Evaluering af mønsterbryderindsatsen 2015 på dagtilbudsområdet med status for indsatsen i 2016

Transkript

1 Notat 23. august 2016 J.nr.: P Dagtilbudsafdelingen Evaluering af mønsterbryderindsatsen 2015 på dagtilbudsområdet med status for indsatsen i 2016 Dette notat indeholder en evaluering og undersøgelse af implementeringen af mønsterbryderindsatsen i 2015 på dagtilbudsområdet samt en status på indsatsen i Nedenfor følger først en kort beskrivelse af indsatsen i Herefter følger en beskrivelse af, hvad evalueringen skal svare på og hvilke redskaber, der benyttes til at undersøge og evaluere indsatsen. De efterfølgende afsnit beskriver graden af implementering, en kort beskrivelse af børnenes udbytte og et fokus på gevinster og udfordringer i arbejdet med mønsterbryderindsatsen. Endeligt indeholder evalueringen et afsnit om den fremadrettede understøttelse af indsatsen samt en status for initiativer og aktiviteter i 2016, der er relateret til mønsterbryderindsatsen. Kort beskrivelse af indsatsen i 2015 Med opstart i september 2015 har alle kommunale og selvejende dagtilbud i Frederiksberg Kommune fået tilført økonomiske ressourcer til at implementere dialogisk læsning i vuggestuerne/dagplejen og små læringsgrupper i børnehaverne. Alle børn deltager i en lille børnegruppe bestående af 3-4 børn i vuggestuer og dagpleje og 6-8 børn i børnehaver. Det er den samme pædagog, der forbereder og gennemfører pædagogiske aktiviteter med den samme børnegruppe minimum én gang ugentligt. Som optakt til implementering er der afholdt fem kursusdage om dialogisk læsning for pædagoger i vuggestuerne/dagplejen og to kursusdage for pædagoger fra alle børnehaver 1. Kompetenceudviklingen har været tilrettelagt som train-the-trainer For deltagerne var der derfor efterfølgende en formidlings- og oversættelsesopgave i forhold til kolleger. Der blev afholdt et opstartsmøde for ledere og pædagoger i børnehaverne. Efterfølgende er der afholdt to videndelingsmøder for pædagoger på tværs af vuggestuer, dagpleje og børnehaver. Der er udviklet redskaber til at understøtte arbejdet med indsatserne; et udviklingshjul og værktøjer til at understøtte den pædagogiske refleksion. Inden indsatsen blev påbegyndt reflekterede pædagogerne over hver børnegruppes kompetencer og udfyldte udviklingshjulet for børnegruppen. Udviklingshjulet skal sikre, at de pædagogiske aktiviteter dels tager udgangspunkt i børnenes kompetencer, behov og interesser, og dels at pædagogen kan følge børnegruppens udvikling over tid. Pædagogerne har derfor gentaget brugen af udviklingshjulet i januar Refleksionsredskaberne, der omhandler børnenes udbytte og egen pædagogisk praksis, udfylder pædagogerne efter hver afholdt aktivitet med børnegruppen. Dette for at implementere en systematisk refleksion omkring en række fokuspunkter. Refleksionerne giver det pædagogiske personale mulighed for at justere praksis løbende. 1 Det er op til pædagogerne i børnehaverne at vælge indholdet i de små læringsgrupper, men kurserne i dialogisk læsning blev afholdt som inspiration.

2 Evaluerings- og undersøgelsesdesign Evaluering af implementeringen af indsatsen, betydningen for børnenes udvikling og udviklingen af den pædagogiske praksis gennemføres for at identificere udviklingspotentialer og fokusområder og for fortsat at kunne udvikle praksis. Som ovenfor beskrevet blev mønsterbryderindsatsen igangsat i september Andet halvår af 2015 var derfor en vigtig implementeringsfase, hvor indsatserne skulle have liv og tilpasses organisationen i de enkelte dagtilbud. Allerede med implementeringen i andet halvår 2015 har det være muligt at indhente dokumentation for indsatsernes igangsættelse og de første erfaringer fra ledere, pædagoger og børn. I løbet af et halvt år er det ikke muligt at vurdere effekterne for børnene og den pædagogiske praksis. Indsatser af denne størrelse og med den kompleksitet, som implementeres med mønsterbryderindsatsen, skal være i gang i længere tid, før det er muligt at pege på, hvordan indsatserne har betydning for børnene og for den pædagogiske praksis. Evalueringen, som gives nedenfor, vil derfor have fokus på at besvare følgende spørgsmål, hvor nogle er af evaluerende karakter og andre af mere undersøgende karakter. Dette for at skabe et godt grundlag for senere at kunne vurdere effekten. Spørgsmålene, vi evaluerer, er: I hvilken grad er dialogisk læsning implementeret i vuggestuer og i dagplejen? I hvilken grad er små læringsgrupper implementeret i børnehaver? Hvilke gevinster ser ledere og pædagoger i indsatserne? Hvilke udfordringer ser ledere og pædagoger i indsatserne? Hvad kan Dagtilbudsafdelingen have fokus på for at understøtte det videre arbejde med mønsterbryderindsatsen? Følgende redskaber er inddraget som dokumentationsmateriale: Spørgeskema til alle ledere vedrørende implementeringsgraden, gevinster og udfordringer. Børnegruppens udviklingshjul udfyldt ved opstart af indsatsen og igen i december 2015/januar Refleksionsredskab vedrørende børnenes udbytte og egen pædagogisk praksis udfyldt efter hver ugentlig aktivitet med børnegruppen. Cases fra enkelte dagtilbud. Alle dagtilbud, undtaget deltagende dagtilbud i Fremtidens Dagtilbud (jf. nedenfor), har indleveret de udfyldte udviklingshjul og refleksionsredskaber, som de har benyttet i efteråret Spørgeskemaet til lederne er fremsendt til i alt 37 dagtilbud, hvoraf 33 dagtilbud har besvaret skemaet. Deltagere i Fremtidens Dagtilbud 12 dagtilbud og den kommunale dagpleje deltager i udviklings- og forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud. I dette projekt benytter de deltagende dagtilbud en række redskaber, der dækker de samme overvejelser og refleksioner som de redskaber, der er en del af mønsterbryderindsatsen. På den baggrund har dagtilbuddene i Fremtidens Dagtilbud ikke benyttet redskaberne i mønsterbryderindsatsen. I Fremtidens Dagtilbud arbejder pædagoger og dagplejere også med børnene i små børnegrupper med 3-4 børn i grupperne i vuggestue og dagpleje og 6-8 børn i børnehavegrupperne. For at følge intentionerne i mønsterbryderindsatsen har vuggestuer og dagpleje integreret dialogisk læsning fra mønsterbryderindsatsen i deres pædagogiske arbejde. 2

3 Da Fremtidens Dagtilbud er et forskningsprojekt, har forvaltningen dog ikke mulighed for at udtrække data fra redskaberne. Men via refleksionsøvelser på kurser for pædagoger i Fremtidens Dagtilbud og via videndelingsmøder for lederne, har forvaltningen klare pejlinger af styrker og udfordringer i arbejdet med dialogisk læsning og små læringsgrupper for dagtilbud, der deltager i Fremtidens Dagtilbud. Det er forvaltningens vurdering, at styrker og udfordringer i Fremtidens Dagtilbud i høj grad ligner styrker og udfordringer i mønsterbryderindsatsen. De institutioner, der deltager i Fremtidens Dagtilbud har derfor i hele perioden arbejdet i overensstemmelse med forskningsprojektet. Implementering af indsatserne Mønsterbryderindsatsen blev kort præsenteret for dagtilbudslederne før sommerferien 2015 og mere uddybende i august 2015 på et ledermøde. Indsatserne med dialogisk læsning og små læringsgrupper blev igangsat med opstart fra september Forvaltningen har løbende fulgt processen med implementering - blandt andet via videndelingsmøder for ledere og pædagoger. Refleksionsredskaberne vedrørende børnenes udbytte og egen pædagogisk praksis benyttes i evalueringen for at skærpe pejlingen af, i hvor høj grad indsatserne er implementeret, da de fortæller, i hvilke og hvor mange uger mønsterbryderindsatsen har været en del af hverdagen i dagtilbuddene. Samtidig kan de give en pejling af, hvornår indsatsen blev startet op. Tillagt ledernes svar på det fremsendte spørgeskema kan dette benyttes til at give en vurdering af implementeringsgraden. Forvaltningen modtager fortsat materiale fra daginstitutionerne, der skal benyttes til en fuldstændig implementeringsevaluering. Nedenstående evaluering af implementeringsgraden bygger derfor på resultater fra 10 dagtilbud. De 10 dagtilbud omfatter både selvejende og kommunale dagtilbud, og der er variation i størrelsen af dagtilbuddene, så de i den forstand kan anses for repræsentative. Forvaltningen vil fortsætte optællingen af alle dagtilbud med henblik på en samlet vurdering. Refleksionstabellerne fra de 10 dagtilbud, der danner grundlag for denne evaluering, viser, at aktiviteterne af dialogisk læsning og små læringsgrupper er startet fra medio september til primo oktober. For de fleste dagtilbud har indsatsen fundet sted kontinuerligt frem mod juleferien, dog ses en nedgang i aktivitet i de fleste dagtilbud i ugerne lige op til juleferien. Dette har sandsynligvis baggrund i en række faste aktiviteter og arrangementer, som dagtilbuddene deltager i og arrangerer med udgangspunkt i julen. Det er for børnehaverne tydeligt, at der i efterårsferien i uge 42 afholdes færre aktiviteter i læringsgruppen. Dette billede er sandsynligvis et billede af, at mange børnehavebørn holder ferie i netop denne uge, som også er en del af skolernes feriekalender. For børnehaverne viser materialet også en mindre aktivitet de sidste uger op til juleferien nøjagtig som i vuggestuerne. Dagtilbudslederne har svaret på, hvor mange stuer, ud af det samlede antal stuer i dagtilbuddet, de vurderer, har arbejdet stabilt med mønsterbryderindsatsen siden opstarten i dagtilbuddet. Af svarene fremgår det, at mere end 85 % af stuerne i vuggestuerne vurderes at have arbejdet stabilt med dialogisk læsning minimum én gang ugentligt. For børnehaverne er vurderingen, at 80 % af stuerne har arbejdet stabilt med små læringsgrupper. I spørgeskemaet svarer lederne også på, hvilke årsager de ser til, at mønsterbryderindsatsen ikke har været gennemført stabilt i alle grupper. Op mod 75 % af lederne svarer, at personalemæssige forhold som sygdom og udskiftning i personalet er baggrunden. En stor andel af lederne, nemlig 41 %, svarer, at de i ledelsen har erfaret, at enkelte medarbejdere har haft behov for mere understøttelse fra ledelsen, mens 27 % svarer, at de har oplevet en utilstrækkelig organisering i forhold til forberedelse og gennemførelse blandt personalet. 3

4 Børnenes udbytte Som beskrevet ovenfor vil det ikke være muligt i løbet af et halvt år at tale om egentlige effekter for børnene. Indsatser af denne størrelse og med den kompleksitet, som implementeres med mønsterbryderindsatsen, skal være i gang i længere tid, før det er muligt at pege på, hvordan indsatserne har betydning for børnene. Dog kan børnegruppernes udviklingshjul og cases fra dagtilbuddene give en pejling af, hvilken betydning mønsterbryderindsatsen har haft og kan forventes at få fremover. Ved at gennemgå børnegruppernes udviklingshjul ved opstart af indsatsen og igen ved udgangen af 2015 eller begyndelsen af 2016, kan børnenes udvikling beskrives overordnet. Det er naturligvis ikke her muligt at identificere en kausal sammenhæng mellem mønsterbryderindsatsen og børnenes udvikling, men redskaberne i mønsterbryderindsatserne har synliggjort den udvikling, pædagogerne skaber sammen med børnene. I udviklingshjulet er indarbejdet dagtilbudsområdets effektmål. Målene, når børn skal starte i skole er følgende: 95 % af alle børn kan koncentrere sig i en ubrudt periode på 15 minutter om en ikke selvvalgt aktivitet. Alle børn har kompetencer til at udvise nysgerrighed og har lyst til at lære nyt. Alle børn har kompetencer til at give udtryk for egne følelser. Alle børn har kompetencer til at udsætte egne behov og ønsker. Alle børn har kompetencer til at rumme andre børn. For vuggestuebørn er det generelle billede, at de fleste børnegrupper vurderes af pædagogerne til at have samme eller mere udviklede kompetencer ved den opfølgende refleksion i forhold til tidspunktet for opstart af indsatsen. For børnehavebørn er billedet nøjagtigt det samme. Dette billede fordeler sig ens for alle fem mellemlange mål, som benyttes i udviklingshjulet. For specielt børnehavebørnene er der flere tilfælde, hvor udviklingshjulet viser, at børnegruppen har samme niveau af kompetencer ved den opfølgende refleksion som ved opstart, men dette er et udtryk for, at børnegruppen ved opstart blev vurderet til at mestre kompetencen fuldt ud. Der er derfor ikke mulighed for positiv udvikling i udviklingshjulet. I enkelte tilfælde viser udviklingshjulene en tilbagegang i enkelte af børnegruppernes kompetencer. Forvaltningens vurdering af dette er, at det ikke nødvendigvis er børnene, der har færre kompetencer, men at der er tale om, at pædagogen enten er kommet tættere på børnene i de små grupper og derfor har fået ny og mere nuanceret viden om børnene, eller at pædagogen har opnået et mere nuanceret blik for, hvordan de mellemlange mål skal fortolkes for den respektive aldersgruppe. Sidstnævnte vurderer forvaltningen således er en interessant erkendelse, som med fordel kan undersøges yderligere i takt med det videre arbejde med mønsterbrydning. Nedenfor følger to cases, én fra en vuggestue og én fra en børnehave, der fortæller lidt om, hvad mønsterbryderindsatsen bidrager til for børnene. Case: Dialogisk læsning i en vuggestue Vi startede mønsterbryderprojektet med at læse et rim Min bamse til dialogisk læsning. Børnene havde deres egen bamse med hjemmefra, og der blev krammet meget med bamserne. Kram var et af vores fokusord. Da børnene havde lært rimet om bamsen at kende, brugte vi det også til vores morgensamling, når vi sagde godmorgen til hinanden. Da vi ikke havde bamserne til at kramme, kunne vi kramme vores kammerater. Det var en dreng, som nogle af børnene i begyndelsen ikke havde lyst til at kramme på 4

5 grund af erfaringer med at blive bidt af drengen. Vi har snakket meget om at kramme hinanden, og hvad det vil sige at kramme. Efter noget tid er alle børnene begyndt at ville kramme alle, og drengen, der har haft bid som sit foretrukne kontaktsprog, er begyndt at sætte ord på, når han krammer de andre børn. Kramme siger han og giver et andet barn et knus. Case: Lille læringsgruppe i en børnehave En pædagog fortæller, at hun har en dreng, der ikke rigtig kommer til orde på stuen. Han er sprogligt ikke så stærk som de andre børn, og derfor tilbageholdende og ikke så god til at sige fra over for andre børn. I den lille læringsgruppe er der en anden tid til, at han kan finde de rigtige ord, og han er derfor meget aktivt deltagende. Han er så småt begyndt at sige fra i den store børnegruppe og fremstår ikke helt så tilbageholdende, som før projektet begyndte. De to cases viser, hvordan arbejdet med dialogisk læsning og små læringsgrupper bidrager til en erkendelse hos det pædagogiske personale omkring vigtigheden af at skabe rammer, der understøtter en endnu tættere relation mellem voksen og barn og børnene imellem. Gevinster i arbejdet med indsatserne Dagtilbudslederne har, via spørgeskema, haft mulighed for at udtrykke, hvilke gevinster arbejdet med mønsterbryderindsatsen skaber. Ledernes udsagn er naturligvis forskellige, da dagtilbuddene har haft forskellige udgangspunkter for arbejdet med dialogisk læsning og små læringsgrupper. Alligevel er der fællestræk på tværs af udsagnene, og disse fællestræk er grupperet og beskrevet i dette afsnit. Lederne vurderer, at implementeringen af mønsterbryderindsatsen bidrager til: Ny og mere nuanceret viden om børnene. Flere ledere påpeger, at arbejdet med børnene i mindre grupper giver pædagogerne en tættere relation til børnene, og dermed opnår pædagogerne ny og mere nuanceret viden om børnenes kompetencer og ressourcer. Sproglig udvikling hos børnene. Særligt i vuggestuer og den kommunale dagpleje oplever lederne et større fokus på børnenes udvikling af sprog. Øget refleksion over praksis. Det er kendetegnende for svarene, at pædagoger og dagplejere opnår en øget refleksion over praksis, når de arbejder struktureret og med de udviklede redskaber til mønsterbryderindsatsen. Struktur i hverdagen. Det er et fællestræk for flere af udsagnene, at arbejdet med de små børnegrupper i mønsterbryderindsatsen giver en mere struktureret hverdag for både børn og personale. Højere faglighed. Flere ledere udtrykker, at gevinsten ved mønsterbryderindsatsen er en højere faglighed blandt personalet, hvor der bliver skabt et fælles sprog i det enkelte dagtilbud og på tværs af dagtilbuddene. Udfordringer i arbejdet med indsatserne Dagtilbudslederne har også, via samme spørgeskema, haft mulighed for at udtrykke, hvilke udfordringer arbejdet med mønsterbryderindsatsen har båret med sig. Ledernes udsagn er naturligvis også forskellige i forhold til udfordringer, men der i høj grad fællestræk på tværs af udsagnene, og disse fællestræk er grupperet og beskrevet i dette afsnit. Tid. Lederne påpeger tid som en udfordring i arbejdet med mønsterbryderindsatsen. Herunder udtrykker flere ledere den korte tid til implementering af indsatsen som en væsentlig udfordring. 5

6 Organisering. I forlængelse af tid er organisering af indsatsen også en udfordring, som lederne beskriver i deres svar. Det være sig både organisering af pædagogisk personale, børnegrupper, refleksionsmøder og lokaler. Fysiske rammer. For flere dagtilbud er de fysiske rammer en udfordring, da flere børnegrupper skal have mulighed for ro og fordybelse på det samme tidspunkt. Derfor har det for en række dagtilbud været nødvendigt at gentænke mulighederne i rummene, søge udendørs og inddrage eksempelvis gangarealet til læserum. Konflikt med igangværende initiativer. Flere ledere påpeger, at en udfordring har været, at mønsterbryderindsatsen har sat igangværende initiativer og fokusområder på pause i dagtilbuddene. Ny arbejdsmetode. Enkelte ledere påpeger, at den meget systematiske måde at arbejde på, som mønsterbryderindsatsen lægger op til, er en ny arbejdsmetode for en del i af personalegruppen. Kontinuitet i indsatsen ved sygdom og andet fravær. En udfordring er at bibeholde kontinuiteten, når der opleves sygdom og andet fravær i personalegruppen. Fokus for understøttelse fremadrettet Opsummerende kan det konkluderes, at langt størstedelen af dagtilbuddene generelt er lykkedes med at implementere dialogisk læsning og små læringsgrupper. For nogle dagtilbud har indsatserne lignet allerede eksisterende praksis, og implementeringsfasen har derfor været kortvarig, før indsatserne var en integreret del af hverdagen. For andre har indsatserne ligget længere fra den eksisterende praksis, og de har derfor haft brug for mere tid til omstillingen og er fortsat i en proces. Lederne har i svarene på spørgeskemaet angivet, hvilke tiltag de konkret har foretaget for at understøtte organiseringen og gennemførelsen af mønsterbryderindsatsen. Mere end en tredjedel af lederne, der har svaret på spørgeskemaet, angiver, at de udarbejder en tidsplan for hver stue, som letter organiseringen og tidspresset i arbejdet med mønsterbryderindsatsen. I forlængelse af dette står en femtedel af ledelserne også for lokalefordeling, så alle børnegrupper får plads og tid. Tilnærmelsesvis alle ledere angiver, at de står til rådighed med sparring for det pædagogiske personale. Endelig angiver flere ledere uddybende, at de har planlagt møder, hvor forberedelse, sparring og refleksion kan sikres. Det er forvaltningens vurdering, at flere af udfordringerne kan understøttes ved kontinuerlig videndeling på tværs af dagtilbuddene. Gennem bevillingen fra Mønsterbryderpuljen er der også i 2016 afsat midler til at gennemføre videndelingsmøder for pædagoger, faciliteret af forvaltningen. Ydermere er det et fokusområde, at få delt alle erfaringer fra Fremtidens Dagtilbud, da det er tydeligt, at de oplevede udfordringer ved opstart af dette projekt i høj grad stemmer overens med de udfordringer, som flere ledere påpeger, at de oplever i implementeringen af mønsterbryderindsatsen. Sammenfattende er det forvaltningens vurdering, at implementeringen af mønsterbryderindsatsen er kommet godt fra start. Der er endvidere indikationer på, at muligheden for at et tættere samarbejde mellem pædagog og børn i mindre grupper netop bidrager til at skabe relationer til børn, der, måske, ellers ville opbygge handlemønstre, der isolerede dem fra de øvrige børn. Sidstnævnte er en væsentlig markør for, at det kan lykkes at gøre børnene mere robuste og socialt kompetente. Det er også forvaltningens vurdering, at behovet for understøttelse er forskelligt fra dagtilbud til dagtilbud, og der vil derfor være et udvidet fokus på at være i dialog med den enkelte dagtilbudsleder om gevinster og udfordringer i det konkrete dagtilbud. 6

7 Faglig udvikling i 2016 I 2016 har mønsterbryderindsatsen på dagtilbudsområdet fortsat fokus på det pædagogiske arbejde med dialogisk læsning i vuggestuerne og i dagplejen samt arbejdet med små læringsgrupper i børnehaverne. Udover dialogisk læsning og små læringsgrupper har indsatsen i år fokus på et interessebaseret forældresamarbejde, hvor pædagogernes og dagplejernes viden, erfaringer og læring bringes i spil i et interessebaseret forældresamarbejde for børn, der kan have gavn af ekstra opmærksomhed. Det interessebaserede forældresamarbejde er en meget tidlig indsats, der iværksættes så tidligt, at vi ikke ved om barnets udfordringer vil gå over af sig selv. Rationalet er, at i dette arbejde skal tvivlen komme barnet til gode. Samarbejdet skal bygge på dialog og med fokus på forældrene som partner og som den vigtigste ressource i børnenes udvikling, og arbejdet har til formål at forhindre, at børn udvikler sig i en uheldig livsbane. For at pædagogerne kan støtte og guide forældrene i det interessebaserede samarbejde bedst muligt, har det været en elementær del, at alle pædagoger fik viden om intentionerne og formålet med samarbejdet. I foråret 2016 blev der derfor afholdt 10 ens workshops, hvor alle pædagoger fik kendskab til at arbejde med forældre som partnere og viden om elementer fra supervision som metode. På dagen var der også mulighed for at afprøve metoden med kolleger. Der var afsat midler til vikardækning for alle pædagoger i alle 3 timer. Som ovenfor beskrevet, er det fortsat vigtigt at have fokus på videndelingen på tværs af dagtilbud og mellem dagtilbuddene og forvaltningen. Derfor blev der i maj 2016 afholdt videndelingsmøde for pædagoger, hvor flere dagtilbud fremlagde eksempler fra deres arbejde, og hvor en del af mødet bestod af videndeling og refleksion over temaet vejledt leg. For ledergruppen blev der også afholdt videndelingsmøde i maj 2016, hvor temaet var ledelse af forandringsprocesser og samspil mellem igangværende initiativer på dagtilbudsområdet. Endnu et videndelingsmøde for ledergruppen er planlagt i oktober I implementeringsprocessen har forvaltningen, i tæt dialog med dagtilbudslederne, identificeret en efterspørgsel efter inspiration til pædagogiske aktiviteter og metoder. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et kursuskatalog for efteråret 2016, hvor alle dagtilbud har mulighed for at tilmelde pædagoger og dagplejere til kurser med fokus på kollegial supervision og samskabende samtaler, natur og naturfænomener, motorik og bevægelsesaktiviteter samt dialogisk læsning. For at fastholde motivationen og øge dialogen og debatten om kvalitet i dagtilbud er alle interesserede inviteret til et gå-hjem-møde i slutningen af september Vært for mødet er Dagtilbudsafdelingen, mens der også vil være input til debatten fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Et andet vigtigt fokusområde i 2016 er at dele gode erfaringer fra Fremtidens Dagtilbud. Dette er blandt andet sket ved et møde i juni 2016, hvor erfaringer med materialet omkring pædagogiske læreplaner blev delt fra dagtilbud, der har deltaget i Fremtidens Dagtilbud til øvrige interesserede dagtilbud i Frederiksberg Kommune. Efterfølgende er materialet gjort tilgængeligt for alle. 7