Vejle Kommune. Hovedrapport Kvalitetsrapport over det kommunale skolevæsen og folkeskoler for skoleåret 2006/07

Transkript

1 Vejle Kommune Hovedrapport Kvalitetsrapport over det kommunale skolevæsen og folkeskoler for skoleåret 2006/07

2 Indhold 1. Formalia Indledning Vejle Kommunes kvalitetsrapport Formål og målgruppe Organisering og proces Et samlet kvalitetssikringssystem Metode 5 2. Skolestruktur 6 3. Rammebetingelser 7 4. Den løbende evaluering - elevplaner Skole-hjemsamarbejdet Specialpædagogisk bistand Helhedsskolen Selvstyrende team Rummelighed Systematisk evaluering Yderligere indsatsområder Kommende års lokale indsatsområder Resultater Sammenfatning 23

3 1. Formalia 1.1 Indledning I henhold til folkeskolelovens 40a, der er trådt i kraft den 1. august 2006 og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan vedtaget i Vejle Byråd den 15. oktober 2006, skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. 40a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsens udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Bekendtgørelsens 1 Formålet med den årlige kvalitetsrapport jf. lov om folkeskolen 40a stk. 1 er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen Stk. 2 Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå jf. lovens 40a stk. 2. Stk. 3 Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetssikring mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4 Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 1.2 Vejle Kommunes kvalitetsrapport Skolerne i Vejle Kommune er i forbindelse med udarbejdelsen af den første kvalitetsrapport på skoleområdet blevet bedt om at svare på en række spørgsmål, der vedr. skolens struktur, rammer og pædagogiske processer. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet centralt og fra kommunalt niveau. 1

4 Skolerne har ansvar for at arbejde med en række forskellige indsatsområder. Der er sat mål for disse indsatsområder, enten fra centralt hold, på kommunalt niveau eller på skoleniveau. Og i praksis arbejder skolerne med at opfylde målene gennem forskellige initiativer. Men skolernes besvarelser afspejler også, at målene kun i mindre omfang anvendes som et egentligt strategisk redskab, hvor målene gøres målbare og dermed til genstand for evaluering. Det gør det tilsvarende vanskeligt at summere skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder. Denne første kvalitetsrapport tegner derfor primært et billede af status på den enkelte skole og kan være grundlag for næste års vurdering af effekt i forhold til indsatsområderne. De 35 skoler arbejder alle med de obligatoriske indsatsområder, der repræsenterer centrale dele af skolens daglige liv og udfordringer. Fra centralt hold er der sat fokus på den løbende evaluering, samarbejde mellem skole og hjem, specialpædagogisk bistand samt dansk som andet sprog. Vejle Kommune har prioriteret helhedsskolen, selvstyrende team, rummelighed og systematisk evaluering. Skolerne har forskellige elevgrundlag og forskellige udgangspunkter for det at drive skole, og for nogle skoler er særlige områder derfor vigtigere at give opmærksomhed end andre. Det betyder i praksis, at skolerne med baggrund i egne udfordringer vægter de forskellige indsatsområder forskelligt. Her trækkes centrale punkter frem på tværs af skolerne, som udtryk for hvad der arbejdes særligt med. Desuden er skoleåret 06/07 et særligt år, som indebærer overgangen fra fem kommuner og fem skolevæsner til én kommune og ét skolevæsen. Harmoniseringen af skolerne sker først fra 1. august Skoleåret 06/07 er derfor gennemført efter de enkelte tidligere kommuners skolemodeller. Det gør det lidt specielt, at der samtidig skal afrapporteres samlet og efter fælles indsatsområder. Det betyder også, at nedenstående indsatsområder ikke har været fastlagt som formelle indsatsområder på alle skoler i den nye kommune, og at der for nogle skolers vedkommende derfor kan være tale om en statusrapport i forhold til indsatsområder: Helhedsskolen, selvstyrende team, rummelighed og systematisk evaluering. 1.3 Formål og målgruppe Formålet med den kommunale kvalitetsrapport er at sikre en meningsfuld implementering af Folkeskolelovens bestemmelser vedr. undervisningens kvalitet og det kommunale tilsyn. Kvalitetsrapporten skal sammen med rapporterne på skoleniveau bidrage til at skoler og kommunen systematisk kan anvende undersøgelsesresultater til at skabe udvikling på skoleområdet. Det har derfor samtidig været et selvstændigt formål at drage nytte af dette års erfaringer med arbejdet med kvalitetsrapporten til at forenkle og systematisere arbejdet med dataindsamling, bearbejdning, afrapportering og formidling fra skoleledelsesniveau til politisk niveau. Kvalitetsrapporten skal give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, og skal i samspil med skolerapporterne give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den skal være et værdifuldt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 2

5 1.4 Organisering og proces Arbejdet med Kvalitetsrapport 06/07 blev sat i gang i april Forvaltningen udarbejdede en tidsplan for arbejdet og en disposition for rapporten med beskrivelse af hvilken dokumentation, der skulle indsamles og hvem, der skulle bidrage med data. En del af datamaterialet samlede forvaltningen fra egne databaser og dokumenter, mens andre dele blev indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, der blev sendt til skolelederne. Arbejdet er organiseret efter nedenstående principper: Kommunalbestyrelsens opgave er: Kommunalbestyrelsen har jf. 40a ansvaret for det kommunale tilsyn. Den har bl.a. til opgave: At tage initiativ til at kommunens kvalitetsrapport bliver udarbejdet hvert år At eventuelle handlingsplaner bliver udarbejdet At kommunens kvalitetsrapport og evt. handlingsplaner bliver offentliggjort på internettet. Skoleafdelingens opgaver er: At udarbejde og udvikle procesværktøjer til skolerne At indsamle informationerne fra skolerne At udarbejde kommunens kvalitetsrapport på baggrund af skolernes bidrag At udarbejde evt. handlingsplaner for de enkelte skoler At følge op på handlingsplanerne og beskrive deres resultater i kommunens kvalitetsrapport det efterfølgende år Skolelederens opgave er: At give oplysninger samlet i vedhæftede bilag til skoleafdelingen senest den 1. september At indhente skolebestyrelsens udtalelse om skolens kvalitetsrapport inden den 1. september At implementere eventuelle handlingsplaner Skolebestyrelsens opgave er At gennemgå de vedhæftede bilag, der udgør skolens kvalitetsrapport for skoleåret

6 At udarbejde en udtalelse om skolens kvalitetsrapport At udtale sig om eventuelle handlingsplaner for skolen 1.5 Et samlet kvalitetssikringssystem Vejle Kommunes kvalitetsrapport udgør en statusmåling i forhold til at skabe et samlet kvalitetssikringssystem i det kommunale skolevæsen. Kvalitetssikringssystemet skal spille en central rolle i den interne videndeling og videnoverlevering på skoler og i forvaltningen, ligesom systemet skal bibringe dokumentation for kvaliteten af skolernes aktiviteter og give input til den kontinuerlige forbedring af aktiviteterne. For at sikre, at erfaringer fra gennemførte aktiviteter kan bidrage til fremtidige aktiviteter, er det vigtigt, at alle aktiviteter gennemløber alle faser i evalueringscirklen, som ses her: Cirklen illustrerer hvordan god evalueringspraksis sker i en kontinuerlig proces: 1. Der opstilles mål/kriterier og målbare indikatorer 2. Aktiviteter, der skal tilgodese målene, gennemføres 3. Der indsamles data om aktiviteterne, som analyseres 4. Der følges op på aktiviteterne, og målene revideres. 4

7 Vejle Kommune har derfor påbegyndt opbygningen af en it-platform, som kan håndtere alle data, der som følge af kvalitetsrapport, nøgletalsrapportering, tilfredshedsundersøgelser m.v. er nødvendige for at kunne belyse de kriterier, som kommunen i en fremtidig dialog med skoler vil fastsætte med afsæt i resultaterne af kvalitetsrapport 06/ Metode I Vejle Kommune bruges den første kvalitetsrapport som en afprøvning af en række forhold, der anses som centrale for den langsigtede udarbejdelse af en årlig kvalitetsrapport. Det har været et centralt fokus at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medførte blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer var i stand til at fremskaffe de data bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. På grund af den korte tidsfrist til både at udvikle en fælles ramme for kvalitetsrapporten og til indsamling af data har der ikke været stillet krav om medarbejderinddragelse i skoleredegørelserne, ligesom der ikke har ikke har været lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelser bygger derfor alt overvejende på skoleledelsernes indberetning af data om skolestruktur, rammer og pædagogiske processer inkl. en detaljeret vejledning. Det har ikke været muligt at foretage grundige pilottest af indberetningsskemaer. Dette års kvalitetsrapport udgør derfor i et vist omfang en pilottest af dataindsamlingsmetoder. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Derfor er det vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan først og fremmest give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Vejle Kommune befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage deciderede kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 5

8 2. Skolestruktur Elever Gn.snit pr. skole Specialskoler 0 6 klasse 7 skoler Klassetrin 0 7 klasse 0 9 klasse 0 10 klasse 5 skoler 20 skoler 2 skoler 10 klasse Gns.Spor pr. trin Gns. antal elever Samlet antal elever med special pædagogisk bistand Elevratio m. pædagogisk special bistand Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 1 skole 0 2,2 2, ,1 81 9,4 % 92 % 26,2 7 Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor der tilbydes SFO 67,3 % 38 % 6

9 3. Rammebetingelser Elever Gns. pr. skole Specialskoler Antal elever pr. klasse 20,1 4,4 Antal af elever pr. lærer Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister Antal af elever pr. nyere computer (under 5 år med internetadgang) 12,2 2,9 6,9 % 15,9 % 4,7 3 Udgifter Gns. pr. skole Specialskoler Gennemsnitlig udgift pr. elev kr kr. Gennemsnitlig udgift pr. elev til UVmidler Gennemsnitlig udgift pr. elev til specialpædagogiks bistand Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisning i dansk som andetsprog: Modtagerundervisning Elever integreret i den almindelige undervisning Holdundervisning udenfor klassen i skoletiden 1820 kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. 998 kr. 0 kr kr. 0 kr. Holdundervisning udenfor klassen udenfor skoletiden I visitationsklassen 30 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 7

10 I alfaklassen 3396 kr. 0 kr. Lærernes arbejdstid Gns. pr. skole Specialskoler Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til skole-hjemsamarbejdet 40,6 % 36,6 % 10,9 % 3,5 % Planlagte timer Gns. pr. skole Specialskoler Planlagte timer jf. lovens 16 Andel af planlagt timer, som bliver gennemført ,5 % 100 % Andel af undervisningen, som varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller lignende 64,5 % 3,8 % 8

11 Liniefag Gns. pr. skole Specialskoler Dansk 76,5 % 40 % Andel af undervisningen, som varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller lignende Matematik 71,3 % 35 % Musik 62,9 % 0 % Håndarbejde 82,6 % 0 % Billedkunst 72,0 % 0 % Natur/teknik 55,6 % 0 % Engelsk 50,2 % 0 % Historie 26,6 % 0 % Svømning 77,0 % 0 % Sløjd 56,8 % 0 % Husgerning 57,9 % 0 % Geografi 78,4 % 0 % Tysk 65,2 % 0 % Fysik 52,9 % 0 % Biologi 68,6 % 0 % Samfundsfag 69,5 % 0 % Fransk 65,0 % 0 % Kristendom 50,7 % 0 % 9

12 Særlige hensyn Gns. pr. skole Specialskoler Andel af undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller lignende 54,1 % 53,8 % I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse 39,6 % 50 % Kompetenceudvikling m.v. Gns. pr. skole Specialskoler I hvilket omfang er der anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne kr kr. I hvilket omfang er der anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af pædagogerne 8718 kr kr. Antal af elever i kommunen, der er henvist til undervisning henholdsvis i specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen og i andre tilbud end den kommunale folkeskole jf. lovens 22 og 33 stk ,3 % 0,5 % 10

13 4. Den løbende evaluering - elevplaner Den løbende evaluering er et af de indsatsområder, som skolerne har givet meget opmærksomhed i det forgangne skoleår. Ikke mindst det nye centrale krav om, at skolerne skal udarbejde individuelle elevplaner for alle elever i alle fag har været et fokus for skolernes arbejde med den løbende evaluering. Status Skoler har sat forskellige mål for deres arbejde med den løbende evaluering. Særligt to typer af målsætninger afspejles i skolernes indrapportering. Den ene type af målsætninger angår elevniveauet og handler om, at den løbende evaluering og elevplanen skal give eleverne indsigt og indflydelse på deres egen faglige og personlige udvikling. Disse skoler har fokus på at inddrage eleverne i evalueringsarbejdet og på, at evalueringsresultaterne skal anvendes som udgangspunkt for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den anden type angår skoleniveauet og handler om, at skolerne arbejder på at udvikle en model for elevplanarbejdet, der dels fokuserer på indholdet i elevplanen, dels på, hvilken intern organisation, der kræves for at udarbejde elevplaner i praksis. Fælles for skolerne er ønsket om, at elevplanen skal blive et godt og operationelt værktøj i arbejdet med elevernes faglige progression. Konkret har skolerne arbejdet målrettet med at udvikle modeller for elevplanen og drøfte indholdsmæssige evalueringsfaglige, didaktiske og formidlingsmæssige overvejelser. Skolerne har i den forbindelse sat afklarende processer i gang i teamene og på skolen. Processerne er ikke afsluttet med denne første version af elevplanen, men fortsættes på baggrund af de erfaringer, skolerne har gjort sig. Også andre evalueringsredskaber er udviklet og afprøvet i forbindelse med skolernes indsats i forhold til den løbende evaluering og elevplaner. Det gælder fx arbejdet med portfolio, der på flere skoler er et udbredt dokumentationsværktøj, og som også er blevet tænkt som værktøj i forbindelse med elevplanarbejdet. Alle elever har ifølge skolernes indberetninger modtaget en individuel elevplan. Tilbagemeldinger fra lærerniveauet er, at elevplanen kan blive et godt redskab til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og elevernes udbytte, og trods korte tidsfrister for arbejdet med elevplanen er skolerne generelt positive i forhold til elevplanens potentiale. Også forældregruppen har ifølge skolerne givet positive tilbagemeldinger på elevplanen som en faglig styrkelse af samarbejdet mellem skole og hjem og særligt i forbindelse med skolehjemsamtaler, der med elevplanen har fået en skriftlig dimension. Nogle skoler melder tilbage, at processen med at skulle prioritere og udvælge trinmål til de individuelle elevplaner har givet et godt tilskud til lærernes faglige samarbejde og andre, at fokus på skriftlig og løbende evaluering har skærpet fokus på hvordan evaluering kan bidrage til at kvalificere planlægning og gennemførsel af undervisningen. Resultaterne af arbejdet med den løbende evaluering og den individuelle elevplan har skolerne generelt vanskeligt ved at bedømme qua den korte tid elevplanen har været en del af praksis på skolerne. En egentlig vurdering af effekten må derfor afvente ifølge skolerne. Skolernes egne bemærkninger til opfølgning Flere skoler angiver et fortsat behov for at have fokus på den løbende evaluering. Ikke mindst elevplanen er et væsentligt punkt, og her bemærker de fleste skoler, at der er behov for at vurdere om dette års elevplanmodel kan kvalificeres, og at intern og ekstern videndeling på området kan bidrage til den 11

14 proces. Skolerne bemærker også, at anvendelsen af resultaterne af den løbende evaluering skal blive mere synlig i planlægning og gennemførsel af undervisningen, således at nye mål for eleverne sættes på baggrund af evaluering af tidligere mål. Skolebestyrelsens kommentarer Det er ikke alle skolebestyrelser, der har kommenteret fokusområdet udover, at skolebestyrelsen finder afrapporteringen tilfredsstillende og ikke har øvrige kommentarer. Men der er skolebestyrelser, der fx bemærker, at de gerne ser elevplanen udleveret til forældre forud for afholdelse af skolehjemsamtalen, andre at de ser frem til at få lærernes vurderinger af elevplanen som evalueringsværktøj og endnu andre, at det er positivt, at elevplanen bidrager til øget skriftlighed og systematik i evalueringsarbejdet, og at elevplanen styrker dialogen mellem skole og hjem på en konstruktiv måde. Forvaltningens kommentarer/udfordringer: Skolerne har arbejdet seriøst med både den indholdsmæssige og organisatoriske del af deres evalueringspraksis. De har gjort sig væsentlige erfaringer med forskellige evalueringsmetoder og desuden vigtige erfaringer med at udarbejde 1. generation af elevplanen. Den løbende evaluering stiller krav til skolerne om at arbejde målstyret og systematisk. Og det er tydeligt i skolernes afrapportering, at det ikke blot har været elevplanen som dokument, der har været i fokus, men at der også har været stor opmærksomhed på at udvikle evalueringskompetencer som udgangspunkt for at udarbejde operationelle elevplaner. Her tænkes primært på arbejdet med at sætte præcise og målbare mål for undervisningen. Forvaltningen vurderer på baggrund af skolernes tilbagemeldinger, at der fortsat er behov for at styrke den løbende evaluering, og arbejdet med elevplaner og særligt arbejdet med målstyring er en forudsætning for at øge kvaliteten af skolernes arbejde og af kerneydelsen; undervisningen. Der skal fokus på, hvad eleverne skal lære frem for på, hvad de skal lave. Det er forvaltningens vurdering, at skolerne på baggrund af erfaringer med elevplanens 1. generation skal kvalificere de kommende elevplaners indhold og form og derigennem skabe kontinuitet i arbejdet med mål og evaluering af undervisningen. 5. Skole-hjemsamarbejdet Status Skolernes mål for skolehjemsamarbejdet handler primært om at fastholde og styrke samarbejdet og den ligeværdige dialog mellem skole og hjem. Flere skoler nævner i den forbindelse elevplanen som et væsentligt værktøj til at kvalificere dialogen og har derfor også sat specifikke mål op for, at elevplanen bliver en integreret del af skolehjemsamarbejdet og skolehjemsamtalerne. En række skoler melder, at skolehjemsamarbejdet ikke har været indsatsområde i skoleåret, der er gået. Skole-hjem-samarbejdet fungerer generelt tilfredsstillende, og der er opbakning i forældregruppen. Særligt skolehjemsamtalerne prioriteres hos forældrene, mens flere skoler ønsker, at mødefrekvensen ved arrangementer og forældremøder bliver højere. En enkelt skole nævner, at de i den forbindelse i det kommende skoleår vil indsamle dokumentation for den reelle forældredeltagelse ved forældremøder, og en anden skole har allerede gennemført en undersøgelsen i seks klasser med fokus på forældrefremmøde ved forældremøder, samtaler og arrangementer i klasserne. Mange skoler har en veludviklet 12

15 både skriftlig og mundtlig kommunikation både på klasseniveau og skoleniveau i form af nyhedsbreve, it-baseret kommunikation, daglig kontakt mm. Det er tydeligt i skolernes tilbagemeldinger, at den skriftlige elevplan desuden tænkes konstruktivt ind i skole-hjemsamarbejdet. Skoler melder, at elevplanen har bidraget til at kvalificere og målrette den faglige dialog mellem skolen og hjemmet, ligesom forældrene ifølge skolerne ser elevplanen som et positivt og konstruktivt bidrag til samarbejdet. Skolerne har alle en række initiativer til at fastholde og styrke samarbejdet. Der afholdes forældremøder, skolehjemsamtaler og sociale arrangementer, men forældre og skole går også i dialog, når situationen kræver det, og ikke mindst den løbende kontakt mellem forældre, elever og skole værdsættes og prioriteres i samarbejdet. Enkelte skoler har iværksat særlige initiativer til at støtte op omkring samarbejdet, men tilbagemeldinger afspejler generelt, at skoler har tradition for en god systematik i skolehjemsamarbejdet. Skolernes egne bemærkninger til opfølgning Skolernes egne bemærkninger til opfølgning spænder vidt. Nogle skoler ønsker at få gjort intranettet til en mere integreret del af samarbejdet med forældrene og vil arbejde på, at skoleintra bliver en væsentlig kommunikations- og informationskanal mellem skolen og forældrene. Og flere skoler angiver, at de primære opfølgningsinitiativer har fokus på elevplanen og de muligheder, der ligger i at kvalificere den som udgangspunkt for at fastholde og styrke den faglige dialog mellem lærere, elever og deres forældre. Desuden har flere skoler angivet, at relevante opfølgningsinitiativer har fokus på at skabe både viden og erfaring i lærerkollegiet om kommunikationsstrategier, herunder hvordan man som lærer håndterer vanskelige samtaler med forældre. Skolebestyrelsens kommentarer De fleste af skolebestyrelsernes bemærkninger på indsatsområdet angår elevplanen som redskab og dialogværktøj i skolehjemsamarbejdet. Forventningerne til elevplanen blandt forældrene er høje og arbejdet har stor bevågenhed. Bestyrelserne bemærker bl.a. at man ser frem til at få samlet erfaringer med dette års elevplansarbejde i skolehjemsamarbejdet og flere afventer skolernes evalueringer. Flere skolebestyrelser angiver desuden, at man i skolebestyrelserne vil tage initaitiv til at evaluere elevplanen og dens anvendelse som led i evaluering af samarbejdet mellem skole og hjem. Forvaltningens kommentar/udfordringer Forvaltningen vurderer, at skolerne har et velfungerende samarbejde med forældre, og at der er skabt gode traditioner på området. Tilbagemeldingerne spejler, at skolerne arbejder seriøst og målrettet for fortsat at fastholde og styrke dialogen, og forvaltningen vurderer skolernes indsats som både proaktiv og konstruktiv. Forvaltningen bemærker samtidig, at de positive erfaringer i forhold til elevplansarbejdet bør fastholdes og udbygges som fundament for en målrettet og udviklingsorienteret faglig dialog mellem skole og hjem. Det er forvaltningens opfattelse, at elevplanen i næste generation bør være en så integreret del af skolehjemsamarbejdet, at alle forældre og elever kan forvente, at modtage elevplanen forud for samtalen med skolen. Forvaltningen anbefaler, at skolerne arbejder på at kvalificere og implementere den it-baserede kommunikation med særligt fokus på elevintra og forældreintra. 13

16 6. Specialpædagogisk bistand Status Målene på skoleniveau varierer, men mange skoler arbejder med målsætninger om at udvide det koordinerende og indholdsmæssige samarbejde mellem AKT, specialundervisningen og dansk som andetsprog, ligesom flere skolerne nævner, at større grad af integration af den specialpædagogiske bistand i den almindelige undervisning er et mål for området. Den specialpædagogiske bistand foregår så vidt muligt som en integreret del af den almindelige undervisning. Flere skoler angiver, at undervisningsdifferentiering er et gennemgående princip, og at holddeling er et organisatorisk udgangspunkt for undervisningsdifferentieringen. Skolerne arbejder på at inkludere elever med behov for specialpædagogisk bistand i den almindelige undervisning, blandt andet ved hjælp af holddeling. Flere lærere er efterhånden blevet efteruddannet til at varetage opgaverne vedr. den specialpædagogiske bistand, og det har skabt et øget fokus på både tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i forhold til dette fokusområde, og skolerne nævner, at efteruddannelsesinitiativerne har skabt øget kvalitet i arbejdet. Der er på flere skoler nedsat ressource- og specialteams, der har kompetencer til at varetage indsatsen i forhold til de børn, der har behov for særlig bistand. Flere skoler arbejder særligt med tidlig indsats i form af test og screeninger, reading recovery, og andre særlige læse-initiativer, der betyder, at skolerne handler hurtigere og kan sætte ind i forhold til de elever, der har behov. Den tidlige indsats betyder i flere tilfælde, at skolerne undgår at visitere eleverne til særlige foranstaltninger. Mange skoler har positive erfaringer med at inddrage IT i undervisningen for denne gruppe af elever, og de skoler, der udarbejder elevplaner for bl.a. de tosprogede elever, har positive erfaringer at videregive. Flere skoler forholder sig desuden til resultater af læseprøver og test og følger qua disse resultatmålinger elevernes udbytte af undervisningen. Skolens egne bemærkninger til opfølgning En skole peger på, at specialundervisningen skal omlægges, så timerne i så høj grad som muligt indgår i den almindelige holddeling, og at det bør ske på en sådan måde, at undervisningen af de tidligere specialundervisningselever fortsat har samme kvalitet. Andre skoler peger på konkrete opfølgningsinitiativer, der angår undervisningens tilrettelæggelse og undervisningsmidler og enkelte skoler også på udvikling af arbejdet med portfolio og evaluering af den specialpædagogiske indsats. Skolebestyrelsens kommentarer Flere af de skolebestyrelser, der har valgt at kommentere skolens mål og indsatser på området vurderer, at der er væsentlige fordele ved at bevare elever med behov for specialundervisning i nærmiljøet i den udstrækning det fagligt og socialt er muligt. En skolebestyrelse finder det vigtigt, at der bliver fulgt op på tiltagene i arbejdet i støttecentret og angiver, at skolebestyrelsen vil involvere sig i opfølgningen af dette område. Og en bestyrelse bemærker desuden, at der efter deres vurdering afsættes for få midler til elever med særlige behov. Forvaltningens kommentarer/udfordringer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger er det forvaltningens opfattelse, at skolerne generelt er godt på vej på dette område, og at der på mange skoler arbejdes seriøst med at give eleverne faglige og so- 14

17 ciale udfordringer, der er afstemt elevernes niveau. Skolerne har iværksat en række initiativer for at udvikle området, herunder arbejdet med undervisningsdifferentiering og holddeling. Skolerne arbejder med forskellige indsatser som Reading Recovery og it-baserede værktøjer. Skolernes tilbagemeldinger peger på, at der primært har været fokus på organiseringen af specialpædagogisk bistand og på de konkrete undervisningsinitiativer. Evalueringsinitiativer har derfor ikke fyldt meget i skolernes afrapportering. På den baggrund vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at skolerne fremover fokuserer særligt på arbejdet med individuelle handleplaner for eleverne, der kan målrette og systematisere arbejdet, og som kan bidrage til, at skolen følger op på effekten af undervisningsindsatsen. Dette målog evalueringsarbejde vil kunne give skolerne gode erfaringer med, hvad der virker. Desuden vurderer forvaltningen, at de individuelle handleplaner kunne bidrage til at styrke samarbejde mellem skolen, eleven og forældrene. Forvaltningen bemærker, at skolerne kun i meget begrænset omfang har angivet mål og indsatser for arbejdet vedr. dansk som andetsprog. Forvaltningen ønsker derfor yderligere dokumentation for, hvordan der systematisk arbejdes med dansk som andetsprog på Vejle Kommunes skoler. 7. Helhedsskolen Status Det er en præmis for tilbagemeldingerne på fokusområdet, at ikke alle skoler tidligere har fungeret med helhedsskoler og først i forbindelse med kommunesammenlægningen er påbegyndt processen med at få defineret og implementeret helhedsskole. Disse skoler har udarbejdet mål og handleplaner for arbejdet med helhedsskolen og har naturligt drøftet både strukturelle og indholdsmæssige dimensioner af ny skolestruktur. De skoler, der allerede er godt i gang med helhedsskole, har bl.a. sat mål for et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger, fleksible skemaer, der tilpasses undervisnings indhold, og mål for tværfagligheden i læreres og pædagogers samarbejde. Enkelte skoler har sat særlig fokus på pædagogernes faglighed i skoledelen. Ifølge skolernes tilbagemelding arbejdes der tæt sammen mellem lærere og pædagoger i bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem undervisnings- og fritidsdelen, på tid til faglig fordybelse og om den generelle udvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer. Skolens egne bemærkninger til opfølgning Flere skoler peger på, at opgradering af lærer-pædagogsamarbejdet fortsat er et væsentligt udviklingsområde, og at der bliver fokuseret på forventninger til samarbejdet, på lærere og pædagogers forskellige fagligheder og på, hvordan de bringes i spil i helhedsskolen. I den sammenhæng nævner en skole, at Vejle Kommunes undersøgelse af pædagogens arbejde i helhedsskolen drøftes i teamene. En skole foreslår et kommunalt projekt, hvor man arbejder hen imod at gøre skole og SFO til én virksomhed med samme tildelingsprincipper og fælles økonomi. 15

18 Skolebestyrelsens kommentarer Flere bestyrelser bemærker, at helhedsskolen fungerer godt. En bestyrelse angiver i den forbindelse, at skolebestyrelsen vil arbejde for, at helhedsskolen også indføres på mellemtrinnet. Andre skolebestyrelser vurderer, at arbejdet er godt i gang, men at der fx savnes en central beskrivelse af pædagogens arbejde i helhedsskolen i Vejle Kommune eller på landsplan. En tredje bestyrelse ytrer, at de er ærgerlige over, at der er indført besparelser, der har haft konsekvenser for bemandingen. Forvaltningens kommentarer/udfordringer Forvaltningen vurderer på baggrund af skolernes tilbagemeldinger, at der generelt er tilfredshed med helhedsskolen, og at skolerne på eget initiativ på flere områder ønsker en udbygning af samarbejdet mellem skole og SFO og mellem lærere og pædagoger. I lighed med skolernes egne angivelser vurderer forvaltningen, at indsatsens vedr. definitioner af rollefordeling mellem lærere og pædagoger vil bidrage til den fortsatte kvalificering af arbejdet. 8. Selvstyrende team Der er stor spændvidde i skolernes arbejde med selvstyrende team som indsatsområde. Spændvidden gælder blandt andet, hvordan selvstyrende team defineres, og hvordan teamet fungerer på de enkelte skoler. Nogle skoler er først i forbindelse med kommunesammenlægningen påbegyndt arbejdet, og sammenlægningen kan i nogen udstrækning forklare skolernes forskellige implementeringsniveauer. Status På nogle skoler defineres et selvstyrende team ved, at teamet bl.a. har ansvaret for skemalægning og at teamet selv dækker planlagt fravær. Det er en definition, der desuden stemmer overens med Vejle Kommunes principper og retningslinier for indsatsområdet. Nogle skoler er langt i arbejdet og har implementeret det selvstyrende team i praksis. Disse skoler har flere års erfaringer i styring af disse opgaver og melder positivt tilbage på den øgede indflydelse i forhold til organiseringen og desuden også i forhold til mulighederne i den indholdsmæssige del af opgaveløsningen i teamet. Andre skoler arbejder fortsat med definitioner af begrebet selvstyrende team og angiver, at skolerne i skoleåret 07/08 implementerer selvstyrende team i praksis. De selvstyrende elementer i teamets arbejde så som vikardækning og skemalægning har således ikke indtil nu været i fokus i disse skolers arbejde. Skolernes mål for arbejdet med selvstyrende team er i forlængelse af overstående tilsvarende forskellige. For en del af skolerne angår målene for indsatsområdet at udvikle og implementere selvstyrende team som organisationsform i skolen. For andre skoler er der sat mål for særlige områder inden for det selvstyrende teams arbejde af mere indholdsmæssig karakter. En skole definerer fx målet, at det selv styrende team har et fælles ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af arbejdet med målsætninger for eleverne læring og desuden, at det er teamets fælles opgave at omsætte evalueringsresultaterne til ny praksis i teamet og i den enkelte lærers praksis. Og mange skoler har som målsætninger på området, at de selvstyrende teams arbejder med fleksibel planlægning af undervisningen og mulighed for at arbejde med fleksible skemaer afhængigt af indholdet i undervisningen. De skoler, der befinder sig i begyndelsesfasen melder, at de arbejder med at tilrettelægge processer på skolen og i de enkelte teams, der skal bidrage til at kvalificere skolens arbejde med implementeringen 16

19 af de nye selvstyrende enheder. Nogle skoler har i den forbindelse arbejdet med at skrive teamets grundlov og ved at diskutere pædagogiske principper for, hvordan arbejdet bedst tilgodeser elevernes læring. Generelt meldes der positivt tilbage på arbejdet med indsatsområdet. Det er skolernes vurdering, at mange lærere oplever, at det er en styrke at arbejde i selvstyrende team. En skole nævner i den forbindelse, at de med selvstyrende team er kommet ud over den selvpraktiserende tankegang, som i mange år har været karakteristisk for skolen. Teammedlemmerne indgår nu i stedet i et pædagogisk fællesskab. Det fælles ansvar for en fælles gruppe af elevers faglige og sociale udvikling i skolen vurderes ifølge skolerne positivt af både lærere og ledere. Også forældrene har positivt ytret sig om teamenes resultater i forhold til at vikardække planlagt fravær. Samtidig bemærker flere skoler også, at arbejdet med de nye selvstyrende enheder og opgøret med den privatpraktiserende lærer, som nævnt i eksemplet ovenfor, griber dybt ind i skolens hidtidige organisatoriske og indholdsmæssige praksis, og at arbejdet derfor tager tid at implementere og få til at fungere i praksis. Skolernes egne opfølgningsinitiativer En skole angiver, at det her i opstartsfasen er vigtigt med en overskuelig oversigt over de opgaver, der skal varetages af det selvstyrende team, og det klart skal fremgå hvilke opgaver, det forventes af teamet løser. I samme forbindelse bemærkes det, at teamets arbejde med den nye opgaveløsning evalueres ved teamsamtaler mellem team og ledelse. Andre skoler vil følge op på arbejdet med teamets interne processer i forhold til den indholdsmæssige opgave, og flere angiver, at der skal findes løsninger på, hvordan teamet kan varetage opgaven vedr. vikardækning. En skole rapporterer, at de som opfølgning tager initiativ til at afdække styrker og svagheder i den nuværende praksis som afsæt for at udvikle kompetence- og uddannelsesplaner for personalet. Og en skole har planer om at nedsætte en projektgruppe, der kan arbejde videre med udviklingen af selvstyrende teams, herunder en implementeringsplan for indførelse af selvstyrende teams i alle faser. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsernes kommentarer og bemærkninger til indsatsområdet spejler den spændvidde som skolernes arbejde med selvstyrende team har, men det er generelt, at bestyrelserne bakker op om arbejdet med at implementere selvstyrende teams. Og bestyrelsernes kommentarer slår fast, at det er et indsatsområde, der har stor bevågenhed i skolebestyrelserne arbejde. En bestyrelse bemærker, at arbejdet fungerer godt i kraft af ledelsens opbakning og fagligt kompetente medarbejder, der forstår at håndtere friheden og fleksibiliteten i det selvstyrende teams arbejde. En anden bestyrelse kommenterer, at den er glad for, at der har været fokus på de selvstyrende teams, at det har været et nødvendigt tiltag, og at udviklingsprojektet støttes af skolebestyrelsen En tredje bestyrelse angiver, at den, selvom skolen ikke har haft selvstyrende team som indsatsområde, finder arbejdet med selvstyrende teams, herunder øget medarbejderindflydelse og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, vigtigt for fortsat at kunne fastholde og tiltrække kvalificerede og motive- 17

20 rede medarbejdere. Forvaltningens kommentarer/udfordringer Forvaltningen vurderer på baggrund af skolernes tilbagemeldinger, at de skoler, der har arbejdet med indsatsområdet, er godt på vej, og at skolerne gør sig vigtige erfaringer med, hvordan selvstyrende team kan praktiseres. Enkelte skoler har allerede i praksis implementeret selvstyrende team og har flere års positive erfaringer med arbejdet, som måske kunne inspirere skoler og bidrage til at flytte sten på vejen i arbejdet med udvikling og implementering af selvstyrende team på skoler, der endnu ikke er så langt. Forvaltningen finder det positivt, at skolerne arbejder med de interne processer i teamet og har fokus på, hvordan de selvstyrende enheder kan bidrage til at kvalificere den samlede opgaveløsningen i teamet. Forvaltningen vurderer i den sammenhæng, at de skoler, der arbejder med mål for de selvstyrende teams, og som praktiserer fælles målstyret årsplanlægning, gennemførsel og ikke mindst evaluering af undervisningen og elevernes progression og udbytte, er gode eksempler på, hvordan det selvstyrende teams potentiale udnyttes optimalt. 9. Rummelighed Indsatsområdet rummelighed er et område, der har fyldt meget i skolernes arbejde i de senere år. Det afspejler skolernes tilbagemeldinger, der blandt andet indeholder udbyggede handlingsplaner for, hvordan skolen arbejder med rummelighed i praksis, og hvilket værdiggrundlag denne praksis afspejler. Flere skolers mål er at skabe rammer for, at skolen kan tilgodese alle børns faglige, personlige og sociale behov. En del skoler har desuden sat mål for hurtig intervention i tilfælde, hvor elever har behov for særlige indsatser. Status Skolernes arbejde med rummelighed dækker bredt. Eksempler på nogle af de elementer, der indgår i arbejdet er: fleksibilitet tilrettelæggelse af skoledagen, pædagogiske metoder, der inkluderer børn, undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger - fx læringsstil, brug af holddannelse, anerkendende tilgang til elever og forældre, initiativer vedr. mobning, specialteam med bl.a. rummelighedsvejledere og andre med særlige kompetencer, fx inden for specialundervisning, frikvartersordninger til elever, der har brug for særlig støtte og struktur uden for undervisningen. Flere skoler angiver, at de har gode erfaringer med de ovenfor nævnte indsatser og bemærker, at arbejdet blandt andet resulterer i bedre trivsel blandt eleverne, mindre mobning, færre konflikter mellem elever og mellem elever og pædagogisk personale og desuden, at færre elever udskilles til særlige foranstaltninger. Derved opfylder flere skoler således egne målsætninger om at rumme eleverne med forskellige faglige, sociale og personlige udgangspunkter. Skolernes egne bemærkninger til opfølgning Ud over en række meget skolespecifikke opfølgningsinitiativer peger flere skoler på at øge kompetenceniveauet i medarbejdergruppen samt at skabe bedre organisation i ressource- og specialteam. En skole fremhæver, at der skal arbejdes på at integrere AKT-funktionen i den daglige praksis i lærere og pædagogers samarbejde, så indsatsen i forhold til de enkelte børn kan opretholdes trods beskeden res- 18

21 sourcetildeling i AKT-funktionen, specialteamet eller ressourceteamet. Og flere skoler peger i samme forbindelse både på uddannelse af flere medarbejdere i ressourceteamene og på videndeling og erfaringsudveksling som vigtige elementer i forhold til at kvalificere opgaveløsningen. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelserne støtter op om skolernes arbejde, men angiver også en bekymring i forhold til skolens reelle muligheder for at kunne rumme mange børn med forskellige typer af udfordringer. En skolebestyrelse er opmærksom på, at rummeligheden inkluderer en risiko for, at skolen ud over at varetage eksisterende opgaver i forhold til de elever, der har brug for særlig opmærksomhed - kan blive pålagt at optage et større antal elever, som har brug for en evt. specialskole. En anden skolebestyrelse finder, at det er vigtigt, at børn med forskellige problemer så vidt muligt undervises i nærmiljøet, men at henvisning til andre skoler med større erfaring inden for specifikke problemer ikke skal ses som en falliterklæring. Forvaltningens kommentarer/udfordringer Skolerne arbejder på dette område både med konkrete initiativer i forhold til rummelighed og med skolens værdier og normer, der vurderes at være fundamentet for udviklingen af skolens evne og mulighed for reelt at kunne rumme også vanskelige børn og børn med særlige behov. I forhold til konkrete initiativer spiller bl.a. den specialpædagogiske indsats og målet om at inkludere eleverne i den almindelige undervisning en vigtig rolle, ligesom holddannelse og arbejdet med fx læringsstile bidrager til at skabe rum for forskellighed i skolen. Skolerne har organiseret sig med teams, der har særlige kompetencer inden for området og som dels kan forestå særlige opgaver i forbindelse med elever, der har særlige behov, og som desuden kan fungere som sparringspartnere for kolleger. Forvaltningen vurderer, at arbejdet med intern supervision og vidensdeling er velfungerende på de skoler, der gør brug af det. Forvaltningen vurderer på baggrund af skolernes tilbagemeldinger, at evalueringsinitiativer ikke har fyldt væsentlig på dette område. Enkelte skoler har iværksat evalueringer, men generelt har skolerne relativt få resultatmålinger på indsatsen. Skolerne angiver, at eleverne ikke i samme omfang som tidligere udskilles af undervisningen, og at der tillige opleves færre konflikter bl.a. i frikvarterer. Dette vurderes meget positivt fra forvaltningens perspektiv. Forvaltningen vurderer, at det vil være gavnligt for skolernes eget arbejde såvel som fra et forvaltningssynspunkt, om evalueringer og resultatmålinger af indsatsen i højere grad kunne bidrage til at kortlægge, hvilke initiativer og tilgange, der virker i skolernes arbejde med rummelighed. Handleplaner for eleverne og opfølgning på disse kunne være et relevant redskab i arbejdet. 10. Systematisk evaluering Skolernes tilbagemeldinger på indsatsområdet systematisk evaluering har en række overlap i forhold den løbende evaluering, som skolerne også er blevet bedt om at reflektere på. Denne del vedrører ikke elevplanen og dens systematisering, der ligger i dette kontinuerlige arbejde, men initiativer der ud over. 19

22 Status Nogle skoler har valgt helt specifikke projekter og særlige evalueringsmodeller, der skal indarbejdes. Andre har mere overordnede mål, fx at evalueringerne ikke skal være punktnedslag, men en integreret del af undervisningen. En skole skriver bl.a., at man ønsker, at skolen underviser mere målorienteret, så en evaluering kan foretages og nye mål sættes. Flere skoler bemærker, at man i den kommende periode særligt vil have vægt på redskaber logbog og portfolio. Og en enkelt skole anfører, at man som mål har, at centrale og decentrale test bliver et godt og brugbart redskab til en formativ evaluering. Og en skole har sat mål for og stiller krav om, at evaluering indgår som en naturlig del af teamenes årsplaner. Flere skoler har fokus på nødvendigheden af at målstyre undervisningen. Ikke blot i form af arbejdet med overordnede trinmål i årsplanen, men i form af målbare og operationelle mål for den enkelte undervisningssituation eller forløb, der reelt kan gøres til genstand for evaluering og som derfor også kan være udgangspunkt for nye målsætninger for eleverne. Mål er i den optik første skridt på vej mod en systematisk evalueringspraksis. Mange skoler har ifølge rapporteringen valgt at gøre fagteamet til krumtap for evalueringsdiskussioner og evalueringsinitiativer. Nogle skoler har derfor lagt udviklingen af systematisk evaluering i fagene i hænderne på disse fagteam, der forsøger at give nogle konkrete bud på, hvordan undervisningsforløb kan evalueres hensigtsmæssigt. Denne viden deles efterfølgende med øvrige kolleger. Skolernes egne bemærkninger til opfølgning En del skoler angiver at opfølgning består i videreudvikling og implementering af de tiltag, der allerede er sat i gang. En skole angiver, at der næste år vil være fokus på det kommunale princip, der handler om, at den systematiske evaluering understøtter lærerens samarbejde med eleven om fastsættelse af mål og dermed også tilrettelæggelsen af undervisningen. En anden skole udarbejder en evalueringsplan, der dels kortlægger skolens evalueringspraksis, dels angiver forslag til, hvordan der fremover kan arbejdes med at kvalificere skolens evalueringspraksis. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelser er positive over for skolernes arbejde i forhold til at systematisere eksisterende evalueringsinitiativer og udvikle den generelle evalueringspraksis. En bestyrelse bemærker, at det er vigtigt, at eleverne inddrages konstruktivt i evalueringsarbejdet. En anden at man er særdeles positiv over den øgede dokumentation af den enkelte elevs læring. Forvaltningens kommentarer/udfordringer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger og særligt på baggrund af de opstillede mål, vurderer forvaltningen, at skolerne for alvor har sat fokus på arbejdet med den systematiske evaluering. Samtidigt fremgår det også, at de fleste skoler endnu ikke har en egentlig systematik i deres evalueringsarbejde. Skolerne har gjort sig en række erfaringer med hvilke evalueringstyper, der giver mening i forhold til forskellige undervisningssituationer og har iværksat en række initiativer, de nu forsøger at samle og systematisere. Forvaltningen vurderer, at skolerne skal fokusere på at kvalificere arbejdet med målfastsættelse og ad den vej skabe synlighed om, at tilrettelæggelsen af undervisningen har fokus på, hvad eleverne skal lære og mindre på hvad eleverne skal lave. Det vil sige fokus på mål frem for på aktiviteter. Hertil 20

23 hører også involveringen af eleverne i forhold til mål for den enkelte elevs læring. Forvaltningen vurderer desuden, at skolerne skal arbejde på at kvalificere den skriftlige og målrettede evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder de evalueringsformer, der er en del af skolens evalueringspraksis. 11. Yderligere indsatsområder Flere skoler har foruden de centrale og de kommunale bestemte indsatsområder også arbejdet med selvvalgte og skolespecifikke indsatsområder, som skolen har fundet relevante eller nødvendige. Forvaltningen reserverer kommentarer til disse indsatsområder til de skolespecifikke rapporter og efterfølgende til forvaltningens og skoleledelsernes samtaler. Dog bemærker forvaltningen, at man er opmærksom på antallet af indsatsområder, skolerne arbejder med, og at det kan være vanskeligt for ledere og medarbejdere at arbejde målrettet på et stort antal indsatsområder. 12. Kommende års lokale indsatsområder De kommende års lokale indsatsområder er bl.a. valgt med baggrund i KL s partnerskab, som Vejle Kommune indgår i. For at sikre sammenhæng i de forskellige initiativer, undersøgelser og evalueringer på skoleområdet har Vejle Kommune valgt at arbejde med de fokusområder, som også er genstand for samarbejdet med KL. Områderne er: Evalueringskultur, Ledelse samt Faglighed og inklusion. 21

24 13. Resultater Gennemsnit af karakterer ved afgangsprøven Gns. pr. skole Specialskoler Samlet resultat 8,0 6,0 Dansk læsning 7,8 Dansk retstavning 7,8 Dansk skr. 8,0 Dansk orden 7,9 Dansk mdt. 8,4 Matematik skr. Problem 7,9 Matematik skr. Færdighed 8,3 Matematik mdt. 7,8 Engelsk skr. 8,1 Engelsk mdt. 8,3 Tysk skr. 7,6 Tysk mdt. 7,6 Fransk skr. 9,8 Fransk mdt. 10,3 Biologi skr. 7,8 Geografi skr. 7,0 Historie skr. 7,7 Fysik/kemi 7,5 22

25 Samfundsfag 7,8 Kristendomskundskab 7,8 Resultater Gns. pr. skole Specialskoler Tilmeldt ungdomsuddannelse samlet 75,4 % 100% Hvordan klarer elever, der har modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under et Klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51 stk. 1 Dårligere 0,7 14. Sammenfatning Som nævnt indledningsvist er det første gang skolerne i Vejle Kommune er blevet bedt om at beskrive og vurdere deres indsats i forhold til de gældende centrale og kommunale indsatsområder. Derved er der stillet krav til skolerne om systematisk at angive sammenhængen mellem målsætninger for de enkelte områder, konkrete handlinger, der skal bidrage til opfyldelse af målet samt styrker i den nuværende praksis og udviklingsmuligheder for området. Skolernes tilbagemeldinger vidner om et stort engagement i forhold til at skabe kvalitet i undervisningen og i den række af dimensioner af skolens liv, der understøtter denne kerneydelse. Samtidig vidner tilbagemeldingerne om, at målstyringen på skolerne er i sin begyndelsesfase. Målene fungerer som overordnede retningslinier eller fokuspunkter for skolernes arbejde, og anvendes i mindre omfang som operationelt planlægnings og opfølgningsredskab. Ligesom lærere og pædagoger i disse år arbejder på at kvalificere deres evalueringspraksis i forhold til at vurdere elevernes læring, er det nyt for skoleledelserne at vurdere skolens samlede indsats og dens resultater set i forhold til de opstillede mål. Skal man derfor sammenfatte relevante opmærksomhedspunkter på baggrund af denne første kvalitetsrapport på skoleområdet, er der to områder, der er særligt væsentlige. Det ene er skolernes evalue- 23