Et Studie af Elbilers Diffusion i Danmark og Norge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Studie af Elbilers Diffusion i Danmark og Norge 2000-2014"

Transkript

1 Forfattere: Kathrine Kaa Frey Anne Juhl Vejleder: Philipp J. H. Schröder, Institut for Økonomi! Karakter anslag: Et Studie af Elbilers Diffusion i Danmark og Norge ! BACHELOR AFHANDLING AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI Maj 2015

2 Executive summary Denmark has a goal to be 100% independent of fossil fuels in The adoption of electric vehicles is one of the solutions to reach the goal. Norway is one of the leading geographical markets in the process of the adoption of electric vehicles. Therefore this research report focuses on the underlying factors behind the differences in the adoption of electric vehicles between Denmark and Norway. The aim of this report is to identify the factors, which explain the differences in the diffusion of electric vehicles compared to the number of new registered cars in Denmark and Norway in The three main factors are characterised as policy, market and consumers. At first, the report will analyse the 10 identified factors promoting the diffusion of electric vehicles as a destructive innovation individually. Secondly, the interdependence between the factors and their effect on the adoption of the electric vehicles are discussed. Finally, the theory of The Diffusion S-curve is applied to discuss the effects of the individual factors and the interdependencies between them to analyse their effect on the adaption of the electric vehicles in Denmark and Norway. The findings from the analysis of the policy factors suggest that tax-systems on vehicles and incentives such as access to bus lanes, free public parking and charging points, among others, promote the adoption of electric vehicles. Analysis of market factors suggests that prices or the prevalence of electric vehicles, complimentary and substitutionary goods do influence the diffusion of electric vehicles. Analysis of the consumer factors suggests that the disposable income per capita, driving habits, positive attitudes and purchasing intentions towards electric vehicles contribute to an understanding of the adoption of electric vehicles in Norway and Denmark. The findings from the second part of the analysis, concerning the interdependencies between the market and policy factors, identify that political incentives like tax-systems affect the marked prices faced by the consumers. This interdependency is clarified when calculating and comparing the total costs of ownership (TCO) of electric vehicles versus conventional gasoline-fuelled vehicles. The calculations show that an electric vehicle in Norway in 2014 is cheaper than a conventional vehicle. The interdependencies between the market and consumer factors are identified by consumer attitudes and the market conditions in the geographical markets of Denmark and Norway. Norwegian consumers perceive the price as an advantage of electric vehicles whereas the Danish consumers perceive it as a disadvantage. Furthermore the infrastructure of charging points is expressed as a concern among both Danish and Norwegian consumers. This concern are mitigated the best in Norway, as the Norwegian infrastructure of charging points are four times as big as in Denmark. The interdependencies between the consumer and policy factors identify a difference in the perception of price among Danish and Norwegian consumers. This can be compared to the political tax-systems and incentives, which makes the TCO of electric vehicles relative to conventional cars more attractive in Norway than in Denmark. The nature of the electric vehicle as a disruptive innovation are characterised as systemic and socially embedded. By this characterisation political factors are identified to be very important to initiate the founding of the ecosystem in the market of electric vehicles and the

3 network effects from the consumer demands. The main findings are that the network effects and the ecosystems are extremely important to promote the diffusion of electric vehicles as a disruptive innovation in Norway and Denmark. The findings of this research paper should be seen as a source of insightful knowledge about the factors promoting the diffusion of electric vehicles in Denmark and Norway. After this research it could be interesting to study whether the political incentives promoting the ecosystem and network effects are as important in other sectors facing a technological shift of social embedded and systemic nature.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Analytiske afgrænsninger Definitioner Videnskabsteoretisk og metodologisk tilgang Teoretisk baggrund Dataindsamlingsmetoder Analysemetoder Rapportens struktur Hypoteser Præsentation af opstillede hypoteser Politiske faktorer Markedsfaktorer Konsumentfaktorer Analyseopbygning af hypoteser Hypotese 1: De nationale afgiftssystemer bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Teoretisk baggrund Analyse Afgifter ved anskaffelsen Ejerskabsafgifter Anvendelsesafgifter Delkonklusion Hypotese 2: Brede statslige pakker af virkemidler bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Teoretisk baggrund Analyse En usikker fremtid for pakkeløsningen Delkonklusion Hypotese 3: Antallet af elbiludbydere bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Metode Analyse Delkonklusion Hypotese 4: Prisen på elbiler bidrager til at forklare diffusionen heraf i DK og NO Metode Analyse Delkonklusion Hypotese 5: Udbredelsen af ladepunkter bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Metode Analyse Delkonklusion Hypotese 6: Prisen på el bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Metode Analyse Delkonklusion Hypotese 7: Prisen på konventionelle biler bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Metode Analyse... 23

5 Relative bilpriser Delkonklusion Hypotese 8: Prisen på brændstof bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Analyse Relative drivstofpriser Delkonklusion Hypotese 9: Disponibel indkomst bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Metode Analyse Delkonklusion Hypotese 10: Kørselsvaner bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Befolkning i byområderne Bil nr. to Delkonklusion Hypotese 11: Konsumenters udtrykte attitude og købsintentioner i forhold til elbilen bidrager til at forklare diffusionen heraf i DK og NO Metode Teoretisk baggrund Analyse Danmark Norge Sammenligning ml. Danmark og Norge Delkonklusion Opsamling på analyserede hypoteser Politiske faktorer Markedsfaktorer Konsumentfaktorer Et komplekst system af indbyrdes afhængige faktorer Politik og marked TCO Marked og konsumenter Konsumenter og politik Delkonklusion Diffusionen af elbiler i Danmark og Norge Diffusion S-kurven og elbilers andel af nyregistreringer i DK og NO Elbilers diffusion på det norske bilmarked Elbilers diffusion på det danske marked Usikkerhed Et komplekst system af flere aktører Politik: virkemidler og tiltag Markedet: opbygning af økosystem Konsumenter: netværkseffekter Senere studier Konklusion Litteraturliste BILAGSMAPPE!

6 Liste over figurer Figur 1.1: Elbilers andel (%) af antal nyregistrerede biler i DK og NO, Figur 2.1: Figur 2.2: Relativ prisindeks i faste priser, 2011=100, (a) DK samt (b) NO Relative drivstofpriser i faste priser, markedspriser, , for (a) DK i DKK samt (b) NO i NOK Figur 3.1: TCO for Citröen C-zero samt Citröen C1 i DK og NO, 2011 og 2014 Liste over tabeller Tabel 2.1: Tabel 2.2: Tabel 2.3: Tabel 2.4: Afgifter ifm. anskaffelse, ejerskab og anvendelse af bilen i DK og NO Pakke af virkemidler for elbiler i DK og NO Fremhævede fordele og ulemper ved elbiler i forbrugerundersøgelser fra DK og NO, Hypoteser, der bidrager til forklaring af diffusion af elbiler i DK og NO!!

7 1. Indledning Danmark (DK) har et mål om at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 (Drescher et al. 2014). Dette mål er sat i forlængelse af øget international fokus på klimaforandringer og CO 2 -udledning. Der er i EU indgået bindende aftale om at reducere drivhusgasudledningen, herunder CO 2 -udledning, til at være min. 20% under 1990-niveauet inden 2020 (Regeringen 2011). Til dette mål skal DK bidrage med en reduktion, som når en CO 2 -udledning i 2020 på min. 40% af niveauet i 1990 (De Økonomiske Råd 2013a). Energiforbruget i transportsektoren, herunder vejtransporten, er stigende og udgør omkring en fjerdedel af den samlede CO 2 -udledning i DK (Drescher et al. 2014, Nordisk Ministerråd 2008). Ændringer i transportsektoren er derfor nødvendige for at nå det danske CO 2 -mål samt målet om uafhængighed af fossile brændstoffer. En reduktion i transportens omfang samt forbedret energieffektivitet heri vil bidrage til CO 2 - målet men ikke være tilstrækkelig for målet om uafhængighed af fossile brændstoffer. Elbilen som et CO 2 -neutralt substitut til den konventionelle bil vil være en af løsningerne hertil Energistyrelsen (n.d.b). Norge (NO) fremhæves ofte i litteraturen som et forgangsland for udbredelsen af elbiler (McKinsey & Company 2014). På baggrund af de danske mål vil NO, som et naboland til DK, derfor være relevant at sammenligne med ift. udbredelsen af elbiler. Empiriske observationer (figur 1.1) af DK og NO viser en stor forskel i udviklingen af elbilers andel af nyregistrerede biler. Figur 1.1: Elbilers andel (%) af antal nyregistrerede biler i DK og NO, Kilde: egen udarbejdelse på baggrund af bilag 1.1 Side 1 af 55!

8 Elbilers andel af nyregistreringer er hele perioden højere i NO end i DK. Fra år 2010 observeres det, hvordan den norske andel af elbiler vokser fra 0,46% til 12,65% af de samlede nyregistreringer i I samme periode vokser den danske andel kun fra 0,03% til 0,83%. Stigningen i elbilers andel afspejles i den totale bestand af elbiler, som i 2014 er biler i NO og i DK (bilag 1.1). Rapporten belyser en kompleks innovation af elbilen, hvorfor politiske-, markeds- og konsumentfaktorer tilsammen påvirker diffusionen af elbiler i DK og NO.! 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenfor omtalte problemstilling samt den empiriske observation af elbiler i DK og NO vil det være interessant at undersøge, hvad der skaber udviklingen i elbilers andel i NO kontra i DK. På grundlag heraf opstilles forskningsspørgsmålet: Hvordan kan forskellen mellem Danmark og Norges udviklingen i elbilers andel af nyregistrerede biler i perioden forklares? Til at besvare forskningsspørgsmålet opstilles følgende underspørgsmål: 1. Hvorvidt bidrager identificerede isolerede politiske, markeds- og konsumentfaktorer til udviklingen af elbilers andel af nyregistrerede biler i Danmark og Norge i perioden ? 2. Hvorvidt bidrager indbyrdes afhængighed mellem de isolerede faktorer til udviklingen af elbilers andel af nyregistrerede biler i Danmark og Norge i perioden ? Forskningsspørgsmålet samt underspørgsmålene besvares vha. udvalgt relevant innovationsteori, afsætnings- samt mikroøkonomisk teori omkring udbud og efterspørgsel, herunder netværkseffekter og opbygning af økosystemer. Med rapporten ønskes der at bidrage til forklaringen af, hvordan politiske-, markeds- og konsumentfaktorer samt deres indbyrdes afhængighed påvirker forskellen observeret i figur 1.1. For at besvare forskningsspørgsmålet anvendes empirisk data fra den norske (SSB) og danske statistikbank (DST), OECD, videnskabelige rapporter samt hjemmesider med fokus på elbiler. 1.2 Analytiske afgrænsninger De identificerede faktorer fokuserer primært på konsumentsiden samt de forhold, som konsumenterne møder. Rapporten har ikke særlig fokus på udbudssiden, da udbuddet og produktionen af biler primært påvirkes internationalt. Disse faktorer vil derfor ikke biddrage i større grad til at forklare forskellen ml. de to lande. Opgaven afgrænses til analytisk at omhandle elbiler, som dækker behovet for privat personlig transport i husholdningerne på henholdsvis de danske og norske geografisk afgrænsede markeder. Aht. omfanget af rapporten er biobrændselscelle-, brint- og hybridbiler, som andre substituerende produkter til den konventionelle bil, ikke inddraget. Analyserne afgrænses til kun at omhandle personbiler anvendt til private formål og derfor kun de faktorer, som påvirker den private efterspørgsel. På denne baggrund ses der bort fra elbiler solgt til offentlige Side 2 af 55!

9 institutioner og virksomheder, selvom disse salgstal er inkluderede i antallet af nyregistrerede biler i figur 1.1. Afgrænsningen udføres, da det er andre faktorer og virkemidler, som skaber efterspørgslen på erhvervsmarkedet (Kotler et al. 2012). 1.3 Definitioner Innovationen af elbilen defineres som en radikal innovation, der i litteraturen benævnes som disruptive innovation (DI). Den nye teknologi forandrer konkurrencevilkårene i bilbranchen, da den ændrer de performance-parametre, hvorpå der konkurreres (Danneels 2004). Elbilen som DI adskiller sig derfor fra den inkrementelle innovation og små teknologiske ændringer, som imødekommer nuværende konsumentbehov (Johnson et al. 2011). Der har indtil nu været mange succesfulde inkrementelle innovationer af konventionelle biler, herunder en øget brændstofeffektivitet. Den teknologiske innovation bag elbilen er derimod en mere radikal innovation, der ændrer de attributter, hvorpå produktet skal konkurrere med den nuværende teknologi. Elbilen imødekommer nuværende behov for privat personlig transport, men vil derudover dække andre behov som mindre CO 2 -udslip. I udviklingen af den nye teknologi, vil der dog stadig være nogle mangler ift. eksisterende attributter og behov i bilbranchen, f.eks. kort opladningstid (Sandén, & Wallgren 2014). Adoptionen af elbilen er stadig i et begyndelsesstadiet (Petschnig et al. 2014), men produktet og dets attributter er skabt, hvorfor det må være rimeligt at konkludere, at elbilen er i de sidste faser af innovationsprocessen. I disse faser skal der sættes fokus på mainstream kundeaccept og opbygning af økosystemet, som er netværket af leverandører, producenter, forhandlere, interesseorganisationer samt udbydere af komplimentære produkter (Pinske et al. 2013). Innovationen af elbilen som DI har karaktér af at være social forankrende samt en innovation mellem indbyrdes afhængige aktører. Disse karakteristika omtales i litteraturen som social embedded innovation og systemic innovation (systemisk innovation). Den sociale forankring kommer til udtryk i, at innovationen af bilens attributter ikke kun ændrer præferencer hos konsumenten, men også den kontekst, hvori produktet anvendes, f.eks. opladning. Den systemiske innovation opstår af indbyrdes afhængighed og innovation mellem de forskellige aktører på markedet. Ved en DI af elbilen som et produkt er der behov for en række komplementære innovationer; el, netværk af opladning mv. (Jørgensen 2004, Pinske et al. 2013). Elbilen er et komplekst fænomen, der ikke kun skal forstås som teknologisk overgang, men også som en socio-teknologisk transformation ml. indbyrdes relaterede aktører (Sandén, & Wallgren 2014). 1.4 Videnskabsteoretisk og metodologisk tilgang I afsnittet redegøres for opgavens videnskabsteorietiske tilgang, ontologi, epistemologi og metodologi mhp. at beskrive grundlaget, hvorpå opgaven er bygget. Efterfølgende beskrives dataindsamlingsmetoderne, som er anvendt, samt hvordan data er bearbejdet og analyseret. Rapportens videnskabsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i Bhaskars kritiske realisme (Bryman 2011). Verden anses ontologisk som værende en objektiv virkelighed, der eksisterer uafhængigt af rapportens undersøgelse heraf. Rapporten bygges på den epistemologiske tankegang om, at den objektive virkelighed ikke er muligt at kunne gengive helt nøjagtig (Bryman 2011). Denne tankegang anvendes, da teorier og modeller er afgrænsede og derfor ikke afdækker hele virkeligheden. Via videreudvikling og tilpasning af metoderne igennem rapporten, er der bedre mulighed for at nærme sig virkeligheden og komme tættere på de sande Side 3 af 55!

10 svar jf. Bhaskars i (Nygaard 2012). Rapportens konklusion skal derfor anses som et bidrag til den nuværende viden, hvormed den skaber en bedre forståelse for, hvorfor andelen af nyregistrerede elbiler er forskellig ml. DK og NO. Rapportens formål er at belyse, hvilke faktorer og sammenspil derimellem, som påvirker efterspørgslen, ud fra andre perspektiver end, der tidligere er anlagt i litteraturen. Som metodologi anvendes induktiv hypotesegenerering og deduktiv testning af disse, hvilke enten falsificeres eller tolkes som det bedste bud på virkeligheden (Nygaard 2012). Hypoteserne forklarer effekterne isoleret set, hvorefter den indbyrdes afhængighed diskuteres, da den samlede effekt er større end summen af delene (Heldbjerg 2013). Med inspiration fra den systembaserede tankegang (Heldbjerg 2013) forklares udviklingen derfor ud fra helheden og ikke kun de isolerede effekter fundet i hypoteserne Design Mhp. besvarelse af forskningsspørgsmålet, er afhandlingen designet som et komparativt casestudie, der undersøger og ønsker at forklare forskellen ml. udviklingen i andelen af nyregistrerede elbiler. Det komparative studie baseres på casestudier, der geografisk er afgrænset til at omhandle DK og NO s diffusion af elbiler i perioden Hvert land analyseres ud fra opstillede hypoteser, hvorefter relative forskelle og ligheder afdækkes mhp. at vurdere faktorens indflydelse på efterspørgslen. For at bidrage med ny viden inden for området, designes studiet longitudinalt og forsøger dermed at forklare forandringernes indflydelse på efterspørgslen i perioden (Bryman 2011). Dette design adskiller sig fra tidligere undersøgelser, der oftest fokuserer på en statisk situation. Det longitudinale perspektiv baseres på et metastudie af litteratur og sekundær data. Rapporten giver hermed nye perspektiver, som ikke tidligere har været i fokus Teoretisk baggrund Mhp. at forklare de empiriske forskelle ml. DK og NO er hypoteserne induktiv genereret på baggrund af mikro- og afsætningsøkonomisk teori omkring udbud og efterspørgsel samt forhold, der ligger omkring købsbeslutningen. Undervejs i rapportens opbygning er hypoteserne tilpasset til at kunne videreudvikle tidligere viden eller bidrage med nye perspektiver. De tre hovedfaktorer; politik, marked og konsumenter drives af forskellige mikro- og afsætningsøkonomiske teorier, som præsenteres løbende i analysen. Den teoretiske og metodiske litteratur består primært af lærerbøger (Andersen 2012, Blanchard 2011, Danneels 2004, Johnson et al. 2011, Pindyck & Rubinfeld 2013) Dataindsamlingsmetoder Den empiriske litteratur baseres primært på videnskabelige rapporter og artikler publiceret i anerkendte tidsskrifter indhentet fra databaserne Business Source Complete samt Science Direct, for at sikre validiteten. Derudover anvendes rapporter fra ministerier, konsulentfirmaer og elbilprojekter, da disse indeholder data med et højere detaljeniveau. For at sikre validitet foretrækkes data fra statistikbankerne DST, SSB, Verdensbanken og OECD. I det omfang data herfra ikke har været tilstrækkeligt, er forskellige ministeriers og organisationers statistikker inddraget, heriblandt Energiministeriet, De Danske Bilimportører, Olie og Energiforum og Grønn Bil. Data og information på konsument-niveau har været nødvendig at indsamle fra hjemmesider, artikler og bilmagasiner. Foruden den kvantitative data, benyttes også resultater fra tidligere kvalitative forbrugerundersøgelser i DK og NO. Tidsrækkerne i data er i nogle analyser justeret, da de ikke er udgivet i samme tidsserier med samme basisår. Det har inden for nogle analyseområder været problematisk at fremskaffe alt Side 4 af 55!

11 ønsket data, hvilket kommer til udtryk i brugen af alternative indikatorer frem for direkte målinger (Bryman 2011) eller ved at undersøge dele af perioden. Data er indsamlet til og med den 1. april Data tilgængeliggjort herefter indgår derfor ikke i analysen Analysemetoder Rapportens analyser bygges på flere niveauer af alt andet lige betragtninger, hvormed en evt. forskel ml. de to lande identificeres. Indledningsvist behandler analyserne det generelle niveau og udvikling i den enkelte faktor. Efterfølgende analyseres det relative forhold ml. elbilen og den konventionelle bil i de to lande. Afslutningsvist sammenlignes det relative forhold ml. biltyperne i DK og NO. Igennem rapporten foretages flere analyser af prisudviklingen i tidsserier. Analysemetoden til prisberegningerne tager udgangspunkt i fremgangsmåden i Beskrivende Dansk Økonomi (2012). Der analyseres på årligt niveau, hvorfor indhentet data på dags-, måneds- og kvartalsbasis er omregnet til årlige observationsværdier, hvilke enten er årlige gennemsnit af de oplyste priser, eller vægtet ift. den relative mængde. Priserne oplyses i markedspriser, da det er disse, som forbrugerne tager stilling til i købsbeslutningen. Ønskes udviklingen over tid belyst, indekseres de løbende priser til 2000=100, hvorefter de deflateres med forbrugerprisindekset for transport, for at belyse den reale udvikling i faste priser (Andersen 2012). Forbrugerprisindeks for transport (SSB 2014:030113, DST 2014a) anvendes da dette ikke indeholder alle goder i det generelle forbrugerprisindeks. De relative prisanalyser ml. DK og NO opgøres i DKK på baggrund af årlige gennemsnitlige valutakurser (bilag 1.2). Prisudviklingen vurderes ift. relevante priselasticiteter. De langsigtede priselasticitter anvendes analysen, da personbiler anses som et langvarigt forbrugsgode og udskiftningen over tid undersøges (Pindyck & Rubinfeld 2013). Specifikke anvendte analysemetoder præsenteres løbende, som de anvendes i rapporten, og er foretaget med udgangspunkt i teorierne eller fra inspiration i den empiriske litteratur. 1.5 Rapportens struktur Afhandlingen er struktureret i 5 kapitler: Første kapitel består af indledning, herunder forsknings- og underspørgsmål samt videnskabsteoretisk og metodologisk tilgang. Andet kapital består af baggrundsanalysen, hvori de identificerede individuelle hypoteser testes enkeltvist ud fra en alt andet lige betragtning. Afslutningsvist opsamles hvilke hypoteser, der kan bidrage til at forklare adoptionen af elbiler i de to lande, hvormed underspørgsmål 1 besvares. Tredje kapitel diskuterer de indbyrdes sammenhænge ml. de individuelle analyserede faktorer fra kap. to. Dermed ophæves forudsætningen om at alt andet, og mekanismerne imellem hypoteserne diskuteres. Underspørgsmål 2 besvares i tredje kapitel. Fjerde kapital vurderer de analyserede hypoteser og de indbyrdes sammenhænge herimellem ift. diffusionen af elbiler i DK og NO, hvormed forskningsspørgsmålet besvares. Femte kapitel opsamler rapportens resultater i en konklusion. Side 5 af 55!

12 2. Hypoteser I kapitel 2 vil de opstillede hypoteser og motivation herfor indledningsvist præsenteres. Efterfølgende analyseres de identificerede faktorer gennem enkeltvis hypotesetestning. Først undersøges de politiske faktorer, dernæst markedsfaktorer og til sidst konsumentfaktorer. Kapitel 2 afrundes med en opsamling af de analyserede faktorer og dermed en besvarelse af underspørgsmål Præsentation af opstillede hypoteser Som ovenfor anført er hovedfaktorerne; politiske tiltag, markedets udvikling og konsumenternes efterspørgsel udvalgt for analyse (30, s. 11). Foruden de tre identificerede faktorer fremmes elbilens diffusion igennem bl.a. teknologisk udvikling og virksomhedsstrategi (Sandén, & Wallgren 2014). Det danske og norske marked for elbiler er to afgrænsede geografiske markeder, men alligevel forventes det, at sidstnævnte faktorer vil udvikle sig ens på begge markeder bl.a. pga. en høj sammenhandel herimellem. Disse inkluderes derfor ikke i analysen, da det vurderes, at de ikke vil kunne bidrage til at forklare de observerede forskelle ml. andelen af nyregistrerede elbiler i DK og NO. Følgende hypoteser vil blive analyseret i dette kapital mhp. at besvare underspørgsmål nr. 1: Politiske faktorer: Hypotese 1: De nationale afgiftssystemer bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 2: Brede statslige pakker af virkemidler bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Markedsfaktorer: Hypotese 3: Antallet af elbiludbydere bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 4: Prisen på elbiler bidrager til at forklare diffusionen heraf i DK og NO Hypotese 5: Udbredelsen af ladepunkter bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 6: Prisen på el bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 7: Prisen på konventionelle biler bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 8: Prisen på brændstof bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Konsumentfaktorer: Hypotese 9: Disponibel indkomst bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 10: Kørselsvaner bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Hypotese 11: Konsumenters udtrykte attitude og købsintentioner i forhold til elbilen bidrager til at forklare diffusionen heraf i DK og NO Side 6 af 55!

13 2.1.1 Politiske faktorer Politiske faktorer er identificeret igennem mikroøkonomisk teori, med udgangspunkt i, hvordan politiske virkemidler kan støtte nye teknologier på markedet. Politiske tiltag anvendes i tilfælde af markedsfejl og eksternaliteter, hvor markedskræfterne i sig selv ikke fremmer diffusionen af en ny teknologi (Tietenberg 2014). Af politiske faktorer er afgiftssystemer samt statslige pakker af virkemidler identificeret som relevante at undersøge på baggrund af (Figenbaum 2013, Nordisk Ministerråd 2011, Pinske et al. 2013) samt mikroøkonomisk teori Markedsfaktorer Iflg. (Pindyck & Rubinfeld 2013, Sandén, & Wallgren 2014) består et marked af interaktioner ml. konsumenter, udbydere og udbuddet af substituerende samt komplimentære produkter. Disse faktorer medvirker til at bestemme prisen for et gode. Studier (Dings 2009, Hjorthol 2013) belyser, at markedspriser samt driftsomkostninger er kritiske komponenter i efterspørgslen af et produkt, hvorfor disse er relevante at undersøge iht. komplimentære og substituerende produkter. Komplimentære produkter har en betydelig rolle i diffusionen pga. den systemiske natur af innovationen. Fokus sættes derfor på udvikling af ladepunkter samt prisudvikling på el. Prisudvikling på konventionelle biler som et substituerende produkt analyseres for at afdække substitutionseffekten til elbilen. Herunder inkluderes brændstofpriser som komplementær produkt til konventionelle biler. Foruden substituerende og konventionelle produkter sættes der fokus på udbydere på markedet samt elbilpriser som markedsfaktorer Konsumentfaktorer Relevante konsumentfaktorer er identificeret gennem afsætningsøkonomisk teori vedr. forhold, der påvirker købsbeslutningen. Gruppen af individuelle konsumenter udgør markedet (Kotler, et al. 2012), og det er disse aktører, som direkte bestemmer adoptionen af elbiler i DK og NO. Derfor vil demografiske forhold, kørselsvaner samt konsumentattituder blive undersøgt Analyseopbygning af hypoteser Hver hypotese indledes med en motivation og et teoretisk grundlag, hvorefter anvendt data præsenteres. Hypotesen vil derefter blive analyseret og afslutningsvist vurderes det, om hypotesen bidrager til forklaringen af diffusionen af elbiler i DK og NO, eller om hypotesen falsificeres. Side 7 af 55!

14 2.2 Hypotese 1: De nationale afgiftssystemer bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Statslige virkemidler og reguleringer er iflg. Ezlen et al (2005) i (Ednilson et al. 2015) elementer blandt flere, som kan influere adoptionen af ny teknologi i transportsektoren. Afgiftssystemet er et af disse virkemidler, og er bygget op omkring køb og anvendelse af bilen. DK og NO har de højeste afgifter på konventionelle biler i Europa (NAF, BIL & NBF 2013), hvilket gør det interessant at undersøge afgiftssystemet som virkemiddel. Systemet består af både direkte og indirekte afgifter på bilen, herunder CO 2 -afgifter på brændstof. Indirekte afgifter på f.eks. brændstof er virkemidler, som øger incitamentet til at anvende miljøvenlig transport, heriblandt elbilen. Indirekte afgifter er derfor ligeledes relevante at undersøge (Drescher et al. 2014) Teoretisk baggrund Eksternaliteter: Afgifter anvendes som virkemiddel for at reducere eksternaliteter på markedet. Markedseksternaliteter opstår, når en aktørs adfærd resulterer i omkostninger eller nytte for andre, hvilke ikke vises som en del af markedsprisen (Pindyck & Rubinfeld 2013). Negative eksternaliteter ved privat biltransport fremkommer af effekter som støj, uheld, trafik og trængsel, der medfører øget tidsforbrug, samt udledning af drivhusgasser herunder CO 2 (Tietenberg 2014) (De Økonomiske Råd 2013a). Da forskningsspørgsmålet vedrører elbiler, fokuseres kun på CO 2 -udledning som negativ eksternalitet, da nuludslip er en af attributterne, hvormed elbilen adskiller sig fra teknologien i konventionelle biler. De resterne eksternaliteter er dog vigtige at have i mente, da disse også ligger til grund for politiske virkemidler. CO 2 -udslip som eksternalitet af privatbilismen vil gøre, at den sociale marginale omkostning (SMC) er højere end den private marginale omkostning (PMC) ved antal biler solgt, hvorfor den sociale optimale mængde af biler Q* er lavere end mængden i markedsligevægten Q M uden statslig indblanding. Afgiften skal derfor afspejle eksternaliteten og fungere som et virkemiddel, der sænker Q M til Q*. Dette sker, da afgifter på købsprisen øger prisen for konsumenterne, hvormed en ny markedsligevægt vil opstå Q* (bilag 2.1). Afgifter er et markedsbaseret politisk instrument, der har til formål at give konsumenter økonomiske incitamenter til at efterspørge den samfundsmæssige optimale mængde Q* vha. priser og markedet i sig selv. Substituerende produkter: Elbiler og konventionelle biler er substituerende produkter, da begge produkter opfylder behovet for privat personlig transport. Om biltyperne er perfekte substitutter afhænger af konsumenternes individuelle præferencer ift. nuludslip, rækkevidde mm. Disse er attributter, som biltyperne performer forskelligt på. Substitutionseffekten opstår, når prisen på den ene biltype påvirker efterspørgslen på den anden type bil, hvorfor afgiftsændringer ligeledes vil have en effekt på substitutionen (Pindyck & Rubinfeld 2013) Analyse Afgiftssystemet i DK og NO vil nu blive undersøgt mhp. at teste hypotese 1.1. Flere studier og rapporter (Drescher et al. 2014, Figenbaum 2013, Nordisk Ministerråd 2011, De Økonomiske Råd 2013a) har undersøgt udviklingen i direkte og indirekte afgifter på konventionelle biler samt elbiler. Rapporten har i modsætning til de disse fokus på, hvordan afgifterne på konventionelle biler påvirker efterspørgslen af elbiler, hvilket nu vil blive diskuteret. Der findes ingen tidligere udarbejdet oversigt over udviklingen i afgiftsniveauerne. Det har derfor været nødvendigt at indhente data herom og samle i bilag mhp. at opstille afgiftskomponenterne og udviklingen heri. De norske brændstofafgifter er omregnet til DKK for at sammenligne med de danske brændstofafgifter. Side 8 af 55!

15 For at overskueliggøre elbilers afgiftsfordele ift. konventionelle biler er tabel 2.1. udarbejdet. Tabellen fremhæver de relative afgiftsfordele ml. elbilen og konventionelle biler for hver afgift i DK og NO. Disse afgiftsforhold vil nu blive diskuteret. Tabel 2.1: Afgifter ifm. anskaffelse, ejerskab og anvendelse af bilen i DK og NO Anskaffelsesafgifter Moms Direkte afgift Registreringsafgift / Engangsavgift Direkte afgift Ejerskabsafgifter Grøn ejerafgift/ Årsavgift Direkte afgift Konventionelle biler Elbiler Relativ afgiftsfordel DK 25% af basisprisen 25% af basisprisen Ingen relativ forskel ml. elbilen og den konventionelle bil. NO 23-25% af basisprisen Fritaget Betydelig relativ fordel for elbilen DK NO DK NO Stigende beløbsgrænse samt differentiering efter brændstofeffektivitet gør konventionelle biler relativt mere attraktive ift. elbiler Progressiv beskatning bestående af; vægt, motoreffekt, CO2-udslip samt NOx-udslip gør brændstofeffektive og mindre biler relativt mere økonomisk attraktive ift. elbilen Bestemmes af bilens brændstofeffektivitet Ingen større fordele for brændstofeffektive biler Fritaget frem til Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse. Fritaget frem til 2017 eller ved en elbilbestand på Fritaget Betydelig nedsat afgiftssats Differentiering af registreringsafgiften, faldende tærskelværdi samt usikkerhed om afgiftsfritagelse sænker den relative fordel for elbiler. CO2-komponenten i engangsavgiften sænker i mindre grad den relative fordel ved elbilers afgiftsfritagelse. Relativ fordel for elbiler, som er gjort svagere pga. afgift på brændstofeffektivitet samt usikkerhed om fremtidig afgiftsfritagelse. Relativ fordel for elbilen, uændret i perioden. Anvendelsesafgifter Brændstofafgifter DK Lavere brændstofafgifter i DK gør de konventionelle biler relativt billigere ift. elbiler Indirekte afgifter NO Højere brændstofafgifter i NO gør elbilerne relativt mere attraktive ift. DK Kilde: Egen udarbejdelse på baggrund af bilag Side 9 af 55!

16 Afgifter ved anskaffelsen Moms (DK & NO): Ved bilkøbet betales der i DK 25% af bilens værdi før registreringsafgiften (Nordisk Ministerråd 2008). Moms gælder både for konventionelle biler og elbiler. I NO betales ligeledes 25% af bilens værdi før engangsavgiften. Satsen er steget fra 23% i 2000 og 24% i (bilag 2.4). I NO har elbiler været fritaget moms ved købet siden juli 2001 (Figenbaum 2013). Denne fritagelse er i høj grad med til at udjævne prisforskellen mellem norske konventionelle biler og elbiler, hvilket gør elbilen relativt mere attraktiv ift. den konventionelle bil i NO (Figenbaum 2013). Momsfritagelsen for elbiler i NO gør disse billigere ift. de danske elbiler (Drescher et al. 2014). Ydermere bliver elbilerne relativt mere attraktive ift. konventionelle biler i NO, hvilket kan bidrage til at forklare forskellen i diffusionen af elbiler ml. DK og NO. Registreringsafgiften (DK): Den danske registreringsafgift bestemmes af bilens afgiftspligtige værdi (købsprisen inkl. moms), bilens sikkerhedsudstyr samt bilens brændstofeffektivitet (De Økonomiske Råd 2013a). Der ses bort fra nedsættelse ved sikkerhedsudstyr, da det ikke er en faktor, som påvirker konkurrencen ml. konventionelle biler og elbiler. Registreringsafgiften består af en procentsats af bilens værdi, som er 105% af værdien under en fastsat tærskelværdi og 180% af bilens værdi herover (bilag 2.2). Tærskelværdien er vokset fra , hvormed det er blevet muligt at købe dyrere biler til en lavere registreringsafgift (Vogt- Nielsen & Pedersen 2012). I 2007 blev en differentiering af registreringsafgiften ift. bilers brændstofeffektivitet indført. Registreringsafgiften sænkes med 4000 DKK eller øges med 1000 DKK for hver km/l, som bilen kører over eller under angivne grænser i bilag 2.2. Med differentieringen havde regeringen til hensigt at øge efterspørgslen af brændstofeffektive benzin- og dieselbiler (Nordisk Ministerråd 2008), hvilket blev en realitet i perioden (bilag 2.8). Andelen af benzinbiler, som kørte over 20 km/l voksede fra 11% af den totale bestand af nyregistrerede benzinbiler i 2007 til 77% i Samme tendens observeres hos dieselbiler. Fokus på brændstofeffektivitet i registreringsafgiften resulterer derfor i et skift til mindre og mere brændstofeffektive biler (Skatteministeriet 2015). Siden 1984 har elbiler i DK været fritaget registreringsafgiften. Fritagelsen har aldrig været permanent, men er løbende blevet forlænget med tre år, senest i efteråret 2012 til slutningen af 2015 (Drescher et al. 2014). Om fritagelsen forlænges efter 2015 er endnu usikkert. Med en usikkerhed efter 2015 burde efterspørgslen stige inden da ud fra en rationel økonomisk tankegang. Denne effekt kan sandsynligvis bidrage til at forklare den lille stigning i danske elbilers andel fra i figur 1.1. Elbilen har en afgiftsfordel ift. konventionelle biler pga. afgiftsfritagelsen. Fordelen bliver dog mindre pga. registreringsafgiftens faldende tærskelværdi, differentiering ift. brændstofforbrug samt usikkerheden om forlængelse af afgiftsfritagelsen. Desuden er fradrag ved sikkerhedsudstyr ikke inkluderet, hvilken vil sænke den relative fordel yderligere (Vogt-Nielsen & Pedersen 2012). Engangsavgiften (NO): Den norske engangsavgift betales som registreringsafgiften ved købet af en ny bil. Denne bestemmes af tre faktorer; bilens vægt, motoreffekt og CO 2 -udslip (Drescher et al. 2014). Afgiftssatserne fra 2014 har ikke været tilgængelige, hvorfor udviklingen i satserne i årerne inden vurderes som tendensen fra I 2007 blev bilens slagvolumen erstattet af CO 2 -udslip, hvormed afgiften blev differentieret efter brændstofeffektivitet som i DK (bilag 2.3). CO 2 -komponenten er progressiv, hvorfor afgiften stiger - jo større CO 2 -udslip, bilen har. Grænserne for CO 2 -udslippet samt de tilhørende afgifter er skærpet for Side 10 af 55!

17 hvert år siden Justeringen udføres i kontinuerlig takt med teknologiudviklingen hos bilproducenterne for at stimulere en indfasning af klimavenlig teknologi i nye biler (Regjeringen 2014). Da dieselbiler har lavere CO 2 -udslip end benzinbiler betød omlægningen i 2007, at dieselbiler blev relativt billigere ift. benzinbiler (NAF, BIL & NBF 2013). Denne omkostningsfordel ses i udviklingen af den norske bilbestand (bilag 2.9). I NO er elbilerne fritaget engangsavgiften svarende til afgiftsfritagelsen i DK. Fritagelsen blev indført i 1991 som en prøveordning og blev permanent i Fritagelsen er gældende indtil næste Stortingsperiode i 2017, såfremt elbilstanden ikke overstiger (Drescher et al. 2014). Engangsavgiftens differentiering ift. brændstofeffektivitet gør elbilerne relativt mindre konkurrencedygtige ift. de konventionelle biler. Differentiering efter brændstofeffektivitet gør elbilernes afgiftsfritagelse og fordel deraf mindre i både DK og NO. Den danske afgiftsfritagelse er dog usikker, og danske elbilers fordel mindskes desuden af faldende tærskelværdi, hvorfor elbilers relative afgiftsfordel på anskaffelsesafgiften må være størst i NO Ejerskabsafgifter Grøn ejerafgift (DK): Den grønne ejerafgift er en dansk halvårlig afgift bestemt af biltypen og bilens brændstofeffektivitet i km/l (Skatteministeriet 2008b). For de mest brændstofeffektive biler er satsen under 1000 DKK pr. halvår. I bilag 2.5 observeres en stigende afgiftssats. Elbiler i DK er fritaget for den grønne ejerafgift (De Økonomiske Råd 2013a, Skatteministeriet 2008a, Skatteministeriet 2012), hvilket er endnu et afgiftsincitament. Afgiftsfritagelsen er som registreringsafgiften gældende til udgangen af 2015 (Skatteministeriet 2012), hvorefter den fremtidige afgiftsfordel er usikker. Elbilen har derfor en relativ fordel ift. den konventionelle bil, hvilken bliver mindre jo mere brændstofeffektiv, den konventionelle bil er. Årsavgift (NO): Årsavgiften i NO svarer til den grønne ejerafgift i DK. Afgiften betales årligt af alle køretøjer under 7500 kg. Afgiften for elbiler udgør kun omkring 14% af afgiften for benzin- og dieselbiler (bilag 2.6). Årsavgiften giver således et betydeligt incitament for at vælge en elbil, mens der ikke er nogen større fordel for brændstofeffektive benzin- og dieselbiler Anvendelsesafgifter Brændstofafgifter (DK og NO): Brændstofafgiften består af tre komponenter i både DK og NO; energiafgift/drivstoff avgift, CO 2 -afgift samt moms. Afgifternes størrelse varierer ml. landene og brændstoftypen. I bilag 2.7 bliver det tydeliggjort, at afgifter på benzin generelt er højere end på diesel i begge lande. Denne forskel afspejler dieselbilernes lavere udslip af CO 2 (NAF, BIL & NBF 2013). Desuden observeres, at det norske afgiftsniveau opgjort i DKK/l er højere end det danske for både benzin og diesel. Jo højere afgiftsniveau på brændstof jo dyrere bliver de konventionelle biler relativt til elbilen via den indirekte afgift. Brændstofafgifterne observeres ikke ift. afgifterne på el, da der fokuseres på afgifter med hensigten at fremme miljørigtig personbiltransport. Det høje afgiftsniveau på brændstof i NO kan derfor alt andet lige fremme elbilsalget relativttil i DK på grund af substitutionseffekten. Side 11 af 55!

18 2.2.3 Delkonklusion I undersøgelsen af hypotese 1 er der modsat tidligere studier sat fokus på de relative afgifter ml. konventionelle biler og elbiler. Nuludslip er en attribut, som elbilen kan udmærke sig på ift. den konventionelle bil. Dette betyder, at jo mere brændstofeffektiv den konventionelle bil er jo mindre fordel har elbilen. Derfor vil afgifterne med den største relative fordel for elbiler, være af betydning for adoptionen heraf. Generelt anvender DK og NO de samme virkemidler som afgiftsfritagelser og differentiering efter brændstofeffektivitet for at mindske den eksterne omkostning ved bilkørslens CO 2 - udslip. Der observeres dog en tendens til, at den relative fordel for elbiler er højest i NO, hvilket særligt udmønter sig i momsfritagelsen i bilkøbet samt den relative fordel i ejerskabsafgiften. Det vurderes derfor, at afgiftsstrukturen kan bidrage til at forklare forskellen på elbilers andel af nyregistreringer i de to lande. Side 12 af 55!

19 2.3 Hypotese 2: Brede statslige pakker af virkemidler bidrager til at forklare diffusionen af elbiler i DK og NO Flere studier (Nordisk Ministerråd 2011, Jørgensen 2004, Pinske et al. 2013) konkluderer, at der er behov for et miks af virkemidler for at fremme diffusionen af elbilen som en DI. Studierne argumenterer for, at rene markedsbaserede virkemidler som afgifter eller ren støtte til forskning og udvikling (R&D) ikke er tilstrækkelig for at muliggøre diffusionen af DI. I de indledende faser af DI er der brug for støtte til udvikling af den teknologiske performance ift. nuværende konsumentbehov. Efterfølgende er mainstream kundeaccept samt opbygning af et effektivt økosystem nødvendigt, hvilket politiske tiltag kan bidrage til at fremme. Det vurderes derfor relevant at undersøge, hvilke politiske incitamenter og tiltag der er tilstede på det norske og danske marked for elbiler i perioden Teoretisk baggrund Produkter inden for energi og mobilitet som elbilen, kræver infrastruktur og normer, der muliggør at imødekomme nuværende behov på markedet. Den systematiske og social forankrende natur af elbilens innovation nødvendiggør, at regeringen tager en rolle i at koordinere sammenspillet mellem aktørerne i netværket; virksomheder, udbydere, kunder samt udbydere af komplimentære produkter (Pinske et al. 2013). Aktiviteterne skal fremme det innoverede produkts performance for at konkurrere mod dominerende teknologier og dække nuværende konsumentbehov. Disse aktiviteter antages på længere sigt at fremme efterspørgsel og udbud og dermed bidrage til at skabe et mainstream marked for den nye teknologi (Pinske et al. 2013). På markedet for elbiler udføres statens rolle vha. forskellige virkemidler mhp. at fremme diffusionen af elbilen som en ny teknologi. Ifm. elbiler kan der hos konsumenten være manglende tryghed samt en række psykologiske barrierer, der ikke kan imødekommes med afgiftssystemer alene. Statslige pakker af virkemidler fokuserer derfor på en adfærdsændring, der er nødvendig og ikke kan ændres af markedsbaserede prissignaler (Nordisk Ministerråd 2011). Det vil nu blive undersøgt, hvilke virkemidler, der anvendes i NO og DK med det udgangspunktet, at flere virkemidler fremmer diffusionen af den nye teknologi Analyse Tabel 2.2 er udarbejdet for at overskueliggøre brugen af virkemidler i DK og NO samt at fremhæve den relative mængde af virkemidler ml. de to lande. I hypotese 1 (afgiftssystem) blev landendes afgiftssystemer diskuteret, hvorfor fokus nu vil blive lagt på øvrige politiske tiltag. På baggrund af ovenstående argumentation for pakkeløsninger, besvares hypotese 2 ud fra en alt andet lige betragtning, hvori en pakkeløsning med flere virkemidler vil fremme diffusionen af elbilen som DI. Side 13 af 55!

20 Tabel 2.2: Pakke af virkemidler for elbiler i DK og NO Virkemidler Danmark Norge Bilafgifter Fritagelse fra registreringsafgift/engangsavgift 0% momssats for elbiler - Fritagelse fra grøn ejerafgift/årsavgift ( ) Supplerende virkemidler Fritagelse fra bompenge - Fritagelse fra billetafgifter på færgeruter - Fri parkering på kommunale parkeringspladser - Fri opladning på kommunale p-pladser - Adgang i busbanerne - Offentlige institutioner og støtte Kilde: Egen udarbejdelse på baggrund af (McKinsey & Company 2014) Bompengefritagelse: I NO har elbilerne været fritaget bompenge i de fleste bomringe siden 1997 (Drescher et al. 2014). Denne fritagelse gør elbilerne særligt attraktive i NO, da bompenge er en høj omkostning i bilens daglige anvendelsesomkostninger (Figenbaum 2013). DK anvender ikke bompengefritagelse. Effekten af denne vil dog være relativt mindre i DK ift. NO, da DK kun har bompengeopkrævninger på Øresundsbroen og Storebæltsbroen (ASECAP n.d.). Bompengefritagelse er en fordel for elbilejerne i NO og ikke i DK. Fritagelse fra billetafgifter på færgeruter: I NO er elbilen fritaget billetafgifter på udvalgte færgeruter, som går i forlængelse af de nationale hovedveje. Effekten af fritagelsen vurderes at være lavere ift. bompengefritagelse, da færgeafgifter rammer et smallere segment end billister som kører på vejene (Figenbaum 2013). I DK er elbilerne ikke fritaget færgeafgifter. Fritagelsen gør derfor elbilerne mere attraktive i NO end i DK på trods af et smallere segment som rammes. Fri parkering på offentlige parkeringspladser: Parkeringsafgifter er en del af bilens anvendelsesomkostninger. Elbilers p-afgiftsfritagelse er den mest almindelige metode for kommuner og byer til at yde støtte til elbiler (Sandén, & Wallgren 2014). I Oslo og andre norske byer har elbiler kunnet parkere og oplade gratis på offentlige parkeringspladser siden 1999 (Drescher et al. 2014, Figenbaum 2013, Sandén, & Wallgren 2014). I 2011 forsøgte København at fritage elbiler fra p-afgifter, hvilket var i strid med den danske Vejlov (Nordisk Ministerråd 2011, Rothenborg 2014). Først i 2014 blev det i DK muligt at differentiere parkeringsafgifter ift. miljø. Ændringen i Vejloven forventes at træde i kræft i løbet af 2015, hvorfor der endnu ikke er fri parkering for elbiler i DK (Regeringen 2014). Parkeringsafgiftsfritagelser samt fri opladning er endnu et virkemiddel, som kun er til fordel for norske elbilejere. Adgang i busbanerne: At give elbiler adgang til busbanerne reducerer ikke elbilbrugernes anvendelsesomkostninger, men reducerer billisternes tidsforbrug, hvorfor adgangen opfattes som ikke-monetær nytte (Sandén, & Wallgren 2014). I NO fik elbilerne i 2003 adgang til kollektivfeltet på udvalgte teststrækninger. Ordningen blev permanent i 2009 (Figenbaum 2013). Miljødirektoratet i NO vurderer, at særligt adgangen til kollektivfeltet har haft stor ef- Side 14 af 55!

21 fekt på det høje antal af elbiler i NO (Drescher et al. 2014, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2014). I DK er der ikke givet adgang til elbiler i busbanerne. Virkemidlet er derfor en relativ fordel for norske elbilejer ift. danske. Offentlige institutioner og støtte: Elbilen som produkt er udformet i de første faser af DI, hvorfor der nu er behov for løbende tilpasning af produktet ift. de nuværende konsumentbehov. Statslig støtte igennem offentlige institutioner og økonomiske puljer kan bidrage til at fremme dette stadie, mhp. udvikling af elbilens performance samt netværket omkring produktet (økosystemet). Iflg. (Figenbaum 2013) er det for private ikke muligt at tjene penge på opsætning af ladestationer uden offentlig støtte. Denne er derfor vigtig, for at gøre elbilalternativet synligere og reducere risikoen ifm. elbilens rækkevidde. I NO støtter forskningsrådet projekter mhp. udvikling af elbilen. I 2009 blev Transnova etableret som offentlig institution mhp. at støtte processen fra forskningsstadiet til kommerciel virksomhed. Transnova har igennem støtteprogrammer haft særlig stor effekt på udbygningen af lade-infrastrukturen i NO (Figenbaum 2013, Halsør 2010). Transnovas arbejde er komplimentær til en række støtteordninger og initiativer i NO (Figenbaum 2013). Bl.a. Oslo kommune har med støtte fra Transnova opsat ca ladestationer (Drescher et al. 2014). Støtte og subsidier til opsætning af ladepunkter har ført til over 4600 ladepunkter ved udgangen af 2013 (Nobil (n.d.). I DK er der igennem flere energipolitiske aftaler tilegnet forskningspuljer og støtte til projekter med formålet at fremme elbiler (Nordisk Ministeråd 2008, Energistyrelsen b). I perioden administrerer Energistyrelsen støtte til elbilpartnerskaber, som har til formål at fremme anvendelsen og synlighed af elbiler i DK, herunder ladeinfrastruktur (Energistyrelsen b). Af andre støtteordninger kan nævnes Energiaftalen , hvori 70 mio. DKK blev tilegnet en strategi for energieffektive køretøjer med fokus på infrastruktur. Generelt er der i dag større fokus på de sidste faser af DI, hvormed de offentlige midler i øget omfang går til markedsmodning af elbilen (Pindyck & Rubinfeld 2013). Både DK og NO støtter med midler og institutioner for at fremme udviklingen og modningsfasen af elbilen, herunder især fokus på lade-infrastrukturen. Offentlige institutioner og støtte fremmer derfor diffusionen af elbiler i begge lande En usikker fremtid for pakkeløsningen I belysningen af DK og NO s pakkeløsninger er det vigtigt at inddrage kritiske vinkler herpå. For hvert virkemiddel, der introduceres på markedet, bliver det mere problematisk at opretholde den høje støtte, hvorfor en udfasning må starte (Figenbaum 2013). Som DK, der kun har midlertidig afgiftsfritagelse indtil udgangen af 2015, er også de norske virkemidler tidsbegrænsede. En del af de nuværende virkemidler udløber ved næste stortingsperiode i 2017, hvor de skal genovervejes. Nogle virkemidler som fritagelse fra engangsavgiften samt adgang til busbanerne vil allerede blive genovervejet, når elbilbestanden runder (Drescher et al. 2014). Side 15 af 55!

Et Studie af Elbilers Diffusion i Danmark og Norge 2000-2014

Et Studie af Elbilers Diffusion i Danmark og Norge 2000-2014 ! Forfattere: Kathrine Kaa Frey Anne Juhl Vejleder: Philipp J. H. Schröder, Institut for Økonomi Karakter anslag: 150.177 Et Studie af Elbilers Diffusion i Danmark og Norge 2000-2014! BILAGSMAPPE AARHUS

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm. del Samrådsspørgsmål C Vil ministeren være med til at se

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Skatter og afgifter Indfasning af registreringsafgift for elbiler Omkostninger ved at understøtte udbredelse af elbiler...

Skatter og afgifter Indfasning af registreringsafgift for elbiler Omkostninger ved at understøtte udbredelse af elbiler... . 28. februar 2017 Baggrundsnotat om elbiler Indhold Resume... 1 Baggrund... 1 Skatter og afgifter... 1 Indfasning af registreringsafgift for elbiler... 2 Underlse af udbredelsen af elbiler... 3 Omkostninger

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU

Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup Thy, Danmark Incentive Schemes

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag 26. januar 2015 Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum Side 1 af 6 På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA). Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.

Læs mere

Vejen frem for biogas i transport. Gastekniske dage, Billund, 22. maj 2019 Knud Boesgaard, Fremsyn

Vejen frem for biogas i transport. Gastekniske dage, Billund, 22. maj 2019 Knud Boesgaard, Fremsyn Vejen frem for biogas i transport Gastekniske dage, Billund, 22. maj 2019 Knud Boesgaard, Fremsyn Status på gas til transport LNG/LBG varmer op til noget virkeligt stort Potentielt årligt gasforbrug [mio.

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 120 Bilag 8 Offentligt 10. december 2018 J.nr. 2018-5832. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 207 Bilag 4 Offentligt 18. marts 2019 J.nr. 2019-1974. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Forord I

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 28.08.2012 Lærke Flader, Branchechef, Dansk Elbil Alliance Agenda Status hvad har vi og hvad sker

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.). Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere