MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 9. oktober Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 17.

Transkript

1 B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET Tirsdag den 9. oktober 2012 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 6 Mødet slut kl Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Abbas Razvi Ellen Thrane Susanne Langer Per Roswall Bent Larsen Ole Søbæk Henrik Thorup Afbud: Ole Søbæk Bent Larsen Henrik Thorup Fraværende: Ingen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Temamøde om elbiler 3 2. Meddelelser 5 3. Eventuelt 7 2

3 Den 9. oktober 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 PROGRAM FOR TEMAMØDE OM ELBILER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at udvalget tager orienteringen til efterretning RESUME Der er i forbindelse med arbejdsplan for Miljø- og grøn vækstudvalget fastlagt, at udvalget den 9. oktober skal holde et temamøde om elbiler. Der er udarbejdet et program for temamødet. SAGSFREMSTILLING Baggrund Den 9. oktober 2012 afholder Miljø- og Grøn Vækstudvalget (MGV) et temamøde om elbiler. Temamødet indgår i MGV s planlagte møderække, og temamødet vil fungere som forberedelse til MGV s udvalgsrejse til Holland den oktober 2012, hvor udvalget bl.a. vil blive præsenteret og informeret om Amsterdams succesfulde elbils satsning og Hollands jordbørser. Program for temamøde Kl : Elbiler i Danmark perspektiver og status Energistyrelsen redegør for status på elbilsområdet i Danmark og der redegøres for Energistyrelsens indsats i forhold til elbiler. Præsentation ved fuldmægtig Claus Lewinsky, Energistyrelsen Kl : Præsentation af elbilløsninger Better Place og Clever Præsentation af de to førende firmaer på elbilområdet i Danmark. Herunder en præsentation af udfordringer og muligheder i forhold til udbredelsen af elbiler i regionen ved Thomas Sandager Hedegaard, Business Development director fra Better Place samt ved Casper Kirketerp-Møller, økonomidirektør fra CLEVER 3

4 Kl : Test af elbiler prøvetur og fremvisning af ladefaciliteter Udvalget vil have mulighed for at afprøve en eller flere elbiler i forlængelse af mødet samt blive informeret om den nyeste ladeteknologi. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen SAGEN AFGØRES AF Miljø- og grøn vækstudvalget KOMMUNIKATION Ingen MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Sagsnr:

5 Den 9. oktober 2012 MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 2 MEDDELELSER 2.a Fælles hensigtserklæring til transportministeren om cykelsuperstier I Regeringens trafikaftale af den 12. juni 2012 er der afsat 189 mio. kr. til anlæg af cykelsuperstier i større danske byer. Transportministeriet er i gang med at afklare, hvordan midlerne konkret skal udmøntes, fx tidsplanen, hvor stor den statslige medfinansieringsandel skal være og hvilke byområder, der kan komme i betragtning. Region Hovedstaden og de 22 kommuner i samarbejdet om cykelsuperstier er blevet enige om at spille et udvalgt net af 17 ruter ind til transportministeren svarende til knap 200 km. cykelsuperstier. Budskabet til transportministeren er, at kommunerne har til hensigt at realisere dette net, såfremt staten vil medfinansiere det. Borgmestrene i de 22 kommuner og udvalgsformand Lars Gaardhøj har underskrevet brevet til transportministeren, som blev indsendt den 3. september Bilagsfortegnelse: 1. Hensigtserklæring til Transportministeren 2. Forslag til udvalgt net af cykelsuperstier Sagsnr.: b Program for studietur til Holland Det faglige program for udvalgsturen til Holland den 29. og 30. oktober er nu på plads og er vedlagt som bilag. Administrationen fremsender senest 1 uge før turen et notat med en række baggrundsinformationer af faglig karakter samt praktiske oplysninger. Bilagsfortegnelse: 1. Program for studieturen. 5

6 Sagsnr.: c meddelelsen er udsendt separat og blev omdelt på mødet Vedr. Danske Regioners svar til Miljøstyrelsen vedr. bistand til besvarelse af Folketingsspørgsmål vedr. færdiggørelsen af kortlægningen af jordforureninger på vidensniveau 1 (V1) Miljøstyrelsen har anmodet Danske Regioner om bistand til besvarelse af Folketingsspørgsmål 352 (alm. del): Spørgsmål nr. 352 (alm. del) Ministeren bedes oplyse, hvornår alle giftgrunde, der kan true drikkevandet i Danmark, vil være kortlagt med det nuværende tempo i dette arbejde. Danske Regioners besvarelse Danske Regioner har spurgt regionerne om, hvornår de forventer at have afsluttet kortlægningen af jordforureninger på V1 niveau i OSD områder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Jordforurening i disse områder kan udgøre en trussel mod drikkevandet. KMI har vurderet det nødvendigt at orientere Regionsrådet om administrationens bidrag til besvarelsen, inden Danske Regioner sender svaret til Miljøstyrelsen. Vedr. færdiggørelse af den resterende V1-kortlægning i Region Hovedstaden Region Hovedstadens fremdriftshastighed for V1-kortlægning er i alt væsentlighed styret af den økonomiske belastning af de lovpligtige boligundersøgelser (1 års-fristen), som V1-kortlægningen udløser. Selvom Region Hovedstaden i princippet kunne gennemføre den resterende V1- kortlægning på forurenede grunde, som udgør en særlig risiko for grundvandet inden for de afsatte midler til V1-kortlægning på 5-6 år, vil de boligundersøgelser som V1 kortlægningen udløser (ca stk.) medføre et økonomibehov af tilsvarende omfang, som færdiggørelsen af de indledende undersøgelser. Det betyder, at det samlet vil tage i størrelsesordenen 13 år i Region Hovedstaden at gennemføre den resterende V1-kortlægning og gennemføre de deraf afledte 1- års boligundersøgelser, samt at gennemføre kortlægningen af de resterende særligt kritiske grundvandstruende lokaliteter på V2-niveau. På den baggrund har KMI svaret Danske Regioner, at Region Hovedstaden forventer at have afsluttet kortlægningen af jordforureninger på V1 niveau i OSD områder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger i Region Hovedstadens overslagstal over varigheden for denne resterende kortlægning i grundvandsområderne (OSD og indvindingsoplandene uden for OSD) ligger i forlængelse af de oplysninger, som Regionsrådet har fået i forbindelse med budgetforslag Vurderingen bygger således på en forudsætning om, at den forøgede kortlægning på Vestegnen, som følge af vedtagelsen af det nye budget 2013, vil være afsluttet i Herefter resterer kortlægningen i OSD og indvindingsoplandene uden for OSD på Amager og i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som ifølge KMI s prognoser forventes at blive afsluttet i

7 Den 9. oktober 2012 MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 3 EVENTUELT MØDET SLUT: Kl NÆSTE MØDE: Tirsdag den 13. november

8

9

10

11

12

13 Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben

14

15

16

17

18 11

19

20 Region Hovedstaden

21 Hvad vi allerede ved Elbilen er en del af løsningen Side oktober 2012

22 Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Side oktober 2012

23 CLEVER A/S Hvad er CLEVER CLEVER hed tidligere ChoosEV CLEVER blev etableret i oktober 2009 CLEVER ejes af Syd Energi og SEAS NVE CLEVER har i dag 26 medarbejdere CLEVER s målsætning er at være en landsdækkende elbilsoperatør og tilbyde en totalløsning, som gør det nemt, trygt og sikkert at vælge elbil CLEVER deltager aktivt i udviklingen af ladeinfrastruktur i Danmark CLEVER deltager aktivt i udviklingen af brugen af elbilen Test en elbil.dk Ca. 400 elbiler under administration Side oktober 2012

24 Samarbejde CLEVER har et bredt samarbejde Side oktober 2012

25 ELBILER TIL FOLKET

26 MEDIE DÆKNING

27 POLITISK LOBBYISME

28 INFORMATION OG RÅDGIVNING OM ELBILER

29 Hvad vil CLEVER Styre opladning Grøn strøm Billig strøm Fri strøm Intelligent opladning version 1.0 Side oktober 2012

30 CLEVER løsning Opladning hos dig Opladning når du er ude Service og support Side oktober 2012

31 TEST EN ELBIL

32 Test en elbil.dk Status på Europas største elbilforsøg Indsamling af data både hårde og bløde Kørsel Opladning Tilbagemeldinger pr. blog Almindelige mennesker skal ud i bilerne Nedbryde barriere Hvad skal der til for, at elbilen bliver et realistisk alternativ KNÆKKE ELBIL KODE FAKTA 200 elbiler testpiloter pr. 1 oktober i alt 24 Kommuner Ca kørte km Opladninger (4.000 QC) 2 mekaniske nedbrud Side oktober 2012

33 Test en elbil.dk i Region Hovedstaden Opstart af først projekter 22. oktober 2012 (Gribskov, Hvidovre hospital, Herlev hospital, Rigshospitalet) Hillerød (3. december), Fredensborg (10. december) Arbejdspladser og borgere Nye tilbagemeldinger og perspektiver Elbilen i storbymiljø Elbilen som pendlerbil i storbyen Hjem station arbejde(udvælgelse af testpiloter på denne baggrund) FAKTA 35 elbiler 210 testpiloter 3 kommuner (5 kommuner) 3 hospitaler Side oktober 2012

34 Udfordringer For en elbiloperatør Folks bevidsthed Teknologi Opladning Økonomi Side oktober 2012

35 Udfordringer fordomme Elbiler i danskernes bevidsthed Side oktober 2012

36 Udfordringer Ellerten i dag Side oktober 2012

37 Udfordring teknologi Teknologien er moden og elbilen er her Side oktober 2012

38 Elbilen er her Fra det abstrakt til det konkrete Side oktober 2012

39 Udfordringer opladning Hvorfor så meget snak om elbiler, når vi tilbyder opladning Side oktober 2012

40 Udrulningsplan En opladningsmulighed nær dig 50 km til nærmeste Quick Charge station Det trafikale H Større byer Mål for 2012 Side oktober 2012

41 Udfordringer økonomi Det er ikke dyrt Elbilen er dyr? Elbilen er billig at køre Egen tankstation private, kommuner, virksomheder Billig strøm billig brændstof til elbilen Billing forsikring 299 kr. uanset alder, bopæl, anciennitet Billig i drift og service Elbilen matcher en konventionel bil i totalomkostninger og er ofte billigere Side oktober 2012

42 Region Hovedstaden Hvad kan I gøre Gå forrest Less talk more action Indkøbe elbiler vise borgerne I vil det Opsætte ladestandere ved Regionens arbejdspladser Drive transformationen mod mere bæredygtig transport i regionen Skabe overblik i regionen Kommuner mangler viden Kommuner mangler overblik Region Hovedstaden kan skabe og formidle dette overblik Side oktober 2012

43 Side oktober 2012 Brug de erfaringer der allerede findes

44 Region Hovedstaden Hvad kan I gøre Gør det lettere for forbrugerne Håndgribelige konkrete ting gør det lettere for forbrugerne at køre elbil i deres hverdag Parkering Strøm kørsel i f.eks. busbaner, specielle baner på indfaldsveje Kampagne Synliggøre elbilens fordele Formidle overblik Brug os aktivt Side oktober 2012

45 Norge Ikke bare olie og skiløb elbiler i Norge Side oktober 2012

46 Tak for opmærksomheden Dette dokument er udarbejdet af CLEVER A/S. Medmindre andet er angivet, gælder følgende for oplysningerne i dette dokument: Oplysningerne, specielt tal, data og tidsplaner, er foreløbige og bør udelukkende betragtes som oplæg til diskussion. Vi indestår ikke for, at oplysningerne er troværdige, nøjagtige eller fuldstændige, og de bør ikke anvendes som sådan. Oplysningerne er ikke uafhængigt verificeret. Alle oplysninger, meninger og estimater i dette dokument repræsenterer CLEVER A/S' vurdering pr. den dato, dokumentet er udfærdiget, og disse kan ændres uden varsel. Da oplysningerne er udarbejdet i god tro, er ingen erklæringer eller kontraktlige forpligtelser, hverken direkte eller indirekte, indgået. Oplysningerne i dette dokument er tilvejebragt under den forudsætning, at CLEVER A/S og enhver partner eller medarbejder i CLEVER A/S ikke er ansvarlig for fejl eller unøjagtigheder i dokumentet, som skulle være forårsaget af uagtsomhed eller andet, eller for tab eller skade som følge af sådanne fejl, udeladelser eller unøjagtigheder. Dette dokument er strengt fortroligt og udelukkende til intern brug. Dokumentet må ikke reproduceres, distribueres, vises til tredjemand eller refereres til offentligt uden CLEVER A/S' forudgående skriftlige accept.

47 Elbiler - kort hjemlig og international status HR temadag Elbiler Claus Lewinsky Energistyrelsen 9. oktober 2012

48 Oversigt Sammenfatning/konklusioner Status over danske virkemidler Erfaringer fra ENS forsøgsordning for elbiler Ansøgningsrunde med frist 1. oktober 2012 IEA IA-HEV (internationalt elbil samarbejdsforum under IEA) CEM-EVI (internationalt elbil samarbejde under Clean Energy Ministerials)

49 Sammenfatning/konklusioner Elbilerne er her! Dagens OEM elbiler er driftsikre, og fungerer godt! Elbiler dækker hele eller det meste af kørselsbehovet i de testede anvendelser Elbilers CO2-udledning er nul eller lav og falder som følge af udbygningen med VE i el-systemet Overordnet offentlige infrastruktur snart på plads, dog stadig udfordringer i byer og arbejdspladser Flere nationale initiativer på vej (status senere)

50 Sammenfatning/konklusioner Udbuddet af elbiler vil stige væsentligt og de fleste OEM bilfabrikker vil tilbyde en elbil Masseproduktion vil reducere priser på elbil og batterier markant Forbedring af batterier og energieffektivitet øger rækkevidden ca. 50% ~ rækkevidde på 250 km Byer er globalt set en central driver for elbiler: EV City netværk og Casebook under CEM/EVI Nationale mål på samlede 20 mio. EV s i 2020 er langt over OEMs samlede annoncerede produktionsvolumen (EVI) Priser, incitamenter og forbrugertillid ikke på plads globalt til at bidrage til nødvendige reduktioner (IEA ETP 2012)

51 Status over danske virkemidler Første land i verden med landsdækkende overordnet infrastruktur til hurtigladning og batteriskifte Afgiftsfritagelse for elbiler forlænges til 2015 Pulje i energiaftalen til ladestandere (70 mio. kr til el, brint og gas) Gratis parkering (lovforslag fremsættes i efteråret) Reservation af P-pladser til elbiler (bkg ændres 1/8) Differentieret nettarif (lovforslag) Godtgørelse af elafgift til erhvervsmæssig opladning af elbiler (lovforslag i høring)

52 Forsøgsordningen for elbiler Energiaftalen 2008: : 35 mio. kr. i alt Barrierer og praktiske erfaringer med elbiler og infrastruktur Anvendelser, hvor elbiler har særlige fordele og perspektiver Tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold ved anvendelse, drift og vedligehold Muligheder for indpasning af elbiler i det danske el-system Energiaftalen 2012: : 15 mio. kr. i alt Fokus på forsøg med nye elbiler og anvendelser (tunge) På forsøg med plug-in hybridbiler Samspil med elsystemet Erfaringsopsamling og formidling Analyser

53 Aktiviteter under forsøgsordningen 3 tilskudsrunder: 254 elbiler, 28 elbilprojekter, 11 analyseprojekter og 2 formidlingsprojekter Udvikling af løsning til automatisk logning af kørselsog batteridata Udvikling af løsning til test af intelligent opladning Indsamling af kørsels- og batteridata for elbilflåde Viden- og erfaringsindsamling med spørgeskemaundersøgelser og interviews Etablering af regionalt og kommunalt elbil netværk Formidling af indsamlede informationer og erfaringer 4. ansøgningsrunde med frist 1. oktober!

54

55 254 elbiler fordelt på fabrikat - god diversitet Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

56 Elbilers gode egenskaber 2,5-3,0 mere energieffektive end alm. biler Lav CO2-udledning Potentiale for indpasning i el-systemet Nem at bruge Gode køregenskaber Pladsforhold og lasteevne modsvarer almindelige biler i anvendelsen Støjsvage Mange brugere værdsætter tanken om at køre en miljøvenlig bil Brugerne vænner sig hurtigt til at stille elbilen til opladning

57 CO2-udledningen fra elbiler reduceres i takt med ændring af el-systemet Kvotebetragtning 0 g CO2/km Gennemsnitsbetragtning 2012: 422 g CO2/kWh 2020: 199 g CO2/kWh 2035: 0 g CO2/kWh Langtidsmarginalbetragtning 2020: 18 g CO2/kWh 2035: 0 g CO2/kWh Korttidsmarginalbetragtning 2012: 850 g CO2/kWh 2020: 850 g CO2/kWh 2035: 0 g CO2/kWh Energistyrelsen, 2012; Better Place Danmark, 2012

58 Elbilpriser Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

59 Priserne falder med 2. & 3. bølge Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

60 Elbiler opfylder en række funktioner Elbiler dækker hele kørselsbehovet: Hjemmepleje Møde- og tilsynskørsel Entreprenøropgaver Elbiler dækker det meste af kørselsbehovet: Gods- og varetransport Håndværkerkørsel Privatkørsel Udlejning

61 Stor forskel på elbilers rækkevidde Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler, Better Place Danmark

62 Driftssikkerhed for elbiler 1. bølge elbiler har mange driftsproblemer Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

63 Driftssikkerhed for elbiler Trillingerne er meget driftssikre Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

64 Service og reparation Mange problemer med 1. bølge elbiler

65 Service og reparation Ingen problemer med trillingerne

66 Opladning finder sted i kogespidsen Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

67 Men kan finde sted om natten Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

68 4. Ansøgningsrunde Ansøgningsrundens ca. 7 mio. kr. er foreløbig fordelt med 3,5 mio. kr. til projekter med nye fabriksbyggede elbiler 2 mio. kr. til analyseprojekter 1,5 mio. kr. til beslutningsværktøjer, erfaringsopsamling og formidling Den endelige fordeling vil afhænge af de indkomne projektforslag. Ansøgningsfrist den 1. oktober 2012

69 IEA IA-HEV internationalt elbil samarbejdsforum under IEA

70 IEA IA-HEV internationalt elbil samarbejdsforum under IEA 17 lande deltager Årlig rapport med generel status og landestatus 8 igangværende tasks 10 tasks er afsluttede En række nye er på vej Dansk deltagelse ønskes

71 IEA IA-HEV internationalt elbil samarbejdsforum under IEA Dansk deltagelse efterlyses f.eks. I et par tasks Egenfinansiering er nødvendig, men EUDP kan betale en væsentlig del af omkostningerne

72 CEM-EVI internationalt elbil samarbejde under Clean Energy Ministerials

73 Government Targets and PHEV/EV Production/Sales as Reported by OEMs Each production/sale shown here is assumed to be constant after the year OEM announced/reported 14 countries: China, Denmark, Finland, France, Germany, India, Japan, Netherlands, Portugal, South Africa, Spain, Sweden, United Kingdom, United States Countries account for 63% of world s vehicle demand, and 83% of projected EV sales in Kilde: EVI Advisory Group Meeting, Los Angeles 7. maj 2012

74 CEM-EVI internationalt elbil samarbejde under Clean Energy Ministerials Transport står for 20 % af energiforbruget og 25 % af CO2 med udsigt til fordobling i DS kræver 30 % reduktion ift i dag Heri indgår en udvikling for elbiler som vist, dvs. der er et gap Batteripriser faldt i 2011 fra 750 til 500 USD/kWh Et fortsat fald svarer 325 USD/kWh eller under i 2020 Med et salget i 2011 på elbiler kom vi over peak bestand 1912 på (svarer til salget fra )

75 Tak for opmærksomheden! DK/KlimaOgCO2/Transport/elbiler/forsoegsordningfor elbiler/elbilmodeller/sider/forside.aspx DK/KlimaOgCO2/Transport/elbiler/forsoegsordningfor elbiler/anvendelser/sider/forside.aspx Claus Lewinsky, Energistyrelsen

76 Hej Notat om begrænsning i brug af majs bestilt i MGV mødet 9. oktober vedlægges Venlig hilsen Kim SMS Kim.hoegh@regionh.dk Start på videresendt besked:fra: Claus Lewinsky <CL@ENS.DK> Dato: 10. okt CEST Til: "'kim.hoegh@regionh.dk'" <kim.hoegh@regionh.dk> Emne: Dansk svensk biogas Kære Kim Høgh. Tak for et forhåbentlig udbytterigt møde i går. Jeg lovede en opfølgning på spørgsmålet om biogasproduktion i Danmark og Sverige. Produktion af biogas. Biogas kan principielt produceres af al form for biomasse. I Danmark er det især husdyrgødning, som vi satser på at anvende. I vedlagte notat, beskrives de netop udformede danske retningslinjer for biogasproduktion. Notatet indeholder desuden en del mere teknisk-faglig information om de problemstillinger, der ligger i anvendelsen af forskellige råvareinput i produktion af biogas, der kan være interessant for udvalgsrepræsentanten fra Venstre. En hurtig søgning viser, at man i Sydsverige bruger en del husholdningsaffald til biogasproduktion. Nye anlæg, der er planlagt eller under opførelse forventes også at skulle anvende en del madaffald, men herudover gylle og gødning samt i et ukendt omfang også energiafgrøder. I Helsingborg kører busserne på biogas fra madaffald I en by som Helsingborg kører alle busser og skraldebiler på biogas. Gassen produceres på et stort biogasanlæg, der genanvender findelt madaffald fra køkkenkværne og slam fra spildevand. En køkkenkværn er et elektrisk køkkenredskab, der findeler organisk affald fra madlavningen. Fra køkkenvasken skylles det bort, og via kloaksystemet ledes det til rensningsanlægget. Køkkenkværnen installeres på køkkenvaskens afløb og kværner alt organisk affald. Herefter skylles det ned i afløbet og fortsætter med samme konsistens som juice videre ud i kloaksystemet. På renseanlægget filtreres og opsamles slammet, der så kan anvendes til biogasproduktion. NB en sådan løsning stiller naturligvis visse krav til kloaksystemet. Jeg har intet kendskab til hvilke eller hvor store udfordringer, der er tale om. Jeg håber ovenstående og notatet dækker det ønskede informationsbehov. Venlig hilsen Claus Lewinsky Fuldmægtig Energiteknologi Direkte tlf.: E-post: cl@ens.dk Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K

77 Tlf: , e-post: hjemmeside:

78 NOTAT 26. september 2012 J.nr. 3401/ Ref. ST Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas I forbindelse med vedtagelsen af L 182, hvorved energiaftalen fra marts 2012 er blevet udmøntet i lovgivning, afgav Klima- energi og bygningsudvalget en tillægsbetænkning, hvoraf det fremgår, at majs og andre energiafgrøder kan indgå som en råvare i biogasproduktionen, men en ukritisk øget produktion kan resultere i, at miljø- og klimafordelen ved biogasproduktion reduceres eller helt bortfalder. Ministeren tilkendegav, at biogasproduktion hovedsagelig skal baseres på restprodukter og affaldsprodukter, og at han er indstillet på at udnytte hjemmelen til at fastsætte bæredygtighedskriterier, således at biogas, der produceres på basis af en ikkebæredygtig produktion af hovedsagelig majs, men også andre afgrøder, ikke kan opnå støtte. Den klare markering, at partierne bag energiaftalen ikke ønsker en biogasudbygning baseret på brug af energiafgrøder, er generelt blevet mødt med forståelse og opbakning i biogasbranchen. Den politiske beslutning om, at biogasproduktionen hovedsageligt skal baseres på husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter må forventes at indebære en effektivisering af støtteanvendelsen, idet der ved udnyttelse af husdyrgødning via biogasanlæg opnås en særlig høj reduktion af drivhusgasudledningen, fordi der herved opnås en reduktion i udledningen af metan og lattergas i landbruget i tillæg til virkningen af at erstatte fossilt brændsel. Den vanskelighed, som nu skal løses ved udmøntningen af beslutningen, består dels i at finde en fremgangsmåde, hvorved begrænsningen kan sikres, uden at dette samtidig udløser unødvendige og uhensigtsmæssige administrative og kontrolmæssige problemer og omkostninger både for de enkelte anlæg og for myndighederne. Det er desuden et væsentligt hensyn, at begrænsningen fastsættes på en sådan måde, at begrænsningen ikke kommer til at udgøre en så stor økonomisk barriere, at den ønskede udbygning på biogasområdet udebliver. Udmøntning af begrænsningen Tillægsbetænkningen har udløst et umiddelbart behov for afklaring af, hvor grænsen for brug af majs og andre energiafgrøder skal gå. Det er nødvendigt for de mange biogasprojekter, der er under forberedelse, at der forholdsvis hurtigt skabes klarhed om dette. Tillægsbetænkningen peger på, at husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter skal være det primære grundlag for biogasproduktionen, og at energiafgrøder kun må være et supplement. Side 1

79 Ved vurdering af, hvor stort dette supplement behøver at være, er det relevant at tage i betragtning, at den markant forhøjede støtte, som blev vedtaget med L 182, indebærer, at biogasprojekterne generelt set er blevet mindre økonomisk afhængige af brug af energiafgrøder, idet økonomien i brug af alternativer til energiafgrøder herved er blevet væsentligt forbedret. Brug af halm i biogasanlæg er et centralt eksempel herpå. Halm har i længere tid været på vej som råvare til biogasproduktion, bl.a. via forskellige afprøvninger med gode resultater på Forskningscenter Foulum (Aarhus Universitet). Der er derfor nu forventninger om, at brug af halm vil vise sig at være et økonomisk realistisk alternativ til brug af energiafgrøder i løbet af de kommende år, når fuld-skala erfaringer er indhøstet. Brug af naturplejebiomasse (enggræs mm.) som råvare i biogasanlæg er et andet eksempel på en alternativ biomasse, som kan forventes at komme til at spille en rolle for biogasanlæggene de kommende år. Der er på denne baggrund faglig og teknisk-økonomisk basis for at skønne, at de nye økonomiske rammebetingelser nu er så gode, at biogasproduktionen ikke vil være afhængig af brug af energiafgrøder på lang sigt. Omvendt skal det også tages i betragtning, at der i den eksisterende gyllebaserede biogasproduktion anvendes betydelige mængder andre råvarer end husdyrgødning. Organisk affald fra slagterier, fiskeindustri m.m. bidrager skønsmæssigt med pct. af gasproduktionen som gennemsnit for de eksisterende anlæg. Ressourcerne af organisk affald er imidlertid næsten fuldt udnyttede nu. Den videre store udbygning afhænger derfor af, at der samtidig kan skabes økonomi i et ændret råvaregrundlag, hvor affaldsandelen erstattes af anden biomasse. På kort sigt er det derfor vurderet, at mange måske de fleste af de nye projekter, som nu er under forberedelse, er afhængige af at kunne anvende energiafgrøder i et ikke uvæsentligt omfang i de nærmeste år, indtil mulighederne for at bruge alternative tilsætningsbiomasser såsom halm, naturplejebiomasse eller husholdningsaffald bliver afklarede teknisk og økonomisk, således at disse råvarer kan træde i stedet for energiafgrøder. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at begrænsningen m.h.t. majs og andre energiafgrøder gennemføres på en sådan måde, at det de nærmeste år bliver muligt at anvende væsentlige mængder, samtidig med at et fast aftrapningsforløb fastlægges, således at anvendelsen på lang sigt bliver moderat. Aftale om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogas Aftaleparterne er enige om at begrænse brugen af majs og andre energiafgrøder til biogas. Derfor stilles der følgende betingelser til råvareinput til biogasproduktionen for støtte: I perioden må der højst være 25 pct. majsensilage målt som vægtinput (eller tilsvarende mængde andre energiafgrøder). Dette harmonerer med kravene til ansøgninger til Fødevareministeriets pulje for igangsætningstilskud til biogasanlæg. I perioden sænkes andelen til 12 pct. Niveauet fra 2021 og fremefter afhænger af en evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i 2018 set i sammenhæng med biogasudbygningen og biogasudbyttet. Det skal vurderes, om alternativerne (fx halm, naturplejebiomasse, organisk affald) i nødvendigt omfang kan substituere energiafgrøder, og om forudsætningerne for at sænke andelen yderligere dermed er til stede. Derudover skal evalueringen sætte fokus på støtten til nye anlæg fremadrettet. Det er forventningen, at andelen af iblandet majs og andre energiafgrøder fra 2021 vil være på et lavere niveau end i perioden Side 2

80 Aftaleparterne er endvidere enige om, at fremme teknisk-økonomisk færdigudvikling af brug af fx halm, naturplejebiomasse, husholdningsaffald og evt. andre relevante affalds- og restprodukter til biogasproduktion, således at disse ressourcer snarest muligt kan substituere energiafgrøder i biogasanlæggene. Tabel 1 Periode % majsensilage af råvareinput svarende til 70 % af gassen fra majs % majsensilage af råvareinput svarende til 48 % af gassen fra majs Nedenfor i tabel 2 er det illustreret, at en begrænsning til 12 pct. betyder, at energi-majs til biogas maksimalt kan lægge beslag på 1,8 pct. af det dyrkede areal, når det forudsættes at målsætningen om brug af halvdelen af husdyrgødningen er nået. Tabel 2 Råvareforsyning i pct. Husdyrgødning Majs Majs andel af gasproduktion i pct. Skønnet nødvendigt majsareal Ha. I forhold til eksisterende majsareal i pct. Andel af det dyrkede areal (omdrift) i pct ,8 Det skal bemærkes, at det her beregnede omfang af brug af energiafgrøder er maksimumtal. I praksis er det sandsynligt, at en betydelig del af biogasanlæggene vil anvende en mindre andel energiafgrøder, og nogle anlæg vil slet ikke anvende energiafgrøder. Iblandt de foreliggende projekter for nye biogasanlæg er der således eksempler på anlæg, der ikke inkluderer energiafgrøder i deres råvaregrundlag. Det kan tilføjes, at de energiafgrøder, der er aktuelle til brug i biogasanlæg, er grovfoderafgrøder, som af økonomiske grunde ikke transporteres over lange afstande. Den produktion af majs, der aktuelt eksporteres fra Danmark til Tyskland, eksporteres således regionalt fra Sønderjylland til Slesvig-Holsten. De støtteregler, der har medført kraftig anvendelse af majs i tyske biogasanlæg, påvirker arealanvendelsen i Sønderjylland. Men påvirkningen strækker sig, som det kan vurderes i dag, ikke længere op i Jylland. Det vurderes, at der også i Tyskland er stigende bekymring for udviklingen med brug af store mængder majs til biogasproduktion, og at det derfor er meget tænkeligt, at kommende års regeljusteringer i Tyskland kan trække i retning af at begrænse incitamenterne til brug af majs til biogasproduktion i Tyskland. Grundig undersøgelse af metoder/kontrol påkrævet Ovennævnte udmøntning af begrænsningen for brug af majs m.m. indebærer en afklaring, som skal sikre, at der fra nu af ikke træffes investeringsbeslutninger baseret på en brug af energiafgrøder, som overskrider den politisk ønskede begrænsning. Side 3

81 Omvendt er der brug for god tid til at få undersøgt, med hvilke metoder begrænsningen i brugen af energiafgrøder mest hensigtsmæssigt kan sikres overholdt. Måling, kontrol og håndhævelse angående brug af energiafgrøder i biogasanlæg rummer store udfordringer, hvis en sådan kontrol er nødvendig helt ned på anlægsniveau. Der er derfor behov for en analyse af, hvordan begrænsningen i brugen af energiafgrøder kan sikres, uden at det udløser eller indebærer uhensigtsmæssige negative effekter, store omkostninger for anlæg og myndigheder og/eller brug af usikre kontrolmetoder. Det vil samtidig være relevant at afklare, hvordan det sikres, at den ønskede begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder er i overensstemmelse med EU's VE-direktiv og de i medfør heraf fastsatte bæredygtighedskriterier. Aftaleparterne er derfor enige om, at klima-, energi- og bygningsministeren iværksætter en udredning af dette med deltagelse af repræsentanter fra biogasbranchen, faglige eksperter fra universiteter og virksomheder og embedsmænd fra relevante ministerier. Det indgår i udmøntningen af begrænsningen for brug af energiafgrøder i biogasanlæg, at regelsættet herom tidligst vil træde i kraft i 2015, af flere grunde: Ikrafttræden i 2015 vil effektivt bremse nye anlægsprojekter, som er baseret på ukritisk brug af energiafgrøder. De eksisterende anlæg, som har satset på energiafgrøder, vil få tid til at tilpasse sig. Der vil være en tid, hvor der kan sættes fart i udvikling af alternativer (halm, naturplejebiomasse, øget udbytte fra gødningen). Den/de metoder, der skal bruges til kontrol og administration, kan analyseres grundigt, således at uhensigtsmæssigt og unødvendigt bureaukrati undgås. Begrænsningen for brug af majs og andre energiafgrøder er klart defineret med majsensilage som standard ved ovennævnte udmøntning. Ved udarbejdelsen af regelsætter herom, kan begrænsningen fastsættes enten som en andel af biogasproduktionen (output) eller som en andel af råvaremængden (input). Hvis begrænsningen fastsættes som en andel af biogasproduktionen, indebærer dette den fordel, at begrænsningen er éntydig uanset hvilke energiafgrøder, der anvendes. Omvendt vil det sandsynligvis i den konkrete udmøntning af kontrolmetoder nødvendiggøre, at der udarbejdes en omregning til vægt/volumen for de omfattede afgrøder. Hvis begrænsningen modsat fastsættes som en andel af det samlede råvareinput på vægt/volumen basis, vil dette f.eks. indebære, at der med 12 pct. energiafgrøder i form af majsensilage kan produceres 48 pct. af gassen fra majs, mens andelen af gasproduktionen kan blive betydeligt højere ved brug af 12 pct. energiafgrøder med lavere vandindhold end majsensilage. Dette er et af de temaer, den kommende udredning skal omfatte. Det er meget vanskeligt at udpege på en effektiv metode, hvorved biogasproduktion fra husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter kan adskilles fra produktionen fra energiafgrøder i et givet anlæg, således at normale krav til nøjagtighed for målinger med stor økonomisk betydning kan opfyldes. Det er derfor relevant at afklare, hvorvidt en fremgangsmåde, som ikke involverer konkret måling på hvert enkelt biogasanlæg, kan findes. Side 4

82 Én mulighed er at fastsætte, at biogasværker, som producerer mindre end et fastlagt niveau (defineret som xx m3 biogas/tons biomasse) indikerende tilstrækkelig lavt niveau af supplerende højttørstofbiomasse, ikke afkræves kontrol og dokumentation, mens værker, der overstiger denne grænse, pålægges at dokumentere deres energiafgrødeanvendelse m.m. som forudsætning for modtagelse af støtte. En anden/supplerende mulighed er at gøre brug af uanmeldt inspektion, svarende til den kontrol økologiske landbrug er underlagt. Dette kunne kombineres med pligt for biogasproducenter, som anvender energiafgrøder, til at anmelde denne brug inden energiafgrøderne tages i brug og efterfølgende underlægge sig dokumentationspligt for den anden biomasse (energiafgrøder og evt. andre biomasser), som anvendes som supplement til husdyrgødningen. Endvidere kan de informationer, som både Energistyrelsen og Energinet.dk ligger inde med om de enkelte biogasanlægs produktion, aktiveres og nyttiggøres bedre f.eks. i form af kvartalsoversigter over de enkelte biogasanlægs produktion og produktionsændringer. En sådan tættere opfølgning vil være af generel interesse med henblik på bedre og hurtigere information om fremdriften i biogasudbygningen. Men informationen vil også sammen med andre informationer kunne bruges til at holde øje med udviklingen i brug af forskellige biomasser, herunder energiafgrøder. Definition af energiafgrøder I overensstemmelse med den gængse forståelse af begrebet, vil energiafgrøder kunne defineres som afgrøder, hvor høstudbyttet alene anvendes som råvare i energiforsyningen, mens eksempelvis halm eller majsstængler, hvor det primære udbytte i form af korn og kolber anvendes som fødevarer og foder, ikke er omfattet af begrebet. I praksis er det sandsynligt, at det vil være nødvendigt eksplicit at definere en negativliste over omfattede energiafgrøder, således at der kan skelnes klart i forhold til afgrødetyper, som ikke er tiltænkt denne regulering (efterafgrøder, fangafgrøder m.m.). Analyse og anbefalinger herom inkluderes i ovenfor nævnte udredning angående metoder til kontrol og håndhævelse. Undtagelser Der er forhold, som taler for, at visse typer biogasanlæg undtages fra begrænsningerne m.h.t. brug af majs og andre energiafgrøder. Det gælder for det første økologiske biogasanlæg, hvor biogasproduktion baseret på afgrøder er særskilt vigtigt for produktion af økologisk gødning. Det kan også være velbegrundet at fastlægge en 'bagatel'-grænse, således at små biogasanlæg undtages (som parallel til, at forbuddet imod fyring med korn ikke gælder små fyringsanlæg). Endelig kan der være nogle få eksisterende anlæg, som har investeret i god tro, som har vanskeligt ved at omstille sig, og hvor en undtagelse vil være næsten uden betydning for det overordnede hensyn angående begrænsning for brugen af energiafgrøder. Vurdering af behovet for undtagelser inkluderes i ovenfor nævnte udredning angående metoder til kontrol og håndhævelse. Side 5