GODE ARBEJDSRUTINER I LANDBRUGET

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE GODE ARBEJDSRUTINER I LANDBRUGET Forebyggelsespakke til Landbrug, skovbrug og fiskeri DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

2 Indholdsfortegnelse Kort om forebyggelsespakken 3 1. Forberedelse 5 2. Opstart 6 3. Nye arbejdsrutiner 7 4. Opsamling 8 Materiale til pakken 9 Brug af videoer 10 Oversigt over videoer og gode arbejdsrutiner 11 Møder 12 Gode arbejdsrutiner 15 2

3 Kort om forebyggelsespakken Hvad er en forebyggelsespakke? En forebyggelsespakke beskriver et forløb, som I skal gennemføre på arbejdspladsen. Denne drejebog indeholder oplysninger om: Hvad forløbet går ud på og hvilke forbedringer I kan forvente Jeres tidsforbrug Drejebogen er til virksomhedens leder og den medarbejder, som hjælper lederen med at planlægge og tilrettelægge forløbet, der varer tre-fire måneder. Den forklarer trin for trin, hvad I skal gøre. Sidst i drejebogen er der en oversigt med beskrivelser og tegninger af gode arbejdsrutiner, I kan vælge at bruge i forløbet. Der er også links til videoer om gode arbejdsrutiner. Hvad får I ud af forebyggelsespakken? Forebyggelsespakken hjælper jer med at skabe en mere attraktiv arbejdsplads med et bedre arbejdsmiljø og sundere medarbejdere. I får viden om, hvordan I kan skabe en arbejdsplads, hvor et sundt arbejdsmiljø er en naturlig del af hverdagen. Forebyggelsespakken foreslår gode arbejdsrutiner, så I undgår at blive nedslidt, når I arbejder med dyr, løfter ting, arbejder med højtryksrenser mv. Deltagere i forløbet Daglig leder er initiativtager og sikrer, at de nye arbejdsrutiner, I vælger, bliver en del af dagligdagen. Hjælperen (fx en arbejdsmiljørepræsentant) hjælper den daglige leder praktisk med at planlægge, tilrettelægge og gennemføre forløbet. Det kræver ikke en særlig titel eller ekspertise at være hjælper, men opgaven skal være frivillig. Medarbejderne er med til at vælge og benytte nye arbejdsrutiner, der er relevante i det daglige arbejde. En konsulent kan eventuelt benyttes som støtte til at igangsætte og hjælpe undervejs i forløbet. 3

4 Tidsplan Det tager tre-fire måneder at gennemføre forebyggelsespakken. Forberedelse Opstart Opsamling Nye arbejdsrutiner 4

5 1: Forberedelse Forberedelse Opstart Nye arbejdsrutiner Opsamling Lederen udpeger en medarbejder, som hjælper med at gennemføre forebyggelsespakken sammen med lederen. Både leder og hjælper læser drejebogen, ser videoerne og sætter sig ind i, hvilke gode arbejdsrutiner forebyggelsespakken foreslår (se afsnittet Gode arbejdsrutiner på side 19-34). Leder og hjælper planlægger og tilrettelægger: Et opstartsmøde: I vælger sammen med medarbejderne, hvilke nye rutiner der skal bruges i det daglige arbejde (se beskrivelser og tegninger på side 19-34). Hvordan der følges op på brugen af nye rutiner: Find ud af, hvordan der skal følges op, så de nye arbejdsrutiner bliver en naturlig del af dagligdagen. Det kan fx være ved tavlemøder eller kaffemøder i løbet af ugen (se side 16-18). Til sidst i forløbet skal I holde et opsamlingsmøde for alle (se side 9). Hvis I vælger at holde tavlemøder, bør I købe redskaber: whiteboard (tavle), penne, magneter eller tape til at hænge tegningerne op med. Find ud af, hvordan I kan se videoerne sammen med medarbejderne. MATERIALE TIL OVENSTÅENDE: side om møder, side om gode arbejdsrutiner og videoerne (side 12-15). TIMEFORBRUG: forberedelse af forløbet: 6 timer til leder og 6 timer til hjælper. 5

6 2: Opstart Forberedelse Opstart Nye arbejdsrutiner Opsamling På opstartsmødet foregår følgende: Leder, hjælper og medarbejdere ser i fællesskab tegningerne og om muligt videoerne med de gode arbejdsrutiner. Leder, hjælper og medarbejdere drøfter arbejdsrutinerne (se side 19-34). Vælg de rutiner, som er mest relevante for jer at bruge (vælg mindst to arbejdsrutiner). Hvis de nye arbejdsrutiner kræver, at I bruger et teknisk hjælpemiddel, skal I drøfte, hvilket hjælpemiddel der skal indkøbes. Beslut også, hvem der eventuelt instruerer i brugen af det nye hjælpemiddel. Hæng tegningerne af de valgte arbejdsrutiner op et sted, hvor alle kan se dem (fx på en tavle). Hvis I vælger at indføre rotation mellem arbejdsopgaverne som en ny rutine, så drøft på mødet, hvordan I organiserer det. Overvej også, om der er behov for at oplære medarbejdere i de nye arbejdsopgaver, som de skal skifte imellem. MATERIALE TIL OVENSTÅENDE: side om møder, side om gode arbejdsrutiner og videoerne (side12-15). TIMEFORBRUG: Forberedelse af møde: 1 time til både leder og hjælper. Deltagelse i møde: 1 time til både leder, hjælper og hver medarbejder. 6

7 3: Nye arbejdsrutiner Forberedelse Opstart Nye arbejdsrutiner Opsamling Medarbejderne går i gang med at bruge de nye arbejdsrutiner i det daglige arbejde (løber over ca uger). Leder og hjælper følger løbende op på, hvordan det går. Stil fx følgende spørgsmål til medarbejderne: Hvilke erfaringer har I haft med at arbejde på en ny måde? Er der noget, som skal ændres for at kunne bruge de nye arbejdsrutiner? I bestemmer selv, hvordan I følger op: Læg møderne på tidspunkter, der passer ind i det daglige arbejde. I kan fx holde korte daglige møder eller længere ugentlige møder. Det kan også være, at det passer bedst at bruge noget tid på de møder, I alligevel holder. Brug den tid, der er afsat til møder i forløbet (i alt seks timer). Det er vigtigt, at alle medarbejdere bliver spurgt om, hvordan det går med de nye arbejdsrutiner. MATERIALE TIL OVENSTÅENDE: side om møder. TIMEFORBRUG: Deltagelse i møder: 6 timer til både leder, hjælper og hver medarbejder. Indøvning af nye arbejdsrutiner: 6 timer til både leder, hjælper og hver medarbejder. 7

8 4: Opsamling Forberedelse Opstart Nye arbejdsrutiner Opsamling Leder og hjælper forbereder og holder et opsamlingsmøde med medarbejderne. Stil fx følgende spørgsmål til medarbejderne: Hvordan er det gået med de nye arbejdsrutiner? Er der behov for justeringer/ændringer i måden, som vi anvender de nye rutiner på? Hvordan fastholder vi forbedringerne? Er der andre arbejdsområder, hvor vi kan arbejde på en bedre måde? Skal vi søge tillægspakken til landbrug med fysisk træning og træne sammen i arbejdstiden? Efter mødet Leder skriver det ned, I aftaler, og hænger det op et sted, der er synligt for medarbejderne. MATERIALE TIL OVENSTÅENDE: side om møder. TIMEFORBRUG: Forberedelse af møde: 2 timer til både leder og hjælper. Deltagelse i møde: 1 time til både leder, hjælper og hver medarbejder. Pakkeudvikling: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tegninger: YogisStreg Fotos: Colourbox Videoproducent: Master Media Grafisk design: SAABYE Grafisk Design 8

9 Materiale til pakken Brug af videoer s. 10 Oversigt over videoer s. 11 Møder s Gode arbejdsrutiner s I kan eventuelt printe de relevante faktaark ud, laminere dem og hænge dem op, så I husker forebyggelsespakken i hverdagen. 9

10 Brug af videoer Download videoerne via links i drejebogen, eller scan QR-koder på tablet eller smartphone (det anbefales, at I ser dem på en PC eller tablet). Flere steder i drejebogen finder I små QR-koder, der indeholder links til pakkens videoer. Hvad er en QR-kode? En QR-kode er en slags stregkode, der henviser til en hjemmeside eller andet materiale på internettet. Den kan indeholde forskellige informationer, fx videofilm, billeder eller tekst. En QR-kode kan se sådan ud. Hvad skal jeg bruge? For at bruge QR-koderne i denne forebyggelsespakke skal I bruge: En tablet med adgang til internettet enten via Wi-Fi eller 3G En applikation, der kan skanne QR-koder Download en QR-kodescanner Der findes flere forskellige gratis QR-kodescannere. Hent jeres scannerapplikation der, hvor man downloader apps, ved at søge på: QR scanner. Hvordan scanner jeg QR-koden? Start appen. Tryk på Scan QR-kode, eller følg vejledningen i programmet. Hold tablet eller smartphone hen over koden, ligesom når der skal tages et billede. I bliver nu automatisk ført videre til den hjemmeside, som QR-koden henviser til. Husk, at I kun kan scanne én QR-kode ad gangen, og hold kameraet så stille som muligt. 10

11 Oversigt over videoer og gode arbejdsrutiner Her ser I en oversigt over de forskellige eksempler på nye arbejdsrutiner og de videoer, der hører til. Som beskrevet tidligere ser I de fire videoer og læser om de gode arbejdsrutiner. I vælger de rutiner, I ønsker at arbejde med, i fællesskab med medarbejderne. INTRODUKTIONSVIDEO Se video via link LØFT I LANDBRUGET Se video via link ARBEJDSSTILLINGER I LANDBRUGET Se video via link ARBEJDE MED MANGE ENSARTEDE BELASTENDE BEVÆGELSER Se video via link 11

12 Møder Når I følger op på, hvordan det går med de nye arbejdsrutiner, skal I gøre det på en måde, som passer til jeres hverdag. Hvis I plejer at aftale arbejdsopgaver i pauser eller ved morgenkaffen, kan det være en fordel at fortsætte med at holde møder på den måde. Udvid fx møderne med et punkt, hvor I drøfter, hvordan det går med at anvende de nye rutiner. Eller brug forløbet med forebyggelsespakken til at prøve at holde tavlemøder. Hvis I vælger at holde tavlemøder, kan I her få inspirationen til, hvordan man gør. Hvad er tavlemøder? Tavlemøder er korte møder, hvor I samles ved en tavle og fx taler om, hvordan det går med de nye arbejdsrutiner. Læg mødet på et tidspunkt, der passer ind i jeres arbejde, eventuelt sammen med jeres normale produktionsmøder. I bestemmer selv, om I vil holde korte daglige tavlemøder eller længere ugentlige tavlemøder. Brug den tid, der er afsat (seks timer). Placér tavlen et synligt sted, fx i frokoststuen eller der, hvor I ellers holder møder. I kan også bruge møderne og tavlen til at tale om andre arbejdsmiljøproblemer såsom støv og støj. Spørgsmål til møderne Spørg fx medarbejderne om: Hvilke erfaringer har I haft med at arbejde på en ny måde? Er der noget, som skal ændres for at kunne bruge de nye arbejdsrutiner? Hvis I holder tavlemøder, så skriv kommentarer/ændringsforslag i kolonnen Tilpasning/input. Se to eksempler på brug af tavlen på de kommende sider. Se, om I kan kombinere forslagene med den dagsorden, I plejer at have for møder. Leder og hjælper har ansvaret for at følge op på kommentarer og drøfte, om der er behov for ændringer inden næste møde. 12

13 Undgå at: 22 Eksempel 1 Når du flytter dunke Brug sækkevogn (eventuelt med hejs) eller et andet egnet teknisk hjælpemiddel, når du flytter tunge byrder som fx dunke. Brug en truck/minilæsser med pallegafler til at løfte dunkene op i en god arbejdshøjde. Placér sækkevognen tæt på dunken, og træk den over på sækkevognen, så du undgår at løfte den. Overvej, om I kan lave et pumpesystem, så I manuelt håndterer dunken færre gange. Overvej, om I kan få leveret i mindre portioner, så I løfter færre kilo ad gangen. Vride og bøje ryggen Arbejde med armene over skulderhøjde Arbejde med armene langt fra kroppen Se også Bar Jord til Bords materiale om håndtering af dunke: Se også Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub. arbejdets-udforelse/d-3-3-forflytning-og-loft-af-personer/d33-forflytning-loft-af-personer.aspx. Postboks København S kontakt@forebyggelsesfonden.dk forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker.html KOLONNE 1: ARBEJDSOPGAVE (WORK) KOLONNE 2: LØSNING (SOLUTION) KOLONNE 3: TILPASNING/INPUT (IDEAS/MORE) KOLONNE 4: MEDARBEJDERE (EMPLOYEES) Skriv den arbejdsrutine, I har valgt at bruge. Hæng tegningen med den nye arbejdsrutine op. Hvis I har valgt Skift mellem arbejdsopgaver, noterer I: Hvilke arbejdsopgaver der skal skiftes imellem Hvornår der skal skiftes til ny opgave Her kan medarbejderne, leder og hjælper løbende komme med input, fx gode råd eller tilpasning af de nye arbejdsrutiner. Skriv navne på de medarbejdere, der skal arbejde med de nye rutiner, hvornår de er på arbejde, og hvornår de skal instrueres. Notér også, hvem der står for instruktion. 13

14 Eksempel 2 KOLONNE 1: MÅL FOR FOKUSOMRÅDE KOLONNE 2: FORSLAG TIL FORBEDRINGER Her noteres målet. Det kan eksempelvis være: Vi skal mindske løft. Her hænges tegningen med den/de nye arbejdsrutine(r) op. Forbedringsforslag skrives på her i løbet af ugen. Ofte opstår der gode forslag ved diskussionen af de aktuelle mål. De noteres også her. Forslagene gennemgås en gang om ugen. Links til brug af tavlemøder: KOLONNE 3: PRIORITERING Her skrives der om, hvad der skal gøres: Straks Snart Senere Spring over KOLONNE 4: HVEM GØR HVAD HVORNÅR? Her skrives navnene på de medarbejdere og leder og hjælper, der skal gøre hvad, og hvornår de skal gøre det. 14

15 Gode arbejdsrutiner Det er vigtigt, at arbejdsopgaven tænkes igennem fra start til slut. Når man indretter stalden, bør man tage højde for både smittefare og medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø, så ingen fx skal bære halvstore grise for at flytte dem et andet sted hen i stalden. Det er også vigtigt at overveje, hvor mange kilo den enkelte medarbejder samlet løfter eller bærer i løbet af arbejdsdagen. Det kan godt være, at en af de mindre grise ikke i sig selv vejer alverden, men mange mindre byrder kan hurtigt blive til for mange kilo på en arbejdsdag. Overvej også, hvilke(n) del(e) af kroppen der belastes, når de forskellige arbejdsopgaver løses. Vær opmærksom på, at det ikke hele tiden er de samme muskelgrupper, der belastes. På de følgende sider finder I eksempler på gode arbejdsrutiner for: Arbejde med at løfte og bære når du flytter småkalve når du flytter dunke når du flytter sække når du flytter mælkespande når du flytter døde svin når du flytter dødt kvæg. Arbejde i belastende arbejdsstillinger når du højtryksrenser når du driver svin når du medicinerer og kastrerer smågrise når du malker. Arbejde med ensartede belastende bevægelser når du har særligt belastende arbejdsopgaver, der kræver rotation (svin) når du har særligt belastende arbejdsopgaver, der kræver rotation (kvæg). 15

16 Arbejde med at løfte og bære 16

17 Når du flytter småkalve Brug en transportvogn, når du flytter småkalve, fx en kalvevogn eller et lignende egnet teknisk hjælpemiddel med store hjul. Brug transportkasse til minilæsser, hvis kalven skal transporteres over en længere strækning, og/eller hvis underlaget er ujævnt. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også materiale fra BAR Jord til Bord om løft af kalve: 17

18 Når du flytter dunke Brug sækkevogn (eventuelt med hejs) eller et andet egnet teknisk hjælpemiddel, når du flytter tunge byrder som fx dunke. Brug en truck/minilæsser med pallegafler til at løfte dunkene op i en god arbejdshøjde. Placér sækkevognen tæt på dunken, og træk den over på sækkevognen, så du undgår at løfte den. Overvej, om I kan lave et pumpesystem, så I manuelt håndterer dunken færre gange. Overvej, om I kan få leveret i mindre portioner, så I løfter færre kilo ad gangen. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene over skulderhøjde Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også Bar Jord til Bords materiale om håndtering af dunke: Se også Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub. 18

19 Når du flytter sække Brug sækkevogn (fx med hejs) eller et andet egnet teknisk hjælpemiddel, når du flytter tunge byrder som fx sække. Brug en truck/minilæsser med pallegafler til at løfte sækkene op i en god arbejdshøjde. Placér sækkevognen tæt på sækken, og træk den over på sækkevognen, så du undgår at løfte den. Overvej, om I kan få leveret i mindre portioner, så I løfter færre kilo ad gangen. Undgå, at to medarbejdere løfter sammen. Hvis den ene mister grebet, vil den anden medarbejder belastes af hele sækkens vægt. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene over skulderhøjde Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også Bar Jord til Bords vejledning om løft af sække på op til 25 kg: Se også Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub: 19

20 Når du flytter mælkespande Brug en mælketaxi til transport af mælk og vand. Kør mælketaxien helt hen til fodertruget, og benyt slangen for at undgå løftet, når du hælder mælken eller vandet over. Når du malker råmælken fra manuelt, så fyld kun spanden(e) halvt op med mælk, så de(n) ikke vejer så meget. Bær en spand i hver hånd, så du holder ryggen lige. Hvis I skal transportere framalket mælk fra malkegrav og op til gulvniveau, bør I benytte et egnet teknisk hjælpemiddel som fx en pumpe, et spil eller en talje. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene over skulderhøjde Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub: 20

21 Når du flytter døde svin Brug en kadavervogn (med højt og elektrisk spil) eller et andet egnet teknisk hjælpemiddel, når du flytter døde svin fra stalden. Det er vigtigt, at det tekniske hjælpemiddel er så stort, at hele dyret kan trækkes op på det. Undgå, at en eller flere medarbejdere i fællesskab trækker dyret ud af stalden. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også materiale fra Bar Jord til Bords om håndtering af tilskadekomne og døde dyr: Se også Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub: 21

22 Når du flytter dødt kvæg Brug en traktor med frontlæsser, en minilæsser eller et andet egnet teknisk hjælpemiddel, når du flytter dødt kvæg fra stalden. Undgå, at flere medarbejdere i fællesskab trækker dyret ud af stalden. Har I ikke et egnet teknisk hjælpemiddel, så kontakt en beredskabstjeneste. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også Bar Jord til Bords materiale om løft af dyr under bjærgning: Se også Arbejdstilsynets vejledninger om løft, træk og skub: 22

23 Arbejde i belastende arbejdsstillinger 23

24 Når du højtryksrenser Undgå dårlige arbejdsstillinger, når du højtryksrenser. Sørg for at stå i en arbejdsstilling, hvor du har en lige linje i kroppen. Længden af lansen skal passe til din højde, og håndtaget må ikke låses fast. Højtryksrens i kort tid ad gangen, og skift til arbejdsopgaver, som belaster andre dele af kroppen. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen Arbejde med armene over skulderhøjde. Se også Bar Jord til Bords vejledning om højtryksrensning: Hoejtryksrensning_ pdf Se også Arbejdstilsynets meddelelse om vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser: aspx 24

25 Når du driver svin Undgå dårlige arbejdsstillinger, og brug et drivbræt, når du driver svin i stalden. Sørg for, at drivbrættet er let, og hold det i en højde, så du driver svinene med vandrette underarme og med ret ryg. Brug knæpuder, tag dig god tid, og driv få dyr ad gangen. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen Arbejde med armene over skulderhøjde. Se også Bar Jord til Bords materiale om arbejdsmiljø med håndtering af svin: Se også Arbejdstilsynets materiale om vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser: 25

26 Når du medicinerer og kastrerer smågrise Undgå dårlige arbejdsstillinger, når du arbejder med smågrise. Anbring grise og redskaber i en god arbejdshøjde. Arbejd enten stående og med hænderne i eller omkring taljehøjde og tæt på kroppen, eller arbejd siddende med ret ryg og armene tæt på kroppen. Overvej, hvordan du fanger smågrisene uden at bøje kroppen for meget forover, og vær opmærksom på, hvor mange kilo du løfter per arbejdsdag. Arbejd kortere tid ad gangen med smågrise, skift til andre arbejdsopgaver, og vedligehold dit udstyr. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen. Se også Bar Jord til Bords materiale om løft af smågrise: Se også Arbejdstilsynets materiale om vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser: 26

27 Når du malker Undgå dårlige arbejdsstillinger, når du malker. Hvis I har hæve-sænke-gulv, så indstil det, så du arbejder med armene tæt på kroppen og med nakke og skuldre afslappede. Hav dine arbejdsredskaber tæt på og i en højde, så du ikke skal række langt ud efter dem. Benyt fx en malkearm, der kan holde malkesættet for dig. Del de daglige malkninger mellem flere medarbejdere, skift til andre arbejdsopgaver, og hold tempoet nede. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen Arbejde med armene over skulderhøjde. Se også Bar Jord til Bords materiale om håndtering af store dyr: Se også Arbejdstilsynets materiale om vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser: 27

28 Arbejde med ensartede belastende bevægelser 28

29 Når du har særligt belastende arbejdsopgaver, der kræver rotation (svin) Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så ensartede belastende bevægelser holdes på et minimum. Skift mellem arbejdsopgaver, så forskellige dele af kroppen og forskellige muskelgrupper belastes i løbet af dagen. Undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen Arbejde med armene over skulderhøjde. Se også Bar Jord til Bords materiale om ensidigt gentaget arbejde: Se også Arbejdstilsynets materiale om ensidigt belastende og ensidigt gentaget arbejde: at-vejledninger/e/d-3-2-ensidigt-belast-og-ensid-gentaget-arbejde.aspx 29

30 Når du har særligt belastende arbejdsopgaver, der kræver rotation (kvæg) Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så ensartede belastende bevægelser holdes på et minimum. Skift mellem arbejdsopgaver, så forskellige dele af kroppen og forskellige muskelgrupper belastes i løbet af dagen. I skal forsøge at undgå at: Vride og bøje ryggen Arbejde med armene langt fra kroppen Arbejde med armene over skulderhøjde. Se også Bar Jord til Bords materiale om ensidigt gentaget arbejde: Se også Arbejdstilsynets materiale om ensidigt belastende og ensidigt gentaget arbejde: at-vejledninger/e/d-3-2-ensidigt-belast-og-ensid-gentaget-arbejde.aspx 30