Kolofon. InnovationDanmark. Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til:

Transkript

1

2 Kolofon InnovationDanmark Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Telefax: Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Schultz Distribution Telefon: schultz@schultz.dk Publikationen kan også hentes på: ISBN (internet): Design: VIA Design Fotos: John McConnico Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: stk. ISBN: InnovationDanmark

3 Forord Fremover vil virksomhedernes evne til at være innovative og bruge ny viden være afgørende parametre for at danske virksomheder kan udnytte de muligheder, som den voksende globalisering medfører. Det er i lyset heraf afgørende, at der i Danmark føres en aktiv innovationspolitik, der har fokus på at styrke virksomhedernes innovations- og konkurrencekraft. Derfor vil forsknings-, udviklings- og innovationspolitikken i de kommende år få en stadig stigende betydning. Det vil afspejle de politikbehov, der er i en situation med højkonjunktur og høj beskæftigelse. Innovationspolitikken er også internationalt ved at komme højt på dagsordenen. Det er blandt andet tilfældet i såvel Den Europæiske Union som i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Det er regeringen og Folketinget, der udstikker rammerne for innovationspolitikken i Danmark. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet til opgave at føre en stor del af innovationspolitikken ud i livet, så der sikres størst mulig samfundsmæssig effekt af indsatsen. Rammerne udgøres blandt andet af den årlige finanslov, regeringens globaliseringsstrategi fra april 2006 samt globaliseringsforliget i november 2006 mellem regeringen, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Med globaliseringsforliget er der skabt stærke rammer for innovationsindsatsen i de kommende år. Videnskabsministeren har på den baggrund anmodet Rådet for Teknologi og Innovation om at administrere Videnskabsministeriets vidensprednings- og innovationsordninger, herunder såvel de eksisterende som nye virkemidler, som regeringen og forligspartierne har etableret og fundet finansieringsrammer for. Rådet for Teknologi og Innovation har inden for de nye rammer mulighed for at udvikle virkemidler, InnovationDanmark 1

4 Forord der fremmer forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet. Rådets sekretariatsfunktion varetages af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Rådet for Teknologi og Innovation samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i dialog med virksomheder, organisationer, institutioner og forskere drøftet de nye virkemidler og den nye innovationspolitik, der skal til for at fastholde Danmarks position blandt verdens mest konkurrencedygtige og innovative lande. Resultatet er denne handlingsplan InnovationDanmark , som lægger hovedsporet for innovationspolitikkens aktiviteter frem til Rådet vil blandt andet sætte mere fokus på servicesektoren og styrke danske forskningsinstitutioner og virksomheders deltagelse i det internationale forsknings- og innovationssamarbejde. Rådet vil for at handlingsplanen skal have størst mulig effekt i sin indsats fortsat sikre en høj forsknings- og innovationskvalitet og vil satse på aktiviteter helt i frontlinien på de relevante områder i dansk forskning og erhvervsliv. Rådet vil gerne takke for bidrag og inspiration til udarbejdelse af handlingsplanen og invitere alle interessenter og brugere til i fortsat dialog at udvikle og opdatere handlingsplanen og dens initiativer. Rådet stiller sig meget positivt overfor de tilkendegivelser, der har været fra organisationer, forskere, GTS-institutter, innovationsmiljøer, råd, fonde, regioner, myndigheder mv. om at gå aktivt ind i et samarbejde om de tiltag, der lægges op til i handlingsplanen. Rådet for Teknologi og Innovation 2 InnovationDanmark

5 Indholdsfortegnelse Forord 1 Kapitel 01 / Den nye innovationspolitik: Overordnede målsætninger og indsatsområder 5 Kapitel 02 / Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet 23 Kapitel 03 / Øget samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder skal forbedre videnspredningen 33 Kapitel 04 / Mere forskning skal kommercialiseres 45 Kapitel 05 / Fornyelse og bedre udbredelse af den teknologiske service 53 Kapitel 06 / Bedre rammer skal styrke erhvervslivets internationale samarbejde om forskning og innovation 61 Kapitel 07 / Brugerdreven innovation 67 Kapitel 08 / Nye områder for innovationspolitikken i Danmark 73 Kapitel 09 / Dialog med interessenter og brugere af Det danske vidensprednings- og innovationssystem 83 Kapitel 10 / Systematisk monitorering og evaluering 89 Bilag 01 / Oversigt over aktiviteter i handlingsplanen 93 Bilag 02 / Oversigt over virkemidler, der indeholder direkte virksomhedstilskud 96 Bilag 03 / Oversigt over virkemidler, der indeholder tilskud til videninstitutioner 96 Bilag 04 / Oversigt over finansieringsrammerne i handlingsplanen 97 Bilag 05 / Kalender for gennemførelse af handlingsplanens centrale initiativer 2007 og InnovationDanmark 3

6 Kapitel 01 / 4 InnovationDanmark

7 Kapitel 01 / Den nye innovationspolitik: Overordnede målsætninger og indsatsområder 1.1 Indledning Danske virksomheder står over for forandringer på de markeder, hvor de traditionelt har afsat deres produkter og skal derfor hele tiden kunne forny og tilpasse sig de konstant ændrede betingelser. Men globaliseringen indebærer også en lang række nye muligheder for danske virksomheder blandt andet for at udvide markedet, specialisere sig inden for kerneforretningsområdet og indgå nye partnerskaber og alliancer. Med høj beskæftigelse, rekordstore overskud på de offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen og moderat inflation er dansk økonomi ifølge Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet december 2006, i en god position, både historisk set og sammenlignet med andre lande. Men ifølge Økonomisk Redegørelse er Danmark formentlig omkring toppen af den højkonjunktur, som indtil videre har varet i ca. tre år. Det er især mangel på arbejdskraft, der sætter en grænse for, hvor meget virksomhedernes produktion kan vokse de næste år. Konkurrencebetingelserne og mulighederne for de danske virksomheder er også under markant forandring som følge af globaliseringen. Fremover vil især virksomhedernes evne til at være innovative og bruge ny viden være afgørende parametre for at danske virksomheder kan udnytte de nye muligheder, som globaliseringen frembringer. De offentlige og selvejende videninstitutioner får her en stigende betydning som samarbejdspartner og leverandør af ny viden til virksomhederne. Det offentlige vidensystem står for ca. en tredjedel af den samlede forsknings- og udviklingsindsats i Danmark. Det har stor samfundsøkonomisk betydning, at denne viden i stigende grad bliver nyttiggjort i erhvervslivet gennem en effektiv videnspredning. InnovationDanmark 5

8 Kapitel 01 / Det er derfor afgørende, at der i Danmark føres en aktiv innovationspolitik, der har fokus på at styrke virksomhedernes innovations- og konkurrencekraft - ikke mindst ved at sikre effektiv offentlig-privat forsknings- og innovationssamspil mellem det offentlig vidensystem og virksomhederne. Derfor vil forsknings-, uddannelses- og innovationspolitikken i de kommende år få stigende betydning. Rådet for Teknologi og Innovation er i henhold til Lov om Teknologi og Innovation et bevillingsråd og et rådgivende organ for videnskabsministeren. Videnskabsministeren udpeger rådets 9 medlemmer, som kommer fra forskningsverdenen, erhvervslivet og organisationer. Videnskabsministeren kan henlægge bevillingsansvaret for en lang række vidensprednings- og innovationspolitiske ordninger til Rådet. Rådet sekretariat betjenes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som er en styrelse under Videnskabsministeriet. Styrelsen forbereder Rådets møder og følger op på de beslutninger, som tages af Rådet. Rådet for Teknologi og Innovation har i dag i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen ansvar for uddeling af midler efter bemyndigelse fra videnskabsministeren for hovedparten af de vidensprednings- og innovationspolitiske ordninger, som regeringen og Folketinget har etableret og fundet finansieringsrammer for. I finansloven for 2007 samt den indgåede politiske aftale om udmøntning af globaliseringspuljen for er der lagt op til, at Rådet vil skulle have ansvaret for at uddele bevillinger for over 3 mia. kr. i perioden Rådet for Teknologi og Innovation samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i dialog med virksomheder, organisationer, institutioner og forskere drøftet de eksisterende og nye virkemidler og den nye innovationspolitik, der skal til for at fastholde Danmarks position blandt verdens mest konkurrencedygtige og innovative lande. Resultatet er denne handlingsplan InnovationDanmark , som lægger hovedsporet for innovationspolitikkens aktiviteter frem til Fakta om Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation har til hovedformål at fremme vækst og innovation i erhvervslivet gennem: a. videnopbygning, videnspredning og samspil mellem videninstitutioner og virksomheder. b. kommercialisering af ny viden og forskning, herunder udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder. 6 InnovationDanmark

9 Kapitel 01 / Fakta om Rådet for Teknologi og Innovation (fortsat) Rådet har særligt fokus på at styrke de små og mellemstore virksomheders innovations- og konkurrencekraft. Rådets har to opgaver. Den ene er at rådgive videnskabsministeren om teknologi og innovationspolitik. Den anden er at administrere de initiativer, som henlægges til rådet af ministeren. RTI består af en formand og otte medlemmer med ekspertise inden for de ovennævnte områder. Videnskabsministeren udpeger medlemmerne i deres personlige egenskab. Den 4. oktober 2006 havde rådet en InnovationDanmark-dag, hvor rådet modtog en lang række forslag fra en bred gruppe af organisationer, virksomheder, institutioner, forskere mv. Rådet har tilstræbt at få så mange relevante forslag fra InnovationDanmark-dagen som muligt med i handlingsplanen. Rådet har lagt vægt på at udvikle handlingsplanen i overensstemmelse med virksomhedernes og forskernes behov samt fjerne eventuelle barrierer for innovation. Dialogen med erhvervsorganisationer, forskere, institutioner mv. vil fortsætte gennem handlingsplanens levetid for løbende at kunne tilpasse handlingsplanens virkemidler i overensstemmelse med behov, virkninger og erfaringer. 1.2 Innovationspolitik Innovation kan være forskningsdreven, brugerdreven, medarbejderdreven, markedsdreven eller prisdreven. Innovation er ikke alene udvikling af nye ideer eller anvendelse af nye teknologier i erhvervslivet. Innovation fås også ved at udbrede eksisterende viden/teknologi samt anvende den på en ny måde. Innovation handler således også om fornyelse, gentænkning og kobling af ikke før sete kombinationer. For virksomhederne handler innovation også om at omsætte ideer til forretning, tilpasse sig brugernes ændrede behov samt kombinere og blande forskning og viden på tværs af de traditionelle skel mellem sundheds- og naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Tværfaglighed og mangfoldighed giver anledning til nytænkning og nyskabelse. Derfor er et vigtigt element i forskning, udvikling og innovation at sikre samarbejde og synergier på tværs. Ikke blot den livsvigtige interaktion mellem vidensmiljøer og virksomheder, men også i samspillet mellem forskellige fagligheder. Mellem sælgeren og sociologen, mellem ingeniøren, antropologen og arkitekten, mellem maskinarbejderen og designeren osv. InnovationDanmark 7

10 Kapitel 01 / OECD s og EU s definition af innovation Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. I den seneste innovationsstatistik (2004) var følgende andele af de danske virksomheder innovative: Produktinnovativ: 31%, procesinnovativ: 30%, organisatorisk innovativ: 58%, og markedsføringsinnovativ: 20%. Innovationsniveauet er her målt ved at spørge et bredt udsnit af erhvervslivet om deres innovationsaktiviteter. Undersøgelsen dækker dog ikke store dele af SMV erne inden for bl.a. service og bygge/-anlæg, hvorfor det må antages at andelene, der er innovative reelt er lavere. Definition af teknologi Med teknologi menes såvel ny teknik som anden ny viden, der kan anvendes operationelt i virksomhederne. Det drejer sig således også om viden om markedsforhold, salg, afsætning og logistik, brugernes behov og præferencer samt viden om de udviklings- og differentieringsmuligheder, der ligger i at udvide produkter og serviceydelser med nye oplevelser, følelser og design. Innovationspolitik går ud på at skabe muligheder og incitamenter for virksomhederne til hurtigere at forny sig på alle områder: Inden for organisation, ledelse, processer, varer og tjenester. Det kan ske i alle virksomheder og inden for alle sektorer: Fremstilling, manuel service, videnservice, den primære sektor, den offentlige sektor osv.. Innovation sker ikke af sig selv. Det er mennesker, der innoverer, eller som frembringer grundlaget for innovation. Det er lederen i servicevirksomheden, etnologen i teknologiske centre, brobyggeren, maskinarbejderen, sygeplejersken, tømreren, konsulenten i GTS-institutter, ingeniøren i fremstillingsvirksomheden, ejeren af designvirksomheden, den sundheds- eller naturvidenskabelige forsker, den højtuddannede medarbejder og mange, mange andre. Innovationspolitikkens opgave er derfor at løfte virkomhedernes evne til at skabe mere og vedvarende innovation ved at udvikle initiativer, der øger evnen til nytænkning og nyskabning samt forebygger barrierer eller kommer dem til livs. 8 InnovationDanmark

11 Kapitel 01 / Innovation er også på den internationale dagsorden Det er langt fra kun i Danmark, at innovation og videnspredning er på den politiske dagsorden. De fleste lande i EU og OECD har i disse år fokus på at udvikle og styrke deres innovationspolitik. En række lande bl.a. Finland, Sverige, England og Holland har fokus på mange af de samme innovationspolitiske temaer som Danmark, fx et styrket samspil mellem videninstitutioner og virksomheder, en øget kommercialisering af den offentlige forskning samt et særligt SMV-fokus. Landene henter også inspiration fra hinanden til at udvikle innovationspolitkken. Danmark har fx hentet inspiration fra Holland til den nye rabatkuponordning for SMV er (se kapitel 3 for en uddybning heraf). I det europæiske samarbejde har Europa-Kommissionen udsendt meddelelsen A broad-based innovation strategy for the EU den 13. september I meddelelsen formulerer Europa-Kommissionen et behov for en bredt funderet innovationsstrategi for Europa. Målsætningerne er en styrkelse af rammebetingelserne for innovation samt initiativer for prioritering af førende markeder. Samtidig foreslås en række konkrete projekter. 1.3 Overordnede målsætninger for InnovationDanmark handlingsplanen Rammerne for rådets handlingsplan findes i regeringens globaliseringsstrategi. Det er ambitionen, at Danmark fortsat skal være blandt de lande i verden, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest. Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmark skal også være blandt de bedste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden på universiteterne og i andre forskningsog uddannelsesinstitutioner til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Baggrunden for disse overordnede mål er, at adgang til viden, forskning og udvikling styrker virksomhedernes evne til at blive mere og vedvarende innovative, konkurrencedygtige og at få skabt vækst. En central opgave for innovationspolitikken er at bidrage til at fjerne de barrierer, der måtte være for den fri bevægelighed for viden i samfundet for herigennem at fremme et mere effektivt videnmarked, øge videnspredningen og dermed styrke innovationspotentialet i virksomhederne. Det handler også om at sikre, at der fri bevægelighed for viden over landegrænser. Innovationspolitikken skal dermed også aktivt understøtte videnudveksling mellem danske og udenlandske virksomheder og videninstitutioner samt medvirke til, at danske virksomheder og institutioner har nem adgang til viden i udlandet. Det er også vigtigt, at der sikres en klar rollefordeling mellem den offentlige sektors videnproduktion og private producenter gennem at undgå eventuelle konkurrenceforvridninger via statsstøtte. InnovationDanmark 9

12 Kapitel 01 / Rådet vil derfor med denne handlingsplan søge at forbedre rammebetingelserne på videnmarkedet med henblik på at fremme innovationsevnen i SMV erne, videnspredningen mellem forskningen og erhvervsliv samt den private forskning og udvikling. De 2 overordnede mål for rådets handlingsplan 1. Danske virksomheder bliver mere og vedvarende innovative Det gælder i særlig grad SMV erne 2. Videnspredningen og samspillet mellem forskningen på videninstitutionerne og erhvervsliv styrkes. Målsætning 1. Danske virksomheder især SMV er - bliver mere og vedvarende innovative Rådet har fokus på, at flere virksomheder bliver innovative, og at virksomheder, som allerede innoverer, bliver mere innovative og især for manges vedkommende mere systematisk og vedvarende. Det er vigtigt at understøtte alle former for innovation i virksomhederne. Det drejer sig om både den brugerdrevne og den forskningsdrevne innovation og om at bruge ny teknologi og kendt teknologi i nye sammenhænge. Det drejer sig også om styrke ledelsesmæssig og organisatorisk innovation samt tværfaglighed. Endelig drejer det sig ikke mindst om at styrke inddragelsen af såvel brugere som universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter. Virksomhederne bør ikke blot være innovative lejlighedsvis, men blive mere vedvarende innovative og i stigende grad skabe innovative strategier, som involverer både brugere og videninstitutioner i Danmark og udlandet. Rådet vil have fokus på at skabe nye innovationsfremmende virkemidler for SMV erne, der dels kan styrke videnoverførslen og sampillet med videninstitutioner og teknologisk service, og dels kan styrke den innovation, der fremmes ved tværfaglighed og ikke nødvendigvis ny forskning. Definition af videninstitutioner I denne handlingsplan dækker videninstitutioner først og fremmest over universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, der udfører forskning, andre forskningsinstitutioner og godkendte teknologiske serviceinstitutter. I flere sammenhænge vil det dog være relevant at begrebet også dækker CVU er/de nye videregående professionshøjskoler, erhvervsskoler og lignende uddannelsesinstitutioner, der ikke udfører forskning, men har tæt kontakt til erhvervslivet. 10 InnovationDanmark

13 Kapitel 01 / Rådets indsats har fokus på at gøre innovations- og videnspredningssystemet mere efterspørgselsorienteret. Bl.a. etableres på baggrund af globaliseringsforliget en pulje med åbne midler, som kan bruges til at imødekomme nye behov i erhvervslivet Hertil kommer, at der blandt andet etableres en rabatkuponordning for at styrke virksomhedernes brug af videninstitutioner samt en proof of cencept -ordning til modning af opfindelser fra universiteter og offentlige institutioner. Rådet styrker desuden dialogen med erhvervslivet og dets organisationer med henblik på løbende at tilpasse indsatsen til virksomhedernes behov. Rådet vil arbejde på at gøre innovations- og videnspredningssystemet nemmere tilgængeligt og mere overskueligt for virksomhederne. Rådet vil bl.a. samarbejde med andre ministerier og råd om at etablere en webbaseret indgang til innovationssystemet, samle beslægtede virkemidler i en fælles pulje og gennemføre en målrettet kommunikations- og informationsindsats overfor SMV erne. Målsætning 1: At danske virksomheder især SMV er bliver mere og vedvarende innovative Der skal lægges vægt på hurtig og effektiv videnformidling målrettet mod de små og mellemstore virksomheder: Det skal sikres ved at udvikle nye innovationsfremmende virkemidler for SMV erne og give øget mulighed for efterspørgselsdrevne initiativer udvikle den godkendte teknologisk service til SMV erne Flere højtuddannede i SMV erne sætte fokus på servicesektorens behov for innovation fremme gode rammer og øge støtten til brugerdreven innovation. Strømline vidensprednings- og innovationssystemet, bl.a. med fokus på efterspørgselsorientering, og nem indgang til samt bedre overblik over statens innovationsfremmende ordninger Målsætning 2: At styrke videnspredning og samspil mellem forskning og erhvervsliv Rådet styrker i de kommende år investeringerne og virkemidlerne, der skal fremme videnspredningen og samspillet mellem videninstitutioner og erhvervslivet om forskning, udvikling og innovation. Det handler både om at styrke netværks- og projektsamarbejde mellem parterne og styrke den kommercielle anvendelse af offentlige forskningsresultater gennem fx salg af patenter og opstart af nye virksomheder. InnovationDanmark 11

14 Kapitel 01 / Også det internationale samarbejde om forskning, udvikling og innovation skal styrkes, så danske virksomheder får adgang til relevant viden fra udlandet. Det handler bl.a om at øge den danske deltagelse i internationale forskningsprogrammer og styrke danske videninstitutioners og GTS-instittuters videnhjemtagning fra udlandet. Rådet vil endvidere fremme innovationen inden for en række nye områder. Her vil der være bl.a. være særlig fokus på innovation i servicesektoren og den offentlige sektor. Målsætning 2: At styrke videnspredning og samspil mellem forskning og erhvervsliv Der skal lægges yderligere vægt på gode betingelser for videnspredning og innovation. Det skal sikres ved, at øge investeringerne i videnspredning og innovation for at matche de stigende offentlige investeringer i forskning. styrke den kommercielle anvendelse af den offentlige forskning fremme innovation i de danske virksomheder og videnspredningen i samfundet gennem mere internationalt samarbejde og viden fra udlandet. Danske virksomheder skal have hurtigere og lettere adgang til internationale forsknings- og innovationsprogrammer gennem medfinansiering af deltagelse. sætte øget fokus på at fremme innovationen i servicesektoren både videnservice og den manuelle service fremme innovationen i den offentlige sektor. 1.4 Hvor står vi i dag? Omkring 65 pct. af de store virksomheder er innovative, mens det gælder for under 50 pct. af de mellemstore virksomheder. Knap 40 pct. af de små virksomheder inden for fremstilling og videnservice er innovative. For de små virksomheder er andelen, der er innovative, betydelig lavere, hvis man medtager alle brancher. I Danmark findes ca virksomheder med 1-49 ansatte. Der findes knap 2000 med ansatte og knap 1600 virksomheder med mere end 100 ansatte. 12 InnovationDanmark

15 Kapitel 01 / Definition af små og mellemstore virksomheder: I handlingsplanen anvendes EU s definition af små og mellemstore virksomheder, inddelt efter antal medarbejdere. Små virksomheder: op til 50 ansatte Mellemstore virksomheder: ansatte Store virksomheder 250 ansatte eller derover I Danmark udgør de små virksomheder over 98% af alle virksomheder, mens de mellemstore udgør ca. 1,5%. Selv om de store virksomheder således kun udgør under en 1 2 pct. af alle virksomheder, beskæftiger de 46 pct. af de fuldtidsansatte. Andre europæiske lande har en lige så stor andel SMV er. I flere af vores nabolande fylder de store virksomheder dog endnu mere beskæftigelsesmæssigt, da de store virksomheder gennemsnitligt er større end i Danmark. Danske virksomheder hører generelt ikke til blandt de mest innovative i Europa. Danmark ligger kun nr. 10, når det gælder andelen af virksomheder, der er produktog procesinnovative, jf. figuren nedenfor. Proces- og produktinnovation i europæiske lande Pct. af alle virksomheder IRE DEU ISL BEL AUT SWE PRT FIN NDL DK EU-15 FRA GBR ITA NOR ESP GRC Anm.: Andelen af virksomheder som er enten produkteller procesinnovative, herunder virksomheder med igangværende eller afbrudte aktiviteter. Data vedrører Kilde: European Commission: Innovation in Europe. Results for the EU, Iceland and Norway, InnovationDanmark 13

16 Kapitel 01 / Det er kun omkring 10 pct. af de små virksomheder, der har ansat højtuddannede mod omkring 65 pct. af de mellemstore virksomheder og 97 pct. af de store virksomheder. En lille andel af virksomhederne står for hovedparten af privat forskning og udvikling i Danmark. De 10 mest forskningsaktive virksomheder står for en tredjedel af den private forskning og udvikling, men de store danske virksomheder forsker mindre end store virksomheder i de mest forskningsintensive lande. Dette betyder, at mange virksomheder kun forsker og udvikler i meget begrænset omfang. Der er dermed et stort uudnyttet vækstpotentiale i dansk erhvervsliv. Virksomhederne får heller ikke nok ud af samarbejdet med offentlige forskningsinstitutioner i Danmark. Det er dog svært at få et klart billede af, hvorledes samarbejdet udvikler sig mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Forskellige analyser har belyst samspillet forskelligt. Som det fremgår af figuren nedenfor spiller universiteterne en vigtigere rolle for virksomhedernes innovation i Danmark end i bl.a. Finland og Holland, men en mindre rolle end i en række andre europæiske lande, herunder Sverige Universiteter og højere læreanstalter som kilde til innovation Pct. af alle virksomheder Anm.: Figuren viser for andelen af innovative virksomheder, som angiver universiteter og højere læreanstalter som en meget vigtig kilde til innovation. Kilde: European Commission: Innovation in Europe. Results for the EU, Iceland and Norway, DEU GRC SWE IRE AUT BEL PRT DK ESP NOR FIN NOR ITA GBR Samarbejdskulturen mellem virksomheder og videninstitutioner kan således forbedres i Danmark. Det gælder især i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Således er det kun omkring 7 pct. af SMV erne, der har et samarbejde med universiteter, mens 27 pct. af de store virksomheder samarbejder med universiteter. 14 InnovationDanmark

17 Kapitel 01 / Der er dog betydeligt flere virksomheder både SMV er og store virksomheder - der samarbejder med GTS-institutterne. GTS-systemet har dermed stor betydning som leverandør af ny viden med et forskningsmæssigt udspring til erhvervslivet. Når det gælder international videnudveksling og videnhjemtagning, viser opgørelser, at danske virksomheder deltager i stadig færre internationale forskningssamarbejder. Den danske andel af midlerne fra internationale forskningsprogrammer er faldende. Erhvervslivet giver ofte udtryk for, at det er svært at overskue de statslige ordninger, og at mange virksomheder ikke kan orientere sig i innovationssystemet. Der er derfor brug for en strømlining af innovations- og videnspredningssystemet for især SMV erne. Disse udfordringer vil rådet i samarbejde med relevante aktører adressere i handlingsplanen. 1.5 Overordnede resultatmål og instrumenter for den samlede indsats Handlingsplanen skal medvirke til at danske virksomheder især SMV erne - bliver mere innovative samt fremme videnspredningen i samfundet. Det skal blandt andet ske gennem ansættelse af flere højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder og gennem styrket samarbejdet og samspil mellem forskningen på videninstitutionerne og erhvervslivet. RTI har en række overordnede resultatmål for den samlede indsats i 2010: - 45 pct. af de små virksomheder inden for fremstilling og videnservice skal være innovative. I dag er det 40 pct. Innovationsstatistikken vil forbedres for også at kunne opstille mål for og måle andre brancher pct. af de mellemstore virksomheder skal være innovative. I dag er det knap 50 pct. inden for alle brancher pct. af de store virksomheder skal være innovative. I dag er det 65 pct. inden for alle brancher pct. af de små virksomheder skal have ansat højtuddannede. I dag er det 10 pct. Det svarer til ca nye SMV er, der får højtuddannede pct. af de mellemstore virksomheder skal have ansat højtuddannede. I dag er det ca. 65 pct. Det svarer til ca. 100 nye virksomheder pct. af de små og mellemstore virksomheder skal samarbejde med videninstitutioner. I dag er det 7 pct pct. af de store virksomheder skal samarbejde med videninstitutioner. I dag er det 27 pct. InnovationDanmark 15

18 Kapitel 01 / RTI s vigtigste virkemidler for den samlede indsats: - Innovations- og forskningsprojekter mellem flere videninstitutioner og virksomheder (innovationskonsortier) - De godkendte teknologiske serviceinstitutter - Innovations- og forskningsnetværk mellem en eller flere videninstitutioner og mange virksomheder (højteknologiske netværk, regionale teknologicentre og IKT-kompetencecentre) - Videnpilotordning og ErhvervsPhD-ordning - Proof of Concept midler og teknologioverførselsprojekter - Innovationsmiljøer Herudover er der en række mindre ordninger. Der findes i bilag 1 samt figur 3 og 4 i dette kapitel samlede oversigter over eksisterende og nye tiltag og virkemidler. For at nå de overordnede resultatmål kræves blandt andet en vækst i antallet af højtuddannede, der vælger en karriere i det private erhvervsliv; og at universiteter og andre videninstitutioner får økonomisk råderum og incitamenter til at øge andelen af videnskabeligt personale til at varetage den nødvendige uddannelse. Handlingsplanens effektivitet afhænger af, at disse institutioner er velfungerende og råder over de fornødne bevillinger. 1.6 Samarbejde og dialog med råd, ministerier, interessenter og brugere Rådet vil arbejde for, at det danske innovationssystem er sammenhængende og fremstår overskueligt for erhvervslivet og andre brugere - herunder også at der er sammenhæng mellem innovations- og forskningsindsatsen. Rådet ønsker derfor at etablere et tæt samarbejde og om muligt bedre koordinering med andre ministerier, styrelser, forskningsrådene, Vækstfonden, Højteknologifonden og regionale vækstfora, der beskæftiger sig med innovation og forskning. Rådet ser frem til et intensiveret samarbejde med de regionale vækstfora i de kommende år, ikke mindst i forbindelse med realiseringen af de regionale partnerskabsaftaler, som regeringen vil indgå med de regionale vækstfora i begyndelsen af Der er i vid udstrækning faglig sammenhæng mellem RTI s indsatsområder og vækstforaernes regionale erhvervsudviklingsstrategier, som ligger til grund for indholdet i de regionale partnerskabsaftaler. 16 InnovationDanmark

19 Kapitel 01 / I det forsknings- og innovationsfinansierende system har RTI berøringsflader til især Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden. Det strategiske Forskningsråd støtter forskning inden for tematisk afgrænsede og politisk prioriterede områder, mens Højteknologifonden støtter højteknologiske projekter og platforme med særlig fokus på mulig kommercialisering af forskning og udvikling ved anvendelse af IKT, bio- og nanoteknologi. RTI støtter og styrker grundlaget for innovation og videnspredning i bred forstand. Desuden har Rådet et løbende samarbejde med en lang række forskningsråd omkring den forskningsfaglige vurdering af rådets forsknings- og innovationsprojekter mv. Rådet vil fortsætte og udbygge dialogen med bl.a. Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden med henblik på at koordinere indsatsen, ligesom Rådet vil fortsætte samarbejdet med forskningsrådene. Rådet vil desuden styrke og systematisere dialogen med de forskellige interessenter og brugere af det danske innovationssystem herunder erhvervsorganisationer, virksomheder og videninstitutioner. med henblik på at få input, så indsatsen løbende kan justeres i forhold til brugernes behov. 1.7 Innovationsstatistik, monitorering og systematiske evalueringer Den eksisterende innovationsstatistik, som primært er baseret på innovationsundersøgelsen (CIS), giver en lang række væsentlige begrænsninger i forhold til at følge handlingsplanens målsætninger over tid, ligesom den ikke giver mulighed for at vurdere effekterne. Det gælder særligt mulighederne: for at sammenligne danske virksomheders innovative præstationer med virksomheder i resten af verden. for at følge udviklingen over tid. Rådet vil arbejde for på sigt at forbedre den internationale innovationsstatistik samt på kort sigt at forbedre den danske innovationsstatistik på en række afgørende punkter. I 2007 vil der bl.a. blive arbejdet med: at der indsamles en årlig national statistik på området, hvor Danmarks innovative præstationer følges og effekterne af politikkerne måles. at der foretages økonomisk-statistiske analyser af indsatsen. Det er vigtigt, at den danske innovationsstatistik bliver aktuel, således at det er muligt at måle effekterne af handlingsplanen og innovationsstatistikken skal være sammenlignelig fra år til år, således at der kan opbygges kontinuerte tidsserier. Det er også vigtigt, at innovationsstatistikken skal kunne sammenkøres med Danmarks Statistiks registre med henblik på at styrke grundlaget for økonometriske og økonomisk-statistiske analyser af innovationspolitikken. Sideløbende med udviklingen af nye monitorerings- og effektmålingsværkstøjer vil der fortsat blive gennemført systematiske evalueringer af den konkrete indsats. Med udgangspunkt i mål, indikatorer og effektanalyser vil der blive skabt prioriteringsredskaber, der kan bidrage til at prioritere, udvikle og styrke de effektive virkemidler, og nedprioritere de ineffektive virkemidler. InnovationDanmark 17

20 Kapitel 01 / 1.8. Høje kvalitetskrav i RTI s indsats RTI har i dag en række hovedprincipper for innovations- og videnspredningsindsatsen, som sikrer en høj kvalitet såvel i den samledes indsats som i de konkrete projektet rådet støtter: Virksomhederne finansierer som hovedregel selv deres egen deltagelse Høje kvalitetskrav for hvert projekt og gennemsigtighed i udvælgelseskriterierne Projekter udvælges i konkurrence efter udbud Krav om videnspredning til virksomheder uden for projekterne. Disse fundamentale krav sikrer, at RTI s virkemidler er: Efterspørgselsdrevet af virksomheder og videninstitutioner. Udviklet i overensstemmelse med behov hos virksomhederne. Betyder at de deltagende virksomheder bidrager til etablering af rammebetingelser, som kommer andre virksomheder og videninstitutioner til gode. Principperne skal også gælde fremover. Der vil løbende blive foretaget en kvalitetssikring og -optimering af de anvendte virkemidler på baggrund af monitorerings- og evalueringsindsatsen samt input fra brugerne med henblik på at øge effektskabelsen. Det indebærer bl.a., at retningslinjer og kvalitetskrav løbende bliver gennemgået og opdateret. Fx opdateres retningslinjer og kvalitetskrav for innovationskonsortieordningen i 2007 på baggrund af en omfattende evaluering af ordningen. 1.9 Årlige opdatering af handlingsplanen Rådet for Teknologi og Innovation vil i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen opdatere handlingsplanen hvert efterår i dialog med virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner og andre interessenter og brugere af det danske vidensprednings- og innovationssystem Oversigt over handlingsplanens indsatsområder og virkemidler for at skabe effektiv videnspredning og mere innovation I figur 3 er vist sammenhængen mellem rådets mål og rådets indsats i form af indsatsområder, konkrete initiativer og videnopsamling. For en samlet oversigt over handlingsplanens initiativer og aktiviteter henvises til bilag InnovationDanmark

21 Kapitel 01 / Oversigt over rådets mål og indsats MÅL At danske virksomheder især SMV er bliver mere innovative At videnspredning og samspillet mellem forskningen og erhvervslivet styrket INDSATSOMRÅDER Flere højtuddannede i erhvervslivet Øget samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomheder Kommercialisering af forskning og iværksætteri Øget dynamik i GTS-systemet Styrkede rammer for virksomhedernes internationale samarbejde Den brugerdrevne innovation skal styrkes Nye områder for innovationspolitikken EKSEMPLER PÅ INITIATIVER Fordobling af erhvervsphd Videreudvikling af videnpilotordning Åbne midler til innovationssamarbejde Rabatkupon til SMV er Videreudvikling af innovationskonsortier Pilotprojekt om regionale innovationsagenter Proof-of-concept finansiering Gazelle-program Åben konkurrence om GTS-midler Styrket teknologioverførsel fra ESA Innovation i servicesektoren VIDENOPSAMLING Effektmåling og evaluering af indsatsen Analyser af nye fokusområder Systematisk dialog med interessenter og brugere I figur 4 nedenfor er vist en oversigt over rådets eksisterende og kommende innovationsvirkemidler, hvor staten yder økonomisk støtte til indsatsen. InnovationDanmark 19

22 Kapitel 01 / Oversigt over eksisterende og nye finansielle innovationsvirkemidler i rådets handlingsplan Indsatsområde Eksisterende innovations- Nye innovationsvirkemidler virkemidler, der fortsætter og videreudvikles Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet ErhvervsPhD Videnpilotordningen Øget samarbejde mellem Innovationskonsortier Åbne midler til nye idéer videninstitutioner og virk- Højteknologiske netværk Match-maker ordning somheder skal forbedre Regionale teknologicentre Rabatkupon til SMV er videnspredningen i samfundet IT-kompetencecentre Samfinansieret forsknings- Regional IKT-puljesatsning projekter dobbelt op Mere forskning skal Nye koncepter for Proof-of-concept kommercialiseres teknologioverførsel finansiering til forsknings- Innovationsmiljøer institutionerne Opfinderrådgivningen Gazelle-programmet Fornyelse og bedre Resultatkontrakter Strategiske teknologiske udbredelse af den med GTS-institutter serviceprogrammer teknologiske service Nye GTS-institutter Bedre rammer skal styrke Forprojektstøtte Internationale erhvervslivets internationale til EU s 7. rammeprogram innovationskonsortier samarbejde om forskning Pulje til støtte for og innovation koordinatorer i EU s 7. rammeprogram I det følgende beskrives de enkelte indsatsområder med hensyn til målsætning, udfordringer, konkret indsats og målepunkter. 20 InnovationDanmark

23 Kapitel 01 / InnovationDanmark 21

24 Kapitel 02 / 22 InnovationDanmark

25 Kapitel 02 / Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet 2.1. Målsætning for indsats Højtuddannede er en vigtig drivkraft for videnspredning samt innovation. Der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes udviklingsaktiviteter, innovation og værditilvækst. Generelt har virksomheder, der gennemfører forsknings- og udviklingsaktiviteter, en værditilvækst, der er næsten 40 pct. højere end virksomheder uden forskning og udvikling. Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet, og antallet af ErhvervsPhD er skal fordobles. Det er målet, at 70% af de mellemstore virksomheder skal have ansat højtuddannede i 2010, mod 65% i dag. 12% af de små virksomheder skal have ansat højtuddannede i 2010 mod 10% i dag. der i 2010 skal kunne igangsættes 150 ErhvervsPhD-projekter. der årligt igangsættes 100 videnpiloter-projekter Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne skal uddanne højt kvalificerede kandidater og forskere med de kompetencer erhvervslivet har brug for. Derfor er det vigtigt, at der er en levende og systematisk dialog mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Højtuddannedes betydning for forskning, videnspredning og innovation udelukker ikke, at andre medarbejdergrupper også kan bidrage til innovation. En analyse udført af Teknologisk Institut for Undervisningsministeriet fra januar 2006 om De innova- InnovationDanmark 23

26 Kapitel 02 / tive faglærte, viser således, at innovationen i dansk erhvervsliv også bæres af faglærte og specialarbejdere Udfordringer Den høje beskæftigelse som følge af den aktuelle højkonjunktur i dansk økonomi, kan gøre det vanskeligt for virksomhederne at få tilstrækkelig arbejdskraft. Det kan derfor blive en udfordring at skaffe tilstrækkelig kvalificeret højtuddannet arbejdskraft i forhold til at imødegå virksomhedernes efterspørgsel. I den forbindelse er det positivt, at regeringen med den nye Green Card -ordning har gjort det lettere tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark For få højtuddannede i erhvervslivet Der er få højtuddannede ansat i erhvervslivet. Kun hver anden fra en kandidatårgang starter i den private sektor. Mange virksomheder beskæftiger slet ikke højtuddannede. Kun hver syvende virksomhed beskæftiger i dag højtuddannede. I nogle af vore nabolande er andelen af højtuddannede i erhvervslivet større For få kandidater og ph.d.er har en uddannelse rettet mod erhvervslivets behov I Danmark får kun 1 pct. af en ungdomsårgang en forskeruddannelse. I Finland er det knap 2 pct. og i Sverige knap 3 pct., der få en ph.d.-grad. Og det er kun en mindre del af de danske ph.d.er, der ansættes i erhvervslivet. ErhvervsPhD r ansættes derimod hovedsagligt i erhvervslivet. Samtidig skaber ErhvervsPhD-initiativet øget dialog og interaktion mellem de virksomheder og universiteter, der går sammen om et ErhvervsPhD-projekt. I 2002 var der 50 studerende, der startede en ErhvervsPhD-uddannelse. I 2006 forventes det, at der inden for bevillingen kan igangsættes 75 ErhvervsPhD-projekter. Potentialet er dog meget større. Der er nemlig store regionale forskelle på, hvordan universiteter og innovative virksomheder i dag bruger ErhvervsPhD-initiativet. Ordningen bruges således i særlig grad af virksomheder i hovedstadsområdet og i Nordsjælland, set i forhold til resten af landet RTI s konkrete indsats for at få flere højtuddannede ud i SMV erne og erhvervslivet i øvrigt RTI tilbyder en samlet palet af virkemidler, der sigter på at styrke virksomhedernes forsknings- og innovationskompetencer. Virkemidlerne adresserer forskellige virksomheders behov for tilførsel af viden og forskning fra højtuddannede og forskere. Rådet vil videreudvikle og styrke de to eksisterende virkemidler på området erhvervsphd ere til de forskningsbaserede virksomheder og videnpiloter til SMV er uden højtuddannet arbejdskraft. Herudover vil rådet arbejde på at lancere to nye virkemidler til virksomhederne. Det drejer sig dels om et innovationsphd-initiativ, hvor virksomheder kan få adgang til en PhD er gennem kortere anvendelsesorienterede projekter. Og dels om en mentorordning, hvor SMV er kan trække på ekspertise om innovationsledelse fra eksempelvis erfarne erhvervsfolk. 24 InnovationDanmark

27 Kapitel 02 / ErhvervsPhD-initiativet ErhvervsPhD-initiativet skal fremme forskning og udvikling i dansk erhvervsliv ved at uddanne forskere med indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling og opbygge personlige netværk til udveksling af viden mellem virksomheder og danske og eller udenlandske universiteter/forskningsinstitutioner. Antallet af ErhvervsPhD-uddannelser skal fordobles til 150 projekter i For at fremme, at der kommer flere ErhvervsPhD ere i hele landet, skal der gennemføres en målrettet og styrket markedsføring og branding af initiativet for at gøre virksomheder, forskerstuderende og universiteter opmærksom på initiativets muligheder. Markedsføringsindsatsen skal især fokusere mod innovative virksomheder, herunder SMV ere, udvalgte brancher, og universiteter, der endnu ikke eller kun i begrænset omfang har gjort brug af ordningen. De forretningsmæssige og økonomiske fordele for virksomheder ved at etablere ErhvervsPhD skal dokumenteres og synliggøres. FIST vil gennemføre en effektanalyse af ErhvervsPhD-initiativet, som offentliggøres primo Det vil blive overvejet, om det kan skrives ind i resultatkontrakter for ph.d.-skoler, at der etableres et vist antal ErhvervsPhD-projekter, herunder også ph.d.-skoler under Kulturministeriets område. Samtidig skal det undersøges nærmere om ErhvervsPhD-ordningen kan integreres og indgå i samspil med andre innovationspolitiske instrumenter. Virksomhedstilskuddet til den PhD-studerendes løn er i 2006 blevet forhøjet for at følge med lønudviklingen i den private sektor. Rådet vil løbende overveje at justere løntilskuddet, så det følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked Traditionel ph.d.-uddannelse med innovationsfokus Undersøgelser har vist, at 80 pct. af ErhvervsPhD-kandidater efter uddannelsen finder beskæftigelse i private virksomheder. For alle andre ph.d.-uddannelser under ét drejer det sig om lidt over 20 pct. Tallene dækker dog over variationer mellem fagområder og i de studerendes karrierevalg. Således ansættes 60 pct. af de teknisk videnskabelige PhD er i det private erhvervsliv. Desuden viser fx den seneste opgørelse fra Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet fra 2006, at 38% af ph.d. erne er ansat i det private erhvervsliv 5 år efter, at graden er erhvervet. Regeringen har besluttet at fordoble antallet af PhD-studerende over de kommende år, fortrinsvis inden for fagområder, hvor den private sektor er en vigtig aftager af PhD erne. Dette skal være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter forskere i erhvervslivet. Den tætte kontakt til private virksomheder gennem uddannelsen for ErhvervsPhDkandidater gør det naturligt at fortsætte en karriere dér. InnovationDanmark 25

28 Kapitel 02 / Derfor skal andre ph.d.-kandidater også tilbydes en mulighed for at gøre deres uddannelse mere erhvervsrettet gennem et særligt innovationskursus efterfulgt af et ophold i en virksomhed. Det kan gøres ved, at ph.d.-studerende får mulighed for at tilbringe tid i en virksomhed under uddannelsesforløbet. Opholdet skal foregå inden for dele af den periode, de studerende jf. ph.d.-vejledningen skal tilbringe uden for hoveduniversitetet., Opholdet skal ses som et frivilligt tilbud og en integreret del af de ph.d.-uddannelser, hvor det kan være relevant at få mulighed for at indsamle emperi eller at realitetschekke teoretiske hypoteser og teorier i en erhvervsmæssig sammenhæng. Virksomhedsopholdet skal gennemføres uden at der gås på kompromis med den faglige kvalitet i ph.d.-uddannelsen. Da det især er SMVer, der har haft svært ved at indgå i ErhvervsPhD-forløb, bør markedsføringen af innovationsopholdet i særlig grad rettes mod disse virksomheder. Det kan fx gøres ved, at der til ph.d.-skolerne knyttes SMV er, der er interesseret i at indgå i forskningssamarbejder med universiteter, men ikke har mulighed for at finansiere et sådan samarbejde selv. RTI vil arbejde for, at der åbnes for, at traditionelle ph.d.-studerende som en integreret del af deres uddannelse kan vælge at få et innovationsophold i en erhvervsvirksomhed. Innovationskurset skal klæde den ph.d.-studerende på til at møde de særlige udfordringer arbejdet med innovationsprojekter i SMVer stiller. Samtidig vil et innovationskursus være med til at etablere netværk på tværs blandt de ph.d.-studerende, der kan bruges under og efter opholdet i virksomheden. Der gennemføres allerede innovationskurser for erhvervsphd-studerende, ligesom Danmarks Tekniske Universitet gennemfører innovationsuddannelser og -kurser, som man evt. kunne tage udgangspunkt i. RTI vil på baggrund af erfaringerne med innovationskurser for erhvervsphdstuderende arbejde for, at der også oprettes et innovationskursus for traditionelle ph.d.-studerende. Kurset skal styrke de studerendes forståelse for innovationsprocesserne i ikke-forskningsbaserede SMV er. Innovationskurset skal være pointgivende i PhD-uddannelsen. Det er en integreret del af en ph.d.-uddannelse, at den ph.d.-studerende skal formidle resultaterne af sin forskning. Derfor skal der jf. ph.d.-bekendtgørelsen før uddannelsen påbegyndes udarbejdes en formidlingsplan. Videnformidlingen har normalt form af forskningsfaglige artikler, der publiceres i faglige tidsskrifter. Denne form for videnformidling tjener til at meritere den ph.d.-studerende og kvalificere projektet og er særlig vigtigt, hvis man ønsker at fortsætte med en forskningskarriere på universiteter. Men med det stigende ph.d.-optag, vil der fremover være mange ph.d.-studerende, der efterfølgende bliver ansat i private virksomheder, eller på institutioner, hvor andre former for forskningsformidling også er relevant. I tilknytning til innovationskurset vil der derfor blive fokuseret på, hvordan mere letforståelig videnformidling kan foregå. Fx gennem publicering af letforståelige artikler om deres forskning eller ved at introducere ph.d.-projektet for kollegaer uden forskningsbaggrund i virksomheden. Nogle af de højteknologiske netværk igangsat af rådet bruger allerede ph.d.-studerende til denne type videnformidling til erhvervslivet. 26 InnovationDanmark

29 Kapitel 02 / Fornyelse af videnpilot-ordningen Videnpilot-ordningen er iværksat for at få flere højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har højtuddannede ansat samt for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og videninstitutionerne. De højtuddannede skal bringe ny viden og nye kompetencer ind i SMV erne og være med til at fremme udvikling og innovation i eksisterende arbejdsgange og produktionsformer. Løbende evaluering af de afsluttede videnpilotprojekter viser, at projekterne skaber mange positive effekter for virksomhederne, blandt andet øget omsætning, ekspansion af markedsområdet og udvikling af nye produkter eller processer samt øget samarbejde med videninstitutioner. Ofte fører forløbet også til fastansættelse enten af videnpiloten eller andre højtuddannede i SMV-virksomheden på almindelige lønvilkår. Videnpilotordningen er en innovationsfremmeordning, der sigter på at styrke vidensniveauet og innovationskraften i SMV erne. I den nuværende situation med lav ledighed på arbejdsmarkedet kan det imidlertid blive endnu vanskeligere for SMV erne at konkurrere med de store virksomheder om højtuddannede med de rette kompetencer. I lyset heraf vil rådet videreudvikle videnpilotordningen, så den bliver mere synlig og mere attraktiv for de højtuddannede og SMV erne. I den forbindelse vil rådet have fokus på at styrke videnpilot-rekrutteringsgrundlaget både blandt nyuddannede og ledige. De nye tiltag har derfor fokus på at styrke kontaktformidlingen mellem virksomhederne og potentielle videnpilot-emner, styrke videnpiloternes kompetencer, og øge samarbejdet med videninstitutioner, så SMV erne får tilført den viden, de har brug for. Mange SMV er vil også have behov for andre former for viden, end det videnpilotordningen kan tilbyde, fx kortere varende rådgivning og et innovations-tjek fra erfarne eksperter. Dette behov adresserer bl.a. den teknologiske service. Styrket karrierevejledning og kompetenceudvikling af videnpiloter Rådet vil tage initiativ til et samarbejde med Akademikernes Centralorganisation og Akademikerkampagnen, der skal synliggøre fordelene og styrke incitamenterne for højtuddannedes og virksomheders deltagelse i ordningen. Samarbejdet kan fx bestå i at styrke videnpilotordningen med følgende muligheder: Tilbud til de nye videnpiloter om at indgå i et strateginetværk, hvor kandidaterne kan sparre og erfaringsudveksle med andre videnpiloter/ højtuddannede i SMV er. Forsøg med en mentorordning til videnpiloten. Kampagne rettet mod karrierevejledningen på uddannelsesinstitutionerne, som skal motivere flere nyuddannede til at vælge at indlede deres karriereforløb i en lille eller mellemstor virksomhed. Der skal udvikles og tilbydes et innovationskursus til videnpiloterne i starten af deres ansættelsesforløb. Matchmaking af virksomheder og kandidater i landsdækkende jobdatabase. Inddrage AF/de nye jobcentre i at vejlede, rekruttere og formidle videnpilotemner blandt jobsøgende til interesserede virksomheder. InnovationDanmark 27