Lokalplan nr Forslag til. For et område til 4 vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Forslag til Lokalplan nr. 338 For et område til 4 vindmøller ved Brejning Planforslaget offentliggøres sammen med forslag til Tillæg nr. 24 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune 11.oktober 2013

2 Lokalplanen er udarbejdet af Lemvigegnens Landboforening i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planlægningsafdeling er offentliggjort fra dato_måned 2013 til og med dato_måned 2013 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk - Planlægger: Johnny Christensen, tlf Forsidebilledet viser visualisering af vindmøllerne, som lokalplanforslaget åbner mulighed for, set fra Brejning Krat

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 5 Lokalplanområdet... side 5 Lokalplanområdets omgivelser... side 6 Lokalplanens indhold... side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 19 Lokalplanens forhold til anden lovgivning... side 11 Miljøforhold... side 12 Tekniske forhold... side 13 Anmeldelser, tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning... side 14 Servitutter... side 15 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer og beplantning... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Ibrugtagning af ny bebyggelse... side Servitutter... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Retsvirkninger... side 23 Vedtagelsespåtegning... side 25 Bilag Matrikelkort... Kortbilag 1 Eksisterende forhold... Kortbilag 2 Arealanvendelse... Kortbilag 3 Visualiseringer... Bilag A Vedhæftet: Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport.

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om, hvorvidt gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvordan området er disponeret. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret med lokalplanen. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne, som er bindende. I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, så er det teksten, der er bindende. To eksempler på visualisering af projektet Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Lokalplanen ledsages af: Tillæg nr. 24 til Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune Projektet er VVM-pligtigt og skal derfor ledsages af en VVM-redegørelse og et tillæg til kommuneplanen, som udlægger rammeområde 00ta104 ved Brejning. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Ikke teknisk resumé - VVM-redegørelse og miljørapport Et ikke teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport er vedlagt som bilag. VVMredegørelsen og miljørapporten bliver offentliggjort samtidig med kommuneplantillægget og lokalplanen, og kan ses på

5 Redegørelse Fig. 1: Lokalplanområdets placering og omgivelser, mål 1: Lokalplanområdet er angivet som et rødt felt midt på kortet. Eksisterende vindmøller er markeret med blå signatur. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om at opstille fire vindmøller i et område beliggende sydøst for Brejning og Spjald. Ansøgningen er indsendt af lokale lodsejere, og ønsket er i overensstemmelse med kommunens vision om at være selvforsynende med energiproduktion fra alternative energikilder i Det er vurderet, at de fire vindmøller med en samlet effekt på 12-13,2 MW tilsammen vil producere ca GWh pr. år, hvilket svarer til omtrent husstandes årlige elforbrug. Lokalplanen tager udgangspunkt i et vindmølleområde, som ikke er udlagt i Kommuneplan En lokalplan skal ledsages af en kommuneplan, som fastlægger de overordnede retningslinjer for området, og derfor skal vindmølleområdet ved Brejning udlægges med Tillæg nr. 24 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Vindmølleområdet benævnes rammeområde nr. 00ta104. Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til opstilling af fire vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter på en måde, der udnytter egnede områder til vindmøller bedst muligt og sikrer, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet. Derudover er det lokalplanens formål at sikre, at der i højest mulig grad tages hensyn til de omkringliggende nabobeboelser, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser ved siden af den bedst mulige udnyttelse af vindenergien. Lokalplanområdet Beliggenhed og afgrænsning Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning er vist på figur 1 og figur 2. Området ligger sydøst for landsbyerne Brejning (1,2 km) og Spjald (2,1 km), mellem centerbyerne Videbæk (ca. 5 km) og Ringkøbing (ca. 15 km), i den nordøstlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Kortbilag 1 og 2 viser lokalplanområdets afgrænsning med matrikelkort og med luftfoto som baggrund. Områdets størrelse, anvendelse og zonestatus Området er ca. 19 ha stort og anvendes i dag til landbrug med marker, staldanlæg og beboelse samt offentlig vej. Området ligger i landzone. 5

6 Redegørelse Fig. 2: Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Trafikale forhold og infrastruktur Området ligger langs kommunevejen Flyvepladsvej. Tilkørsel til lokalplanområdet sker fra Brejninggårdsvej og Gl. Landevej. Kultur- og rekreative interesser Der er ingen beskyttede diger eller fortidsminder indenfor lokalplanområdet. Lokalplanområdets omgivelser Den østlige del af nærområdet ligger i et morænelandskab karakteriseret ved mange mindre bakkedrag, og udsigtsforholdene afhænger derfor meget af terrænvariationen. I den nordlige og sydlige del af nærområdet er terrænet mere storbakket og åbent. Projektområdet ligger på et lokalt højdedrag, hvor terrænet falder svagt til alle sider undtagen mod sydvest, hvor niveauet er det samme. Inden for lokalplanområdet er terrænet jævnt stigende fra kote ca. 60 til 75 mod nordvest, og umiddelbart nord for lokalplanområdet ligger et lokalt højdepunkt i kote 75, mens terrænet længere mod nord falder relativt hurtigt ned mod Brejninggård Bæk og Klyne Mose. Terrænfaldet i sydlig retning er mere jævnt. Lokalt ved projektområdet er der ikke mange vandløb, men området ligger højt og bliver afvandet i flere retninger, så derfor udgår flere bække fra området. Lokalplanområdet og nærområdet til møllerne domineres af marker med landbrugsafgrøder, mindre skove og levende hegn mellem marker og ved bebyggelse. Landskabet opleves nogle steder bakket og nogle steder relativt jævnt og åbent. Lokal bevoksning har stor betydning for udsigten. På 4-5 km afstand findes lidt større skovområder ved bl.a. Mourier Petersens Plantage, som yderligere begrænser udsigten fra disse retninger. Nærområdet er karakteriseret ved spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land samt bymæssig bebyggelse samlet i landsbyen Spjald. Beboelserne på Flyvepladsvej 2 og 3 samt Brejninggårdsvej 18 nedlægges i sammenhæng med etablering af de ansøgte møller. Der er indgået bindende aftaler med de involverede parter. Der er ligeledes indgået aftale om nedlæggelse af Spjald Flyveplads på Flyvepladsvej 1, hvor hangar og garageanlæg dog bibeholdes til brug for bl.a. modelflyveklubben. 6

7 Redegørelse Vindmølleområdet ligger nær hovedvejene 11 (Brejningvej) og 15 (Ringkøbingvej) samt kommunevejene Gl. Landevej, Brejninggårdsvej og Flyvepladsvej. Der løber en 60 kv højspændingsluftledning langs Ringkøbingvej, godt 700 meter syd for lokalplanområdet. Landskabsoplevelsen lags Ringkøbingvej er præget af denne el-tracé. Tæt på det ansøgte vindmølleområde ligger Brejning Asfaltfabrik samt grusgrave, der markerer sig som tekniske anlæg i landskabet. Der ligger markante erhvervsanlæg i Spjald og Videbæk. I lokalplanområdets omgivelser findes flere større driftsbygninger, siloer og tankanlæg til landbrugsejendomme, som er områdets dominerende erhvervsbyggeri. De store landbrugsanlæg præger landskaberne lokalt, men overordnet set er landskabet ikke domineret af disse anlæg, fordi afstanden mellem dem er forholdsvis stor. Der igennem de seneste år planlagt for opstilling af store vindmøller i den nordøstlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. De to nærmeste mølleanlæg er 3 Vestas V med en totalhøjde på 69 m ved Fuglehøj og 4 Vestas V90-1,8 med en totalhøjde på 125 m ved Rudmose. Begge vindmølleområder er udlagt i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune. På lidt større afstand findes vindmøllegrupper ved Spjald Vest (4 km), Ølstrup (5 km), Fjaldene (6 km) og Højmark (7 km), og desuden findes nogle enkeltstående møller, primært omkring Videbæk. En vindmøllepark med 22 møller med totalhøjden 140 m er under opbygning ved Nørhede til Hjortmose i en afstand af ca. 7 km mod vest. Der findes en samling højtliggende gravhøje ved Gl. Landevej umiddelbart nord for lokalplanområdet og flere spredte gravhøje umiddelbart mod vest. Ved Finderup Rishøj er en større gruppe gravhøje udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Brejninggård, en gammel herregård, som i dag benyttes til efterskole, er sammen med det omkringliggende skovbevoksede moseområde fredet og udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Den markante hovedbygning er skjult af bevoksning. Brejning Krat er fredet og et af Vestjyllands største gamle egekrat. De nærmeste kirker i lokalplanområdets omgivelser er Brejning og Væggerskilde kirker. På lidt større afstand findes Finderup, Herborg, Ølstrup og Hanning kirker. Der er ingen sten- eller jorddiger, der fremstår som markante kulturhistoriske spor i landskabet i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af 4 vindmøller med tilhørende fundamenter, veje og de arealer, der er nødvendige som arbejdsareal for opstilling og vedligeholdelse af møllerne. Bebyggelse og anlæg Vindmøllerne er traditionelle, danske moderne møller. I bestemmelserne reguleres vindmøllernes og teknikbygningernes dimensioner og udseende. Den maksimale totalhøjde på vindmøllerne fastsættes til 140 meter og minimalhøjden til 120 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35, se figur 3. Vindmøllerne skal, som vist på kortbilag 3, placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis ens indbyrdes afstand. Kravene til møllernes placering og udformning er fastlagt for at sikre, at mølleområdet fremstår som en harmonisk og let opfattelig geometrisk formation i forhold til det omkringliggende landskab, og for at sikre, at vindenergien i området udnyttes bedst muligt. Selv om vindmøllernes transformere skal indbygges i vindmøllerne, kan der med lokalplanen opføres op til tre teknikbygninger i forbindelse med nettilslutningen af vindmølleområdet. Teknikbygningerne må maksimalt have et samlet grundareal på 30 m 2 og en højde på 3 meter, og skal placeres i umiddelbar nærhed af møllerne. For at bygningerne i videst muligt omfang falder ind i omgivelserne skal de fremstå i sort, grå eller mørkegrøn farve, og der skal etableres afskærmende beplantning. 7

8 Redegørelse Hver vindmølle kan udstykkes som en selvstændig parcel, hvor grundarealet skal svare til minimum vindmøllens fundament. Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Lokalplanen fastsætter et maksimalt glanstal på 30 for at undgå refleksion. Trafik Både i forbindelse med opstilling og vedligeholdelse af vindmøllerne stilles særlige krav til tilkørselsforholdene, og lokalplanområdet omfatter derfor også adgangsveje til vindmølleområdet samt arbejds- og vendepladser ved møllerne. Vejadgangene fra Gl. Landevej og Brejninggårdsvej bliver som vist på lokalplanens kortbilag 3. Flyvepladsvej vil i nødvendigt omfang blive forstærket til 5 meters bredde med stabilt vejmateriale. Flyvepladsvej vil ændre status fra kommunevej til privatvej, idet eksisterende boliger langs Flyvepladsvej nedlægges. Vindmøllerne placeres meter fra Flyvepladsvej, og vejen vil ved realisering af projektet udgøre en intern tilkørselsvej til vindmøllerne og markerne. De fire ansøgte møller er visualiseret fra 21 forskellige punkter i landskabet. To af disse visualiseringer er vist nedenstående og desuden som bilag A til lokalplanen. Det drejer sig om en visualisering fra Ringkøbingvej øst for Brejninggårdvej (VVMredegørelsens visualisering 1) og Ladegårdsvej vest for Brejning Krat (VVM-redegørelsens visualisering 8). VVM-redegørelsen konkluderer sammenfattende, at vindmølleanlægget kan opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets karakter og skala. Der findes enkelte udsigtspunkter, hvor det visuelle samspil mellem vindmøllerne ved Brejning og Rudmose samt Brejning Asfaltfabrik ikke opleves så harmonisk, men det er samlet vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Se VVMredegørelsens kapitel 4 for en mere detaljeret vurdering. Ved hver mølle vil der blive etableret permanente vende- eller arbejdspladser, der anlægges som grusarealer med høj bæreevne. Af kortbilag 3 fremgår vendepladserne, som de i princippet vil blive anlagt med en størrelse på ca. 800 m 2. I anlægsfasen vil der blive anlagt midlertidige vejarealer af hensyn til transporten af møllevingerne. Det drejer sig primært om udvidelse af skarpe sving. Arbejds- og vendepladserne udvides i anlægsfasen til en størrelse på op til ca m 2. Efter anlægsfasen er slut, retableres arealerne til deres nuværende anvendelse som landbrugsjord. Visualisering af de fire møller set fra Ringkøbingvej øst for Brejninggårdvej (VVM-redegørelsens visualisering 1). Landskab og bevoksning I vurderingen af landskabspåvirkningen har oplevelsen fra den visuelle nærzone op til ca. 4 km fra lokalplanområdet haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennemgået i VVM-redegørelsen og miljørapporten og gennemgås kortfattet i det vedhæftede ikke-tekniske resumé. Visualisering af de fire møller set fra Ladegårdsvej vest for Brejning Krat (VVM-redegørelsens visualisering 8). 8

9 Redegørelse Fremtidig zonestatus Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Internationale naturbeskyttelsesinteresser Vindmøllerne placeres i mere end 13 kilometers afstand fra internationalt beskyttede naturområder, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger ind i områderne. Der findes ingen indikationer på, at lokalplanområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000-områder. Projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af vindmøller ved Brejning ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. For uddybende beskrivelse af vindmøllernes forhold til flora og fauna samt Natura 2000-områderne henvises til VVM-redegørelsen og miljørapporten. Naturbeskyttelse og fredning Natur og vandløb Naturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper ( 3- områder), som ikke må udsættes for indgreb eller tilstandsændringer. Desuden fastlægger Naturbeskyttelsesloven beskyttelseslinjer for blandt andet kyster, skove og fortidsminder (der er udpeget som beskyttede i henhold til Museumsloven). Indenfor lokalplanområdet findes ingen naturtyper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, se Kortbilag 2. Der findes ikke beskyttede naturtyper i eller i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne, og projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af vindmøller ved Brejning ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Det forventes ikke, at det under etablering af fundamenterne skal laves lokal grundvandssænkning. Området er ikke registreret okkerpotentielt, og der forventes derfor ikke risiko for udfældning af okker. Hvis prøveboringsanalyser viser behov for en midlertidig grundvandssænkning, skal der forinden igangsættelse af oppumpningen tages kontakt til kommunens afdeling Land og Vand for at afklare, om aktiviteterne kræver tilladelse. Fredninger, beskyttelseslinjer, sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder Planlægningen berører ikke fredninger, beskyttelseslinjer, sten- og jorddiger og synlige fortidsminder. Kulturarv og kulturmiljøer I lokalplanområdets omgivelser er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og bygninger med historisk betydning for området, og det er vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deres betydning. Fra Brejning Kirke, Væggerskilde Kirke, Brejninggård, Spjald, Gl. Landevej, Brejningvej, Ringkøbingvej og Brejninggårdvej er det i VVM-redegørelsen undersøgt, hvordan vindmøllerne påvirker landskabet visuelt, mens det fra andre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at eksisterende terrænmæssige forhold gør påvirkningen minimal. Det er samlet vurderet, at vindmøllernes visuelle påvirkning af kulturhistoriske elementer ikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Kirker Brejning og Væggerskilde kirker ligger i vindmølleanlæggets visuelle nærzone og fremstår fra nogle udsigtspunkter markant i landskabet. Disse og øvrige kirker fremstår dog ikke markant i sammenhæng med vindmølleanlægget i landskabet. Det vurderes, at landskabet omkring Brejning Kirke vil forandres, men at oplevelsen af Brejning Kirke set fra de omgivende veje ikke vil påvirkes betænkeligt. Det er vurderet, at vindmøllernes samlet set ikke vil virke visuelt forstyrrende på områdets kirker eller kirkeomgivelser i betænkelig grad. For uddybende beskrivelse af vindmøllernes forhold til og indvirkning på hver enkelt kirke henvises til VVMredegørelsen og miljørapporten. 9

10 Redegørelse Jordforurening Der er i lokalplanområdet registreret jordforurening ved Spjald flyveplads. Hvis bygherre i forbindelse med jordarbejde finde det nødvendigt at arbejde indenfor det forurenede område, skal arbejdet standses jf. 71 i Lov om forurenet jord. Der skal så ansøges om en 8-tilladelse iht. Jordforureningsloven. Det samme er gældende hvis der findes forurening under jordarbejde og så skal forureningen anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr af 22. maj 2009 også kaldet Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan, og derfor indeholder Kommuneplantillæg nr. 24 en udpegning af arealet til vindmølleområde. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller er sendt i høring indtil den 28. oktober og skal erstatte vindmøllecirkulæret. Den nye bekendtgørelse indeholder præciseringer og justeringer af de gældende regler, men ikke nye regler. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. For de ansøgte vindmøller betyder det en minimumsafstand på 560 meter, hvilket er overholdt for alle nabobeboelser til vindmølleanlægget, idet beboelser på Flyvepladsvej 2, 3 og Brejninggårdsvej 18 nedlægges i sammenhæng med gennemførelse af projektet. Vindmøllecirkulærets 2, stk. 1 fastsætter, at vindmøllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. Opstilling på én række med ens afstand mellem vindmøllerne opfattes i denne sammenhæng som let opfattelig i forhold til områdets storbakkede og relativt åbne landskab. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejledningen er det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale forhold. Som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren give den mest harmoniske vindmølle. Ved projektforslaget er forholdet 1:1,33-1:1,35 men kan, alt efter valg af mølletype, variere mellem 1:1,2 og 1:1,35. Der er ikke i VVM-redegørelsen og miljørapporten fundet uheldige visuelle udtryk på grund af forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren. Endvidere er der fastlagt et krav om, at det samlede visuelle udtryk af vindmøller indenfor en afstand end 28 gange totalhøjden særligt skal vurderes. For vindmøllerne ved Brejning skal det indenfor en afstand af 3,9 km sikres, at det samlede udtryk fra vindmøller ikke er visuelt betænkeligt. Husstandsvindmøller under 25 meter indgår ikke i vurderingen. Der står, som allerede beskrevet under Lokalplanområdets omgivelser, to vindmøllegrupper indenfor en afstand af 3,9 km, nemlig ved Fuglehøj og ved Rudmose. Begge vindmølleområder er udlagt i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er i VVM redegørelsen desuden vurderet, hvordan de nye vindmøller bliver oplevet sammen med øvrige eksisterende og planlagte vindmøller inden for 9 km svarende til den visuelle nær- og mellemzone for vindmølleprojektet. Det drejer sig om vindmøllerne ved Fjaldene, Nørhede til Hjortmose og Lem Kær. Endelig er det i VVM-redegørelsen vurderet, hvordan de nye vindmøller vil blive oplevet sammen med øvrige tekniske anlæg, der i forvejen præger området. Det drejer sig om asfaltfabrikken på Brejningvej, hvis mast og skorsten fremstår som markante strukturer i landskabet og fra flere retninger vil kunne opleves i samspil med vindmøllerne. Derudover er der højspændingsledninger og flere markante landbrugsbygninger i omgivelserne. I VVM-redegørelsen er det visuelle samspil mellem planlagte og eksisterende vindmøller samt andre tekniske anlæg undersøgt med flere visualiseringer. På den baggrund er det vurderet, at de planlagte vindmøller ved Brejning fremstår som et særskilt anlæg, der fra visse udsigtspunkter kan opleves visuelt sammenfaldende med øvrige tek- 10

11 Redegørelse niske anlæg. Det vurderes dog, at det samlede visuelle udtryk ikke er betænkeligt. Grundvand Lokalplanområdet er udpeget som en del af et større område med særlige drikkevandsinteresser. Det betyder, at generelle sikkerhedskrav ved rengøring af vindmøller efter olieudslip, jf. kommunens notat af 5. okt. 2013, er suppleret med skærpede krav for produkter til vask af møllerne. Det vurderes, at der med etablering af afværgeforanstaltninger, herunder beredskabsplan for olieudslip og opsamling af vaskevand, ikke vil være særlig risiko for påvirkning på grundvandet i området. Markvandsboringen ved flyvepladsvej 3 vil have en afstand på på minimum 10 meter til vindmøllesoklen eller der vil sløjfes i forbindelse med projektet. Kommuneplanen Lokalplanen ligger i det åbne land. Rammeområdet er ikke omfattet af Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune, idet der er søgt om vindmøller i et nyt område. Rammeområdet udlægges med Tillæg nr. 24 til kommuneplanen som teknisk anlæg nr. 00ta104. Der er i kommuneplanen opstillet en række generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller. For rammeområde nr. 00ta104 er følgende retningslinjer givet i Tillæg nr. 24 til kommuneplanen: I området kan rejses 4 vindmøller. Minimal totalhøjde på 120 meter. Maksimal totalhøjde på 140 meter. For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller, udlægges der i kommuneplantillægget et støjkonsekvensområde omkring lokalplanens arealreservationer til vindmøllerne. Støjkonsekvensområdets udstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbidrag, og indenfor støjkonsekvenszone A må der ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse eller enkeltstående boliger, mens der indenfor støjkonsekvenszone B ikke må etableres ny støjfølsom arealanvendelse. Støjkonsekvenszonernes udbredelse fremgår af kommuneplantillæg nr. 24. Støjkonsekvenszonernes udbredelse er fastsat efter de gældende støjgrænser for støj fra vindmøller. Forslag til Tillæg nr. 24 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggøres samtidig med lokalplanen. Kommuneplantillægget sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. VVM-redegørelse Forslaget til kommuneplantillæg ledsages af en Vurdering af Virkning på Miljøet en såkaldt VVM-redegørelse da opførelse af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og opførelse af flere end tre møller er VVM-pligtige anlæg. Redegørelsen indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. VVMredegørelsen, som kan rekvireres hos kommunen, beskriver projektforslaget med 4 møller. Et ikke-teknisk resumé af den udarbejdede VVMredegørelse og miljørapport er vedlagt som bilag. VVM-redegørelsen og miljørapporten har været offentliggjort som et selvstændigt dokument sideløbende med kommuneplantillægget og lokalplanen. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen for anlægget vil Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmølleanlægget ved Brejning. VVM-tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav om eksempelvis skyggekast. Eksisterende lokalplan/byplanvedtægt Der er ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. Landzoneadministration bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlovens 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet reetableres, når det ikke længere er i brug til vindmølleområde. Ved retablering skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter driften er ophørt. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Miljøvurdering og VVM Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Program- 11

12 Redegørelse mer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, vurderet, at planlægningen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, og der skal derfor udarbejdes en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport foreligger som ét samlet og selvstændigt dokument, som opfylder begge lovgivninger og er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. I miljørapporten er der redegjort for et forslag med 4 møller på hver 3,0-3,3 MW, med en navhøjde på 83,5-84 meter og en rotordiameter på meter, hvilket svarer til en totalhøjde på op til 140 meter. Desuden er der redegjort for et såkaldt 0- alternativ, dvs. konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi. Loven fastsætter, at der skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste beboelsesejendomme. Samtidig med annoncering af offentligt møde om værditab skal opstiller også med brev give individuel og skriftlig meddelelse til naboer indenfor 6 gange møllehøjden. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres beboelsesejendom et værditab, kan herefter anmelde krav om erstatning. Loven fastsætter også, at der inden opstilling af møllerne skal udbydes mindst 20 % af ejerandelene i offentligt udbud. Udbuddet skal annonceres i lokale aviser. Myndige personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra møllerne har fortrinsret på op til hver 50 andele. Eventuelt resterende andele fordeles mellem kommunens øvrige borgere og de naboer indenfor 4,5 km, som ønsker yderligere andele. Selve udbuddet finder sted, når byggetilladelsen foreligger, og inden nettilslutning Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, eller kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at projektforslagets vindmøller vil kunne opnå et tilskud til grøn ordning på kr. Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder Der er ikke registreret fortidsminder, der er fredede i henhold til Museumsloven, i området. I en afstand af 0,4-2 km fra opstillingsområdet findes mange beskyttede oldtidsgravhøje. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Arkæologisk Afdeling, Ringkøbing Skjern Museum har vurderet, at der for det aktuelle vindmølleprojekt er behov for en arkæologisk forundersøgelse. Miljøforhold Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregulativ. Oliespild og spildevand Vindmøllerne indeholder en del olie, blandt andet i transformatoren, der er placeret inde i vindmøllen. Vindmølleejeren skal, inden vindmøllerne tages i brug, have en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Planen skal godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved rengøring af vindmøllerne efter oliespild skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spildevand skal opsamles, og der skal indhentes tilladelse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Støj fra vindmøllerne Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2012, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj, herunder lavfrekvent støj, fra vindmøller. I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må ingen udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra nabo- 12

13 Redegørelse beboelser i det åbne land, udsættes for en støjbelastning fra vindmøller på mere end 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (boliginstitutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål samt rekreative områder), er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a). Det fremgår af miljørapporten, at støjgrænserne vil kunne overholdes ved alle nabobeboelser, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Støj fra vindmøller omfatter også lavfrekvent støj. I henhold til vindmøllebekendtgørelsen er grænserne for lavfrekvent støj 20 db indendørs i beboelser i det åbne land og indendørs i områder med støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Der er gennemført beregninger af den lavfrekvente støj fra de nye vindmøller i henhold til regelsættet i støjbekendtgørelsen. Inden vindmøllerne bliver opført, skal bygherren anmelde vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes. Ringkøbing- Skjern kommune vil forlange en efterfølgende akkrediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdierne ikke bliver overskredet. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Skyggevirkninger Vindmøller kaster skygger, og skyggepåvirkning fra roterende vinger er generende. Miljøministeriet anbefaler i Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, at ingen naboer udsættes for skyggekast i mere end ti timer årligt. Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer skyggekast om året, beregnet som reel tid. I VVM-redegørelse og miljørapport er der redegjort for skyggekast ved naboer. I beregninger for projektet fremgår, at 5 nabobeboelser kan få mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Beregningen har dog ikke taget hensyn til træer og bygninger, som reducerer skyggekastet. Hvis skyggekastet giver gener, der beregnes til mere end 10 timer årligt, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stopper møllerne i de mest kritiske perioder. Kommunen vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab. Tekniske forhold Trafik Vejadgangen til lokalplanområdet vil ske via Brejninggårdsvej eller Gl. Landevej, som begge har indkørsel til Flyvepladsvej. Hele Flyvepladsvej ligger indenfor lokalplanområdet og vil ved effektuering af projektet overgå fra offentlig til privat vej, som anvendes til markvej og arbejdsvej til møllerne. Yderligere arbejds- og vendepladser ved møllerne etableres i tilknytning til Flyvepladsvej. Fig. 5: Møllevingerne placeres ved arbejds-/vendepladsen, inden de installeres. Radiokæder Der skal om muligt, i henhold til Vindmøllesekretariatets liste over placeringshensyn ved opstilling af vindmøller, holdes en afstand på 200 meter fra vingespids til overordnede radiokæder. Ringkøbing-Skjern Kommune har i en høring forespurgt radiokædeoperatører i området om de planlagte vindmøller konflikter med deres radiokæder. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Nettilslutning For at forbinde møllerne med el-nettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndtere de deraf følgende problemstil- 13

14 Redegørelse linger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Nettilslutning af møller til el-nettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da disse placeres i selve møllen. Der behøves dog i nogle tilfælde teknikbygninger til betjening af mølleområdet, hvorfor lokalplanen giver mulighed for op til tre af disse. Der forventes ikke at være behov for eksterne teknikbygninger til møllerne ved Brejning. Højspændingsledninger Syd for vindmølleområdet løber en 60 kv højspændingsforbindelse vest-østgående retning. 60 kv-højspændingsforbindelsens luftledning løber i en afstand af ca. 750 m fra projektets sydligste mølle. Afstanden er så stor, at det ikke giver nogle problemer. Spjald Flyveplads Spjald Flyveplads er i Kommuneplan udlagt som lokal ubetjent flyveplads for visuel beflyvning om dagen. Flyvepladsen er under afvikling og nedlægges i forbindelse med vindmølleprojektet. Hangar og garageanlæg bibeholdes til brug for bl.a. modelflyveklubben. Anmeldelser, tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning For at lokalplanen kan virkeliggøres, kræves der en række anmeldelser, tilladelser og dispensationer i henhold til anden lovgivning end planloven. VVM-bekendtgørelsen Der skal i henhold til VVM-bekendtgørelsen opnås VVM-tilladelse til en opførelse af vindmøllepark. I en VVM-tilladelse har kommunen mulighed for at fastsætte vilkår for projektet. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Inden etablering af nye vindmøller skal der indgives anmeldelse til kommunen med dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Vindmøllerne kan først anmeldes, når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan og VVM-tilladelse. Bygningsreglement 2010 Der skal til kommunen ligeledes ske anmeldelse af opførelsen af de nye vindmøller i henhold til Bygningsreglement Der er ikke tale om, at ansøger skal indsende de samme oplysninger flere gange, men kommunens frist til at gøre indsigelse (4 uger efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller) løber først fra det tidspunkt, hvor både det nødvendige plangrundlag og VVM-tilladelsen foreligger. Kommunalbestyrelsen har en frist på 2 uger i henhold til byggelovgivningen. Museumsloven Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet udføres. Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for at støde på fortidsminder i forbindelse med jordarbejder med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v., kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Museum få foretaget en forundersøgelse af arealet. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forundersøgelse. Lov om luftfart I henhold til Luftfartsloven skal vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter anmeldes til Trafikstyrelsen, og opførelsen af møllerne må ikke påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen skønnes, ikke at være til fare for lufttrafikkens sikkerhed. Luftfartshindringer med en højde på 100 meter og op til 150 meter skal afmærkes, hvis Trafikstyrelsen kræver det. Efter de almindeligt gældende regler skal vindmøller afmærkes med lavintensivt, fast, rødt lys på minimum 10 Candela, og lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lysmarkerin- 14

15 Redegørelse gen skal placeres på nacellen (generatorhuset, se figur 7), og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kræver to lamper på hver mølle. 10 Candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære. Lyset må maksimalt være 30 Candela. 30 Candela svarer til lyset fra en 25 W glødepære. Fig.6: Eksempel på lysafmærkning af vindmølle i overensstemmelse med kravene fra Trafikstyrelsen. Landbrugsloven Arealerne, hvor vindmøllerne opstilles, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af vindmøller vil ikke være til hinder for fortsat landbrugsmæssig drift af arealerne inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme, kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom, hvis møllernes grundareal er på over 25 m 2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af landbrugspligten ved eventuel udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje kræver også kommissionens tilladelse. Naturbeskyttelsesloven Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke ske påvirkning af 3-beskyttede naturarealer, med mindre Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilladelse hertil efter Naturbeskyttelsesloven. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ringkøbing-Skjern Kommune påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejl og mangler i en servitutoversigt. Der er foretaget en servitutundersøgelse og ikke fundet servitutter, der aflyses med lokalplanens vedtagelse. 15

16 Planbestemmelser Fig. 7: Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i Plansystem DK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. Det fremgår af planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven herunder bygningsreglementet. I højre margin med kursiv er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 16

17 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er: at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til opstilling af vindmøller med dertil hørende tekniske anlæg, at muliggøre et samlet projekt, hvor der kan opstilles fire nye vindmøller inden for det udlagte lokalplanområde, at der ved placering og udformning af de nye vindmøller tages særlige hensyn til forebyggelse af gener fra støj, reflekser og skyggekast fra vindmøllerne i forhold til omkringliggende beboelser, at området udnyttes energimæssigt bedst muligt, at vindmøllerne indpasses så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til landskabet, kulturhistoriske interesser, fortidsminder, naturområder og rekreative områder og de landbrugsmæssige interesser, at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske, at der fortsat kan drives landbrug i lokalplanområdet. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Kortbilag 1. Lokalplanen omfatter dele af matrikelnumre 4a Opsund Gde., Brejning, 1e, 1f, 15n, 15o, 15r, 34e, 34r, 34t, 34u Den sydvestlige Del, Brejning samt alle parceller, der efter den måtte udstykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokalplanens område. Lokalplanområdet udgør ca. 19,5 ha. 2.2 Zoneforhold Hele lokalplanområdet er beliggende i landzone og forbliver efter lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse i landzone. 17

18 Planbestemmelser 2.3 Bonusvirkning Lokalplanen erstatter, jf. Planlovens 15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen jf. 35, stk. 1 (landzonetilladelse), der er nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse på betingelse af, at følgende vilkår er opfyldt: Ophør Ophører brugen af vindmøllerne, skal vindmøllerne, inklusiv fundamenter, tekniske anlæg og installationer samt arbejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Herunder skal arealer, der før vindmøllerejsningen var landbrugsarealer, af mølleejer retableres til landbrugsmæssig drift det vil sige, at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjernes. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Tinglysning Hvis vindmøller skal udstykkes på selvstændig parcel, skal der på ejendommen tinglyses en deklaration med Ringkøbing-Skjern Kommune som påtaleberettiget om, at ejendommen skal sammenlægges med den omgivende landbrugsjord senest et år efter, at vindmøllen er nedtaget eller ophørt med at producere strøm til el-nettet. Ligeledes betinges det, at det tinglyses, at møllevingerne må overstryge naboejendommen. Med denne bestemmelse skal der ikke søges om landzonetilladelse for at udføre byggeri og anlæg, som er beskrevet i lokalplanen. Vindmøllerne, inkl. fundamenter og tekniske anlæg og installationer vil efter endt drift blive betragtet som affald. Affald skal fjernes i henhold til den til enhver tid gældende miljølovgivning. Hvis grundejeren ønsker at fundamenter eller dele heraf skal forblive liggende i jorden efter at møllen tages ud af drift, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, der tager stilling til, om den vil tillade at dele af fundamentet bliver liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blive pålagt grundejeren. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejerne indgår en privatretslig aftale med eventuelle mølleejere om fjernelse af vindmøllen inkl. fundamenter og tekniske installationer efter endt drift, f.eks. i form af en bankgaranti. Bestemmelsen om tinglysning sikrer, at der i landzone ikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforhold til anden ejendom. Udgiften til tinglysning afholdes af mølleejer. 3. Arealanvendelse 3.1 Overordnet Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til opstilling og drift af vindmøller samt landbrugsdrift. 3.2 Detaljeret Inden for lokalplanområdet kan der placeres op til fire nye vindmøller, der er ens. Der kan anlægges tilhørende adgangsveje, arbejds- og vendepladser, samt opføres op til tre teknikbygninger eller tilsva- 18

19 Planbestemmelser rende tekniske anlæg, der er nødvendige for møllernes drift. 3.3 Ikke anvendt areal Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i 3.2, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur. 4. Udstykning 4.1 Parceludstykning af vindmøller Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament, og maksimum vindmøllens roterareal. Bestemmelsen giver mulighed for, at arealet ved den enkelte vindmølle kan udstykkes til en selvstændig parcel. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Antal og placering Inden for lokalplanområdet må der maksimalt etableres fire vindmøller. Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet. Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes optimalt i området ved, at alle vindmøllerne opstilles. 5.2 Opstillingsmønster Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis lige stor afstand mellem vindmøllerne. Der må maksimalt være en variation på 5 %. 5.3 Byggefelter Vindmøllerne skal placeres indenfor de viste byggefelter på bilag Dimensioner - totalhøjde Vindmøllernes totale højde over terræn til vingespids i højeste position: - må maksimalt være 140 meter - skal mindst være 120 meter. Ved terræn forstås terrænkote efter eventuel nødvendig regulering. 5.5 Dimensioner - harmoniforhold Harmoniforholdet, det vil sig forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren, skal ligge indenfor intervallet 1:1,10-1, Dimensioner - ensartethed Alle møller indenfor vindmølleområdet skal fremtræde ens, herunder have samme totalhøjde og samme forhold mellem rotordiameter og navhøjde. 5.7 Byggebestemmelser Uanset bestemmelser om bebyggelseshøjde i for- 19

20 Planbestemmelser hold til afstand til vej, naboskel, sti og anden bebyggelse i medfør af byggeloven, må vindmøllerne opføres med den højde, der er anført i Transformere Vindmøllers transformere skal være indbygget i vindmøllen. 5.9 Teknikbygninger Der kan opføres op til tre fælles teknikbygninger i forbindelse med nettilslutningen af vindmølleområdet. Teknikbygningerne må maksimalt have et grundareal på 30 m 2 og en højde på 3 meter. Teknikbygningerne skal placeres i umiddelbar nærhed af møllerne. Der forventes at være behov for op til to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning. Det er muligt, at der ikke er behov for en bygning til overvågning, og det er pt. uafklaret, hvorvidt der er behov for en bygning til el-selskabet. Der gives mulighed for opstilling af i alt op til 3 teknikbygninger placeret tæt på møllerne Anlægsfasen Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure og anlægges midlertidige P-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. Eventuel fast belægning skal fjernes Fundamenter Fundamenterne til vindmøllerne skal tildækkes, således at højst 1 m af vindmøllernes sokkel synlig er over terræn. Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at reducere niveauforskellen kan der justeres på sokkelhøjderne, således at navene stort set kommer til at ligge på linje. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelt Der må kun opføres vindmøller med en ensartet ydre fremtræden og proportioner således, at møllerne fremtræder som en samlet helhed. 6.2 Rotor Rotorerne skal have tre vinger og omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 6.3 Tårn Vindmølletårnene må kun opføres som ensartede koniske, lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer. 20

21 Planbestemmelser 6.4 Farve Vindmøllernes tårn, nacelle (generatorhus) og rotor med vinger skal fremstå i samme lys grå farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lysegrå, RAL Vinger Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå reflektion. 6.6 Reklamer/logo Der må ikke opsættes reklamer eller skilte indenfor lokalplanområdet, dog tillades et mindre firmalogo på hver side ad den enkelte mølles nacelle (generatorhus). Såfremt møllerne forsynes med logo, skal det være ens på begge sider og på alle møllerne. 6.7 Lys Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken markeres i henhold til de til enhver tid gældende regler. Afmærkningen af hver mølle omfatter to lavintensive, faste, røde lys på candela, som monteres øverst på nacellen (generatorhuset), så lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan og skal afskærmes under vandret. Anden permanent belysning af møllerne med tilhørende anlæg er ikke tilladt. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes vindmøller med påfaldende store logoer, da det vil øge synligheden af vindmøllerne Bestemmelsen skal sikre, at et eventuelt krav om afmærkning for lufttrafikken ikke generer på jorden. Candela er en enhed for lysstyrke. 10 candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære og 30 candela svarer til lyset fra en 25 W glødepære. Synligheden 360 grader i vandret plan kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. 6.8 Vedligehold Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således at møllerne har et ordentligt udseende. 6.9 Teknikbygninger Teknikbygninger jævnfør 5.9 skal fremstå i sort, grå eller mørkegrøn farve, der videst muligt falder ind i omgivelserne og afskærmes af beplantning i mindst samme højde som byggeriet. 7. Ubebyggede arealer og beplantning 7.1 Generelt Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til adgangsveje, arbejds- og vendepladser, skal så vidt muligt fortsat anvendes til jordbrugsformål. 7.2 Ubebyggede arealers udseende Ubebyggede arealer og arbejdsarealer, som ikke kan anvendes som i 7.1, skal gives et ordentligt udseende ved tilsåning, belægning, beplantning Det kan for eksempel være arealer, som er svært tilgængelige med landbrugsmaskiner. 21

22 Planbestemmelser eller henligge som naturareal 7.3 Faste hegn Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne. 7.4 Terrænregulering Der må højst foretages terrænregulering på +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det færdige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet. 7.5 Beplantning Beplantning omkring teknikbygninger skal etableres med hjemmehørende plantearter, som jævnfør 6.9 har en forventet væksthøjde på mindst samme højde som byggeriet. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejbetjening Lokalplanområdet vejbetjenes fra Brejninggårdsvej og Gl. Landevej til den nuværende Flyvepladsvej. Vejadgang til vindmøllerne skal etableres som vist på kortbilag 3. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmølleparken eller for jordbrugsdriften. 8.2 Adgangsveje Veje må have en kørebanebredde på højest 5,5 meter på lige stykker og højest 7 meter i svingbaner. Vejene skal udføres med en kørefast belægning. Flyvepladsvej vil være benyttes som adgangsvej. 8.3 Arbejdsarealer I tilknytning til den enkelte vindmølle må der anlægges et arbejdsareal i hele møllens levetid på maksimalt m 2. Arbejdsarealerne skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale, jf I anlægsfasen må der midlertidigt anlægges et større arbejdsareal på yderligere 500 m 2. Arealet skal reetableres til eksisterende anvendelse, når anlægsarbejdet er færdiggjort. Som kørefast belægning kan anvendes grus eller materialer, som genanvendes i medfør af de til enhver tid gældende regler herfor. P.t. bek af om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. En arbejds-/vendeplads er et areal med fast belægning, som anvendes af større kraner i forbindelse med opsætning og nedtagning af mølledele dels i anlægsfasen, dels i møllens driftsperiode. 8.4 Belysning Der må ikke etableres permanent belysning af adgangsveje eller arbejds- og vendepladser. 22

23 Planbestemmelser 8.5 Offentlighedens adgang Der må ikke etableres permanent afspærring eller skiltning af veje, der begrænser offentlighedens adgang jf. naturbeskyttelseslovens regler. 9. Tekniske anlæg 9.1 Kabler Alle ledningsanlæg skal udføres som jordledninger. 10. Miljø Ingen bestemmelser 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12. Ibrugtagning af ny bebyggelse 12.1 Oprydning og belægning Før nye vindmøller tages i brug skal området være ryddet for byggeaffald og med tilsåning eller belægning være givet et ordentligt udseende, jf. 7. Med ordentlig menes i denne sammenhæng ryddeligt og velholdt Skærmende beplantning Skærmende beplantning af evt. teknikbygning skal være etableret, inden ibrugtagning af vindmøllerne. 13. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 14. Lokalplan og byplanvedtægt Der er ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt i lokalplanområdet. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget. Der gælder efter planlovens 17, stk. 1, et midler- 23

24 Planbestemmelser tidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen. Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan. Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan Byrådet eventuelt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter forslaget. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres. Som altovervejende hovedregel medfører en lokalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. I henhold til planlovens 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. 24

25 Vedtagelsespåtegning Vedtagelsespåtegning Forslag til lokalplan. Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til 24 i Lov om planlægning, den xx. måned Iver Enevoldsen Borgmester Niels Erik Kjærgaard Kommunaldirektør Endelig lokalplan. Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til 27 i Lov om planlægning, den Iver Enevoldsen Borgmester Niels Erik Kjærgaard Kommunaldirektør Offentlig bekendtgørelse af lokalplanen. Lokalplanen er i henhold til 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den Lokalplan er i henhold til 54b i Lov om planlægning registreret i PlansystemDK. 25

26 Kortbilag Kortbilag 1 Matrikelgrænse Matrikelkort Målforhold 1:

27 Kortbilag Kortbilag 2 Eksisterende forhold Målforhold 1:

28 Kortbilag Kortbilag Matrikelgrænse Matrikelgrænse Arealanvendelse Målforhold 1:

29 Bilag A Visualisering af møllerne med totalhøjde på 140 meter set fra Ringkøbingvej øst for Brejninggårdsvej: Visualisering 1 fra VVM-redegørelse og miljørapport. 29

30 Bilag A Visualisering af møllerne med totalhøjde på 140 meter set fra Ladegårdsvej vest for Brejning Krat (VVM-redegørelse og miljørapport visualisering 8). 30

31 Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter ved Brejning sydøst for Spjald. Området er ikke udlagt som vindmølleområde i Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern. Området vil i nærværende VVM-redegørelse og miljørapport samlet kaldes vindmølleområde ved Brejning. Der har i perioden 22. nov - 6. dec været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Ringkøbing-Skjern Kommune har efterfølgende politisk besluttet at igangsætte og fortsætte planlægning for projektet. Kort 0.1. Placering af de ansøgte vindmøller ved Brejning (blå) samt øvrige eksisterende eller planlagte vindmøller (rød). Afstanden, godt 4 og 9 km fra de ansøgte møller, er indkranset med sort. Disse afstande svarer til landskabsvurderingens nær-, mellem- og fjernzone. Projektforslaget Projektforslaget består af fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på ca. 84 meter og en rotordiameter på ca. 113 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje fra nordvest til sydøst. Gennemførelsen af projektet indebærer, at ejendommene på Flyvepladsvej 2 og 3 samt Brejninggårdsvej 18 nedlægges som beboelse. I

32 Ikke-teknisk resumé Spjald flyveplads på Flyvepladsvej 1 vil også nedlægges, hvis projektet gennemføres. Der skal ikke nedtages eksisterende møller i forbindelse med projektet. Projektforslaget er valgt udfra hensyn til at udnytte områdets vindenergipotentiale optimalt, samtidig med at vindmølleopstillingen vil opfattes enkel i landskabet og i samspil med øvrige vindmøller. Projektvurderingen omfatter også et nul-alternativ, som svarer til en videreførelse af eksisterende forhold, hvor der ikke opstilles vindmøller i området. Vindressourcerne og forventet elproduktion Projektområdet ved Brejning har middelgode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 7,2 meter pr. sekund. Valget af mølletype er ikke lagt fast, men der er lavet beregninger med mulige mølletyper V112-3,0 og SWT ,men der kan dukke nye og bedre vindmøllevarianter op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud over beregninger for de beskrevne mølletyper - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Brejning er beregnet til cirka millioner kwh årligt. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug, når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er kwh. De fire møller ved Brejning vil i deres tekniske levetid på 20 år producere mio. kwh (12,0-13,3 MW installeret). Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Kort 0.2. Placering af vindmøller, adgangsveje og arbejdsarealer i hovedforslaget.. Desuden afgrænsning af beskyttede diger, frede områder og fredede fortidsminder samt deres beskyttelselinje. II

33 Ikke-teknisk resumé Anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er til endebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter. Arbejdsveje, pladser, fundamenter og vindmølledele Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt fra Flyvepladsvej, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2, som reduceres til 800 m 2, når møller er stillet op. Fundamentet bliver opført ca. 1 måned før vindmøllerne stilles op, og der bliver en del transporter med beton samt øvrige fundamentsdele. Opstilling af fire vindmøller ved Brejning omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på ca. 20 m 2. Driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhed og lufttrafikhensyn Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Det vurderes samlet, at vindmølleanlægget vil opleves stort og dominerende for trafikanter nær rundkørslen mellem Hovedvej 11 og 15 syd for Spjald, men at afstanden mellem hovedveje og møller dog er så stor, at påvirkningen af trafiksikkerheden ikke er betænkelig. Fra den vestlige del af Gl. Landevej vil fokusering på møllerne være uundgåelig, og det kræver, at trafikanterne gøres opmærksom på vejforløbet for at øge deres egen og andre trafikanters sikkerhed. Det vurderes, at der er risiko for gene af skyggekast på solrige dage langs Gl. landevej, hvor det særligt om foråret og efteråret er om morgenen og eftermiddagen, hvor der også er mest trafik. Om vinteren vil der være et mindre problem med skyggekast, da det ligger om formiddagen, og om sommeren vurderes der ikke at være et problem.. III

34 Ikke-teknisk resumé Flytrafik Projektområdet i Brejning ligger cirka 16 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9-25 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Elledninger De nærmeste større højspændingsledninger er 60 kv ledning, som går 0,8 km til 1,5 km syd for projektområdet. Det er vurderet, at ledningerne ikke vil medføre problemer for driften af møllerne, idet de befinder sig i en tilstrækkelig afstand fra de ansøgte vindmøller ved Brejning. Reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Naboforhold Eksisterende beboelse på Flyverpladsvej 2 og 3 samt Brejninggårdvej 18 nedlægges som beboelse, hvis projektet gennemføres. Afstande til naboer Inden for ca. en kilometers afstand fra vindmøllerne findes 25 boliger (foruden de 3, der nedlægges) i det åbne land, og i en afstand af 1,2 km ligger Brejning, som nærmeste samlede bebyggelse. Spjald ligger i en afstand af 2,1 km. i samme retning. I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 140 meter skal være 560 meter. Dette er opfyldt for alle naboboliger, som ikke forudsættes nedlagt i forbindelse med projektet. Nærmeste naboboliger er Brejninggårdsvej 19 og Brejningvej 15,i en afstand af henholdsvis 584 og 586 meter fra nærmeste mølletårn. Visuel påvirkning De nye vindmøller vil udgøre en betydelig visuel påvirkning ved en række af de nærmeste nabobeboelser. De fleste naboer vil kunne se møllerne fra eller omkring deres private ejendom, selv om udhuse, driftsbygninger og beplantning i flere tilfælde afskærer eller reducerer udsynet til møllerne. Fem boliger vurderes at have frit udsyn og syv har mindre frit udsyn, mens de øvrige ikke vurderes at have væsentligt udsyn til møllerne. Der vil udarbejdes individuelle visualiseringer for naboboliger i forbindelse med vurderinger efter VE-lovens værditabsordning. Det vurderes ud fra erfaring med eksisterende vindmøller, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende for de omkringboende. Lyset fra møllehatten kan sammenlignes med lyset fra en 9-25 W glødepære. Støjpåvirkning Støjberegninger for projektforslagene viser, at grænserne for det maksimalt tilladte støjniveau, herunder for lavfrekvent støj, er overholdt hos samtlige nabo-beboelser. Boligområdet Brejning og Spjald indgår i beregningerne som et boligområde med støjfølsom anvendelse og er dermed beskyttet af et skærpet støjkrav. Flere beboelser vil få en samlet støjpåvirkning fra vindmøller tæt på grænseværdierne. Den største beregnede påvirkning med støj og lavfrekvent støj får Brejningvej 15, 17 og 19. Der er ikke væsentlige forskel på støjpåvirkningen fra de to undersøgte mølletyper. IV

35 Ikke-teknisk resumé Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve en støjmåling, når vindmøllerne er idriftsat. Hvis støjmålingen viser, at støjbidraget ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes. Støjen kan bl.a. dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. I nærheden af projektområdet findes der andre støjkilder fra vejanlæg, grusgrav og asfaltfabrik. Det skal vurderes, om støj fra de ansøgte vindmøller ved Brejning vil give større støjgene, som følge af de eksisterende støjkilder i nærområdet, end hvis det havde været et hvilket som helst andet sted, uden væsentlig andre støjkilder. Det vurderes, at der vil være 3 boliger, der potentielt vil opleve en større samlet støjgene fra opstilling af vindmøllerne, da boligerne er udsat for eksisterende støjkilder i området. Den ene bolig er ejet af mølleejer til den nordligste mølle. Dog vil der med nedlæggelse af flyvepladsen fjernes en periodevis, men dog kraftig støjpåvirkning fra disse 3 naboboliger. Ved de øvrige boliger er forskellen i støjgeneniveauerne så stort, at enten vejstøj, vindmøllestøj eller industristøj vil opleves som klart dominerende, og derfor vil støj fra de ansøgte vindmøller enten ikke registreres i forhold til den nuværende støjkilde, eller kun have betydning i sig selv. Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan ramme veje og boliger vest for opstillingsområdet i morgentimerne og øst for opstillingsområdet ved aftenstid. Skyggekastberegninger for projektforslagene viser, at der teoretisk kan ske en overskridelse 10 timer årligt ved fem af nabobeboelserne. Efter vedtagelse af projektet vil der foretages en mere detaljeret skyggekastberegning, som tager hensyn til afskærmende bevoksning og bygninger samt naboboligens konkrete placering af vinduer. Denne beregning vil mere præcist angive, om skyggekast overstiger 10 timer årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel (beregnet) skyggekast om året. V

36 Ikke-teknisk resumé Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et væsentligt problem, fordi vingerne er antirefleksbehandlet og krumme. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Brejning vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end almindelig støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsaeraler. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner kan føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene, der opfattes som den mest betydningsfulde ulempe ved vindmøllerne, opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at hævde at vindmøller, som overholder den danske lovgivnings krav og anbefalinger, har direkte helbredsmæssige følgevirkninger for hverken mennesker eller dyr. Beregninger af sundhedseffekten af reducerede udledninger af forurendende stoffer viser, at vindenergien kan spare samfundet for udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan dette betyde mindre sygdom, bedre miljø og dermed en mere behagelig tilværelse. Landskabelige forhold Vindmølleområdet ved Brejning ligger i et landskabsområde karakteriseret ved et kuperet morænelandskab med mange bakkedrag. Områdets bebyggelse er spredt langs veje eller samlet i lokalcenterbyen Spjald. Højspændingsforbindelser, asfaltfabrik og store vindmøller tilfører dele af området et VI

37 Ikke-teknisk resumé markant teknisk præg. Indenfor nærzonen er der flere kulturhistoriske minder, hvoraf de færreste dog markerer sig væsentligt i landskabet. Brejninggård, Brejning Kirke og beskyttede gravhøje er de væsentligste værdifulde kulturmiljøer. De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til friluftsaktiviteter, som ikke vil begrænses af de nye møller. Områdets skala er kompleks, da terrænvariationen og klynger af tæt bevoksning begrænser udsigtsforholdene fra nogle områder og lokalt giver indtryk af en relativt lille skala. Men idet vindmølleområdet befinder sig højt i landskabet, og der ofte er udsigt over et større landskabsområde, vil det fra mange punkter opleves stort og åbent og vurderes at have en middelstor til stor skala. Det er på baggrund af kortanalyse, besigtigelse i området og visualiseringer vurderet, at morænelandskabet omkring vindmølleområdet på grund af sin relativt store åbenhed generelt kan indeholde høje anlæg som vindmøller Nærmeste byer, beboelse og veje. Bebyggelsestætheden i de nærmeste omgivelser til vindmølleområdet er lav, og nærzonen er karakteriseret ved spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land samt en bymæssig bebyggelse i Spjald. Vindmølleområdet ligger nær to befærdede hovedveje, Hovedvej 15 (Ringkøbingvej) og Hovedvej 11 (Brejningvej) samt kommunevejene Gl. Landevej, Brejninggårdsvej og Flyvepladsvej. Det vurderes samlet, at vindmølleanlægget vil opleves markant og dominerende fra den inderste del af nærzonen If. kort 0.1. Oplevelsen fra Spjald og vejene længere væk vil afhænge af mellemliggende bevoksning og terrænvariation, og møllerne vil skiftes mellem at være dominerende på åbne højdepunkter til helt skjult i lavninger og ved tæt bevoksning langs vejene. De største koncentrationer af bebyggelse findes ved Brejning og langs Ringkøbingvej, hvorfra møllerne kan være meget synlige men ofte delvist er skjult bag træer. Fra Spjald, som er nærzonens eneste bymæssige bebyggelse, vil mølleanlægget fremstå delvis skjult. Fra Videbæk, som er den nærmeste større by, vil møllerne være tydelige, men ikke forstyrrende. Øvrige vindmøller I nærzonen If. kort 0.1 ligger der to vindmøllegrupper indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden, hvilket svarer til 3,92 km. Ved Fuglehøj findes 3 stk. Vestas V med en totalhøjde på 69 m, og ved Rudmose findes 4 stk. Vestas V90-1,8 med en totalhøjde på 125 m. Begge vindmølleområder er udlagt i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indenfor mellemzonen findes vindmøllegrupper ved Spjald Vest (4 km), Ølstrup (5 km), Fjaldene (6 km) og Højmark (7 km), og derforuden findes nogle enkeltstående møller, primært omkring Videbæk. En vindmøllepark med 22 møller med totalhøjden 140 m er under opbygning ved Nørhede til Hjortmose i en afstand af ca. 7 km mod vest. I den nærmeste del af fjernzonen findes store vindmøller mod både øst og vest. Projektområdet er ikke udlagt i Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, og derfor er der både fokus på det visuelle samspil med vindmølleanlæggene ved Fuglehøj og Rudmose og med store vindmøller i Ringkøbing -Skjerns Kommunes øvrige planlægning af vindmøller. Det er en forudsætning for opstillingen af de nye møller, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét kan anses som ubetænkelig. Det er generelt vurderet, at mølleanlæggene ved Fuglhøj og Rudmose vil være synlige i samme landskab som de ansøgte vindmøller. Det vurderes, at mølleanlæggene fra alle væsentlige veje og opholdssteder vil opleves størrelsesmæssigt eller placeringsmæssigt adskilt, og at det samlede udtryk dermed er visuelt ubetænkeligt. De mest forstyrrende samspil vil opleves fra mindre veje mod sydøst og sydvest, hvor der er overlappende anlæg, og størrelsesforskellen på møllerne ikke er så tydelig. Fra de nærmeste større veje mod sydøst og sydvest (Landevej 467 og Hovedvej 28) vil mølleanlæggene være skjult eller opleves meget begrænset. Det vurderes, at der ikke et betænkeligt samspil med vindmøllegrupper i mellem- og fjernzonen. VII

38 Ikke-teknisk resumé I forhold til om det ansøgte vindmølleområde vil passe ind i den øvrige vindmølleplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune vurderes det samlet, at det primært er indenfor nærzonen, at der er en påvirkning. Området vurderes som beskrevet at kunne rumme det ansøgte vindmølleanlæg i forhold til de 2 eksisterende vindmøllegrupper. Det er primært fra højdepunkter i landskabet mod nordøst, at den ansøgte vindmøllegruppe kan opleves i et større landskab og her vurderes det samlet, at den enkle opstilling og anlæggets begrænsede omfang ikke øger landskabets påvirkning fra vindmøller væsentligt. Øvrige tekniske anlæg Tæt på det ansøgte vindmølleområde ligger Brejning Asfaltfabrik samt grusgrave og højspændingsmaster, der markerer sig som tekniske anlæg i landskabet. Indenfor nær- og mellemzonen findes desuden markante erhvervsanlæg i Spjald og Videbæk. Der ligger også flere større driftsbygninger, siloer og tankanlæg til landbrugsejendomme, som i øvrigt er områdets dominerende erhvervsbyggeri. Det er især masten ved Brejning Asfaltfabrik set fra sydøst og højspændingsanlæg set på kort afstand, der kan opleves i væsentligt samspil med møllerne. Det vurderes, at landskabet ved rundkørslen syd for Brejning vil få et ekstra teknisk præg, som sammen med de mange øvrige anlæg vil virke dominerende og let forstyrrende på landskabskarakteren. Det vurderes, at vindmølleanlæg og højspændingsanlæg nemt opfattes som adskilte tekniske anlæg, men at den samlede tekniske påvirkning kan opleves let forstyrrende. Fra større afstande vurderes trafikanter på Hovedvej 11 og 15 fra nord, syd, øst og vest ikke at møde tekniske samspil af væsentlig betydning, idet de markante anlæg vil opleves placeret adskilt. Kulturhistoriske elementer. Der findes en samling højtliggende gravhøje ved Gl. Landevej umiddelbart nord for vindmølleområdet og flere spredte gravhøje umiddelbart mod vest. Ved Finderup Rishøj er en større gruppe gravhøje udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Brejninggård, en gammel herregård, som i dag benyttes til efterskole, er sammen med det omkringliggende skovbevoksede moseområde fredet og udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Den markante hovedbygning er skjult af bevoksning. Brejning Krat er fredet og et af Vestjyllands største gamle egekrat. Kirkerne i nærzonen er Brejnng Kirke og Væggeskilde Kirke, som der er særlig fokus på af øvrige kirker er der vurderes på Finderup, Herborg, Ølstrup og Hanning Kirke Der er ingen sten- eller jorddiger i mølleområdet, som fremstår som markante kulturhistoriske spor i landskabet, og hverken veje eller møller skal placeres i nærheden af beskyttede diger. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke beskyttede diger i nærområdet. Det vurderes samlet, at vindmølleanlægget vil kunne opleves i samspil med gravhøje, skov ved Brejninggård og kirker men ikke sammen med øvrige værdifulde kulturmiljøer. Selv om vindmølleanlægget er visuelt dominerende, vil det ikke begrænse udsigten til gravhøjene. Det vurderes samlet, at vindmøller vil tage fokus fra gravhøjene fra de punkter, hvor de opleves i samme retning, men udsigtspunkterne er mindre befærdede veje og derfor vurderes påvirkningen minde betydende. Påvirkningen af Finderup Rishøj er betænkelig, men ikke væsentlig anderledes end ved eksisterende forhold med vindmøller ved Rudmose. De værdifulde kulturmiljøer ved Brejninggård og Brejning Krat vurderes ikke at påvirkes væsentligt, og af kirker er det kun Brejning Kirke, der vil opleves tydeligt i samspil med møllerne i landskabet. Det vurderes, at landskabet omkring Brejning Kirke vil forandres, men at oplevelsen af Brejning Kirke set fra de omgivende veje ikke vil påvirkes betænkeligt. Rekreative forhold Området omkring vindmølleområdet anvendes til friluftsliv og rekreative aktiviteter, bl.a. ved afmærkede stier med vandre- og cykelruter. VIII

39 Ikke-teknisk resumé De rekreative interesser, der kan påvirkes, knytter sig hovedsageligt til friluftsoplevelser i tilknytning til kulturværdier og det åbne land, som er behandlet i øvrige afsnit. Det vurderes, at disse rekreative interesser ikke vil påvirkes direkte af de nye møller. Miljø og naturhensyn Natura 2000-områder De ansøgte vindmøller ved Brejning placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, og der er ingen Natura 2000 områder indenfor 10 km.afstand. Det nærmeste habitatområde er Heder og Klitter på Skovbjerg bakkeø nr. 57, som ligger ca. 13 km nord for projektområdet. Af øvrige habitatområder er der Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Nr. 59, Ringkøbing Fjord og Nymindegab nr. 62 og Skjern Å nr. 61, som alle ligger ca. 15 km fra projektområdet. Områderne ved Stadil Fjord, Vest Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord ligger også i EFfuglebeskyttelsesområder. Dyrearter og planterarter på habitatområdernes udpegningsgrundlag er hovedsaglig tilknyttet fjorde, vandløb, heder eller ekstensive engarealer, for eksempel laks, vandsalamander, div. lampretter, odder og vandranke. Idet projektområdet både natur- og landskabsmæssigt adskiller sig markant fra de å og fjordnære arealer samt hedearealer vurderes det, at vindmølleprojektet ikke vil ændre på dyrenes levevilkår og dermed påvirke de udpegede arter. Bilag IV-arter Dyrearter beskyttet af habitatdirektivet indeholder arter af flagermus, padder, mus, odder, snæbel, malermusling og enkelte insekter tilknyttet vandige miljøer. De bilag IV arter der er fundet i nærheden er potentielt vil kunne findes i nærheden udfra deres krav til habitat eller kendt spredningsadfærd er fundet relevante at vurderes nærmere. De relevante bilag IVarter er gennemgået og vurderet om de potentielt har levesteder i nærheden af projektområdet og om vindmølleprojektet har nogen negativ påvirkning på artens yngle og rasteområder. Der er vurderet på udvalgte arter af flagermus samt birkemus, odder, markfirben, spidsnudet frø og grønkølleguldsmed. Det vurderes samlet, at projektet vil være uden negative påvirkninger på bestandene af arter på EFhabitatdirektivets bilag IV samt den økologiske funktionalitet af arternes yngle- og rasteområder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til arter på EF-habitatdirektivets bilag IV. Nationale beskyttede naturtyper ( 3-områder) Projektområdet sydøst for Brejning er et udpræget landbrugsområde med store marker og læhegn. IX

40 Ikke-teknisk resumé Sydøst for projektområdet ca. 350 meter fra sydligste mølle, ligger et mindre vandhul og moseområde, som længere mod øst forsætter som en mindre bæk, der løber til Herborg Bæk. Vandhullet har en fri vandoverflade, som om sommeren er dækket af åkander. Vandhullet og det nærliggende moseområde er omkranset af tæt pilekrat, der virker som en barriere til de dyrkede marker. Brejninggård ligger ca. 1 km nord for projektområdet med blandet løvskov, ellesump, bække og søer. Stedet har et meget varieret naturindhold og kontinuerlig historie. Brejninggård Krat ligger ca. 2,5 km nordøst for projektområdet og er et gammelt egekrat, som blev fredet i Skoven dækker ca. 45 ha og ligger på et kuperet terræn. Mellem Brejning Krat og projektområdet løber Østerbæk, med enge og moseområder. De planlagte møller vurderes ikke at få negativ effekt på den beskyttede natur, da de placeres udenfor arealerne. Der er også en skarp fysisk adskillelse fra de dyrkede marker, hvor møllerne placeres, og den nærmeste mose/sø, og derudover er der over 1 km til nærmeste øvrige naturbeskyttede område. Opstillingsområdets fugleliv Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Området er præget af opdyrkede marker og enkelte læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. Det vurderes dermed, på baggrund af kendskab til fuglelivet i projektområdet og tilgængelig viden, at de planlagte fire møller ikke vil få nogen væsentlig negativ effekt på fuglearter, som er internationalt beskyttet, eller på almindelige fuglearter på populationsniveau. Opstillingsområdets øvrige dyreliv Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn marker og skove. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Jordbund, grundvand og jordbrug Jordbunden består af en blanding af moræne sand og ler i projektområdet, som er en flad bakkekam. Opstillingsområdet ligger indenfor særlig drikkevandssinteresse, men udenfor nitratfølsomt indvindingsopland med særlige indsatsområder for nitrat. Udfra de enkelte boreprøver tyder det på, at der er én til flere lerlag i området, som er med til at beskytte grundvandet. Grundvandet ligger i den nordvestlige ende af projektområdet i 4-20 meters dybde. Det vurderes at der til udgravningen af fundamentet ikke er behov for grundvandssænkning. Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Oliespild Det vurderes, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder vil være beskeden. I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen for nedtrængning af olieholdige produkter til X

41 Ikke-teknisk resumé grundvandet anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis afgravning af de øverste jordlag. I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være ubetydelig. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. Der stilles særlige krav til produkter til rengøring efter olieudslip, ligesom der stilles krav til håndtering af vaske/spildevandet. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen. Reduceret luftforurening Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af tons CO 2 (kuldioxid), tons SO 2 (svovldioxid) og tons NO X (kvælstofoxider), se tabel Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet Brejning ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december 2008 med ændringer i lov nr. 641 af 12. juni 2013), som er beskrevet i kapitel 1. Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der er krav om at 20% af vindmølleprojektets andele skal udbydes til kostpris. Udover de lovpligtige 20 % af projektets andele vil der blive tilbudt yderlige andele til de nærmeste naboer til projektet, så der i alt bliver solgt 25 % til naboer i området til kostpris. Dette er for at tilgode se de naboer, der skal leve tættest på møllerne. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Ordningen er beskrevet under kapitel 1. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca kr. igennem den grønne ordning. Overvågning Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styreog overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. XI

42 Ikke-teknisk resumé Støj og skyggekast I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgelse af skyggekast og gennemførelse af støjmåling ved først givne lejlighed efter idriftsættelse af den enkelte mølle. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Ringkøbing-Skjern Kommune forventes ifølge sit notat om praksis vedrørende støjmålinger (af 8. juli 2010) at forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsen, se 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Ringkøbing-Skjern Kommune vil endvidere forlange dokumentation for, at skyggekast hos naboer ikke overstiger 10 timers reel beregnet skyggekast pr. år. Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for eventuelt oliespild fra møllerne, før møllerne opstilles. I tilfælde af uheld skal Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien med videre. Eventuelt vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skal kommunen kontaktes straks Fordele og ulemper ved projektforslaget I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved projektforslaget samt 0-alternativet opsummeret. Tabellen viser projektforslagenets produktion og effekt på klima og luftforurening. Fordele ved vindmølleprojeket Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Brejning er den nærmeste samlede bebyggelse (1,2 km). Alle vindmøller overholder støjkravene. Landskabet har en middelstor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. Projektet er lokalt forankret. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på projektansøgernes jord. Der er vindmøller i området i forvejen, som påvirker visuelt, støj og skyggekast. Landskabet er allerede præget af tekniske anlæg Ulemper Landskabet vil blive yderligere præget af tekniske anlæg. Fra mindre veje er der en lokalpåvirkning af Brejning Kirke samt Finderup Rishøj, som dog allerede er påvirket af vindmøllerne ved Rudmose. Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder fra flere nabobeboelser. En af møllerne skal støjreguleres. Fordele ved 0-alternativet Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. XII

43 Ikke-teknisk resumé Ulemper ved 0-alternativet Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi og ingen fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at fire nye møller med en totalhøjde på op til 140 meter kan opstilles og være i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav i forhold til nabobeboelser er overholdt. Skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Det vurderes, at der ikke er væsentlige forskellige i resultaterne fra beregning af støj og skyggekast på de to forskellige vindmøllemodeller, V112-3,3 og SWT-3, Sammenfattende vurderes landskabsområdet ved Brejning at være komplekst med bakket terræn, vindmøller, øvrige tekniske bygninger og kultuhistoriske elementer. Dog vurderes det samlet efter analyse af de enkelte elementer, at landskabet kan rumme opstilling af vindmøller af den ansøgte størrelse, opstilling og antal. Samlet vurderes opstillingsmønsteret at være letopfattelig fra nær mellem- og fjernzonen i det bakkede landskab. Det er kun fra enkelte punkter fra sydvest og sydøst, at der er et forstyrrende samspil med eksisterende vindmøller ved Rudmose og Fuglhøj, men det er fra mindre befærdede veje. Brejning Kirke er den eneste kirke, der vil opleves i samme landskab som de ansøgte vindmøller, men igen er der samspil fra enkelte punkter og fra mindre befærdede veje og stier. Opstillingsmønsteret er enkelt og vindmølleanlæggets udbredelse er begrænset set i forhold til landskabets skala. Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og andet dyreliv i området, hverken i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen. Det gælder også for Habitatdirektivets bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede, plantearter i området, hvor møllerne bliver placeret. Anlægsfasen bør i videst muligt omfang ligge udenfor jordrugene fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca. 1. april til 20. juni. Det vurderes, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder vil være beskeden i både anlægs- drift og nedtagningsfasen. Tages der i anlægsfasen de nødvendige hensyn, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser for 3 arealer og internationale natur og artsbeskyttelse. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. XIII

44 Ikke-teknisk resumé XIV