PROJEKTFORSLAG VEDRØRENDE FJERNVARMEFORSYNING AF KOMMENDE BOLIGMRÅDE I HØJE TAASTRUP BENÆVNT NÆRHEDEN etape

Transkript

1 August 2016 PROJEKTFORSLAG VEDRØRENDE FJERNVARMEFORSYNING AF KOMMENDE BOLIGMRÅDE I HØJE TAASTRUP BENÆVNT NÆRHEDEN etape Høje Taastrup Fjernvarme Damgaard Rådgivende Ingeniører Algade Roskilde post@damgaard-ri.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Baggrund Lovgrundlag for projektforslaget Forhold til anden lovgivning Områdeafgrænsning Arealafståelse og servitut Ansvarlige for projektet Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse af fjernvarmescenariet Anlæggets udstrækning Kapacitet og varmebehov Forsyningssikkerhed Ledningsnet Brugeranlæg Anlægsbeskrivelse af varmepumpescenariet Systembeskrivelse Projektets gennemførelse Tidsplan og udbygningstakt Investeringsomkostninger Anlægsudgifter for fjernvarmescenariet Ledningsnet Brugerinstallationer Anlægsudgifter for varmepumpescenariet Varmepumper Finansiering Finansiering af fjernvarmescenariet Finansiering af varmepumpescenariet Økonomiske vurderinger Samfundsøkonomi og miljøforhold Følsomhedsvurdering af 19

3 7.2 Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Miljøeffekter Konklusion Sagsnr.: Dokument nr. HTF VP PF Version: 1 Udarbejdet af: CKD / JJR Kontrolleret af: Godkendt af: JJR Dato: 8. juli af 19

4 1 Indledning Høje Taastrup Fjernvarme anmoder hermed Høje-Taastrup Kommune om at behandle dette projektforslag for fjernvarmeforsyning af en del af området omfattet af Udviklingsplan for Nærheden P/S, i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 (Projektbekendtgørelsen) om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 2 Formål Projektforslaget er udarbejdet med formål at fjernvarmeforsyne boligområdet ved Nærheden. Følgende områder, jf. Udviklingsplan for Nærheden P/S, er medtaget i nærværende projektforslag: Tabel 1 Områder i Nærheden medtaget i nærværende projektforslag. Område / etape Baggrund Baggrunden for udarbejdelsen af projektforslaget er, at Høje-Taastrup Kommune har bedt Høje Taastrup Fjernvarme om at udarbejde et varmeprojektforslag for det nye boligområde, hvor der bliver opført et større antal nye lavenergibygninger til beboelse og erhverv. Det har ført til, at områdets egnethed for fjernvarme er blevet undersøgt nærmere. Resultatet er, at der med det forventede byggeri er en difference i samfundsøkonomien til fordel for projektscenariet (fjernvarme) på knap 22 mio. kr. i forhold til referencescenariet (varmepumper). 4 af 19

5 Der er en selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmescenariet på godt 15 mio. kroner over den 20-årige beregningsperiode. Da Høje Taastrup Fjernvarme ikke må genere overskud, vil den selskabsøkonomiske gevinst komme forbrugerne til gode. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der er et brugerøkonomisk overskud på kroner om året pr. forbruger ved fjernvarmescenariet i forhold til varmepumpescenariet set over en 20-årig beregningsperiode. Der er såvel samfunds- som selskabs- og brugerøkonomisk fordel ved projektscenariet (fjernvarme). På denne baggrund vurderes det, at der er grundlag for, at området udlægges som et lavtemperaturfjernvarmeområde. Vedtagelse af projektforslaget indebærer således, at området udlægges til lavtemperaturfjernvarme. 2.2 Lovgrundlag for projektforslaget Projektforslaget skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven samt i henhold til bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 (Projektbekendtgørelsen). Med den nye varmeforsyningslov nr af 24. november 2014 har Folketinget understreget vigtigheden af lovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand og inden for disse rammer at forbedre miljøet såvel som at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. 2.3 Forhold til anden lovgivning Kommunen skal ifølge Projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen koordineres med anden relevant lovgivning. I det konkrete projekt vurderes der ikke at være anden lovgivning af væsentlighed for projektforslagets vedtagelse. 2.4 Områdeafgrænsning Området er vist i vedlagte Bilag 1, og de planlagte berørte ejendomme samt de nødvendige fjernvarmeledninger for forsyning af ejendommene er skitseret på bilaget. Fleksible stikledninger til forsyning af hver enkelt bolig er ikke vist på bilaget, men udgifter til anlægning af fleksible stikledninger er dog indregnet i projektforslaget. 2.5 Arealafståelse og servitut Fordelingsledningerne placeres i veje herunder private fællesveje. Det vil ikke være nødvendigt at udarbejde en deklaration på ledningerne. Stikledningerne placeres på privat grund. Der udarbejdes stikplaceringsaftaler i forbindelse med indgåelse af aftale om tilslutning til fjernvarme med den enkelte forbruger. 5 af 19

6 2.6 Ansvarlige for projektet Høje-Taastrup Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for godkendelse af dette projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af området behandlet i nærværende projektforslag. Høje Taastrup Fjernvarme er ansvarlig for udarbejdelse af projektforslaget, der er udarbejdet i samarbejde med følgende virksomheder: Damgaard Rådgivende Ingeniører ApS Algade sal 4000 Roskilde Niras A/S Sortemosevej Allerød 3 Anlægsbeskrivelse 3.1 Anlægsbeskrivelse af fjernvarmescenariet Anlæggets udstrækning Området er vist i vedlagte bilag 1, og de planlagte berørte ejendomme samt de nødvendige fjernvarmeledninger for forsyning af ejendommene er skitseret på bilaget. Den nøjagtige placering af fjernvarmeunits i de enkelte boliger er dog endnu ukendt, og placeringen af ledningerne vil derfor kunne ændre sig. Det antages, at forsyningen kan foretages fra den eksisterende hovedledning lige øst for området. Nedenstående Tabel 2 viser antal tracémeter fordelt på ledningsdimensioner for det udlagte ledningsnet. Fleksible stikledninger, som ikke er vist på Bilag 1, indgår også i de angivne mængder. Tabel 2 Dimension [DN] Nødvendige tracémeter fjernvarmeledning for forsyning af området omfattet af nærværende projektforslag Tracémeter [lbm] Fleksible stik DN DN DN65 99 DN DN af 19

7 I alt Kapacitet og varmebehov Det samlede varmebehov til den ny bebyggelse, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til MWh. Varmebehovet er fastlagt ud fra en antagelse om, at byggeriet vil leve op til kravene for energirammen i et 2020 byggeri. Det samlede energibehov pr. delområde fremgår desuden af vedhæftede Bilag 5. Den maksimale kapacitet, som skal tilgodeses med spidslast, er anslået til 1,15 MW under hensyntagen til opvarmning af brugsvand med gennemstrømningsvekslere samt under hensyntagen til samtidighed. Fjernvarmesystemet har den nødvendige kapacitet til rådighed til forsyning af de nye fjernvarmeforbrugere Forsyningssikkerhed Høje Taastrup Fjernvarme modtager varme fra VEKS, som har installeret stor grund- og reservelast til opretholdelse af forsyningssikkerheden Ledningsnet og kundeanlæg Idet området udlægges til lavtemperaturfjernvarme dimensioneres kundeanlæggene efter følgende temperatursæt: T,frem: 55 C T,retur: 25 C Størstedelen af året vil systemet kører ved disse temperaturer, dog vil fremløbstemperaturen gradvist blive skruet op ved en udetemperatur lavere end 0 C, idet fremløbstemperaturen ved en dimensionerende udetemperatur på -12 C vil være 85 C. Disse temperaturer over året er anvendt i såvel dimensioneringen af ledningsnettet som varmetabsberegningerne. Der anvendes præfabrikerede fjernvarmerør i isoleringsserie Brugeranlæg Der installeres indirekte brugeranlæg, som forudsættes opført som individuelle fjernvarmeunits i hver bygning. Brugsvand opvarmes desuden med gennemstrømningsvekslere af hensyn til at kunne fungere med lavtemperaturfjernvarme. 7 af 19

8 3.2 Anlægsbeskrivelse af varmepumpescenariet Systembeskrivelse Som alternativ til fjernvarmescenariet regnes der i nærværende projektforslag på et scenarie, hvor hver enkelt bygning/bolig forsynes individuelt via en varmepumpe (luft til vand). I tilfælde af individuel forsyning antages der luft-vand varmepumper, som antages at være det mest rentable alternativ til fjernvarme. Ved individuel forsyning med luft-vand varmepumper installeres der samtidigt varmtvandsbeholdere til varmt brugsvand. Den samlede installerede effekt pr. bygning bliver dermed lavere end i fjernvarmescenariet. 4 Projektets gennemførelse 4.1 Tidsplan og udbygningstakt Nybyggeriet antages realiseret i perioden fra primo 2017-ultimo 2019 i henhold til den udbygningstakt der er angivet i Udviklingsplan, Nærheden De enkelte etaper antages således tilsluttet i følgende årstal: Tabel 3 Udbygningstakt Område Realiseret, år I tilfælde af fjernvarme antages det, at ledningsnettet udlægges i forbindelse med områdets byggemodning. Der antages fuld tilslutningsprocent på 100% i områderne. 8 af 19

9 5 Investeringsomkostninger 5.1 Anlægsudgifter for fjernvarmescenariet Ledningsnet Anlægsudgifterne for fjernvarmenettet er baseret på erfaringer med anlægning af fjernvarme i forbindelse med lignende byggemodningsprojekter Københavnsområdet / Nordsjælland jf. Damgaard Rådgivende Ingeniørers erfaringstal fra lignende projekter. I alt er anlægsomkostningerne fastsat til mio. kr. ekskl. moms som angivet i Tabel 3. Hertil skal tillægges 10% til omkostninger til rådgivning, tilsyn og administration. Tabel 4 Anlægsoverslag for fjernvarmenet Dimension Kr/lbm Ledningslængde [lbm] Anlægsudgift [Kr. ekskl. moms] Fleksible stik kr DN kr DN kr DN kr DN kr DN kr DN kr I alt Brugerinstallationer Ved de økonomiske analyser indregnes endvidere omkostningerne for kundernes varmeanlæg. For etablering af en brugerinstallation regnes med priserne angivet i nedenstående Tabel 4. Priserne er angivet ekskl. moms. og er baseret på en enhedspris for levering og installation af en fjernvarmeunit på kr. ekskl. moms. Priser for etablering af større units fremgår nærmere af vedlagte Bilag 3. Brugsvand antages opvarmet med gennemstrømningsveksler, og der skal således ikke installeres varmtvandsbeholder. 9 af 19

10 Tabel 5 Pristabel for samlede totale omkostninger for installation af brugeranlæg for fjernvarme Område Udgifter til brugerinstallationer [kr. ekskl. moms] 5.1 kr A kr B kr kr kr kr kr kr kr A kr B kr kr kr kr kr I alt kr Yderligere detaljer for brugerinstallationerne fremgår desuden af vedlagte Bilag Anlægsudgifter for varmepumpescenariet Varmepumper De totale omkostninger til installation af luft-vand varmepumper udgør kr. ekskl. moms pr. installeret kw for installationer større end 10 kw. For boliger med en samlet installeret effekt på op til 10 kw er prisen kr. ekskl. moms pr. installation. Som tidligere beskrevet, vil den samlede installerede effekt pr. bygning være lavere i varmepumpe-scenariet end i fjernvarmescenariet, da der i varmepumpescenariet installeres varmtvandsbeholdere. Således fremgår den samlede investeringsomkostning af nedenstående Tabel af 19

11 Tabel 6 Samlede investeringsomkostninger for etablering af nødvendige varmepumper i varmepumpescenariet Område Udgifter til brugerinstallationer [kr. ekskl. moms] 5.1 kr A kr B kr kr kr kr kr kr kr A kr B kr kr kr kr kr I alt kr Yderligere detaljer fremgår desuden af vedlagte Bilag 4. 6 Finansiering 6.1 Finansiering af fjernvarmescenariet I fjernvarmescenariet er anlægsinvesteringerne på ledningsnettet finansieret af Høje Taastrup Fjernvarme, dog betaler brugerne en fast afgift for tilslutning til nettet jf. Høje Taastrup Fjernvarmes tarifblad. Finansieringsfordelingen ser ud som følger: Tabel 7 Investeringsomkostning Etablering af ledningsnet inkl. stikledninger Etablering af brugerinstallationer Finansieringsfordeling i fjernvarmescenariet Finansiering, HTF [Kr. ekskl. moms] 100% Finansiering, Brugeren [Kr. ekskl. moms] Fast tilslutningsafgift jf. tarifblad 0% 100% 11 af 19

12 Såfremt den enkelte beboer ikke ønsker at foretage investeringen i en fjernvarmeunit, vil det desuden være muligt at få unit en finansieret gennem Høje Taastrup Fjernvarmes abonnementsordning. Det vil desuden være muligt at få et lån gennem VEKS til montage/opsætning af unit en. Således er den enkelte beboer ikke afhængig af at opnå finansieringsmuligheder gennem bank eller lignende for tilslutning til fjernvarme. 6.2 Finansiering af varmepumpescenariet I varmepumpescenariet finansierer brugeren selv alle anlægsomkostninger til etablering af varmepumpeanlægget. 7 Økonomiske vurderinger 7.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold Til de samfundsøkonomiske beregninger er der anvendt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen april 2016, hvorfra der bl.a. indgår forudsætninger om: - Inflationsantagelser - Brændselspriser - Elpriser - Emissionskoefficienter - Prissætning af emissioner Det er antaget at varmeforsyningen i projektet følger den produktionsfordeling som er beskrevet i rapporten Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet, , og de samfundsøkonomiske priser beregnet i rapporten er brugt til at beregne projektets samfundsøkonomiske omkostninger. Det antages, at projektet tilsluttes varme løbende fra jf. takten angivet i ovenstående Tabel 3. Forskelle i forventede tekniske levetider er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år Der antages flg. teknisk levetid: - Nye fjernvarmeledninger: 40 år - Fjernvarmebrugeranlæg: 20 år - Varmepumpe-anlæg: 20 år Projektets nutidsværdi beregnes for en 20-årig periode baseret på en diskonteringsrate på 4% og der regnes i faste 2016-priser. 12 af 19

13 De samfundsøkonomiske resultater for henholdsvis projektet og referencen er sammenstillet i følgende tabel: Tabel 8 Samfundsøkonomiske omkostninger opgjort i 1000 kr. Projekt Reference Sammenligning (fjernvarme) (varmepumper) Forskel Kapitalomkostninger Elsalg Brændselsomkostninger Miljøomkostninger CO2-omkostninger D&V Afgiftsforvridningseffekt I alt Det ses af ovenstående tabel, at projektscenariet er det mest rentable scenarie med en samfundsøkonomisk fordel på næsten 22 mio. kroner svarende til en fordel på 52 % i forhold til referencescenariet. Detaljerede beregninger kan desuden ses i Bilag 6A Følsomhedsvurdering Der er gennemført følsomhedsberegninger for: - Ændret kalkulationsrente +/-1% - Investeringsomkostning på +/- 20% - Brændselspriser +/- 20% 13 af 19

14 kr. Følsomheder Projekt Reference 0 Figur 1 Følsomhedsberegning af samfundsøkonomien ved ændring af diverse parametre Det ses, at resultatet ikke er specielt følsomt over for ændringer i parametre. Ingen af følsomhedsanalyserne ændrer på at projektet er mere rentabelt end referencescenariet. 7.2 Selskabsøkonomi Høje Taastrup Fjernvarme er en del af VEKS systemet, og aftager derfor varme til en pris som aftales årligt. Den andel af faste afgifter som Høje Taastrup Fjernvarme betaler til VEKS årligt, er inkluderet i beregningerne. Afgifter og køb af kvoter en del af den pris som HTF betaler til VEKS, og kan ikke ses marginalt for det specifikke projekt. Nedenstående tabel viser de selskabsøkonomiske omkostninger og indtægter summeret op over en 20-årig periode. 14 af 19

15 Tabel 9 Selskabsøkonomiske omkostninger opgjort i 1000 kr., nutidsværdi over periode på 20 år Projektscenariet - fjernvarme Omkostninger Betaling til VEKS [125,06 kr./gj] Investeringer ledningsnet Scrapværdi Indtægter Fjernvarmesalg Abonnement Effektafgift Stikledningsbidrag Investeringsbidrag I alt Brugerøkonomi Brugerøkonomien er beregnet for det samlede projekt som en årlig omkostning. Alle investeringer i brugerinstallationer er medregnet, ligesom investeringer til tilslutningsafgift og investeringsbidrag indgår i fjernvarmescenariet, da dette skal afholdes af brugerne. Driftsomkostninger er inkluderet i fjernvarmeabonnementet. Endelig er effektbidraget inkluderet i beregningerne. Der er indregnet 50% rabat på såvel tilslutningsafgift som effektafgift jf. Høje Taastrup Fjernvarmes tarif-struktur for lavenergibyggeri. Priser er opgjort inkl. moms. Investeringerne er omregnet til årlige omkostninger med en real kalkulationsrente på 1,5%. Dette svarer til ca. 3 % i markedsrente, som svarer til niveauet for et fastforrentet lån. Nedenstående tabel viser brugerøkonomien i år 2020, hvor alle husstande forventes at være tilknyttet fjernvarmenettet. Brugerøkonomien er da til fordel for projektet med en difference på kr. årligt, svarende til kr. pr. bolig. 15 af 19

16 Tabel 10 Brugerøkonomiske omkostninger i henholdsvis projekt- og referencescenariet Årlige brugerøkonomiske omkostninger, inkl. moms Forbrug, fjernvarme Projekt Reference Forbrug, fjernvarme [MWh] Fjernvarmekøb i alt [kr.] Fjernvarmeabonnement [kr.] Effektafgift [kr.] Forbrug, varmepumper Forbrug, el til varmepumper [MWh] 433 Elkøb [kr.] Investeringer Investering i brugerinstallationer [kr.] Årlig ydelse (20 år af NPV) [kr.] Investering i ledningsnet [kr.] Årlig ydelse (40 år) [kr.] Investering i nettilslutning [kr.] Årlig ydelse (20 år) [kr.] Driftsomkostninger, brugerinstallationer [kr.] I alt, årlig omkostning [kr.] Detaljerede beregninger kan ses af bilag Miljøeffekter I nedenstående tabel er miljøemissioner for projektscenariet (fjernvarme) og referencescenariet (varmepumper) opgjort som en sum for den anskuede 20-årige periode. I projektscenariet 16 af 19

17 indgår miljøemissioner forbundet med brændsler fratrukket miljøemissionerne til den substituerede elproduktion. 1 Miljøemissionerne for fjernvarmescenariet er beregnet på baggrund af VEKS milljøkortlægning. I referencescenariet indgår miljøemissionerne forbundet med den forbrugte el. Tabel 11 Miljøeffekter Projekt Reference Miljøemissioner, tons (fjernvarme) (varmepumper) CO 2-emissioner SO 2-emission 0 1 NO X-emission 3 2 PM2,5-emission 0 0 CO 2-ækvivalente emissioner (CH 4 og N 2o) Konklusion På baggrund af de i nærværende projektforslag udførte beregninger kan det konkluderes, at der over en 20 års periode er en samfundsøkonomisk fordel ved projektscenariet på 22,0 mio. kroner (fjernvarme) svarende til ca. 52 % i forhold til referencescenariet. Følsomhedsanalyser på eksempelvis kalkulationsrente (1%), investeringsomkostninger (20%) og brændselsomkostninger (20%) ændrer ikke på dette billede. Der er en selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmescenariet på godt 15 mio. kroner over den 20-årige beregningsperiode. Da Høje Taastrup Fjernvarme ikke må genere overskud, vil den selskabsøkonomiske gevinst komme forbrugerne til gode. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der er et brugerøkonomisk overskud på kroner om året pr. forbruger ved fjernvarmescenariet i forhold til varmepumpescenariet. Vedtagelse af projektforslaget vil således være i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Begrundet i dette, anbefales Høje-Taastrup 1 Ved prissætningen af miljøeffekter i den samfundsøkonomiske beregning indgår CO2-andelen i elproduktion ikke, da el er kvoteomfattet og CO2 (kvoteprisen) dermed allerede indregnet i elprisen. I ovenstående tabel er alle emissioner medtaget. 17 af 19

18 Kommune således at vedtage dette projektforslag, der indebærer, at området Nærheden etape , udlægges til forsyning med lavtemperaturfjernvarme. 18 af 19

19 9 Bilagsoversigt Bilag 1 Kort med ledningsnet og områdeafgrænsning Bilag 2 Omkostninger, ledningsnet Bilag 3 Omkostninger, brugerinstallationer Bilag 4 Omkostninger, varmepumper Bilag 5 Varmebehov og udbygningstakt Bilag 6a og 6b Samfundsøkonomiske beregninger og forudsætninger Bilag 7 Selskabsøkonomiske beregninger og forudsætninger Bilag 8 Brugerøkonomiske beregninger og forudsætninger Bilag 9 Arealoversigt etagearealer pr. område 19 af 19