HOFORs forslag til skabelon for kommunal klimatilpasningsplan

Transkript

1 HOFORs forslag til skabelon for kommunal klimatilpasningsplan Indhold 1. Resume Indledning og baggrund Klimaændringer Udfordringer for afløbssystem, vandområder og renseanlæg Klimatilpasningsmodel Oversvømmelseskort Værdikort Risikokort Grundvandsforhold og nedsivningsforhold Stigende vandstand i havet (hvis relevant) Økonomisk analyse... 6 Gevinster i form af sparede oversvømmelsesskader... 6 Omkostninger ved klimatilpasning Mål og strategier Overordnede mål for klimatilpasningen i Xx Kommune Principper for klimatilpasning... 7 Fleksible løsninger... 7 Synergi... 7 Økonomi Virkemidler for klimatilpasning Serviceniveau Prioritering af indsatsområder Organisering og samarbejde Samarbejde med borgerne Relation til andre planer... 9 Fingerplan Klimastrategi for hovedstadsregionen Finansiering af klimatilpasningsplanen

2 1. Resume 2. Indledning og baggrund [Tekst om hvordan klimaforandringerne er en trussel mod materielle og naturmæssige værdier i kommunen med henvisning til aktuelle hændelser og erfaringer i kommunen.] Kommunerne er i henhold til økonomiaftale 2013 mellem regeringen og KL forpligtet til at gennemføre en risikokortlægning og udarbejde en klimahandlingsplan. Det er denne opgave, der er løst med nærværende plan, og dens formål er at være et redskab til at planlægge kommunens klimaindsats og samtænke den med den øvrige byudvikling, og ikke mindst at koordinere indsatsen med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet. Kommunen og forsyningsselskabet er vigtige samarbejdspartnere i løsningen af klimaudfordringerne og arbejdet med den fortsatte udvikling af kommunen. Denne plan er derfor udarbejdet i tæt dialog med forsyningsselskabet, og dialogen vil fortsætte i arbejdet med revisionen af spildevandsplan, som skal sikre udmøntningen af klimatilpasningsplanen. I hovedstadsområdet er kommuner og vandselskaber tæt bundet sammen i de vandoplande, som regnvandet afledes til, og derfor er det bydende nødvendigt, at samarbejde om løsningen af de udfordringer, som klimaforandringerne og de der af følgende ændrede nedbørsforhold byder os. Denne klimatilpasningsplan er derfor udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunerne i hovedstadsområdet. Borgerne er også vigtige aktører i klimatilpasningsarbejdet. De kan fx hjælpe med at aflaste kloakkerne ved at frakoble regnvand på egen grund, og de kan sikre deres ejendomme mod oversvømmelse ved skybrud ved fx at etablere højtvandslukker. Med denne plan er det sigtet at inddrage borgerne i arbejdet med klimatilpasningen, så deres muligheder og ressourcer bringes bedst muligt i spil. 3. Klimaændringer Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod 2050 forventes temperaturen at stige med 1,2 grader Celcius sammenlignet med perioden I 2100 forventes en stigning i temperaturen på 2,9 grader Celcius. Der kan forventes mere nedbør især om vinteren. Somrene er vanskeligere at forudsige, men de vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder samtidig med, at der vil blive kraftigere skybrud. Som gennemsnit forventes årsmiddelnedbøren at stige med ca. 7 % frem mod I 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være vokset med ca. 14 %. Havvandsstanden vil stige langs en del af Danmarks kyster, og i mange områder må der forventes ændringer i grundvandsspejlet. 2

3 Der er både positive og negative konsekvenser af klimaændringerne. De positive effekter er primært knyttet til stigende temperaturer, som f.eks. giver længere vækstsæson og øget produktivitet i land- og skovbrug, og mildere vintre, som mindsker energiforbrug og behov for vinterberedskab mv. De negative konsekvenser er især knyttet til ekstremregn, højere havvandstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt tab af landbrugsafgrøder. De planlægningsmæssige udfordringer, som klimaændringerne indebærer, skaber behov for at udvikle løsninger, der kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier, og for at planlægge, så byerne og det åbne land vil kunne indrettes til at kunne klare det ændrede klima og måske få en fordel ud af det. Udfordringerne kan eksemplificeres med, at den øgede hyppighed af skybrud er kommet i en periode, hvor byerne har fået flere befæstede arealer, der afleder vandet hurtigt Samtidig er byerne blevet tættere og har fået flere vandfølsomme installationer og infrastruktur. Alt dette betyder, at både sandsynligheden for oversvømmelser og omfanget af de værdier, der kan gå tabt, er vokset. Da der er store værdier på spil, er behovet for at sikre samfundet mod oversvømmelser steget. Tidligere kunne oversvømmelser én gang hvert år måske accepteres, men i dag kan der være gode grunde til at vælge et højere niveau af sikkerhed. (Kilde: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, vejledning fra Naturstyrelsen) I Kommune X har vi valgt at koncentrere os om de oversvømmelser der hidrører fra afløbssystemet. Til dette formål er anvendt HOFOR s hydrauliske og hydrologiske model som er bekrevet nedenfor. [Klimamæssige erfaringer i XX Kommune Fx 2.juli 2011] 4. Udfordringer for afløbssystem, vandområder og renseanlæg [Tekst om kommunens afledning af regnvand, herunder om afløbssystem, renseanlæg og recipienter, overløb, fælles/separatkloakering, hvor opstår problemerne, Jfr. bl.a. rapporten fra Rambøll ] 4.1. Klimatilpasningsmodel Der er opstillet samlede dynamisk hydrologiske og hydrauliske modeller for afløbs- og vandløbssystemet for ejerkommunerne i HOFOR inklusive observatørkommunerne. Med disse er det beregnet, dels hvor der er flaskehalse i afløbssystemet, og dels hvor afløbssystemet overbelastes i forbindelse med skybrud. I en Mike Urban model beskrives afløbssystemet i form af ledninger, brønde, pumpestationer, bassiner og vandløb. Mike Urban modellen dækker næsten hele systemet, dog er ledninger med dimensioner under 300 mm udeladt. Der er udført beregninger med gentagelsesperioder på henholdsvis 5 og 10 år, svarende til de anbefalede minimumskrav defineret i Spildevandskomitéens Skrift nr. 27. Der er både set på, hvordan afløbssystemerne klarer sig under nuværende forhold, og hvordan de klarer sig med de forventede klimaændringer. 3

4 4.2. Oversvømmelseskort For hver enkelt brønd i Mike Urbanmodellen er der lavet en kobling til en terrænmodel, hvor strømning af vand på overfladen kan beregnes. Hvor beregningen viser, at der mangler kapacitet i afløbssystemet, og vandet dermed ikke længere kan håndteres i kloakken, bliver det overskydende vand, via brøndene, ført over til den koblede terrænmodel. Derfra beregnes hvor vandet vil strømme hen på overfladen, og hvor dybt det vil stå. Der er foretaget oversvømmelsesberegninger for regnhændelser med gentagelsesperioder på 5, 10, 20, 50 og 100 år i 2050, svarende til Naturstyrelsens bekendtgørelse om oversvømmelseskort. Derudover beregnes oversvømmelser for 100 års hændelse i Værdikort Værdikortet for XX Kommune er et udsnit af et værdikort for hele hovedstadsområdet, som HOFOR har ladet udarbejde. Kortet viser potentielle omkostninger ved skader som følge af oversvømmelser. Skadesomkostningsværdierne er opgjort ud fra erfaringstal for oversvømmelsesskader. For alle områder er de forventede omkostninger ved en eventuel oversvømmelse fastsat pr. m 2. For hver celle er udregnet mængden af f.eks. antal m 2 boliger. Hver celle udtrykker den samlede skadesomkostningsværdi, altså summen af alle skadesomkostninger, udtrykt i kroner. Skader ved skybrud værdisættes med afsæt i markedspriser for udbedring af skader på ejendomme, veje mv. Af ikke-markedsværdier inkluderes tab af tid, eksempelvis længere rejsetid grundet oversvømmelse af en vej. De samlede skadesværdier indenfor celler af 100 gange 100 meter er opsummeret. I tabellerne ses grundlaget for skadesanalysen. Oversvømmelses elementer Vanddybde [m] Bufferzone [m] kælderoversvømmelse 1-2 etager stueoversvømmelse 1-2 etager med kælder stueoversvømmelse 1-2 etager uden kælder Veje Vejmidt Elskabe + transformerst Tabel 2 Kriterier for oversvømmelse af elementer. Elementerne defineres som oversvømmede, hvis vanddybden er højere indenfor bufferzonen. 1 Er vanddybden over 0.3m på vejmidten, defineres vejen oversvømmet. 4

5 Skadestype Pris (kr./m2) Pris (kr./enhed) Trafikforstyrrelser (timer) 363 Stueetage, privat (m2) Kælder, privat (m2) 509 Transformerstationer (antal) Elskabe (antal) Erhverv, kælder(m2) Erhverv, stue (m2) Tabel 4: Enhedspriser for skader Der er taget udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse, og således ikke taget hensyn til at nogle områder vil skifte anvendelse i de kommende år Risikokort Ved at gange sandsynlighed for oversvømmelsen med skadesværdien af en eventuel oversvømmelse beregnes risikoen for oversvømmelser. Risikoen kortlægges i de samme 100 gange 100 meter celler som skadesværdien blev kortlagt i. Risikoen for oversvømmelse af bygninger, infrastruktur og tekniske anlæg summeres op i cellerne. Der fremkommer derved et kort som illustrerer områder, hvor oversvømmelser har store økonomiske konsekvenser og områder med mindre konsekvenser. Det er på baggrund af risikokortet at kommunen udpeger og prioriterer sin klimatilpasningsindsats. 5. Grundvandsforhold og nedsivningsforhold Grundvandet vil stige i store dele af Hovedstadsområdet. Dette vil give problemer med infrastruktur og bygninger, idet veje risikerer at blive undermineret, og der vil være risiko for indsivning af vand i kældre og dermed bl.a. problemer med skimmelsvamp. Mange steder kunne det være ønskeligt, at begrænse udledning af regnvand til afløbssystemet f.eks. ved lokal afledning af regnvand (LAR løsninger). Før disse introduceres, skal det undersøges om det er muligt at nedsive vandet, herunder om jordbundsforholdene er gunstige og hvordan grundvandsspejlet ligger. Dertil kommer, at det skal sikre, at vand, der nedsives ikke er forurenet, så det kan udgøre en fare for grundvandskvaliteten. Det er fx ikke tilladt at nedsive overfladevand fra parkeringspladser i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). [Noget om sammenhængen mellem vandindvinding og grundvandsstand] 6. Stigende vandstand i havet (hvis relevant) Havet vil komme til at stige i fremtiden, dels på grund af iskappernes afsmeltning og på grund af havenes stigende temperatur. Dette betyder, at referencepunktet for afledning af vand til havet vil stige fremover. Dette får betydning for dimensionering af afløbssystemerne specielt med hensyn til hældning, renseanlæggenes placering og højde, sikring og 5

6 forhøjning af diger, slusers højde m.v. Et stigende havvandsspejl vil også betyde opstuvning af vand i vandløb opstrøms og stigende vandspejl i de søer, der er tilknyttet disse vandløb. En stigende risiko for stormflod skal også tages i betragtning ved vurdering af oversvømmelsesrisiko fra havet. 7. Økonomisk analyse Den samfundsøkonomiske analyse består i at sammenholde gevinster og omkostninger ved klimatilpasning over de næste 100 år. Gevinsterne er i form af undgåede oversvømmelsesskader og omkostninger er udgifter til anlæg og drift af tiltag, der kan afhjælpe oversvømmelser. Dette skal sammenholdes med de skader, der ville have været sket, hvis denne forebyggelse ikke var sat i værk. Derved kan det belyses, i hvilken grad det samfundsøkonomisk kan betale sig at sikre sig mod skybrud eller acceptere de skader, som vil komme. Gevinster i form af sparede oversvømmelsesskader Der udføres en samlet værdisætning af oversvømmelsesskaderne over en 100 års periode med udgangspunkt i skadesomkostninger ved en række enkelthændelser med forskellige intensiteter. Disse enkelthændelser danner grundlag for en omkostningsfunktion, der kan beskrive skadesomkostningerne ved en hændelse med en vilkårlig intensitet. På baggrund af omkostningsfunktionen kan de forventede årlige skader beregnes, da sandsynligheden af regn med en bestemt intensitet er kendt. Omkostninger ved klimatilpasning Der er i analysen regnet på følgende muligheder for at forebygge oversvømmelserne for så vidt de hver især er aktuelle: - Transport af oversvømmelse til nærtliggende vandsystem - Transport af oversvømmelse til nærtliggende regnvandsbassin - Transport af oversvømmelse til kysten - Transport af oversvømmelse til nærtliggende grønt område - Ingen nærtliggende overfladisk magasineringsmulighed Konkret er der regnet på følgende scenarier: a. Samme afløbssystem som i dag (reference-udviklingen): Der iværksættes ikke klimatiltag b. Der etableres højtvandslukker i alle kældre c. Der gennemføres skybrudstiltag, der sikrer op til en gentagelsesperiode på hhv. 20, 50 og 100 år Tiltagene (b og c) reducerer omfanget af skader i forhold til den situation, hvor der ikke gøres noget (a). Det er reduktionen i skadesomkostninger, der udgør gevinsten ved tiltagene. Analysen viser, at nutidsværdien af skader vil være ca. xx mia. kr. over de næste 100 år, hvis der ikke gøres noget. Det er reduktionen i dette skadesbeløb, som udgør gevinsten ved tiltag, og som skal sammenlignes med tiltagsomkostningerne. 6

7 8. Mål og strategier 8.1. Overordnede mål for klimatilpasningen i Xx Kommune XX Kommune vil i samarbejde med de øvrige kommuner, forsyninger og andre interessenter i hovedstadsområdet arbejde for at gøre hovedstadsområdet klimarobust med fokus på samfundsmæssig omkostningseffektivitet, bæredygtighed og synergieffekter ved samtidighed. [Her indskrives kommunes overordnede mål for klimatilpasningen, som den er udtrykt fx i kommuneplan, planstrategi, agenda strategi eller andet] 8.2. Principper for klimatilpasning [Kilde: Eksempel fra Hvidovre Kommunes udkast til klimatilpasningsplan] Planlægningen af klimatilpasningen i XX Kommune skal ske efter en fleksibel strategi, der imødegår usikkerhederne på klimaprognoserne. Fleksible løsninger Klimaændringerne finder sted over en lang periode, og der er usikkerhed om, hvilke klimaændringer, der vil indtræffe samt i hvilket omfang, de vil indtræffe. Efterhånden som klimaændringerne indtræffer, vil vi opnå mere viden om ændringernes størrelse og det nødvendige omfang af tilpasning. Vi skal derfor ikke planlægge på meget langt sigt efter ét klimascenarie, men derimod vælge og prioritere løsninger, der løbende kan justeres i forhold til den opnåede effekt af allerede implementerede tiltag, og at klimaet ændrer sig anderledes end forventet. Vi skal samtidig sikre sammenhæng mellem løsningerne, så den ene indsats ikke udelukker den efterfølgende indsats. Synergi Klimatilpasningen skal have flere formål eller udgøre en værdi i sig selv (trafiksanering, kvarterløft, rekreativt, temperaturnedsættende), så investeringerne giver værdi, selv om klimaet ændrer sig anderledes end forudsat. Vi skal derfor tænke klimatilpasning ind i udviklingen af kommunen, så der opnås synergi med den øvrige planlægning. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at løsningerne skal kunne håndtere modsatrettede udviklinger, fx ønsker om både flere p-pladser og flere områder til afvanding/etablering af LAR eller behov for både flere boliger ved byfortætning og ønsket om flere grønne områder. Økonomi Ved valg af løsninger skal der lægges vægt på, at løsningerne er effektive og økonomisk forsvarlige, således at der skabes mest effekt for pengene og fejlinvesteringer undgås. Samtidig skal vi sikre, at de største værdier i kommunen prioriteres højst. 7

8 8.3. Virkemidler for klimatilpasning Vedr. eksempelvis: - Vand på terræn - Anvendelse af regnvandet - Frakobling - Udbygning - Lokal nedsivning - Fjernelse af belægninger - Magasinering - Kollektive/individuelle løsninger - Nybyggeri sokkelkoter - Skybrudsveje og -stier - Myndighedsbehandling af fx LAR løsninger - Grundejeres egen sikring af ejendom Serviceniveau Her beskrives, hvad kommunens borgere og virksomheder kan forvente sig af serviceniveau. Indsæt evt. serviceniveau figur Fx - Opstuvning hvor ofte - Regnvand på terræn - Maksimal magasineringstid - Hvilke krav stiller kommunen til borgere og virksomheder om at sikre sig selv Prioritering af indsatsområder Her beskrives, hvordan kommunen overordnet vil prioritere sin indsats, hvilke kriterier man vil lægge for prioriteringen og hvilke elementer prioriteringen gennemføres for: Byområder, afstrømningsoplande osv. Eksempler på forhold, som kan udgøre grundlag for principper for prioritering: - Områder, der allerede har problemer - Fælles/separatkloakering - Bygninger og anlæg med offentlig interesse - Særlige naturværdier - Infrastruktur - Mulige synergieffekter i forhold til øvrig byudvikling og øget bæredygtighed 9. Organisering og samarbejde Internt i kommunen Mellem kommune og forsyning 8

9 Med nabokommunerne Andre myndigheder (Beredskabsstyrelsen, Banedanmark, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet mv.) 9.1. Samarbejde med borgerne Det er vigtigt, at borgere og virksomheder aktiveres i arbejdet med at sikre mod oversvømmelser. Cirka halvdelen af regnvandet i hovedstadsområdet falder på privat jord. Hos parcelhusene og i boligforeningerne kan der gøres meget for at aflaste kloakkerne. Fliser og asfalt kan erstattes med græs, der kan etableres frodige regnvandsbede, anlægges faskiner, der opsamler den regn fra tage og befæstede arealer osv. Mange husejere og boligforeninger vil gerne hjælpe til med miljøforbedringer og ser også rekreative fordele ved at holde regnvandet væk fra kloakken. 10. Relation til andre planer (Kilde: Figurer fra klimatilpasning.dk) Kommuneplan Vandplan Naturplan Risikostyringsplanen (Kystkommuner) Vandforsyningsplan Spildevandsplan Beredskabsplan og dimensioneringen af redningsberedskabet 9

10 Fingerplan 2013 I Forslag til Fingerplan 2013 tager Miljøministeriet initiativ til, at hovedstadsområdets grønne kiler kan anvendes til klimatilpasning, f.eks. etablering af regnvandssøer og kanaler, der kan bidrage til rekreativ værdi. En midlertidig deponering af regnvand i de grønne kiler kan fungere som nedsivningsanlæg, og dermed medvirke til en sikring af den fremtidige grundvandsressource. Klimastrategi for hovedstadsregionen 2012 Region Hovedstaden har sat sig for, at regionen i 2025 er den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på stærke regionale og tværkommunale samarbejder, hvor innovative offentlig-private partnerskaber bidrager til grøn vækst i international topklasse. 11. Finansiering af klimatilpasningsplanen [Tekst om opgave-, rolle- og ansvarsfordeling] [Tekst om forsyningsselskabets ansvar for overholdelse af serviceniveauet som beskrevet i kommunens spildevandsplan.] Folketinget vedtog den 24. januar 2013 en ændring af spildevandsbetalingsloven (lov nr. 61 af 29. januar 2013), der udvider mulighederne for at medfinansiere forskellige typer klimatilpasningstiltag over spildevandstaksterne. Formålet med den nye lovgivning er således at give mulighed for flere klimatilpasningsaktiviteter og dermed forebygge bedre mod skader som følge af skybrud, og at styrke efterspørgslen efter grønne løsninger til gavn for beskæftigelsen i anlægssektoren. Miljøministeren har som opfølgning på loven udstedt en bekendtgørelse (nr. 89 af 30. januar 2013), der gør det muligt at gennemføre mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af regnvand. Endvidere har Økonomi- og indenrigsministeren udstedt en ændring af lånebekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013, der forlænger varigheden af vandselskabernes kommunale lånegarantier. Målet er at åbne op for, at vandselskaberne kan finansiere løsninger til håndtering af regnvand, som er integreret i projekter, der ligger uden for vandselskabernes ansvarsområde. Som noget nyt vil vandselskaberne f.eks. kunne medfinansiere anlægsprojekter, hvor: Veje eller stier ombygges, så de kan bruges til afledning af vand fra oversvømmelser, eller anlægges med belægninger, der tillader nedsivning. Vandløb udvides og opstemmes opstrøms byarealer for at sikre større kapacitet. Rekreative arealer kan anlægges eller ombygges til opsamling eller nedsivning af store mængder regnvand, f.eks. sænkede græsområder eller boldbaner. Det er en betingelse for medfinansiering af et projekt fra vandselskabet, at det over for Forsyningssekretariatet kan sandsynliggøres, at det er økonomisk fordelagtigt i forhold til traditionelle, spildevandstekniske løsninger. Fordelingen af udgifterne mellem vandselskabet og kommunen eller en privat projektejer er for: 10

11 Vandløb i landzoner og rekreative områder, at vandselskabet dækker merudgiften til klimatilpasning. Vandløb i byzoner og veje, at vandselskabet dækker op til 100 % af de nødvendige udgifter til håndtering af tag- og overfladevand i 2013 og Fra 2015 dækker vandselskaberne højst 75 % af udgifterne. Vandselskabernes muligheder for medfinansiering gælder både kommunale og private anlæg og dækker både anlægs- og driftsudgifter, uden at vandselskabsselskabet dog kommer til at eje de nye anlæg. (Kilde: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, Naturstyrelsens vejledning) 11