunst og hvor vi så ska' vi sige nogle måneder om året prøver virkelig strategisk og sådan med lidt hjælp udefra og med vores samarbejdspartnere, NGO'er og hvad ved jeg hvordan kan vi tilrettelægge det i år, ikk' samtidig med at det også på en eller anden måde også rammer en dagsorden, og lige nu kan man har vi det der med at der på globalt plan kører en proces for hvad skal der ske efterfølgende efter 2015-målene Altså skal man have nogle nye mål, og skal de også være gældende for de rige lande, og skal der være noget mere med om 'lighed'? Der har lige været en stor international konference i København i forrige uge, som Danmark var vært for med 'lighed som den største trussel mod fattigdom', ja altså 'ulighed' osv, og kan vi have noget med om det, og hvor vi tænkte: Det er dælme komplekst der her, ikk' osse, fordi skal det så pludselig handle om fattigdom i Danmark og så noget ikk'oss? Og nej, så tænkte jeg det skal det bare ikke, altså vi må blive 'derude' ikk' altså. Så det, og det, vi prøver hva' ska' man sige selvfølgelig, at bruge de data vi har, og sådan noget, men, men vi bruger det ikke meget, så jeg vil sige så er det mere, at når vi så når frem til at sige, nå altså nu tror vi den er der, så går vi lidt på gaden nogle dage og altså tester, altså simpelthen stopper og 'undskyld vil du lige se den eller den, hvad tænker du'? og så får du simpelthen bare og også lidt med organisationerne, sådan ligesom sige, har vi dem med os? For det der med 80 NGO'er, de skal helst stå bag og støtte, ikke, de skal helst ikke, og der var nogle der var decideret imod den der med 'middelklasse'. UMF altså vinds, de havde det sådan 'Det er da ikke noget mål for os at skrive 'middelklasse i Afrika', altså. Nej, nej selvfølgelig [latter] Det er sådan lidt småborgerligt [Du skal varetage alles], ja Du siger at I går ind og vælger strategisk og sådan meget målrettet, men at det er september måned der har I denne her indsats, der peaker vi i hvert fald, hvorfor lige september? men, det er jo faktisk altså jo lidt tilfældigt i 2010 fordi det er der altid FNs generalforsamling ligger, og der var det her topmøde i slutseptember, hvor vi tænkte da kunne det være lidt sjovt at have en kampagne, hvor der kunne være en sandsynlighed for at medierne i forvejen ligesom var gearet mod det store internationale, og hvor man så kunne sige så laver vi noget nationalt, der binder an til det, og og det viste sig igen det, og altså på den måde er det er altså det er ikke sådan en masterplan, hvor det hele ligesom er Fogh, der har en bog under

60 (60:00) (60:20) (60:58) J (61:50) J (64:45) Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 armen og sir' aha nu ruller vi det, så det er sådan lidt, men det viser sig faktisk et meget godt tidspunkt for skolerne starter, universiteterne starter, altså, der er sådan lidt, så har man ligesom visket tavlen ren. Der var ikke rigtig nogen af NGO'erne der havde noget i forvejen, altså det eneste er at Red Barnet har en indsamling to uger før og Røde Kors har to uger eller tre efter, ikk' så det var ligesom det, og de ømmede sig sådan lidt, men sådan vil det jo altid være, året rundt er der jo alt muligt ikk', men er det jo altså et meget godt tidspunkt, september er jo det er jo sådan en positiv måned [Der er man godt ladet op] Så ja [latter] (pause) Men altså, det første år så havde vi også bare tænkt at det var det, og så skulle vi hvis det gik måske gentage noget af det og der har vi så, måske også især efter 2011 fundet ud af det er faktisk vigtigt at vi er der, at vi er til stede, på en eller anden måde hele året, det tror jeg også Altså så det ikke bare er det der, ja Så vi prøver også på den måde ligesom at være et bagtæppe for dem der så arbejder med udvikling, fordi hvis man hedder Røde Kors og arbejder med aids i Zimbabwe, og så har man måske nået rigtig meget og så noget, men kan jo ikke tage æren for den globale aidsudvikling, så kan man ligesom sige jamen så kan VBN følge dem, og sådan og som jo er baseret på FN tal og så noget og sådan og sådan, og det er vi en del af, altså, og så er det på en eller anden måde måde lidt øh, ligesom give lidt credibility på en lidt mere neutral grund, end dem der står i marken og ligesom fokuserer på den her brønd eller det her aidsprojekt eller hvad det nu kan være. Det er der flere organisationer der synes at det er faktisk fedt, at vi har fået noget som, hvad skal man sige, ikke er vores egen interesse, men ligesom kan henvise til det her og sige se [ligesom kan læne sig op ad], ja, øh så det er jo igen nogle af de her sideeffekter, og det sjove var at fundraiserne som vi jo på en måde har været lidt efter, så sige 'I skal passe på ikke at male et alt for dystert billede', og de er jo blevet rigtig glade for, og sir' jamen kan jeg ikke få nogle fler' argumenter for når folk siger 'argh det nytter ikke' så kan vi jo sige 'jo det gør det faktisk' Nu er der 9 ud af 10 der går i skole, nu er det sådan og sådan, så det er ( ) på gaden og dem der står der, så det har, det har haft sådan nogle ehm, der ingen tvivl om at det har, så det har påvirket også utilsigtet altså noget organisatorisk, ikke også, og i år jeg ved ikke om I lagde mærke til det Danmarksindsamlingen den hed 'Det nytter', altså og det var helt klart fordi mange af de samme organisationer er med i VBN, og så har de ligesom sagt, det skal sgu hænge sammen på en eller anden måde, ikk'. Så det synes jeg det var jo meget fedt Men hvordan har det du siger jo netop, og du siger at I ændrer nogen ting, hvad så med det banner der hænger herude på caféen? Det er jo stik modsat det du siger. men det er det jo egentlig ikke. Jeg ved godt at det er den gammeldags kommunikation, det er det jeg tænker 'Mødre skal bare ikke se deres børn dø af sult', eller sådan noget (ause) jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige til det. Bare sådan en anekdote eller en erfaring fra 2011 ikk' da kom jeg tilbage fra ferie slut juli og da var der den her sultkatastrofe nede i Somalia, virkelig og den røg bare ind alle mulige steder ikke, og da begyndte at starte indsamlinger og der var en særlig også for Afrika ( ) og så begyndte organisationerne at ringe og sige 'hva' aflyser vi VBN for det her det er da svært [suk] Giv os lige nogle dage, og så hva' satan gør vi, vi må bare prøve at bevar roen, ligesom prøve at hæve os lidt op og det er rigtigt medierne de siger det går ad helvede til og man begyndte at se Røde Kors lave sådan en helt klassisk annonce med et barn og en kop, og så stod der 'Afrika sulter og tørster', og jeg havde det bare sådan nejj, 2011, der er en milliard mennesker i Afrika, der er 54 stater come on man. Det her er måske 2-3 lande og nogle dele af det altså, Afrika? Nå, men det var så én ting, og så begyndte vi sådan også at spørge nogle eksperter, nogle nødhjælpsfolk, og ligesom sige, hvad er det, hvorfor er det egentlig [tap, tap, tap, banker i bordet med en finger?] at der er sult nu, hvad skyldes det? Er det klimaet?, det er også lidt det, men det viste sig faktisk politisk, det var menneskeskabt sult af forskellige årsager, og så tænkte vi okay, og så begyndte vi ligesom at prøve at skrive igennem, så vi lavede ligesom en fortælling der sagde og fik forklaret og sagde, verdens bedste nyhed er at det kunne have været undgået, meget nemt, sådan, sådan og sådan. Det er muligt at bekæmpe sult, det er sådan og sådan, altså vi behøver ikke have sultkatastrofer år 2011, det var ligesom, det var den gode nyhed, og vi holdt fast og vi gennemførte. Vi nedtonede så nogen af de lidt for glade med børn der sulter og børn og hvad ved jeg og sul på kroppen, der kunne vi se det går ikke, dem fjernede vi så ikk', men vi kunne så sige, så og så mange har fået adgang til vand i verden såh men altså vandet det ja altså ( ).jeg syn's måske ikke...der bor jo nogen, der er jo nogle millioner mennesker der bor så udsat at det virkelig er vigtigt Det er bare én af historierne ikke? så i stedet for ligesom at sige det skal man ikke gøre, eller det må man ikke, så vil jeg sige, jeg ville egentlig bare ønske at vi var lidt stærkere så, til at kunne give konteksten også den der og måske faktisk egentlig også håbet om at..det problem hvis det får lov at stå alene, så er det at den ( ) med Afrika øjh og shit ( )

61 C (65:14) J C (65:49) J (67:02) (69:13) C C (69:51) J (70:51) J C (71:43) Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 mand, og det virker jo ikke, vi har jo nu i 50 år hældt penge derned, og så stadigvæk altså, ehm det er problemet Men virker det ikke? Jomen det virker jo, og man kan sige altså at det der jo vitterlig verdenshistorisk er også den gode nyhed det er at de sidste 20 år har været helt særlige, altså de Der var et ti-år før hvor man kan sige, at der gik Afrika ned ad bakke, altså økonomi og alt mulig Var det ikke kampagnen du spurgte til om den virker? Jo altså den type, det ene udelukker vel ikke det andet, tænker jeg? At jeres Nej, nej. Den virker. Jeg tror også den virker, og de får sikkert en god indsamling på søndag og så noget og det er måske det der skal til for at man melder sig og nåh ja okay men altså man kan sige hvis det får lov at stå alene og ikke.. så mener jeg det er et problem, for så fastholder vi dels et hjælpeløst, armod og jeg ved godt vi siger, vi påstår jo ikke at hun er hjælpeløs men hun er i hvert fald udsat der er risiko for hendes barn dør og det er jo den virkelige historie så, men men altså det er mere det med altså den videre tankevirksomhed man som gående i Nørregade får når man ser den her, eller ser den på stationen. Den er faktisk ret massivt ude i det offentlige rum, ikke. Det er jo lidt med den gamle der at Afrika er lidt hjælpeløs og vi må hjælpe dem, så jeg vil sige det så det er mere et spørgsmål om at sige, at vi skal bare på en eller anden måde have verdens bedste nyheder i balance, så man også får nyhederne om at det så faktisk virkede, at vi samlede ind sidste år altså at der er nogle fremskridt. Men at der stadig væk er netop det 10 ende barn som ikke er kommet i skole eller de 10 millioner, der ikke går mætte i seng hver dag ja.. Men er det nødvendigt at anlægge en positiv vinkel, fordi du siger jo at de får sikkert en god indsamling og det mobilisere nok mange, når de ser det her skræmmebillede som som måske ikke skræmmebillede, men i hvert fald det her negative.. Lidt dystre ja ja dø og sådan noget..(lille pause). altså jeg synes, jeg vil svare på to måder Hvis man tar det filosofisk altså, så mener jeg simpelt hen at vi har et ansvar for for at fortælle at der stadig væk virkelig er nogen der har brug for vores hjælp.. men hvor er det fedt at der er gang i universiteterne som aldrig før i Afrika altså.. og næste generation har det.. altså.. den balance den mener jeg simpelt hen etisk at..den bør også være der.. øhh og jeg vil så sige ngo altså ngomæssigt og sådan noget, så mener jeg faktisk at der også er en meget høj grad af interesse for at fastholde (?) og få styrket de positive vinkler og den positive identifikation, fordi hvis vi fortsat kun har den der, så er det at øh filmen knækker på et tidspunkt, vil jeg påstod for det vi målte, da vi startede, det var at sådan rundt regnet 80% sagde med hjertet, jamen vi skal støtte udadtil o..også ngo..og 80% sagde, at jeg tror ikke på at det virker og det paradoks der er i hvert fald stor risiko for at på et tidspunkt så bliver man kyniker, tror jeg. Ej det er bare nødhjælpsindustrien altså det er ligsom man lægger afstand til det.. og jeg mener faktisk at der er en egeninteresse, der gjorde at man sørgede for at balancen er der og håbet bevares..hold kæft det er jo uendeligt og og det er kviksand ikke altså Så det skaber balance, at..(thomas taler hen over) man fortæller flere forskellige historier Jeg mener rent faktisk at sådan rent forretningsmodelsagtigt i forhold til er det vigtigt, at sørge fo at få fortalt at det også virker Så jeres mission øh kan du fortælle hvad den sådan.. æh.. men, jeg synes da at den egentlig er vokset gennem årene, hvor vi egentlig bare..vi skal ha..vi skal prøve at skabe en oplysningskampagne på en eller anden måde at få ændret nogen ting blandt befolkningen og det er faktisk blevet til mere også og egentlig også få.. få. Udfordret, påvirket eller ændret mediediskursen Altså fjerne skepsis og flytte folk-.. Nej nej, men ikke nødvendigvis men måske mere bare for at se på Afrika, sådan er det og sådan som economist og guardian så bare et andet sted ja, der er stadig fattige og der er korruption og der er også blodige diktatorer af helvede til men prøv lige at se deut deut deut. Altså jeg mener.. det land, der bruger flest mobiltelefoner til bankoverførsler er Kenya. Altså der er..de..de vi vil jo ret hurtigt også ud fra et vækst.. sådan beskytte os selv.. det er faktisk ret klogt, at begynde at tage Afrika alvorlig altså som ligeværdige i en masse sammenhænge det er det kommende Kina boom.. så lad os komme derned og være med så der er mange grunde til det egentlig Men mobiltelefonerne i Kenya kan vel også forklares med at deres bankmæssige infrastruktur ikke ligner vores og de ikke har telefonnet og de i øvrigt alle sammen er mer eller mindre udstyret med en mobiltelefon (svært at høre) Det er også lige et sidespring ha ha Jo, jamen altså hvad hedder det Har vi ikke fået svaret på det Jo, man kan også mere bare sige, det er jo bare.. men det er jo at der bliver taget sådan nogle spring og det at der.. man kan f.ex.. international analyse i olitiken i den her uge hold nu fast: kvinderne brager frem eller hvad de kalder det- jeg kan ikke lige, men hvor det også normalt er.. de er undertrykte. rods det, så er der nu på verdensplan flere kvindelige bachelorer end mænd Den har da lige været i nyhederne, jeg synes da liige

62 C Alle Alle C (73:23) J C Alle J Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 2 Har den det? Der har været et eller andet med nogle kvinder (bliver afbrudt) Men hvor vi ligesom samler nogle ting, hvor vi.. og der er noget om.. noget med.. æhh osse i Mellemamerika og Latinamerika er der flere kvindelige iværksættere.. altså virksomhedsejere end mænd.. Det er da meget sjovt.. og det er positivt men jeg synes at netop det der med at få vendt noget på hovedet og det gir.. det bliver nødt til at udfordre mit verdensbillede, og det er synes jeg er det, der er missionen det.. og du spørge og det der med egentlig få bragt vores viden ajour fra den gang vi var i skole og til nu ikke.. jeg sad en gang i Danmarks Lærerforening.. jeg var blevet bedt om at vurdere nogen af deres deres kommunikationsprodukter, hvad de laver overfor lærere de støtter nogle lærerforeninger i andre lande fint stort projekt hvor jeg så fortæller dem nogle ting hold da kæft efter det du sidder og siger, så skal vi skrive alle vores lærebøger om.. ja det skal vi faktisk.. fordi det er ikke sådan et klassisk uland længere, nu er det meget mere. Forældet viden det eksisterer. Men der er også den nye fortælling Det var fantastisk at høre om den nye fortælling He he usind tak Selvtak ja I kan jo høre, at jeg synes, at det er fedt at arbejde med det kan vi Og det er sjovt fordi.. det er netop..som journalist.. jeg har også været en kort tid informationschef i folketinget. Det er to forskellige verdener det må man sige Du har også fået det hele til at spille sammen på den måde så synes jeg.. (afbrydes) Hvor længe har I (afbrydes) For et år ad gangen. Vi søger i september og så får vi det at vide i slutningen áf november Har det så noget at gøre med hvornår I har valgt at lægge jeres.. (afbrydes) Nej ha ha men vi søger faktisk (lift utydeligt) så vi ved faktisk ikke om det er en fiasko eller det går godt..anyway men altså jeg vil sige der er.. jeg tror også alle på en eller ánden måde er blevet overraskede positivt..det har faktisk været godt for relativt få penge at.. for 2 millioner om året det har vi til at drive sekretariatet og lave de her ting. Det er lønninger og det er design, hjemmesider og alt sådan noget og så skulle det gerne netop ved at andre siger, det tager vi videre.. det er i hvert fald den der partnerstrategi.. og så tror jeg, den måde ting leger sig ind endnu mere end hvis man bare brugte fødevare- og landbrug 80 millioner til at køre derudaf med store annoncer og til sidst ved man, at kolort er en god ting men man..man..man..det her er sådan det er den hårde måde, med knofedt Men det er som om at I har ramt en bølge, der ligesom er begyndt at rulle og det er jo det, der er så fedt oveni, at man netop i journalistkredse kan vi mærke det og i (hourops borg??) Men held og lykke med det, jeg vil rigtig gerne se, hvad I kommer frem til Jo tusind tak det er vores eksamensopgave, den skal du nok få at se Når vi har skrevet, må vi så komme tilbage og spørge om nyt? For vi komme jo til en erkendelse på et eller andet tidspunkt, ikke.. og ud fra den kan det jo godt være at vi har lyst til at spørge Selvfølgelig. men det gør I bare. Hvornår skal I aflevere? Vi skal aflevere d. 8. maj og til eksamen først i juni, så der er et slip, hvor vi godt kan trække vejret, og præsentere jer for den og høre jeres mening om det Fedt, tak for det. Ha en god dag. INERVIEWE SLUER

63 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 3 Meningskondensering af interview med homas Ravn edersen, sekretariatsleder i Verdens Bedste Nyheder Interviewet med sekretariatsleder homas Ravn edersen er gennemført den 7. marts Interviewet varede ca. 75 minutter, det blev optaget og lydfilen efterfølgende transskriberet (bilag 2). Efter at have aflyttet og gennemlæst interviewet i sin helhed, er den transskriberede tekst blevet inddelt i temaer dels ud fra interviewpersonens synspunkt (temaer som han selv har bragt i spil) dels ud fra de temaer, som har dannet udgangspunkt for interviewet (se interviewguide bilag 1). emaer Resumé (sammenskrivning med henvisning til transskribering) Naturlig enhed (citater) Kampagnens baggrund og fødsel Ubalance i nyhedsformidlingen Nyheds-metafor som metode. VBNs kampagne mellem markedsføring og journalistik Kampagnen opstod som resultat af den politiske situation i 00 erne, hvor tilskuddet til ulandsoplysning blev sænket (L29). Nedskæringen fik også indflydelse på undervisningssektoren (L39-40), og en måling viste et fald i befolkningens generelle opbakning og tro på om udviklingssamarbejdet nytter noget (L61). NGO-forum tog initiativ til en fælles kampagne sammen med staten (L66). olitikere og erhvervsliv var interesseret i at fastholde at Danmark har et internationalt udsyn, og det forudsætter at befolkningen er med (L87-88). FN og 2015-målene bliver den globale ramme for kampagnen som et strategisk greb for at få ulandsnyhederne ind i medierne (L90-91). Undersøgelser viste, at danskerne havde en meget dyster forestilling om, at verdenen er meget værre, end den er (L ). Der var brug for mere viden og VBN var et godt greb til det (L118). Nyhedsformidlingen er gammeldags (L197) og 'doven' (L205), den bekræfter blot at Afrika er lig med sygdom og krig (L207). De negative forestillinger om ulandshjælp bliver forstærket når ulandsorganisationerne skal fundraise, det er lettere at få penge, hvis man tegner et dystert billede (L ) Hvis kommunikationen kun går på borgerkrig, tsunamier, korruption, så bliver den fortælling man har - at det kun bliver værre i den 3. verden (L ). Forsigtighed med at fremhæve projekter der er lykkedes, da man altid vil kunne finde eksempler hvor det er gået galt. Man er lidt oppe imod den akademiske kultur med pro et contra (L ) Vanskeligt at få ulandsnyheder ind i medierne (L92-93) Den globale proces med at nå FN's 2015-mål havde været rigtig god med overraskende positive resultater (L ). homas argumenterer for at VBN kan forvalte de positive nyheder, selvom de har en forhåndstilgang, argumentet er at de behandler emnet journalistisk og altså ordentlig og ikke som medierne generelt, der vil slagte folk som forhåndstilgang (L ). homas forklarer hvordan budskaberne udvælges mellem den journalistiske tilgang og markedstilgangen, og hvordan de præsenterer sig bedst (L257) det skulle bare have hammeren og det, der bare på to år så målte man faktisk et fald også i den generelle opbakning og tro på om nu udviklingssamarbejdet nytter noget (L61)..nogen i regi af NGO-forum så sagde, der er simpelthen brug for en fælles kampagne, vi er nødt til at gøre noget. helt anderledes, noget fælles, og vi bliver nødt til også at gøre det med, altså i big scale, det vil sige, at der er brug for nogle penge fra staten simpelthen (L64-71). 'ej vi har fået bygget tusinde brønde i Uganda og det går så fedt, og nu har de rent vand. Vi du give 100 kr, nej det er nok nemmere at sige: der er en hel region i Uganda hvor de skal gå ti kilometer efter vand' (L ) Så det ikke bare er, hvad kan man sige, en marketing kampagne men det faktisk er journalistisk. (L257)..det ikke bare er propaganda, altså i måden vi så også skriver artiklerne på prøver vi ligesom at virkeligt vitterligt, at være journalistiske. (L )

64 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 3.. hvor man kan sige vi har så et ben ovre i marketing kommunikationsverden og et ben i journalistikken.. (L566) Fordele ved at bruge den positive vinkel Ulemper ved at bruge den positive vinkel Kampagnens troværdighed homas blev oprindelig inspireret af en VA udsendelse i 2010, som eksplicit lavede en positiv historie (L162) Man lægger mærke til historien på en anden måde, når nyheden får en ny indpakning (L ). Han ser de positive nyheder som modvægt til alt det negative på området (L ) Gennem den positive vinkel kan organisationerne formidle hvad de rent faktisk har lavet og gennemført i løbet af årene, men der er behov for nytænkning hos ulandsorganisationer og DANIDA, så man faktisk huske at formidle de positive resultater (L ) Man får det bedre og bliver glad af at få de positive nyheder (L835) Den negative effekt af den positive vinkel kunne være, at de positive nyheder opleves ensidige (L223) Det er en udfordring at fastholde et passende højt niveau af troværdighed, når man har valgt at kalde sig VBN (L ).De positive historier giver i sig selv en masse god respons fra folk, spørgsmål og debat, hvor man så kan komme i dialog og forklare baggrunden for den positive historie. Folk hungrer efter positive nyheder (L ) Der er journalister, der har spurgt om kampagnen ikke var bange for at folk holder op med at støtte (L ). Men den negative historie og negative fundraising er så massiv, at der skal rigtig meget til (L463). VBN har forsøgt at undersøge troværdighed ved evalueringsundersøgelse med nye spørgsmål (L467). VBN er blevet kritiseret af Ekstrabladet for at være fiktion og ikke at give hele sandheden (L836) og homas fortæller om, hvordan når vi så så skal udvælge, det ligesom tilbage til magten, hvor jeg så siger, det er egentlig mere det der med, hvor vi så, det lidt en kombination af journalistisk, hvad vi sådan ligesom tænker, ej hvor fedt det er sku da en fantastisk historie det her, og så også måske lidt med en markeds... eller kommunikations, kan sige, hvordan kan vi præsentere os allerbedst (L ) 'Vi har faktisk fået et skolesystem til at fungere i 5 distrikter i landområderne i Nordghana. Det jo fedt. Altså så få den fortalt. Men vi har været vandt til at så sige, nå hvad har vi lært af det, vi mangler stadig det sjette, det syvende og det ottende distrikt ' (L )..når I har en på forhånd positiv vinkel altså det jo.det minder mig jo om Nordkoreas pressetjeneste, ikke? (L223).. bliver det så bare et eller andet lallegladt, tvangspositivt, man med vold og magt.. (L232) Så det er jo på den måde ligesom et smart greb, altså man kunne sige strategisk greb (L444) 'så havde man fået en eller anden Cepos økonom, og i øvrigt uden at sige det, det er jo også det der med når man vinkler, det er igen det der med, spiller man med åbne eller lukkede kort, og der mener jeg faktisk de

65 Sideeffekt af kampagnen Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 3 han oplever den kritik som værende meget ensidig (L ) Der er kommet en række fantastiske sideeffekter ud af VBN (L ), den største er nok for NGO erne selv. De bruger VBN til at støtte dem i deres sag, f.eks. efterspørger NGO'ernes fundraisere nu selv hjælp fra VBN for at få flere argumenter der er positivt vinklede, fordi de kan se at det får folk til at støtte deres sag (L ). Ligeledes kan NGO'erne se en fordel i at VBN hjælper dem med at formidle resultater af udviklingsarbejdet. homas fortæller også at VBN udfordrer medierne og er med til at påvirke nyhedsdiskursen ( ). Han taler om 'den nye fortælling' som f.eks. undervisningssektoren kommer til at forholde sig til f.eks. i deres undervisningsmateriale (L ) spiller med lukkede kort, fordi de nu vise, ulandsbistand virker ikke, og så tager de én af de mest kritiske i Cepos lejren ' (L )..at verdens bedste nyheder måske egentligt har betydet allermest for NGOerne selv, fordi i deres udviklingsafdelinger og i deres mere policyafdelinger er man vant til at have denne her meget meget kritiske tilgang til at det fungerer ad helvede til (L ) 'så vi prøver også på den måde ligesom at være et bagtæppe for dem der så arbejder med udvikling, fordi hvis man hedder Røde Kors og arbejder med AIDS i Zimbabwe, og så har man måske nået rigtigt meget og så noget, men man kan jo ikke tage æren for den globale AIDS-udvikling, så kan man ligesom sige jamen så kan VBN følge dem, og sådan og som jo er baseret på FN tal og så noget og sådan og sådan, og det er vi en del af, altså, og det er på en eller anden måde lidt øh, ligesom give lidt credibility på en mere neutral grund, end dem der står i marken og ligesom fokuserer på den her brønd eller det her AIDSprojekt eller hvad det nu kan være. (L ) Udvælgelsen af nyhederne Hvilke nyheder der bliver bragt afhænger i høj grad af samarbejdspartnerne (NGOer og virksomheder). homas nævner eksempel med Metroexpress, der formidler de nyheder VBN-sekretariatet får skrevet på baggrund af forslag VBN får fra NGO'erne. NGO erne blev sidste år bedt om at komme med forslag til nyheder der havde en virksomhedsvinkel, og gerne med budskaber om at der også er fordele for Danmark i udviklingssamarbejdet (L391- 'hold da kæft efter det du sidder og siger, så skal vi skrive alle vores lærebøger om.. ja det skal vi faktisk.. fordi det er ikke sådan et klassisk uland længere, nu er det meget mere.' (L )

66 Valg af målgruppe Formidlings-diskurs i ulandsmiljøet Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 BILAG 3 396) VBN's kriterierne for at udvælge en nyhed er, at det skal være en god, overraskende historie, gode erfaringer - og så skal der være geografisk spredning, så der er historier fra forskellige verdensdele (L ) Oprindeligt forsøgte VBN at segmentere på baggrund af nogle testspørgsmål. Segmenterne var de vundne, de motiverede, de mulige og de tabte (L ). VBN gik efter de motiverede (L719). Der ser ud til at være sket en ændring i de tre år kampagnen har kørt, der er blevet færre 'tabte' (L723). homas bliver spurgt om han tror alder spiller nogen rolle i forhold til forforståelsen og hvor skeptisk man er overfor ulandsbistand, han kan se det fra flere sider. Der er flest ældre der giver faste beløb (L ). Unge er på den ene side trætte af negative nyheder (L ) fra verden, men åbner sig samtidig mod samme verden hjulpet på vej af sociale medier (L ). homas fortæller at de ikke kører så strategisk efter en bestemt målgruppe (L903) primært fordi VBN-sekretariatet har begrænsede ressourcer, men de forsøger at justere kampagnen løbende (L ) for at nå i medierne med deres budskaber. homas argumenterer for at NGO'erne har taget den positive vinkel til sig (L399). homas bliver spurgt om VBN nu også virkelig har ændret nogle ting når man stadigvæk kan finde eksempler på kampagner der benytter 'skræmmebilleder' (L914). Han fortæller om hvordan VBN håndterede at argumentere for at bruge den positive vinkel også i situationer hvor historien er meget negativ som f.eks. sultkatastrofen på Afrikas horn i 2011 (L ) Han argumenterer for vigtigheden af at give et nuanceret billede af hvordan det går i den 3. verden (L ). 'jeg er næsten kommet helt ind til en simpel tommelfingerregel, altså kan vi kommunikere til dem der er udenfor den lille frelste klokke af dem der støtter, gør ved, er aktive osv. og som på en eller anden måde forholde sig til, altså det er 80 % gruppen jeg tænker på nu, altså dem, for hvem det her ligger meget langt nede på væsentlighedslisten' (L ) 'altså der er ingen tvivl om, at både de sociale medier, men altså også det der med at se verden og man er verdensborger, altså der er ingen tvivl om at det er de unge meget mere end de ældre, for så har man være på rygsækrejse et eller andet sted, så blogger man med nogle venner, hvad det nu end, og det er det samme med den afrikanske ungdom, de er på, altså der er ikke noget der, der er ingen forskel, altså Facebook, mobil, sms også videre' (L ) 'så vi lavede ligesom en fortælling der sagde og fik forklaret og sagde, verdens bedste nyhed er at det kunne have været undgået, meget nemt, sådan, sådan og sådan. Det er muligt at bekæmpe sult, det er sådan og sådan, altså vi behøver ikke have sultkatastrofer år 2011' (L )

67 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 3a Analyse af ekspertinterview Kampagnens formål 'Der er brug for vidensopbygning og Verdens Bedste Nyheder er et godt greb til det' (Bilag 2: ). Med disse ord opsummerer homas Ravn (Ravn) allerede i starten af interviewet, årsagen til, at kampagnen Verdens Bedste Nyheder er sat i verden. Kampagnens mål er at styrke det folkelige kendskab til resultaterne af udviklingsarbejdet og skabe øget opbakning til udviklingsarbejdet. Ravn definerer begreberne 'kendskab' og 'opbakning' på følgende måde: 'Med kendskab, mener vi både danskernes egen opfattelse af, hvor stort kendskab de selv mener at have til udvikling og så den reelle viden til, hvad der sker og er sket i verden de seneste år. Begge dele kan måles - og bliver regelmæssigt målt af DANIDA. Opbakning tænker vi som indstilling til udviklingssamarbejdet - er man tilhænger af, at Danmark yder forholdsvis meget i ulandsbistand? Og er man selv medlem af en udviklingsorganisation eller støtter man regelmæssigt.' 1 Ifølge Ravn bidrager VBN til at få folks viden om udviklingslandene bragt ajour (Bilag 2: L ), og skabe det han kalder 'den nye fortælling'. Fortællingen om, hvad de seneste års ulandsudvikling har bidraget til. Fortællingen om, at det ikke kun er nød, død og lidelse, men også rent vand, børn der går i skole, aktive erhvervskvinder og masser af mobiltelefoner. Kampagnens budskab VBNs intenderede budskab er, at ulandsbistand skaber positiv fremgang i den 3. verden, og at det faktisk går bedre i udviklingslandene end danskerne tror. VBN-kampagnen skal altså nuancere billedet af udviklingslandene ved at fortælle om de mange positive ting ulandsbistanden bidrager til, og at tilstanden forandrer sig til det bedre. Som Ravn konstaterer: 'Det ER muligt at udrydde ekstrem fattigdom i vores levetid - det er det budskab vi gerne vil have frem.' (Bilag 2: L683). Hvert år udvælger VBN ét budskab som skal være særligt fremtrædende i det pågældende års kampagnemateriale. I den seneste evalueringsrapport (VBN Evalueringsrapport, 2012: 19) forklarer VBN, hvorfor middelklassebudskabet blev valgt og hvilke reaktioner det medførte: 'Middelklassebudskabet blev valgt for at forstærke effekten af kampagnen. Det var et opsigtsvækkende budskab som analyser på Facebook viste, at målgruppen var interesseret i at vide noget om. Man udgik derved hvad Anker Brink Lund kalder for 'nå-kommunikation'. Opsigtsvækkende budskaber for reaktioner - og de kan både være positive og negative. Reaktionerne fra offentligheden var positive. Budskabet vakte nysgerrighed og fik mange modtagere til at forholde sig til kampagnen. Budskabet aktiverede derved folks holdninger og det har givet kampagnen adgang til at blive diskuteret på medieredaktioner og på gaden. Budskabet gav derved kampagnen større gennemslagskraft. å den negative side var der i baglandet mange kritiske røster, som dels ikke kunne se, hvad det attraktive er i, at være middelklasse (ud fra en bestemt politisk holdning) eller som mente, at budskabet var for positivt. Det gav anledning til gode debatter, men hvis kampagnen en anden gang skal have et så opsigtsvækkende budskab, så er det en god idé at invitere til mere debat med baglandet. Især bør man fremover tage debatter med programfolk og internationale afdelinger. Også for at påvirke de folkelige organisationers egen diskurs.' Kampagnens genre Ravn er udmærket klar over, at det ikke er nogen let opgave at øge danskernes kendskab til udviklingsarbejdet. Han beskriver, hvor svært det er at trænge igennem med ulandsstof fordi emnet ikke interesserer danskerne, fordi vi på forhånd har dannet os en mening. Han beskriver det med, at danskerne sætter 'filtre' foran sig i den kommunikation, der foregår om ulande: ' de fleste danskere er sgu' ligeglade, 1 Vi har spurgt til definitionen efter interviewet var afsluttet, og har fået svar tilsendt fra homas i en

68 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 3a ikke. Og de fleste danskere hvis de ser en afrikaner, så kommer filteret ned Nåh nu er Røde Kors ude og bede mig om 100 kr- agtigt og man fjerner sig eller også så er man næstekærligheds-solidarisk og selvfølgelig' (L ). Så hvordan får VBN forklaret et relativt komplekst budskab, og hvordan får de budskabet frem til modtageren gennem disse 'filtre' og uden at det drukner i den evige nyhedsstrøm? VBN har valgt at bruge en nyhedsmetafor som metode til at nå sine mål. Kampagnens navn og samlede koncept signalerer aktualitet og positivitet, som Ravn forklarer: 'Og så pludselig var den der, det der med Verdens Bedste Nyheder, det var sgu' da et fedt navn fordi, på den ene side, er det de bedste nyheder derudefra, og også udtrykket, det er bare verdens bedste.' (Bilag 2: ) VBN bruger nyhedskriterierne sensation og identifikation i et forsøg på at fange modtagernes opmærksomhed. De nyhedsartikler VBN udsender er bygget op efter journalistiske principper, der motiverer eller appellerer til læseren, tilbyder identifikation, viser og forklarer (Grundwald et al., 1997: 41). Vi genkender de fire elementer (HEY! YOU! SEE! SO!) i artiklen om at hver tredje afrikaner er middelklasse (se bilag 12). VBN ønsker at fremstå som en nyhedsredaktion. Af VBNs strategi for 2013 kan man således læse følgende: 'Danskerne ser ikke VBN som en kampagne. De oplever en nyhedsredaktion, der giver dem nyheder. Det er et troværdigt afsæt, som vi skal værne om.' Figur 1 VBN projektleder Louise Vollers slide fra startmøde for NGO'er, 13. marts 2013 Kampagnens strategi Ved at benytter sig af positive budskaber i sine kommunikationsprodukter adskiller VBN fra hidtidige kampagner i ulandsmiljøet, der ofte skildrer sult og nød. Idéen til at benytte den positive vinkel opstår som et resultat af flere ting. Ravn, der selv er uddannet journalist og mangeårig aktør i ulandsmiljøet, understreger det store behov, der er for at få formidlet de positive resultater, der faktisk er skabt med ulandsbistanden. Der er simpelthen behov for en modvægt til de mange negative beretninger (Bilag 2: L236). Nyhedsformidlingen i dag er ifølge Ravn både 'gammeldags' og 'doven' (Bilag 2: L ), og den fastholder at Afrika er lig med sygdom og krig (L207). Det er ikke kun pressen, der får et skud for boven. Ifølge Ravn medvirker NGO'erne paradoksalt nok selv til at tegne et dystert billede af situationen i den 3. verden. Når NGO'erne fundraiser har det hidtil været praksis at spille på de negative beretninger. Det er lettere at få folk til at støtte med et beløb, hvis situationen er alvorlig (Bilag 2: L ).

69 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 3a Men det går bare ikke at fortsætte med den negative vinkel. Ravn påpeger at hvis kommunikationen kun går på borgerkrig, tsunamier, korruption osv., så bliver den fortælling som den enkelte bærer på - at det kun bliver værre i den 3. verden (Bilag 2: L ). Konsekvenserne af mediernes ensidige fokus på det, der ikke virker, det upassende og det negative, er omfattende ifølge DRs nyhedschef Ulrik Haagerup. I sidste ende kan det ikke alene ændre den mentale tilstand hos dem, der får deres virkelighedsopfattelse gennem medierne, ensidigheden kan true den politiske proces og selve demokratiet (Haagerup, 2012:15). Kampagnens effekt VBN ønsker med kampagnen at styrke danskernes opbakning til at bekæmpe fattigdom. Desværre lader det til at udviklingen ikke går i den retning VBN har intentioner om, i hvert fald hvis man ser på resultatet af den befolkningsundersøgelse Epinion har gennemført for VBN (NGO Forum, 2012). Ifølge Ravn er der kommet en række fantastiske sideeffekter ud af VBN (Bilag 2: L ), den største er nok for NGO'erne selv. De bruger VBN til at støtte dem i dere sag, f.eks. efterspørger NGO'ernes fundraisere nu selv hjælp fra VBN for at få flere argumenter, der er positivt vinklede, fordi de oplever at det får folk til at støtte deres sag (Bilag 2: L ). Ligeledes kan NGO'erne se en fordel i at VBN hjælper dem med at formidle resultater af udviklingsarbejdet. Ravn beretter også, hvordan VBN udfordrer medierne og er med til at påvirke nyhedsdiskursen (Bilag 2: L ). Kampagnens målgruppe Som udgangspunkt er målgruppen for VBNs budskaber alle danskere. Ved kampagnens start blev der udarbejdet anbefalinger til, hvordan VBN kunne arbejde med segmenter. Nu hvor VBN-kampagnen har kørt et par år viser erfaringen imidlertid, at det i praksis er svært at gå så strategisk til værks i forhold til at målrette kampagnen mod bestemte segmenter, sådan som der var lagt op til fra starten. Sekretariatslederen for VBN henviser til manglende ressourcer som årsagen til at kampagnen ikke kører så målrettet efter at nå bestemte segmenter. Han bliver spurgt om, hvorfor VBN prioriterer at deltage i Deadline på DR, når publikum her primært vil tilhøre de 'vundne'. il det svarer han: 'Altså så strategisk kører vi faktisk ikke, fordi vi er meget få.så det er virkelig sådan det muliges kunst, hvor vi nogle måneder om året prøver virkelig strategisk og med lidt hjælp udefra med vores samarbejdspartnere, NGO'er ' Capacents segmentering af befolkningen i fire grupper og anbefalinger om valg af målgruppe 2 er derfor ikke længere styrende for, hvordan VBN opererer i praksis. Her er det andre forhold, der har betydning for, hvilke målgrupper kampagnen henvender sig til. Ravn taler om sin tommelfingerregel, der handler om at ville nå ud til alle, der ikke allerede hører til 'de frelste' (Bilag 2: L980), og mener at bl.a. budskabet om at 1/3 af den afrikanske befolkning er middelklasse vinder særligt gehør (Bilag 2: L886). Erhvervslivet øjner muligheden for at få andel i de nye vækstmarkeder i den 3. verden, hvis købekraften her bliver større, og VBN ser til gengæld samarbejdet med virksomhederne som en vej til at nå bredere ud til den danske befolkning. Overvejelser om markedsføring (timing i forhold til virksomhedspartnernes lancering af deres respektive produkter) og journalistiske nyhedskriterier som væsentlighed og aktualitet ser derfor ud til at vægte tungere, og have størst betydning for de valg sekretariatet træffer, når det gælder målgrupper Delkonklusion (ekspertinterview) Sammenfattende kan vi sige, at VBN har anlagt en strategi, der dels handler om at benytte positive budskaber, dels om at benytte de journalistiske virkemidler så VBN vækker opsigt, undren og giver anledning til debat. VBN har sat sig et mål om at øge danskernes kendskab til udviklingslandene. Det ligger ikke indenfor rammerne af denne projektopgave at afdække, hvorvidt dette meget ambitiøse mål kan nås. Vores primære fokus er derfor at se på, hvilken betydning kampagnens positive vinkel skaber for modtagerne. 2 Frem mod den fælles 2015-kampagne, resultater fra en befolkningsundersøgelse, januar 2010, Capacent

70 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 3a Handlingsaspektet er dog taget med for så vidt, at vi giver vores fokusgruppe mulighed for at diskutere om de positive budskaber og den viden VBN formidler får dem til at handle anderledes end hvis budskaberne ikke var vinklet positivt. Interviewet med Ravn har bestyrket os i, at vores problemformulering danner en passende ramme for vores analyse, og det har givet os nogle flere dimensioner at føje til vores erkendelsesinteresse eksempelvis at VBN tænker på sig selv som et pressecenter, og at det ser ud til at have haft en afsmittende virkning på hvordan NGO'erne selv kommunikerer.

71 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 4 Fokusgruppedeltagernes svar på screeningsspørgsmål Er du medlem af en ulandsorganisation? Nej Hvad er dit overordnede indtryk af de danske ulandsorganisationer? super godt godt mindre godt halvdårligt dårligt Hvor vigtigt er det for dig, at Danmark er førende indenfor ulandsbistand i sammenligning med andre lande? super vigtigt vigtigt mindre vigtigt ikke vigtigt I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt mht. udryddelse af global fattigdom? Store fremskridt nogen fremskridt mindre fremskridt kun få fremskridt ingen fremskridt Jesper Lasse Anna Birgit eter Jeanette år år Studerende Erhvervsaktiv Nej Nej Nej, men jeg har et Nej sponsorbarn i Børnefonden., jeg betaler 65 om mdr. til UNICEF. Har gjort det i en kort periode. Men er kun (inaktivt) 'medlem', fordi en facer på Købmagergade i Kbh. fangede mig og gav mig dårlig samvittighed. Jeg er i en proces, hvor jeg i gang med at melde mig ud igen. Nej, men har i professionel sammenhæng løst opgaver for en, IBIS. Mindre godt Godt Mindre godt Godt Godt Godt Vigtigt Mindre vigtigt Mindre vigtigt Vigtigt Vigtigt Vigtigt Ingen fremskridt Nogen fremskridt Mindre fremskridt Nogen fremskridt Store fremskridt Kun få fremskridt

72 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 5 Spørgeguide til fokusgruppeinterview Velkommen, værs'go at sætte jer ned. ak fordi I vil komme her og hjælpe os med dette interview. Mit navn er Susanne, jeg har fået til opgave at være moderator i dette fokusgruppeinterview. (Her får I et stykke tape, vil I ikke skrive jeres navn på det og sætte det på blusen?) Som nævnt i vores mail er vi studerende på master uddannelse i rofessionel kommunikation på Roskilde universitet og er i gang med at skrive projekt om kampagnen, der hedder verdens bedste nyheder. Kampagnen handler om ulandsbistand og de resultater, der er opnået på området gennem de senere år. Kampagnen handler om ulandsbistand i hele verdenen, men vi har valgt at koncentrer os om Afrika. Vi er interesseret i at undersøge, hvordan kampagnens budskaber bliver modtaget. Vi har inviteret jer til et fokusgruppeinterview, hvilket er en form for interview, (som nogen af jer måske ved), hvor det mest er jer, der skal snakke sammen og diskutere. Vi er interesserede i at høre, hvad I synes om den her kampagne. Vi vil gerne høre om jeres egne oplevelser, fortællinger og holdninger i relation til den. I må endelig snakke frit der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Jeg vil stille jer nogle spørgsmål hen ad vejen, som kan sætte gang i jeres snak. Ryger diskussionerne af sporet, er der måske én af jer, der prøver at rette den ind ellers vil jeg gøre mit for at styre snakken. Undervejs har vi nogle små øvelser, hvor vi viser jer billeder fra Afrika og oweroints fra Kampagnen. Vi regner med, at interviewet tager omkring en time og undervejs kan I frit tage for jer af kaffen og kagen. Jeg (Susanne) vil som sagt stille spørgsmål og styre jer igennem diskussionerne, og Mie hjælper til. Her bag ved sidder ernille, Camilla, Hanne og Jens, der vil stå for det praktiske og være observatører. Vi optager interviewet på Ihone for at kunne skrive det ned efterfølgende. Interviewet vil kun blive brugt i opgavesammenhæng, og vi sikrer jer anonymitet. Interviewet bliver slettet, når vi er færdige med opgaven. Er der nogle spørgsmål, inden vi går i gang?

73 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 5 Forskningsspørgsmål Introduktion Observation og analyse spørgsmål Først får I disse billeder fra Afrika. Se godt på dem i et par minutter og vælg så dét billede, som I tænker siger jer mest om Afrika her i I må ikke tale sammen mens I kigger på billederne, eller vise de andre hvilket billede, I har valgt ud. Når de to minutter er gået får I lov til kort at fortælle, hvorfor I har valgt Hvilket kendskab til og viden om ulandsbistand/ Samarbejde har gruppen? netop det billede I har. Ulandsbistand handler om mange ting lige fra folk fra ulandsorganisationer, der går fra hus til hus og samler penge ind til akut nødhjælp f.eks. ved sultkatastrofer. Det kan også være mere langvarige indsatser, som Danida står for. (Her kan det f.eks. handle op at sikre rent Hvilken viden kommer i spil? Hvilke temaer italesættes? Hvordan interagerer gruppen? Dominans? Hjælpespørgsmål Interview spørgsmål id i min. Hvad kender I til de projekter den danske stat kører i Afrika? Hvilken hjælp ydes der? røv kort at fortælle, hvorfor I har valgt det pågældende billede? Runden rundt. røv at tale med hinanden om, hvad I ved om ulandsbistand i almindelighed? 12 min. 5 min

74 Hvilke holdninger til ulandsbistand har gruppen? Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 5 drikkevand eller undervisning til befolkninger i de lande Danmark yder bistand til). Den danske stat bruger 1% af BN til ulandsbistand, hvilket svarer til 15 milliarder. Danmark er blandt de 3 lande, der bidrager mest i hele verden. Nogle undersøgelser viser, at bistanden rent faktisk hjælper ved at der bliver bygget, skoler, hospitaler, rent vand osv. andre siger, at det ikke hjælper og at pengene ryger i de forkerte lommer. Hvilke holdninger kommer i spil? Hvilke forforståelser komme til syne? Er der enighed/ uenighed? Hvilke temaer er dominerende? Hvordan interagerer gruppen? ror I på, at bistanden hjælper til at afhænde sult og nød? Hvad hjælper? Hvorfor hjælper det/hjælper det ikke? røv at beskrive jeres syn på ulandsbistand for hinanden, giv gerne nogle konkrete eksempler der kan illustrere jeres synspunkter. 5 min Forskningsspørgsmål Introduktion Observation og analyse spørgsmål VBN-kampagnen præsenteres som slideshow med kommentarer (bilag 7) Her er 3 nyhedsartikler (bilag 8) hentet fra VBN's hjemmeside. Læs dem, og så tager vi en snak om dem. Hjælpespørgsmål Interview spørgsmål id i min. Hvor har I set dem? Har I set kampagnematerialerne før? 5 min.

75 Motivation Hvordan udtrykker de enkelte deltagere deres interesse eller mangel på samme? Forståelse Hvilken forståelse udviser gruppen for kampagnen i forhold til afsenderens intenderede budskab? Konstruktions Bevidsthed Hvilke forhold ved kampagnens udformning lægger gruppen vægt på? Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 å hvilken måde finder gruppen budskaberne interessante? Relevante? Er de interesserede, nysgerrige? åvirker de hinanden til at virke interesserede? Hvordan forstår de kampagnen? Hvordan de forstår materialerne? Hvordan forstår de dem i forhold til afsenderens intenderede budskab? Hvilken rolle spiller den positive vinkel? Hvordan beskriver de budskabet? Hvordan forholder de sig til layout, er det er inspirerende, oplysende, interessant, seriøst? aler de det ned? Bilag 5 Er det noget, der interesserer jer? Er det noget, der gør jer nysgerrige? Hvordan er budskabet relevant for jer? Hvad tænker I, at kampagnen handler om? Hvem tror I kampagnen henvender sig til? Får I noget nyt at vide om Afrika i denne kampagne, noget I ikke vidste før? Har I tænkt over at budskaberne i kampagnen er positive. Hvordan forstår I det? Hvordan spiller de positive budskaber ind på jeres opfattelse af kampagnematerialernes udformning? Er der nogen af disse materialer, der berører jer særlig stærkt? (henviser til de 3 kampagnematerialer, der ligger på bordet med overskrift, billede og tekst) Synes I, at budskabet/historierne er interessante eller relevante for jer? røv at diskutere, hvad I tror budskaberne er i denne kampagne? Hvad tænker I om måden, KM er fremstillet på valg af overskrifter, billeder og tekst? 5-10 min min 5-10 min

76 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 5 Føler de sig som ofre for eller medspillere til de positive budskaber? Holdning Hvordan kommer gruppens holdninger til kampagnen og dens positive historier til udtryk i diskussionerne? Handling Oplever gruppen at kampagnens positive budskaber kan ændre deres adfærd? Hvad synes gruppen om kampagnen? Er holdningen præget af accept/modstand? Interesse? Uenighed? Kan vi se en sammenhæng mellem deltagernes holdning til budskaberne og deltagernes viden om ulandshjælp? (faktuel viden vs. fordomme) Hvordan kan man høre deltagernes forforståelser i deres argumentation? Hvad tænker I om den positive vinkel i budskaberne? Opfatter I budskaberne som troværdige? Hvordan spiller den positive vinkel ind på jeres opfattelse af kampagnens troværdighed? Hvordan påvirker den positive vinkel jeres opfattelse af befolkningen i udviklingslandende? Bliver det mere eller mindre attraktiv at støtte udlandsbistand med f.ex penge? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad vil I gøre anderledes? Hvordan appellerer kampagnen til jer og på hvilken måde? Hvad tænker I om de positive budskaber? ror I på dem? Diskuter om de positive budskaber og den viden de formidler, kan få jer til at handle anderledes end den kampagnebilleder, vi viste jer tidligere? F.ex støtte med penge, gå 5-10 min 5 min.

77 Afslutning Så er vi ved at være færdige. usind tak for jeres bidrag til interviewet Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 5 med raslebøsse, melde jer i ulandsforening? Er der noget som vi har glemt at spørge om? Har I nogen kommentarer I ikke har fået sagt? Er der nogen spørgsmål? Hvordan har det været at være med?

78 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 6 Billedserie Afrika anno 2013 (fokusgruppen fik billederne i et hæfte uden kildehenvisningerne) Børn fra det nordlige Mozambique. Foto: Jørgen Schytte. Foto: Francois Xavier Marit/AF/Scanpix. I landene syd for Sahara har et skift til søde kartofler som primær afgrøde ikke alene øget fødevareproduktionen, men også givet en afgrøde, som er ernæringsmæssigt sundere. Her graves søde kartofler op på et landbrug nær retoria i Sydafrika. Foto: Jørgen Schytte Nye muligheder. eknologien er et stort potentiale for tænkningen i afrika. Mobiltelefoner og sociale medier giver pludselig store befolkningsgrupper, der tidligere var bundet af traditionen, mulighed for at skabe et nyt verdensbillede. dagblad.dk/artikel/424979:danmark--red-barnet-- Uhoert-toerkekatastrofe-i-Afrika Foto: FEISAL OMAR/Scanpix Denmark Somaliske kvinder og børn venter på mad i en af flygtningelejrene, der skal afhjælpe tørkekatastrofen.

79 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 6 Foto: Eric Miller Daisy Baffoe og Ann Amuzu (t.v.) er to af de meget få kvinder på I-skolen i Accra. De satser på at blive i Ghana og gøre karriere i I-branchen efter endt uddannelse. Foto: Mikkel Østergaard Far leger med sin søn i forbindelse med kvindeprojekt i Zimbabwe. rojektet indeholder blandt andet undervisning af kvinderne om kvindeundertrykkelse, demokrati og HIV/AIDS-problemer. e Det er ikke kun menneskerne, der ikke får nok at spise i den østlige del af Afrika. (Foto: A) e Der er efterhånden ikke længere styr på, hvor mange millioner afrikanere, der lige nu er dybt påvirkede af tørken på Afrikas Horn. (Foto: A)

80 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 6 Foto: Mikkel Østergaard Fabrikken Kenya Dry Foods i Mombasa tørrer små fisk fra Viktoriasøen, som bl.a. sælges til samarbejdspartneren Ekko Fisk i Esbjerg. Danida støtter projektet gennem B2B rogrammet. Foto: Jørgen Schytte Elever diskuterer matematik. oi rimary School ligger i slumområdet Kibera i Kenyas hovedstad Nairobi. Skolerne i Kibera har fået støtte fra børnenes u- landskalender. Foto: Jørgen Schytte UNICEF uddeler plastikdunke til en landsby i Uganda. december/ de afrikanske lande får flere og flere mennesker mobiltelefon, i takt med at den afrikanske middelklasse vokser kraftigt. For lidt mere end et årti siden havde mennesker adgang til en telefonforbindelse i Nigeria, men mobiltelefonernes indtog i landet har betydet, at 100 millioner nigerianere i dag har adgang til en mobiltelefon.

81 Verdens Bedste Nyheder - MK projektopgave Modul Gruppe 5 Bilag 7 Slideshow præsenteret for fokusgruppen den 9. april 2013 (alepapir til moderator) Om VBN: VBN-kampagnen er et samarbejde mellem NGO-forum og DANIDA. Kampagnen skal fortælle om de konkrete fremskridt der sker i udviklingslandene - de positive resultater der sker i arbejdet med at bekæmpe global fattigdom. VBN læner sig op af FN's 2015 mål - som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Målene handler om at bekæmpe fattigdom, forbedre sundhedstilstanden og få flere børn i skole. Det, der gør VBN til en lidt speciel kampagne er at de har indgået partnerskabsaftaler med ca. 80 NGO'er og ca. 75 private virksomheder der alle har indvilliget i at være med til at formidle Verdens Bedste Nyheder. Jeg viser jer om lidt nogle eksempler på hvordan det sker. å billedet her kan i se VBNs hjemmeside - som I måske har været inde på? Hjemmesiden henvender sig til alle danskere og så er det også her at sekretariatet for kampagnen lægger det materiale som NGOer og virksomheder kan gøre brug af. Kampagnen har kørt siden 2010, og hvert år er der en kampagnedag i september hvor et par tusinde frivillige, mobiliseret bl.a. af NGO'erne går ud på gaderne, på togstationer og andre trafikale knudepunkter i hele landet for at uddele Verdens bedste nyheder - en avis, et år var VBN påtrykt en papirspose der indeholdt et æble. DSB er med i kampagnen. VBN har været på udvalgte tog både regionaltog og på S- tog.olitikere på banen serverer VBN, æbler eller morgenbrød. DANIDA har sponsoreret en række store plakater, bannere og busreklamer i København. Billedet her er fra Udenrigsministeriets bygning. rivate virksomheder har på forskelligvis bragt VBN på deres produkter. Eksemplet her er hise Mejeri. Nogle virksomheder har fortalt deres egne medarbejdere om VBN i medarbejderblade, nyhedsbreve o.lign. Et andet eksempel er Forlaget Aller der har sponsoret bagsider på deres magasiner. VBN er naturligvis på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Startmøde for VBN-kampagnen 2012 15. marts 2012 1. Indtryk og opfattelse af VBN-kampagnen 2. Holdninger til u-lande og fremskridt 3. Segmentering

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk 20. marts 2014 Danida j.nr: 104.A.1.e.155 Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk Denne note til Program Komiteen opsummerer de væsentligste

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Spørgeskemaer og interviewguide

Spørgeskemaer og interviewguide Anneks D Spørgeskemaer og interviewguide D.1 Spørgeskema til virksomheder Introtekst Danida, Udenrigsministeriets organisation for udviklingshjælp, har bedt COWI om at gennemføre en evaluering af kampagnen

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Manual for lokalkoordinatorer

Manual for lokalkoordinatorer Manual for lokalkoordinatorer Morgenevent d. 14. september 2012 1 Indholdsfortegnelse Velkommen s. 3 Bag om kampagnen s. 4 Lokalkoordinatorens opgaver s. 5 Huskeliste for koordinatorer s. 9 Tilladelser

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Assist-Denmark Glenstrup Søvej 12 Holmgaard 8990 Faarup

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

verdens bedste nyheder

verdens bedste nyheder Idekatalog for verdens bedste nyheder Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere