Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.

Transkript

1 Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Formålet med denne vejledning er at er at give en introduktion til hvor og hvordan kommunerne kan finde relevant information, som kræves i forbindelse med ansøgning i Tast-selv til tilskud til kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering under Vandområdeplanerne, Vandplan 2, Se også Vejledning om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering under Vandområdeplanerne , August MiljøGIS for VP2, findes her: Start med at afgrænse det relevante kommuneareal ved at klikke på Tænd for kommune opslag. Skriv Kommunens navn Vis. 1

2 Alternativt kan Kommunegrænser tilføjes under bjælken Adm. Grænser. For at få vist de udpegede vandløbsrestaureringstyper i VP2, åbnes bjælken Vp2-Indsatsprogram Dernæst klikkes alle restaureringer til. Dvs. de 11 tilskudsberettiget restaureringer, der er valgt herunder (genslyngning kombineret med afværgeforanstaltninger, kan der ikke søges til under denne ordning). Restaurering: Åbning af rørlagte strækninger m. smårestaurering svarer til den restaurering der i kriteriebekendtgørelsen, nr af den 29/06/2016, er betegnet som Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale. 2

3 3

4 Vandplanernes restaureringer vil være markeret som linjer eller punkter. Mange af de punktbaserede restaureringer (sandfang og okkerbassiner) vil dog indgå i linjemarkeringen af den/de strækningsbasserede restaureringer. Nogle af restaureringerne er videreført fra Vp1. Disse restaureringer, som er markeret med violet farve, kan allerede være gennemført i VP1 eller være i proces pt. Infoboksen med visning af de åbne GIS-lag, fylder en meget stor del af skærmbilledet, det kan derfor være nyttigt at folde temalisten sammen. Klik på pilen øverst over temalisten. 4

5 De målsatte vandløb er oftest opdelt og afgrænset i delstrækninger. Det er disse strækninger, der er benævnt som Vandløbsforekomster i Kriteriebekendtgørelsen (Bek. nr. 1023) samt i Vejledningen om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. I MiljøGIS for vandområdeplanerne, benævnes disse strækninger som vandområder og har et ID nr. ID nr. for vandområde oplyses ved at tilføje Vandområder. Vandløb. Temaet findes under bjælken: VP2 Vandområdernes afgrænsning og typologi. Det individuelle ID nr. til vandløbsforekomsten skal anvendes ved udfyldning af det obligatoriske bilag til ansøgningsskema og vedhæfte det i Tast-selv service. Ved at klikke på den enkelt indsats /restaurering med infoknappen i kan man finde relevante oplysninger. I eksemplet herover ses info om en vandløbsforekomst, som er tilknyttet en konkret spærring. Informationen fremkommer ved at klikke på spærringen med infoknappen. Informationen vil fremgå under Vandområder. Vandløb. Ønsker du at se afgrænsningen af den konkrete vandløbsforekomst, kan du klikke på den lille globus ud for Vandområder. Vandløb. Herefter vil denne vandløbsforekomst blive markeret med rød farve. 5

6 Eksempel på information om en spærring ses herunder. Under Indsats. Fjernelse af fysiske spærringer ses i eksemplet at identifikationsnummeret er: Rin-00265, og at opstrøms længden er: 6063 m (6,063 km). Ønsker man at finde oplysninger på en af de strækningsbasserede restaureringer/indsatser klikker man på strækningen med infoknappen. Registreringen- og længden af den enkelte vandløbsforekomst vil kunne ses ved visningen af de strækningsbaserede indsatser. Ved at åbne en tilfældig indsatstype/restaureringstype, vil det fremgå hvilke restaureringer /indsatser der 6

7 skal gennemføres på den pågældende strækning. I dette eksempel er der ved at klikke på Etablering af træer Vandløb: Nørhoved Bæk vist, at der skal gennemføres 4 strækningsbaserede indsatser /restaureringer, nemlig: genslyngning, udlægning af groft materiale, udlægning af groft materiale sammen med etablering af træer og hævning af vandløbsbund samt den punktbaserede restaureringstype fjernelse af fysiske spærringer. Desuden fremgår det at længden på vandområdet (dvs. vandløbsstrækningen hvor der skal doseres og gennemføres de 4 nævnte restaureringer) er 15,518 km. Selvom spærringen i dette tilfælde er beliggende på en vandløbsforekomst med andre strækningsbasserede restaureringer, skal spærringens omkostningseffektivitet beregnes ud fra spærringens opstrøms længde. Den opstrøms længde findes ved at klikke på den udpegede spærring vist på side 6. Enkelte gange kan 2 vandløbsforekomster være placeret i umiddelbar forlængelse af hinanden. I et sådan tilfælde vil der ofte stå (2) i parentesen efter indsatsen/restaureringen og ikke (1) som vist herover. Opstår der tvivl om vandløbsforekomstens længde/afgrænsning, kan man klikke på vandområder. Vandløb under bjælken Vp2- Vandområdernes afgrænsning og typologi. 7

8 Det er desuden muligt at finde andre nyttige informationer under teambjælken i venstre side af skærmen, som fx Natura 2000 Habitatområder. Eksempel på beregning af referenceværdi I eksemplet herunder indgår 5 restaureringer i vandløbsforekomst nr. o8607. En punktbasseret restaurering, som er en spærring med id nr. RIN og opstrøms længden: 3,657 km. De øvrige 4 restaureringer er strækningsbasseret. Længden på de strækningsbasserede restaureringer, og dermed vandløbsforekomsten er 15,518 km. Vandløbstypologien er 2. Restaureringsgrupperne for de 5 restaureringer i eksemplet er: 1 x større strækningsbasseret restaurering (genslyngning) 3 x mindre strækningsbasseret restaurering (udlægning af groft materiale, udlægning af groft materiale sammen med etablering af træer, hævning af vandløbsbund) 1 x punktbasseret restaurering (spærring overført fra VP1) I dette tilfælde skal der ske en kombination af større og mindre strækningsbasserede restaureringer, derfor vil referenceværdien for forundersøgelse være ( kr. x 15,518 km) = kr. (uden detailprojektering) og ( kr. x 15,518 km) = kr. for etablering (uden detailprojektering). Derudover vil referenceværdien for spærringen være (4000 x 3,657) = kr. til forundersøgelse (uden detailprojektering) og ( x 3,657) = kr. for etablering (uden detailprojektering). Dvs. den samlede referenceværdi for vandløbsforekomsten er 8

9 ( ) = kr. for forundersøgelse (uden detailprojektering) og ( ) = kr. for etablering (uden detailprojektering). Referenceværdiens beløb x 1,5 (og herunder) betragtes generelt som omkostningseffektivt. Dvs. maksimalt kr. for forundersøgelser (uden detailprojektering) og maksimalt kr. for etableringer (uden detailprojektering). Hvis der ansøges om mere end 1,5 gange over vandløbsforekomstens referenceværdi, skal der redegøres for dette i henhold til kriteriebekendtgørelsens 4, stk. 2 eller 5 stk. 2. Overlap mellem VP1 og VP2 restaureringer Da nogle af de udpegede restaureringer er overført fra VP1, vil der være nogle indsatser, som der allerede er givet tilskud til - enten til forundersøgelse, gennemførelse eller begge dele. Det er ikke muligt at få tilskud til den samme restaurering/indsats to gange. Hvis der i en vandløbsforekomst indgår en restaureringsindsats, der allerede er givet tilskud til, skal denne restaurering derfor fratrækkes. I eksemplet herover fremgår det at spærringen som indgår i vandløbsforekomsten er en spærring der er overført fra VP1. Hvis kommunen er i tvivl om der er opnået tilskud til indsatsen, kan der sammenlignes med VP1 Miljøgis: Her fremgår det at spærringen i VP1 også hed RIN Mange indsatser har fået nyt id-nummer- også de videreførte Vp1 indsatser. Det vil derfor altid være relevant at kontrollere om indsatsen har fået nyt id. nr. Hvis der forekommer overlap mellem VP1 og VP2 for de strækningsbasserede restaureringer, skal strækningerne der allerede har opnået tilskud i VP1 fratrækkes tilskudsgrundlaget i VP2. Dvs. I tilfælde af, at der i VP1 er givet tilskud til en restaurering med gydegrus og sten på en strækning, og restaureringen stadig fremgår i VP 2 (som en videreført VP1 indsats) fx sammen med 2 øvrige restaureringstyper på en vandløbsforekomst der er 5,7 km, skal kommunen 9

10 kontrollere hvad længden af restaureringen (gydegrus og sten i VP1) var vha. Hvis længden VP1 restaureringen (gydegrus og sten)fx i 2015 var 2 km., vil tilskudsgrundlaget for vandløbsforekomstens strækning blive reduceret til 3,7 km (5,7 km - 2 km.). Dette gælder også selvom der reelt kun er restaurereret punktvist på ¼ af strækningen. Der er i nogle tilfælde variation på strækningslængden mellem perioden og perioden Kommunen skal anvende den strækningslængde, der blev oplyst på tilsagnstidspunktet. Supplerende bemærkninger til restaureringstyperne: Herunder følger uddybende bemærkninger og anbefalinger til de 11 udpegede restaureringstyper. Mindre strækningsbaserede restaureringer: Udlægning af groft materiale: Ved udlægning af groft materiale skal materialet bestå af naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Hvor faldforholdene gør det muligt bør der anlægges gydebanker, typisk ved fald på 2-5 promille, tilpasset vandløbets størrelse. Se DTU Aquas anbefalinger i vejledningen Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv. Udlægning af groft materiale og træplantning: Ved udlægning af groft materiale skal materialet bestå af naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Hvor faldforholdene gør det muligt bør der anlægges gydebanker, typisk ved fald på 2-5 promille, tilpasset vandløbets størrelse. Se DTU Aquas anbefalinger i vejledningen Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv. Denne restaurering kan kombineres med træplantning, det har bl.a. til formål at skabe skygge og variation i vandløbet. Ved anvendelse af denne restaurering skal træerne være løvfældende hjemhørende arter. Dette vil som udgangspunkt være rød-el og så vidt muligt ikke pil. Træerne skal plantes i grupper og under brinkernes kronekant. Udskiftning af bundmateriale: Vandløbsbunde udskiftes under hensyntagen til at opnå det mest naturlige profil. Som udgangspunkt antages det, at uddybningen modsvarer det materiale, der efterfølgende udlægges, dvs. at vandløbets bundkote ikke ændres. Det nye bundmateriale skal bestå af naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Hævning af vandløbsbund uden genslyngning: 10

11 Vandløbsbunden skal hæves, så vandløbet ligger tættere på terræn. Udlæg af groft materiale skal ske i fuld bundbredde. Det nye bundmateriale skal bestå af naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Etablering af træer langs vandløb: Træer kan enten etableres på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades områder uden tætbeplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet. Det er vigtigt, at der sikres variation. Træer plantes i grupper og under brinkernes kronekant. Træerne skal være hjemhørende løvfældende arter. I langt de fleste tilfælde vil det være rød-el. Større strækningsbaserede restaureringer: Genslyngning: Ved gennemførelse af restaureringen, skal det så vidt muligt sikres, at de naturgivne forhold retableres. En naturlig meandrering er en meanderlængde på gange bredden på den fremtidige vandløbsbund. For et naturligt vandløb er slyngningsgraden minimum 1,5, hvilket det bør tilstræbes at opnå. Slyngningsgraden er vandløbstracéets længde divideret med længden i fugleflugtslinje. Det vil desuden være muligt at udlægge bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale eller åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og genslyngning: Vandløbsbunden skal hæves, så vandløbet ligger tættere på terræn. Det nye bundmateriale skal bestå af naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Brinkanlæg skal være større end 1:1,5 og faldet på strækningen skal være mellem 1 og 10 promille. Der bør som udgangspunkt ikke efterlades rør længere end 20 m, og bunden skal i så fald føres udbrudt gennem røret. Der bør sikres passage for fisk ved vejunderføringer (via etablering af en nær-naturlig vandløbsbund). Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med udlægning af groft materiale: Det nye bundmateriale skal bestå af naturligt bundsubstrat som grus, gydegrus, større sten og dødt ved. Brinkanlæg må ikke være større end 1:1,5 og faldet på strækningen skal være mellem 1 og 10 promille. Der bør som udgangspunkt ikke efterlades rør længere end 20 m, og bunden skal i så fald føres udbrudt gennem røret. Der bør sikres passage for fisk ved vejunderføringer (via etablering af en nær-naturlig vandløbsbund). Punktbaserede restaureringer: Okkerrensningsanlæg: Dimensionering af anlæggene skal følge anbefalinger i rapporten Status for okkerrensning (DHI, 2014). Som udgangspunkt bør opholdstiden være min. 10 timer ved middelvandføring og bassinerne anlægges med grøde. Der ydes ikke tilskud til drift af okkeranlæg. Okkeranlægget kan etableres udenfor vandløbsforekomsten. Sandfang: Sandfangets størrelse skal være tilpasset den karakteristiske maksimalvandføring og kan ligge udenfor vandløbsforekomsten. Der ydes ikke tilskud til drift/tømning af sandfang. 11

12 Fjernelse af fysiske spærringer: Der skal skabes passage for fisk og smådyr i op- og nedstrøms retning. De oprindelige forhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at store vandløb naturligt har et mindre fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør ikke overstige 10 promille. Ved etablering af omløbsstryg, dimensioneres stryget således, at der opretholdes min. 50 % af medianminimumsvandføringen i stryget samtidig med, at der ikke må fjernes mere end 50 % af medianminimumsvandføringen fra stryget. Dette kriterie ændrer ikke gældende lovbestemmelsen, herunder i vandforsyningsloven. Kriteriet bruges i tilskudsadministrationen øjemed. 12