Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Transkript

1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) FAX (+299) WEB Sammendrag af den biologiske rådgivning for 217 for fiskebestande med relation til grønlandske fiskerier 6.juli 216 J.nr Den biologiske rådgivning for 217 fra ICES og NAFO. Herunder en kort oversigt af den biologiske rådgivning for 217 for fiskebestande med relation til grønlandske fiskerier. Bemærk betydende ændringer i forhold til 216-rådgivningen er at: hellefisk i Disko Bugt er reduceret til 6.4 tons (tidligere 8. tons), udenskærs hellefisk i Vestgrønland er steget med 2.3 tons (deles med Canada) hellefisk i Østrønland, Island og Færøerne er steget med 2. tons til 24. tons og rødfisk (S. mentella) på Østgrønlands kontinentalsokkel er reduceret til 1.12 tons. De biologiske rådgivning er som følger (næremere beskrivelse på side 4): 1. Hellefisk indenskærs Rådgivningen om Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik er efter anmodning fra Selvstyret afgivet som en 2-årig rådgivning for årene 217 og 218. a) Disko Bugt Rådgivningen er 6.4 tons (rådgivningen for var på 8. tons). Totale fangster i 215 var tons. b) Uummannaq Rådgivningen er 6.5 tons (rådgivningen for var på 6. tons). Totale fangster i 215 var tons. c) Upernavik Rådgivningen er 6.3 tons (samme rådgivning). Totale fangster i 215 var tons. 2. Hellefisk udenskærs Vestgrønland Hellefiskebestanden udenskærs ved Vestgrønland deles mellem Grønland og Canada. Fiskeriet foregår i Davis Stræde og i Baffin Bugt. a) Davis Strædet (deles med Canada). Rådgivningen er tons (rådgivning i 216 var på 14. tons). Totale fangster i 215 var tons (i grønlandsk farvand: 8.54 tons). b) Hellefisk udenskærs Baffin Bugt (deles med Canada). Rådgivningen er tons (rådgivning i 216 var på 16. tons). Totale fangster i 215 var tons (i grønlandsk farvand: 8.16 tons).

2 Rådgivning fra ICES/NAFO Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne Rådgivningen er på 24. tons. Rådgivningen for 216 var 22. tons. 4. Torsk De torsk, der forekommer i grønlandsk farvand, er inddelt i tre komponenter. a. Indenskærs torsk ved Vestgrønland Rådgivningen er tons. Samme rådgivning som for 216. b. Udenskærs torsk ved Øst-og Sydvestgrønland (fra Kap Farvel til og med Julianehåbsbugten) Rådgivningen er 7.93 tons. Rådgivningen for 216 var tons. c. Udenskærs torsk ved Vestgrønland Rådgivningen er, at der ikke bør fiskes. Samme rådgivning som for Demersal rødfisk (S. mentella) på Østgrønlands kontinentalsokkel Rådgivningen er 1.12 tons. Rådgivningen for 216 var på 2.24 tons og for 215 på 3.5 tons. Fangsterne har siden 21 været på ca. 6. tons årligt. De biologiske undersøgelser viser en nedgang i bestanden, og der er ikke set nye årgange siden Lodde ved Østgrønland, Island og Jan Mayen Rådgivningen for fiskesæsonen 216/217 er foreløbig, at der ikke fiskes direkte på bestanden. Den endelige rådgivning opdateres efter det islandske efterårssurvey. 7. Stor rødfisk (S. norvegicus) Østgrønland og Island Rådgivning er 52.8 tons. Rådgivningen for 216 var på 51. tons. Biomassen har været stigende de sidste 2 år. I 215 blev der fanget 2.5 tons i Østgrønland (ICES XIV). 8. Andre fiskebestande ved Vestgrønland Rådgivningen for plettet havkat er fortsat, at fangsterne, inklusiv bifangst i andre fiskerier ikke overstiger gennemsnitsfangsterne fra på 1.25 tons. Rådgivningen er 3-årig for årene Rådgivningen om håising, stribet havkat, skolæst, laks og rødfisk på kontinentalsoklen i Vestgrønland er fortsat, at der ikke bør fiskes direkte på bestandene i de nærmeste år. 9. Torsk, sej og kuller i Barentshavet Fiskeriet er baseret på kvoteaftaler mellem Grønland, Norge og Rusland. Torskebestanden er fortsat stor; kuller viser en svag tilbagegang, og sej viser svag fremgang. Rådgivningen for 217 er som følger: a) Torsk på 85. tons. Samme rådgivning som i 216. Grønland fiskede 7.55 tons i 215. b) Kuller på 233. tons. Rådgivningen for 216 var 244. tons. Grønland fiskede 1.47 tons i 215. c) Sej på 15. tons. Rådgivningen for 216 var 14. tons. Grønland fiskede 393 tons i 215. Rådgivning om fiskeri på makrel og pelagisk rødfisk (dybhavs rødfisk) i Irmingerhavet kommer til efteråret. Herunder følger en uddybende beskrivelse af rådgivningen om hellefisk, om torsk i Vest og Østgrønland, rødfisk på kontinentalsoklen og lodde i Østgrønland. Appendiks I viser en historisk oversigt over rådgivning samt fangster for hver bestand fra 24 til 215. Side 2 af 13

3 Rådgivning fra ICES/NAFO 217 Den officielle rådgivning findes på ICES s( og NAFO s hjemmeside ( Departementet og Styrelsen for fiskeri modtager en kopi af den engelske rådgivningstekst fra både NAFO og ICES. Grønlands Naturinstitut har udarbejdet og leveret baggrundsdokumenter med relevante data og informationer om alle grønlandske bestanden i forbindelse med ICES rådgivningsprocessen. Hvis der ønskes yderligere dokumentation, står Naturinstituttet naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Helle Siegstad Side 3 af 13

4 Biomass Gillnet survey NPUE (nos * 6hrs-1) SFW 35-1 cm (Million) Catch/TAC (Kt/mio) cpue (kg/1 hooks mean length in cm Resumé af rådgivningen 1. Hellefisk indenskærs Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik a: Disko Bugt Rådgivning fra ICES/NAFO 217 NAFO rådgiver, at fangsterne i Disko Bugt ikke overstiger 6.4 tons i Fangsterne i 215 var på tons (Fig. 1 venstre). Rådgivningen for var på 8. tons. Data fra både fiskeri og fra biologiske undersøgelser, viser en fortsat nedgang for bestanden i området. Biologiske undersøgelser med trawl viser en nedgang fra 25 og både 214 og 215 er de lavest observerede siden 25 (Fig.2 venstre). Biologiske undersøgelser med garn har de sidste 3 år ligget under gennemsnittet for perioden (Fig.2 højre). Længdefordelinger fra fiskeriet viser et fortsat skift mod mindre fisk (Fig. 1 højre). Fangstrater fra logbøger fra langline fiskeriet har været faldende fra 29 (Fig. 1 midt). Der er indikationer på, at fiskeriet i stigende grad baserer sig på nye årgange af fisk (rekrutter), hvorfor der er risiko for, at bestanden ikke udnyttes optimalt. Rådgivningen er baseret på ICES Harvest Control Rule 3.2 for data limited stocks. Disko Bay Catch TAC 1 N fish Year Disko Bay Disko Bay winter longline 74 summer longline 72 7 mean all gear Figur 1. Venstre: Fangster i Disko Bugt fra (fiskeriet blev først kvoteret i 28). Figuren viser fangst, fastsatte kvoter og antal fangne fisk. Midt: Fangstrater fra logbøger. Højre: gennemsnitslængde i langline fiskeriet sommer og vinterfiskeri, samt gennemsnits længde af alle fisk Disko Bay Gillnet survey 5 5 avg SFW trawl survey Figur 2. Biomasse i Disko Bugt fra Pâmiut-survey (venstre). Figuren til højre viser antal hellefisk fra garn survey fra 21 og antal hellefisk fra Pâmiut-survey fra 25. b: Uummannaq Fangsterne i området har været stigende siden 22 og NAFO rådgiver at fangsterne ikke overstiger 6.5 tons i , hvilket svare til et fangstgennemsnit af Fangsterne i 215 var på tons. Rådgivningen sidste år var på 6. tons. Side 4 af 13

5 Catch/TAC(Kt/mio) cpue (kg/1 hooks mean length in cm Catch/TAC (Kt/mio) cpue (kg/1 hooks mean length in cm Rådgivning fra ICES/NAFO 217 De biologiske undersøgelser med garn viser flere og større fisk i Uummannaq i 215 sammenlignet med Disko Bugt, med et stort antal fisk i længdegruppen på 5-7 cm. Størrelsen af de landede fisk har været stabilt de senere år fisk (Fig. 3 højre). Fangstrater fra logbøger har været stabile (Fig. 3 midt). Uummannaq Catch TAC 1 N fish Year 1 Uummannaq Uummannaq winter longline 74 summer longline 72 7 mean all gear Figur 3. Fangster i Uummannaq fra (fiskeriet blev først kvoteret i 28) (venstre) og fangstrater fra logbøger (midt) og gennemsnitslængde i sommer og vinterfiskeri (højre). c: Upernavik NAFO rådgiver at fangsterne ikke overstiger gennemsnitsfangsterne fra på 6.3 tons (samme rådgivning som for ). Fangsterne i 215 var på tons (Fig. 4 venstre). De biologiske undersøgelser med garn viser at der er flere og større fisk i Upernavik i 215 end der gennemsnitligt har været observeret i Disko Bugt. Efter et fald i størrelsen af de indhandlede fisk gennem 199 erne har gennemsnits størrelsen været stabil indtil 213 (Fig. 4 højre). Størrelsen af de indhandlede fisk er dog faldet i både 214 og 215. Fangstrater fra logbøger har generelt været faldende i området (Fig. 4 midt). Upernavik Catch TAC 1 N fish Year Upernavik Upernavik winter longline 74 summer longline 72 7 mean all gear Figur 4. Fangster i Upernavik fra (fiskeriet blev først kvoteret i 28) (venstre) og fangstrater fra logbøger (midt) og gennemsnitslængde i sommer og vinterfiskeri (højre). På anmodning fra Selvstyret afgiver NAFO en 2-årige rådgivning for hellefisk i Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik gældende for 217 og 218. Bestandenes tilstand vurderes dog hvert år, og såfremt der forekommer ændringer i bestandsstatus, afgives en ny rådgivningen. 2. Hellefisk udenskærs Baffin Bugt og David Stræde Hellefiskebestanden udenskærs ved Vestgrønland deles mellem Grønland og Canada. Der er ikke nogen forvaltningsaftale, men de to lande fastsætter hver en TAC, der svarer til halvdelen Side 5 af 13

6 Abundance at age 1 index Catch/TAC (' t) Rådgivning fra ICES/NAFO 217 af den rådgivne fangstmængde. Den samlede rådgivning for hele området er 32.3 tons hvilket er 2.3 tons højere end det to sidste års rådgivning. Bestanden findes udenskærs i Baffin Bugt og i David Strædet og inkluderer også hellefisk i fjordene syd for Disko Bugt. Rådgivning afgives separate for disse to områder. Den totale fangst var på 32. tons i 215 (inkl fra fjordene syd for Disko Bugt) se figur 5. Fra 216 afgives rådgivningen hvert andet år, men udviklingen i bestanden bliver fulgt i den mellemliggende periode og konstateres der større ændringer i bestanden vil rådgivningen blive opdateret TAC Offshore Inshore Year Figur 5. Fangster af hellefisk i hele området (Canada og Grønland fanger hver halvdelen). 6 5 Shrimp surveys offshore SA 1 and Disko Bay Year-class Figur 6. Biomasse fra biologiske undersøgelser (venstre) og indeks for etårige hellefisk i Vestgrønland (højre). Biomassen, vurderet fra de biologiske undersøgelser, har været relativ stabil, men er forøget lidt i de senere år (Fig. 6). Tilgangen af etårige hellefisk har de senere år været variable, men med høje værdier i 3 af de sidste 6 år. a. Davis Strædet NAFO rådgiver at fangsterne ikke overstiger tons for Rådgivningen for 216 var på 14. tons. De samlede fangster i 215 var tons og heraf blev 8.54 tons fanget i grønlandsk farvand (inklusiv tons fra de indenskærs i fjorde syd for Disko Bugt). De biologiske undersøgelser (Fig. 6) viser at biomassen er steget fra 213 til 215, men biomassen er fortsat under den høje 211 vurdering. Biomassen faldt fra 211 til 214 og til det laveste niveau siden 1997, men steg så i 215 til over den gennemsnitlige niveau af tidsserien. Længdefordelingen i survey og fiskeri har været stabil i de senere år. b. Baffin Bugt NAFO rådgiver en TAC på tons i Rådgivningen for 216 var på 16. tons. De samlede fangster i 215 var tons (heraf 8.16 tons i grønlandsk farvand). Side 6 af 13

7 CP Rådgivning fra ICES/NAFO De 1995 biologiske 2 undersøgelser (Fig ) viser en variable biomasse men med en stigende tendens fra 21. Rådgivningen Year er givet på baggrund af, at både biomassen fra de biologiske undersøgelser og de kommercieller fangstrater er stabile. A + 1AB trawlers B+1CD trawlers Baffinbugt.2. David Strædet CPUE CPUE Figur 7. Fangstrater Year af hellefisk Baffin Bugt (A) og fra Davis Strædet (B) Fangstraterne (Fig. 7) i både Davis Strædet og Baffin Bugt har været stabile i de senere år, dog med en ret kraftig stigning i Davis Strædet mellem 214 og 215. Biologiske undersøgelser i både den canadiske og den grønlandske del af Baffin Bugt har spillet en vigtig rolle for udviklingen af fiskeriet. Undersøgelserne startede i 1999 i den sydlige del af Baffin Bugt og resulterede i en rådgivning for 21 på 4. tons. Yderligere undersøgelser i de nordlige områder medførte en ændring i rådgivningen for 23 og 26 til henholdsvis 8. tons og 13. tons. 3. Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne -1. Rådgivningen for 217 er fangster på maksimalt 24. tons, sammenlignet med 22. tons for 216. Årsagen til den højere rådgivning er en svagt stigende biomasse fra 214 til 215, afstedkommet af fangstrater fra fiskeri og fra surveys. Fangsterne har siden 2 ligget mellem 2. tons og 3. tons. I 215 blev der fisket tons. Heraf blev tons fisket ved Grønland, tons ved Island og tons omkring Færøerne (Fig. 8). Year Figur 8. Venstre: Fangster af hellefisk i hele området (blå: ICES XIV (Grønland), rød: ICES Va (Island), grøn: ICES Vb (Færøerne). Bemærk, at den store stigning i fangster i ICES-område XIV (blå søjle) i 212 skyldes en ny rapporteringsform fra det islandske fiskeri, og ikke at fiskeriet har flyttet sig. Tallene fra er sammenlignelige med andre år). Højre: Udbredelsen af fiskeriet i 215. Side 7 af 13

8 Rådgivning fra ICES/NAFO 217 Figur 9. Udvikling i fiskeridødelighed (venstre) og i biomasse (højre) for hellefisk fra 196 til 215. Rådgivningen for 217 er som tidligere baseret på en kvantitativ metode, der anvender oplysninger fra biologiske undersøgelser og logbøger. Fiskeridødeligheden har siden slutningen af 198 rne været større end fiskeridødeligheden i det fiskeri, der giver vedvarende maksimalt udbytte (Fmsy). Siden 213 har det dog været reduceret til omkring Fmsy og vurderes derfor at give et optimalt bæredygtigt udbytte Bestanden vurderes samtidig fortsat at være over den kritiske størrelse (= Btrigger), hvor det vil være nødvendigt at mindske fiskeridødeligheden yderligere, og bestanden forventes at stige gradvis med den nuværende fiskeridødelighed (Fig. 9). Fangster på eller over det nuværende niveau har tidligere resulteret i en voldsom nedgang i biomassen. Det var tilfældet i slutningen af 198 erne, hvor fangsterne var meget høje, og igen i starten af 2 erne, hvor fangsterne steg. Hellefisk er en langsomt voksende art, der først optræder i fiskeriet som 4- til 6-årig. Derfor vil en eventuel rekrutteringsfiasko først konstateres i fiskeriet 5-1 år efter, den har fundet sted. 4. Torsk De torsk, der forekommer i grønlandsk farvand, består i rådgivningsmæssig sammenhæng af tre komponenter: a) Indenskærs torsk, der gyder adskilt i en række vestgrønlandske fjorde. b) Udenskærs torsk, der gyder udenskærs i Øst- og Sydvestgrønland (fra Kap Farvel til Julianehåbsbugten (NAFO 1F)). c) Udenskærs torsk, der gyder udenskærs i Vestgrønland (nord for Julianehåbsbugten). Torsk fra de forskellige områder blandes uden for gydesæsonen. a. Indenskærs torsk i Vestgrønland Rådgivningen for 217 om fiskeri efter indenskærs torsk ved Vestgrønland er tons, hvilket er samme rådgivning som for 216. Oplysninger om udnyttelsesrate og bestandsstørrelse er fortsat mangelfulde, og ICES rådgivning er derfor den samme som sidste år. Fangsterne har været støt stigende siden år 2 (Fig. 1) og var i 215 med tons på det højeste niveau i de sidste 25 år. Side 8 af 13

9 Rådgivning fra ICES/NAFO 217 Figur 1. Torsk indenskærs: Fangster fra i Vestgrønland. I starten af 199 erne faldt fangsterne til under 5 tons; de er siden gradvist øget til tons i 215. (Det er værd at bemærke, at de rekordhøje fangster på 4. tons fra 198 erne var delvist iblandet fisk fra bankerne og fra Island.) De mange aldersklasser i fiskeriet tyder på, at der er flere gode årgange. Mens 29-årgangen tidligere var mest dominerende, har 21-årgangen taget over. Gennemsnitsstørrelsen i fangsterne er steget fra 44 cm i 26 til 57 cm i 215 (58 cm i 214). Fangstudbyttet er derfor steget, til trods for at der i dag fanges færre fisk altså en langt bedre udnyttelse af fiskens vækst. Det er vigtigt at fortsætte dataindsamling og udvide antallet af prøver fra fiskeriet, således at udnyttelsesraten og bestandsstørrelsen bliver bedre belyste, hvilket vil bidrage til en mere robust rådgivning. De biologiske undersøgelser fra 215 viser, at mængden af 2- og 3-årige er på samme lave niveau som i 214. Biomassen af alle torsk (1-8 år) er over gennemsnittet, hvilket indikerer, at der er flere voksne torsk i forhold til unge torsk i de senere år (Fig. 11). Figur 11. Rekrutteringsindeks for 2- og 3-årige torsk Sisimiut og Nuuk (venstre). Biomasse for alle torsk i alder 1-8 år (højre). b. Udenskærs torsk ved Øst- og Sydvestgrønland (fra Kap Farvel til og med Julianehåbsbugten) Rådgivningen for 217 om fiskeri efter udenskærs torsk ved Øst- og Sydvestgrønland er 7.93 tons. De samlede fangster i 215 er på tons, hvilket er en stigning fra niveauet på 6. tons årligt (Fig. 12). Udnyttelsesraten har været stabil i de senere år, men er steget i 215 (Fig. 12). De grønlandske og tyske videnskabelige undersøgelser indikerer en vækst i bestanden siden kollapset i 199 erne, men med et svagt fald i bestanden fra 214 til 215 (Fig. 13). Rådgivningen er baseret på en vurdering af fiskeriets udnyttelsesrate (Fproxy (fangst/survey)). Udnyttelsesraten(Ftarget) for årene vurderes som en referenceperiode. Værdien sættes i relation til biomassen fra det grønlandske survey (biomasse 215* Ftarget). Side 9 af 13

10 Catch (' t) Catch (' t) Fproxy Rådgivning fra ICES/NAFO East Greenland (ICES XIVb + NAFO 1F) All Gears Trawl Longline TAC.25.2 Fishing pressure: F proxy Fproxy Fproxy target Figur 12. Venstre: Torsk øst- og sydvest Grønland: Udenskærs fangster fra Højre: Fiskeridødelighed (fangst/survey). 2 Stock size: Smoothed biomass index Stock size: Smoothed biomass index Figur 13. Biomasse fra survey (smoothed=udjævning af aktuelle survey-værdier som tager højde for usikkerheder omkring store træk). c. Udenskærs torsk Vestgrønland (fra Julianehåbsbugt og nordpå) Rådgivningen for 217 om fiskeri efter udenskærs torsk i Vestgrønland er, at der ikke bør fiskes. Rådgivningen er baseret på forsigtighedsprincippet med det argument, at bestanden er på et lavt niveau sammenlignet med historisk niveau, og at fremgangen primært skyldes indvandring af unge fisk fra en anden bestand (Østgrønland). Fangster i 215 er på 4.86 tons. I perioden fra slutningen af 199 erne til 214 var fangsterne på under 5 tons årligt (Fig. 14). Data fra de grønlandske og tyske videnskabelige undersøgelser viser, at biomassen af udenskærs torsk har været lav siden 199 erne. I de senere år viser undersøgelserne en svag fremgang, men denne er drevet af unge torsk fra andre bestande (Fig. 15). 45 West Greenland (NAFO 1A-1E) Figur 14. Torsk Vestgrønland: Udenskærs fangster fra Side 1 af 13

11 Rådgivning fra ICES/NAFO Stock size biomass index: Greenland Survey Greenland Survey Upper CI Lower CI 5 4 Stock size biomass index: German survey German Survey Upper CI Lower CI Figur 15. Biomasse. Venstre: indeks fra det grønlandske survey. Højre: indeks fra det tyske survey. 5. Demersal rødfisk (S. mentella) på kontinentalsoklen i Østgrønland Rådgivningen for 217 er 1.12 tons, et fald fra 2.24 tons i 216. Et direkte fiskeri efter rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland startede i 29. Der fiskes på to arter rødfisk: S. mentella og S. norvegicus (blev tidligere kaldt S. marinus). Data fra fiskeriet i 215 viser, at der var 7% S. mentella og 3% S. norvegicus i fangsterne. Rådgivningen gælder for S. mentella, hvor fangsterne steg fra 895 tons i 29 til 6.7 tons i årene I 214 faldt fangsterne til 4.6 tons, og i 215 var fangsterne igen på 6. tons (Fig. 16). Gennemsnitsstørrelsen i fangsterne var stabil i (38-39 cm), men i ses et fald i gennemsnitsstørrelsen til cm. De biologiske undersøgelser viser en nedgang i bestanden siden 29, og der er ikke set nye årgange siden 212. Biomassen i hele Østgrønland, særligt af de mindre fisk (<17 cm), er nedadgående (Fig. 17). ICES-rådgivningen er baseret på metoden for databegrænsede bestande, hvori de seneste fem års biomasse indgår. På grund af det kraftige fald i biomassen siden 211 vurderes det, at en væsentlig reduktion i fangsterne er nødvendig. ICES bemærker yderligere, at bestanden er meget sårbar over for udnyttelse, fordi S.mentella vokser meget langsomt, bliver sent kønsmoden og optræder i tætte koncentrationer (Fig. 17 (højre)). Figur 16. Venstre: Fangster af rødfisk (S. mentella) fra 1974 til 215. Højre: Fordeling af rødfisk i fiskeriet i 215. Side 11 af 13

12 Rådgivning fra ICES/NAFO 217 Figur 17. Venstre: Biomasseindeks fra det tyske survey på østkysten. Højre: Biomasseindeks fra det grønlandske survey 6. Lodde ved Østgrønland, Island og Jan Mayen Rådgivningen for fiskesæsonen 216/217 er, at der ikke fiskes på bestanden. Den endelige rådgivning opdateres efter det islandske efterårssurvey. De samlede fangster i fiskeåret 215/216 var på 174. tons (Fig. 18), heraf fangede Grønland under 7. tons. Rekrutteringen har været relativt lav siden 21, hvor kun 21-årgangen var over middel. Rekrutteringen i 215 er på et af de laveste niveauer (Fig. 18). Figur 18. Lodde i Østgrønland, Island og Jan Mayen. Landinger (1 tons) (til venstre) og rekruttering af 1 årige (til højre). 7. Andre fiskebestande ved Vestgrønland Rådgivningen for plettet havkat er fortsat, at fangsterne, inklusiv bifangst i andre fiskerier ikke overstiger 1.25 tons. Rådgivningen er 3-årig for årene Tidligere har rådgivningen været intet direkte fiskeri på bestanden, men de biologiske undersøgelser har i de senere år vist fremgang i bestanden. Rådgivningen om demersale rødfisk, håising, stribet havkat, skolæst og laks i Vestgrønland er fortsat, at der ikke bør fiskes direkte på bestandene i de nærmeste år. Der kan ikke observeres væsentlige forbedringer i biomassen for disse bestande. Side 12 af 13

13 Appendiks I: Historisk oversigt over fangster, rådgivning og fangster i grønlandsk farvand. Rådgivning og fangst tal for de vigtigste bestande. Excelfilen indeholder oplysninger fra 2. Rådgivning fra ICES/NAFO 217 Område Rådgivning /fangst Rejer P. borealis Rådgivning efterår 9, 6, 8, 8, 9, 12, 11, Vestgrønland TAC i Grønland 85, 73, 82,87 87,263 11, , 114,57 114,57 127,3 Fangst i grl farvand 69,19 86,41 93, ,132 12, , ,77 151,913 P. montagui Rådgivning ingen rådg flere tiltag ingen rådgivning Vestgrønland Fangst i grl farvand 2,592 1,357 4,944 2,124 2,324 1, Rådgivning efterår 2, 2, 2, 12,4 P. borealis TAC i Grønland 5,3 7,3 8,3 12,4 12,4 12,4 11,835 12,835 12,4 Østgrønland/Island Fangst i grl farvand ,76 2,19 1,235 3,735 4,555 2,794 Hellefisk Davis Strædet Rådgivning CAN og GRL 15,15 14, 14, 14, 14, 11, Inkl. indenskær TAC i Grønland 7, 7, 7, 7, 7, 7, fangstger syd for 1B Total fangst 16,29 15,632 15,248 14,436 13,767 14,82 11,292 1,979 Fangst i grl farvand 8,54 8,629 8,211 7,47 6,92 7,247 5,67 5,84 Baffinbugt Rådgivning CAN og GRL 17,15 16, 16, 16, 13, 13, TAC i Grønland 8, 8, 8, 6,5 6,5 6,5 Total fangst 15,938 15,919 12,827 12,824 12,732 12,852 13,362 11,5 Fangst i grl farvand 8,16 7,985 6,513 6,459 6,472 6,462 6,735 6,243 Østgr./Island/Færøern Rådgivning IS,GRL 24, 22, 25,18 2, Ingen 5, 15, TAC i Grønland 8,272 9,468 8,32 9,468 13, 13, 12, Total fangst 25,677 21,69 27,45 29,39 26,424 25,995 27,347 22,167 Fangst i grl farvand 9,474 7,526 8,694 12,389 1,761 1,42 9,85 9,1 Diskobugt Råddgivning 6,3 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8,8 TAC i Grønland 9,2 9,2 9, 9, 8, 8, 8, 8, 13, Fangst i grl farvand 8,674 9,177 9,73 7,755 8,5 8,458 6,321 7,7 Uummannaq Rådgivning 6,5 6, 6, 6, 6, 5, TAC i Grønland 9,5 9,5 8,379 7,45 6, 6, 5, 5, 5, Fangst i grl farvand 8,244 8,199 7,7 6,151 6,397 6,593 5,831 5,4 Upernavik Rådgivnning 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 Ingen rådgivning TAC i Grønland 9,5 9,5 9,5 7,95 6,5 6,5 6, 5, 5, Fangst i grl farvand 6,274 7,381 6,39 6,83 6,471 5,941 6,497 5,478 Torsk Vest udenskærs Rådgivning ingen fiskeri fælles Vest/Øst før 216: Ingen fiskeri Ingen fiskeri ændret 216 TAC i Grønland - 7, - fælles øst/vest kvote på 5 Fangst i grl farvand 4, Rådgivning 7,93 7,577 fælles Vest/Øst før 216: Ingen fiskeri Ingen fiskeri Øst udenskærs TAC i Grønland 16, 18, 1, 6,5 5,5 5, ændret 216 Fangst i grl farvand 15,755 7,893 5,59 5,411 5,113 2,669 4,965 14,628 Rådgivning 12,379 12,379 12,379 12,63 8, Ingen særskildt rådgivning for de indeskærs torsk Indenskærs TAC i Grønland 25, 27,5 18,5 1, 1, 1, 5, Vestgrønland Fangst i grl farvand 25,272 18,331 13,22 1,673 11,7 9,27 7,67 12,267 Vestgrønland Rådgivning 2,1 1,9 2,1 2,1 2,23 2,43 3,15 3,83 3,83 Krabber Sisimiut, Disko, Fangst i grl farvand 2, 2,3 2,32 1,989 2,15 2,98 3,165 2,35 TAC i Grønland 2,114 4,45 5,9 14,812 Rådgivning øvre Ingen fiskeri Ingen fiskeri 2, (S. mentella) (øvre Total fangst 5,595 6,423 1,529 3, ,198 2,38 2,59 Pelagisk rødfisk <5 m)1) I ICES 14 og NAFO 1F 3,119 1,22 1,48 3, ,52 2,17 2, Irmingerhavet Rådgivning nedre efterår Reducer (S. mentella) (nedre Total fangst 23,755 46,52 32,86 47,333 59,288 54,6 3,45 >5 m)1) I ICES 14 23,152 4,778 26,668 47,326 5,736 32,92 25,443 Rødfisk på ØstGRL Blandingsfiskeri Rådgivning mentella 1,12 2,24 3,5 3,5 3,5 1, F stabilt ingen rådg. Ingen kontineltalsoklen norvegicus/mentella Rådgivning S.norvegicus 52,8 51, 47,3 51,98 4, 3, 37, Grl TAC mentalla+norvegicus 8,5 8,5 8,5 6,8 6,8 6,8 6,8 1, S. norvegicus Fangst grl S.norvegicus 2,562 2,76 1,485 1,973 1,5 1, S.mentella Fangst grl S.mentella 5,977 4,68 6,741 6,243 7,376 6, Stenbider Vestgrønland Fangster (hel fisk i tons) 7,89 8,16 14,223 11,771 1,852 8,38 6,685 7,142 Stenbiderrogn 1,58 1,21 2,123 1,757 1,579 1, ,66 Lodde Makrel Sild Rådgivning/forvaltningsplan 1,5 1,5 Ingen rådgivning. Forvaltningsplan indført i 215 Østgrønland/Island For fiskesæsonen 216/ / / / / / /21 21/29 29/28 Rådgivning Ingen fiskeri 53,6 45, Ingen fiskeri 366, Ingen fiskeri 27, Total fangst 187,2 541, 684,4 457,3 156,1 15,1 15, TAC i Grønland 5,83 39,44 49,5 18,85 51,15 13, 4,95 Fanget af Grønland 38, 21,4 17, 22,3 18,3 4,7-6,7 Østgrønland/ Rådgivning efterår 667, tt tt 96, 877, 93, 862, Nordatlanten Total fangst 1,4, 931, , , ,283 TAC i Grønland 85, 1, 7, Fanget af Grønland 32,428 78,45 53, Østgrønland/Nordatl Rådgivning efterår 316, , 436, 692, 833, 988, 1,483, 1,642, 1,518, anten Total fangst 436, 684, , 992,997 1,457,15 1,687,371 1,545,656 TAC i Grønland 2, 24, 1, 1, 1, 1, 1, Fanget af Grønland 1,356 13,188 11,788 1,49 3,426 3,453 3,73 3,81 Rådgivning på: + skolæst, laks, håising + rokker Side 13 af 13