CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Søgeord Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne. Hoved søgeord: Aktivitet Andre søgeord: Postoperativ, Fysiske forholdsregler, ICD, PM, tidlige komplikationer. Arbejdsgruppe Forfattere: Lene Vibe Høyer. Klinisk sygeplejespecialist, Arytmiteam, Cand.cur. Lone Siersbæk-Hansen. Afdelingssygeplejerske, Kardiologisk laboratorium & pacemakerambulatoriet. Konsulenter: - Helen Høgh Petersen. Overlæge, Specialeansvarlig i paceteamet. Kritisk gennemlæser af materialet. - Selina Kikkenborg Berg, Cand.cur, seniorforsker. Som tredje part kvalitetsvurderet artiklerne. Alle er ansat på Rigshospitalets Hjertecenter, Kardiologisk klinik. Den daglige vejledning af patienter varetages af sygeplejersker og læger tilknyttet arytmiteamet. Fysioterapeuter indgår ikke i denne opgave. Kontaktpersoner: Lene Vibe Høyer. Mail: lene.vibe.hoeyer@rh.regionh.dk. Tlf Lone Siersbæk-Hansen. Mail: lone.siersbaek@rh.regionh.dk. Tlf Godkendelse Dato Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( HØRINGS FEBRUAR/MARTS

2 Bedømt af Lægmandsresume Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Patienter, der får implanteret en pacemaker (PM) eller implanterbar cardioverter defibrillator (ICD), vejledes postoperativt i fysiske forholdsregler med henblik på at forebygge komplikationer som displacering af elektrode, skuldersmerter og/eller hæmatom. I denne forbindelse mangler der, i Danmark såvel som i udlandet, konsensus om, hvilke fysiske forholdsregler, patienterne bør vejledes i postoperativt. Endvidere er det uklart hvilken længde, der kan anbefales for den postoperative periode mhp. at forebygge tidlige komplikationer. Formålet med denne kliniske retningslinje er derfor at beskrive den foreliggende evidens i forhold til fysiske forholdsregler postoperativt, som kan danne grundlag for en general rekommandation. Endvidere at afklare længden af den postoperative periode. På baggrund af en litteraturgennemgang kan følgende anbefalinger gives: Det anbefales, at patienter, for at reducere skuldersmerter, kan instrueres i at starte et træningsprogram 1 uge efter implantationen (14) (Ib) B*. Det kan udføres op til 3 gange ugentligt, i 6 uger og bestå af forskellige øvelser med repetitioner og elastik/vægt op til 2,3 kg pr hånd. Der kan udføres løft over skulderniveau med 1kg 24 timer efter implantationen (5) (III) C. Den postoperative periode kan defineres som 1 uge efter implantation C (14,5,19). Standard: At alle patienter inden udskrivelse fra kardiologisk afdeling er blevet vejledt om betydningen af at bruge arm/skulder 2

3 efter udskrivelsen med henblik på at reducere ubehag og skulder relaterede gener i form af smerter. Indikator: Patienten er inden udskrivelse blevet vejledt i brug af arm/skulder. Målgruppe Sundhedspersonale der vejleder patienter postoperativt i relation til implantation af pacemaker (PM) eller Implementerbar cardioverter defibrillator (ICD). Baggrund I Danmark er der siden 1961 implanteret PM og fra 1989 også ICD-enheder, til patienter med hjerterytmeforstyrrelser (1). Hos et fåtal af disse patienter, kan der i relation hertil opstå komplikationer. De inddeles i tidlige procedurerelaterede komplikationer (fx pneumothorax, blødning/hæmatom, skuldersmerter, sårinfektion/ hudperforation, sepsis, venetrombose, elektrodedislokation/placering og programmeringsrelaterede problemer) samt sene komplikationer (elektrodefraktur og isolationsdefekt utilsigtet terapi) (2-4). Ud fra en antagelse om, at fysiske forholdsregler muligvis kan forebygge nogle af disse komplikationer, informeres patienterne i forbindelse med implantationen om at følge bestemte forholdsregler (2). Dels livslangt, dels postoperativt, dvs. i perioden lige efter proceduren. Det er sidstnævnte, der er fokus for denne retningslinje. I Danmark er der forskel i anbefalingerne for fysiske forholdsregler i den postoperative periode. Det er konklusionen ved en gennemgang af det skriftlige materiale, der udleveres på alle de implanterende centre i Danmark (Bilag 1). For det første er der ikke konsensus omkring længden af den postoperative periode, der varierer fra 1-2 uger op til 4-6 uger. For det andet varierer anbefalingerne for brug af armen nærmest implantationsstedet, herunder bevægelsesmønstre (fra ingen restriktioner til at armen ikke må løftes over skulderniveau), samt vejledning omkring løft og kilobelastning (fra ingen, 2-4kg, til en kasse øl ). Samme mangel på konsensus blandt fagprofessionelle ses også i udlandet. En undersøgelse, baseret på telefoninterviews af klinikere fra 48 stater i USA, viste således tilsvarende variationer for de anbefalede fysiske 3

4 forholdsregler postoperativt (5). En plausibel forklaring såvel i Danmark som i udlandet er, at ingen af anbefalingerne er baseret på videnskabelige undersøgelser. En påstand der underbygges yderligere af, at ej heller Dansk Cardiologisk Selskab eller internationale Kardiologiske selskaber har evidensbaserede anbefalinger i denne sammenhæng (2,4,6,7). Patientperspektivet: Manglen på et klart defineret formål med forholdsregler, har den konsekvens, at patienterne udsættes for begrænsninger i deres hverdag, som kan være begrundede, generende eller potentielt unødvendige (8). Dertil kommer, at inkonsistens i sundhedsprofessionelles tilgrundliggende argumentation, kan give anledning til forvirring hos patienterne, når de via internettet (facebook mv) søger supplerende viden om deres sygdom (9). Det har ikke været muligt, at finde videnskabelig dokumentation, som beskriver patienternes oplevelser af problemstillingen. Samfundsøkonomi Uenighed om specielt den postoperative periodes længde, kan repræsentere et samfundsøkonomisk problem i forhold til, hvornår det enkelte individ kan forventes tilbage på arbejdsmarkedet (10). På denne baggrund er der behov for systematisk undersøgelse af den videnskabelige litteratur relateret til fysiske forholdsregler postoperativt med henblik på dels at beskrive, hvilke konkrete anbefalinger der kan gælde. Dels at beskrive evidensniveauet herfor. Patientgruppen I Danmark blev der i 2012 i alt implanteret 6812 device enheder. Her af 1207 ICD-enheder, 4664 Pacemakere, samt 941 CRT enheder (cardiel resynkroniserings terapi). I denne retningslinje er der fokus på voksne patienter (19+), der enten elektivt, subakut eller akut får anlagt PM, ICD og CRT, både subcutant og subpectoralt, da der i praksis gives samme information omkring fysiske forholdsregler. 4

5 Definition af begreber: Pacemaker: Pacemakerens funktion er at forhindre bradykardi. En generator stimulerer myokardiet ved hjælp af elektriske impulser via en til flere elektroder til henholdsvis atriet, ventriklen eller begge (11). ICD: En ICD (implanterbar cardioverter defibrillator) er en kompliceret elektronisk enhed, som er i stand til at foretage defibrillering, kardiovertering eller takykardibrydende pacing ved ventrikulære takyarytmier og pacing ved bradyarytmier. Såvel detektion af arytmien som terapien foregår automatisk (11). CRT: Cardiac Resynchronization Therapy indgår i den fælles betegnelse af henholdsvis PM & ICD. Device : En samlet betegnelse for Pacemaker og ICD-enheder. Fysiske forholdsregler: I hvilken udtrækning armen, i den side hvor devicen er implanteret, må anvendes/ bevæges. Endvidere hvor stor belastning i kilo der anbefales i forbindelse med løft. Postoperativ periode: Perioden umiddelbart efter operationen (12). I litteraturen og klinisk praksis relateret til deviceimplantation varierer længden af denne periode med flere uger (bilag 1). Tidlige komplikationer: Der kan opstå flere forskellige komplikationer i forbindelse med implantation af en device som beskrevet indledningsvist. I denne kliniske retningslinje er der fokus på de tidlige komplikationer, der i Danmark knyttes til begrundelserne for at vejlede patienter i fysiske forholdsregler postoperativt (jvf. bilag 1). Tidlige komplikationer er: - Displacering af elektrode. Ændring i elektrodens 5

6 placering, som medfører en dysfunktion af devicesystemet der er klinisk relevant. Der skelnes mellem tidlig (indenfor de første 6 uger) og sen displacering af elektroden. Tidlige displaceringer er hyppigst og relateret til en særlig hændelse. Udover de 6 uger er det sjældent, og årsagen er ikke kendt (13). - Skuldersmerter (frossen skulder, myoser) beskrives som et overset problem efter device implantation (14, 15, bilag 1). Formål Metode - Hæmatom, dvs. blodansamling omkring implantationsstedet (12). Forekomsten af hæmatom knyttes til operatørens erfaring, den blodfortyndende behandling, implantationens varighed og comorbiditet (16). Ingen omtaler, hvad bevægelse af armen har af betydningen for udviklingen af hæmatom (17). Formålet med denne kliniske retningslinje er derfor at beskrive den foreliggende evidens i forhold til fysiske forholdsregler postoperativt, som kan danne grundlag for en general rekommandation. Endvidere at afklare længden af den postoperative periode. Fokuserede spørgsmål: Er der hos patienter der får implanteret PM eller ICD evidens for at tidlige komplikationer: 1. reduceres postoperativt ved at angive begrænsninger i forhold til fysisk bevægelse og løft med armen nærmest implantationssted sammenlignet med, at der ingen begrænsninger gives? 2. reduceres ved restriktioner opretholdt postoperativt i 1-2 uger sammenlignet med restriktioner opretholdt i 4-6 uger? Litteratursøgning og søgestrategi Der er udført systematisk litteratursøgning i perioden fra 1961, hvor den første PM blev implanteret, til juni Følgende databaser er anvendt: PubMed (Medline), EMBASE, CIHAHL, The Cochrane Library, PEDro, SveMed+, NICE guidelines: 6

7 The Joanne Briggs Institute database (JBI COnNECT+), Bibliotek.dk og Bibsys. De anvendte emneord i søgestrategien er fremsøgt i henholdsvis PubMed databasen og CINAHL. Søgning i de øvrige databaser er foretaget med afsæt i disse MeSHtermer /Headings suppleret med almindelige søgeord. De valgte MeSH/Headings er: Pacemaker artificial, defibrillators, ICD, complications, electrodes, implanted, wound infection, wound healing, hematoma, exercise movement techniques, exercise, weight lifting, exercise tolerance, postoperative period. De valgte søgeord er: Pacemaker, defibrillator, recommendation, restriction, precaution, lead dislodgement, lead displacement, pocket hematoma, shoulder, shoulderpain, kilo, pounds, load. Følgende inklusions- og eksklusionskriterier definerer henholdsvis målgruppen og undtagelserne for denne kliniske retningslinje. Inklusionskriterier: Alle patienter der elektivt eller akut får anlagt PM eller ICD, både subcutant og subpectoralt, da der i praksis ikke skelnes mellem de to procedurer, i forhold til informationen. Voksne indlagte patienter (19+ år) Patienter med alle typer af PM- eller ICD-enheder og elektroder på trods af forskelle i vægt, størrelse og funktion, da det i praksis ikke anses at have betydning for restriktionerne. Eksklusionskriterier: PM eller ICD der anlægges ved åben thoraxkirurgi Artikler der omhandler livslange anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet ekskluderes. Limits: Human AND language: English OR Danish OR Norwegian OR Swedish AND 19+ years AND abstracts. For nærmere søgestrategi - se bilag 2. Udvælgelse og vurdering af litteratur Alle slags tekster er indledningsvist medtaget, da der var 7

8 ganske få hits. Gennemlæsning af abstrakts er foretaget uafhængigt af gruppens to medlemmer. På denne baggrund er en række fuldtekstartikler blevet udvalgt, gennemlæst og relevansen vurderet i forhold til de fokuserede spørgsmål og inklusionskriterier. Hovedparten af artiklerne er fravalgt i denne proces, da de ikke omhandler fysiske forholdsregler men i stedet har fokus på infektion, blodfortyndende behandling, typer af devices og indstillinger, medicinsk behandling og thoraxkirurgi. Der er ikke fundet nogen artikler, der belyser, om det kan forsvares at undlade anbefalinger omkring fysiske forholdsregler postoperativt. Kun 3 artikler blev identificeret (14,18,19), hvorfor litteratursøgningen er suppleret med håndsøgning. På denne baggrund er yderligere 1 artikel inkluderet (5). Alle de udvalgte artikler er fra perioden De fire udvalgte artikler er individuelt gennemlæst og kvalitetsvurderet ud fra sekretariatet for kliniske retningslinjers checklister til hhv. kohorteundersøgelser, systematisk oversigtsartikler og randomiserede kontrollerede undersøgelser (se bilag 3-6). Begrundelserne for vurderingerne er efterfølgende drøftet af gruppens to medlemmer, og hvor der var uenighed er der opnået konsensus gennem diskussion. Alle artiklerne er efterfølgende også vurderet ved seniorforsker for at sikre validiteten af vurderingen. Litteratur gennemgang En artikel (18) er forkastet, da den udelukkende er beskrivende (oversigtsartikel) og konkluderer, at yderligere forskning på området er nødvendig. På denne baggrund kan den ikke danne grundlag for konkrete anbefalinger. Formuleringen af anbefalinger samt valg af indikatorer og standarder er formuleret på baggrund af 3 artikler (14,19,5), der omfatter et randomiseret studie (Ib B*) og to deskriptive studier (begge III C). Jf. Bilag 7. I dette afsnit gennemgås de 3 valgte artikler i relation til de fokuserede spørgsmål. I et pilotstudie med 10 deltagere konkluderes det, at der ikke forekommer displacering af elektrode efter udførelse af konkrete øvelser indenfor 2-24 timer efter proceduren (5) (III). Interventionen bestod af øvelser med og uden håndvægte på hhv. ½ og 1 kg. 8

9 Øvelserne inkluderede bevægelser over skulder niveau jvf. nedenstående illustration (figur 1): Figur 1. The four exercises performed by the study subjects: (a) military press, (b) diagonal raise, (c) overhead triceps extension, and (d) frontal raise. (5) (III). Endvidere konkluderes det, at den aktuelle amerikanske praksis med anvendelse af armslynge ikke er nødvendig. Denne praksis er i udgangspunktet mere restriktiv end de danske anbefalinger. I et randomiseret studie med 57 patienter blev det testet, om et træningsprogram, relateret til skulder og nakkeregion, kunne reducere skuldersmerter samt oplevet ubehag postoperativt sammenlignet med vanlige regime (14) (Ib). Træningsprogrammet bestod af repetitioner af 4 forskellige øvelser 3 gange ugentligt, i 6 uger, med elastik/vægt op til 2,3 kg pr. hånd (ingen over skulderniveau). Jf. figur 2. Vanligt regime bestod af vægtbelastning på 2,3-3,8 kg og ingen løft over skulderniveau i 6 uger. Det blev konkluderet, at træningsprogrammet, opstartet en uge efter implantation, er sikkert og en effektiv metode til at reducere postoperative skuldersmerter samt oplevet ubehag efter PM eller ICD implantation. Ingen komplikationer som blødning, displacering af elektrode eller sårhelingsproblemer var relateret til træningen. 9

10 Figur 2. Exercise protocol instructions (14) (Ib). (A) Chest stretch - hold 30 seconds and repeat four times. (B) Punches - hold 5 seconds and repeat 30 times, taking rest breaks as needed. (C) Band Pull - hold 5 seconds and repeat 30 times, taking rest breaks as needed. (D) Arm Raise - hold 5 seconds and repeat 30 times, taking rest breaks as needed I det tredje studie med 159 personer, hvoraf 147 gennemførte, blev det undersøgt om en ambulant sårklinik kunne have betydning for opdagelse af bl.a. tidlige komplikationer (herunder hæmatom) relateret til deviceanlæggelse (19) (III). I studiet indgik patienter i AKbehandling. Populationen var sammenlignelig med danske forhold. Det fremgik ikke hvilke anbefalinger, der blev givet i relation til de fysiske forholdsregler. Studiet konkluderede, at hæmatomer er en tidlig komplikation, der opstår indenfor 4 dage efter implantationen. Resume: I de første to refererede studier er der ikke belæg for, at fysisk bevægelse og løft med armen nær implantationssted med vægtbelastning op til 2,3kg er forbundet med en øget forekomst af hverken displacering af elektrode, skuldersmerter eller hæmatom (5, III) (14, Ib). Tværtimod 10

11 viser det ene studie, at patientens oplevelse af ubehag samt skuldersmerter reduceres gennem træning (14, Ib). I forhold til længden af den anbefalede postoperative periode mhp. at forebygge tidlige komplikationer, kan det på baggrund af de tre studier konkluderes: - at øvelser over skulder niveau med en vægtbelastning op til 1 kg allerede 24 timer efter implantation er uden betydning for elektrodens placering (5, III). - at mere intensiv træning (under skulderniveau) med elastik og vægtbelastning op til 2,3 kg efter en uge er sikkert set i forhold til forekomsten af skuldersmerter, displacering af elektrode og hæmatom (14, Ib). - at hæmatomer er procedure relaterede og opstår indenfor de 4 første dage (19, III). På baggrund af den foreliggende evidens kan det konkluderes, at 1 uge anses som tilstrækkelig som postoperative periode. Gruppens overvejelser Der er sparsom dokumentation for at anbefale konkrete fysiske forholdsregler postoperativt i relation til deviceanlæggelse mhp at forebygge tidlige komplikationer. Dels er de studier, der danner grundlag for nedenstående anbefalinger, baseret på små undersøgelsespopulationer. Dels er den tilladte vægtbelastning og træningsregimer, der indgår i de refererede studier, mere restriktive end det der i dag i Danmark tillades i dele af den kliniske praksis. Derfor anbefales det at iværksætte yderligere forskning indenfor området. Det kunne eksempelvis være et randomiseret studie, hvor aktuelle forholdsregler sammenlignes med et regime uden forholdsregler, evt. med konkrete øvelser. I de anbefalinger vi giver i denne kliniske retningslinje, har vi fremlagt det vi aktuelt ved på området. Da praksis er karakteriseret ved stor forskellighed, repræsenterer anbefalingerne den bedst tilgængelig viden, vi har for nuværende. De anbefalede tiltag er realiserbare i praksis, idet den økonomiske investering består i at undervise personalet i træningsprogrammet mhp vejledning af patienten. I denne 11

12 forbindelse er et samarbejde med fysioterapeuter oplagt. Der kan også med fordel udarbejdes en pjece til udlevering. Eftersom træningen foregår efter udskrivelse kan det medføre en udgift for den enkelte patient medmindre man vælger, at udlevere vægt og elastikker til patienten. Anbefalinger I litteraturen er der evidens for at anbefale følgende fysiske forholdsregler: Det anbefales at patienter, for at reducere skuldersmerter, kan instrueres i at starte et træningsprogram 1 uge efter implantationen (14) (Ib) B*. Det kan udføres op til 3 gange ugentligt, i 6 uger og bestå af forskellige øvelser med repetitioner og elastik/vægt op til 2,3 kg pr hånd. Der kan udføres løft over skulderniveau med 1kg 24 timer efter implantationen (5) (III) C. Den postoperative periode kan defineres som 1 uge efter implantation C (14,5,19). Monitorering Standard: At alle patienter inden udskrivelse fra kardiologisk afdeling er vejledt om betydning af brug af arm/skulder efter udskrivelsen med henblik på at reducere ubehag og skulder relaterede gener i form af smerter. Indikator: Patienten er inden udskrivelse blevet vejledt i brug af arm/skulder Referencer Auditering: Indikator kan vurderes ved journal audit 2 gange årligt. 1. Møller M, Arnsbo P, Johansen J. Danish Pacemaker and ICD Register Department of Cardiology Odense University Hospital, Denmark. 2. Internetreference: Dansk cardiologisk selskabs klaringsrapport. d Kirkfeldt R. Risk factors for lead complications in cardiac 12

13 pacing: a population-based cohort study of 28,860 Danish patients. Heart Rhythm 2011; 8(10): Internetreference: European Society of Cardiology. The Task Force for Cardiac Pacing and Cardiac Resynchronization Therapy of the European Society of Cardiology. Guideline for cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy Europace 2007; 7: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling immobilization to prevent lead displacement after pacemaker/implantable cardioverterdefibrillator implantation. Bayl Univ Med Cent 2009;22(1): Internetreference: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (Writing Committee to Revise the ACC/AHA/NASPE 2002 Guideline Update for Implantation of Cardiac Pacemakers and Antiarrhythmia Devices): Developed in Collaboration With the American Association for Thoracic Surgery and Society of Thoracic Surgeons: limitations on the patient s specific physical activities established. Februar Internetreferance: A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines ACC/AHA/HRS. Guidelines for Device-Based Therapy of Cardiac Rhythm Abnormalities Adams J, Cline M, Hubbard M, McCullough T, Hartman J. A New Paradigm for Post-Cardiac Event Resistance Exercise Guidelines. Am J Cardiol 2006; 97: Den digitale doktor: Den digitale patient. =teknodebat&category=3 10. Stanton M, Bell G. Economic Outcomes of Implantable Cardioverter-Defibrillators. Circulation 2000;101:1067 Internetreference: 13

14 11. Internetreference: Klinisk rapport: Behandling med pacemaker og implementerbar cardioverter. April Klinisk ordbog. 15. Udgave, 3.oplag 1999, Munksgaard 13. Fuertes B, Toquero J, Arroyo-Espliguero R, Lorano I. Rewiew Article. Pacemaker Lead Displacement: Mechanisms And Management. Indian Pacing and Electrophysiology Journal 2003; 3(4): Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention Shoulder Pain after Cardiac Rhythm Management Device Implantation: A randomized, Controlled Study. PACE 2011; 34: Diemberger I, Pegreffi F, Mazzotti A, Foschi E, Martignani C, Belli G, Biffi M, Ziacchi M, Barnzi A, Grigioni F, Latessa P, Porcellini G, Tentoni C, Boriani G. Implementation og Cardioverter-defibrillator: Effects on shoulder function. International Journal of Cardiology. 2013; 168: Wiegand U, LeJeune D, Boguschewski F, Bonnemeier H, Eberhardt F, Schunkert H, Bode F. Pocket Hematoma After Pacemaker or Implantable Cardioverter Defibrillator. Influence of Patient Morbidity, Operation Strategy, and Perioperative Antiplatelet/ Anticoagulation Therapy. CHEST 2004; 126: Kutinsky Ib, Jarandilla R., Jewet M., Haines DE. Risk of hematoma complications after device implant in the clopidogrel era. Circ Arrhythm Electrophysiol Aug 1,3(4):312-8.) 18. Bavnbek K, Ahsan SY, Sanders J, Lee SF, Chow AW. Wound management and restrictive arm movement following cardiac device implantation - evidence for practice? Eur J Cardiovasc Nurs Jun;9(2): Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, 14

15 Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value and limitations of af wound inspection clinic after cardiac device implantation. European Journal of Cardiovascular Nursing 2009; 8: Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1. Oversigt over informationsvejledning på hospitaler i Danmark Bilag 2. Søgeprotokol Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14. Bilag 4. SfR Checkliste. Kilde18. Bilag 5. SfR Checkliste. Kilde 19. Bilag 6. SfR Checkliste. Kilde 5. Bilag 7. Evidenstabel Bilag 8. Resume Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. 15

16 Bilag 1. Oversigt over informationsvejledning på hospitaler i Danmark 16

17 17

18 Bilag 2. Søgeprotokol. 18

19 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention Shoulder Pain after Cardiac Rhythm Management Device Implantation: A randomized, Controlled Study. PACE 2011; 34: Checkliste udfyldt af: Lene Vibe Høyer & Lone Siersbæk-Hansen 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1. Ønsker at vurdere den potentielle positive effekt af et simpelt træningsprogram mhp. at forebygge skuldersmerter efter implantation af device. 2. Det er beskrevet, at der er foretaget randomisering i henholdsvis kontrol og interventionsgruppe men ikke, hvordan randomiseringen konkret er foretaget (formen / systemet mangler). 2. Grupperne er i udgangspunkt ens. Eneste afvigelse er at der i kontrolgruppen er 2/3 CRT ptt mod 173 i interventionsgruppen. Dette mener vi er en væsentlig counfounder, da CRT ptt. kan forventes at have større komplikationsrate end ved PM & ICD

20 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 4. Det fremgår ikke hvem der har foretaget hvad, dvs. hvem der har instrueret i øvelser, gennemført diverse test og vurderet resultaterne. Det fremgår ikke om forsker og den der så ptt. ambulant var den samme eller forskellig. 1. Der er anvendt de samme 3 validerede redskaber (VAS, fysisk (Impingement) test & spørgeskemaus.= QuickDASH) til begge grupper såvel i baseline som follow up. 1. Ja per- og postoperativt ingen forskel i behandling og vejledning. Det er først efter 1 uge at interventionsgruppen blev instrueret i øvelser er med sikkerhed udgået fra kontrolgruppen og 4 fra interventionsgruppen. I alt 7 ptt. I kontrolgruppen er henholdsvis 5 og 3 udeblevet ved 1 & 6 mdrs follow up. Vi har regnet os frem til, at de har ladet ptt. blive i studiet trods udeblivelse. Det betyder, at det er forskellige ptt. der har givet svar på de 2 opgjorte (var som udgangspunkt 3) målepunkter. I interventionsgruppen var der 4 som udgik og 4 som glemte en af kontroltiderne. 1. De angiver selv at de har fulgt intension to treat princippet ift. analysedelen. Ingen cross-over patienter. 4. Ikke sammenlignet mellem de to implantationscentre. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. + 20

21 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Kan ikke se om det ville have gjort en forskel, hvis det var blindet. Formen for randomisering er ikke beskrevet, hvilke ptt. der er tilbudt deltagelse er det foretaget konsekutivt? I opgørelsen af resultaterne medtages ptt. som er udeblevet fra 1 & 6 mdrs. kontrol. Vi ved ikke om det er de samme ptt. eller forskellige. Det kan give en fejltolkning af data, idet det kan være forskellige ptt. der vurderer efter henholdsvis 1 og 6 mdr. Der er ikke lavet noget konfidensinterval (opgørelse af hvor sikkert resultatet er). SD er beregnet til at være 77. Mulig counfunder: Smertebehandlingen er ikke beskrevet. Ja. Ja. Konkluderer at der ikke opstod komplikationer i form af blødning, sår der gaber (wound dehiscence) eller displacering af elektrode i relation til træning. Deres udgangspunkt i kilo/vægt anbefaling (1 gallon = 4,5l) svarer til dansk praksis. Anses som sikkert. Det der ikke svarer til vores forholdsregler er, at armen ikke må komme over skulderniveau (RHs forholdsregler). Hvordan ser det ud sammenlignet med de andre steder i DK? Postoperativ periode: I studiet påviser de, at det er sikkert at lave træningsøvelser allerede efter 1 uge. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Fysiske øvelser rt. skulder & nakkeregion postoperativt til patienter med nyimplanteret PM eller ICD. 21

22 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Primær outcome: VAS Sekundær outcome: Quick DASH & Impingement test Fisher s exact test blev anvendt til at sammenligne pt.s oplevelse af skuldersmerter fra baseline samt udviklingen af impingment mellem de to grupper. Derudover repeated measures analysis blev brugt til at sammenligne VAS og QuickDASH scorer for de to grupper. 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? I alt 57 ptt. Kontrolgruppe: 29 (dropout=3) Interventionsgruppe: 28 (dropout=4) Effektmålet var at reducere procedurerelaterede skuldersmerter. Effekten blev målt ud fra VAS, QuickDASH & impingement test (fysiske us.). Ja Der er ensartethed i begge grupper demografisk. Der er dog en overvægt af CRT ptt i kontrolgruppen. Fra to forskellige hospitaler ifm. med første ambulante kontrol efter 1 uge. To 22

23 3.9 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Nej Evidensniveau lb B* Bilag 4. SfR Checkliste kilde 17. SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Bavnbek K, Ahsan SY, Sanders J, Lee SF, Chow AW. Wound management and restrictive arm movement following cardiac device implantation - evidence for practice? Eur J Cardiovasc Nurs Jun;9(2): Checkliste udfyldt af: Lene Vibe Høyer og Lone Siersbæk-Hansen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.11 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.12 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1. Formålet er klart beskrevet og i indledningen redegøres der grundigt for hvad der ønskes belyst. Formål: At undersøge evidensen for 2 aspekter (sårpleje og forbyggelse af elektrodedisplaceringer) relateret til anlæggelse af device. På den baggrund vurdere om der er basis for en guideline på området. 3. Delvis beskrevet, idet metoden for udvælgelse af litteratur er beskrevet, men metoden til at evaluere de enkelte studier er ikke beskrevet. 23

24 1.13 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.14 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? 1.15 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.16 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne 1. Søgt på flere relevante databaser med mange forskellige søgeord (s.87). Suppleret med eksisterende NICE guideline relateret til Sår. Denne guidelines litteratursøgninger er gentaget med seneste litteratur for øje. 4. Ikke redegjort for inklusionskriterier og kun delvist for eksklusions kriterier. Herunder ikke redegjort for evidensstyrken af de præsenterede artikler. Abstrakts og udvælgelse af artikler er kun læst og udvalgt af 1 person. 2. Beskrevet flere faktorer der påvirker de to hovedomåder fokusområder (sår og elektrode displacering): Operationslængden, devicetype, suturvalg, armbevægelser, forbinding af såret Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 1. De er forsigtige i deres konklusion, da det ikke foreligger evidens på området. Der opfordres til yderligere forskning. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.5 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. - Der fremgår ikke et klart design. Der er ikke lavet evidens vurdering af de præsenterede studier. Der mgl. inklusionskriterier Populationen er ikke klart beskrevet. Kan ikke nedgradueres, da det er en oversigtsartikel lv, derfor forbliver det styrke D 2.6 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) Formentligt negativt, idet de har refereret men ikke vurderet. 24

25 2.7 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 2. Umiddelbart ja. Dog fremgår det ikke, om det er både voksne og børn, der indgår. Vores antagelse er at populationen i de præsenterede studier er voksne 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.10 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser) Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.12 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). RCT, Prospektivt deskriptivt pilotstudie, comparativt, retrospektivt comparativt, guideline. Typer af suturer, valg af forbinding/ plaster, bad efter operationen, tidlig mobilisering, armbevægelser Konklusion: Pt. får forskellig vejledning afhængig af implantationsstedets holdning. Klinisk praksis er baseret på tradition frem for evidens, hvor der er behov for yderligere forskning. Resultater i forhold til elektrode displaceringer: - tidlig mobilisering er sikkert (s.89) - bevægelse af arm er sikkert (s.89) 4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) Resultater i forhold til såret: - bad efter 48 timer er sikkert, Vores kommentar: 6-24 timer efter implantation har de anført at der er hæmostase og der er ingen risiko for kontaminering (s.88) - selvopløselige suturer giver et pænere kosmetisk resultat. (s.88) 6 25

26 4.1 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen). 4.2 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen,sygdomsprævalens). 4.3 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 5 De har ikke beskrevet. 6. Det er ikke beskrevet. 6 Evidensniveau lv D. Fravalgt 26

27 Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value and limitations of af wound inspection clinic after cardiac device implantation. European Journal of Cardiovascular Nursing 2009; 8: Checkliste udfyldt af: Lene Vibe Høyer og Lone Siersbæk-Hansen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.18 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.19 Er de eksponerede og ikkeeksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.20 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikkeeksponerede ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1 Ser på om en sårklinik spiller en rolle i forhold til at opdage device implantationsrelaterede komplikationer. 1. Interventionsgruppen er homogen. Det fremgår, at alle pt. er fra samme afdeling og enten har fået implanteret en PM eller en ICD. Der er redegjort for ensartet forberedelse og for proceduren (bl.a. selvopløselige suturer), der er redegjort for blodfortyndende behandlingsstrategi. Det er de samme 5 operatører/ operatørhold der har foretaget operationerne. Der er taget kontrol røntgen før og efter proceduren. Der kan være forskel på komplikations forekomsten, for pt. der får subpectoral implantation eller CRT. 2 Der var ingen kontrolgruppe, kun en interventionsgruppe. Den valgte gruppe udgør 53% (159) af den totale population (298) i perioden fra nov 2006 til august

28 1.21 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? Alle pt. kommer fra samme afdeling (der var i alt 3 kardiologiske afdelinger på hospitalet), hvilket kan forklare frafaldet på 47 %. De var alle fra samme afdelingen, idet det var afdelingens klin. Spl. Spec, der initierede studiet. Det fremgår ikke om alle indlagte i afdelingen blev tilbudt en tid i sårklinikken. 1 En homogen gruppe idet alle pt. var diagnostiseret syge, idet de havde fået implanteret enten en PM eller en ICD Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1.23 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? 3 Frafaldsraten er mindre end den accepterede på 20%, idet der kun var 7% (12 patienter), der ikke mødte op til den aftalte tid. Det fremgår ikke hvorfor. Derfor nedgradueres til 3. 5 ikke oplyst Vurdering 1.24 Er målene (outcomes) klart definerede? 1.25 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1 Det fremgår klart hvornår i tid og hvilke data/ observationer de vil indhente. 1. Baseline - Under implantationen journal uger efter implantationen, sårklinik besøget a. signs of infection b. aspects of wound healing 3. Follow up 20 (+/- 9) uger telefoninterview (har der været kontakt til egen læge eller andre) og journal gennemgang mhp komplikationer. 5 - Der er ikke beskrevet om det er de samme der udførte kontrollerne, der har opgjort resultaterne 1.26 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 5 Det kan ikke blindes, idet der kun er en gruppe. Det kan være en bias, at det ikke fremgår om det har været ensartet vurdering af alle pt. fx udfra et spørgeskema/tjekskema, eller om det er den samme person der har set en pt. til alle tre kontroller. 28

29 1.27 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.28 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.29 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.30 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? 2 De forventede endpoints var opgjort. Der er en opgørelse dels fra de første postoperative dage, fra wound inspection clinic og fra follow op, på forekomsten af komplikationer. 4 Der er ikke inddraget kilder i beskrivelsen af designet ( fx begrundelse for at vurdere infektionstegn og sårheling ved klinikbesøg) 3 3 Er beskrevet: AK behandling Suturer Operatørholdet Antibiotika Statistik 1.31 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? 1.32 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.33 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.34 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Mangler: Postoperativ sårpleje (forbinding, komprimering). Træning / brug af arm Har alderen betydning for sårhelings tiden

30 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.8 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.9 Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.10 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? + De evaluerer i forhold til deres formål, at en sårklinik ikke vil have nogen betydning. Det er relevant vurderet. se forklaring under confounding Bias: At der ikke var en kontrolgruppe til sammenligning. Interventionen var at etablere en sårklinik, og det bliver vurderet til ikke at have nogen klinisk betydning. De er delvist anvendelige. Det de kan bruges til er at få et indblik i, hvornår komplikationer opstår i den postopr. periode. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 4.4 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 4.5 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Det er tilbuddet om ekstra ambulant kontrol i en sårklinik, der evalueres, i forhold til at opdage tidlige komplikationer. Vurderingen foretages på 3 tidspunkter: 1. Baseline - Under implantationen journal uger efter implantationen, sårklinik besøget a. signs of infection b. aspects of wound healing 3. Follow up 20 (+/- 9) uger telefoninterview (har der været kontakt til egen læge eller andre) og journal gennemgang mhp komplikationer. Forekomsten af komplikationer postoperativt efter PM eller ICD anlæggelse. Det er angivet, at de komplikationer, der opstår, forekommer i det helt tidlige forløb inden for 4 dage efter implantationen eller efter 41 dage. Derfor giver det ikke mening at have en sårklinik der ser pt. efter 2-3 uger. 30

31 4.6 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe). 4.7 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 4.8 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 159 blev inkluderet og vurderet baseline. Der var 12 der udgik, udeblev fra konsultationen dvs. der var 147 der gennemførte Det er ikke aktuelt da der ikke er en kontrol gruppe Det var pt. med samme behandlingstilbud PM eller ICD, indlagt i samme afdeling. Der er ikke redegjort for om gruppen er repræsentativt ( jvf baseline karakteristika) 4.9 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Fra Hospital, single center studie. Fra en enkelt afdeling ud af 3 kardiologiske afdelinger. Studiet giver ikke anledning til forandringer i vores praksis eftersom der ikke var nogen gevinst ved at ændre på det ambulante tilbud. I forhold til den postopr. periode kan den sige noget om hvornår der er tale om tidlige postopr. komplikationer (inden for de første 4 dage) Evidensniveau lll C Bilag 6. SfR Checkliste kilde 5. 31

32 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling immobilization to prevent lead displacement after pacemaker/implantable cardioverterdefibrillator implantation. Bayl Univ Med Cent 2009;22(1):3-6. Checkliste udfyldt af: Lene Vibe Høyer og Lone Siersbæk-Hansen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.35 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.36 Er de eksponerede og ikkeeksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.37 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikkeeksponerede ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1. AT undersøge om der forekommer hyppigere displaceringer af elektroden efter udførelse af konkrete øvelser (ud fra en vægtløftningssprotokol) og dermed om det er sikkert at undvære armslynge. 6. Der er kun en gruppe som indgår i interventionen. Ingen kontrol gruppe 6. Der er kun én gruppe som indgår i interventionen. Ingen kontrol gruppe 1.38 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.39 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1 En homogengruppe. Alle havde fået implanteret en device pga arytmier. Så alle var ens. Ingen havde forinden lavet tilsvarende øvelser, idet det lå så tæt på implantationstidspunktet (ml.2-24 timer efter) 1 Ingen udgik 32

33 1.40 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? 6 Ikke relevant Vurdering 1.41 Er målene (outcomes) klart definerede? 1.42 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.43 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.44 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.45 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.46 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.47 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Statistik 1.48 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? 1. Det er helt klart angivet hvilke målinger der vil være udslagsgivende for at elektroden er displaceret. Nej Nej for det var tekniske målinger. Der er et klart design. 1. Det fremgår klart, hvad de skulle gennemføre, jf specifik træningsprotokol, de blev guidet undervejs. OG målingsparametrene er klart beskrevet. 2. Kriterierne ligger fast. De anvender nogle specifikke mål for displacering (sensitivitet, pacing, impedans). 3. Idet det kun var en person der lavede før og eftermålingerne. Det er ikke angivet hvem der har været med til at vurdere resultaterne 5 Der er ikke beskrevet nogen. Det kunne have været relevant at de havde forholdt sig til betydningen af patientens evt. smerter og angst for gennemførelsen af øvelserne. 1. Men der er dog kun en gruppe der er blevet vurderet. Der er ens databehandling indenfor gruppen. 33

34 1.49 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.50 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.51 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 6. Ikke relevant idet det er en pilotundersøgelse med 10 inkluderede pt. 6. Ikke relevant idet det er en pilotundersøgelse med 10 inkluderede pt. 6. Ikke relevant idet det er en pilotundersøgelse med 10 inkluderede pt. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.11 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.13 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Set uppet er godt, og belyser deres formål. Der er stor overensstemmelse mellem design og målinger. Men lille population og der er ikke taget højde for evt. confoundere. Ja det blev belyst, at der hos denne gruppe på 10 personer, ikke var problemer med at udføre øvelserne i forhold til at elektrodens placering før og efter. + Det er dog en pilotundersøgelse. Udgangspunktet er mere restriktivt end vores dgl. praksis er. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 4.11 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 4.12 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Repetitiv belastningeøvelser (udfra en vægtløftningsprotokol): Military press; diagonal raise; over head triceps extension; frontal raise. Det er vurderet i forhold til om det påvirker elektrodens placering. Præ- og postoprerativ aktivitets parametre: Sensitivitets threshold, pacing threshold and impedence of the lead and device. 34

35 4.13 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe) Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 4.15 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 10 4 kvinder og 6 mænd. Vægt og højde. Alder, ukomplicerede forløb, ikke CRT og ikke skift Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. Hospital single center undersøgelse 4.17 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Der mgl. Inklusionskriterier og beskrivelsen af hvordan udvælgelsen er foregået. Eksklusionskriterier er beskrevet Evidensniveau lll C 35

36 36

37 Bavnbe k 2010 Bilag 7. Evidenstabel Studiedesign Intervention Endpoint/ målepunkter Randomiseret studie 57 pt. indgik - 29 i kontrolgr. (dropout 3) - 28 i intervention (dropout 4) oversigtsartikel Primære formål: At teste om fysiske øvelser 3 x ugt. i 6 uger kan forebygge skulder smerter postoperativt Sekundært formål: Samtidig screene for om der er en øget forekomst af komplikationer (hæmatom, sårproblemer, elektrode displacering) Formål: Gennem litteratursøgning undersøge om der er tilstrækkelig evidens til at udforme guidelines ift postoperativ sårpleje og forebyggelse af elektrode displacering. Effektmål i forhold til smerter målt ved baseline, 1, 3 og 6 mdr.: -VAS -QuickDASH test -Impingement test Evidensstyrke/ niveau Ib B* Screeningsredskab: Telefoninterview At opsummere hvad der forefindes af viden omkring sårpleje og elektrode displacering. Resultater VAS Over tid er der en signifikant forskel mellem de to grupper p<0,012. Denne forskel var allerede tydelig ved 1 mdr. kontrol hvor der i kontrolgruppen var 7 ud af 21 der oplevede skuldersmerter, mod kun 1 ud af 23 i interventionsgruppen angivet udfra VAS (p=0.02) DASH Samme tendens til at smerterne reduceres for interventionsgruppen, finder de i DASH værdierne, når de to grupper sammenlignes (P<0,03) Impingementtest Der er også signifikant forskel i denne test mellem de to grupper. 5 af 19 pt. i kontrolgruppen havde en positiv impingementtest, mod ingen i interventionsgruppen (p0 0,014. Efter 6 mdr. er der ingen signifikant forskel. Sårpleje - 4 subtemaer Forbinding: 8 RCT studier der mgl. evidens til at påvise om det er effekt at lægge forbinding på og om der er én foretrukken forbindings-/plastertype. Mulige bias/ confounder Der er en overvægt af pt. der fik CRT i kontrolgr. ca 2/3 i denne gr. Mod 1/3 i interventionsgr. (CRT > komplikationsrate end ved PM/ ICD. Det er ikke angivet hvordan de har vurderet evt. displacering af elektroden (er der blevet målt på den?) Metoden for udvælgelse af litteratur er beskrevet men metoden til at evaluere de enkelte studier er ikke beskrevet. Konklusion Et simpelt træningsprogram opstartet en uge efter implantation, med fokus på at styrke musklerne i skulder regionen, er en effektiv metode til at forebygge postoperative smerter efter PM eller ICD implantation. Træningsprogram der er sikkert: Vægt op til 2,3kg pr. Hånd. Repetitioner af 4 forskellige øvelser. Ingen over skulderniveau. Træning 3 gange ugentligt Det blev vurderet at der ikke var nogle komplikationer som blødning, displacering af elektrode el sårhelingsproblemer der var relateret til træningen. Pt. får forskelig vejledninger afhængig af implantationsstedet holdning og tradition. Der er meget lidt konsensus og der er mange ubesvarede spørgsmål. Der var ikke Komme ntar Fravalgt Forfatter og år Daniels et al 2011 IV D 37

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne.

Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne. Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 10. september 2015 Revisionsdato:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret

Læs mere

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Vurdering. Bilag 4: Checklister Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators,

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal

Læs mere

NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN

NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om

Læs mere

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013

Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013 Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013 TAILOR- THROMBOCYTES AND THE INDIVIDUALIZATION OF ORAL ANTIPLATELET THERAPY IN PATIENTS UNDERGOING PCI Nadia Paarup Dridi Denne præsentation må kun benyttes til

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere