fremtiden starter her... vækstplan for videndanmark fra stagnation til innovation

Transkript

1 fremtiden starter her... vækstplan for videndanmark fra stagnation til innovation

2 dansk erhverv side 2

3 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION INDHOLD Forord: 5 DANMARKsbilleder DANMARK I KRISE POLITISKE SVAR SILO DK PROVINS DK DUMME DK JANTE DK STATUS QUO DK Væksteffekter side 3

4 dansk erhverv 5 danmarksbilleder Danmark er hårdt ramt af krisen. Måske også hårdere sammenlignet med andre lande, end man kunne have forventet for et år siden. Denne publikation stiller skarpt på den aktuelle økonomiske situation. Men den stopper ikke der, for vores udfordringer rækker ud over her og nu. Silo DK Vi er nødt til at trodse krisen og forholde os til de langsigtede, strategiske udfordringer, som ikke handler om 1 pct. BNP-vækst fra eller til men om, hvordan vi på længere sigt klarer os som vidennation i fremtidens hæsblæsende globale konkurrence. Status quo DK Provins DK Fordi viden bliver omdrejningspunktet, ser vi især på udviklingen i de videntunge servicevirksomheder. Og vi ser især på de konkrete muligheder, vi har for at ruste os bedre til fremtidens udfordringer. Dansk Erhverv har identificeret 5 udfordringer for Danmark 5 danmarksbilleder og formuleret 30 løsningsforslag, som det politiske system på nationalt, regionalt og kommunalt niveau bør gå i gang med at gøre til virkelighed fra Jante DK Dumme DK side 4

5 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION De 5 udfordringer for Danmark som konkurrenceudsat vidennation er: 1. Silo DK Vi lider af silotænkning. Hvordan skaber vi værdi på tværs af offentlig og privat sektor? 2. Provins DK Vi er for selvfede. Hvordan tiltrækker vi ny viden og kloge hoveder via åbenhed og mangfoldighed? Vi har et valg. Vil vi være et vækstland eller et stagnationsland? Dansk Erhverv er ikke i tvivl. Politikerne ligger inde med nøglen til vækst, så vi kan styrke produktivitet og konkurrenceevne og skabe de værdier i samfundet, som er fundamentet for al den velfærd, vi tager for givet i dag. Erhvervslivet er parat til at sætte gang i væksten, hvis rammebetingelser og spilleregler er de rette. Danmark er et videntungt servicesamfund, og det skal de politiske prioriteringer afspejle. 3. Dumme DK Vi har tabt uddannelsesmomentum. Hvordan får vi flere unge ud på jobmarkedet med en kompetencegivende uddannelse? Jens Klarskov Adm. direktør Christian Tanggaard Ingemann Direktør 4. Jante DK Vi brandbeskatter vores eneste råstof. Hvordan får vi mere talent og flere vækstiværksættere? 5. Status quo DK Vi hopper på stedet, mens Europa og Asien blæser derudad. Hvordan får vi højere produktivitet og konkurrenceevne via øget innovation? side 5

6 dansk erhverv Danmark i krise Inden vi kaster os over de praktiske løsningsforslag, er der behov for at sætte scenen i form af en økonomisk analyse af Danmarks situation her og nu og i den kommende tid. For hvad er egentlig udgangspunktet for at adressere de 5 udfordringer? Udgangspunktet er en økonomi i krise, men samtidig en økonomi med stærke potentialer, hvis de rigtige forudsætninger er til stede. Vi skal satse på fremtidens erhverv og på intelligente investeringer i vidensamfundet. Fra finansiel til real krise Den finansielle krise, der kulminerede i efteråret 2008, markerede indgangen på en reel økonomisk krise, der ikke er oplevet tilsvarende på denne side af 2. Verdenskrig. I løbet af 1½ år er samfundet som helhed faldet tilbage på det niveau, vi lå på for ca. 5 år siden. Den samme udvikling har præget hele verden. Som det fremgår af figur 1, har næsten alle OECD-lande oplevet negativ vækst i 2009, og vender kun langsomt tilbage til positive vækstrater. Krisens globale tilsnit betyder, at verdenshandlen med varer (og i nogen grad også tjenesteydelser) er faldet drastisk. Historisk set har der altid været nogle lande eller markeder, der holdt gang i økonomien, og som kunne trække andre med op gennem stigende efterspørgsel. Figur 1: Væksten i Danmark, Euro-området og USA, = Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2009, De Økonomiske Råd Euro-området Danmark USA side 6

7 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Denne gang er alle traditionelle vækstmotorer hårdt ramt, og der er grænser for, hvad lande som Kina og Brasilien, der er mindre berørt af krisen, kan trække med op. Danmark var med negativ vækst allerede tidligt i 2008 blandt de første lande til at gå i recession, og med et fald i BNP i størrelsesordenen 4½-5 pct. i 2009 har Danmark lagt sig under gennemsnittet for Euro-området. Tabel 1: Nøgletal for dansk økonomi Realvækst BNP -1,2% -4,8% 0,6% Privat forbrug -0,2% -5,1% 0,5% Offentligt forbrug 1,5% 2,1% 1,1% Erhvervsinvesteringer -3,8% -13,6% -5,3% Ledighed (gns. pr. år personer) 51, Inflation 3,1% 1,4% 1,5% Faldet i økonomisk aktivitet i Danmark hænger sammen med et fald i efterspørgslen, hvor både privatforbrug og investeringer er gået i stå, mens eksport (og import) er faldet drastisk. Virksomhedernes og forbrugernes tiltro til fremtiden har været på en ordentlig rutsjetur, men er langsomt på vej op mod nulpunktet. Konsekvensen har bl.a. været et markant fald i beskæftigelsen om end et ledighedstal lige over personer i et historisk perspektiv ikke kan siges at være voldsomt højt. Kilde: Dansk Økonomi, efterår 2009, De Økonomiske Råd samt Dansk Erhvervs prognose for 2009 og 2010, november 2010 Note: 2008-tal er fra De Økonomiske Råd Fra politisk side har man i de fleste OECD-lande Krisen er ikke ovre gennemført en stærkt ekspansiv finanspolitik med Selv om aktiemarkedet ser ud til at være stabiliseret vækstpakker, der er i første omgang er rettet mod sikring af den finansielle infrastruktur og dernæst mod ning, kan man ikke tale om, at krisen er overstået. De og finanssektoren ikke længere er i fare for nedsmelt- at fremme efterspørgslen. Danmark har også fulgt mange varsler om, at krisen er ovre viser, at ikke denne vej med bankpakkerne, Forårspakken og senest Erhvervspakken. Udgifterne til den ekspansive små nøk i den rigtige retning til for at trække vækst- alting peger nedad. Samlet skal der imidlertid mange finanspolitik koblet med øgede overførselsindkomster og et markant fald i indtægterne fra både skatter lokomotivet i gang igen. og Nordsø-olien har ført til et drastisk skred i det offentlige budget, der på 2 år går fra et overskud på 60 mia. kr. til et underskud på omkring 90 mia. kr. side 7

8 dansk erhverv Som det fremgår af tabel 1, viser Dansk Erhvervs egen prognose for 2010 en svag positiv udvikling i BNP og privat forbrug. Denne svage vækst er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at opveje den negative udvikling i 2008 og Den seneste prognose fra De Økonomiske Råd viser, at man skal helt hen til udgangen af 2012 før den danske økonomi har udlignet den nedgang i produktion og velstand som finder sted i Figur 2: Virksomhedernes reaktion på krisen 28% 40% Virksomheden har arbejdet aktivt med at øge indtjeningen gennem større omsætning Virksomheden har tilpasset sig til et vigende marked, og har derfor skåret i omkostningerne Ingen af ovenstående Udviklingen præges grundlæggende af, at forbrugerne har sat forbrugskvoten ned, og at virksomhederne hverken har lyst til eller mulighed for at sætte nye ekspansive investeringsprojekter i gang. Den højere disponible indkomst, som skattereformen fører til, vil derfor i høj grad blive omsat til opsparing, bl.a. for at modvirke det fald i boligformuen, der er sket de seneste år. Erhvervslivet har været klemt både gennem faldende afsætning og gennem dårligere muligheder for at låne i de pressede finansielle institutioner. Fokus har været på tilpasning af omkostninger, og kun godt en fjerdedel af Dansk Erhvervs medlemmer mener selv, at de har haft mere fokus på at øge indtjening end på at begrænse omkostninger, mens hele 57 pct. har svaret, at de har fokuseret på tilpasning til et vigende marked. 57% 48% 15% 12% Total Videntung service Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, oktober 2009 Note: Virksomhederne blev spurgt: Hvilket af følgende udsagn beskriver virksomheden bedst i det forløbne halve år? Rådgivningsbranchen og krisen måned, men har generelt vist en fordeling Dansk Erhverv har gennem et år fulgt virksomhedernes oplevelse af krisen tæt gennem en række spørgevet en faldende omsætning, 20 pct. har haft uændret for medlemmerne generelt hvor 60 pct. har opleskemaundersøgelser, bl.a. om udviklingen i omsætning og beskæftigelse. Tallene varierer fra måned til omsætning, mens de sidste 20 pct. har haft stigende omsætning. side 8

9 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Tabel 2: Udvikling i omsætningen for videntung service, nettotal Branche 2009 ift ift kvt. ift. 2. kvt. (realiseret) 4. kvt. ift. 3. kvt. (forventet) Videntung service Total, alle brancher Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juli 2009 Dette giver et nettotal på -40. Billedet for de videntunge serviceerhverv har imidlertid ligget stabilt omkring , og en samlet udvikling i omsætningen omkring 0. Ingen andre brancher kommer bare i nærheden af dette positive resultat. Tilsvarende har de videntunge servicevirksomheder været mere offensive i krisen end virksomhederne som helhed. Dette ses tydeligt af figur 2, hvor kun et lille flertal har haft fokus på tilpasning (48 pct.) i forhold til øget indtjening (41 pct.). Dette er imponerende i betragtning af det kraftige omsætningsfald hos de videntunge serviceerhvervs primære kunder de øvrige virksomheder. Helt nye tal, der inkluderer omsætningen i 3. kvartal, bekræfter billedet af de videntunge serviceerhverv, der har en markant anderledes positiv udviklingstendens end flertallet. Som det fremgår af tabel 2, ligger det samlede nettotal for omsætningen i alle brancher i 2009 sammenlignet med året før på -34, mens tallet for de videntunge serviceerhverv er -2. Denne udvikling dækker over store forskydninger inden for de enkelte brancher, og en del af forklaringen på den bedre udvikling for de videntunge serviceerhverv som helhed handler formodentlig om, at mange kan justere deres ydelser hvilket ikke gælder for f.eks. transport- eller fremstillingsvirksomheder. Dette ses bl.a. af tal for, hvordan virksomhederne har forsøgt at arbejde med at øge deres produktivitet. Ifølge Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse har kun 30 pct. af virksomhederne under ét øget indsatsen omkring innovation og udvikling af såvel produkter/ydelser som processer, mens tilsvarende gør sig gældende for ca. 50 pct. af virksomhederne inden for videntung service. Generelt er virksomhederne fortrøstningsfulde med hensyn til vækst i det kommende år. Og igen ligger de videntunge servicevirksomheder et stykke foran resten. Som det fremgår af tabel 2, viser forventningerne til omsætning i 2010 et nettotal på +41, mens videntung service er helt oppe på +53. Denne positive udvikling forventes at begynde allerede i 4. kvartal, hvor (netto) +39 af de videntunge serviceerhverv forventer fremgang i forhold til 3. kvartal. Dette skal sammenlignes med et samlet nettotal på +15, der viser, at der er ved at brede sig en positiv stemning i erhvervslivet. side 9

10 dansk erhverv Politiske svar De økonomiske nøgletal taler sit eget sprog: Danmark er i krise, selvom der er lyspunkter forude og selvom især de videntunge serviceerhverv ser mindre dystert på fremtiden end de øvrige erhverv. Spørgsmålet er, hvordan vi kort sigt kan stimulere økonomien med intelligente videninvesteringer, der tjener sig selv hjem, og på lang sigt kan styrke vores strukturelle konkurrenceevne gennem høj produktivitet, nye idéer og kreativ videnanvendelse. Danmark skal geares til vækst ved at tage kampen op med de udfordringer, som Danmark står overfor, hvis vi vil være en af verdens førende vidennationer, når det gælder evnen til at innovere, uddanne, forske og konkurrere på globale vækstmarkeder. Når Dansk Erhverv gør regnebrættet op, står der 5 udfordringer tilbage, som vi er nødt til at få klare politiske svar allerede i 2010: Udfordring 1: Silo DK vi er lukkede Udfordring 2: Provins DK vi er for selvfede Udfordring 3: Dumme DK vi er for dårligt uddannede Udfordring 4: Jante DK vi er for uambitiøse Udfordring 5: Status quo DK vi er for stillestående På de næste sider uddyber vi de 5 udfordringer og præsenterer Dansk Erhvervs forslag til politiske løsninger på Danmarks vækstudfordring som konkurrenceudsat vidennation. Udfordring 1: Silo DK Danmark er opdelt i siloer: Et offentligt Danmark og et privat Danmark. Vi genopfinder nærmest dagligt den dybe tallerken, fordi vi ikke er gode nok til at dele viden og samarbejde på tværs af offentlig og privat sektor. Det skal vi gøre op med. Den demografiske udvikling, globaliseringen, øgede forventninger til service og udgiftsniveau i den offentlige sektor betyder, at der er behov for markante effektiviseringer og nytænkning. Dansk Erhverv ønsker en effektiv og velfungerende offentlig sektor. Høj kvalitet i daginstitutioner, ældrepleje og sundhedsvæsen er en forudsætning for, at virksomhederne har adgang til et stort udbud af arbejdskraft i fremtiden. Kommunerne er både geografisk og befolkningsmæssigt blevet større, hvilket betyder, at de kan med fordel kan øge samarbejdet med private leverandører, ligesom private leverandører har nye forretningsmuligheder i de større kommuneenheder. side 10

11 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Kommunale opgaver for 200 mia. kr. er fundet egnet til konkurrenceudsættelse, men kommunerne har kun konkurrenceudsat for 50 mia. kr. svarende til 25 pct. Det er alt for lidt. Kommunalreformen er en enestående mulighed for at udvikle samarbejdet mellem offentlige og private leverandører. I økonomisk krisetid er der så meget mere grund til at lade den private sektor aflaste offentlige drifts- og anlægsopgaver m.v. Øget privat involvering vil øge mulighederne for læring på tværs af kommunegrænser, hvor man systematisk afsøger markedet for best practice. Samtidig vil eksport af velfærdsydelser og -systemer kun kunne realiseres af private aktører og fordrer, at der er et velfungerende marked for denne type ydelser på hjemmemarkedet. Endelig bør det offentlige i kraft af sin købermagt bidrage til at stimulere innovation, vækst og eksport i erhvervslivet. Dansk Erhverv anbefaler 1. Finansministeriets mantra bedst og billigst fører for ofte til dårlige og kortsigtede løsninger. Offentlig-privat samarbejde skal således fokusere på både kvalitet, innovation, samarbejde og pris. 2. Økonomi- og Erhvervsministeriet bør udvikle en viden- og kompetencebank og en model for offentlig-privat innovation, der gør det nemt og sikkert for offentlige og private aktører at gå i dialog om innovation, så unødige regler, normer og barrierer ikke spærrer vejen for samarbejdet. 3. Kommunerne bør i 2012 konkurrenceudsætte 30 pct. af deres opgaver. 4. KL bør fremme afknopning og selskabsdannelse fra offentlige enheder. 5. Økonomi- og Erhvervsministeriet bør fremme rammerne for eksport af velfærdsservice med afsæt i offentlig-privat samarbejde samt anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP). 6. Kommunerne bør i langt højere grad konkurrenceudsætte opgavetyper som praktisk og personlig hjælp og pleje, udbringning af mad, genoptræning og forebyggende sundhedsindsatser. Udfordring 2: Provins DK For at Danmark kan vinde i skønhedskonkurrencen om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og de bedste hjerner til arbejdsmarked, uddannelse og forskning, er det nødvendigt at tilbyde ikke bare arbejdstilladelser, den rigtige løn og en attraktiv beskatning, men også et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Derfor er markedsføring af Danmark som et åbent, mangfoldigt og kreativt vidensamfund uhyre vigtig. I Danmark bilder vi os ind, at vi er et åbent folkefærd. Erfaringer fra Dansk Erhvervs netværk for udenlandske videnarbejdere i Danmark Expat in Denmark og en undersøgelse fra Danmarks Vækstråd slår skår i selvglæden: Den sociale integration af udenlandske videnmedarbejdere halter. Vi er heller ikke gode nok til at finde skolepladser til børnene og jobs til medfølgende ægtefæller. Ifølge Københavns Kommune siger op imod udlændinge hvert år nej til et job i Danmark, fordi der mangler pladser på engelsksprogede skoler. side 11

12 dansk erhverv Danmark skal satse langt mere på at fastholde de udenlandske studerende her i landet efter endt studie. Næsten udlændinge bor og studerer i Danmark. Det er en vigtig rekrutteringskilde for erhvervslivet. Ifølge CIRIUS får Danmark topkarakter som studieland af udenlandske studerende. Imidlertid er der meget få af dem, der får arbejde i Danmark efter studierne. Det skyldes bl.a., at mange oplever problemer med at få opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet og sociale netværk. De offentlige myndigheder kommunikerer ofte kun på dansk, og er man sluppet gennem nåleøjet og har fået opholdstilladelse, skal man løbe spidsrod mellem Udlændingeservice, der giver arbejdstilladelse, skattekontoret, der udsteder skattekort, og den kommunale borgerservice, der sørger for CPR-nr. og sygesikringsbevis. Dansk Erhverv anbefaler 7. Undervisningsministeriet bør etablere hjemmel og reel økonomi til, at kapaciteten på de internationale friskoler bliver forøget. 8. Undervisningsministeriet bør ændre folkeskoleloven, så folkeskolerne frit kan vælge at undervise på fremmedsprog i ikke-fremmedsprogsfag. 9. Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet bør øge antallet af stipendier til studerende fra tredjelande uden for EU og EØF fra 195 til 295 stipendier. Pris: 10 mio. kr. pr. år. 10. Regeringen bør udbyde 100 arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende, som skal betale stipendiet tilbage, hvis de ikke arbejder i Danmark 2 år efter endt uddannelse. Arbejdskraftstipendierne skal målrettes uddannelser, som der er aktuel mangel på i Danmark. Pris: 10 mio. kr. pr. år. 11. Regeringen bør indføre en reel Green Card-ordning, så udlændinge får lettere adgang til det danske arbejdsmarked. 12. Beskæftigelsesministeriet bør løbende justere Jobkortordningen i overensstemmelse med aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Den årlige beløbsgrænse bør nedsættes til kr. 13. Danske Regioner bør i samarbejde med staten og KL etablere 5 regionale one-stop-shop for højtuddannede udlændinge. Udfordring 3: Dumme DK I Danmark bryster vi os af vores uddannelsesniveau. Kigger man tallene efter i sømmene, er billedet ikke helt så rosenrødt sammenlignet med Asien og resten af Europa. Faresignaler er der nok af: En faldende andel af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, ligesom en mindre andel af de unge optages på universitetet. Hermed risikerer vi en situation, hvor de unge, der indtræder på arbejdsmarkedet, er dårligere uddannet end dem, der er på vej på pension. Det er helt uholdbart, hvis vi vil være en globalt konkurrencedygtig vidennation. Der bliver mangel på faglært arbejdskraft om bare 10 år. En af de helt store syndere er det høje frafald på erhvervsuddannelserne. Derfor skal der en langt større indsats til for at fastholde de unge i det erhvervsrettede uddannelsessystem ikke mindst de stærke elever. side 12

13 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Ifølge Dansk Erhvervs fremskrivninger mangler vi universitetskandidater i 2015 og i 2030, hvis vi lader stå til. Efterspørgslen efter dimittender fra professionshøjskoler og erhvervsakademier vokser også. Der er behov for at øge optaget på de videregående uddannelser markant uden at give køb på kvaliteten og uden frafaldet eksploderer. Regeringens målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 bør revideres. Andelen skal op på 56 pct. således, at korte, mellemlange og lange videregående uddannelser udgør hhv. 7, 24 og 25 pct. (mod 6, 21 og 18 pct. i 2007). Regeringen bør formulere en samlet talent- og rekrutteringsstrategi på tværs af ministerielle grænser, som forholder sig til strategisk til, dels hvordan vi vil være til stede på det globale marked for viden og kompetence dels hvilke studerende og specialister, vi ønsker at tiltrække. Samtidig skal de udenlandske studerende, der læser herhjemme hvert år, have en rigtig god grund til at blive i Danmark og tage et job, efter eksamensbeviset er i hus. Dansk Erhverv anbefaler 14. Statsministeren bør nedsætte en uddannelseskommission, der skal udarbejde konkrete forslag til øget kvalitet i de videregående uddannelser, bedre forskningsbaseret undervisning, bedre samspil med aftagerne, bedre forskningstilknytning og udviklingsbasering af professionshøjskoler og erhvervsakademier samt styrket vejledning af de studerende. 15. Undervisningsministeriet bør tage initiativ til, at frafaldet på erhvervsskolerne nedbringes til under 10 pct. i 2015, ligesom der skal bevilges midler til, at særlig stærke elever kan tage skolefagene i praktikperioden på et højere niveau. 16. Videnskabsministeriet bør hæve uddannelsestaxameteret til samfundsvidenskab og humaniora til kr., så det kan betale sig for universiteterne at optage flere studerende og udvikle attraktive studie- og vejledningsmiljøer. Pris: 500 mio. kr. pr. år. 17. Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet bør sikre, at 25 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en universitetsuddannelse i 2025 og at 56 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet bør eliminere økonomisk forskelsbehandling i efter- og videreuddannelsessystemet, f.eks. af HD-uddannelserne, og sikre højtuddannede et attraktiv adgang til livslang læring. 19. Økonomi- og Erhvervsministeriet bør tage initiativ til et nyt efter- og videreuddannelsesprogram for innovationsledelse i en ny ledelsespolitisk redegørelse, der følger op på den hidtil eneste om emnet fra Pris: 10 mio. kr. side 13

14 dansk erhverv Udfordring 4: Jante DK På trods af den nye skattereform har Danmark fortsat verdens højeste skat på arbejde. Det hæmmer lysten til at yde en ekstra indsats. Det har vi ikke råd til, for det skal være attraktivt at drive videnvirksomhed i Danmark for de væksterhverv, der får samfundskagen til at vokse og som skaber det økonomiske fundament for velfærden. Hvorfor er det så svært for os danskere at være iværksættere? Der er ikke noget i vejen med vores lyst til at kaste os ud i livet med fod under eget bord, og rigtig mange gør ord til handling. Men når det gælder vores evne til at få forretningen til at vokse sig stor og økonomisk bæredygtig, står det helt anderledes grelt til. Lad os få gang i hjulene med en stor portion positiv pragmatisme, så flere danske iværksættere ikke kaster sig ud på dybt vand og lider den økonomiske druknedød kort tid efter. Det kræver, at vi fra folkeskole til forskerskole giver plads til dem, der vil gøre en forskel, samtidig med, at den nye generation af iværksætterspirer bliver præsenteret for realistiske forretningsmodeller, iværksættercases og rollemodeller, der ikke er grebet ud af den blå luft eller fra amerikanske business magasiner. Det kræver også, at man fra politisk hold tør sætte ord på, hvilke typer af iværksættere der bør nyde mest fremme. Dansk Erhverv efterlyser en ambitiøs iværksætterpolitik med fokus på dem, der er i stand til at overleve og skabe vækst og værdi. Det betyder også, at vi skal kigge vores indsats grundigt igennem og nøje vurdere, hvad der virker, og hvor der skabes reelle resultater for pengene. Det gælder også de mange midler der bruges regionalt. Samfundet har også brug for større risikovillighed, når det gælder kapital. I sammenligning med udlandet er det danske kapitalmarked stadig et pænt stykke fra superligaen og det var allerede tilfældet før finanskrisen. Der er brug for mere risikovillig kapital og først og fremmest en stærkere koalition af regeringen, organisationer, investorer, fonde, rådgivere og andre omkring kapitalrejsning, formidling og rådgivning, som kan sikre grundlaget for et boost af vækstinitiativer i såvel eksisterende som nye virksomheder. Dansk Erhverv anbefaler 20. Vi skal stoppe med at brandbeskatte viden, men belønne dem, der gør en ekstra indsats ved at sænke den øverste marginalskat til max. 50 pct. 21. Forskerskatten skal sænkes til 25 pct. ved et ophold på 5 år i Danmark. Samtidig skal indkomstkravet sænkes fra kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag, AM) til cirka kr. (efter AM). 22. Folketinget bør afskaffe efterløn, reducere dagpengeperioden til 2 år for at øge arbejdsudbuddet og indføre nye incitamenter til at fastholde videnmedarbejdere længere på arbejdsmarkedet. 23. De regionale erhvervsfremmemidler skal underkastes en samlet evaluering og effektvurdering for at målrette og prioritere midlerne, så der kommer et klart fokus på vækstvirksomheder og fremtidens erhverv. side 14

15 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Udfordring 5: Status quo DK Hver fjerde danske virksomhed er innovativ. Det er alt for lidt og desværre et tal, som er faldende. I europæisk sammenhæng udmærker Danmark sig med nulvækst i innovationsevnen og som bundprop i OECD, når det gælder produktivitetsvækst. Det er gift for konkurrenceevnen. Vejen frem er at bygge bro mellem de offentlige videnmiljøer og det private erhvervsliv. I 1998 brugte kun 4 pct. af de danske virksomheder ifølge DEA universiteterne som kilde til innovation. I dag er tallet nede på 2 pct. De mange milliarder skattekroner, som har fundet vej ind på uddannelses- og forskningsinstitutionerne i de senere år, har svært ved at forplante sig i virksomhederne og skabe værdi i samfundet. Vi skal have omsat videninvesteringerne til innovation og vækst. Erhvervslivet har brug for hurtige og kloge investeringer, der kan ruste virksomhederne til tiden efter krisen. Uddannelses- og forskningsinstitutionerne er nødt til at forholde sig til den danske erhvervsstruktur, hvor 98 pct. af virksomhederne har under 50 ansatte og hvor job- og værdiskabelsen i høj grad tegnes af serviceerhvervene. Vi kan ikke forvente, at virksomhederne selv sparker døren ind. Danmark har ikke lokomotiver som Nokia i Finland og Ericsson i Sverige. Derfor skal vi sætte turbo på dialog, videndeling og kommercialisering mellem viden og erhverv. Dansk Erhverv anbefaler 24. Økonomi- og Erhvervsministeriet bør sammen med Videnskabsministeriet sikre, at andelen af danske virksomheder, der har innovationssamarbejde med udenlandske partnere og videninstitutioner, er tredoblet i Økonomi- og Erhvervsministeriet bør sammen med Videnskabsministeriet udmønte en ny og ambitiøs virksomhedsrettet innovationsstrategi. Strategien skal bl.a. lette adgangen til offentlige viden- og innovationsmiljøer og understøtte brugerdreven innovation i erhvervslivet, offentligprivat innovation og erhvervslivets strategiske brug af IPR. Pris: 200 mio. kr. pr. år. 26. Videnskabsministeriet bør afsætte midler til strategiske satsninger på Service Science, tværvidenskabelig forskning i større samfundsmæssige problemstillinger og innovationsnetværk i service innovation. Pris: 200 mio. kr. pr. år. 27. Videnskabsministeriet bør finansiere Rådet for Teknologi og Innovations program for innovation i serviceerhvervene, så det kan blive implementeret i praksis. Pris: 50 mio. kr. år. 28. Videnskabsministeriet bør markedsføre ErhvervsPhD-ordningen overfor serviceerhvervene og øremærke midler til ErhvervsPhD-programmer inden for klimaledelse, innovation og arbejdsmiljø. Pris: 10 mio. kr. pr. år. 29. Videnskabsministeriet bør skabe nyt finansieringsgrundlag til videnkuponordningen. Pris: 20 mio. kr. pr. år. 30. Økonomi- og Erhvervsministeriet bør give topprioritet til arbejdet med standarder inden for servicesektoren og EU s Small Business Act, herunder videntunge små og mellemstore virksomheders behov for beskyttelse af IPR og rettigheder, der ikke kan patentbeskyttes. side 15

16 dansk erhverv Væksteffekter Politiske forslag skal holdes op på, om de skaber værdi for samfundet. I det følgende foretages en vurdering af de væksteffekter, som 4 af Dansk Erhvervs policy-forslag har. Som eksemplerne viser, er der er et massivt samfundsøkonomisk afkast i at investere intelligent i offentlig-privat samspil, uddannelse, forskning og innovation. Væksteffekt #1: Øget konkurrenceudsættelse Dansk Erhverv foreslår, kommunerne i 2012 konkurrenceudsætter 30 pct. af deres opgaver. Forslaget handler om at bruge de begrænsede ressourcer bedst muligt. Målet er at opnå den størst mulige (velfærds)gevinst ved brug af færrest mulige midler. Ved at konkurrenceudsætte intelligent sikrer man, at der er et incitament til få innovation og effektivisering ind i opgaveløsningen. Konkret vil en stigning i konkurrenceudsættelsen fra de nuværende 25 pct. til 30 pct. betyde, at opgaver for omkring 10 mia. kr. flyttes fra offentligt til privat regi. Der er ikke konsensus om, i hvilket omfang dette kan udmøntes i konkrete besparelser, men nye analyser bruger 10 pct. som et forsigtigt estimat. Det betyder, at samfundet som udgangspunkt kan spare 1 mia. kr. med Dansk Erhvervs forslag. Væksteffekt #2: Arbejdskraftstipendier Dansk Erhverv forslår, at regeringen investerer 10 mio. kr. om året til 100 arbejdskraftstipendier for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende i Danmark efter afsluttet uddannelse. Arbejdskraftstipendier indebærer, at stipendiaterne vælger at arbejde i Danmark i mindst to år. Hvis en forøgelse af bevillingen med 10 mio. kr. om året fører til 100 yderligere personer, der arbejder i Danmark efter endt uddannelse, vil disse personers tilbagebetaling i form af statsskat hurtigt oversige stipendiets størrelse, hvorfor der er meget stor sikkerhed for, at både staten og samfundet tjener på ordningen. Effektens størrelse afhænger bl.a. af studie- og erhvervsvalg og er derfor svær at kvantificere præcist, men det er oplagt, at ordningen vil have betydelige positive effekter for konkurrenceevnen og dermed vækstpotentialet, så snart de første kandidater forlader universitet og får job. side 16

17 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Væksteffekt #3: Flere unge igennem uddannelserne Dansk Erhverv foreslår, at regeringen skal arbejde mere aktivt for at modvirke den fremtidige mangel på højtuddannet arbejdskraft ved at skabe rammerne for, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse i Målet er at sikre fortsat økonomisk vækst i Danmark. Ifølge De Økonomiske Råd kan op mod 25 pct. af væksten i Danmark tilskrives højere uddannelse. Samtidig har De Økonomiske Råd anslået, at forlænges den gennemsnitlige uddannelseslængde med bare ét år, forøges BNP med 6 pct. At der mangler kandidater fra 2015 betyder endvidere, at staten går glip af 1 mia. kr. årligt i skatteindtægter. I 2030 er dette tal vokset til 5 mia. kr. Væksteffekt #4: Forskerskat Dansk Erhverv foreslår, at forskerskatten ændres, så det bliver lettere at tiltrække og fastholde forskere og specialister fra udlandet. Med en sænkelse af indkomstgrænsen for, hvornår det er muligt at bruge ordningen, vil den omfatte flere eksperter og talenter, der (endnu) ikke er nået til de allerhøjeste lønniveauer. Samtidig er et af de største problemer med højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, at de rejser videre eller hjem efter få år. Den danske verdensrekord i skattetryk tvinger i praksis en række højtuddannede personer til at forlade Danmark efter få år. En udvidelse af ordningen vil ikke bare give et positivt samfundsøkonomisk afkast, men vil med 5-6 pct. flere udlændinge til landet tjene sig selv hjem gennem øgede skatteindtægter. Hvis man derudover kan få flere til at blive i landet i længere tid, vil væksteffekterne mangedobles. Væksteffekt #5: Virksomhedsrettet innovation Dansk Erhverv foreslår, at regeringen skal investere 200 mio. kr. om året i en ny virksomhedsrettet innovationsstrategi, der tager afsæt i kunder og brugeres behov. 200 mio. kr. investeret i innovationsfremmende aktiviteter er en rigtig god forretning for skatteborgerne. Ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsen giver 1 kr. investeret i innovation i en virksomhed et privatøkonomisk afkast på 30 pct., d.v.s. en meromsætning på 1,30 kr. for virksomheden. Det samfundsøkonomiske afkast er typisk dobbelt så stort. Derfor vil 200 mio. kr. innovationskroner principielt kunne skabe et samfundsøkonomisk afkast på 320 mio. kr. side 17

18 dansk erhverv Om Dansk Erhverv Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er talerør de videntunge serviceerhverv og repræsenterer en lang række større og mindre virksomheder og brancheforeninger inden for denne sektor. Det gælder bl.a.: Advokater Lobbyvirksomheder Designere Managementkonsulenter Ejendomsmæglere Oversættere Forsikringsmæglere PR-virksomheder Fondsmæglere Reklame- og relationsbureauer HR- og ledelseskonsulenter Revisorer It-virksomheder Speditionsvirksomheder Jobrådgivere Øvrige virksomhedsrådgivere Dansk Erhvervs medlemmer inden for de videntunge serviceerhverv har en samlet omsætning på over 10 mia. kr. og beskæftiger mere end personer. De videntunge serviceerhverv udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark står for 15 pct. af alle beskæftigede i den private sektor har været den største jobmotor de seneste 15 år og skabt næsten nye jobs i perioden har en eksport, der er steget med 30 pct. over de seneste tre år har den største værdiskabelse i EU målt pr. medarbejder Om denne publikation Vækstplan for viden er Dansk Erhvervs bud på, hvordan Danmark skal komme godt ud af den økonomiske krise og håndtere sine udfordringer som globalt konkurrenceudsat vidennation. Publikationen henvender sig politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere, der har ambitioner om at skabe nye rammer for vækst og innovation i Danmark. side 18

19 VÆKSTPLAN FOR VIDENDANMARK FRA STAGNATION TIL INNOVATION Hvis du vil vide mere På Dansk Erhvervs hjemmeside kan du læse mere om, hvordan de videntunge serviceerhverv skaber værdi og om Danmarks udfordringer og muligheder som vidennation. Danmark skal blive endnu bedre til at leve af viden, hvis vi vil opretholde vores vækst og velstand i den stadigt stærkere globale konkurrence. Viden skaber værdi Analyser. Anbefalinger. 1 Videnservice i globalt perspektiv 2 Spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, er helt centralt for Dansk Erhverv. Vi mener, at det er nødvendigt at investere massivt i Danmark som videntungt servicesamfund, hvis vi skal klare morgendagens udfordringer og blive et rigere samfund. JULI 2008 OKTOBER 2008 Hvor skal disse investeringer foretages? Og hvordan omstiller vi Danmark til globaliseringens udfordringer? Det har vi stillet skarpt på i en publikationsserie om Vidennation Danmark. 3 Inno-nation Danmark Forretningsplan Danmark 2.0 november 2008 november 2008 side 19

20 dansk erhverv børsen 1217 københavn k t F info@danskerhverv.dk