Itoh-hybrider. Tillykke allesammen. Godt vi er her. Dansk Pæon Selskab Årligt kontingent 200 kr. Bank: Reg.nr kontonr.: Giro:

Transkript

1 April 2013, nr. 29 De bedste Itoh-pæoner side 3 Pæoner i folkemedicinen side 9 Havens pæoner april-august side 10 Sandtørring af pæoner side 12 Og de lugede og de lugede side 14 Gule pæoner side 20 Foto Allan Høxbroe

2 Dansk Pæon Selskab Årligt kontingent 200 kr. Bank: Reg.nr kontonr.: Giro: Formand Peter Lunding Allikevang 9, 3450 Allerød Tlf.: Kasserer og indmeldelse Tove Vadsager Sløjfen 4, Tingerup, 4330 Hvalsø Tlf.: Øvrige bestyrelse: Anna Grethe Utoft Nielsen Signe Ambrosius Allan Høxbroe Suppleant: Marianne Meier Pedersen Hjemmeside: Webredaktør Signe Ambrosius Nyhedsbrev: Tilmelding på hjemmesiden under aktiviteter. Pæontidende ISSN: X Oplag: 150 Redaktør Allan Høxbroe Højlandsvangen 74, 2700 Brønshøj Tlf.: Tillykke allesammen. Godt vi er her endnu efter vores første 10 gange rundt om Solen. Spændende jubilæum vi holdt i skikkelse af årsmødet 23. februar med engagerede medlemmer bag et væld af indslag. En succes uden udenlandske pæoneksperter, som vi ellers ofte har kunnet læne os tungt op ad. Næsten hele dette blad tager da også afsæt i årsmødets regn af guldkorn. Skulle noget tilføjes, ud over en henvisning til referatet af selve generalforsamlingen på hjemmesiden, må det være, at over 50 mennesker deltog i årsmødet denne kolde dag i februar. Deraf 26 også til generalforsamlingen, som kun trak 15 af huse året før. Ingen tvivl om, at de spændende emner for årsmødet gjorde deres, men der spirer også en mere generel ny opbakning til foreningen: Allerede før nytår havde 35 betalt kontingent, mod kun tre året før. Klart det giver bestyrelsen og redaktionen ekstra energi til at holde skruen i vandet. Nu med Signe Ambrosius med på vognen som nyt bestyrelsesmedlem og webmaster på hjemmesiden. Velkommen til mindst 10 år mere. Allan Høxbroe Idébanken til artikler modtager ethvert forslag fra dig som medlem. Bare skriv eller ring til redaktøren. Pæontidendes aktivgruppe af nye og tidligere skribenter får idébankens emneforslag og bladplanen løbende. Vil du være med - kontakt redaktøren. Fotos til blad og foreningsarkivet kan mailes som ubehandlede original-filer Itoh-hybrider Af Karin Meyer Nielsen og Peter Lunding Itoh hybrider er det nyeste skud på stammen af forædlede pæoner, og det er ikke uden grund. De forener mange gode egenskaber hos staudepæoner og træpæoner og tilføjer endda et par ekstra selv. Itoh-hybrider er intersektionshybrider, dvs. krydsninger mellem de to botaniske sektioner staudepæon (Paeon) og træpæon (Moutan). De er efter deres udbredelse af American Peony Society blevet klassificeret som Itoh hybrids Group for at ære den Japanske gartner Toichi Itoh, som i 1948 krydsede sig frem til de første Intersektions-hybrider ved at krydse silkepæonen Kakoden med træpæonen luteahybriden Alica Harding, også kaldet Kinko. Itoh søgte i virkeligheden, som mange andre pæonforædlere, en staudepæon med den rene gule farve, som man kender den fra bla. Alice Harding, men grundlagede altså en helt ny hybrid-sektion. Han sendte sin svigersøn til Niigata Prefecture for at indsamle pollen fra træpæonen Alice Harding (hvad har man ellers svigersønner til), som han bestøvede den halvdobbelte silkepæon Nance Kakoden med, ca bestøvninger. Han fik kun 36 frugtbare frø. 9 af dem udviklede træagtige egenskaber og resten var mere staudepæonlignende. De første planter fik knopper i 1956, men knopperne døde og først i 1963, længe efter Toichi Itohs død, blomstrede de første planter. Pæonforædleren Louis Smirnov fik eneret af Itohs enke til at markedsføre dem og registrerede dem i USA som Itoh-Smirnowhybrider i Der var oprindeligt 6 hybrider, men kun 4 gule af de oprindelige Itohhybrider er kendt. Det drejer sig om Yellow Heaven, Yellow Dream, Yellow Crown og Yellow Emperor. Itoh krydsede sig også i 1949 frem til to pink hybrider, Pink Symphony og Pink Harmony (Kaguri Jishi x Nance Kakoden), men stort set hele Toichi Itohs production gik tabt, da et Japanske jernbaneselskab overtog ejendommen og jævnede alt med jorden. Itohs hybrider skabte hurtigt stor opmærksomhed i USA og satte øjeblikkeligt gang i en omfattende forædling af nye Sektions hybrider med Don Hollingsworth, Roger Anderson og Don Smith som de mest Den gule træpæon Alice Harding, som blev far til de første Itoh-hybrider. Foto 2 3

3 aktive forædlere. Toich Itohs fortjeneste er således ikke bare de 6 Itohhybrider, ham skabte, men i højere grad at han påviste selve muligheden for at krydse træpæoner og staudepæoner, og dermed satte gang i en hel ny bevægelse indenfor pæonforædling. Til de gode egenskaber ved Itoh-hybrider hører, at de har store blomster som træpæonerne, samtidig med at de har hårdførhed som de mest hårdføre af staudepæonerne. De er harmoniske i væksten, typisk form som en rund kugle cm høj med et pænt løv (der minder mest om træpæonens) både før og efter blomstringstiden. Blomsterne holder lidt længere end træpæonernes og det ses af og til, at de remonterer en egenskab, der tilsyneladende afhænger af, om de skæres tilbage lige efter første blomstring. Anden blomstring er typisk mindre med et færre antal mindre blomster. De visner næsten helt ned om efteråret og efterlader blot en lille stub, men kommer kraftigt igen om foråret, hvor de har en kraftigere vækst end staudepæonerne, holder blomsterne pænt på kraftige stilke lige over løvet og både blomst og plante holder sig fint og fremstår flot også efter et kraftigt regnskyl. Gode Itoh-hybrider Bartzella (Roger Anderson, 1986): Helt fyldte, lysende gule blomster med røde flammer i midten. Blomsterne kan på voksne planter måle op til 24 cm. i diameter. Velduftende. Hårdfør. Den mest rigt blomstrende Itoh. Under blomstringen kan man se blomster på en gang, der nærmest dækker hele planten. Flot vækst, flot form. Behagelig, lidt krydret duft. Ca er 80 cm høj og med 90 cm i diameter. Blev på Dansk Pæon Selskabs pæondag 2013 fremhævet som en af de bedste gule Itohhybrider (sammen med Sequestered Sunshine og Viking Full Moon). Fik guldmedalje af American Peony Society i 2006 fremhævet for General Exellence (Kun Bartzella og Garden Treasure har fået guldmedalje af American Peony Society). Garden Treasure (Don Hollingsworth, 1984): Store gule blomster med røde flammer i midten. Ikke helt så fyldt som Bartzellas blomster, Bartzella. Foto Karsten Agersted. Garden Treasure. Foto Allan Høxbroe men bliver mere fyldte med alderen. Frodig, lav tæt og bred busk med mørkegrønt groft løv. Får sideknopper, hvilket forlænger blomstringen (men den har ikke så mange blomster ad gangen som Bartzella). Hårdfør. Regnes internationalt for en af de allerbedste Itoh-hybrider og må ikke mangle i en Itoh-samling. Ca. 70 cm høj og op til 150 cm i diameter. Fik guldmedalje af American Peony Society i 1996 fremhævet for General Exellence og kåret som årets bedste pæon flere gange af Dansk Pæon Selskab. First Arrival (Roger Anderson,1986): Store lavendel/lyserøde halvdobbelte blomster, der gradvist blegner efterhånden som blomsten modnes. Farven kan variere efter hvor den står og kan også variere fra år til år. Velduftende. Smukt grønt løv og danner hurtigt en velformet busk med blomster på få år. Godt alternativ til de gule Itoher. Den tidligst blomstrende Itoh. Ca. 70 cm høj og med 100 cm i diameter. Pastel Splendour (Roger Anderson/ Bill Seidl 1996): Enkle blomster, som kan variere i nuancer mellem gul og rosa med dybtrøde flammer. En busk kan have blomster i flere forskellige pastelfarver indenfor gul og rosa. Den har et interessant centrum af mintgrønne frugtblade omgivet af elfenbensfarvede støvdragere. Stærk duft. Spændende og anderledes flerfarvet blomst. Julia Rose (Roger Anderson, 1991): Enkle til dobbelte blomster som åbner sig kirsebærrøde, blegner til en blanding af abrikos og senere gul. Fantastisk effekt når den som voksen plante står med 40 blomster på First Arrival. Foto Allan Høxbroe. Pastel Splendour. Foto jeffers.nl Julia Rose. Foto Allan Høxbroe. 4 5

4 forskellige farvestadier på en gang! Regnes af flere som en af de allersmukkeste Itoh-hybrider. Ca. 70 cm høj og 100 cm i diameter. Cora Louise (Roger Anderson, 1986): Store semidobbelte hvide blomster med lavendelfarvet midte. Blomsten åbner svagt rosa, men blegner hurtigt til hvid i solskin. Svag duft. Flad/bred i formen. Mørkegrønt løv. Ca. 60 cm høj og med 100 cm i diameter. Callies Memory (Roger Anderson, 1999): Smuk pæon med dobbelte eller halvdobbelte blomster, cremegule, halvt bøjede kronblade ind imod en rød/orange midte. Svagt grønne støvdragere. Pikant duft. Mange sideknopper. Opkaldt efter Roger Anderssons sidste hund, en Pitbull terrier. Ca. 75 cm høj og 100 cm i diameter. Sequestered Sunshine (Roger Anderson, 1999): Klart canariegule, enkelte til halvdobbelte store blomster med en krydret duft. Løvet er ikke så findelt, mellemgrønt, lidt vokset. Stærke stængler, opret groende. Krydret duft. Ca. 30 blomster på en voksen plante, der er cm høj og 90 cm i diameter. Fremhæves for sine store og meget klart gule blomster. Blev på Dansk Pæon Selskabs pæondag 2013 fremhævet som en af de bedste gule Itohhybrider (sammen med Bartzella og Viking Full Moon). Scarlet Heaven (Roger Anderson, 1999): Den klareste røde enkelte Itoh. Hjerteformede kronblade med lidt mørkere kanter, grønne frugtblade på violet bund og gule støvdragere. Krydret duft. Ca. 20 blomster på en voksen plante, der er 90 cm høj og 100 bred. Cora Louise. Foto conradartglassgardens.blogspot.com Callie s Memory. Foto greensad.com.ua. Sequestered Sunshine. Foto C. Burkhardt. Viking Full Moon (Roy Pehrson/Bill Siedl, 1989): Enkle, meget store lyst grøngule blomster af helt perfekt form. En af de absolut smukkeste af de enkle gule Itoh-hybrider. Lang blomstring. En meget dejligt haveplante. Blev på Dansk Pæon Selskabs pæondag 2013 fremhævet som en af de bedste gule Itohhybrider (sammen med Bartzella og Sequestered Sunshine). Ca. 85 cm høj. Har sideknopper, der forlænger blomstringen. Impossible Dream (Don Smith, 2004): Dobbelte dybt lavendel-pink farvede blomster, Rosenformede knopper. Blomsten blegner til mere pink. Blomst og knopper holdes højt over løvet. Få grønne frugtblade. Tidlig. Mørkegrønt løv og røde stilke. Ca. 90 cm høj. Love Affair (Hollingsworth 2005): En meget sjælden hvid Itohhybrid med halvfyldte kopformede hvide blomster med gul midte. Helt symmetriske blomster. Denne plante er en mutation af den gule Prarie Sunshine og de er helt ens udover farven og de helt symmetriske kronblade på Love Affair. Ca 75 cm høj og 90 bred. Love Affair. Foto hollingsworthpeonies.com Scarlet Heaven. Foto Karsten Agersted. Viking Full Moon. Foto Allan Høxbroe Impossible Dream. Foto yellowpeoniesandmore.com. 6

5 Tekst og foto Allan Høxbroe Pæon-brevkassen Mange kalder de nyeste krydsninger mellem staude- og træpæoner for Itoh-hybrider Det mener jeg absolut ikke man må. Itoh pæoner er selvfølgelig opkaldt og fremstillet af Toichi Itoh. Men de krydsninger der er fremstillet efter ham, har fået navnet sektionshybrider. Det kan man ikke lave om, bare fordi man ikke synes, navnet lyder godt. K. Lektor, cand.hort. Folmer Arnklit fra Københavns Universitet svarer:! Hybrid er noget man ER, ikke noget man kan hedde. Det ville være meget betænkeligt at navngive en bestemt plantegruppe som sektionshybrider, da det ville udelukke alle lignende kombinationer fra at blive betegnet som det, de er. Derfor må Itoh s navn indgå også i de hybrider, han ikke har opfundet, så længe man beskæftiger sig med det samme materiale, som han arbejdede med. Samme holdning har American Peony Society, som er navnemyndighed for pæoner under ICRA, den Internationale Kultivar Registrerings Autoritet for planter:! Betegnelsen intersektionel dækker alle hybrider mellem to forskellige sektioner af en plantefamilie. Det skyldes manglende forståelse herfor, at intersektionel har kunnet snige sig ind efter det oprindelige Itoh. Betegnelsen intersektionel burde aldrig være brugt som navn for en gruppe af kultivarer. Selvom disse er hybrider mellem sektioner af pæonfamilien, behøver ikke alle hybrider mellem sektioner at involvere de samme forældre, ligesom ikke alle krydsninger mellem staude- og træpæoner kan forventes at blive så ens, at de bør være i samme gruppe. Pæoner, ej blot til lyst Af Signe Ambrosius. Pæoner har været brugt i den folkelige medicin i fjernøsten og i vesten gennem lange tider. I Kina har pæonens rødder været brugt i traditionel kinesisk medicin i over 1500 år og bruges stadig i stor skala. I Danmark og Europa har bonderosen, P. officinalis været anvendt til mange forskellige sygdomme. Henrik Harpestræng, en dansk læge fra middelalderen, der døde år 1244, har skrevet om brugen af pæonen til Paeonia officinalis. Foto Pæontidende Paeonia lactiflora. Netfoto. medicinske formål. Han skriver i sine lægebøger bl.a. at pæon indtaget med vin og vand er god for milten, nyrer og lever; vinafkog drikkes mod blæresmerter, maveonde og gulsot; det uddriver børns blæresten; frø, der spises hjælper mod mareridt og urolig søvn; barn med epilepsi skal have roden hængt om halsen eller indtage den i drik; roden renser kvinden efter nedkomsten, når den indtages med vin. (Folk og flora 2 af V.J. Brøndegaard. 1987) Til den mere kuriøse og bizarre brug hører også dette citat fra Folk og flora: Det knuste kranium fra en hængt tyv blandet med pæonens kerner er siden middelalderen blevet anvendt mod epilepsi. I Kina anvendes både staudepæoner og træpæoner i den traditionelle medicin. Blandt staudepæonerne bruges især silkepæonen, P. lactiflora. Dyrkede planter graves op, når de er 4-5 år gamle, og rødderne koges og tørres til medicinsk anvendelse. Roden er en af ingredienserne i Four Things Soup, en almindelig brugt tonik til kvinder i Kina. Roden bruges også til at køle og nære blodet og lette smerter, og menes også at kunne afhjælpe en lang række andre sundhedsmæssige problemer. Mudanpi laves fra rodbarken af træpæoner og siges bl.a. at køle blodet og også at have antibakterielle egenskaber. Til dette formål dyrkes Feng Dan Bei, P. ostii, på udstrakte marker i Kina. Fortsættes side

6 Havens pæoner april til august Tekst Peter Lunding Fotos Allan Høxbroe APRIL Jorden burde være tøet nu og de smukke røde pæonskud burde være på vej op, hvor de blander sig med de tidligste krokus (2013 er ca 2 uger efter normalåret, så fortvivl ikke, hvis skuddene i haven ikke er helt så langt fremme, som de plejer). Hvis ikke man har fået fjernet det gamle løv fra sidste år, er det stadig en god idé at gøre det. Men lad være med at rykke det af, da de nye knopper ofte sidder nederst på den gamle stilk. Klip det af, så de nye skud ikke generes. I april begynder ukrudtet også at pible frem. Det er en god idé, og meget lettere, at fjerne den nu end om to måneder. Gør rent omkring pæonen. Der skal være frit for ukrudt og tørt. Efterfyld evt med lidt grus, hvis roden er blottet. Gødning er det også en god idé at give nu, hvis ikke man har gjort det i marts (se vores artikel i sidste nummer om gødningsråd, årstider og jordtyper). Krukker kan ligeledes med fordel omplantes eller jordforbedres nu. I slutningen af april og begyndelsen af maj står træpæonerne med knopper. De er meget følsomme overfor nattefrost kombineret med morgensol, fordi frosten forhindrer pæonen i at forsyne knoppen med vand, mens solen tørrer den ud. Så beskyt pæonen mod morgensol i april. MAJ I maj kan man nyde hvordan pæonerne hurtigt vokser sig store og kraftige, mens knopperne dannes. Det vil også være i maj, man konstaterer de første tilfælde af Botrytis paeonia, pæongråskimmel. Det er en svamp, der ses i to former, enten i bunden af stænglen (jordbåren svamp) eller under knoppen (luftbåren svamp), hvor svampen suger fugtigheden ud af stænglen. Når først pæonen er angrebet skal man hurtigt fjerne de angrebne stykker og kassere dem (undlad at smide stykkerne på komposten, da botrytis er meget smitsomt). Hvis flere dele af planten angribes bør man fjerne hele planten for at undgå at andre planter smittes. Botrytis paeonia bør ikke forveksles med tilfælde, hvor selve knoppen bliver sort og visner ind. Det skyldes at pæonen mangler noget og derfor sætter knoppen af, fordi der ikke er overskud til at udvikle en blomst. Manglen kan være næringsstoffer, vand, lys eller blot at pæonen er plantet for nyligt og derfor ikke har rodnet nok til at forsyne en blomst. Det kan også skyldes et pludseligt vejromslag, men er altså ikke så alvorligt som Botrytis paeonia. JUNI I juni er der blot tilbage at lægge sig i liggestolen og nyde knopperne springe ud til blomster. Hjælp evt pæonerne med de største blomster med lidt afstivning, så de ikke vælter. Mange anbefaler at gøde lige efter blomstring, dvs i juni eller juli. JULI Man kan vælge at fjerne de afblomstrede blomster lige efter blomstringen, så planten ikke bruger næring på at udvikle frugtknopper og frø. Der er ikke videnskabelige undersøgelser, der kan påvise hvor meget det betyder for plantens udvikling, men ofte pynter det på planten at fjerne de afblomstrede blomster. På nogle arter, f.eks P. daurica, cambessedesii og mlokosewitchii har frøstanden med de røde (ufrugtbare) frø blandet med de sorte (frugtbare) dog særlig dekorativ værdi. AUGUST I august er pæonerne færdige med at blomstre, men de fleste har et flot løv, som er meget dekorativt - for de fleste pæoner er det grønt, men en del (blandt andet Pink Parfait og Barrington Belle) har et flot, helt rødt efterårsløv. I løbet af efteråret mister løvet evnen til at danne næring for pæonen. Der er delte meninger om hvornår det kan fjernes. Nogle gør det allerede i slutningen af juli uden at det skader pæonerne, andre lader løvet sidde til oktober. Man bør lade det sidde så længe det ser pænt ud, men hvis man ønsker at give plads, lys og luft til andre efterårsblomstrende vækster, og hvis pæonen allerede har den ønskede størrelse, kan man uden problemer fjerne løvet fra slutningen af Juli. Hvis løvet pynter eller man ønsker at give pæonen maksimal næring bør man lade det sidde til oktober

7 Sandtørring af pæoner Af Dorthe Kyllingsbæk Pæoner tørret i strandsand holder form og farve. Pæoner til sandtørring plukkes, når de er nyudsprungne og helt tørre med to centimeter stilk. Hvis der er den mindste smule fugt/dug på blomsten, vil tørringen ikke lykkedes, eller i bedste fald vil der blive en masse sandkorn siddende på det færdige resultat. Hvis der ønskes stilk på pæonen, tages et stykke blomstertråd, og det stikkes op i marven i stilken. Nogle pæonstilke er meget hårde i marven, så pas på - det gør nas, hvis den tykke tråd ryger langt ind i fingerspidsen i stedet for i pæonstilken. Nænsom sanddrysning Det er knastørt sand, der skal drysses ned i og omkring blomsten. Tag en bøtte, der passer nogenlunde til den blomst, der skal tørres. Heri kommes først et par centimeter sand på bunden. Hvis pæonen er trådet, laves en bøjning på tråden, således at tråden kommer til stå lodret op gennem sandet ved siden af blomsten. Pæonens stilk stikkes forsigtig ned i sandet, og der drysses forsigtigt sand i pæonen og rundt omkring den, til den er helt dækket. Stilles derefter lunt og tørt. Efter 3 dage hældes sandet meget forsigtig fra, og pæonen er nu klar til brug som dekoration. En tørret pæon holder i flere år. Fortsat fra side 9... Desværre graves der i naturen stadig vilde træpæoner op til brug i den traditionelle medicin, og den fremgangsmåde er naturligvis en voldsom trussel mod overlevelsen af de vilde træpæoner. Hong, en anerkendt kinesisk botaniker, udtaler, at han har observeret, at i hundredevis af P. ludlowii, i tre af fem af ham undersøgte populationer, blev gravet op af lokale beboere, for at de kunne anvende rodbarken til medicinsk brug. (Hong s. 61) Der er nok ingen tvivl om, at der må være virksomme stoffer i pæonerne, som har en gavnlig effekt på forskellige lidelser. Forskere har i dag fundet mange stoffer i pæonerne. Et af disse stoffer kaldes paeoniflorin, og har i forsøg vist sig at have en positiv virkning på blodcirkulationen ved at have en hæmmende virkning på blodstørkning. Så det er rigtig nok, hvad folkemedicinen har vidst, at pæoner har en virkning på blodet. Kilder: Folk og flora 2. V.J. Brøndegaard Peonies of the World. Taxonomy and Phythogeography. Hong De-Yuan aspxlatinname=paeonia+lactiflora htm

8 Og de lugede og de lugede i 10 år Verden er fuld af rare mennesker. Men tænk alligevel at holde ud i 10 år i pæonbedet på Ledreborg. Et par hundrede timer årligt fordelt på en halv snes frivillige. Tag nu fx Bent Petersen i Kastrup på Amager. Han låner sin datters bil til de 100 km frem og tilbage, og gør det selv når lugemester Tove ikke har kaldt tropperne sammen pr. mail. Fire-fem ganges lugning i vækstsæsonen bliver det til, når solskin og billejlighed passer sammen. Men sæt mig nu ikke derhen, at jeg har feber med ukrudt og ikke har nok at fjerne derhjemme, siger Bent. Fotos Bent Petersen. Tekst Allan Høxbroe. Smukkeste orden Derhjemme har han en have med rene linjer. Åbent lys fra himlen ned over herlighederne. Hjemmeavlede små pæonbørn, rækkevis af vilde pæoner, pæonbede i stadig udvidelse, stramme kanter af brosten. Og ikke at forglemme den ubegribeligt smukke gule mloksewitchii-pæon gennem 37 år. Ukrudt kan man ikke lige få øje på. Det var vel også ordensmennesket Bent, vi oplevede ved hans diasshow under årsmødet i februar: To gange sneg en skæv gren fra en træpæon sig frem på lærredet, for straks at blive spiddet med den røde lysplet fra laserpennen i Bents hånd

9 Hver gang spurgte han manende: Tove, hvad er der galt med den gren Den har en forkert retning. Korrekt... Vedligeholdelse eller brandslukning Bent har også et godt øje til træpæonerne på Ledreborg. Det var ham, der fiskede dem ud af katastrofeområdet og satte dem ordentligt op i bed nummer 1 på tre rækker a 25 stk. Det blev 10 trillebørfulde af ukrudt bare fra dét ene bed, før at vi kunne være bekendt at vise det frem, siger Bent. Så kan man næsten forestille sig, hvor stort et bjerg af tidsler, brændenælder, snebærbuske, skræpper og skvalderkål hele lugeholdet har fjernet over 10 år. Derfor er det også synd, når det ind imellem ikke kører, siger Bent. Fx hvis der har været perioder med regn, eller der har været en tid med lidt begrænset initiativ. Så kommer man ned og ser noget, man tror er løgn. Så er det ikke vedligeholdelse, men brandslukning, og så bliver jeg så ærgerlig som bare F... Hvordan få flere med på holdet Men er det så nok, spørger Pæontidende, at Dansk Pæon Selskab kun giver de frivillige lugekuponer til en værdi af 25 kroner ved pæonkøb pr. arbejdsdag Pæoneksperten dobler det jo op, svarer Bent, og man har jo ikke brug for at købe særlig mange staudepæoner. Jeg har i hvert fald ikke plads til flere. Man sparer vel snarere 10 lugekuponer sammen til én dyrere plante fra Pæoneksperten, man har forelsket sig i. Nogen bliver forelskede i bestemte planter i bedet. Kunne man ikke tillade dem, der luger, at blive skrevet op til sådan en særlig ønskeplante, når den ad åre bliver tjenlig til deling, spørger Pæontidende. Det ville jeg synes kunne være farligt, hvis man skulle have hele planter. Tove er også meget ansvarsbevidst. Man kan få stumper, når noget knækker af en plante, der skal flyttes, og som bare ligger på græsplænen sidst på dagen, uden at vi aner hvad det er. Man kan til nød lægge en sten ved en plante, for at huske 16 17

10 den til når den engang skal flyttes og måske taber en stump. Men man skal ikke kunne sige den dér kan jeg gode lide og så grave en hel plante op. Vi har sjældne planter, som så kan forsvinde, advarer Bent. Hvor får man lysten fra Det er vel ikke kun lugekuponer og stumper af ønskeplanter, der får frivillige til at smide lugejern og madkurv i bilen og tage til Ledreborg. Hvad får man oveni, siden flere kommer langvejs fra og kommer igen og igen Kom her, siger Bent og tænder computeren. Stribevis af store billeder gløder på skærmen fra bedet og parken. Billeder af foreningens fem store bede 18 med et farvestrålende hav af pæoner fra maj og gennem hele juni, som tusinder af mennesker ser. De svulmende røde skud i morgendug. Hyggen omkring madpakker, termokander og håndbajere en dejlig dag sammen med andre rare mennesker. At man må køre bilen med lugegrej og sager helt med ind. Lyset over parken en forårsdag. Mange forskellige slags lys på forskellige tider. Rådyr og fuglesang. Atmosfæren ved tårnurets halv- og kvarttimeslag. Bedets omtumlede historie. Slotsfolk som kigger forbi, gartneren Henning og lugebossen herself, Tove Vadsager. Det kan godt være, pæongrene kan have en forkert retning. Men retning mod Ledreborg, det lyder hyggeligt. Nyt fra lugeholdet Af Tove Vadsager. I 2012 har pæonerne på Ledreborg haft glæde af et lugehold på ni personer, som svingede lugejernet på 20 dage, i snit to personer ad gangen. Det skal I have tusind tak for, men bestemt også mere hjælp til. Derfor skruer bestyrelsen op for den belønning, som man får oveni glæden ved de dejlige omgivelser: Ikke alene får man fortsat en lugekupon pr. gang og dermed rabat for 50 kr. ved køb af nye pæoner hos Pæoneksperten. Man får nu også et ønskestykke af de pæoner, som skal deles i bedet i Ledreborg, hvis man kommer mindst to gange! Den pæon, som man ønsker sig et stykke af, skal mærkes, så jeg kan føre liste over de ønskede pæoner. Pæonerne kan kun deles hvert fjerde år, så alle kan ikke få den samme plante. Men det går nok med de mange flotte vi har. Hvis der er nogen, der bedre kan en anden dag end nedenstående, kan I bare ringe, så kommer jeg, samt jeg indkalder jer via mails. Venlig hilsen Tove tlf LUGEDAGE PÅ LEDREBORG FORÅRET 2013 Alle dage ca. kl. 10,30 til 15,00: Mandag den 15/4 Torsdag den 18/4 Tirsdag den 23/4 Onsdag den 24/4 Onsdag den 1/5

11 Den gule pæon over alle, Paeonia mlokosewitchii. Svært navn at udtale, men dog til at huske ved hjælp af briternes navn for den, Molly the Wich, heksen Molly. Foto Allan Høxbroe. Den gule feber Af Allan Høxbroe. Gul feber er en tropesygdom, som spredes af myg. Nogle gange kan det dog også være en næsten febril interesse, der spredes af pæoner med gule blomster. Sådan var det i hvert fald op til årsmødet i Dansk Pæon Selskab 23. februar, fordi foredragsholderen, som skulle have talt om de gule, var tvunget til at melde afbud. Jamen, lød det fra tilmeldingskontoret, rigtig mange siger, de lige netop glæder sig til dét foredrag. Sådan havde planlægningsgruppen det også selv, så formand Peter Lunding blev aftvunget en feberredning. Han måtte som vikar træde ind og klare de gule ærter lige ovenpå sin frokost ved årsmødet. Den gule heks Det var også lige ovenpå Kirsten Nielsens foredrag om Itoh erne med mange gule, så Peter holdt sig mest til pæonernes gule rødder i naturen. Her er der en klar nummer ét for mange, nemlig staudepæonen Paeonia mlokosewitchii fra Kaukasus. Plantens dyder omfatter i følge Peter Lunding ikke kun den gule blomst, men i høj grad også det flotte løv med den kølige blågrå farve, samt de meget mørkt røde, tykke skud, der kan stå imponerende op af jorden i rimfrost om foråret. Der til kommer smukke frøstandene, hvor det er de sorte frø, der er spiredygtige og kan blive til små pæonbørn af, mens de røde ikke er fertile. Fremgangsmåden ved frøformering er forklaret i gentagne artikler i Pæontidende. Næh, en lyserød gul... Denne velfortjent berømte skønhed er desværre ikke altid så gul, som man for eksempel Bent Petersens utrolige plante i sidste nummer af Pæontidende. Mange har tværtimod stået forbavsede med en cremegul eller ligefrem lyserød eller hvid mlokosewitchii. Men det er bare naturens uorden, kunne Peter trøste med. Planten jo nemlig en vildart, der ligesom mange andre vildarter af planter findes i forskellige nuancer inden for et større udbredelsesområde. Andre pæoner i området kan også krydse sig ind, ikke mindst med røde farver, men især indgår mlokosewitchii i et større kompleks af flere nært beslægtede arter og varianter. Faktisk så nært beslægtede, at botanikerne nu hælder til at regne dem for én og samme art - P. daurica. Én stor gullig familie Tidligere skelnede man skarpt mellem pæonerne i denne gruppe, men forskningen i planternes gener viser, at de hører tæt sammen. Dette kompleks inkluderer blandt andet også den eneste anden gule staudepæon, P. wittmanniana. Den er typisk lidt lysere, men også den spænder fra gul til hvid og lyserød. Den har tilmed to varianter med og uden behårede fnugtknuder, hvor wittmanniana er den behårede og den anden er underarten P. wittmanniana var. nudicarpa. Naturen deler og hersker Mere gul er P. wittmanniana ikke i Londons botaniske have Kew. Foto Allan Høxbroe. Forklaringen på denne uorden er, at planter eksisterer over så lange tidsrum, at de langsomt tilpasser sig et landskab, der ændres af fx bjergkæder, vejrmønstre og istider. Forskerne har dog samme feber efter den rigtige gule pæon som os andre. Peter Lunding fortalte, at én af dem efter eget udsagn ikke ville dø for at få en mlokosewitchii, men muligvis dræbe for at få én... Ikke så gule staudepæon-hybrider Så meget om naturens gule staudepæoner, som mennesker selvfølgelig har arbejdet videre på. En af de bedste gule pæon-hybrider fra kinesiske planteskoler er Golden Wheel, som er køn omend ikke meget gul. Der kan være lidt hvidt og rødt i. En anden, som Peter Lunding kunne anbefale, er Claire de Lune, der heller ikke er meget gul, men virker kraftig og rigtig sund. Ingen af disse har det blågrønne løv som mlokesewitchii, men de er til gengæld ikke så 20 21

12 sarte. Sorten Nova ligner Claire de Lune til forveksling, er rigtig flot og blomstrer endnu tidligere. Der er andre gullige hybrider som fx Roy Pehrson s Best Yellow, men ingen kommer op i ret meget gult, og ingen andre staudepæoner gør det heller. Det gør flere træpæoner derimod. Gule træpæoner Paeonia delavayi er en rigtig spændende træpæon med lidt små blomster, men til gengæld livskraftig. Ikke så gul kineser, Golden Wheel, netfoto. Claire de Lune, netfoto. Nogle individer er rigtig gule og meget kønne, men arten spænder fra gule til røde blomster. En variant med blanke, gule kroneblade er kun 30 cm høj og særdeles køn. Den er nok svær at få fat i, men hedder P. delavayi var. angustiloba f. trollioides. Den anden, mere smørgule træpæon er P ludlowii. En stor og kraftig busk, også ganske køn, men mindre hårdfør end P. delavayi. Den overlever som regel den danske vinter, men kan fryse kraftigt tilbage. Nogle har den stående nær en lun kældervæg, hvor man ser den trives rigtigt godt. Flere i forsamlingen havde erfaringer med hårdførheden af ludlowii. Én dyrker den i det helt åbne land uden at den fryser tilbage, og en anden pegede på veldrænet jord som mere afgørende end at beskytte mod frost. Forædlede gule træpæoner De vilde gule træpæoner er udgangspunkt for forædling, der har ført til sorter som fx High Noon. Man har krydset de gule med traditionelle suffruticosa og fået tæt, kraftig vækst Nova, foto Karsten Agersted. Tre naturlige P. delavayi varianter og nederst P. ludlowii, som bliver over to meter høj. Fotos Allan Høxbroe. som hos ludlowii, men også den lave, lidt hængende, men meget smukke Souvenir de professor Maxime Cornu. Den fik sit navn efter en professor, som udtalte at han ikke kunne se hvilken gavn, man skulle kunne få af P. delavyi i en have. Det er en dog en plante, som bør placeres højt. En række forædlere har gjort meget ud af at krydse ludlowii og delavyi ind i de kinesiske træpæoner. De bedste fik gule og større blomster med tættere kronblade, og efter en tid kom orange og rødt ind. Det skete ikke mindst hos professor A.P.Saunders, som fra 1920 erne til op i 60 erne fremavlede rigtige spændende træpæon-hybrider. Eksempler er Alhambra, Age of Gold, Marchioness og Black Pirate. Også den græske maler Nassos Daphnis skabte et udvalg baseret på Lutea-hybrider, som gruppen kaldes. Han lavede fx Gaugin, Nike, Hephestos, Antigoneø og Medea - alle sammen navne på græske guder, sluttede Peter Lunding

13 Pæonaktiviteter Weekenden maj 2013 kl : Livsstildage på Ledreborg. Dansk Pæon Selskab forsøger at få lov til at stå ved bedet med en fotostand, fortælle om pæonerne, vise vores blad og hverve nye medlemmer. Kig ned, hvis I tager til Livsstildagene. Onsdag 29. maj 2013: Dansk Pæon Selskabs rejse afgår til Skotland. Lørdag den 8. juni 2013 kl : Så blæses der til samling for jysk pæondag på Ravnkilde planteskole i Nordjylland, Himmerlands Plantesamling, Gl. Søvej 3, Sørup, 9530 Støvring. Medbring gerne en afklippet pæon i flaske til dysten om Årets pæon vest. Søndag den 23. juni 2013 kl. 12: Den traditionsrige sjællandske pæondag på Ledreborg. I år: Spørg om alt om pæoner. Rundvisning i bedet og - håber vi - i slotshaven. Medbring gerne en afklippet pæon i flaske til dysten om Årets pæon øst. Lørdag 12. oktober 2013, sted og tid oplyses i august-bladet: Sanseindtryk fra Skotland. Pæonselskabets rejsehold vil medbringe billeder, dufte og smag fra turen, ligesom det vil være muligt at købe pæoner fra Skotland og andre fjerne verdensdele. LUGEDAGE PÅ LEDREBORG FORÅR 2013 Alle dage ca. kl. 10,30 til 15,00: Mandag den 15/4 Torsdag den 18/4 Tirsdag den 23/4 Onsdag den 24/4 Onsdag den 1/5 24 Pæontidende udkommer om muligt i april, august og december. Deadline den 1. i måneden forud.