Elektrificering af Endelavefærgen Teknisk og økonomisk evaluering af 3 scenarier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrificering af Endelavefærgen Teknisk og økonomisk evaluering af 3 scenarier"

Transkript

1 Elektrificering af Endelavefærgen Teknisk og økonomisk evaluering af 3 scenarier

2 Indledning Følgende dokument er udarbejdet som en del af projektet Elektrificering af Endelavefærgen, som er støttet økonomisk af Den Danske Maritime Fond samt af Insero Horsens. Projektet har til formål at evaluere 3 potentielle scenarier for en fuld elektrificering af overfarten mellem Snaptun og Endelave. Grundlaget for analysen har været at eftervise initierende beregninger udført af en studiegruppe for Insero E-Mobility 1. Analysen er ledet af Insero E-Mobility og har inkluderet et konsortium bestående af Hauschildt Marine; Danish Yacht, Tuco Marine og Horsens Kommune. Endvidere er følgende underleverandører og interessenter blevet inddraget i processen: Clayton Power, Clean e-marine, ABB, A/S Jørgen Pedersen samt NRGi. Nærværende dokument har til formål at frembringe et beslutningsgrundlag for Horsens Kommune for om overfarten mellem Snaptun og Endelave med fordel kan elektrificeres, hvilket indebærer en teknisk og økonomisk vurdering af de definerede 3 scenarier. Grundlaget for analyserne har været ønsker og behov samt data stillet til rådighed af primært Horsens Kommune, mens de tekniske analyser baserer sig på input fra de faglige partnere og underleverandører. Fælles for alle økonomiske evalueringer er, at de er gennemført på konceptuelt niveau, hvilket betyder at det endelige resultat angiver et omtrentligt niveau for udgifter og besparelser, men at de virkelige omkostninger og besparelser vil kunne afvige fra dette niveau. 1 Se rapport i Bilag 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Executive Summary... 4 Elektrificering af skibe... 5 Overfarten nu og krav til fremtiden... 6 De tre scenarier... 6 Aluminiumsfærge baseret på Fjellstrand konceptet... 7 Retrofit af eksisterende færge... 7 Letvægts kompositfærge... 9 Opladnings og batteriscenarier Økonomi Perspektiver Lettelse af kompositfærge Batteriprisudvikling Fjernelse af yderligere komponenter Afgiftslempelse af strøm Opgradering af elektrisk forbindelse til Endelave... 13

4 Executive Summary Med faste sejlmønstre og holdepladser er færgefarten et oplagt sted at se på mulighederne for at elektrificere transporten. I Endelavefærgens tilfælde drejer det sig om overfarter på 1 times varighed med maksimalt 4 overfarter. Forholdsmæssigt en betydeligt længere overfart end hvad der på nuværende tidspunkt er blevet elektrificeret og vil af samme årsag være et grænseoverskridende projekt, som hvis det lykkes vil skabe internationalt genlyd. I samarbejde med førende virksomheder indenfor branchen er der blevet tilvejebragt tre potentielle scenarier for at opnå en elektrificering af overfarten: En aluminiumsfærge baseret på Fjellstrand konceptet fra Norge Retrofit af den eksisterende færge Letvægts kompositfærge baseret på erfaringer fra TUCO og Danish Yacht Tidligt i forløbet viste det sig, at Fjellstrands koncept ikke kunne overføres til Endelaveoverfarten, hvorfor der ikke er udført yderligere beregninger på dette. For de øvrige scenarier er der blevet gennemført tekniske validitetsstudier ligesom der er fortaget beregninger af de økonomiske konsekvenser. Overordnet set giver de to scenarier følgende udgiftsstruktur: Eksisterende færge Retrofitløsning Kompositfærge Total investering 2 0 kr kr kr. Årlige omkostninger kr kr kr. Renteudgifter p.a. 0 kr kr kr. Som det fremgår af tabellen er de nødvendige renteudgifter til finansiering af ombygning, ladeinfrastruktur og batterier højere end de årlige omkostninger til færgen, hvorfor det rent økonomisk ikke kan betale sig, at gennemføre omlægningen til en elektrisk færge for nuværende. De betragtelige besparelser på de årlige omkostninger gør dog hel eller delvis elektrificering relevant at betragte i forbindelse med overvejelserne omkring en ny færge. 2 Inkluderer værftsomkostninger, evt. skibsleje, batterier over 20 år samt indtægt ved skibssalg 3 Inkluderer energiforbrug og service

5 Elektrificering af skibe Op gennem 90 erne har skibsbranchen haft lukrative arbejdsforhold med lave priser på brændstof, hvilket har betydet at energieffektivitet og optimering af skib i forhold til forbrug har været sekundære begreber, som ikke i større udstrækning har været i anvendelse ved reelle udbud og bestillinger af skibe. Med årtusindskiftets kraftige stigning i prisen på råolie, har den maritime industri dog oplevet behovet for et skifte i fokus, idet dieseludgifterne pr. dag nu overgår de daglige afskrivninger, jf. Figur 1. Figur 1 - Daglige udgifter til hhv. brændstof og skibsafskrivninger I den forbindelse er flere og flere færgerederier begyndt at kigge mod alternative løsninger. Her har inspirationen fra bilindustrien således gjort sit indtog i form af at flere og flere hybridløsninger er begyndt at komme i spil. Den lavest hængende frugt udgør en løsning, hvor generatorer producere strøm til en elmotor som driver skibet. Grundet optimering af dieselgeneratorens driftsmønster er det således muligt at spare %. For øsamfund kan en fuldelektrificering dog have yderligere potentialer i form af optimeret sammenspil med øens el-net, således eventuel vindmøllestrøm kan gemmes på færgens batteri frem for i nogle tilfælde at bremse vindmøllerne. Færgen kan ligeledes fungere som backup til øens strømbehov, hvis dette bliver muligt. Denne integration i el-nettet kan i fremtiden være en naturlig del af det smart grid, og på sigt derfor være en mulig kilde til indtægt. Det forhøjede fokus på udledning af skadelige stoffer er ligeledes blevet et tema for den maritime industri, og i 2008 vedtog IMO at svovlindholdet i brændstof skal sænkes fra 1,0 % til 0,1% i 2015 i kystnære områder, hvilket bl.a. vil påvirke færgerne i Nordsøen og Østersøen 4. EU har ligeledes været inde og fastlægge krav i forhold til udledning af svovl til 0,5 % i alle europæiske farvande. Dette fokus kommer ligeledes til at betyde et øget fokus på at gøre skibsfarten renere, hvilket bl.a. kan føre til større interesse i elektrificering af dele af eller hele overfarter i indre farvande. 4

6 Overfarten nu og krav til fremtiden Den nuværende Endelave færge, Figur 2, er bygget i 1996 og er dimensioneret efter den maksimale belastning der er på overfarten i løbet af året, hvilket primært sker i sommerperioden hvor der er mange turister på øen. Af denne årsag er færgen til daglig sejlads betydeligt overdimensioneret. Den fulde kapacitet på færgen i sommerhalvåret er 244 passagerer og 24 biler eller 2 lastbiler og 12 biler. I vinterhalvåret er passagerkapaciteten Figur 2 - Den nuværende Endelavefærge reduceret til 160 passagerer, hvilket betyder at bemandingen kan sænkes med en person. Til hverdag bruges færgen primært til transport af pendlere og studerende, hvorfor det primært er kapaciteten på bildækket der bliver udnyttet. Dette har resulteret i en opdateret kravspecifikation til udlægning af den nye kompositfærge, som kan overtage den samme ruteplan, jf. Tabel 1. Nuværende færge Ny færge Passagerkapacitet (sommer/vinter) 244/ /140 Bilkapacitet (kun biler/med lastbiler) 24/12 18/9 Max antal lastbiler 2 2 Max driftshastighed 12 knob 12 knob Overfartstid 1 time 1 time Årlige sejladser Tabel 1 - Sammenligning af kapacitet på eksisterende og ny færge Efterfølgende har A/S Jørgen Pedersen været inde og lave yderligere deltaljerede analyser af gods, biler og passagerbehovet for overfarten, hvilket har verificeret at den nuværende færge er overdimensioneret. De fastsatte specifikationer for den nye færge kan ligeledes blive udsat for en neddrosling i forbindelse med næste revision af udviklingsprocessen 5. De tre scenarier Efter en præsentation af konceptet for elektrificeringen af Endelavefærgen på konferencen Billige, Grønne Færger opstod en dialog med en bred interessegruppe, som identificerede 3 potentielle scenarier med langsigtet markedsmæssigt potentiale. Det har således været relevant for projektet, at dette ikke skulle være et enkeltstående scenarier, men i stedet være teknologier, som ville kunne genanvendes i andre overfarter og være med til at bibeholde Danmarks stærke position i den maritime sektor. Samtidig har det dog været vigtigt at sikre en løsning, som også kunne være økonomisk rentabel for Horsens Kommune, hvorfor det norske koncept Fjellstrand ZeroCat ligeledes blev inddraget i processen. På baggrund af dette er følgende 3 scenarier blevet identificeret: En aluminiumsfærge baseret på Fjellstrand konceptet fra Norge 5 Rapporten fra A/S Jørgen Pedersen er venligst stillet til rådighed af Horsens Kommune, men kan ikke indgå som bilag i nærværende rapport.

7 Retrofit af den eksisterende færge Letvægts kompositfærge baseret på erfaringer fra TUCO og Danish Yacht Aluminiumsfærge baseret på Fjellstrand konceptet ZeroCat 6 er en eldrevet færge udviklet af norske Fjellstrand i samarbejde med NORLED (færgeselskab) og står overfor at skulle indsættes på en færgerute i Norge. Færgen er opbygget til at betjene overfarter på 20 minutter og med 10 minutters lade- og losningstid i hver havn. Der vil således blive opsat specialudviklede hurtigladere i hvert havneområde, hvilket stiller store krav til infrastrukturen i begge havne eller etablering af ladere med batterier. ZeroCat er dimensioneret til en kapacitet på 120 biler og 360 passagerer og vil operere med en hastighed på 10 knob, hvilket er 2 knob langsommere end den primært anvendte overfartshastighed for Endelavefærgen 7. For at minimere udgifter til udvikling af teknologiske løsninger og samtidig anvende en afprøvet teknologi, er der taget kontakt til Fjellstrand for at få et tilbud på en tilpasning af deres system til Endelaveoverfarten. Inden denne kontakt har Fjellstrand dog tidligere meldt ud, at de betragter 30 minutter som den maksimale overfartsvarighed, der kan elektrificeres 8. Efter dialog frem og tilbage samt fremsendelse af kravspecifikationen på overfarten, har det endelige svar fra Fjellstrand været, at de ikke kan levere en løsning til overfarten baseret på ZeroCat konceptet. Der vil skulle udvikles et selvstændigt færgedesign til denne overfart, var deres tilbagemelding, og det var de ikke klar til at levere på nuværende tidspunkt. På baggrund af denne tilbagemelding er der ikke foretaget yderligere behandling af dette scenarie. Retrofit af eksisterende færge Selve konceptet omkring elektrificeringen af overfarten er startet med overvejelserne omkring at ombygge den eksisterende Endelavefærge, som har sejlet på overfarten mellem Snaptun og Endelave siden Initierende beregninger fra en studiegruppe efterviste et potentiale for signifikante besparelser, som i nedenstående er blevet undersøgt i større grad. I forhold til at fastsætte færgens egentlige energibehov, er der blevet lavet reversible beregninger af færgens olieforbrug, som gennemsnitligt ligger på 238 L diesel pr. envejstur, hvilket inkluderer 17 L/h i form af forbrug til el på færgen. Med hensyntagen til energitab i primært motor og gear betyder det, at færgens maksimale energiforbrug på en overfart ligger på 816 kwh. Dette tal danner grundlag for de efterfølgende beregninger for fastlæggelse af batterier og ladeinfrastruktur, som vil blive gennemført på baggrund af worst case betragtninger for at sikre at færgen under alle vejrforhold kan komme igennem sejlplanen. I forbindelse med ombygningen af den eksisterende færge vil en større mængde af komponenter blive fjernet fra skibet, og samtidig vil de nye komponenter blive installeret. Hovedkomponenter i form af motor og batterier er blevet identificeret gennemt et samarbejde med hhv. Clean e-marine 9 og Clayton Power. Den samlede pakke er blevet placeret i konstruktionen af A/S Jørgen Pedersen, som samtidig har stået for 6 7 Endelavefærgen sejler 2/3 af turen med 12 knob mens 1/3 af turen gennemføres med 10 knob som følger af miljøhensyn Mail fra Clean e-marine er at finde som bilag 2

8 stabilitetsberegninger og beregninger af lasteevne 10. I forbindelse med installationen af batterierne udnyttes at færgen til dagligt sejler med ballastvand på sammenlagt 60 T. Denne mængde af vand kan fjernes og erstattes af batterier. Sammenlagt har det dog den konsekvens, at færgens nyttelast falder med 40 T. De centrale komponenter der skal skiftes fremgår af Tabel 2. Komponenter der skal fjernes Komponenter der skal monteres 2 stk. ABB hovedmotorer 2 stk. ABB el fremdrivningsmotorer 2 stk. boxkølere 2 stk. frekvensomformere 2 sæt lyddæmper + udstødning 1 sæt batterier (fordelt i 4 grupper) Diverse rør, kabler mm. Diverse kabler mm. Tabel 2 - Centrale komponenter, der skal udskiftes Under ombygningen vil det være nødvendigt med en erstatningsfærge, hvor den nuværende erstatningsfærge er en 35 personers færge uden mulighed for at medtage køretøjer. Leje af erstatningsfærgen er forbundet med daglige ekstraudgifter på kr. + moms men modsvares delvist af en bemandingsreduktion til 1 skibsassistent. Hertil skal lægges udgifter på forbrug og forsikring. Idet færgen ikke kan medtage køretøjer, vil det ikke være en holdbar løsning ved værftstider på mere end 14 dage, som pt. er den maksimale tid færgen har været på værft. På baggrund af det tilvejebragte materiale i projektet har Assens skibsværft vurderet, at en ombygning af denne karakter vil tage 4-6 uger, hvilket er betydeligt mere end det af overfartslederen vurderede acceptable niveau. Det kan således forventes, at udgifterne til færgeleje vil stige betydeligt. De samlede værftsomkostninger vurderes til at være på kr. Serviceomkostningerne ved skiftet fra diesel til elektricitet vil opleve et betydeligt fald, da antallet af bevægelige dele og forbruget af smøremidler vil falde, lige som tiden mellem serviceintervaller vil stige. Det er blevet estimeret, at de nuværende udgifter forbundet med service af færgen ligger på kr. eksklusiv mandetimer. Dette niveau forventes at kunne nedbringes til ved en elektrificering, da motorerne udgør langt størstedelen af disse udgifter, og ifølge Clean e-marine gør følgende sig gældende i forhold til elmotorvedligeholdelse: Vedligeholdelse af en elektrisk drivlinie er meget lille. Afhængigt af driftsmønster og belastninger vil den eneste "sliddel" i motorerne, de to hovedlejer, have en forventet levetid på timer. Lejerne skal typisk smøres med et interval på 1-2 år. Den daglige opmærksomhed kan rettes mod blæsere og pumper i kølesystem, der varierer i levetid efter fabrikat og brug. Der vil derfor kun medgå få timer til driftsmæssig vedligehold. Eller nogen tusind kroner årligt. Brændstofforbruget tager udgangspunkt i de definerede 816 kwh pr. sejlads og med 2084 sejladser og en pris per kwh på 1.50 kr. De økonomiske udgifter som forventes at gøre sig gældende for den retrofittede løsning fremgår af Tabel 3 Investeringer Driftsomkostninger Motor + styring kr. Energiforbrug (kwh) kwh Batteri kr. Energiforbrug (kr.) kr. 10 Rapport fra A/S Jørgen Pedersen er at finde som bilag 3

9 Batterilevetid 12 år Serviceomkostninger kr. Værftsomkostninger kr. Færgeleje kr. Ladeinfrastruktur kr. Total kr. Total pr. år kr. Tabel 3 - Udgifter forbundet med en retrofit elektrificering af overfarten Letvægts kompositfærge En af de centrale parametre for, det energibehov en færge har for fremdrift, er dens vægt, og med danske spidskompetencer indenfor kompositskibe, er der i nærværende projekt inddraget design af og beregninger på en kompositfærge til at dække behovene for overfarten. Eftersom den nuværende færge i forhold til størstedelen af behovet er overdimensioneret, har det ligeledes været muligt at reducere kapaciteten på særligt passagerer, hvilket ligeledes har afsmittende effekt på bemandingen af færgen. For at give et komparativt grundlag mellem de forskellige færgeløsninger medtages disse besparelser ikke i nærværende rapport. Ved opbygning af en færge i komposit vil der være tale om et signifikant skifte i forhold til traditionel skibsbyggertraditioner og der vil således i forhold til særligt brandsikring være udfordringer, da det i SOLAS direktivet specificeres, at der skal bruges stål eller lignende i forbindelse med brandsikring 11. Efter aftale med Søfartsstyrelsen skal skibet derved klassificeres efter High speed direktivet med dispensation for driftshastigheden. Færgens general arrangement og design er udarbejdet af Hauschildt Marine 12 og tager udgangspunkt i en kompositkonstruktion bestående af E-glass fiber forstærket sandwich konstruktion, se Figur 3. Strukturen er yderligere forstærket med kulfiber for styrke og lethed. Figur 3 - Opbygning af en komposit letvægtsfærge til Endelaveoverfarten På baggrund af den kraftige reduktion af vægt samt opbygningen af skroget som et katamaranskrog sænkes energibehovet for at drive færgen markant. Baseret på det forventede maksimale forbrug på et givent Se Initial Specification som er at finde som bilag 4

10 tidspunkt er det beregnet at energibehovet til en overfart ligger på 434 kwh, hvilket svarer til omkring det halve af den eksisterende færge. Den definerede konstruktion er efterfølgende gennemgået af TUCO Marine og Danish Yacht med henblik på at fastsætte en produktionspris på færgen. I denne proces er der blevet identificeret yderligere muligheder for vægtbesparelse, hvilket vil være med til at reducere produktionsprisen. Under forudsætning af en reduktion af vægten på konstruktionen er der blevet fastlagt en produktionspris på kr. for færge eksklusiv batterier 13. I forbindelse med konstruktionen af den nye færge vil den eksisterende færge kunne betjene overfarten mellem Snaptun og Endelave, hvorfor det ikke vil være nødvendigt at leje en ekstra færge i perioden. Endelavitterne vil derfor ikke opleve en reduceret service i perioden ligesom leverancen ikke er tidsfølsom på samme måde som ved retrofit-versionen. Efter endt indkøring vil den eksisterende færge blive solgt til videre drift et andet sted. Skibsbroker Björn Bratten fra Bratten Shipping i Norge vurderer, at en færge af denne karakter vil kunne indbringe 8-10 mio. kr., men medgiver dog samtidig, at markedet for brugte færger er presset, og at der derfor kan være tale om en langsommelig salgsproces. Driftsomkostningerne for den nye færge forventes at ligge lidt under det, der vil gøre sig gældende for den beskrevne retrofit-løsning, idet færgen er ny og samtidig er bygget til elektrisk drift og derved har et minimalt antal af dele der skal serviceres. Herudover kan hovedparten af fejlfinding foretages via skibets styresystem. Med udgangspunkt i ovenstående er investerings og driftsudgifterne for en ny færge på samlet i Tabel 4: Investeringer Driftsomkostninger Færgepris kr. Energiforbrug (kwh) kwh Batteri kr. Energiforbrug (kr.) kr. Batterilevetid 12 år Serviceomkostninger kr. Ladeinfrastruktur kr. Salg af eksisterende færge kr. Total kr. Total pr. år kr. Tabel 4 - Udgifter forbundet med en ny elektrisk færge til overfarten Opladnings og batteriscenarier Batteriets størrelse er en helt central parameter for de økonomiske beregninger for elektrificeringen, og denne afhænger primært af det energibehov der er for at sejle færgen, og frekvensen hvormed der kan lades. Det er et kompliceret puslespil som samtidig skal forholde sig til batteriets levetid, kapacitet på elnettet i forhold til opladning samt de økonomiske udskrivninger til både batteri og lader. Ud fra de identificerede aspekter ovenfor er der blevet udarbejdet 6 forskellige scenarier, som er blevet vurderet op mod begge færgeløsninger 14. En central parameter i denne forbindelse har været den tilgængelige netkapacitet i et worst case scenarie, hvor maksimalt 318 kw vil være tilgængelig. Dette har været med til at begrænse mulighederne for at definere scenarierne, ligesom ønsket om at minimere vægten af batterierne har talt for at lave en løsning med flere opladninger i løbet af dagen. 13 Prisoverslag fra Danish Yacht er at finde i bilag 5 14 En dybere gennemgang af scenarierne er at finde i bilag 6

11 Med en samlet tid i havn på Endelave på 15 timer på de dage med 4 overfarter, sætter dette ligeledes en begrænsning på hvor meget der kan lades på en sådan dag. Der er derfor udvalgt et scenarie, som bevirker at færgen har kapacitet til at klare 2½ overfart på et fuldt opladet batteri, men efter 1½ overfart tilbringes 1 time i havnen på Snaptun, hvorved batteriet lades helt op til de sidste 2½ overfart. Dette bevirker, at batteriet næsten kan halveres i størrelse sammenlignet med et batteri til fuld drift, uden at det påvirker levetiden. Det kræver dog opstilling af en lader i begge havneanlæg, hvilket omvendt kan være med til at give sikkerhed for at færgen altid kan lades lidt ekstra, hvis det skulle være nødvendigt. Det kræver dog en villighed til at ændre moderat i sejlplanen på de dage med 3 og 4 afgange. De økonomiske nøgletal for løsningen er opsummeret i Tabel 5. Fra overfartslederen er det blevet nævnt, at dette ligeledes vil betyde yderligere lønomkostninger. Dette er dog ikke er blevet bekræftet fra centralt hold i kommunen. Kompositfærge Retrofitløsning Batteristørrelse 2,5 MWh 6 MWh Batteripris LiFePO mio. kr. (35 T) LiFePO mio. kr. (85 T) LiPol mio. kr. (60 T) Cykler pr. år Batterilevetid 12 år 12 år Lader størrelse Endelave: 250 kw Snaptun: 1000 kw Endelave: 520 kw Snaptun: 2,5 MW Lader pris Endelave: kr. Snaptun: kr. Endelave: kr. Snaptun: kr. Tabel 5 - Udgifter til batteri og lader til begge færgeløsninger Økonomi Med udgangspunkt i ovenstående analyse, er de respektive data blevet samlet i et regneark, og der er gennemført beregninger af de samlede udgifter over en 20-årig periode for de to definerede løsninger samt for den eksisterende færge. Der er i de udførte beregninger ikke taget forbehold for inflation idet alle beregninger dækker over den samme periode. Der er regnet med en finansiering af skib og batteri på 2% rente, hvor batteriet afbetales over dets levetid mens færgen afbetales over 25 år. De økonomiske konsekvenser er samlet i Tabel 6 og Figur 4. Eksisterende færge Retrofitløsning Kompositfærge Total investering 15 0 kr kr kr. Årlige omkostninger kr kr kr. Renteudgifter p.a. 0 kr kr kr. Tabel 6 - Opsummering af udgifter for de 3 scenarier 15 Inkluderer værftsomkostninger, evt. skibsleje, batterier over 20 år samt indtægt ved skibssalg 16 Inkluderer energiforbrug og service

12 kr Færgeudgifter - Elektrificering af Endelavefærgen kr kr kr kr kr Nuværende færge Retrofit Kompositfærge Figur 4 - Periodiserede udgifter til elektrificering af Endelavefærgen Som det fremgår af graferne skærer udgifterne til den nuværende færge på intet tidspunkt i de 20 år grafen for de samlede udgifter til de to elektriske løsninger. Deraf kan det konkluderes at det ud fra et økonomisk synspunkt ikke vil være rentabelt at investere i en elektrificering af Endelavefærgen. Dog er et vigtigt element at holde for øje, at en større del af den samlede prisberegning udgøres af investering i færgen samt renter, der påfalder denne investering. Dette betyder at scenariet Kompositfærge bygger på en ny færge mens de to øvrige scenarier bygger videre på den 16-årige eksisterende færge. På forbrugssiden er der under de givne forudsætninger er en besparelse årligt på ca kr. i driftsudgifter for retrofit-løsningen mens kompositfærgen kan mønstre en årlig driftsbesparelse på 1,88 mio. kr. Beregningerne vil således være relevante at holde op mod en investering i en ny færge, således investeringerne kan blive sat i et sammenligneligt perspektiv. Perspektiver Lettelse af kompositfærge Det fastlagte design på kompositfærgen er lavet med udgangspunkt i kendt skibsbyggeri, ligesom det har været en forudsætning, at der ikke skulle ændres på havneanlæg i begge havne. Feedback fra Danish Yacht har været, at der potentielt vil være ton at spare på vægt ved mere radikale indgreb så som overflytning af kørerampe fra skibet til havneanlægget, reduktion af kapacitet til lastbiler til 1 samt sænkning af designet ved at sænke salonen. Disse indgreb vil være med til at opnå en sænkning af materialeforbruget, hvilket påvirker produktionsprisen, og samtidig vil vægtbesparelsen sænke behovet for energi til fremdrift, hvilket vil afspejle sig på både batteristørrelsen og det daglige energiforbrug.

13 Effekten af et yderligere optimeret skibsdesign vil kunne fastlægges ved et yderligere designloop i udviklingsprocessen. Batteriprisudvikling På nuværende tidspunkt udvikler batterimarkedet sig hastigt både i form af kapacitetsforøgelse på batterierne og sænkelse af priserne, hvilket betyder at et batteri, som vil skulle installeres om 10 år må forventes at have en betydeligt lavere pris 17. Det er dog ikke muligt at forudse i hvor stort omfang prisen vil falde, hvorfor der i beregningerne er fastsat samme pris for batteripakken i forbindelse med udskiftningerne efter endt levetid. Flere store analysebureauer herunder McKinsey er således begyndt at sammenholde benzinpriser med batteripriser, og henviser til at der kommer til at ske dramatiske fald i batteripriser frem mod 2020, hvilket kan være med til at fremme optagelsen af el og hybridbiler 18. Denne effekt vil ligeledes kunne afsmittes i andre relaterede brancher som marineindustrien. Fjernelse af yderligere komponenter Retrofit-versionen er lavet med udgangspunkt i, at gøre det så let og hurtigt som muligt at ombygge fra den eksisterende dieselløsning til en elektrisk løsning. Det betyder at der ikke er lavet en optimering i forhold til vægtbesparelse og derved sænkelse af energibehovet til fremdrift, som i sidste ende kan overføres til batterikapaciteten. Assens skibsværft har bl.a. påpeget, at en mulighed vil være at tage skorstenen ned, hvilket vil betyde en forholdsmæssig stor vægtbesparelse, da 1 kg. i den højde svarer til 6 kg i bunden af skibet. Således vil der være en potentiel signifikant vægtbesparelse at hente ved et sådant indgreb, men det økonomiske omfang er ikke evalueret i denne rapport. Afgiftslempelse af strøm Der foregår pt. en debat i Folketinget omkring en lempelse af landstrømsafgiften til EU s minimum på 0,4 øre pr. kwh for særligt at få krydstogtsskibe til at omlægge fra deres nuværende brug af dieselgeneratorer til at trække strømmen fra el-nettet og derved fjerne den del af forureningen i havnearealet. Under givne forhold (særligt skibsvægt) vil denne lempelse ligeledes kunne gøres gældende for Endelavefærgen. Denne lempelse vil for færger have en betydelig effekt i de økonomiske beregninger, men der er ikke truffet beslutning om dette endnu. Fra elbiler kendes situationen, hvor strømmen til bilerne kan betragtes som processtrøm, hvis den leveres af en operatør og derved kan der fratrækkes 1 kr. pr kwh i afgifter. Dette vil være betydeligt mere effektfuldt, hvis det kan overføres til Endelaveoverfarten, hvilket muligvis kan gøres ved, at et firma som E.On eller Clever overtager driften af opladestationen. Opgradering af elektrisk forbindelse til Endelave Idet Endelave ikke har eget kraftværk er øen primært forsynet via et kabel til fastlandet, som dog suppleres af de tre vindmøller på øen, med en samlet kapacitet på 395 kw og en årlig produktion på 459 MWh. Idet energien fra vindmøllerne er fluktuerende vil der ikke kunne planlægges med denne kapacitet som værende konstant til stede. Den begrænsende faktor er således kablet til fastlandet som har en acceptabel

14 kapacitet på 318 kw 19. Denne værdi har således været afgrænsende for hvor stor en lader, der er regnet med på Endelave. Der foreligger en alternativ mulighed i form af at købe kapacitet hos NRGi i form af ampere på et givent sted. Denne skal så efterfølgende stilles til rådighed af netselskabet. Dette er en forpligtigelse som påhviler DSO en som effekt af deres lokale monopol. Prisen for dette vil være kr. for de første 25 ampere og efterfølgende ca kr/a. Ved en opsættelse af en 500 kw lader på øen tilkoblet 380 V nettet, vil det betyde en ekstra engangsinvestering på ca. 1,83 mio. kr. I praksis vil dette forventeligt have negative konsekvenser i forhold til den samlede pris, da færgen vil kunne afregnes som selvstændig forbruger og således blive underlagt særlige prisforhold som vil kunne afspejle den ekstrainvestering, der vil skulle foretages fra NRGi s side. Grundet kompleksiteten i dette setup er det ikke behandlet i denne rapport. 19 Kablet kan overbelastes betydeligt, hvilket dog vil medføre store tab, som er forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Årsrapport 2011 Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Indledning Gladsaxe Kommune købte fire person-elbiler af

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Delvejsseminar. 13. Marts 2013. Side 1

Delvejsseminar. 13. Marts 2013. Side 1 Delvejsseminar 13. Marts 2013 Side 1 CLEVER står bag Test-en-elbil CLEVER blev startet oktober 2009 CLEVER er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn, og dermed er 2,7 mio.

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) L 191/26 Den Europæiske Unions Tidende 23.7.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger INDHOLD Driftsomkostninger s. 3 Ladeløsninger s. 4 7 Nissan leverandører af ladeløsninger s.

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm Dato J. nr. 11. decemer 2014 2014-3228 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

SEAS-NVE statusrapport okt. 2011

SEAS-NVE statusrapport okt. 2011 SEAS-NVE statusrapport okt. 2011 Forsøg med intern el-postbil - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: SEAS-NVE: Forsøg med intern elpostbil mellem Haslev og Svinninge

Læs mere

november 2010 better place løsningen i Danmark

november 2010 better place løsningen i Danmark november 2010 better place løsningen i Danmark Better Place s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem Smart Grid konference 21.09.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer

Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer Nævnsformand,

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Randers Fjords Færgefart

Randers Fjords Færgefart Randers Fjords Færgefart Teknisk gennemgang og prisoverslag for motorudskiftning, opgradering af fremdrivningssystem, samt forbedring af arbejdsmiljøet på M/F Ragna FORELØBIG Horsens den 04.06.07 A/S JØRGEN

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere

Driftsøkonomi elbiler

Driftsøkonomi elbiler Driftsøkonomi elbiler Oplæg om total- og driftsomkostninger ved elbiler Energistyrelsen og Trafikstyrelsens elbilnetværk 30. april 2013 Side 2 30. april 2013 Hvem er CLEVER Side 2 30. april 2013 Side 3

Læs mere

BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)

BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør) BESS Projektet Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør) Projekt mål Mål Projektets mål er at opnå erfaring med: Drift af BESS anlæg til fremtidens elnet med en stor andel af fluktuerende

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Velkommen. Vedligeholds betydning for energiforbrug/0g omvendt

Velkommen. Vedligeholds betydning for energiforbrug/0g omvendt Velkommen Vagn Jensen Født 1951 = 65år Uddannelse: Maskinarbejder Udvidet maskinmester eksamen 1974 Sejltid rederiet Ove Skou Elinstallatør 1978. Arbejdet 35 år som vedligeholdschef, projektleder og energiansvarlig

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Udbuddet er nu afsluttet, hvorfor der ikke længere er behov for at holde beregningen fortrolig.

Udbuddet er nu afsluttet, hvorfor der ikke længere er behov for at holde beregningen fortrolig. PRESSEMEDDELELSE Samsø Kommune offentliggør kontrolbud. Samsø Kommune havde ved udløb af budfristen på færgeruten Samsø Jylland kun modtaget et tilbud på besejling af ruten, der ville medføre en femdobling

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere