Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regionalpolitisk vækstredegørelse af 24. maj Økonomi- og erhvervsministeren

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regionalpolitisk vækstredegørelse af 24. maj Økonomi- og erhvervsministeren"

Transkript

1 Økonomi- og Erhvervsministeriet Regionalpolitisk vækstredegørelse af 24. maj 26 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Globaliseringen skaber en mere åben verden, som giver Danmark nye muligheder. Muligheder for at øge velstanden, og muligheder for at få bedre jobs. For at gribe mulighederne skal vi forandre og forny det danske samfund. Det er en opgave, der involverer hele Danmark. Fornyelsen skal finde sted i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner, i forskningsmiljøer, i kommuner og regioner. Det er her, man har udfordringerne tæt inde på livet, og det er her, forandringerne skal gennemføres i praksis. Med globaliseringsstrategien Fremgang, fornyelse og tryghed har regeringen sat rammerne for omstillingen af Danmark til globaliseringens udfordringer. På en række områder spiller de regionale aktører en vigtig rolle, når strategien skal omsættes til handling. Det gælder navnlig på videnog uddannelsesområdet og i forbindelse med fremme af innovation og iværksætteri, hvor de overordnede rammer skal tilpasses og målrettes de regionale behov og udfordringer. Med kommunalreformen og de nye regionale vækstfora er der skabt en stærk platform for den regionale og lokale erhvervsudviklingsindsats, som medfinansieres af EU s strukturfondsmidler. Regeringen vil målrette EU s strukturfondsmidler, så midlerne i den nye programperiode understøtter konkurrencekraft, vækst og erhvervsudvikling. For at sikre en sammenhængende vækstindsats i hele Danmark, vil regeringen indgå partnerskabsaftaler med vækstforaene om den regionale erhvervsudvikling. Aftalerne skal sikre den regionale forankring af globaliseringsstrategien og understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Det nye Danmarks Vækstråd får en vigtig rolle heri. Denne regionalpolitiske vækstredegørelse beskriver de nye rammer for regional vækst og erhvervsudvikling. Regeringen vil i de kommende år følge udviklingen i de regionale vækstvilkår og foretage en årlig sammenligning af vækstvilkårene på tværs af landet. 2. Nye rammer for regional erhvervsudvikling De seks nye regionale vækstfora i henholdsvis Region, Region, Region, Region, Region og på Bornholm bliver omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. Her samles repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder. Aktører, der har førstehåndskendskab til erhvervslivets udfordringer og de regionale betingelser for vækst. Vækstforaene skal udarbejde en strategi for regionens vækst og erhvervsudvikling, som tager afsæt i regionens erhvervsstruktur og særlige styrker og udfordringer. Og de skal udvikle og prioritere den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår. Vækstforaene indstiller til henholdsvis staten om anvendelsen af strukturfondsmidlerne og til regionsråd om anvendelsen af regionale midler til erhvervsudvikling. Vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier udgør en del af grundlaget for regionernes udviklingsplaner. For at sikre en målrettet indsats, der løbende tilpasses de regionale udfordringer, skal vækstforaene desuden følge udviklingen og evaluere, om indsatsen opfylder målene. Vækstforaene har fokus på, hvad de regionale og lokale aktører selv kan gøre for at skabe vækst. Omdrejningspunktet for deres arbejde er derfor områder, hvor vækstvilkårene skal udformes og tilpasses efter de regionale forhold, såsom udvikling af nye uddannelsestilbud, styrkede rammer for innovation og udvikling af nye virksomheder. 1

2 Nogle opgaver kræver samarbejde på tværs af vækstfora. Ikke mindst når der skal sikres en sammenhæng mellem den nationale, den regionale og den EU-finansierede indsats. Derfor nedsætter økonomi- og erhvervsministeren Danmarks Vækstråd, der skal rådgive ministeren om vækstpolitikken og den EU-finansierede indsats. Desuden vil Vækstrådet løbende følge den regionale forankring af globaliseringsstrategien på tværs af landet og deltage i udviklingen af partnerskabsaftalerne om regional erhvervsudvikling. For at skabe sammenhæng i den statslige indsats har regeringen nedsat et regionalpolitisk ministerudvalg med økonomi- og erhvervsministeren som formand og med deltagelse af udenrigsministeren, finansministeren, beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, fødevareministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og miljøministeren. Ministerudvalget har til opgave at koordinere den statslige indsats for at fremme vækst, beskæftigelse og erhvervsudvikling i hele landet. 3. Målretning af EU's strukturfondsmidler Fremover kan den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling blive understøttet med godt 1 mia. kr. om året. Den ene halvdel af midlerne kommer fra Regional- og Socialfonden. Den anden halvdel kommer fra nationale midler, idet anvendte EU-midler skal medfinansieres krone til krone, herunder med midler fra regioner, kommuner, staten samt private og selvejende institutioner. Det strategiske fokus for EU's regional- og socialfondsmidler ændres fra 27. Ifølge EU's nye regler for strukturfondene skal medlemslandene i højere grad bidrage til at realisere Lissabonstrategiens mål om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. I Danmark vil midlerne blive målrettet regional vækst og erhvervsudvikling, jf. lov om erhvervsfremme. Der lægges fra dansk side op til, at strukturfondsprogrammerne får fire indsatsområder, der følger globaliseringsstrategien: - Uddannelse (Uddannelser i verdensklasse) - Iværksætteri (Danmark som førende iværksættersamfund) - Innovation (Danmark som førende innovativt samfund) - Anvendelse af ny teknologi (Danmark som førende vidensamfund). Målretningen af strukturfondsmidlerne åbner nye perspektiver for at anvende midlerne aktivt til at understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier og bidrage til at forankre globaliseringsstrategien regionalt og lokalt. Budgetrammen for strukturfondsmidlerne er nu fastlagt i EU på baggrund af budgetaftalen, der blev opnået enighed om på mødet i Det Europæiske Råd i december 25. I vil EU s regional- og socialfondsmidler blive fordelt på tre mål, jf. boks 1. Boks 1. EU s regional- og socialfondsmidler fordeles i på tre mål Mål 1: Konvergens Udgør 81,5 pct. af de samlede EU-midler. Midlerne under dette mål skal styrke udviklingen i de fattigste regioner i EU, dvs. regioner med BNP per indbygger under 75 pct. af EU-gennemsnittet. Danmark får ikke del i disse midler. Mål 2: Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Udgør 16 pct. af de samlede EU-midler. Midlerne under dette mål skal styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen i de EU-regioner, som ikke er omfattet af mål 1. Danmark betragtes i denne sammenhæng som én region. Disse midler erstatter de nuværende danske strukturfondsmidler under mål 2 og mål 3 samt de mindre programmer Equal og Urban. Mål 3: Territorialt samarbejde Udgør 2,5 pct. af de samlede EU-midler. Midlerne under dette mål skal styrke samarbejdet mellem de europæiske regioner. Disse midler erstatter de nuværende danske Interreg-midler. 2

3 For Danmarks vedkommende er resultatet af budgetaftalen, at Danmark får mulighed for at anvende ca. 512 mio. kr. årligt til initiativer under det nye mål 2 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Det er et fald på godt 2 mio. kr. i forhold til den nuværende programperiode Desuden tildeles Danmark ca. 6 mio. kr. årligt til det nye mål 3 Territorialt samarbejde. Til sammenligning får Danmark i alt ca. 43 mio. kr. til territorialt samarbejde i den nuværende periode, jf. tabel 1. Tabel 1. Årlig gennemsnitlig ramme for EU s regional- og socialfonde i Danmark 2-26 og (mio. kr., 27-priser) Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Territorialt samarbejde 43 6 Total Kilde: EU-Kommissionen, Finansministeriet Anm.: Regional konkurrenceevne og beskæftigelse i 2-26 omfatter Mål 2, Mål 3, Equal og Urban. Fordeling af regional- og socialfondsmidlerne i Danmark Fremover kan strukturfondsmidlerne anvendes i hele landet til at understøtte regional vækst og erhvervsudvikling. Det forventes på den baggrund, at en større andel af midlerne fremover vil blive anvendt, ligesom vækstforaene får mulighed for at prioritere større og mere perspektivrige satsninger end hidtil. Samtidig vil regeringen sikre, at de områder, der har det største behov, tilgodeses med flest midler. For at vækstforaene kan lægge en strategi for den regionale vækst og erhvervsudvikling, er det vigtigt, at vækstforaene kender det økonomiske grundlag for at understøtte erhvervsudviklingsstrategiens målsætninger. Derfor vil regeringen fordele 9 pct. af strukturfondsmidlerne mellem vækstforaene som et rammebeløb for Fordelingen sker på baggrund af følgende kriterier: - Regionens andel af det samlede indbyggertal i Danmarks yderområder (vægt 45 pct.) - Regionens andel af det samlede indbyggertal i Danmark (vægt 4 pct.) - Regionens andel af det samlede antal ledige i Danmark (vægt pct.) - Regionens andel af det samlede antal personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark (vægt 5 pct.). Kriterierne i fordelingsnøglen afspejler dels, at strukturfondsmidlerne fremover kan anvendes i hele landet, dels regeringens ønske om at tilgodese regioner med det største behov. I en række tilfælde vil svaret på de regionale udfordringer gå på tværs af regionsgrænserne. Det kunne fx være etablering af et innovationscenter på fødevareområdet, som kan bidrage til udvikling og omstilling af fødevareerhvervet. Eller det kunne være fremme af designanvendelse i fremstillingsvirksomheder. For at tilskynde vækstforaene til at samarbejde på tværs og samtidig sikre, at en del af midlerne går til de bedste og mest perspektivrige initiativer, fordeles pct. af strukturfondsmidlerne til de regionale vækstfora efter konkurrence. Hvert år kan vækstforaene inden for udvalgte, tværgående temaer indstille projektforslag, som understøtter deres erhvervsudviklingsstrategi. Temaerne fastlægges i dialog med Danmarks Vækstråd. De regionale vækstfora deltager dermed selv i udpegningen af de tværgående temaer i kraft af deres repræsentation i Danmarks Vækstråd. I alt 4 pct. af de samlede mål 2-midler til Regional konkurrenceevne og beskæftigelse afsættes til teknisk assistance for at leve op til EU-Kommissionens anbefalinger vedrørende god administration. Af tabel 2 fremgår det, hvor mange EU-midler de regionale vækstfora kan råde over om året til at understøtte indsatsen for at skabe vækst og erhvervsudvikling. 3

4 Tabel 2. EU-midler under mål 2 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse fordelt på vækstfora og konkurrenceudsatte midler (ekskl. teknisk assistance) (mio. kr. årligt, 27-priser) anmarlanstadeholsatte Syd- Sjæl- Hoved- Born- Konkurrenceud- I alt midler Tabel 3 viser, at fordelingen af midler mellem de seks nye vækstfora ligger tæt på den geografiske fordeling i den nuværende programperiode 2-6. Fordelingen tilgodeser samtidig de relativt svage regioner. Region, som står for knap pct. af den samlede danske erhvervsindkomst, får en beløbsramme på ca. 25 pct. af mål 2-midlerne. Bornholms andel af mål 2- midlerne er mere end 5 gange så stor som øens andel af landets samlede erhvervsindkomst. Til gengæld får de forholdsvis velstillede regioner og en relativt lavere andel af EU-midlerne under mål 2. Tabel 3. Sammenligning af strukturfondsmidlernes geografiske fordeling 2-6 og samt regionale erhvervsindkomst og befolkning (pct.) Bornholm Hele landet ,2 14,4 21,3 16,8 17,8 3,3, ,3 16,2 23,1 16,2 15,9 3,3, Erhvervsindkomst 9,7 21,9 2,3 14,9 32,5,6, Befolkningsandel,6 22,5 21,8 15, 29,3,8, Anm.: Sammenligningen er foretaget ekskl. centrale puljer 2-6 og konkurrenceudsatte midler Erhvervsindkomsten er opgjort i 23 og befolkningen i 26. Yderområder Danmark er blandt de lande i OECD, der er kendetegnet ved størst regional balance på tværs af landet. Ikke desto mindre er nogle områder af landet kendetegnet ved relativt lav erhvervsindkomst og en stagnerende eller i visse tilfælde faldende befolkningsudvikling. Det er baggrunden for, at regeringen ønsker at tilgodese yderområderne i fordelingen af strukturfondsmidler. De regionale vækstfora er i henhold til lov om erhvervsfremme forpligtede til at lægge en strategi for yderområderne og udvikle konkrete initiativer til udvikling af områdernes vækstvilkår. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil i samarbejde med de regionale vækstfora løbende fastsætte retningslinjer for anvendelsen af strukturfondsmidler, som sikrer, at yderområderne set under ét får gavn af mindst 35 pct. af midlerne. Det giver gode muligheder for at skabe vækst og udvikling i yderområderne, idet midlerne kan anvendes til at bygge bro mellem yderområderne og vækstcentrenes ressourcer og vækstvilkår. Det kan fx være gennem udlagt undervisning eller udviklingsprojekter mellem virksomheder fra yderområderne og GTS-institutter. Med det nye Danmarkskort har regeringen udpeget nye yderområder. Yderområderne defineres i denne sammenhæng som kommuner med lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. 1 Yderområderne omfatter 16 nye kommuner, samt småøerne under Sammenslutningen af Danske Småøer. Hertil kommer en række overgangsområder bestående af tidligere udpegede yderområder, som bliver dele af nye, relativt stærke kommuner, jf. figur 1. Overgangsområderne sidestilles med yderområderne, når strukturfondsmidlerne skal fordeles for Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er maksimalt 9 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit for perioden 21-3). Svag befolkningsudvikling: Kommunen har oplevet et fald i befolkningstallet eller befolkningstilvæksten i kommunen har ligget på mindre end 5 pct. af landsgennemsnittet siden år 2 (gennemsnit for perioden 2-5). 4

5 Figur 1. Yderområder og overgangsområder Definition af yderområder: Erhvervsindkomst under 9 pct. af landsgns. Befolkningsudvikling under 5 pct. af landsgns Småøer er også yderområder Regeringen vil desuden stille forslag om at videreføre det forhøjede befordringsfradrag, som fremover vil omfatte disse yderområder. 2 Strukturfondsmidler til grænseoverskridende samarbejde Foruden strukturfondsmidlerne til regional vækst, har Danmark fået mulighed for at anvende ca. 6 mio. kr. om året til grænseoverskridende samarbejde, som vil blive matchet fra vores nabolande. Det er en opprioritering af den internationale dimension af strukturfondsmidlerne. Ikke mindst for Øresundsregionen, Femern Bælt regionen og Sønderjylland-Schleswig er det grænseoverskridende samarbejde en central og integreret del af områdernes strategi for vækst og erhvervsudvikling. De grænseoverskridende samarbejder bidrager bl.a. til at skabe et fælles regionalt arbejdsmarked på tværs af de nationale grænser til gavn for regionernes virksomheder og at styrke samarbejdet på uddannelses, miljø-, kultur- og erhvervsområdet. Antallet af grænseoverskridende samarbejder fastlægges sammen med vores nabolande. Regeringen forventer, at Danmark vil indgå i et dansk-svensk-norsk program, der involverer Region, Region, Region og Region, to dansk-tyske programmer, der omfatter Region og Region samt et sydbaltisk program, der vedrører Bornholm. Regeringen forventer desuden, at Danmark deltager i to transnationale programmer, ét for landene omkring Nordsøen, og ét for landene omkring Østersøen. Midlerne prioriteres og administreres af tværnationale udvalg. 4. Regionernes udfordringer Selv om de nye regioner er forskellige på en række områder, står de over for mange af de samme udfordringer. Det gælder fx med hensyn til at sikre et løft i kvalifikationer, at skabe grobund for flere vækstiværksættere og styrke rammerne for innovation og omstilling i erhvervslivet. Men svaret på udfordringerne vil ofte følge af forskelle i regionernes erhvervsstruktur og vækstvilkår. Vækst og beskæftigelse i regionerne Generelt har alle de nye regioner fået del i de senere års økonomiske fremgang, jf. figur 2. Så udgangspunktet er godt. Men der er også regionale forskelle. Væksten i Region har været ca. dobbelt så høj som i regionerne, og, mens væksten i Region har været omtrent på niveau med landsgennemsnittet. 2 Ekskl. 15 småøer, der ikke er selvstændige kommuner, men bliver dele af relativt stærke kommuner. 5

6 I alle de fem nye regioner er den økonomiske vækst et resultat af, at der både har været vækst i beskæftigelsen og i produktiviteten. I alle regioner bortset fra Region er det største vækstbidrag kommet fra en styrket produktivitet, altså en mere effektiv produktion. Figur 2. Værditilvækst, beskæftigelse og produktivitet, gnsn. årlig vækst, 94-4 Pct. 3, Bruttoværditilvækst Beskæftigelse Produktivitet 2,5 2, 1,5 1,,5, Region Region Region Region Region Hele landet Anm.: Bruttoværditilvækst er i faste priser. Produktivitet er målt som bruttoværditilvækst pr. beskæftiget. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ledighedsprocenten i de fleste yderområder er højere end landsgennemsnittet. Imidlertid er de regionale forskelle i ledigheden mindsket i de senere år. Der er dog fortsat regionale forskelle, idet der generelt er skabt flest nye arbejdspladser i og omkring de store byer. Yderområderne er også en del af en nyere udviklingstendens, hvor de større byer tiltrækker arbejdskraft fra et stadig større geografisk område. Siden 198 er antallet af beskæftigede, hvis bopæl ligger i en anden kommune end arbejdspladsen, steget med over 4 pct. Pendlingen bidrager til at flytte indkomst og beskatningsgrundlag fra de større byer ud i de omkringliggende områder. De seneste år er den traditionelt dominerende pendling mellem byer og omegn stagneret. Til gengæld er pendlingen mellem byerne og de fjernere landkommuner vokset betydeligt. 3 Der er således opstået nye og større pendlingsområder, jf. figur 3. Figur 3. Pendlingsoplande 1992: 46 pendlingsoplande 24: 27 pendlingsoplande Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen. 3 Udviklingen i pendlingen siden år 2, Skov- og Naturstyrelsen (25). 6

7 Regionernes erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen varierer fra region til region. Fx er over 2 pct. af de beskæftigede i ansat inden for forretningsservice, mod ca. pct. i de fire øvrige regioner. Omvendt forholder det sig med de primære erhverv og den tilknyttede fødevareindustri, der fylder lidt i, men har en betydelig beskæftigelsesandel i de fire andre regioner. Jern- og metalindustri har en forholdsvis stor beskæftigelsesandel i de tre regioner vest for Storebælt, mens den kemiske industri fylder forholdsvis meget øst for Storebælt. Træ- og møbelindustrien vejer tungest i Region, mens bygge- og anlægsbranchen har en forholdsvis stor beskæftigelsesandel i Region. Turismen er et erhverv, som har betydning for vækst og beskæftigelse i alle landets regioner. Der er imidlertid forskel på, hvilke dele af turismen der er i fokus i de enkelte regioner. Storbyturisme er et område, som naturligt fylder meget i hovedstadsregionen. Derimod er kystferieturismen det forretningsområde, som har størst betydning i resten af landet, herunder især i Region og Region, på Bornholm samt langs den jyske vestkyst. Figur 4. Privat beskæftigelse fordelt på erhverv og regioner, 25 (pct.) Hele landet 15 5 Landbrug, fiskeri og råstofudv. Fødevareindustri Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tekstil m.v. Jern og metalindustri Træ- og møbelindustri Kemisk industri Sten, ler og glas Energi- og vand Bygge og anlæg Handel og service, herunder turisme Transport Post og tele Forretningsservice Finansiering, formidling 5. Regionale vækstvilkår På en række områder spiller den regionale udformning og tilpasning af vækstvilkårene en central rolle for erhvervsudviklingen. Det gælder navnlig for områder som uddannelse, iværksætteri, innovation og anvendelse af ny teknologi, som også er fokusområderne for de regionale vækstforas arbejde med at fremme den regionale vækst og erhvervsudvikling. Med afsæt i en analyse af den 7

8 regionale erhvervsstruktur, har de midlertidige vækstfora inden for disse områder givet deres bud på regionens styrkepositioner og udviklingsområder. 4 Uddannelse Globaliseringen og den teknologiske udvikling betyder, at Danmark har brug for veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Analyser har vist, at bare ét års ekstra uddannelse på sigt kan løfte BNP i Danmark med 5 pct. 5 I dag er det kun 8 ud af danske unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Og i mange af landene omkring os får langt flere unge en videregående uddannelse end i Danmark. Derfor sætter regeringens globaliseringsstrategi bl.a. som mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, at mindst halvdelen skal tage en videregående uddannelse, og at voksen- og efteruddannelserne skal styrkes. Generelt er arbejdskraften i Region bedre uddannet end i de øvrige regioner, jf. figur 5. Ca. 35 pct. af de beskæftigede i Region har en videregående uddannelse. I er det ca. 27 pct., mens det i de øvrige regioner er ca. 25 pct. Der er beskedne forskelle mellem de fem regioner, når man ser på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Til gengæld har ca. 12 pct. af de beskæftigede i Region en lang videregående uddannelse, hvilket er over dobbelt så mange som i de øvrige regioner. De regionale forskelle med hensyn til videregående uddannelser opvejes i nogen grad af, at en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken uden for Region har en erhvervsfaglig uddannelse. I alle fem regioner har ca. 3 pct. af arbejdsstyrken ikke nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Regionerne uden for klarer sig bedre, når det handler om efter- og videreuddannelse. Nye målinger viser således, at de regionale forskelle på virksomhedernes efter- og videreuddannelsesindsats er langt mindre end de regionale forskelle på det formelle uddannelsesniveau. 6 Figur 5. Beskæftigede i regionerne fordelt på uddannelse, 24 (pct.) Ingen kompetencegivende uddannelse Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Anm.: Antal beskæftigede (opgjort på bopæl) med henholdsvis erhvervsfaglig, kort, mellemlang og lang videregående samt ingen erhvervskompetencegivende uddannelse i forhold til den samlede regionale beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle midlertidige regionale vækstfora prioriterer en styrkelse af arbejdskraftens uddannelser og kompetencer højt i deres strategioplæg. De midlertidige vækstfora fremhæver bl.a. behovet for i 4 Efter lokalt og regionalt ønske nedsatte økonomi- og erhvervsministeren i 25 midlertidige vækstfora i,,, og på Bornholm. 5 Vækstredegørelse 3, Økonomi- og Erhvervsministeriet (23). 6 Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale vækstmodel. 8

9 højere grad at tilpasse uddannelserne til det regionale erhvervslivs behov. En ny undersøgelse af uddannelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet peger på, at der er behov for løsninger, der følger med de hastige forandringer i virksomhedernes teknologier, produkter og organisationsformer. 7 Et eksempel på et tæt samspil mellem uddannelsesinstitution og erhvervsliv er Handelsog Ingeniørhøjskolen i Herning, der har etableret fem videncentre, som retter sig mod behovet for videnoverførsel i regionens erhvervsliv. Bl.a. fokuserer centrene på regionale specialiseringer som vindenergi, elektronikindustri og leverandørindustrien. Iværksætteri Et dynamisk erhvervsliv er en vigtig kilde til vækst. Nye virksomheder afprøver nye idéer og nye måder at gøre tingene på. De udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Iværksætternes aktivitet i Danmark tilskrives omkring 17 pct. af produktivitetsstigningen. 8 Generelt klarer Danmark sig godt, når det gælder antal nyetableringer. Udfordringen er derfor i høj grad at skabe vækst i de nye virksomheder. Kun ca. 5 pct. af de danske iværksættere opnår en høj vækst i omsætningen eller beskæftigelse. I de førende lande er det tre gange så mange. Regeringens mål er, at Danmark i 215 skal være blandt de lande i verden med flest vækstiværksættere. Figur 6 viser de regionale forskelle i etableringsrate og vækst i nye virksomheder. I Region etableres hvert år ca. nye virksomheder for hver eksisterende virksomheder. I de fire øvrige regioner etableres ca. 7-8 nye virksomheder for hver eksisterende virksomheder. Til gengæld skaber iværksætterne i Region og Region flere nye arbejdspladser. Fx har den gennemsnitlige beskæftigelsesvækst i s og s nye virksomheder været over dobbelt så høj som væksten i de tre øvrige regioners nye virksomheder de seneste tre år. Ser man udelukkende på vækstiværksættere, altså de iværksættere, som opnår en særlig høj vækst, er der ikke store regionale forskelle i alle fem regioner er det kun ca. 5 pct. af de nye virksomheder, der kan karakteriseres som vækstiværksættere. 9 Figur 6a og 6b. Etableringsrate og vækst i nye virksomheder (pct.) Etableringsraten gns Vækst i antal ansatte for overlevende nye virksomheder, Anm.: Etableringsraten er antal nye virksomheder i forhold til antal eksisterende virksomheder. Vækst i antal ansatte er gennemsnitlig årlig vækst. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen regionale vækstmodel, 26. De midlertidige regionale vækstfora peger alle på udfordringen med at skabe grobund for flere iværksættere, og ikke mindst flere vækstiværksættere, bl.a. ved at styrke selvstændighedskulturen i folkeskolen, styrke iværksætterkompetencerne på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, sikre lettilgængelig og kvalificeret rådgivning i nye iværksætterhuse og lette adgangen til risikovillig kapital. Men der er forskelle på regionernes udfordringer med at skabe gode 7 Uddannelsesinstitutionernes samspil med erhvervslivet - fra uddannelsesudbydere til udviklingspartnere, Reg Lab fokusanalyse 2, udarbejdet af Teknologisk Institut, Inside Consulting og FORA (26). 8 Vækstredegørelse 3, Økonomi- og Erhvervsministeriet (23). 9 En vækstiværksætter er personen bag en virksomhed, der 5 år efter etablering har mere end 5 ansatte og en omsætning på mindst 5 mio. kr. Herudover skal virksomheden have opnået en gennemsnitlig vækst i antal ansatte og omsætning på mindst 6 pct. fra etableringsåret og 5 år frem. 9

10 vækstvilkår for iværksætterne. Fx etableres mere end hver tredje iværksættervirksomhed i Region inden for videnservice, mens det for de øvrige regioner er omkring hver femte. Disse forskelle stiller forskellige krav til udviklingen af de iværksætterspecifikke vækstvilkår, herunder tilpasning af rådgivningstilbud og uddannelsesinstitutionernes kurser i iværksætteri. Et eksempel på en sådan tilpasning er "Væksthuset" på Danmarks Tekniske Universitet, som tilbyder studerende og PhD-stipendiater rådgivning og undervisning i virksomhedsetablering og kommerciel modning af tekniske og naturvidenskabelige iværksætterprojekter. Innovation Globaliseringen betyder, at dansk erhvervsliv i høj grad skal konkurrere på viden og på evnen til at skabe nye produkter, produktions- og forretningsmetoder. Innovative virksomheder vurderes at være ca. 4 pct. mere produktive end virksomheder, der ikke innoverer. I globaliseringsstrategien sætter regeringen som mål, at den samlede offentlige og private forskningsindsats skal op på 3 pct. af BNP i 2. Samtidig skal danske virksomheder være blandt de mest innovative i verden, bl.a. ved at styrke de særlige danske evner til at skabe innovation i samspil med kunder, leverandører og videninstitutioner. Størstedelen af forsknings- og udviklingsaktiviteten i Danmark finder sted i de større byområder. Fx finder næsten to tredjedele af den private forskning sted i Region, hvor forskningstunge erhvervsområder som biotek, medico mv. er koncentrerede. Mellem 1997 og 23 blev den private forskning og udvikling øget med godt 65 pct. på landsplan. Fremgangen fandt sted i alle regioner, men var stærkest i Region som oplevede en tredobling og Region, hvor indsatsen blev fordoblet. Figur 7a viser, at ca. 45 pct. af virksomhederne i Region har introduceret nye produkter eller serviceydelser mellem 23-5, mens andelen er lidt lavere i de øvrige regioner. I alle fem regioner angiver over halvdelen af virksomhederne, at de ikke har introduceret nye produkter eller serviceydelser i perioden. Figur 7b viser, hvor stor en andel af virksomhederne i regionerne, der har indført nye produktionsprocesser mv. i På dette område er der ikke de store forskelle mellem virksomhederne i regionerne. Det skal dog bemærkes, at omkring to tredjedele af virksomhederne i alle regioner angiver, at de ikke har udviklet nye produktionsprocesser. Analyserne tyder altså på, at der er et stort potentiale for produktudvikling- og procesinnovation i alle regioner. Figur 7a og 7b. Andel innovative virksomheder, 23-5 (pct.) Sj æl l and Syddanmar k Mi dtj yl l and Nor dj yl l and Andel virksomheder, der har indført nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser Andel virksomheder, der har indført nye eller væsentligt forbedrede varer Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale vækstmodel, Hovedst aden Sjæ lan d Syddan mar k M idt jylan d Nor djylan d Nye eller væsentligt forbedrede logistik-, leverings- eller distributionsmetoder til virksomhedens input, varer eller tjenesteydels Nye eller væsentligt forbedrede metoder til produktion af varer eller serviceydelser Vækstredegørelse 5, Økonomi- og Erhvervsministeriet (25).

11 Virksomhedernes egen forskning er ikke den eneste kilde til innovation. Et tæt samspil med kunder, leverandører, andre virksomheder og videninstitutioner er også vigtigt for at styrke innovation i virksomhederne. Figur 8 viser, at næsten halvdelen af de innovative virksomheder i Region angiver, at samspil med videninstitutioner i regionen har haft betydning for deres innovation. I regionerne og er det ca. hver tredje innovative virksomhed. Figur 8. Regionale videninstitutioners betydning som innovationspartner, % 4% 3% 2% % % Region 1: Region 2: Region 3: Region 4: Region 5: Anm.: Andel af innovative virksomheder, som angiver, at regionale forsknings- og uddannelsesinstitutioner har haft nogen, stor eller meget stor betydning for virksomhedens innovation, Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne omfatter universiteter, handelshøjskoler, tekniske skoler, handelsskoler, erhvervsskoler, centre for videregående uddannelser mv. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale vækstmodel, 26. De midlertidige vækstfora nævner alle udfordringen med at udvikle og tilpasse de forskellige typer af innovation med udgangspunkt i den regionale erhvervsstruktur samt viden- og uddannelsesinstitutionernes kompetencer i deres strategioplæg. Et vellykket eksempel på innovation er metalklyngen i Vildbjerg i Vestjylland, som har øget beskæftigelsen med 5 pct. i de sidste år ved bl.a. at styrke effektivisering af produktionen via automatisering, opbygge og bruge viden om brugernes behov i produktudviklingen og udveksle viden og medarbejdere mellem virksomhederne i klyngen. Anvendelse af ny teknologi Anvendelse af ny teknologi er en vigtig kilde til vækst i dansk erhvervsliv. Ny teknologi kan fx være materialeteknologi, energiteknologi og bioteknologi. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er en af de teknologiformer, der vurderes at styrke produktiviteten mest. Investeringer i IKT bidrager således med ca.,6 pct. om året til produktivitetsvæksten i Danmark. 11 Virksomheder med integreret IKT-anvendelse har et højere produktivitetsniveau end virksomheder med simpel IKT-anvendelse (ca. pct. højere). Samtidig er virksomheder med integreret IKTanvendelse typisk mere innovative end virksomheder med simpel IKT-anvendelse. 12 Opgørelser af virksomhedernes IKT-anvendelse peger på, at flere virksomheder i Region s anvender IKT til styring af produktion, logistik og serviceydelser end virksomheder i de øvrige regioner, jf. figur 9a. 11 Vækstredegørelse 3, Økonomi- og Erhvervsministeriet (23). 12 Med integreret IKT-anvendelse menes, at virksomhederne kobler forskellige systemer, fx kan ordresystemet kobles til produktionssystemet eller leverandørsystemet. E-business, innovation og produktivitet - Casestudie af 7 danske virksomheder, Videnskabsministeriet (25). 11

12 Figur 9a og 9b. Virksomhedernes IKT-anvendelse, 25 (pct.) Andel, virksomheder der anvender IKT til styring af produktion, logistik og serviceydelser, 25. Andel virksomheder med integration af forskellige iktsystemer, Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale vækstmodel, 26. Figur 9b viser, at der forskel på i hvor høj grad virksomhederne i de forskellige regioner anvender integrerede IT-systemer. Fx anvender en tredjedel af virksomhederne i Region integreret IT, mens det kun er godt en fjerdedel af virksomhederne i Region. Alle midlertidige regionale vækstfora nævner rammerne for teknologiudvikling og -spredning i deres strategioplæg. Oplæggene fremhæver bl.a., at det er vigtigt, at virksomhederne indgår i samarbejde med videninstitutioner om udvikling og tilpasning af specialiserede teknologier til fx optimering af produktionsprocesser eller udvikling af nye produkter. Et eksempel er RoboCluster på Fyn, som er et netværk mellem virksomheder, underleverandører og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder med robot- og automationsteknologi. 6. Partnerskabsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora Regeringen har med kommunalreformen etableret de nye rammer for regional vækst og erhvervsudvikling. Når erhvervsudviklingsstrategierne skal omsættes til praksis, er regeringen parat til at indgå partnerskabsaftaler med de regionale vækstfora om den regionale erhvervsudvikling. Målet med partnerskabsaftalerne er at sikre, at intentionerne om en sammenhængende indsats på nationalt, regionalt og lokalt niveau føres ud i livet. Aftalerne danner rammen for en årlig dialog om, hvordan regering og vækstfora i fællesskab kan understøtte den regionale erhvervsudviklingsstrategi og sikre en regional forankring af globaliseringsstrategien. Partnerskabsaftalerne, der udarbejdes i samspil med Danmarks Vækstråd, indgås en gang om året på baggrund af vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategier og de årlige handlingsplaner. De indeholder dels en flerårig del vedrørende fælles målsætninger for regionernes vækst og erhvervsudvikling, dels en årlig del om den indsats, der skal igangsættes for at opfylde målsætningerne. Boks 2: Partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvikling Partnerskabsaftalerne kan indeholde: Konkrete mål for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. En overordnet beskrivelse af initiativer, der skal føre den regionale erhvervsudviklingsstrategi ud i livet samt bidrage til at forankre globaliseringsstrategien regionalt og lokalt. En plan for finansiering af vækstforaenes indsatsområder og initiativer, herunder hvordan staten vil understøtte de regionale mål for vækst og erhvervsudvikling. Mål for effekten af initiativerne, så udvikling og effekt af indsatsen kan måles over tid. Milepæle, der kan måle fremdriften for initiativerne fra år til år. 12

13 Aftalerne lægger op til, at både regering og regionale aktører engagerer sig i den regionale erhvervsudvikling og påtager sig et ansvar for at føre globaliseringsstrategien ud i livet. Som led i kommunalreformen får regionerne mulighed for at disponere over egne udviklingsmidler, som bl.a. skal anvendes til regional erhvervsudvikling, regionale udviklingsplaner, kollektiv trafik og koordinerende opgaver på natur og miljø. På erhvervsområdet svarer midlerne til amternes hidtidige udgifter til løn, administration og tilskud. Med den nye organisering af den regionale vækstindsats er det forventningen, at regionernes administrationsomkostninger vil falde over tid. Som led i partnerskabsaftalerne forventes det derfor, at regionerne vil prioritere udviklingsmidler til at skabe vækst og erhvervsudvikling og sikre den regionale forankring af globaliseringsstrategien. Til gengæld vil regeringen afsætte midler til at gennemføre globaliseringsstrategiens 35 initiativer. Til innovation og iværksætteri ønsker regeringen fx at afsætte en halv mia. kr. Det er en ambitiøs satsning, som strukturfondsmidlerne også skal understøtte. Gennem partnerskabsaftalerne får de regionale vækstfora en vigtig rolle i den praktiske gennemførelse af de initiativer i globaliseringsstrategien, der indebærer et regionalt engagement. Regeringen har allerede taget en række initiativer, som skal gennemføres i partnerskab med de regionale og lokale aktører. Det er initiativer af denne type, der kunne være omdrejningspunkt for de fremtidige partnerskabsaftaler mellem regering og vækstfora. Et eksempel er iværksætterhuse. Regeringen har indgået aftale med KL om at etablere fem regionale iværksætterhuse, der samler de offentlige tilbud til vækstiværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner i samme hus. Husene danner rammen om et samlet rådgivningstilbud, hvor vækstiværksættere kan få rådgivning, fx om finansiering fra pengeinstitutter og Vækstfonden, mentorordninger mv. Husene skal desuden fungere som indgang til uddannelsestilbud om iværksætteri og patentintroduktion. Husene etableres som selvstændige juridiske enheder med egen bestyrelse, der udpeges af regionens kommuner, vækstfora og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Et andet eksempel er de regionale kompetencecentre, hvor regeringen har taget initiativ til at etablere kompetencecentre på bl.a. erhvervsskoler og AMU-centre og andre institutioner, der udbyder arbejdsmarkeds- samt voksen- og efteruddannelse. Formålet er at forbedre samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutionerne. Det sker dels ved at styrke virksomhedernes uddannelsesefterspørgsel, dels ved at forbedre de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioners kapacitet til at imødekomme denne efterspørgsel. 13

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006. maj 2006. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006. maj 2006. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006 maj 2006 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006 Maj 2006 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse af 24. maj 2006 Regeringens

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Vækstvilkår i Region Syddanmark

Vækstvilkår i Region Syddanmark Område: al Udvikling Udarbejdet af: Analysegruppen Afdeling: Strategi og Analyser Dato: 29. april 2008 Overvågningsnotat Vækstvilkår i Syddanmark I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

FAKTA OM REGION SJÆLLAND

FAKTA OM REGION SJÆLLAND FAKTA OM REGION SJÆLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Sjælland Region Sjælland har i alt ca. 816.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Herning 12. november 2008 v/ Bent Mikkelsen Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND

FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.270.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk Dato: 11. januar 2014 Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007 Økonomi- og Erhvervsministeriet Regionalpolitisk vækstredegørelse 2007 1. Indledning Danmark er et af verdens mest velstående lande og et af de samfund i verden, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt.

Læs mere

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med

Læs mere

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Innovation og Viden 12. februar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Socioøkonomisk beskrivelse

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 24. august 2006 2005-500/0061-21 pvl-ebst Udkast til Danmarks nationale strategiske referenceramme og operationelle strukturfondsprogrammer under målet om regional konkurrenceevne

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

FAKTA OM BORNHOLM. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Bornholm

FAKTA OM BORNHOLM. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Bornholm FAKTA OM BORNHOLM 1. Socioøkonomiske karakteristika for Bornholm Bornholm har 41.303 indbyggere (1. jan. 2012). Indbyggertallet har været faldende de seneste år. I perioden 2011-2012 faldt indbyggertallet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Innovation og Viden 20. april 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Socioøkonomisk beskrivelse

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Erhvervsudvalget (2. samling) R 6 - Offentligt SKRIFTLIG REDEGØRELSE (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). alpolitisk vækstredegørelse 2008 af 2/4 08. (Redegørelse nr. R 6). Økonomi-

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 Regionalpolitisk vækstredegørelse

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den Uddannelsesteam i Regional Udvikling Oplæg til RUF den 9.11.09 1 Fokuspunkter i dag Hvad er regionens rolle og vision på uddannelsesområdet? 2 Hvad er udfordringerne? Hvad gøre vi i fællesskab? Fokus på

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Overvågningsnotat 2012

Overvågningsnotat 2012 Overvågningsnotat 2012 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 4a Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 UDKAST 1 Forord (uddybes) Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål 2 Potentialer

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts

Læs mere

Region Midtjyllands internationale arbejde. Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling

Region Midtjyllands internationale arbejde. Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling Region Midtjyllands internationale arbejde Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling Internationalisering/Globalisering Internationalisering: mellem nationer primært bilaterale og multilaterale

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring 1 Initiativet Syddansk Vækstforum ønsker at bidrage til

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Notat. Bilag 9 - Guideline til fastsættelse af yderområdeprocent

Notat. Bilag 9 - Guideline til fastsættelse af yderområdeprocent Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Karsten Jensen, Anette Keller og Steffen With Afdeling: Erhvervsudvikling og udviklingsområder E-mail: steffen.with@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631960

Læs mere

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Flere og bedre job

Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Flere og bedre job Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Flere og bedre job 20. april 2011 1. Indledning 4 1.1 Konteksten 4 1.2 Socialfondens koordinering med

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere