Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015"

Transkript

1 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet lyder blandt andet således: For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder forsoning og tilgivelse sted... Kommissionen skal igangsætte aktiviteter der skal afdække kultur- og samfundsmæssige udfordringer i samfundet, der afstedkommer spændingsforhold som følge af den koloniale arv. Kommissionen skal arbejde for at skabe dialog og indblik omkring den socio-historiske udvikling i Grønland, således at man som samfund tager ved lære af konsekvenserne omkring egne handlinger for derigennem at skabe bedre rammer for fremtiden. Kommissionen arbejder indtil udgangen af 2017, med mulighed for en forlængelse. Se mere her At forholde sig til den historiske udvikling Forsoning i Grønland handler om at forstå fortiden, tage ansvar for nutiden og dermed skabe rammerne for en bedre fremtid. Forsoningskommissionens primære formål er at iværksætte aktiviteter, der afdækker kultur- og samfundsmæssige udfordringer, som følger af den koloniale arv. Den koloniale arv stammer fra det dansk-grønlandske forhold. Spændingsforholdene skal diskuteres og bearbejdes bredere i samfundet. Borgermøde i Tasiilaq, oktober (Foto: Jens Heinrich).

2 2 Forsoningskommissionen skal under sit arbejde indsamle viden, skabe dialog og bevidsthed i befolkningen om de historiske aspekter. Forhåbningen er at der derigennem skabes en bevidsthed om den pågående samfundsudvikling i Grønland. Dertil skal Forsoningskommissionen medvirke til, at viden om samfundsforhold og forståelse borgerne imellem forøges. Nedsættelsen af Forsoningskommissionen skal ses som et udtryk for, at der i Grønland er et behov for at forholde sig til den historiske udvikling og derigennem at opnå en forståelse for, hvad der ligger til grund for dagens samfund. Forsoningskommissionen ser, at den historiske bevidsthed i befolkningen i Grønland er mangelfuld, og ønsker derfor at revidere den historiske beskrivelse af Grønland. Kommissionen er altså et tegn på, at Grønland ønsker at tage et ansvar og dermed gøre noget ved de udfordringer, som Grønland bakser med i dag. Forsoningsspørgsmålet berører en del overordnede aspekter det kan være spændinger mellem de forskellige sproggrupper i Grønland, mellem folk i byer og i de mindre byer eller bygder. Det kan også være forhold mellem Øst -, Vest-, Nord- og Sydgrønland, mellem generationerne og endelig forholdet mellem Grønland og Danmark. Forholdet til Danmark fylder en del for befolkningen i Grønland, men det er ikke hovedfokus. Forsoningskommissionen kan ses som en udfordring mod status quo hvor der bliver sået tvivl om vante roller og nye forståelser forhåbentlig vil vinde frem. Historisk set har grønlænderne gennem landsråd haft en stor indvirkning på forløbet, selvom beslutningskompetencen i sidste ende lå i København. Hensigten er ikke at placere et ansvar, men at nuancere den udvikling, som har ført til dagens Grønland. Danmark har set sig selv i en rolle som hjælper og guide, mens Grønland og grønlænderne har været dem, der skulle hjælpes og guides. Meget tyder på, at mange danskere stadig opfatter Danmarks rolle på denne måde. Det er, uagtet at det grønlandske samfund over tid har erhvervet sig en modenhed og en befolkning med et stadig stigende uddannelsesniveau. Mange føler, at tiden er inde til, at befolkningen i Grønland i højere grad definerer sig selv, blandt andet igennem at skrive historien selv, og det er det, Forsoningskommissionen er et udtryk for. Historisk beskrivelse Forsoningskommissionen arbejder ud fra, at især perioden fra 1940 og frem til i dag er relevant i forhold til forsoningsspørgsmålet. Perioden er forholdsvis tæt på, og folk kan huske tiden og de omvæltninger, som skete. I 1940erne konkretiseredes tankerne for det moderne Grønland, specielt igennem de grønlandske landsråd. Tankerne kredsede om en højere grad af ligestilling mellem grønlændere og danskere, og om at Grønland i højere grad skulle styres fra landet selv. Ligestillingen skulle opnås gennem bedre uddannelse og lettere adgang til stillinger.

3 3 Bydel i Nuuk. (Foto: Jens Heinrich). I slutningen af 1940erne iværksattes et kommissionsarbejde (Den Store Grønlandskommission ), der lagde grunden for det moderne Grønland. Danmark og Grønland blev tæt forbundne, og Grønland skulle moderniseres gennem dette tætte forhold. I løbet af erne havde moderniseringen en række konsekvenser. En udløber af dette var et ønske fra politiske kræfter i Grønland om, at Grønland i endnu højere grad skulle styres af grønlænderne selv. I 1979 fik Grønland hjemmestyre, og i 2009 indførtes Grønlands Selvstyre. At Grønland i stigende grad overtog ansvaret for egne anliggender er en naturlig følge af den historiske udvikling. Den danske stat og den danske koloniadministration havde siden midten af 1800-tallet arbejdet for, at Grønland skulle modnes og selvstændiggøres. Forstået på den led, at Grønland i højere grad skulle kunne klare sig selv. De grønlandske politikere var enige i denne politiske målsætning, og de evnede på mange planer at forme rammerne for udviklingen. Grønland var en koloni indtil 1953, hvor landet blev en ligestillet del af det danske rige. Samtidig var der forskel på de to lande, fordi blandt andet de økonomiske forudsætninger var helt forskellige. Moderniseringspolitikken i Grønland havde et mere eller mindre udtalt mål om, at Grønland skulle blive ligesom Danmark. Et af redskaberne var at danisere Grønland altså at man gennem dansk kultur og dansk sprog skulle modernisere Grønland. Tavlen skulle vaskes ren, og et mere civilisationsvenligt sprog og ensartet kultur ville gøre opgaven langt lettere.

4 4 Forskellige tiltag blev iværksat i forlængelse af daniseringen såsom det såkaldte Eksperiment, hvor 22 grønlandske børn i 1951 blev sendt til Danmark for at blive danske, og gennem skolen i Grønland, hvor eleverne blev delt op i en dansksproget eller en grønlandsksproget klasse, hvilket fortsatte indtil midt 1990erne. En konsekvens af dette var for mange, at de følte sig forkerte de havde et forkert sprog og en forkert kultur og kunne på den baggrund vanskeligt få en uddannelse. Mindreværdsfølelsen havde gode kår i denne periode og har det til dels stadig den dag i dag. På jobfronten var moderniseringen ej heller til grønlændernes fordel. Fiskeriet var udset som det økonomiske fundament, og grønlænderne skulle for så vidt arbejde inden for dette felt. Lønnen for grønlændere skulle gives ud fra landets produktionsniveau, mens tilkaldte (primært fra Danmark) fik en højere løn, blandt andet som belønning, og samtidig var mange af de ledende stillinger besat af tilkaldte. De tilkaldte havde uddannelsespapirerne i orden, men kendte ikke særlig meget til samfundet og kulturen. Og tanken var som sagt også, at Grønland skulle blive en slags Norddanmark. Opbygningen af infrastrukturen og uddannelsen af befolkningen skulle tilkaldte fagfolk stå for. Planen var så, at når samfundet var formet færdigt, så skulle grønlænderne selv overtage driften af samfundet, og så kunne de tilkaldte rejse hjem. Problemet var blot, at samfundet aldrig blev færdigformet og samtidig smuldrede planerne, blandt andet fordi befolkningstallet steg eksplosivt. I 1945 var der godt indbyggere i Grønland, mens der i 1970 var knap altså en fordobling på en generation, især på grund af en lavere dødelighed. På mange fronter var det altså en succes, men resultatet var for mange grønlændere, at de følte sig tilsidesat og kunne se udviklingen ske uden egentlig at føle, at de havde nogen reel indflydelse på den. Et andet redskab i moderniseringen af Grønland var koncentrationspolitikken. Rationalet bag var, at hvis befolkningen boede mere koncentreret, altså at der var færre steder med en større befolkning, så ville det være billigere og lettere at modernisere samfundet. I eftertiden er koncentrationspolitikken blevet fremhævet som dansk, men Grønlands landsråd havde faktisk konkrete og positive holdninger til denne politik. Angående udøvelsen af politikken, såsom hvorvidt folk skulle tvinges til at flytte, opstod der efterhånden stærk kritik, herunder at modtagerbyerne ikke var ordentligt klargjorte med boliger osv. Især tvangslukningen af kulminebyen Qullissat på øen Disko i 1972 kom til at stå som et traume og fik stor betydning for de politiske vinde, der i 1979 førte til indførelsen af Grønlands Hjemmestyre. Et sidestillet tilfælde var omkring flytningen af befolkningen fra Thule til Qaanaaq i 1953 kort før Grønland blev en ligestillet del af det danske rige. Amerikanerne havde kort tid før etableret Thule-basen i forlængelse af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA. I 1953 skulle der anlægges et missilforsvar tæt på bopladsen i Thule, og beboerne blev mere eller mindre tvunget væk. I 1990 erne indledtes en retssag, rejst af berørte beboere i Qaanaaq mod den danske stat. Sagen endte i Højesteret, og beboerne fra det daværende Thule fik medhold og modtog kollektiv erstatning på omtrent en halv million.

5 5 At skrive vores egen historie Tanken er, at det jo er vores egen identitet, som vi prøver at definere, og derfor bør vi selv skrive historien. Daniel Thorleifsen, direktør, Grønlands Nationalmuseum. Forsoningskommissionen arbejder for, at et folk skal kende og definere sin egen historie. Denne historie skal skrives med udgangspunkt i befolkningens egne beretninger af hændelser og oplevelser. Og i øvrigt af grønlandske fagfolk, eventuelt i samarbejde med andre fagfolk fra Danmark eller andre lande. At det er vigtigt, at historien revideres af grønlandske fagfolk har den simple begrundelse, at den kulturelle forståelse, kulturelle briller om man vil, har stor betydning for det skrevne ord. Ingen kan gøre sig fri af kulturelle forestillinger om andre. Oftest er Grønlands historie skrevet af udefrakommende, og det er på sin plads. Det er også på sin plads, at definitionsretten hjemtages og kan ses som et udtryk for et stadig mere modent samfund. Forsoningskommissionen fokuserer således på, at befolkningen inddrages og indleverer narrative beretninger, og at grundlaget for forsoningsprocessen skal ses i lyset af, at Grønlands historie, udvikling og nuværende samfund har sin egen kontekst. Det centrale her er, at befolkningen i Grønland har oplevet en meget hurtig samfundsudvikling med social, kulturel, økonomisk og demokratisk ulighed til følge. Forsoningskommissionen påpeger endvidere, at gode elementer i samfundet og i historien, som binder det grønlandske folk sammen, utvivlsomt også vil blive inddraget i arbejdet. Danmark har valgt ikke at deltage i forsoningsprocessen, men forhåbentlig kan der i fremtiden opnås en fælles forståelse for Grønlands moderne historie i Danmark og Grønland, eventuelt gennem fælles historiske afdækning, sanktioneret fra officiel hånd. Offentligt møde i Nuuk. (Foto: Jens Heinrich).

FORSONINGSKOMMISSIONEN

FORSONINGSKOMMISSIONEN FORSONINGSKOMMISSIONEN ÅRLIG STATUSRAPPORT JULI 2015 0 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Indledning... 4 1.1 Udgangspunkt... 4 1.2 Sammensætning... 5 1.3 Kommissionsarbejde... 6 1.3.1 Workshop... 7 1.3.2

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Sprogets betydning i det grønlandske samfund

Sprogets betydning i det grønlandske samfund Sprogets betydning i det grønlandske samfund AF LISE LENNERT Inden jeg kommer ind på selve emnet, vil det nok være på sin plads først at konstatere, hvor det grønlandske sprog hører til, og om muligt hvem

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

FORSONINGSKOMMISSIONEN

FORSONINGSKOMMISSIONEN FORSONINGSKOMMISSIONEN ÅRLIG STATUSRAPPORT JULI Indholdsfortegnelse Forord... Indledning.... Udgangspunkt.... Sammensætning..... Nye medlemmer.... Ordinære møder..... Følgegruppemøde... Kommissionsbeslutninger....

Læs mere

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fremsat i henhold til 36, stk. 1 om handel med øl og kulsyreholdige læskedrikke

Besvarelse af spørgsmål fremsat i henhold til 36, stk. 1 om handel med øl og kulsyreholdige læskedrikke Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen Nuuk Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION NORDATLANTISK HUS 1. Navn og hjemsted: 1.1. Den selvejende institutions navn er Nordatlantisk Hus. 1.2. Nordatlantisk Hus har hjemsted i Odense kommune. 2. Formål:

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Nytårstale 2014. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut

Nytårstale 2014. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2014 Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut Kære landsmænd, Endnu et begivenhedsrigt år er endt. 2013 er gået. Jeg vil takke jer for den indsats, I hver især har ydet, for jeres familie,

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Oplysningskampagne i Grønland

Oplysningskampagne i Grønland Rådet for Sikker Trafik 2008 Baggrund Justitsministeriet havde fremsat et lovforslag, der medførte en række ændringer af Færdselsloven i Grønland som ikke havde været ændret siden 1991. Lovforslaget blev

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 75 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 5. maj 2010 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Inatsisartuts

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Forslag til inddeling af landet i geografier

Forslag til inddeling af landet i geografier Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen Uddannelse Metode: Uddannelsesdata til HFU I det følgende vil metoden for Grønlands Statistiks årlige publikation Befolkningens uddannelsesprofil beskrives. Data til publikationen Publikationen er udarbejdet

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Arbejdet med uddannelseskvalitet

Arbejdet med uddannelseskvalitet GUX NUUK FAKTA: CA. 475 ELEVER VED SKOLESTART OPTAGELSE: CA. 170 OM ÅRET ÅRLIGT ANTAL STUDENTER: CA. 125 7 STUDIERETNINGER, HERUNDER GRØNLANDS ENESTE IDRÆTSLINJE Arbejdet med uddannelseskvalitet Vi arbejder

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Stednavne på NunaGIS

Stednavne på NunaGIS Stednavne på NunaGIS Lisathe Møller Kruse Specialkonsulent Oqaasileriffik Akademisk sekretær for Stednavnenævnet Sagsbehandler for stednavne Projektleder for projektet stednavne registrering Oqaasileriffik

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred.

Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2016 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det

Læs mere

Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation

Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation Kolde facts og varme udfordringer Tema: Kommunikation Digitaliseringsstyrelse Organisering Selvstyrets 14 departementer og styrelser, 4 kommuner, KANUKOKA og De selvstyre-ejde selvskaber ( Det kolde Cuba

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske

Læs mere

Uddannelse. Baggrundsoplysninger

Uddannelse. Baggrundsoplysninger Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis

Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis Sullivik.gl - digital borgerservice i praksis 14.oktober 2009 Først spurgte vi borgerne om deres behov 14.oktober 2009 Nuuk Karo, 43 år Behov: Ansøge om kontanthjælp Naussunguak, 25 år Behov: Anmelde flytning

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland

Spørgsmål ang. at være ung kunstner i Grønland Mail interview af Dy Plambeck 2009 Spørgsmål ang. din baggrund 1: Hvor er du vokset op og hvilket slags hjem kommer du fra? (fortæl gerne her om dine forældres arbejde, om du har søskende, om noget i din

Læs mere

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering:

Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Formål: Denne nøgletalsrapport har til formål at give et indblik i udviklingen indenfor hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering. Rapporten

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Aalborg Universitet. Bosætningsmønstre og lokaliseringspolitik Adolphsen, Jes Barsøe. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Bosætningsmønstre og lokaliseringspolitik Adolphsen, Jes Barsøe. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Bosætningsmønstre og lokaliseringspolitik Adolphsen, Jes Barsøe Publication date: 2006 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere