MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 9. oktober Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 17.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 9. oktober 2012. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. 17."

Transkript

1 B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET Tirsdag den 9. oktober 2012 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 6 Mødet slut kl Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Abbas Razvi Ellen Thrane Susanne Langer Per Roswall Bent Larsen Ole Søbæk Henrik Thorup Afbud: Ole Søbæk Bent Larsen Henrik Thorup Fraværende: Ingen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Temamøde om elbiler 3 2. Meddelelser 5 3. Eventuelt 7 2

3 Den 9. oktober 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 PROGRAM FOR TEMAMØDE OM ELBILER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at udvalget tager orienteringen til efterretning RESUME Der er i forbindelse med arbejdsplan for Miljø- og grøn vækstudvalget fastlagt, at udvalget den 9. oktober skal holde et temamøde om elbiler. Der er udarbejdet et program for temamødet. SAGSFREMSTILLING Baggrund Den 9. oktober 2012 afholder Miljø- og Grøn Vækstudvalget (MGV) et temamøde om elbiler. Temamødet indgår i MGV s planlagte møderække, og temamødet vil fungere som forberedelse til MGV s udvalgsrejse til Holland den oktober 2012, hvor udvalget bl.a. vil blive præsenteret og informeret om Amsterdams succesfulde elbils satsning og Hollands jordbørser. Program for temamøde Kl : Elbiler i Danmark perspektiver og status Energistyrelsen redegør for status på elbilsområdet i Danmark og der redegøres for Energistyrelsens indsats i forhold til elbiler. Præsentation ved fuldmægtig Claus Lewinsky, Energistyrelsen Kl : Præsentation af elbilløsninger Better Place og Clever Præsentation af de to førende firmaer på elbilområdet i Danmark. Herunder en præsentation af udfordringer og muligheder i forhold til udbredelsen af elbiler i regionen ved Thomas Sandager Hedegaard, Business Development director fra Better Place samt ved Casper Kirketerp-Møller, økonomidirektør fra CLEVER 3

4 Kl : Test af elbiler prøvetur og fremvisning af ladefaciliteter Udvalget vil have mulighed for at afprøve en eller flere elbiler i forlængelse af mødet samt blive informeret om den nyeste ladeteknologi. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen SAGEN AFGØRES AF Miljø- og grøn vækstudvalget KOMMUNIKATION Ingen MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Sagsnr:

5 Den 9. oktober 2012 MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 2 MEDDELELSER 2.a Fælles hensigtserklæring til transportministeren om cykelsuperstier I Regeringens trafikaftale af den 12. juni 2012 er der afsat 189 mio. kr. til anlæg af cykelsuperstier i større danske byer. Transportministeriet er i gang med at afklare, hvordan midlerne konkret skal udmøntes, fx tidsplanen, hvor stor den statslige medfinansieringsandel skal være og hvilke byområder, der kan komme i betragtning. Region Hovedstaden og de 22 kommuner i samarbejdet om cykelsuperstier er blevet enige om at spille et udvalgt net af 17 ruter ind til transportministeren svarende til knap 200 km. cykelsuperstier. Budskabet til transportministeren er, at kommunerne har til hensigt at realisere dette net, såfremt staten vil medfinansiere det. Borgmestrene i de 22 kommuner og udvalgsformand Lars Gaardhøj har underskrevet brevet til transportministeren, som blev indsendt den 3. september Bilagsfortegnelse: 1. Hensigtserklæring til Transportministeren 2. Forslag til udvalgt net af cykelsuperstier Sagsnr.: b Program for studietur til Holland Det faglige program for udvalgsturen til Holland den 29. og 30. oktober er nu på plads og er vedlagt som bilag. Administrationen fremsender senest 1 uge før turen et notat med en række baggrundsinformationer af faglig karakter samt praktiske oplysninger. Bilagsfortegnelse: 1. Program for studieturen. 5

6 Sagsnr.: c meddelelsen er udsendt separat og blev omdelt på mødet Vedr. Danske Regioners svar til Miljøstyrelsen vedr. bistand til besvarelse af Folketingsspørgsmål vedr. færdiggørelsen af kortlægningen af jordforureninger på vidensniveau 1 (V1) Miljøstyrelsen har anmodet Danske Regioner om bistand til besvarelse af Folketingsspørgsmål 352 (alm. del): Spørgsmål nr. 352 (alm. del) Ministeren bedes oplyse, hvornår alle giftgrunde, der kan true drikkevandet i Danmark, vil være kortlagt med det nuværende tempo i dette arbejde. Danske Regioners besvarelse Danske Regioner har spurgt regionerne om, hvornår de forventer at have afsluttet kortlægningen af jordforureninger på V1 niveau i OSD områder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Jordforurening i disse områder kan udgøre en trussel mod drikkevandet. KMI har vurderet det nødvendigt at orientere Regionsrådet om administrationens bidrag til besvarelsen, inden Danske Regioner sender svaret til Miljøstyrelsen. Vedr. færdiggørelse af den resterende V1-kortlægning i Region Hovedstaden Region Hovedstadens fremdriftshastighed for V1-kortlægning er i alt væsentlighed styret af den økonomiske belastning af de lovpligtige boligundersøgelser (1 års-fristen), som V1-kortlægningen udløser. Selvom Region Hovedstaden i princippet kunne gennemføre den resterende V1- kortlægning på forurenede grunde, som udgør en særlig risiko for grundvandet inden for de afsatte midler til V1-kortlægning på 5-6 år, vil de boligundersøgelser som V1 kortlægningen udløser (ca stk.) medføre et økonomibehov af tilsvarende omfang, som færdiggørelsen af de indledende undersøgelser. Det betyder, at det samlet vil tage i størrelsesordenen 13 år i Region Hovedstaden at gennemføre den resterende V1-kortlægning og gennemføre de deraf afledte 1- års boligundersøgelser, samt at gennemføre kortlægningen af de resterende særligt kritiske grundvandstruende lokaliteter på V2-niveau. På den baggrund har KMI svaret Danske Regioner, at Region Hovedstaden forventer at have afsluttet kortlægningen af jordforureninger på V1 niveau i OSD områder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger i Region Hovedstadens overslagstal over varigheden for denne resterende kortlægning i grundvandsområderne (OSD og indvindingsoplandene uden for OSD) ligger i forlængelse af de oplysninger, som Regionsrådet har fået i forbindelse med budgetforslag Vurderingen bygger således på en forudsætning om, at den forøgede kortlægning på Vestegnen, som følge af vedtagelsen af det nye budget 2013, vil være afsluttet i Herefter resterer kortlægningen i OSD og indvindingsoplandene uden for OSD på Amager og i Københavns og Frederiksberg Kommuner, som ifølge KMI s prognoser forventes at blive afsluttet i

7 Den 9. oktober 2012 MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 3 EVENTUELT MØDET SLUT: Kl NÆSTE MØDE: Tirsdag den 13. november

8

9

10

11

12

13 Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben Åben

14

15

16

17

18 11

19

20 Region Hovedstaden

21 Hvad vi allerede ved Elbilen er en del af løsningen Side oktober 2012

22 Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Side oktober 2012

23 CLEVER A/S Hvad er CLEVER CLEVER hed tidligere ChoosEV CLEVER blev etableret i oktober 2009 CLEVER ejes af Syd Energi og SEAS NVE CLEVER har i dag 26 medarbejdere CLEVER s målsætning er at være en landsdækkende elbilsoperatør og tilbyde en totalløsning, som gør det nemt, trygt og sikkert at vælge elbil CLEVER deltager aktivt i udviklingen af ladeinfrastruktur i Danmark CLEVER deltager aktivt i udviklingen af brugen af elbilen Test en elbil.dk Ca. 400 elbiler under administration Side oktober 2012

24 Samarbejde CLEVER har et bredt samarbejde Side oktober 2012

25 ELBILER TIL FOLKET

26 MEDIE DÆKNING

27 POLITISK LOBBYISME

28 INFORMATION OG RÅDGIVNING OM ELBILER

29 Hvad vil CLEVER Styre opladning Grøn strøm Billig strøm Fri strøm Intelligent opladning version 1.0 Side oktober 2012

30 CLEVER løsning Opladning hos dig Opladning når du er ude Service og support Side oktober 2012

31 TEST EN ELBIL

32 Test en elbil.dk Status på Europas største elbilforsøg Indsamling af data både hårde og bløde Kørsel Opladning Tilbagemeldinger pr. blog Almindelige mennesker skal ud i bilerne Nedbryde barriere Hvad skal der til for, at elbilen bliver et realistisk alternativ KNÆKKE ELBIL KODE FAKTA 200 elbiler testpiloter pr. 1 oktober i alt 24 Kommuner Ca kørte km Opladninger (4.000 QC) 2 mekaniske nedbrud Side oktober 2012

33 Test en elbil.dk i Region Hovedstaden Opstart af først projekter 22. oktober 2012 (Gribskov, Hvidovre hospital, Herlev hospital, Rigshospitalet) Hillerød (3. december), Fredensborg (10. december) Arbejdspladser og borgere Nye tilbagemeldinger og perspektiver Elbilen i storbymiljø Elbilen som pendlerbil i storbyen Hjem station arbejde(udvælgelse af testpiloter på denne baggrund) FAKTA 35 elbiler 210 testpiloter 3 kommuner (5 kommuner) 3 hospitaler Side oktober 2012

34 Udfordringer For en elbiloperatør Folks bevidsthed Teknologi Opladning Økonomi Side oktober 2012

35 Udfordringer fordomme Elbiler i danskernes bevidsthed Side oktober 2012

36 Udfordringer Ellerten i dag Side oktober 2012

37 Udfordring teknologi Teknologien er moden og elbilen er her Side oktober 2012

38 Elbilen er her Fra det abstrakt til det konkrete Side oktober 2012

39 Udfordringer opladning Hvorfor så meget snak om elbiler, når vi tilbyder opladning Side oktober 2012

40 Udrulningsplan En opladningsmulighed nær dig 50 km til nærmeste Quick Charge station Det trafikale H Større byer Mål for 2012 Side oktober 2012

41 Udfordringer økonomi Det er ikke dyrt Elbilen er dyr? Elbilen er billig at køre Egen tankstation private, kommuner, virksomheder Billig strøm billig brændstof til elbilen Billing forsikring 299 kr. uanset alder, bopæl, anciennitet Billig i drift og service Elbilen matcher en konventionel bil i totalomkostninger og er ofte billigere Side oktober 2012

42 Region Hovedstaden Hvad kan I gøre Gå forrest Less talk more action Indkøbe elbiler vise borgerne I vil det Opsætte ladestandere ved Regionens arbejdspladser Drive transformationen mod mere bæredygtig transport i regionen Skabe overblik i regionen Kommuner mangler viden Kommuner mangler overblik Region Hovedstaden kan skabe og formidle dette overblik Side oktober 2012

43 Side oktober 2012 Brug de erfaringer der allerede findes

44 Region Hovedstaden Hvad kan I gøre Gør det lettere for forbrugerne Håndgribelige konkrete ting gør det lettere for forbrugerne at køre elbil i deres hverdag Parkering Strøm kørsel i f.eks. busbaner, specielle baner på indfaldsveje Kampagne Synliggøre elbilens fordele Formidle overblik Brug os aktivt Side oktober 2012

45 Norge Ikke bare olie og skiløb elbiler i Norge Side oktober 2012

46 Tak for opmærksomheden Dette dokument er udarbejdet af CLEVER A/S. Medmindre andet er angivet, gælder følgende for oplysningerne i dette dokument: Oplysningerne, specielt tal, data og tidsplaner, er foreløbige og bør udelukkende betragtes som oplæg til diskussion. Vi indestår ikke for, at oplysningerne er troværdige, nøjagtige eller fuldstændige, og de bør ikke anvendes som sådan. Oplysningerne er ikke uafhængigt verificeret. Alle oplysninger, meninger og estimater i dette dokument repræsenterer CLEVER A/S' vurdering pr. den dato, dokumentet er udfærdiget, og disse kan ændres uden varsel. Da oplysningerne er udarbejdet i god tro, er ingen erklæringer eller kontraktlige forpligtelser, hverken direkte eller indirekte, indgået. Oplysningerne i dette dokument er tilvejebragt under den forudsætning, at CLEVER A/S og enhver partner eller medarbejder i CLEVER A/S ikke er ansvarlig for fejl eller unøjagtigheder i dokumentet, som skulle være forårsaget af uagtsomhed eller andet, eller for tab eller skade som følge af sådanne fejl, udeladelser eller unøjagtigheder. Dette dokument er strengt fortroligt og udelukkende til intern brug. Dokumentet må ikke reproduceres, distribueres, vises til tredjemand eller refereres til offentligt uden CLEVER A/S' forudgående skriftlige accept.

47 Elbiler - kort hjemlig og international status HR temadag Elbiler Claus Lewinsky Energistyrelsen 9. oktober 2012

48 Oversigt Sammenfatning/konklusioner Status over danske virkemidler Erfaringer fra ENS forsøgsordning for elbiler Ansøgningsrunde med frist 1. oktober 2012 IEA IA-HEV (internationalt elbil samarbejdsforum under IEA) CEM-EVI (internationalt elbil samarbejde under Clean Energy Ministerials)

49 Sammenfatning/konklusioner Elbilerne er her! Dagens OEM elbiler er driftsikre, og fungerer godt! Elbiler dækker hele eller det meste af kørselsbehovet i de testede anvendelser Elbilers CO2-udledning er nul eller lav og falder som følge af udbygningen med VE i el-systemet Overordnet offentlige infrastruktur snart på plads, dog stadig udfordringer i byer og arbejdspladser Flere nationale initiativer på vej (status senere)

50 Sammenfatning/konklusioner Udbuddet af elbiler vil stige væsentligt og de fleste OEM bilfabrikker vil tilbyde en elbil Masseproduktion vil reducere priser på elbil og batterier markant Forbedring af batterier og energieffektivitet øger rækkevidden ca. 50% ~ rækkevidde på 250 km Byer er globalt set en central driver for elbiler: EV City netværk og Casebook under CEM/EVI Nationale mål på samlede 20 mio. EV s i 2020 er langt over OEMs samlede annoncerede produktionsvolumen (EVI) Priser, incitamenter og forbrugertillid ikke på plads globalt til at bidrage til nødvendige reduktioner (IEA ETP 2012)

51 Status over danske virkemidler Første land i verden med landsdækkende overordnet infrastruktur til hurtigladning og batteriskifte Afgiftsfritagelse for elbiler forlænges til 2015 Pulje i energiaftalen til ladestandere (70 mio. kr til el, brint og gas) Gratis parkering (lovforslag fremsættes i efteråret) Reservation af P-pladser til elbiler (bkg ændres 1/8) Differentieret nettarif (lovforslag) Godtgørelse af elafgift til erhvervsmæssig opladning af elbiler (lovforslag i høring)

52 Forsøgsordningen for elbiler Energiaftalen 2008: : 35 mio. kr. i alt Barrierer og praktiske erfaringer med elbiler og infrastruktur Anvendelser, hvor elbiler har særlige fordele og perspektiver Tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold ved anvendelse, drift og vedligehold Muligheder for indpasning af elbiler i det danske el-system Energiaftalen 2012: : 15 mio. kr. i alt Fokus på forsøg med nye elbiler og anvendelser (tunge) På forsøg med plug-in hybridbiler Samspil med elsystemet Erfaringsopsamling og formidling Analyser

53 Aktiviteter under forsøgsordningen 3 tilskudsrunder: 254 elbiler, 28 elbilprojekter, 11 analyseprojekter og 2 formidlingsprojekter Udvikling af løsning til automatisk logning af kørselsog batteridata Udvikling af løsning til test af intelligent opladning Indsamling af kørsels- og batteridata for elbilflåde Viden- og erfaringsindsamling med spørgeskemaundersøgelser og interviews Etablering af regionalt og kommunalt elbil netværk Formidling af indsamlede informationer og erfaringer 4. ansøgningsrunde med frist 1. oktober!

54

55 254 elbiler fordelt på fabrikat - god diversitet Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

56 Elbilers gode egenskaber 2,5-3,0 mere energieffektive end alm. biler Lav CO2-udledning Potentiale for indpasning i el-systemet Nem at bruge Gode køregenskaber Pladsforhold og lasteevne modsvarer almindelige biler i anvendelsen Støjsvage Mange brugere værdsætter tanken om at køre en miljøvenlig bil Brugerne vænner sig hurtigt til at stille elbilen til opladning

57 CO2-udledningen fra elbiler reduceres i takt med ændring af el-systemet Kvotebetragtning 0 g CO2/km Gennemsnitsbetragtning 2012: 422 g CO2/kWh 2020: 199 g CO2/kWh 2035: 0 g CO2/kWh Langtidsmarginalbetragtning 2020: 18 g CO2/kWh 2035: 0 g CO2/kWh Korttidsmarginalbetragtning 2012: 850 g CO2/kWh 2020: 850 g CO2/kWh 2035: 0 g CO2/kWh Energistyrelsen, 2012; Better Place Danmark, 2012

58 Elbilpriser Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

59 Priserne falder med 2. & 3. bølge Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

60 Elbiler opfylder en række funktioner Elbiler dækker hele kørselsbehovet: Hjemmepleje Møde- og tilsynskørsel Entreprenøropgaver Elbiler dækker det meste af kørselsbehovet: Gods- og varetransport Håndværkerkørsel Privatkørsel Udlejning

61 Stor forskel på elbilers rækkevidde Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler, Better Place Danmark

62 Driftssikkerhed for elbiler 1. bølge elbiler har mange driftsproblemer Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

63 Driftssikkerhed for elbiler Trillingerne er meget driftssikre Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

64 Service og reparation Mange problemer med 1. bølge elbiler

65 Service og reparation Ingen problemer med trillingerne

66 Opladning finder sted i kogespidsen Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

67 Men kan finde sted om natten Kilde: Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

68 4. Ansøgningsrunde Ansøgningsrundens ca. 7 mio. kr. er foreløbig fordelt med 3,5 mio. kr. til projekter med nye fabriksbyggede elbiler 2 mio. kr. til analyseprojekter 1,5 mio. kr. til beslutningsværktøjer, erfaringsopsamling og formidling Den endelige fordeling vil afhænge af de indkomne projektforslag. Ansøgningsfrist den 1. oktober 2012

69 IEA IA-HEV internationalt elbil samarbejdsforum under IEA

70 IEA IA-HEV internationalt elbil samarbejdsforum under IEA 17 lande deltager Årlig rapport med generel status og landestatus 8 igangværende tasks 10 tasks er afsluttede En række nye er på vej Dansk deltagelse ønskes

71 IEA IA-HEV internationalt elbil samarbejdsforum under IEA Dansk deltagelse efterlyses f.eks. I et par tasks Egenfinansiering er nødvendig, men EUDP kan betale en væsentlig del af omkostningerne

72 CEM-EVI internationalt elbil samarbejde under Clean Energy Ministerials

73 Government Targets and PHEV/EV Production/Sales as Reported by OEMs Each production/sale shown here is assumed to be constant after the year OEM announced/reported 14 countries: China, Denmark, Finland, France, Germany, India, Japan, Netherlands, Portugal, South Africa, Spain, Sweden, United Kingdom, United States Countries account for 63% of world s vehicle demand, and 83% of projected EV sales in Kilde: EVI Advisory Group Meeting, Los Angeles 7. maj 2012

74 CEM-EVI internationalt elbil samarbejde under Clean Energy Ministerials Transport står for 20 % af energiforbruget og 25 % af CO2 med udsigt til fordobling i DS kræver 30 % reduktion ift i dag Heri indgår en udvikling for elbiler som vist, dvs. der er et gap Batteripriser faldt i 2011 fra 750 til 500 USD/kWh Et fortsat fald svarer 325 USD/kWh eller under i 2020 Med et salget i 2011 på elbiler kom vi over peak bestand 1912 på (svarer til salget fra )

75 Tak for opmærksomheden! DK/KlimaOgCO2/Transport/elbiler/forsoegsordningfor elbiler/elbilmodeller/sider/forside.aspx DK/KlimaOgCO2/Transport/elbiler/forsoegsordningfor elbiler/anvendelser/sider/forside.aspx Claus Lewinsky, Energistyrelsen

76 Hej Notat om begrænsning i brug af majs bestilt i MGV mødet 9. oktober vedlægges Venlig hilsen Kim SMS Start på videresendt besked:fra: Claus Lewinsky Dato: 10. okt CEST Til: Emne: Dansk svensk biogas Kære Kim Høgh. Tak for et forhåbentlig udbytterigt møde i går. Jeg lovede en opfølgning på spørgsmålet om biogasproduktion i Danmark og Sverige. Produktion af biogas. Biogas kan principielt produceres af al form for biomasse. I Danmark er det især husdyrgødning, som vi satser på at anvende. I vedlagte notat, beskrives de netop udformede danske retningslinjer for biogasproduktion. Notatet indeholder desuden en del mere teknisk-faglig information om de problemstillinger, der ligger i anvendelsen af forskellige råvareinput i produktion af biogas, der kan være interessant for udvalgsrepræsentanten fra Venstre. En hurtig søgning viser, at man i Sydsverige bruger en del husholdningsaffald til biogasproduktion. Nye anlæg, der er planlagt eller under opførelse forventes også at skulle anvende en del madaffald, men herudover gylle og gødning samt i et ukendt omfang også energiafgrøder. I Helsingborg kører busserne på biogas fra madaffald I en by som Helsingborg kører alle busser og skraldebiler på biogas. Gassen produceres på et stort biogasanlæg, der genanvender findelt madaffald fra køkkenkværne og slam fra spildevand. En køkkenkværn er et elektrisk køkkenredskab, der findeler organisk affald fra madlavningen. Fra køkkenvasken skylles det bort, og via kloaksystemet ledes det til rensningsanlægget. Køkkenkværnen installeres på køkkenvaskens afløb og kværner alt organisk affald. Herefter skylles det ned i afløbet og fortsætter med samme konsistens som juice videre ud i kloaksystemet. På renseanlægget filtreres og opsamles slammet, der så kan anvendes til biogasproduktion. NB en sådan løsning stiller naturligvis visse krav til kloaksystemet. Jeg har intet kendskab til hvilke eller hvor store udfordringer, der er tale om. Jeg håber ovenstående og notatet dækker det ønskede informationsbehov. Venlig hilsen Claus Lewinsky Fuldmægtig Energiteknologi Direkte tlf.: E-post: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K

77 Tlf: , e-post: hjemmeside:

78 NOTAT 26. september 2012 J.nr. 3401/ Ref. ST Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas I forbindelse med vedtagelsen af L 182, hvorved energiaftalen fra marts 2012 er blevet udmøntet i lovgivning, afgav Klima- energi og bygningsudvalget en tillægsbetænkning, hvoraf det fremgår, at majs og andre energiafgrøder kan indgå som en råvare i biogasproduktionen, men en ukritisk øget produktion kan resultere i, at miljø- og klimafordelen ved biogasproduktion reduceres eller helt bortfalder. Ministeren tilkendegav, at biogasproduktion hovedsagelig skal baseres på restprodukter og affaldsprodukter, og at han er indstillet på at udnytte hjemmelen til at fastsætte bæredygtighedskriterier, således at biogas, der produceres på basis af en ikkebæredygtig produktion af hovedsagelig majs, men også andre afgrøder, ikke kan opnå støtte. Den klare markering, at partierne bag energiaftalen ikke ønsker en biogasudbygning baseret på brug af energiafgrøder, er generelt blevet mødt med forståelse og opbakning i biogasbranchen. Den politiske beslutning om, at biogasproduktionen hovedsageligt skal baseres på husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter må forventes at indebære en effektivisering af støtteanvendelsen, idet der ved udnyttelse af husdyrgødning via biogasanlæg opnås en særlig høj reduktion af drivhusgasudledningen, fordi der herved opnås en reduktion i udledningen af metan og lattergas i landbruget i tillæg til virkningen af at erstatte fossilt brændsel. Den vanskelighed, som nu skal løses ved udmøntningen af beslutningen, består dels i at finde en fremgangsmåde, hvorved begrænsningen kan sikres, uden at dette samtidig udløser unødvendige og uhensigtsmæssige administrative og kontrolmæssige problemer og omkostninger både for de enkelte anlæg og for myndighederne. Det er desuden et væsentligt hensyn, at begrænsningen fastsættes på en sådan måde, at begrænsningen ikke kommer til at udgøre en så stor økonomisk barriere, at den ønskede udbygning på biogasområdet udebliver. Udmøntning af begrænsningen Tillægsbetænkningen har udløst et umiddelbart behov for afklaring af, hvor grænsen for brug af majs og andre energiafgrøder skal gå. Det er nødvendigt for de mange biogasprojekter, der er under forberedelse, at der forholdsvis hurtigt skabes klarhed om dette. Tillægsbetænkningen peger på, at husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter skal være det primære grundlag for biogasproduktionen, og at energiafgrøder kun må være et supplement. Side 1

79 Ved vurdering af, hvor stort dette supplement behøver at være, er det relevant at tage i betragtning, at den markant forhøjede støtte, som blev vedtaget med L 182, indebærer, at biogasprojekterne generelt set er blevet mindre økonomisk afhængige af brug af energiafgrøder, idet økonomien i brug af alternativer til energiafgrøder herved er blevet væsentligt forbedret. Brug af halm i biogasanlæg er et centralt eksempel herpå. Halm har i længere tid været på vej som råvare til biogasproduktion, bl.a. via forskellige afprøvninger med gode resultater på Forskningscenter Foulum (Aarhus Universitet). Der er derfor nu forventninger om, at brug af halm vil vise sig at være et økonomisk realistisk alternativ til brug af energiafgrøder i løbet af de kommende år, når fuld-skala erfaringer er indhøstet. Brug af naturplejebiomasse (enggræs mm.) som råvare i biogasanlæg er et andet eksempel på en alternativ biomasse, som kan forventes at komme til at spille en rolle for biogasanlæggene de kommende år. Der er på denne baggrund faglig og teknisk-økonomisk basis for at skønne, at de nye økonomiske rammebetingelser nu er så gode, at biogasproduktionen ikke vil være afhængig af brug af energiafgrøder på lang sigt. Omvendt skal det også tages i betragtning, at der i den eksisterende gyllebaserede biogasproduktion anvendes betydelige mængder andre råvarer end husdyrgødning. Organisk affald fra slagterier, fiskeindustri m.m. bidrager skønsmæssigt med pct. af gasproduktionen som gennemsnit for de eksisterende anlæg. Ressourcerne af organisk affald er imidlertid næsten fuldt udnyttede nu. Den videre store udbygning afhænger derfor af, at der samtidig kan skabes økonomi i et ændret råvaregrundlag, hvor affaldsandelen erstattes af anden biomasse. På kort sigt er det derfor vurderet, at mange måske de fleste af de nye projekter, som nu er under forberedelse, er afhængige af at kunne anvende energiafgrøder i et ikke uvæsentligt omfang i de nærmeste år, indtil mulighederne for at bruge alternative tilsætningsbiomasser såsom halm, naturplejebiomasse eller husholdningsaffald bliver afklarede teknisk og økonomisk, således at disse råvarer kan træde i stedet for energiafgrøder. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at begrænsningen m.h.t. majs og andre energiafgrøder gennemføres på en sådan måde, at det de nærmeste år bliver muligt at anvende væsentlige mængder, samtidig med at et fast aftrapningsforløb fastlægges, således at anvendelsen på lang sigt bliver moderat. Aftale om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogas Aftaleparterne er enige om at begrænse brugen af majs og andre energiafgrøder til biogas. Derfor stilles der følgende betingelser til råvareinput til biogasproduktionen for støtte: I perioden må der højst være 25 pct. majsensilage målt som vægtinput (eller tilsvarende mængde andre energiafgrøder). Dette harmonerer med kravene til ansøgninger til Fødevareministeriets pulje for igangsætningstilskud til biogasanlæg. I perioden sænkes andelen til 12 pct. Niveauet fra 2021 og fremefter afhænger af en evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i 2018 set i sammenhæng med biogasudbygningen og biogasudbyttet. Det skal vurderes, om alternativerne (fx halm, naturplejebiomasse, organisk affald) i nødvendigt omfang kan substituere energiafgrøder, og om forudsætningerne for at sænke andelen yderligere dermed er til stede. Derudover skal evalueringen sætte fokus på støtten til nye anlæg fremadrettet. Det er forventningen, at andelen af iblandet majs og andre energiafgrøder fra 2021 vil være på et lavere niveau end i perioden Side 2

80 Aftaleparterne er endvidere enige om, at fremme teknisk-økonomisk færdigudvikling af brug af fx halm, naturplejebiomasse, husholdningsaffald og evt. andre relevante affalds- og restprodukter til biogasproduktion, således at disse ressourcer snarest muligt kan substituere energiafgrøder i biogasanlæggene. Tabel 1 Periode % majsensilage af råvareinput svarende til 70 % af gassen fra majs % majsensilage af råvareinput svarende til 48 % af gassen fra majs Nedenfor i tabel 2 er det illustreret, at en begrænsning til 12 pct. betyder, at energi-majs til biogas maksimalt kan lægge beslag på 1,8 pct. af det dyrkede areal, når det forudsættes at målsætningen om brug af halvdelen af husdyrgødningen er nået. Tabel 2 Råvareforsyning i pct. Husdyrgødning Majs Majs andel af gasproduktion i pct. Skønnet nødvendigt majsareal Ha. I forhold til eksisterende majsareal i pct. Andel af det dyrkede areal (omdrift) i pct ,8 Det skal bemærkes, at det her beregnede omfang af brug af energiafgrøder er maksimumtal. I praksis er det sandsynligt, at en betydelig del af biogasanlæggene vil anvende en mindre andel energiafgrøder, og nogle anlæg vil slet ikke anvende energiafgrøder. Iblandt de foreliggende projekter for nye biogasanlæg er der således eksempler på anlæg, der ikke inkluderer energiafgrøder i deres råvaregrundlag. Det kan tilføjes, at de energiafgrøder, der er aktuelle til brug i biogasanlæg, er grovfoderafgrøder, som af økonomiske grunde ikke transporteres over lange afstande. Den produktion af majs, der aktuelt eksporteres fra Danmark til Tyskland, eksporteres således regionalt fra Sønderjylland til Slesvig-Holsten. De støtteregler, der har medført kraftig anvendelse af majs i tyske biogasanlæg, påvirker arealanvendelsen i Sønderjylland. Men påvirkningen strækker sig, som det kan vurderes i dag, ikke længere op i Jylland. Det vurderes, at der også i Tyskland er stigende bekymring for udviklingen med brug af store mængder majs til biogasproduktion, og at det derfor er meget tænkeligt, at kommende års regeljusteringer i Tyskland kan trække i retning af at begrænse incitamenterne til brug af majs til biogasproduktion i Tyskland. Grundig undersøgelse af metoder/kontrol påkrævet Ovennævnte udmøntning af begrænsningen for brug af majs m.m. indebærer en afklaring, som skal sikre, at der fra nu af ikke træffes investeringsbeslutninger baseret på en brug af energiafgrøder, som overskrider den politisk ønskede begrænsning. Side 3

81 Omvendt er der brug for god tid til at få undersøgt, med hvilke metoder begrænsningen i brugen af energiafgrøder mest hensigtsmæssigt kan sikres overholdt. Måling, kontrol og håndhævelse angående brug af energiafgrøder i biogasanlæg rummer store udfordringer, hvis en sådan kontrol er nødvendig helt ned på anlægsniveau. Der er derfor behov for en analyse af, hvordan begrænsningen i brugen af energiafgrøder kan sikres, uden at det udløser eller indebærer uhensigtsmæssige negative effekter, store omkostninger for anlæg og myndigheder og/eller brug af usikre kontrolmetoder. Det vil samtidig være relevant at afklare, hvordan det sikres, at den ønskede begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder er i overensstemmelse med EU's VE-direktiv og de i medfør heraf fastsatte bæredygtighedskriterier. Aftaleparterne er derfor enige om, at klima-, energi- og bygningsministeren iværksætter en udredning af dette med deltagelse af repræsentanter fra biogasbranchen, faglige eksperter fra universiteter og virksomheder og embedsmænd fra relevante ministerier. Det indgår i udmøntningen af begrænsningen for brug af energiafgrøder i biogasanlæg, at regelsættet herom tidligst vil træde i kraft i 2015, af flere grunde: Ikrafttræden i 2015 vil effektivt bremse nye anlægsprojekter, som er baseret på ukritisk brug af energiafgrøder. De eksisterende anlæg, som har satset på energiafgrøder, vil få tid til at tilpasse sig. Der vil være en tid, hvor der kan sættes fart i udvikling af alternativer (halm, naturplejebiomasse, øget udbytte fra gødningen). Den/de metoder, der skal bruges til kontrol og administration, kan analyseres grundigt, således at uhensigtsmæssigt og unødvendigt bureaukrati undgås. Begrænsningen for brug af majs og andre energiafgrøder er klart defineret med majsensilage som standard ved ovennævnte udmøntning. Ved udarbejdelsen af regelsætter herom, kan begrænsningen fastsættes enten som en andel af biogasproduktionen (output) eller som en andel af råvaremængden (input). Hvis begrænsningen fastsættes som en andel af biogasproduktionen, indebærer dette den fordel, at begrænsningen er éntydig uanset hvilke energiafgrøder, der anvendes. Omvendt vil det sandsynligvis i den konkrete udmøntning af kontrolmetoder nødvendiggøre, at der udarbejdes en omregning til vægt/volumen for de omfattede afgrøder. Hvis begrænsningen modsat fastsættes som en andel af det samlede råvareinput på vægt/volumen basis, vil dette f.eks. indebære, at der med 12 pct. energiafgrøder i form af majsensilage kan produceres 48 pct. af gassen fra majs, mens andelen af gasproduktionen kan blive betydeligt højere ved brug af 12 pct. energiafgrøder med lavere vandindhold end majsensilage. Dette er et af de temaer, den kommende udredning skal omfatte. Det er meget vanskeligt at udpege på en effektiv metode, hvorved biogasproduktion fra husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter kan adskilles fra produktionen fra energiafgrøder i et givet anlæg, således at normale krav til nøjagtighed for målinger med stor økonomisk betydning kan opfyldes. Det er derfor relevant at afklare, hvorvidt en fremgangsmåde, som ikke involverer konkret måling på hvert enkelt biogasanlæg, kan findes. Side 4

82 Én mulighed er at fastsætte, at biogasværker, som producerer mindre end et fastlagt niveau (defineret som xx m3 biogas/tons biomasse) indikerende tilstrækkelig lavt niveau af supplerende højttørstofbiomasse, ikke afkræves kontrol og dokumentation, mens værker, der overstiger denne grænse, pålægges at dokumentere deres energiafgrødeanvendelse m.m. som forudsætning for modtagelse af støtte. En anden/supplerende mulighed er at gøre brug af uanmeldt inspektion, svarende til den kontrol økologiske landbrug er underlagt. Dette kunne kombineres med pligt for biogasproducenter, som anvender energiafgrøder, til at anmelde denne brug inden energiafgrøderne tages i brug og efterfølgende underlægge sig dokumentationspligt for den anden biomasse (energiafgrøder og evt. andre biomasser), som anvendes som supplement til husdyrgødningen. Endvidere kan de informationer, som både Energistyrelsen og Energinet.dk ligger inde med om de enkelte biogasanlægs produktion, aktiveres og nyttiggøres bedre f.eks. i form af kvartalsoversigter over de enkelte biogasanlægs produktion og produktionsændringer. En sådan tættere opfølgning vil være af generel interesse med henblik på bedre og hurtigere information om fremdriften i biogasudbygningen. Men informationen vil også sammen med andre informationer kunne bruges til at holde øje med udviklingen i brug af forskellige biomasser, herunder energiafgrøder. Definition af energiafgrøder I overensstemmelse med den gængse forståelse af begrebet, vil energiafgrøder kunne defineres som afgrøder, hvor høstudbyttet alene anvendes som råvare i energiforsyningen, mens eksempelvis halm eller majsstængler, hvor det primære udbytte i form af korn og kolber anvendes som fødevarer og foder, ikke er omfattet af begrebet. I praksis er det sandsynligt, at det vil være nødvendigt eksplicit at definere en negativliste over omfattede energiafgrøder, således at der kan skelnes klart i forhold til afgrødetyper, som ikke er tiltænkt denne regulering (efterafgrøder, fangafgrøder m.m.). Analyse og anbefalinger herom inkluderes i ovenfor nævnte udredning angående metoder til kontrol og håndhævelse. Undtagelser Der er forhold, som taler for, at visse typer biogasanlæg undtages fra begrænsningerne m.h.t. brug af majs og andre energiafgrøder. Det gælder for det første økologiske biogasanlæg, hvor biogasproduktion baseret på afgrøder er særskilt vigtigt for produktion af økologisk gødning. Det kan også være velbegrundet at fastlægge en 'bagatel'-grænse, således at små biogasanlæg undtages (som parallel til, at forbuddet imod fyring med korn ikke gælder små fyringsanlæg). Endelig kan der være nogle få eksisterende anlæg, som har investeret i god tro, som har vanskeligt ved at omstille sig, og hvor en undtagelse vil være næsten uden betydning for det overordnede hensyn angående begrænsning for brugen af energiafgrøder. Vurdering af behovet for undtagelser inkluderes i ovenfor nævnte udredning angående metoder til kontrol og håndhævelse. Side 5

Elbiler - kort hjemlig og international status

Elbiler - kort hjemlig og international status Elbiler - kort hjemlig og international status Trafikdage 2012 Michael Rask Energistyrelsen 28. august 2012 Oversigt Sammenfatning/konklusioner Status over danske virkemidler Erfaringer fra ENS forsøgsordning

Læs mere

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Konklusioner Dagens elbiler (2011-12) fungerer godt! Elbilers CO2-udledning er nul eller

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil

Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Side 2-12. oktober 2012 CLEVER A/S - Hvad er CLEVER CLEVER hed tidligere ChoosEV CLEVER blev etableret i oktober 2009 CLEVER ejes af Syd Energi og SEAS-NVE

Læs mere

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 9. oktober 2012. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 6. Mødet slut kl.

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 9. oktober 2012. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 6. Mødet slut kl. DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET Tirsdag den 9. oktober 2012 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 6 Mødet slut kl. Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas

Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas NOTAT 26. september 2012 J.nr. 3401/1001-4491 Ref. ST Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas I forbindelse med vedtagelsen af L 182, hvorved energiaftalen fra marts

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 11. september 2012. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET. Tirsdag den 11. september 2012. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ OG GRØN VÆKSTUDVALGET Tirsdag den 11. september 2012 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl. Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum. På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag 26. januar 2015 Notat - Strategi for ladestandere i det offentlige rum Side 1 af 6 På Byrådets møde den 7. januar 2015 blev sagen behandlet som punkt nr. 5 på dagsordnen.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

EL-mobility på Færøerne

EL-mobility på Færøerne EL-mobility på Færøerne Introduktion til ChoosEV ChoosEV blev etableret i oktober 2009 ChoosEV er ejet af SYD ENERGI, SEAS-NVE og Sixt biludlejning ChoosEV har i dag 25 medarbejdere (38 ultimo 2011) ChoosEV

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Forsøgsordningen for el- og plug-in hybridbiler

Forsøgsordningen for el- og plug-in hybridbiler Forsøgsordningen for el- og plug-in hybridbiler Indkaldelse af ansøgninger 2013 (5. tilskudsrunde) 11. oktober 2013 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail:

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN BESLUTNINGER

REGION HOVEDSTADEN BESLUTNINGER BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 23. oktober 2012 Kl. 16.00 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 13 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Leila Lindén Thor

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Forsøgsordningen for el- og plug-in hybridbiler

Forsøgsordningen for el- og plug-in hybridbiler Forsøgsordningen for el- og plug-in hybridbiler Indkaldelse af ansøgninger 2015 (7. tilskudsrunde) 1. September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail:

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED FJERNVARMEVÆKST 2015 FjernvarmeVækst 2015 er et vækstprogram, der skal sikre en grønnere

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune

Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune Elbiler på kryds og tværs et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Elbiler på kryds og tværs i den kommunale drift, og regional erfaringsindsamling

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Samarbejdsaftale. Mellem

Samarbejdsaftale. Mellem Samarbejdsaftale Mellem Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet.

Der henvises til det vedlagte høringsnotat i relation til høringssvarene fra den oprindelige høring af bekendtgørelsesudkastet. Til adressaterne på vedlagte høringsliste 19. januar 2015 Høring over udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...

Læs mere

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson In no area will innovation be more important than in the development of new technologies to produce, use, and save energy Barack Obama 2009 NORA-elbilprojekt Dánial Jógvan Hansson 2/16/2011 1 Arbeidsgruppen:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Driftsøkonomi elbiler

Driftsøkonomi elbiler Driftsøkonomi elbiler Oplæg om total- og driftsomkostninger ved elbiler Energistyrelsen og Trafikstyrelsens elbilnetværk 30. april 2013 Side 2 30. april 2013 Hvem er CLEVER Side 2 30. april 2013 Side 3

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011

KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011 KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011 Grøn transport i KLS - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Vejen frem for KLS grøn el til flåden Tilskudsrunde under forsøgsordning

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere