MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016"

Transkript

1 MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

2 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN

3 FORORD Meritgivende kombinationsforløb (MKF) er obligatorisk for alle produktionsskoledeltagere, der er på produktionsskolen i mere end tre måneder. Men opgørelser viser, at kun en mindre gruppe af produktionsskoledeltagerne kommer afsted. Det er ærgerligt, fordi MKF faktisk har en positiv sammenhæng med overgang til en erhvervsuddannelse. Mange skoler har oplevet, at det er svært at få MKF til at fungere, og det er årsagen til, at så få deltagere har været i MKF. Dette inspirationskatalog indeholder erfaringer og ideer fra de skoler, som rent faktisk har fået MKF til at fungere. I kataloget er der helt sikkert også erfaringer og ideer, som du kan blive inspireret af til arbejdet med MKF dér, hvor du arbejder. MKF kan kun fungere, hvis der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Derfor er kataloget henvendt til medarbejdere og ledere på begge skoler. Rigtig god læselyst!

4 MKF VIRKER Evalueringen af meritgivende kombinationsforløb viser, at MKF virker, men også at det især er de mest motiverede deltagere som komme i MKF. Flere produktionsskoledeltagere påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis de har været på MKF. Evalueringen finder, at alle deltagere kan få udbytte af MKF og ikke kun de stærkeste. Der er et stort potentiale for øget effekt, hvis antallet af deltagere på MKF øges. Produktionsskoleelever, der har deltaget i MKF, har større sandsynlighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse sammenlignet med deltagere, der ikke har været på MKF. Desuden har MKF effekt på elevernes gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Der er ingen forskel i køn, alder, herkomst, FSA karakterer og social baggrund mellem MKF deltagere og dem, der ikke deltog, men produktionsskolernes praksis for hvem, der tilbydes MKF betyder, at der er motivationsforskelle. Mange erhvervsskoler og produktionsskoler har indgået fælles samarbejdsaftaler om gennemførelse af MKF, men størsteparten har mest karakter af hensigtserklæringer. Der, hvor der er truffet konkrete aftaler om f.eks. start, antal hold, antal elever samt indhold, øges antal gennemførte MKF forløb. MKF ØGER PÅBEGYNDELSE OG GENNEMFØRELSE AF ERHVERVS- UDDANNELSE KONKRETE SAMARBEJDS- AFTALER ØGER ANTAL ALLE ELEVTYPER KAN FÅ UDBYTTE AF MKF ELEVER I MKF BLIVER AFKLAREDE OG TRYGGE Alle elevtyper kan få udbytte af MKF. Udbyttet afhænger af det formål, der anlægges, forberedelsen af eleven, indholdet i undervisningen samt organisering og pædagogisk tilrettelæggelse. Deltagerudbyttet forstærkes, når forløbene organiseres og tilpasses de forskellige elevtypers karakteristika, forudsætninger og udfordringer. Deltagerne bliver afklarede på hvert deres niveau. De i forvejen afklarede bliver bekræftet og får en sikrere overgang, de mindre afklarede bliver afklarede. Andre erhverver en række sociale kompetencer, selverkendelse, samt øget tryghed i forbindelse med uddannelsesmiljøer. MKF er medvirkende til at aflive forestillinger og myter om uddannelsesretninger. Det medfører mere sikre uddannelsesvalg og retninger, også selvom det ikke sker umiddelbart efter MKF. 4

5 DET GODE FORLØB STYRK FREMMØDE OG FASTHOLDELSE INDIVIDUEL EVALUERING TILPAS INDHOLD TIL DELTAGERNE DET GODE FORLØB LAV KONKRETE SAMARBEJDSAFTALER GRUNDIG FORBEREDELSE TILPAS FORMÅL, MÅLGRUPPE OG INDHOLD

6 KONKRET SAMARBEJDSAFTALE Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har flertallet af produktionsskoler (95 %) og mange erhvervsskoler (71 %) i dag har en formel samarbejdsaftale, hvori MKF også figurerer. Men mange af samarbejdsaftalerne er nærmere hensigtserklæringer frem for konkrete aftaler om rammerne for MKF. Evalueringen finder en tydelig sammenhæng mellem konkretiseringsgrad af samarbejdsaftalen og afholdelse af MKF. GOD PRAKSIS Den gode samarbejdsaftale indeholder: Faste aftaler om holdstruktur, antal deltagere per hold og antal hold i løbet at et år. Faste aftaler om starttidspunkter, længde af forløb og gennemførelsesplan (antal dage fordelt over uger osv.) Klare aftaler om proces for individuelle forløb Beskrivelse af involverede fagområder Faste aftaler om økonomi og konsekvenser ved aflysning/udeblivelser. Aftaler om samarbejdsstruktur og form i forbindelse med tilrettelæggelse af indhold og gennemførelse. Herunder aftaler om vejledningsindsatsen, og hvordan lærersamarbejdet skal fungere.

7 TILPAS FORMÅL, MÅLGRUPPE OG INDHOLD Interview med ledere og lærere fra produktionsskoler og erhvervsskoler viser, at mange kun finder MKF relevant for en mindre målgruppe af produktionsskoledeltagere, hvor særligt de meget uafklarede eller ressourcesvage deltagere undtages. Formålet og undervisningen tilpasses derfor primært de mere stærke deltagere. Men MKF skal ifølge lovgivningen tilbydes alle deltagere, der er på produktionsskolen mere end tre måneder. Der bør derfor anlægges en bred fortolkning af formålet om overgang til erhvervsuddannelse, og undervisningen skal tilpasses til deltagerenes niveau og faglige forudsætninger. Der er med andre ord en sammenhæng mellem hvordan formålet med MKF anskues, tilrettelæggelsen af indholdet, og forståelsen af målgruppen. Ved at gøre formålet mere bredt, kan målgruppen for MKF ligeledes blive bredere, såfremt indholdet i undervisningen tilpasses målgruppen. Formål Indhold Målgruppe GOD PRAKSIS Formålet med MKF: Case studierne viser, at nogle skoler med fordel har en bred forståelse af formålet med MKF. Det kan være bekræftelse af deltagernes uddannelsesvalg, afklaring af valg men også øget kendskab til uddannelsesmiljø, refleksion over uddannelsesvalg, aflivning af myter etc. Målgruppe: På de skoler, hvor formålet med MKF anskues mere bredt, kommer størstedelen af deltagere på MKF. MKF tilbydes både de elever, der er helt afklarede og parate, men også elever med udfordringer som betyder, at de ikke står umiddelbart foran en påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Flere erhvervsskoler ser og oplever MKF som en (langsigtet) rekrutteringsstrategi. Selv deltagere, som vurderes at have lange udsigter til påbegyndelse af erhvervsuddannelse, betragtes som værende potentielle fremtidige elever. Indhold: Evalueringens case studier viser, at der, hvor MKF fungerer, tilrettelægges MKF-undervisningen efter produktionsskoledeltagernes faglige og sociale forudsætninger. Der er fx gode erfaringer med at lade brobygningslærere stå for undervisningen, da de er vant til pædagogisk at arbejde med en bredere elevmålgruppe.

8 GRUNDIG FORBEREDELSE Evalueringen viser, at produktionsskolerne og erhvervsskolernes kendskab til hinanden godt kan være bedre, særligt på lærerniveau. Flere erhvervsskolelærere har eksempelvis aldrig været på en produktionsskole. Der er behov for, at flere erhvervsskolelærere tilegner sig mere baggrundsviden og kendskab til målgruppen for kombinationsforløbene, så de kan tilrettelægge forløb, der imødekommer produktionsskoledeltagernes behov og interesser. Erfaringerne fra case studierne viser, at øget kommunikation og kontakt mellem skolerne forud for MKF kan have stor betydning for forløbenes succes. Deltagerne oplever forløbene som mere sammenhængende med produktionsskoleundervisningen, når lærere fra begge skoler er involveret. På de erhvervsskoler, hvor man prioriterer og har sat ressourcer af til sådanne besøg, ses det som en investering og en mulig rekruttering. Jo flere produktionsskoledeltagere, der kommer på kombinationsforløb, desto flere potentielle fremtidige elever er der. GOD PRAKSIS Forslag til deltagerforberedende aktiviteter: Program udsendes til deltagerne med ansigt på de lærere, som deltagerne skal have Besøg af erhvervsskolelærerne på produktionsskolen. Fortæller deltagerne om forløbet For-besøg på erhvervsskolen inden forløbet, hvor deltagerne ser skolen og møder læreren Forslag til deltagerforberedende aktiviteter: Besøg af erhvervsskolelærerne på produktionsskolen. Fortæller lærerne om forløbet Fælles udarbejdelse af manual til de enkelte forløb til de undervisende erhvervsskolelærere

9 TILPAS INDHOLD TIL DELTAGERNE Evalueringen viser, at det faglige indhold på kombinationsforløbene oftest planlægges af erhvervsskolerne. De steder, hvor samarbejdet mellem skolerne er godt, involveres produktionsskolen også i planlægningen, men ofte er produktionsskolerne kun begrænset involveret i planlægningen af indholdet af forløbene. Ifølge lovgivningen skal indholdet i MKF-undervisningen tilsvare den undervisning, som erhvervsskoleelever modtager i ordinære forløb. Der er dog gode erfaringer med at tilpasse den pædagogiske tilgang, hastighed og pædagogik til produktionsskoledeltagernes forudsætninger og parathed. Case studierne finder således tydelige indikationer på, at forløb, hvor undervisningen er pædagogisk målrettet produktionsskoledeltagerne, fungerer bedre end meget fagfaglige forløb, hvor der ikke bliver taget særlige pædagogiske eller didaktiske hensyn til målgruppen. Dette er også med til at fastholde deltagerne i forløbene. GOD PRAKSIS Projektbaseret undervisning, hvor deltagerne inden forløbets start bliver stillet en opgave, som de skal indsamle faglige input til at løse under kombinationsforløbet. Herved skabes sammenhæng mellem undervisningen på de to skoler, og de faglige input fra erhvervsskolen får et meget konkret og anvendelsesorienteret sigte for deltagerne. Accept af at mange produktionsskoledeltagere stadig er i en læreproces, hvor de er ved at lære at lære. Undervisningen skal pædagogisk tage højde for dette: Mere grundig introduktion end normalt og et tilpasset tempo og valg af pensum Mere anskueliggørende og praktisk undervisning Fokus på individuelle målsætninger og succesoplevelser. Mange af deltagerne har faglige nederlag bag sig, og flere har mistet troen på, at de kan klare en erhvervsuddannelse. Uden at fremme falske håb kan undervisningen med fordel tilrettelægges og differentieres i forhold til deltagernes forskellige faglige forudsætninger, så alle får en positiv oplevelse.

10 FREMMØDE OG FASTHOLDELSE Evalueringen viser, at der på mange forløb er store problemer med frafald undervejs. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at deltagernes gennemførelse af MKF varierer meget fra skole til skole. Godt halvdelen af produktionsskolerne svarer, at 75 % eller flere gennemfører forløbet, når det først er startet. Den anden halvdel af produktionsskolerne svarer, at færre end 75 % gennemfører forløbet. Det manglende fremmøde skaber selvsagt stor frustration på erhvervsskolerne, hvor der er afsat tid og ressourcer af til at undervise deltagerne. Herudover har det også økonomiske konsekvenser, da de tomme pladser stadig koster penge. Det har været et diskussionsemne mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne, hvem der skal hæfte for de tomme pladser, når deltagerne ikke dukker op. Praksis er efterhånden mange steder blevet, at det er produktionsskolerne, som hæfter. GOD PRAKSIS Hvis der er længere afstande, sørger produktionsskolen for fælles transport for alle deltagere En lærer fra produktionsskolen deltager i forløbene og hjælper med at fastholde de svagere deltagere, som har brug for ekstra opmærksomhed Tilpasset undervisning forestået af erhvervsskolelærere, der har de pædagogiske kompetencer til at undervise en bredere målgruppe Projekt- og praksisorienteret undervisning med fokus på anvendt læring i værkstedet frem for teori Fælles afslutning, hvor de udarbejdede projekter vises frem Diplom for deltagelse øger motivationen for deltagelse markant

11 INDIVIDUEL EVALUERING Tanken med kombinationsforløb er, at deltagerne gennem et forløb bliver afklaret omkring egne evner og deres muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse. Dog viser evalueringen, at en individuel evaluering af deltagerens kompetencer efter gennemførelsen af forløbet halter på mange skoler dette gælder både produktionsskoler, men i særdeleshed også erhvervsskolerne. Blot 41 % af produktionsskolerne og 21 % af erhvervsskolerne evaluerer forløbene efter en fast model. For 59 % af produktionsskolerne og 79 % af erhvervsskolerne gælder, at deres opfølgning er ad hoc præget og afhænger af den enkelte lærer og det tilrettelagte forløb. På mange af produktionsskolerne indgår opfølgningen af MKF som en naturlig del af lærerens kontakt med deltageren og de obligatoriske samtaler hver tredje måned. Evalueringen viser, at det er i høj grad de erhvervsskoler, som har taget MKF aktivt til sig, som også tilbyder deltagerne en mere systematisk evaluering. Deltagerne modtager her feedback på deres indsats under forløbet og får også sparring på fra erhvervsskolen, om hvad de fremadrettet skal arbejde med, hvis de ønsker at starte på en erhvervsuddannelse. GOD PRAKSIS Individuel evaluering efter MKF foretages med deltagelse af både produktionsskolelærer og erhvervsskolelærer med fokus på deltagerens faglige og personlige forudsætninger for at starte på en erhvervsuddannelse Synliggørelse af evalueringens indhold inden forløbet, så både deltagerne og lærerne på produktionsskolen ved hvilke parametre, deltageren vil blive evaluereret ud fra, inden forløbet starter. På baggrund af evalueringen iværksættes en målrettet indsats, der skal deltageren med at blive faglig og personlig kompetent til at starte på en erhvervsuddannelse. Det kan være: Undervisning i dansk og matematik, hvis deltagerne ikke opfylder adgangskravene om et 2-tal. Træning af adgangsprøver med de deltagere, som ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, men som skal aflægge optagelsesprøve.

12 FAQ OM MKF 12

13 HVEM ER MÅLGRUPPEN FOR MKF? Deltagere, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, skal på et meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre helt særlige forhold taler imod. I lovens forarbejder er nævnt to eksempler på undtagelsessituationer, dels den situation, hvor deltageren efter tre måneder umiddelbart kan udsluses til en kompetencegivende uddannelse, dels den situation, hvor deltagerens perspektiv er fleksjob eller lignende. Det vil sige, at næsten alle produktionsskoledeltagere skal på meritgivende kombinationsforløb, hvis de er på produktionsskolen i mere end tre måneder. Undtagelsen omfatter kun deltagere, der allerede er klar til udslusning, eller deltagere der ikke har et uddannelsesmål. Undtagelsen relaterer sig således ikke til om deltageren er afklaret eller uafklaret om sit uddannelsesvalg.

14 HVAD ER FORMÅLET MED MKF? Formålet med MKF er introduktion til ungdomsuddannelse i bred forstand. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Forløbet skal tilsigte, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Den konkrete planlægning skal alene forfølge uddannelsesfaglige hensyn, herunder særligt, at deltagerne i videst mulig omfang udsluses til kompetencegivende uddannelse med merit for det gennemførte kombinationsforløb. Det videst mulige omfang kan godt indebære et langt sigt med hensyn til udslusning eller overgang.

15 HVORNÅR I SKOLEÅRET SKAL MKF LIGGE? Når det forventes, at et produktionsskoleforløb vil have en varighed ud over tre måneder, skal skolen planlægge et relevant kombinationsforløb til afvikling på et tidspunkt, som samlet set er passende. Kombinationsforløbet kan således afvikles for deltagere, når de har været både mere eller mindre end tre måneder på produktionsskolen. Kombinationsforløbet kan ligge på alle tidspunkter af året. Kombinationsforløbene kan påbegyndes løbende efter behov eller på faste tidspunkter efter aftaler mellem parterne.

16 HVAD ER ET MKF FORLØB? MKF afholdes på kompetencegivende uddannelser, det vil sige til studiekompetencegivende uddannelser (gymnasiale uddannelse) eller erhvervskompetencegivende uddannelser (erhvervsuddannelse). Der ydes dog kun kombinationsforløbstaxameter til MKF på erhvervsuddannelser. MKF har en samlet varighed på 2-5 uger. Kombinationsforløbet behøver ikke at være tilrettelagt som hele uger på den enkelte uddannelsesinstitution, men kan være undervisningsforløb, hvor deltageren f.eks. i et antal uger veksler mellem at være tre dage på en erhvervsskole og to dage på en produktionsskole. Forløbet kan også tilrettelægges mere fleksibelt. Udgangspunktet er, at MKF skal være et sammenhængende forløb på én uddannelsesskole, men det er også i overensstemmelse med loven at dele MKF op og/eller have forløb på flere uddannelsessteder/uddannelser.

17 HVORDAN ORGANISERES ET MKF FORLØB? MKF kan organiseres som individuelle forløb, hvor deltageren følger den ordinære undervisning på erhvervsskolen, eller som hold forløb, hvor flere deltagere tager afsted sammen. Det kan også organiseres som kombination af holdforløb og individuelt forløb. Erhvervsskolerne kan undervise MKF-holdene selvstændigt eller integreret med den almindelige undervisning på skolen. Undervisningsministeriet har udsendt en skrivelse vedrørende MKF, hvor det anbefales, at MKF indeholder grundfag fra 1. del af grundforløbet, hvis deltagerne ikke kan optages på grundforløbets 1. del. Det kan potentielt styrke deres mulighed for en succesfuld overgang til og fuldførelse af en erhvervsuddannelse. Dette er dog blot en anbefaling, MKF forløbet kan således arrangeres sådan, som det passer den enkelte deltager bedst. Det væsentlige er i den sammenhæng, at undervisningen i videst mulig omfang skal indeholde meritgivende elementer (dvs. indholdsmæssigt svare til et ordinært forløb).

18 HVILKEN MERIT FÅR MAN FRA ET MKF FORLØB? Meritgivende elementer er i udgangspunktet undervisning på ordinært niveau. Det vil sige, at deltagere i MKF skal modtage den samme type undervisning (eller en undervisning med tilsvarende indhold), som elever på erhvervsskolen. MKF skal ikke give deltageren merit i den forstand, at deltagere kan forkorte et efterfølgende uddannelsesforløb på en erhvervsskole. Merit betyder dokumentation for kvalifikationer, især i forbindelse med overførsel af kompetence fra en uddannelse til en anden. Denne forståelse af merit gælder også for MKF. MKF skal således dokumenteres i deltagernes kompetencebevis, som udstedes i henhold til 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler.

19 OM EVALUERINGEN Epinion har i efteråret 2016 gennemført en evaluering af meritgivende kombinationsforløb (MKF) for Undervisningsministeriet. MKF blev i 2007 gjort obligatoriske for alle produktionsskoledeltagere, der er på produktionsskolen i mere end tre måneder. Men opgørelser viser, at kun ca. 15 % af deltagere kommer afsted. Formålet med evalueringen har derfor været at undersøge om MKF virker, men også at afdække best practice. Hvad gør man de steder, hvor deltagerne kommer på MKF hvad virker godt og hvad kan andre lade sig inspirere af? Derudover har evalueringen afdækket barrierer for implementering. Evalueringen bygger på et omfattende datamateriale: Registerdata bestående af produktionsskoledeltagere, spørgeskemaundersøgelser med produktionsskoler og erhvervsskoler samt ni case studier af MKF på ni udvalgte produktionsskoler og deres samarbejdende erhvervsskoler, herunder interviews med 51 ledere, lærere og elever.

20 EPINION OSLO Biskop Gunnerus Gate Oslo, Norway T: E: EPINION STAVANGER Klubbgaten Stavanger, Norway T: E: 20

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov.

SAMARBEJDSAFTALE. Til organisering af samarbejdet nedsættes en styregruppe og lokale arbejdsgrupper efter behov. SAMARBEJDSAFTALE Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Københavns Tekniske Skole, TEC, SOSU- København, Hotel- og Restaurantskolen, Niels Brock, CPH West og SOSU C og produktionsskolerne i Forstanderkredsens

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

FoU Projekt Projektnummer: Vejle Meritgivende kombinationsforløb

FoU Projekt Projektnummer: Vejle Meritgivende kombinationsforløb FoU Projekt Projektnummer: 122219 Vejle 2009 Meritgivende kombinationsforløb Indhold Forord...3 Indledning...4 Resumé...6 Meritgivende kombinationsforløb aktuel status...9 Implementering af lovgivningen...11

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:... Ved skoleårets planlægning Før studiestart Under studiet Efter Dialog med lærere om: Kompetenceudvikling hvem og hvorfor? KOPRA hvad er det Kompetenceafklaring Dialog med lærerne Dialog med lærerne Dialog

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Bestyrelsens strategiske ønske om at få 10. klasse placeret fysisk på erhvervsskolen hvorfor? Et flerårigt

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem

EUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem EUD-LINJEN - TEKNIK OG INNOVATION et samarbejde mellem Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills EUD-LINJE - HVORFOR NU DET? 2011: 19 % regionens 18-22-årige er uden igangværende eller

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Dagens tema i reformen

Dagens tema i reformen Dagens tema i reformen v. Rasmus Schou Christensen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø Ungdomsuddannelsesmiljø og læringsmiljø for

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

Udvalget tiltrådte samtidig på mødet principper for fysisk placering af 10. klasser, der bygger på følgende uddrag fra indstillingen:

Udvalget tiltrådte samtidig på mødet principper for fysisk placering af 10. klasser, der bygger på følgende uddrag fra indstillingen: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Dimensionering af 10. klasse i skoleåret 2015-2016 D. 11. juni 2014 blev udvalget præsenteret for indstilling

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Danske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark

Danske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 307 Offentligt Danske Landbrugsskolers udspil til en reform af erhvervsuddannelserne i Danmark 12. september 2013 Baggrund Under iagttagelse af

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere