AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI"

Transkript

1 AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI INDLEDNING OG SAMMENFATNING Højkonjunkturen, der begyndte i 213, ser ud til at fortsætte med forøget styrke i 216. Færøernes Økonomiske Råd, FØR, har i den seneste prognose fra september opjusteret skønnet for væksten i værdien af produktionen (bruttonationalprodukt, BNP) i 216 og 217. Der er fremgang i beskæftigelse og lønudbetalinger sammenlignet med sidste år, og lønmodtagernes købekraft styrkes yderligere af, at forbrugerpriserne falder. Landsstyret vurderede i marts 216, at produktionen ligger over kapaciteten i økonomien, der målt på produktionsgabet forventes at være 4,3 pct. af BNP i 216. Der er derfor risiko for overophedning, særligt i byggeriet. Samtidig planlægger landsstyret, kommunerne og offentligt ejede selskaber at investere massivt i bl.a. infrastruktur og sygehuse. I 216 forventes beløbet at blive 1,3 mia. kr. (7,3 pct. af BNP), hvilket er 2 pct. højere end i 214. Investeringerne i offentligt regi forventes at stige yderligere 34 pct. frem til 218. Der er dermed risiko for, at den offentlige sektor og offentligt ejede virksomheder medvirker til at presse økonomien yderligere over dens kapacitetsgrænse. Der er indikationer på, at det offentlige og private forbrug vokser i 216. Fremgangen i beskæftigelsen er fordelt på næsten alle sektorer, men er særligt stor i erhvervet for fiskeopdræt. Ledigheden nærmer sig et rekordlavt niveau. Fremgangen i fiskeriet ser ud til at have toppet, mens erhvervet for fiskeopdræt forsøger at udvide produktionskapaciteten gennem store investeringer i landanlæg. Ifølge finansloven vil landskassen få overskud for første gang i otte år. Det skyldes dog overvejende budgeteffekter af de stærke konjunkturer. Landsstyret vurderer, at det strukturelle underskud på den offentlige saldo i 216 bliver 1,1 pct. af BNP. Dertil kommer betydelige demografiske udfordringer, der gradvist intensiveres over de kommende 4 år. FØR vurderede i 215, at finanspolitikken skal strammes varigt med 5 pct. af BNP, hvis den offentlige gæld skal stabiliseres på langt sigt. Det offentlige forbrug og investeringer har historisk været med til at forstærke konjunkturer- Landsstyret bør stramme finanspolitikken og sikre langsigtet holdbarhed Efter flere års stigende eksportindtægter drevet af bl.a. høje priser på opdrættet laks og gode fangster af makrel og sild fortsætter højkonjunkturen med forøget styrke i 216. Færøernes Økonomiske Råd forventer, at væksten de næste par år drives af både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, især meget store investeringer i den offentlige sektor og i offentlige virksomheder. Der er risiko for overophedning af økonomien, særligt i byggeriet. På den baggrund vurderer Nationalbanken, at det strukturelle underskud på de offentlige finanser bør vendes til et overskud hurtigere end planlagt, de langsigtede udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed bør håndteres nu, og landsstyrets og kommunernes budgetter bør koordineres bedre for at sikre en samlet styring af de offentlige finanser. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

2 ne i perioder. Der er risiko for, at det gentages i den nuværende højkonjunktur, og landsstyret bør overveje at udskyde en del af de meget store investeringer, til økonomien er kommet ned i gear. Derudover bør landsstyret vende det strukturelle underskud til et overskud hurtigere end planlagt. Med højkonjunktur og store overskud i de fiskerelaterede erhverv er det desuden et godt tidspunkt at håndtere den langsigtede udfordring for den finanspolitiske holdbarhed. Den kan opnås ved reformer, der øger arbejdsudbuddet, fx ved at forhøje pensionsalderen over tid, og ved at sikre, at landskassen får større del i den såkaldte ressourcerente fra de fiskerelaterede erhverv. Det vil mindske overnormal profit og høje lønninger i dele af fiskeerhvervene. FØR vurderer, at disse to tiltag imidlertid kun kan håndtere to tredjedele af udfordringen. OPSVINGET TAGER TIL I 216 Ifølge det seneste skøn steg værdien af produktionen 6,2 pct. i 215, hvilket er omtrent det samme som de seneste år, jf. tabel for nationalregnskabet i appendiks og figur 1. Nationalregnskabet på Færøerne opgøres kun i værdi (løbende priser), og alle tal i artiklen er derfor i løbende priser. Produktionen er samlet steget 21 pct., siden opsvinget begyndte i 213. Ifølge FØR s seneste prognose fra september 216 forventes opsvinget at tage til i 216, hvor produktionen skønnes at stige 8,5 pct. I forårsprognosen forventede FØR en vækst i 216 på 5,3 pct. Afhængigheden af fiskeopdræt og fiskeri, hvor aktiviteten bl.a. følger udviklingen i bestandene, betyder dog, at der er store udsving i økonomien. Siden finanskrisen har væksten i produktionen været højere end i Danmark, og produktionen pr. indbygger på Færøerne nåede i 215 op ved siden af den danske. Disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger var imidlertid højere end den danske på grund af tilskuddet fra den danske stat og nettolønindkomst fra personer, der arbejder i udlandet, men bor på Færøerne. Mens begyndelsen af opsvinget hovedsageligt var drevet af eksporten, er fremgangen i økonomien i det forgangne år mest båret af den indenlandske efterspørgsel, hvor væksten især er drevet af højere privat forbrug. Bilsalget er sædvanligvis en god indikator for udviklingen i det private forbrug. Antallet af nye personbiler steg lidt under 12 pct. i 215 og med over 13 pct. år til år i de første syv måneder af 216. Med en stigning i værdien af importerede personbiler på over 25 pct. i 215 er der ydermere tale om dyrere biler. Investeringerne faldt yderligere i 214, drevet af færre nyindkøbte fly og skibe, der i høj grad importeres og derfor ikke umiddelbart påvirker aktiviteten. Lønudbetalingerne inden for byggeriet steg med over 1 pct. i 215 og godt 12 pct. år til år i 1. halvår 216, hvilket tyder på, at anlægsinvesteringerne fortsætter op. Efter en stor stigning i det offentlige forbrug på 3,5 pct. i 213, var det uændret i 214. Lønudbetalinger i den offentlige sektor indikerer, at det offentlige forbrug er steget betydeligt i 215 og 1. halvår 216, hvilket vil bidrage til den økonomiske aktivitet. Ifølge en opgørelse fra FØR planlægger landsstyret, kommunerne og offentligt ejede selskaber en række store investeringer på 1,3 mia. kr. (7,3 pct. af BNP) i 216, hvilket er 2 pct. højere end i 214. Investeringerne forventes at stige med yderligere 34 pct. frem til 218. Eksempelvis planlægges to nye tunneller til en samlet pris på 2,1 mia. kr. (13 pct. af BNP) i perioden I en dansk sammenhæng svarer det til mere end fire Femernbælt-tunneler. 1 Importindholdet i mange af disse investeringer er stort, men på grund af det samlede omfang vil det bidrage betydeligt til den økonomiske vækst og til risikoen for flaskehalse, særligt inden for byggeriet, hvor der i forvejen er tegn på overophedning. Syv ud af ti byggevirksomheder angiver mangel på arbejdskraft som en begrænsende faktor for væksten. Omfanget af de offentlige investeringer og investeringer i offentligt ejede selskaber risikerer dermed at presse økonomien yderligere over kapacitetsgrænsen. Den fortsatte fremgang i eksporten af fisk i 215 betød, at værdien af vareeksporten ekskl. skibe og fly steg lidt mere end 7 pct. i 215. Vareimporten ekskl. skibe og fly faldt med 2,6 pct., hvilket særligt var trukket af, at importværdien af brændstof faldt mere end 3 pct., primært på grund af, at prisen på olie på verdensmarkedet faldt. De foreløbige tal for 1. halvår 216 viser, at værdien af eksporten ekskl. skibe og fly er gået kraftigt frem. Prisen på laks, der udgør 45 pct. af 1 Til sammenligning koster tunnelen under Femernbælt mellem Danmark og Tyskland, der skal bygges over 12 år, ca. 65 mia. kr. inkl. landanlæg eller 3,3 pct. af Danmarks BNP i DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 216

3 Fremgangen i produktionen har medført højere velstand på Færøerne end i Danmark Figur 1 Vækst i produktion Pct., årets priser Færøerne Danmark Disponibel bruttonationalindkomst Pr. indbygger, 1. kr Færøerne Danmark Anm.: BNP og bruttonationalindkomst er opgjort i løbende priser er foreløbige tal, og 216 er en prognose. Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. eksporten, er især steget betydeligt siden årsskiftet. Vareimporten ekskl. skibe og fly er steget med 7 pct. år til år primært på grund af import af maskiner. Overskuddet på handelsbalancen for varer var i 215 på 757 mio. kr. (4,6 pct. af BNP), mens tjenestebalancen må forventes at være negativ. Den har været negativ i omegnen af 1 mia. kr. i de seneste opgjorte år. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 7-8 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 8 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet fra den danske stat. Derfor forventes overskuddet på betalingsbalancen i 215 at være betydeligt. Ifølge de halvårlige konjunkturbarometre ser virksomheder og forbrugere generelt ikke lige så positivt på den økonomiske situation som i de foregående år. Især forbrugerne ser mindre positivt på deres egen og landets økonomi om et år. Færre ordrer i ordrebogen, lavere forventede afsætningspriser og dårligere international konkurrenceposition har fået industriens forventninger til fremtiden til at falde til et lavere, men stadig positivt, niveau. Det er i tråd med den seneste prognose fra FØR, der forventer en lavere vækst på 4,1 pct. i 217. Detailhandlen og især byggeriet har dog meget positive forventninger til fremtiden. OLIEPRISER TRÆKKER PRISERNE NED Forbrugerpriserne har stort set været faldende siden foråret 213, jf. figur 2. I 2. kvartal 216 lå de,3 pct. lavere end samme kvartal året før. Det er særligt de faldende oliepriser på verdensmar- Faldende priser på energi trækker forbrugerpriserne ned Procentpoint Energi Øvrige Figur 2 Pct., år-år Transport Forbrugerpriser (h.a.) Anm.: Vægten af komponenter, hvor olie- og energipriser har direkte effekt, er omtrent ens i Danmark og Færøerne. Volatiliteten af prisindeksene for energikomponenterne ved ændringer i oliepriser er derimod betydeligt højere på Færøerne, hvilket bl.a. skyldes forskelle i systemet for skatter og afgifter. I modsætning til det danske forbrugerprisindeks er renteudgifter til bolig inkluderet i det færøske prisindeks i stedet for en imputeret lejeværdi af egen bolig. I figuren er vækstbidraget fra renteudgifter til boliger taget ud. Øvrige er inkl. afrunding. Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

4 kedet i 215, der trækker priserne på energi ned. Priser på fødevarer, beklædning og fodtøj trækker derimod priserne opad. Faldet i forbrugerpriserne understøtter husholdningernes købekraft og derigennem det private forbrug. FLERE I BESKÆFTIGELSE Antallet af lønmodtagere steg for tredje år i træk efter at have ligget stabilt de foregående år, jf. figur 3. Tempoet er imidlertid aftaget en smule, således at antallet af lønmodtagere i maj 216 var 1,9 pct. højere end i maj året før sammenlignet med en årlig vækst på 3,3 pct. i maj sidste år. Væksten i lønudbetalingerne er høj, men er aftaget en smule til 5,3 pct. år til år. I de seneste måneder er væksten dog fladet ud. Stigningen i beskæftigelsen fra 215 til 216 var bredt funderet på tværs af sektorer, men målt i personer var den størst i kommunerne og private tjenesteerhverv, der har skabt mere end halvdelen af alle nye job. Det seneste års fremgang i opdræt af fisk har medført, at beskæftigelsen er steget markant med ca. 11 pct. Produktiviteten i erhvervet er høj, og produktionen kræver normalt relativt lidt arbejdskraft. 2 Beskæftigelsen i byggeriet er steget over 8 pct. år til år som følge af bl.a. de store offentlige anlægsprojekter, der er sat i gang på det seneste. Det er omtrent samme niveau som i 25, før højkonjunkturens kraftigt stigende priser på boliger medførte et byggeboom. Ledigheden er faldet jævnt siden 211 og udgjorde i november 215 sæsonkorrigeret 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Den nærmer sig dermed det rekordlave niveau fra den seneste højkonjunktur i 27-8, jf. figur 4. Den lave ledighed er et tegn på et stigende kapacitetspres og understreger nødvendigheden af, at landsstyret og kommunerne undgår at øge aktivitetsniveauet og sikrer reformer, der kan øge arbejdsstyrken. Et betydeligt antal færinger, især inden for håndværk og byggeri, har bopæl på Færøerne, men arbejder i udlandet, bl.a. på grund af højere løn og skattefordele. Landsstyret kan delvist afbøde manglen på arbejdskraft ved at reducere skattefordelene. Ud over at mindske risikoen for overophedning vil det også øge skatteindtægterne. Niveauet for ledighed kan ikke direkte sammenlignes med andre økonomiers, da befolkningen på Færøerne er relativt mobil og reagerer på høj ledighed med udvandring. Således faldt arbejdsstyrken under krisen som følge af nettoudvandring, Særligt den offentlige sektor og private tjenesteerhverv ansætter nye medarbejdere Figur 3 Lønudbetalinger og antal lønmodtagere Mio. kr. 1. personer Lønudbetalinger Antal lønmodtagere (h.a.) Fremgang i beskæftigelse opdelt på brancher Antal personer Fiskeri Fiskeindustri Byggeri Finansiel sektor Kommuner Øvrige offentlige sektor Private tjenesteerhverv Fiskeopdræt Andet Total Anm.: Venstre figur: Sæsonkorrigerede månedstal. 3 måneders glidende gennemsnit for lønudbetalinger. Seneste observation er maj for antal lønmodtagere og juli for lønudbetalinger. Højre figur: Ændringer i gennemsnitlig beskæftigelse i første kvartal af perioden i forhold til året før. Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger. 2 Erhvervet beskæftiger under 4 pct. af lønmodtagerne, men skaber ca. 7 pct. af bruttoværditilvæksten. 8 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 216

5 Stor fremgang i beskæftigelsen øger nettoindvandring og trækker ledighed ned Figur 4 Ledighed Nettoindvandring Pct. af arbejdsstyrken 8 Personer Udvandring Indvandring Nettoindvandring Anm.: Sæsonkorrigerede månedsdata for ledighedsprocenten. Seneste observation er november 215. Kilde: Hagstova Føroya. mens den seneste fremgang i økonomien har medført nettoindvandring af folk i den arbejdsdygtige alder foruden en højere erhvervsfrekvens. EKSPORTVÆRDIEN AF FISK STIGER FORTSAT Fiskeri- og opdrætserhvervene udgør omkring en sjettedel af den samlede bruttoværditilvækst på Færøerne og ca. 98 pct. af vareeksporten ekskl. skibe og fly. Færøsk økonomi er dermed meget afhængig af udviklingen i fangstmængder og fiskepriser. Begge svinger en del over tid, men ikke nødvendigvis i samme retning for de forskellige fiskerityper og fiskearter. Da indtjeningen i stigende grad har fordelt sig på flere forskellige slags fiskerierhverv, bidrager det til i nogen grad at mindske sårbarheden i økonomien som helhed. Fiskeriet gik markant frem i 215, hvor værdien af eksporten steg med over 2 pct., jf. figur 5. Det skyldes en kombination af stigende priser og større fangster. Det pelagiske fiskeri efter bl.a. sild og makrel klarer sig bedst, mens det traditionelle bundfiskeri, der primært fisker torsk, sej og kuller omkring Færøerne, fortsat er økonomisk trængt. Bundfiskeriet er kendetegnet ved, at bestandene af fisk er lokale og ikke på gennemtræk som pelagiske fisk. Derfor er reguleringen et lokalt anliggende. Bestandene af bundfisk er for flere arter kritisk lave, og fangsterne har ligget over fiskeribiologernes anbefalinger de seneste mange år, jf. Hegland og Hopkins (214). Indtjeningen i det pelagiske fiskeri er steget meget i de seneste fem år, hvilket primært skyldes, at en større bestand af makrel omkring Færøerne har ført til, at fangsten er blevet firdoblet, og at den samtidig er blevet afsat til højere priser. I 214 indgik Færøerne en 5-årig aftale med EU og Norge, der gjorde det muligt at fiske den samme mængde makrel som i de foregående år. I havde Færøerne fastsat sin egen kvote for makrel på grund af uenighed med de øvrige lande. I 215 steg især fangsten af sild og forøgede i kombination med væsentlig højere priser eksportværdien med mere end 6 pct. Eksportværdien af sild er dog kun lige godt halvt så stor som makrel. Færøerne står uden for aftalen mellem EU, Norge, Island og Rusland og har fastholdt sin egen kvote for sild på lidt mere end 4. tons i 215, hvilket er på niveau med 214. Færøerne står uden for aftalen på grund af utilfredshed med dens andel på godt 5 pct., som landet er tildelt i aftalen. Der er hidtil ikke opnået enighed om kvoterne for sild og blåhvilling i 216, hvor Færøerne egenhændigt har sat en kvote for sild på 56. tons og for blåhvilling på godt 347. tons (ca tons er overført fra kvoten fra 215). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

6 Fiskeriet var i fremgang i 215, mens opdræt af fisk gik lidt tilbage Figur 5 Fiskeri Opdræt af fisk Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr Bidrag fra priser Bidrag fra mængder Total eksportværdi (højre akse) Bidrag fra priser Bidrag fra mængder Eksportværdi (højre akse) Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger Efter otte års konstant fremgang gik det lidt tilbage for havbrugene i 215 på grund af et fald i solgte mængder. Priserne på laks er foreløbigt steget markant i 216 i forhold til 215. Lavere forventet fangst af vildlaks i Alaska og algeudbrud i chilenske havbrug kan lægge en dæmper på udbuddet af laks i 2. halvår 216 og medvirke til at understøtte, at priserne på kort sigt fortsat er høje. Siden Rusland indførte handelsembargo på fødevarer fra bl.a. EU, har Færøerne på det russiske marked 3 opnået afregningspriser på laks, der er højere end verdensmarkedsprisen. De gode afsætningsmuligheder har ført til, at Rusland i 215 aftog over 25 pct. af den samlede værdi af færøsk eksport mod 17 pct. året før. Rusland er dermed Færøernes suverænt største enkelte eksportmarked, mens USA og Storbritannien med knap 9 pct. hver er de næststørste. Set under ét er EU-landene fortsat Færøernes primære handelspartner med 41 pct. Efter flere gode år for det pelagiske fiskeri og opdræt af fisk er det tvivlsomt, om de høje vækstrater kan fortsætte. Omfanget af havbrug er tæt på sin nuværende kapacitetsgrænse, hvis man vil undgå sygdomme. Færøernes største virksomhed, Bakkafrost, planlægger investeringer på over 2 mia. kr. i landanlæg over de næste fem år. Ifølge selskabet bliver det dermed muligt at lade lakse- ne vokse sig større, inden de sættes ud i fjordene og derigennem øge kapaciteten på længere sigt. Derudover gør det fiskeopdrættet mindre udsat for sygdomme. For det pelagiske fiskeri er den fremtidige vækst underlagt fordelingen af kvoterne mellem landene og bæredygtigheden af det samlede fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav. Ifølge tal fra Færøernes fiskeriundersøgelser er tilgangen af unge fisk i bundfiskeriet fortsat meget lav, hvilket tyder på, at øget fiskeri ikke er muligt foreløbigt. I januar nedsatte landsstyret en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en reform af tildelingen af alle fiskelicenser på Færøerne, når de udløber med udgangen af 217. En vigtig del af kommissoriet er, at det nye system skal afvikle den politiske uddeling af fiskerettigheder til fordel for tildeling på markedsmæssige vilkår. Det er vigtigt, at processen bliver transparent og sikrer flerårige licensperioder, der understøtter investeringerne i erhvervet. Reformen skal forbedre det offentlige budget væsentligt. Den pelagiske fiskeindustri har de seneste år haft betydelige overnormale profitter i omegnen af 5 mio. kr. årligt, såkaldte ressourcerenter, ifølge Ellefsen og Rógvi (215). Forfatterne noterer, at beløbet meget vel kan være steget siden hen på grund af aftalen om makrelfiskeriet. 3 Færøerne er ikke en del af EU. 82 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 216

7 STIGENDE INDLÅNSOVERSKUD I FÆRØSKE BANKER De færøske bankers udlån til virksomheder er steget siden årsskiftet, men ligger på et lavere niveau sammenlignet med sidste år, mens indlånet fortsætter op, jf. figur 6. Ifølge bankerne skyldes udviklingen i udlån primært, at efterspørgslen efter lån er meget lav. Bankernes gearing, det vil sige summen af aktiver i forhold til deres egenkapital, er dog høj i forhold til tidligere år. Fiskeriet, som tidligere optog mange lån og i kriseperioder var kilde til store kredittab for bankerne, låner i dag kun lidt i bankerne. De store investeringer foregår primært i det pelagiske fiskeri og opdrætsindustrien. Begge erhverv har i disse år så store overskud, at de fleste investeringer kan finansieres internt i virksomhederne eller afdrages over kort tid. Lån til de største investeringer i fx opdrætserhvervet ydes bl.a. af udenlandske banker. Husholdningers indlån steg 8 pct. år til år i juli. Indlånet fra husholdninger var over 1 mia. kr. i juli, hvilket er ca. 2 pct. højere end for tre år siden. Samtidig er bankers udlån til boligformål steget lidt under 5 pct. år til år i juli, hvilket er en lidt højere vækst end sidste år. Det skal ses i lyset af, at boligpriserne, særligt i Tórshavn, steg over 8 pct. år til år i 1. kvartal 216. Dermed er priserne næsten nået op på niveauet fra Boligmarkedet drives frem af stigende disponible indkomster og lave renter, hvilket også afspejler sig i en øget omsætning på boligmarkedet, der de seneste to år er steget mere end 25 pct. om året. Boligmarkedet på Færøerne er generelt kendetegnet ved, at køber afdrager lån hurtigere end i eksempelvis Danmark. Det gør boligejernes modstandskraft større, hvis der opstår stød, og lægger en dæmper på prisudviklingen. Der betales derimod ikke grund- og ejendomsværdiskatter, hvilket alt andet lige trækker brugerprisen ned og derigennem holder prisniveauet oppe. Skattefradrag for renter på boliglån trækker i samme retning. Både loftet og procentsatsen for boligejeres renteudgifter er blevet sat gradvist ned siden 29, så 35 pct. af renteudgifterne op til et loft på 11. kr. refunderes i 216. I 218 nedsættes loftet til 1. kr. årligt. Stigning i udlån til husholdninger skal ses i lyset af højere boligpriser i Tórshavn Figur 6 Ind- og udlån i bankerne Mia. kr Indlån, erhverv Udlån, erhverv Indlån, husholdninger Udlån, husholdninger Boligpriser Mio. kr. 2,5 2, 1,5 1,, Små bygder Store bygder Tórshavn Anm.: Venstre figur: I september 213 indførtes en ny statistik, som er sammenkædet med den gamle statistik. Husholdninger og inon-profit institutioner rettet mod husholdninger er derfor lagt sammen. Seneste observation er juli 216. Højre figur: Data for 216 er kun 1. kvartal. Kilde: Danmarks Nationalbank, Hagstova Føroya, Eik Bank og egne beregninger. 4 Antallet af handler pr. kvartal er relativt lavt, hvilket gør gennemsnitspriserne følsomme over for enkelthandler.. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

8 FINANSPOLITIKKEN BØR STRAMMES Færøerne har haft underskud på de offentlige finanser fra 28 og frem til 215, men det er faldet på grund af højkonjunkturen. Underskuddet har hovedsageligt været på landskassens finanser, mens kommunerne havde mindre overskud. Landskassen udbyggede i 215 sit overskud på driften til 343 mio. kr., da driftsudgifterne faldt mere end indtægterne. Drifts-, anlægs- og udlånssaldoen, DAU, var dog ligesom tidligere år negativ med et underskud på,1 pct. af BNP, jf. tabel 1. Finansloven for 216 budgetterer med et DAU-overskud på 9 mio. kr. (,1 pct. af BNP), hvilket dog forventes at blive modsvaret af et stort underskud på kommunernes DAU-saldo på 218 mio. kr. (1,2 pct. af BNP), fordi driftsudgifter og anlægsinvesteringer øges. Den markante lempelse i kommunernes budgetter understreger behovet for bedre koordinering med landsstyrets økonomiske politik. Ifølge landsstyrets økonomiske redegørelse fra marts 216 forventes landskassens overskud at stige svagt til,3 pct. af BNP i 217. Den offentlige gæld har været stigende siden 28 som følge af underskuddene i særligt landskassen, men bruttogælden er fortsat lav i international sammenhæng, jf. Autrup 215. Overskuddene på budgettet i år og næste år er begrænsede, selv om Færøerne er midt under en højkonjunktur, hvor væksten i de seneste fire år har ligget mellem 6 og 9 pct. om året. Ifølge Landsstyreområdet for finansanliggender er produktionen over kapacitetsgrænsen med et produktionsgab på 4,3 pct. af BNP i 216 faldende til 2,5 pct. af BNP næste år. Landsstyret har ikke været i stand til i tilstrækkelig grad at forbedre de offentlige finanser under højkonjunkturen. Således forventer landsstyret, at de offentlige finanser i 217 vil få strukturelt underskud på tiende år, om end det er forbedret med 1 pct. af BNP de seneste fem år. Det betyder, at nødvendige tilpasninger udskydes og risikerer at skulle gennemføres under svagere konjunkturer. Beregninger fra FØR viser, at den offentlige sektors forbrug og investeringer typisk er steget, når de offentlige indtægter er steget på grund af forbedrede konjunkturer. Det har derfor haft en forstærkende effekt på konjunkturforløbet. Med Landskassens hovedposter Tabel 1 Mio. kr Skatter og afgifter mv Andre indtægter Tilskud fra den danske stat Indtægter i alt Driftsudgifter Anlægsinvesteringer Renteudgifter, netto Udgifter i alt Saldo (DAU) landskassen Memo (pct. af BNP): Saldo (DAU) landkassen -2,8-1,6 -,5,1,3 Strukturelt offentligt saldo -1,7-1,6-1,2-1,1 -,5 Saldo (DAU) for landskassen og kommunerne -3,1-1,2,4-1,2.. Anm.: Tal for er regnskabstal, tal for 216 er fra finansloven, og tal for 217 er bevillingsrammer fra Økonomisk Redegørelse I. Nettorenteudgifter indeholder bl.a. overført overskud fra Danmarks Nationalbank. Det strukturelle offentlige underskud er for landkasse, kommuner og sociale fonde. Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender. 84 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 216

9 de store planlagte stigninger i investeringer i den offentlige sektor og offentligt ejede virksomheder risikerer landsstyret, at dette mønster bliver gentaget. Samtidig er skatteprovenuet alt andet lige blevet udhulet af skattelettelser i forbindelse med skattereformen i 212, hvor der blev indført en lavere skat på indkomster i den højere ende af indkomstskalaen. Ved samme lejlighed fremrykkede landsstyret også skattebetaling af pensioner mod skattefri udbetaling i fremtiden. Tiltagene har været medvirkende til at forværre det strukturelle underskud. Det nuværende landsstyre har fra 216 givet skattelettelser til personer med lav- og mellemindkomster for 123 mio. kr. (inkl. dynamiske effekter) svarende til ca. 1 pct. af BNP. Det forventes finansieret ved øgede ressourceafgifter og forsøg med fiskekvoteauktioner i 216, hvor særligt provenuet fra auktionerne er usikkert fra år til år. Auktionerne har samlet givet det forventede provenu for 216. Anlægsinvesteringerne i den offentlige sektor vil være meget store i de næste år, heraf ligger en betydelig del i offentlige selskaber. Investeringer i fx infrastruktur vil for en dels vedkommende ikke fremgå af budgettet for landskassen, da de i høj grad finansieres igennem låntagning i separate offentligt ejede selskaber. Landsstyret bør undgå at forstærke opsvinget med stigninger i det offentlige forbrug og for store investeringer. Det bør overvejes, om dele kan udskydes. Ligesom mange andre økonomier står den færøske over for store demografiske udfordringer, fordi der bliver flere ældre og færre personer i den erhvervsaktive alder, jf. figur 7. Udfordringerne på Færøerne er dog større end i andre nordiske økonomier og EU set under ét. Mens der var seks personer i den erhvervsaktive alder til at forsørge to ældre i 215, vil det på Færøerne om 4 år skulle klares af tre personer under 65 år. Færøske kvinders fertilitet er høj, men i fremskrivningerne forventes de seneste ti års nettoudvandring på lidt under,4 pct. af befolkningen om året at fortsætte. Fremskrivninger af befolkningstal er i sagens natur usikre, især udviklingen i fertilitet og nettoindvandring, men det ændrer ikke på billedet af stærk demografisk modvind i færøsk økonomi. I Danmark har reformer, fx højere pensionsalder indekseret til levealderen, medført, at de offentlige finanser er holdbare på langt sigt. Landsstyret har foreløbigt ikke fremtidssikret de offentlige finanser. Uden Den demografiske modvind på Færøerne tager til i de kommende årtier Figur årige i procent af befolkning mellem 2-64 år Færøerne Danmark Finland Sverige EU28 Anm.: Den sidste observation for Færøerne er 254. Bemærk, at pensionsalderen på Færøerne er 67 år, men skæringen på 65 år er lavet for at kunne sammenligne på tværs af lande, hvor pensionsalderen generelt har været lavere. Kilde: Hagstova Føroya, Nordisk Ministerråds sekretariat og egne beregninger. reformer vil de offentlige finanser på Færøerne få store udfordringer. FØR beregnede i 215, at det offentlige underskud vil vokse støt frem mod 25. Der er behov for en varig finanspolitisk stramning på omkring 5 pct. af BNP (75 mio. kr.) for at stabilisere den offentlige nettogæld på langt sigt. FØR vurderer, at en gradvis forhøjelse af pensionsalderen fra 67 år til 72 år frem mod 248 kun kan løse 1,9 procentpoint af udfordringen, mens højere indtægter fra fiskeri og opdræt for benyttelse af landets fælles ressourcer kan løse op til 1,5 procentpoint. Dermed udestår yderligere 1,5 procentpoint, der skal løses med andre tiltag. Landsstyret har fremlagt lovforslag i Lagtinget om at genoprette Landsbanken, der blev nedlagt i 213. Det er hensigten, at Landsbanken bl.a. skal varetage gælds- og likviditetsstyringen for landsstyret, kommunerne og offentlige fonde samt yde finansiel og makroøkonomisk rådgivning for myndighederne. Nationalbanken er fortsat pengepolitisk myndighed på Færøerne. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

10 APPENDIKS Vækstrater for nationalregnskabet målt i værdier Tabel 2 Pct. Andel af BNP (214) Privat forbrug 51,6 8, 5,8 -,2-1,4-1,6 9,6 1,2 1,3 5,1 5,7 5,9 4,9 Offentligt forbrug 28,1 3,3 8,2 1,5 1,8 3,7 1,9,9 3,3,5 1,5 3,8 2,5 Bruttoinvesteringer i alt 19,7 42, 28,4-34,6-17,4 2,7-3,3 61,1-7,5-16,2 2,9 4,6 1,5 Eksport af varer og tjenester 51,9 11,2 6,5 7,8-11, 15,2 12,9 2,2 11,7 8,5 8,1 12,7 -,9 Endelig anvendelse lig samlet tilgang 151,3 12,5 1,3-3, -5,7 6,8 7,2 8,6 3,2 1,9 5,4 7,8 3, Import af varer og tjenester 51,3 11,9 18,7-6,8-13,2 6,6 17,2 18,8-3,6-4,9 3,8 6,4,8 Bruttonationalprodukt (BNP) 1, 12,9 5,9 -,8-1,7 7, 2,4 3, 7,5 5,8 6,2 8,5 4,1 Bruttonationalindkomst.. 12,8 5,7-2,9-3,6 11,2 3,3 3,8 5,9 5,6 6,2 8,4 4,2 Disponibel bruttonationalindkomst.. 12,3 7,3-5,1-3,3 11, 5, 2, 5,3 6, 5,5 8, 4,1 Memo: Forbrugerpriser.. 1,5 3,6 6,3-1,,4 2,3 2,2 -,6-1, -1,7.... Anm.: For er nationalregnskabet et skøn, og er en prognose. Kilde: Hagstova Føroya. 86 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 216

11 LITTERATUR Autrup, Søren Lejsgaard (215), Økonomisk Afdeling, Seneste tendenser i færøsk økonomi, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 215. Det Økonomiske Råd for Færøerne (215b), Særlige analyser af offentlige investeringer og ældreplejen, Redegørelse fra Det Økonomiske Råd for Færøerne, efterår. Rigsombudsmanden på Færøerne (216), Beretning. Økonomisk Redegørelse I (216), Landsstyret for finansanliggender, marts. Ellefsen, Hans og Heri á Rógvi (215), Økonomisk rente og ringvirkninger i de vestnordiske fiskerier, rapport udarbejdet til NORA og til arbejdsgruppen for fiskeri under Nordisk Ministerråd. Det Økonomiske Råd for Færøerne (215a), Finanspolitisk holdbarhed for den offentlige sektor på Færøerne, Redegørelse fra Det Økonomiske Råd for Færøerne, forår. Hegland, Troels J. og Christopher CE Hopkins (214), Towards a new fisheries effort management system for Faroe Islands? Controversies around the meaning of fishing sustainability, Maritime Studies 13:12. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL,

12

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Aktuelle tendenser i Færøernes økonomi

Aktuelle tendenser i Færøernes økonomi 89 Aktuelle tendenser i Færøernes økonomi Ann-Louise Winther, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den færøske økonomi er gået tilbage siden 28. Tilbageslaget var i første omgang isoleret til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 25.

DANMARKS NATIONALBANK 25. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 25. SEPTEMBER NR. 17 FÆRØSK ØKONOMI Højkonjunktur og pres på arbejdsmarkedet Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, der er drevet af store eksportindtægter fra opdrættet

Læs mere

Færøsk økonomi, oversigt medio 2009

Færøsk økonomi, oversigt medio 2009 93 Færøsk økonomi, oversigt medio 2009 Niels Bartholdy, Økonomisk Afdeling SAMMENFATNING Den økonomiske afmatning, som satte ind i 2008 og i første omgang var begrænset til fiskeriet, har oven på den globale

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 95 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Færøsk økonomi er langsomt ved at komme sig efter det økonomiske tilbageslag, som ramte

Læs mere

Den økonomiske situation på Færøerne

Den økonomiske situation på Færøerne 89 Den økonomiske situation på Færøerne Bjarne Skafte og Pernille Thinggård, Sekretariatet INDLEDNING Færøerne oplevede i starten af 199'erne en økonomisk krise med høj arbejdsløshed, stor gæld og stor

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 19 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Færøsk økonomi er atter i fremgang efter tilbageslaget i forbindelse med den internationale

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

Formstærk fremgang skal mærkes af alle LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 16.

DANMARKS NATIONALBANK 16. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 16. NOVEMBER 218 NR. 17 FÆRØSK ØKONOMI Øget pres på arbejdsmarkedet Høj efterspørgsel presser arbejdsmarkedet Større fangster og høje priser på laks har ført til højere private

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne

Læs mere

Færøsk økonomi, oversigt medio 2008

Færøsk økonomi, oversigt medio 2008 45 Færøsk økonomi, oversigt medio 2008 Niels Bartholdy, Økonomisk Afdeling SAMMENFATNING Væksten i den færøske økonomi er på vej nedad efter et par år med højkonjunktur. Den kraftigt forøgede oliepris

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Gode muligheder for job til alle

Gode muligheder for job til alle LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juli 2014

Status på udvalgte nøgletal juli 2014 Status på udvalgte nøgletal juli 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi er på vej mod lysere tider, selvom det ikke galopperer afsted er der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Temperaturen på arbejdsmarkedet Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2010

Status på udvalgte nøgletal december 2010 Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var

Læs mere

Den økonomiske situation på Færøerne

Den økonomiske situation på Færøerne 67 Den økonomiske situation på Færøerne Winnie Jakobsen og Pernille Thinggård, Sekretariatet INDLEDNING Den markante fremgang i færøsk økonomi siden 1995 er fra 23 afløst af tilbagegang. Da der gennem

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Byggeriet fortsætter fremgangen

Byggeriet fortsætter fremgangen Thorbjørn Baum, økonomisk konsulent thob@di.dk,,3377 4616 Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 SEPTEMBER 18 Byggeriet fortsætter fremgangen Investeringerne i byggeri og anlæg stiger

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN 28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

1. december Resumé:

1. december Resumé: 1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere