Effekter af virkemidlerne: Takster og driftsomfang. Bilag 5 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekter af virkemidlerne: Takster og driftsomfang. Bilag 5 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til?"

Transkript

1 Effekter af virkemidlerne: Takster og driftsomfang Bilag 5 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til?

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Arbejdsnotat: Driftsomfang Kundernes reaktion på ændringer i frekvensen Effekt af brug af virkemidlet frekvens 6 3 Arbejdsnotat: Takster Billetsystemet Prisfølsomhed Potentielle ændringer i takstpolitikken To ambitionsniveauer Effektvurdering af moderat ambitionsniveau Effektvurdering af højt ambitionsniveau 19 5 Annex A: Prisfølsomhed 23 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfatter(e): Økonomiske analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, Incentive Partners Thomas Odgaard når vi hjælper vores kunder med at nå deres mål. Holte Stationsvej 14, 1. Dato: Opskriften lyder: God service, erfaring og godt håndværk tilsat DK-2840 Birkerød Version: 3 evnen til at lytte, når vores kunder taler. Vi arbejder blandt andet med samfundsøkonomi, konkurrence og regulering, prissætning, markedsanalyser og finansielle analyser. (+45) incentivepartners.dk

3 1 Indledning Denne baggrundsrapport indeholder udvalgte arbejdsnotater til brug for projektet Flere buspassagerer Hvad skal der til?. Arbejdsnotaterne dækker følgende emner: Driftsomfang Takster

4 2 Arbejdsnotat: Driftsomfang Formålet med dette arbejdsnotat er, at beskrive baggrunden for vurderingerne af virkemidlet driftsomfang. Notatet beskriver: Hvordan kunderne forventes at reagere på øget/reduceret driftsomfang (frekvens). Den samlede effekt af at tage virkemidlet i brug. 2.1 Kundernes reaktion på ændringer i frekvensen Kunder værdsætter høj frekvens, da det reducerer den ventetid, de oplever, hvis de ankommer til stoppestedet uden at have tjekket køreplanen. Dertil kommer, at en høj frekvens gør det nemmere at finde et afgangs- og ankomsttidspunkt, der passer. Endelig er genen ved dårlig regularitet ved omstigninger mindre, hvis frekvensen i den tilknyttede service er høj. Gennemsnitlig betydning for passagererne Udenlandske studier finder typisk, at 10% øget frekvens giver 3-7% flere passager med et gennemsnit på omkring 4,5% (jf. Figur 1). Det fremgår ikke eksplicit, om der er tale om skøn på den kort eller langsigtede elasticitet. Men det formodes, at der typisk er tale om skøn på den kortsigtede elasticitet, dvs. på effekten inden for 2 år. Flere studier finder, at elasticiteten er omtrent dobbelt så stor på lang sigt 1 1 Fx Preston (1998) refereret i Statens Vegvesen (2007)

5 Figur 1: Skøn på effekt af øget frekvens (antal passagerer) Studie Land Elasticitet Vibe m.fl. (2005) Norge 0,44 Fearnley og Carlquist (2007) Norge 0,66 Johansen (2001) Norge 0,42 Norheim og Carlquist (1999) Norge 0,52 Norheim og Renolen (1997) Norge 0,43 Bekken og Fearnley (2005) - 0,43 Balcombe m.fl. (2004) - 0,38 Dargay and Hanley (1999) - 0,43 Victoria Transport Institute (2007) - 0,50 Gennemsnit (ca. ) 0,45 Kilder: Statens Vegvesen (2007) og Victoria Transport Institute (2007) Frekvens er typisk vigtigere for folk, der rejser relativt korte ture. Det skyldes, at ventetiden udgør en større andel af de samlede omkostninger (tid og penge) ved at gennemføre rejser. Det betyder altså relativt mindre for en rejse på 1 time til en pris på 70 kroner om man skal vente i 10 eller 20 minutter end for en rejse på 10 minutter til en pris på 20 kr. Interviewene med trafikselskaberne og erfaringerne fra de optimeringer, der er lavet og planlagt i bybussystemet, underbygger opfattelsen af, at frekvens er vigtig i bussystemet. Segmenter Ændringer i frekvensen giver ikke samme effekt alle steder. Større følsomhed i store byer Effekten af at øge frekvensen er størst i store byer. Fx finder EU-projektet ISOTOPE, at elasticiteten er ca. 0,3 i byer under 0,5 mio. indbyggere og ca. 0,5 i byer med flere end 0,5 mio. indbyggere. Tid på dagen Nogle studier finder, at der er stor forskel på, hvor stor effekten er af at øge frekvensen afhængig hvornår på dagen/ugen, ændringen sker. Nedenstående figur viser, resultaterne fra et af de centrale studier (Preston, 1998) 2. Resultaterne viser bl.a., at frekvensen betyder mest i weekenden og mindst om formiddagen. 2 Refereret i Statens Vegvesen (2007).

6 Weekend Hverdag Ej myldretid Myldretid Effekter af virkemidlerne: Takster og driftsomfang Figur 2: Elasticitet frekvens (kort sigt) Eftermiddag Morgen Aften Formiddag Søndag Lørdag 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Kilde: Preston (1998) Frekvens i udgangssituationen En af årsagerne til at elasticiteten er højst i weekenden er sandsynligvis, at frekvensen er lav i udgangspunktet. Flere studier finder nemlig, at effekten af øget frekvens er størst, når frekvensen er lav i udgangssituationen. Danske erfaringer I forbindelse med arbejdet er der ikke identificeret konkrete danske skøn på den isolerede effekt af at øge frekvensen. Man har dog gjort sig følgende erfaringer: Højere frekvensen på ruter med mange passagerer har været en central del af de optimeringer og omlægninger, man fx har gennemført i Ringsted. Det er vanskeligt at isolere, hvor stor en del af den oplevede passagerfremgang, der kan henføres til den øgede frekvens, og hvor stor en del, der skyldes rutelægninger og reduceret rejsetid. Studiet Hvor blev de af? viste, at passagerfrafaldet var størst for bustilbringerlinjer med lav frekvens. Det kunne indikere, at man gradvist bliver nødt til at øge frekvensen for at følge med tiden og matche at flere med tiden får råd til bil. Input til vurdering af virkemiddelpakker I forhold til vurderingen af virkemiddelpakker er nedenstående elasticiteter anvendt. De angive elasticiteter er beregnet på baggrund af en pragmatisk anvendelse af ovennævnte informationer og observationer, idet der er i det tilgængelige materiale ikke er belæg for at opdele elasticiteterne på så mange kategorier.

7 Figur 3: Kort-sigts elasticiteter til effektanalyse Alle Mellem større/store byer Mellem mindre og større/store byer Internt i de fire største byer Internt i større byer Mellem land og større/store byer 0,4 0,4 0,2 0,4 0,4 Der er ikke taget stilling til elasticiteten for Mellem mindre byer, Internt i mindre byer, Mellem land og mindre byer og Internt i landområder, da der i overvejende grad er tale om skoleruter, som kun kører 4-5 gange om dagen på en skoledag og da øget frekvens på disse relationstyper ikke indgår i vurderingen. 2.2 Effekt af brug af virkemidlet frekvens Specifikation af 2 beregningsalternativer Der er gennemført to forskellige vurderinger af effekten af at tage virkemidlet driftsomfang i brug, jf. Figur 4: 50% højere frekvens svarer til, at man går fra 30 minutters drift til 20 minutters drift på alle ruter 25% højere frekvens svarer til, at man går fra 30 minutters drift til 20 minutters drift på halvdelen af ruterne. Argumentet for at der kun regnes med en beskeden stigning i frekvensen - og kun for det ambitiøse scenarie - for internt i fire største byer er, at frekvensen i forvejen er høj. Effekten af at øge frekvensen er derfor sandsynligvis begrænset. En frekvensstigning på 10% kan fx modsvare en frekvensøgning på 20% på 50% af ruterne eller en frekvensøgning på 50% på 20% af ruterne. Figur 4: Input til vurdering af frekvens Moderat ambitionsniveau Højt ambitionsniveau Mellem større/stor byer 25% 50% Mellem mindre og større/stor by 25% 50% Internt i fire største byer 0% 10% Internt i større byer 25% 50% Mellem land og større/stor by 25% 50% Passagereffekt Det skønnes, at en stigningen i frekvensen svarende til det høje ambitionsniveau giver en vækst i antal ture på 7,1% og en stigning i antal personkm på 9,5%.

8 Figur 5: Effekt af ændret driftsomfang (mio. per år) Højt ambitionsniveau Vækst i ture Vækst i person kilometer Mellem større/store byer 1,0 34,7 Mellem mindre og større/store byer 6,0 107,4 Mellem mindre byer 0,0 0,0 Internt i de fire største byer 2,8 18,1 Internt i større byer 5,8 31,0 Internt i mindre byer 0,0 0,0 Mellem land og større/store byer 5,0 94,9 Mellem land og mindre byer 0,0 0,0 Internt i landområder 0,0 0,0 Total 20,7 286,1 Ændring i pct. 7,1% 9,5% Effekten for det moderate ambitionsniveau er en vækst i antal ture på 3,1% og en stigning i antal personkm på 4,5%. Figur 6: Effekt af ændret driftsomfang (mio. per år) Moderat ambitionsniveau Vækst i ture Vækst i person kilometer Mellem større/store byer 0,5 17,4 Mellem mindre og større/store byer 3,0 53,7 Mellem mindre byer 0,0 0,0 Internt i de fire største byer 0,0 0,0 Internt i større byer 2,9 15,5 Internt i mindre byer 0,0 0,0 Mellem land og større/store byer 2,5 47,4 Mellem land og mindre byer 0,0 0,0 Internt i landområder 0,0 0,0 Total 8,9 134,0 Ændring i pct. 3,1% 4,5%

9 3 Arbejdsnotat: Takster Formålet med dette arbejdsnotat er, at beskrive baggrunden for virkemidlet takster. Notatet beskriver: Billetsystemet og de relevante priser i de enkelte takstområder Hvilke billetter kunderne bruger Den statslige regulering af taksterne Hvor følsomme kunderne er over for prisændringer Potentielle muligheder for at bruge takstredskabet til at nå målet om flere passagerer i busserne Eksempelberegninger, der viser effekten af at ændre på taksterne. 3.1 Billetsystemet Hvert trafikselskab fastsætter selv taksterne - i samråd med togoperatørerne og under begrænsning af takststigningsloftet. Nedenfor ses der på: Priserne i de enkelte takstområder Hvilken billettype kunderne anvender Den statslige regulering af taksterne (takststigningsloftet) Eksempler på priser (data indhentet ultimo 2010) Der er betydelige forskelle i prisen på kontantbilletter på tværs af trafikselskaber og takstområder. I Movia Vest koster den mindste kontantbillet således 26 kr., mens prisen i Movia Syd er 16 kr. jf. Figur 7. 3 Det svarer til, at en kontantbillet i det dyreste takstområde koster over 60 procent mere end i det billigste takstområde. Ser man i stedet på prisen for et klip på et 10-turskort er forskellene imidlertid noget mindre. I det billigste tilfælde koster et klip 11 kr., mens det i det dyreste tilfælde koster 16 kr. en forskel på 45 procent. 3 Det skal bemærkes at priserne dækker over forskellige zonestørrelser og zoneantal.

10 Figur 7: Priseksempler - mindste billet ved klippekort og kontantbillet, 2011 Kilde: Trafikselskabernes hjemmesider (data er indsamlet december 2010) Note: Billetterne dækker over forskellige zonestørrelser. I nogle af trafikselskaberne er den mindste billet 1 zone, mens den i andre er 2 zoner. Prisen på produktet er den samme inden for alle takstområderne i hhv. Sydtrafik og Midttrafik. * Movia Syd har ikke klippekort; den angivne pris er ved 9-12 rejser om måneden på et elektronisk værdikort. Prisen bliver lavere, jo mere man rejser. Trafikselskaberne giver betydelige rabatter ved køb af 10-turskort og periodekort, jf. figur 8. Den typiske rabat på periodekort er procent ved et forbrug på 40 rejser om måneden. Rabatten på klippekort er typisk mellem 25 og 50 procent. Movia Syd skiller sig ud ved at have markant lavere rabatter på periodekort og de såkaldte værdikort (kan sammenlignes med klippekort). Men dette skal ses i lyset af, at Movia Syd samtidig har de laveste priser på kontantbilletter.

11 Figur 8: Rabatprocent i forhold til kontantbilletter ved køb af klippekort og periodekort Kilde: Trafikselskabernes hjemmesider (data er indsamlet december 2010) Note: Rabatprocenten på produktet er den samme inden for alle takstområderne i hhv. Sydtrafik og Midttrafik. * Movia Syd har ikke klippekort; den angivne rabat er ved 9-12 rejser om måneden på et elektronisk værdikort. Rabatten bliver større, jo mere man rejser. Prisen for et alle-zoners periodekort varierer betydeligt mellem takstområderne, jf. figur 9. En del af forklaringen kan dog tilskrives forskelle i geografisk udstrækning. Det fremgår, at et alle-zoners kort kan koste op mod kr. eller mere per måned. Til sammenligning koster en ny, lille bil ca kr. om måneden inklusive km året med alle udgifter til benzin, værditab, renter, vedligehold mv. 4 Og ved køb af en mindre brugt bil er prisen formentlig endnu lavere. Et alle-zoners kort i fx Nordjyllands Trafikselskab og Movia S vil derfor formentlig kun være attraktivt for de kunder, der ikke kan eller vil føre en bil. Det er dog værd at bemærke, at der i visse områder som fx Nordjylland ikke er mange personer, der har behov for et periodekort til alle zoner. I praksis er det således ikke alle steder, at det er relevant at sammenligne prisen på et periodekort til alle zoner med omkostningen ved at have bil. Konkurrencen står her mellem et periodekort til et mindre antal zoner og bilen. I den sammenligning vil priserne i den kollektive trafik fremstå mere attraktive. 4 Se Prisen dækker 3 års ejerskab af ny Peugeot 107 1,0 Comfort Plus inkl km per år.

12 Figur 9: Pris per måned for alle-zoners periodekort, 2011 Kilde: Trafikselskabernes hjemmesider (data er indsamlet december 2010) I alle trafikselskaber er der en betydelig rabat på mellem 25 og 50 procent til børn under 16 år; og børn under 12 år kan typisk køre gratis sammen med en betalende voksen. Derudover har trafikselskaberne ikke særlige familie- eller grupperabatter 5. Flere af trafikselskaberne har introduceret særlige billettyper og kampagnebilletter. Fx kan nævnes: To af takstområderne har lanceret en slags lokal forløber for Rejsekortet. Det drejer sig om Movia Syd med deres Boomerang- og Værdikort, samt Fynbus med KVIKkortet. I begge tilfælde er det et elektronisk kort, som giver større rabat, jo mere man rejser. Ved siden af det normale periodekort har Midttrafik et såkaldt Deltidskort. Det kan ikke benyttes i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, men koster til gengæld 25 procent mindre end normale periodekort. Kortet kan købes af alle. En række af takstområderne har særlige tilbud til mere snævre målgrupper som fx turister (ÅrhusCard, CPH Card, AalborgCard, Fårup-kort mv.) Flere af takstområderne har også kørt med tidsbegrænsede kampagnetilbud på udvalgte produkter (fx SMS-aftenbilletten i Movia H og Gak-gak -billetten i Nordjyllands Trafikselskab) 5 Bortset fra rabatter til helt store grupper på over 8 eller 15 personer, hvortil Fynbus giver en rabat på procent.

13 Kontantbillet 2-klipskort klippekort Periodekort/Pendlerkort Uddannelses og SU-kort Pensionistkort Andet* Total Effekter af virkemidlerne: Takster og driftsomfang Billettype Billetfordelingen for rejser internt i de enkelte takstområder fremgår af Figur 10. Opgørelsen findes alene opdelte på de gamle takstområder. Det fremgår blandt andet at: En stor del af rejserne foregår på periode- eller pendlerkort (typisk pct.) Rejser på klippekort tegner sig ligeledes for en stor del af rejserne (typisk pct.). En markant undtagelse er Movia Syd, hvilket skal ses i sammenhæng med salget af de såkaldte Boomerangkort, der dækker 18 pct. af rejserne. Dertil kommer, at besparelse på klippekort ift. kontantbilletter er lav i Movia S. Et lignende billede tegner sig for Fynbus. Andelen, der rejser på kontantbillet, varierer meget fra 3 pct. i Midttrafik Midt til 34 pct. i Movia Syd (jf. lav pris på kontantbillet/lav besparelse på klippekort). Figur 10: Billetfordelingen per takstområde (gl.) for interne rejser Movia TH 5% 7% 31% 40% 9% 6% 1% 100% Movia Syd 34% 0% 1% 18% 18% 1% 27% 100% Movia Vest 11% 8% 21% 28% 27% 5% 0% 100% Fyn 22% 1% 8% 50% 12% 3% 3% 100% Sydtrafik Syd 9% 3% 11% 53% 22% 1% 1% 100% Sydtrafik Vest 6% 3% 35% 30% 9% 0% 18% 100% Sydtrafik Øst 9% 0% 49% 33% 6% 0% 3% 100% Midttrafik Midt 3% 5% 65% 23% 3% 1% 0% 100% Midttrafik Syd 4% 0% 26% 57% 12% 0% 0% 100% Midttrafik Øst 17% 5% 33% 36% 2% 4% 2% 100% Midttrafik Vest 32% 1% 34% 12% 14% 2% 5% 100% NT 10% 5% 30% 38% 15% 1% 1% 100% Kilde: Rejsehyppighed med kollektiv transport (2009) * Værdikort, Boomerangkort, Gruppebillet, Andet, Ukendt Transportvaneundersøgelsen giver en indikation af, hvordan fordelingen ser ud på de enkelte rejserelationstyper, jf. Figur 11. Man skal dog være varsom med at konkludere alt for kategorisk på tallene, da svarkategorierne ikke forekommer helt gensidigt udelukkende. Resultaterne indikerer dog at:

14 Mit bus/togkort dækker Tillægsbillet til mit bus/togkort Klippekort, eller anden billet med rabat Billet, til fuld pris Jeg betalte ikke for turen Gratis: frirejse, frikort, fribillet Alle Effekter af virkemidlerne: Takster og driftsomfang Omtrent pct. af passagererne i busserne rejser på en eller anden form for periodekort. De markante undtagelser er rejser mellem større og store byer, hvor flere (74 pct.) rejser periodekort og for rejser interne i mindre byer, hvor færre (25 pct.) rejser på periodekort (kan dække over begrænset datagrundlag). Mange rejser gratis internt i de mindre byer (21 pct.) og interne i landområderne (22 pct.) og delvist mellem land og mindre byer. Figur 11: Fordeling af passagerer på billettype opdelt på rejserelationstype Mellem større/store byer Mellem mindre og større/store byer 74% 0% 17% 7% 2% 1% 100% 59% 1% 23% 12% 1% 3% 100% Mellem mindre byer 54% 1% 28% 11% 1% 5% 100% Internt i de fire største byer 55% 1% 31% 10% 1% 2% 100% Internt i større byer 48% 0% 34% 14% 1% 3% 100% Internt i mindre byer 25% 0% 30% 23% 1% 21% 100% Mellem land og større/store byer Mellem land og mindre byer Internt i landområder 54% 1% 28% 13% 1% 3% 100% 56% 0% 20% 12% 2% 11% 100% 51% 0% 16% 7% 3% 22% 100% Alle 54% 1% 28% 11% 1% 5% 100% Kilde: Transportvaneundersøgelsen Takstloftet Trafikselskaberne kan som nævnt fastsætte taksterne under begrænsning af takststigningsloftet. Takststigningsloftet er lavet, så der skal afspejle udviklingen i driftsomkostningerne, herunder at lønningerne stiger over tid og dieselprisen varierer over tid. Fremgangsmåden til beregning af takststigningsloftet er beskrevet i Figur 12. Som det fremgår udgør løn ca. 60% af omkostningerne, mens udgifter til diesel og renter hver vægter 10%.

15 Figur 12: Omkostningsbaseret indeks til beregning af takststigningsloft Omkostningselement Vægt Specifikation Diesel 10% Danmarks Statistiks nettoprisindeks for brændstof (gr ) Løn 60% Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA s strukturstatistik Renter 10% Gennemsnitlig obligationsrente opgøres af Nationalbanken. Andre omkostninger 20% Danmarks Statistiks nettoprisindeks (PRIS7) for alle varer. Kilde: Trafikstyrelsen (2010a) Tabellen nedenfor viser udviklingen i takststigningsloftet i perioden I denne periode har den årlige stigning været mellem 0,5% og 4,9%. Figur 13: Udviklingen i takststigningsloftet Vægt Nettoprisindeks for brændstof % % 11.20% 4.00% Lønudvikling for den private sektor % 3.30% 2.70% 2.50% Gennemsnitlig obligationsrente % -1.20% -0.40% 0.50% Nettoprisindeks % 2.10% 1.40% 1.50% I alt % 0.45% 2.98% 2.25% Kilde: Trafikstyrelsen 3.2 Prisfølsomhed Der findes mange studier af, hvordan brugere af den kollektive trafik reagerer på ændringer i prisen. Generel prisfølsomhed Udenlandske studier Udenlandske studier (se Annex A for detaljer) finder typisk, at den kortsigtede elasticitet (typisk defineret som 1-2 år 6 ) ligger i omegnen af 0,35 og den langsigtede på omtrent 0,7 7 (typisk defineret som omkring år), jf. Figur 14. Elasticiteten er altså dobbelt så stor på lang sigt som på kort sigt. Det skyl- 6 Balcombe (2004) 7 I Teknologirådet (2006) forudsættes en kort sigts elasticitet på 0,4 og en elasticitet på lang sigt på 0,75.

16 des, at nogle tilpasninger og beslutninger om fx at købe en bil, skifte arbejdsplads eller flytte bopæl tager tid. Det betyder, at en generel takstnedsættelse på 10 pct. på kort sigt vil give en stigning i trafikomfanget på 3,5 pct. og en stigning på 7 pct. på lang sigt. Det skal bemærkes, at der er en tydelig spændvidde i skønnene på kundernes følsomhed over for ændrede takster. Dette dækker over en generel variation, forskellige rejsesituationer og forskellige rammeforudsætninger. Figur 14: Skøn på generel prisfølsomhed udenlandske studier Kort sigt Lang sigt Spænd i skøn 0,2-0,6 0,4-1,0 Gennemsnit 0,35 0,70 Danske studier 8 Danske studier af kundernes prisfølsomhed finder generelt en lidt lavere følsomhed: Et studie 9 af passagerudviklingen i den kollektive trafik i perioden fandt, at takststigninger på 25-30% isoleret set førte til 9% færre rejser. Det svarer til en elasticitet på omtrent 0,25-0,35. Under arbejdet med landstrafikmodellen i 1997 estimerede man priselasticiteten for regionale togrejser til 0,25. Et studie 10 af årsagen til faldende passagertal i DSB S-tog i perioden finder, at (kortsigts) priselasticiteten er 0,35. Det forekommer rimeligt at antage, at den gennemsnitlige elasticitet i Danmark er omtrent 0,25-0,35 på kortsigt og 0,6-0,7 på lang sigt. Differentiering af priselasticitet Mange parametre spiller ind på de enkelte kundegruppers prisfølsomhed. Kvaliteten af det kollektive trafikudbud Flere studier 11 finder, at priselasticiteten er størst, hvor det kollektive trafikudbud er godt, og at man ikke kan hente væsentligt flere passagerer ved at sænke prisen i områder, hvor det kollektive trafikudbud er dårligt. 8 Man har en række andre danske erfaringer med takstændringer fx fra gratismåned på Svendborgbanen men det er ikke muligt at udlede en egentlig priselasticitet fra det tilgængelige materiale. 9 Cowi (2007): Hvor blev passagererne af i Hovedstadsområdet i ? 10 Kejser & Magelund (2004) 11 Renolen (1998) og Strangeby og Norheim (1995) begge refereret i Statens Vegvesen (2007).

17 Det understøttes af erfaringerne fra busbranchen i Danmark, herunder: Gratiskørsel på Mors: I 2009 blev det gratis at køre med bybussen i Nykøbing og lokalbusserne på Mors. Resultatet blev en passagerfremgang på 40% i bybussen (hvor betjeningen er god), mens effekten var meget begrænset i lokalbusserne (hvor tilbuddet er mindre godt) Ved indførslen af gratis buskørsel i Lemvig (hvor tilbuddet er mindre godt) oplevede man stort set ingen passagereffekt. Bilejerskab Bilejere er generelt (meget) mere prisfølsomme end billøse. Det skyldes, at de har et ekstra alternativ til kollektiv transport, jf. Figur 15. Figur 15: Sammenligning mellem generel prisfølsomhed og elasticiteter for biljere/billøse Gillen (1994) Balcombe et al (1988) Generel priselasticitet 0,22-0,33 - Bilejere 0,41 0,50-0,53 Billøse 0,10 0,35-0,38 Turformål Prisfølsomheden varierer på turformål. Arbejds- og uddannelsesture er mindre prisfølsomme en fx fritidsture Potentielle ændringer i takstpolitikken Ovenstående fakta og observationer indikerer, at det nuværende prissystem ikke er optimalt, hvis målet er at tiltrække flest passagerer for et uændret tilskudsniveau. Det er klart, at der er flere mål med den kollektive trafik, herunder at sikre rimelig mobilitet for folk der ikke kan/vil køre bil, at aflaste vejnettet, at mindske miljøbelastningen etc. Nedenstående betragtninger skal altså ikke ses som en egentlig anbefaling om fremtidens takstsystemet. Betragtningerne skal alene ses som en illustration af, hvordan takstpolitikken kan anvendes i relation til (del-) målet om at skaffe flere passagerer til den kollektive trafik (for et uændret tilskudsniveau). Nogle af de centrale observationer er opsummeret nedenfor: Høje priser på kontantbilletter i specielt Movia H/V og Fynbus kan: o Være en barriere i forhold til at få nye kunder til at afprøve produktet 12 Pratt (2004) refereret i Statens Vegvesen (2007).

18 o o Give sjældne brugere indtryk af, at det er dyrere at bruge den kollektive trafik, end det egentligt er. Afskrække kunder, der kun sjældent har behov for offentlig transport, fra at tage bussen, da det kan være uforholdsmæssigt dyrt, hvis ikke man køber et klippekort. Det kunne eksempelvis være bilejere, der skal hjem fra en festlig aften i byen. Idé: Overvej at sænke prisen på kontantbilletter Høje minimumspriser (fx krav om køb af minimum 2 zoner) kan afskrække folk, der kun skal helt korte ture, fra at vælge bussen Idé: Overvej at sænke prisen for de korteste ture Mangel på grupperabatordninger stiller bussen dårligt i konkurrence med bilen overfor grupper, der rejser sammen (i bil koster det det samme at køre 3 personer som 1 person, mens det i den kollektive trafik typisk koster 3 gange så meget). Idé: Overvej alternative grupperabatordninger Der gives store rabatter til pendlere, der oftest rejser i myldretiden. Oftest vil det være mest optimalt (fra en virksomhedsøkonomisk synsvinkel), at tage de højest priser i spidsbelastningstiden, da denne er dimensionerende for en stor del af de samlede omkostninger. Dertil kommer, at fritidsrejserne er mere prisfølsomme end pendlerrejser. Det betyder, at man kunne opnå en større passagereffekt (og reducerede driftsomkostninger) ved at bruge rabatkronerne her. Idé: Overvej at bruge (nogle af) rabatkronerne på andre ture end pendlerture. Effekten af prisændringer er større på lang end på kort sigt. Idé: Sørg for ikke at lav pludselige og uventede ændringer i takster Konkurrencefladen til biler er forskellig for forskellige rejserelationer. Fx står den kollektive trafik stærkt på ture til byer med dårlige/dyre parkeringsforhold eller trængsel. Derudover er der stor forskel på rejsetidsforholdet mellem bil og kollektive trafik på forskellige rejserelationer. Idé: Overvej om man skal differentiere priserne i forhold til konkurrencefladen til bil. Fx ved at give mindre rabatter på relationer, hvor den kollektive trafik står stærkt, og større rabatter på relationer, hvor den kollektive trafik står relativt dårligt. Bilejere er mere prisfølsomme end ikke-bilejere Idé: Overvej at målrette tilbud til bilejere. Det kunne eksempelvis være i samarbejde med motororganisationer, bilimportører (fx i kombination med elbiler), eller det kunne være ved at kombinere tilbud på offentlig transport med varer, der oftest købes af bilejere (fx teaterbilletter) 3.4 To ambitionsniveauer Der er gennemført nogle foreløbige beregninger for 2 ambitionsniveauer: Moderat ambitionsniveau For det moderate ambitionsniveau regnes på følgende ændringer:

19 Prisen sættes op med 15 pct. i myldretiden svarende til prisforskellen for et periodekort til alle zoner i Sydtrafik Syd og Fynbus. Det ekstra provenu bruges til at sænke prisen uden for myldretiden (svarende til ca. 8 pct). Der er altså tale om en provenu-neutral omlægning af taksterne. Højtambitionsniveau For det høje ambitionsniveau regnes på følgende ændringer: Prisen sænkes med 20 pct. uden for myldretiden Der indføres grupperabatordning, når 2+ voksne rejser sammen. Prisen på kontantbilletter sænkes med 10 pct. (svarende til prisforskellen mellem Fynbus og Sydtrafik) Forudsætninger Beregningerne af konsekvenserne af takstændringer er baseret på elasticiteter i intervallet 0-0,8 fordelt på følgende måde: Det forudsættes, at der ikke kan hentes flere passagerer ved at sænke taksterne i områder med ringe betjening (mellem mindre byer, internt i mindre byer, mellem land og mindre byer, internt i landområder). Dvs. at elasticiteten på disse relationer er 0. Elasticiteterne varierer på hovedbeskæftigelse: Skoleelev, studerende, pensionist, udenfor erhverv, i arbejde. Elasticiteten er størst for personer i arbejde (bl.a. på højere bilejerskab), der rejser uden for myldretiden (fritidsture). Elasticiteten er højere uden for myldretiden end i myldretiden (typisk dobbelt så høj). For pensionister og folk uden for erhverv forudsættes dog den samme elasticitet i og uden for myldretiden. Elasticiteten er mindre for ture internt de fire største byer pga. lavere bilejerskab, at bilen ofte er et ringere alternative (pga. parkeringsrestriktioner) etc. Det totale rejseomfang opdelt på tidszoner, relationstyper og hovedbeskæftigelse er opgjort på basis af data fra Transportvaneundersøgelsen. 3.5 Effektvurdering af moderat ambitionsniveau Som det fremgår af nedenstående skønnes det, at man kan hente omtrent 1,1 pct. flere ture/personkm ved den beskrevne provenu-neutrale ændring i taksterne.

20 Figur 16: Effekt af takstændring på antal ture og personkm (mio. per år) MODERAT AMBITIONSNIVEAU Vækst i ture Vækst i person kilometer Mellem større/store byer 0,1 2,4 Mellem mindre og større/store byer 0,4 8,4 Mellem mindre byer 0,0 0,6 Internt i de fire største byer 1,8 10,7 Internt i større byer 0,4 1,8 Internt i mindre byer 0,0 0,1 Mellem land og større/store byer 0,3 6,2 Mellem land og mindre byer 0,1 1,4 Internt i landområder 0,1 0,6 Total 3,1 32,2 Ændring i pct. 1,1% 1,1% 3.6 Effektvurdering af højt ambitionsniveau Nedenfor beskrives effekt-vurderingen af de komponenter, der er inkluderet for det høje ambitionsniveau. Grupperabatordninger Der bør være et potentiale for at hente flere buspassagerer ved at indføre grupperabatordninger, da det koster det samme at rejse i bil uanset, hvor mange man sidder i bilen. Mens det fx er dobbelt så dyrt at tage bussen, når man rejser 2 sammen. Dette faktum stiller bilen ringe i konkurrence med bilen, når flere rejser sammen og kan sandsynligvis (delvist) forklare, hvorfor bussens markedsandel falder fra 6 pct. for rejser, hvor folk rejser alene til 3 pct., når personer rejser 2 sammen. Det er vanskeligt præcist at afdække potentialet, da det afhænger af en lang række forhold herunder hvordan grupperabatordningen konkret skrues sammen. Potentialevurderingen er her baseret på: De nøgletal, der er vist i Figur 17. De viser, at næsten hver fjerde buspassager rejser sammen med andre heraf rejser mere end hver anden sammen med en anden voksen. En forudsætning om at prisen nedsættes med 50 pct. for passager nr. 2. Dette giver en samlet prisnedsættelse på 25 pct. for grupper på 2. En priselasticitet på 0,5.

21 Der udelukkende er en effekt for folk, der selv betaler for billetten. På den baggrund vurderes det, at det antal ture/personkm kan øges med 0,6 pct. ved at indføre grupperabatordninger. Figur 17: Nøgletal Grupperejser Andel der rejser sammen i gruppe Andel af grupperejsende, der rejser sammen med en voksen Mellem større/store byer 21% 77% Mellem mindre og større/store byer 21% 61% Mellem mindre byer 24% 37% Internt i de fire største byer 21% 63% Internt i større byer 21% 50% Internt i mindre byer 25% 56% Mellem land og større/store byer 24% 55% Mellem land og mindre byer 29% 38% Internt i landområder 41% 25% Total 23% 53% Takstnedsættelser uden for myldretiden En takstnedsættelse på 20 pct. uden for myldretidens skønnes på basis af de forudsætninger, der er beskrevet ovenfor - at give 3,5 pct. flere ture og 3,8 pct. flere personkm, jf. Figur 18.

22 Figur 18: Effekt af takstnedsættelse uden for myldretiden på antal ture og personkm (mio. per år) Vækst i ture Vækst i person kilometer Mellem større/store byer 0,3 12,7 Mellem mindre og større/store byer 1,6 31,8 Mellem mindre byer 0,0 0,0 Internt i de fire største byer 6,1 39,9 Internt i større byer 1,3 6,6 Internt i mindre byer 0,0 0,0 Mellem land og større/store byer 1,0 21,9 Mellem land og mindre byer 0,0 0,0 Internt i landområder 0,0 0,0 Total 10,3 112,9 Ændring i pct. 3,5% 3,8% Prisen på kontantbilletter Det er meget vanskeligt, at vurdere potentialet for at hente flere passagerer ved at sænke prisen på kontantbilletter, da potentialet primært er relateret til at: Nye kunder/sjældne brugere ikke skal få en oplevelse af, at det er meget dyrt at rejse med kollektiv transport. Kunder fravælger bussen på de helt korte ture (fx 1 stop i byerne). Her er der lavet en relativt simpelt beregning af effekten på basis at andelen af kunder, der rejser på kontantbillet (8 pct.), den gennemsnitlige pris på en kontantbillet (ca. 15 kr.) og en priselasticitet på 0,45 (svarende til personer der har gode transportalternativer, hvilket forekommer rimeligt, da kontant billetkunder typisk rejser sjældent med kollektiv transport og derfor får dækket transportbehovet på anden vis). Isoleret giver dette ca. 0,5 pct. flere ture/personkm ved en nedsættelse af prisen på kontantbilletter på 10 pct. Samlet effektvurdering Den samlede effekt af at implementere de elementer, der er inkluderet for det høje ambitionsniveau er opsummeret i Figur 19. Som det fremgår skønnes det, at effekten er en stigning i antal ture på 4,6 pct. og en stigning i antal personkm på 4,8 pct.

23 Figur 19: Samlet effekt af takstændring på antal ture og personkm (mio. per år) HØJT AMBITIONSNIVEAU Vækst i ture Vækst i person kilometer Mellem større/store byer 0,4 15,3 Mellem mindre og større/store byer 1,9 37,5 Mellem mindre byer 0,1 1,3 Internt i de fire største byer 7,8 50,8 Internt i større byer 1,6 8,0 Internt i mindre byer 0,1 0,3 Mellem land og større/store byer 1,2 26,5 Mellem land og mindre byer 0,2 2,6 Internt i landområder 0,1 1,0 Total 13,4 143,2 Ændring i pct. 4,6% 4,8%

24 5 Annex A: Prisfølsomhed Udvalgte udenlandske studier af generel prisfølsomhed Nedenfor refereres en række udenlandske studier af, hvor følsomme kunderne er overfor takstændringer. Der en tydelig spændvidde i skønnene på kundernes følsomhed over for ændrede takster. Dette dækker over en generel variation, forskellige rejsesituationer og forskellige rammeforudsætninger. Hvis man skal sammenfatte studierne indikerer de, at den kortsigtede elasticitet (typisk defineret som 1-2 år 13 ) synes at ligge i omegnen af 0,35 og den langsigtede på omtrent 0,6 14 (typisk defineret som omkring år). Kunderne er mere følsomme over for prisændringer på lang end på kort sigt, jf. nedenstående figur. Det skyldes, at nogle tilpasninger og beslutninger om fx at købe en bil tager tid. Det betyder, at en generel takstnedsættelse på 10% på kort sigt vil give en stigning i trafikomfanget på 3,5% og en stigning på 7% på lang sigt. Elasticiteten er altså dobbelt så stor på lang sigt som på kort sigt. 13 Balcombe (2004) 14 I Teknologirådet (2006) forudsættes en kort sigts elasticitet på 0,4 og en elasticitet på lang sigt på 0,75.

25 Figur 20: Skøn på priselasticiteter (gælder typisk både antal ture og personkm 15 ) Studie Type/Land Elasticitet Kort sigt Lang sigt Uspec. Algers et al. (1995)* - 0,25 Goodwin (1992)* Meta-studie 0,28 0,55 Luk & Hepburn (1993)* Australien 0,29 Dargay and Hanly (1999)* UK 0,2 0,4 0,3 1 TRL (2004)* - 0,4 1 Dargay et al (2002)* UK 0,525 0,72 Frankrig 0,31 0,6 Bresson et al (2003)* UK og Frankrig 0,3 0,4 0,5 0,7 Nijkamp and Pepping (1998)* EU gennemsnit 0,4 0,6 Fearnley and Bekken (2005)* Meta-studie 0,44 0,76 Balcombe et al (2004)* Meta-studie 0,42 1,01 Urbannet (2009)** Meta-studie 0,31 - Johansen (2001) - 0,3-0,4 0,45-0,6 Balcombe (2004)*** UK 0,46 0,65 Balcombe (2004)*** Non-UK 0,33 - Balcombe (2004)*** Metro, UK 0,30 0,65 Balcombe (2004)*** Metro, non-uk 0,29 - Balcombe (2004)*** Forstadstog, UK 0,58 - Balcombe (2004)*** Forstadstog, non-uk 0,37 - Gennemsnit 0,35 0,70 Note: *(primært) bus, ** Bus og tog, *** Tog Danske studier 16 Danske studier af kundernes prisfølsomhed finder generelt en lidt lavere følsomhed: Et studie 17 af passagerudviklingen i den kollektive trafik i perioden fandt, at takststigninger på 25-30% isoleret set førte til 9% færre rejser. Det svarer til en elasticitet på omtrent 0,25-0,35. Under arbejdet med landstrafikmodellen i 1997 estimerede man priselasticiteten for regionale rejser til 0, Af en række studier fremgår det ikke eksplicit, om der henvises til antal ture eller antal personkm. Flere studer viser dog, at elasticiteterne er stort set de samme, jf. Algers et al (1995). 16 Man har en række andre danske erfaringer med takstændringer fx fra gratismåned på Svendborgbanen men det er ikke muligt at udlede en egentlig priselasticitet fra det tilgængelige materiale. 17 Cowi (2007): Hvor blev passagererne af i Hovedstadsområdet i ?

26 Et studie 18 af årsagen til faldende passagertal i DSB S-tog i perioden finder, at (kortsigts) priselasticiteten er 0,35. Det forekommer rimeligt at antage, at den gennemsnitlige elasticitet i Danmark er omtrent 0,25-0,35 på kortsigt og 0,6-0,7 på lang sigt. 18 Kejser & Magelund (2004)

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11

Læs mere

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012 Rapportering om udviklingen i - Marts 2012 19. marts 2012 1 Rapportering om udviklingen i Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørende udviklingen i den kollektive

Læs mere

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011 Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Økonomi. Ruteøkonomi og hvad koster virkemidlerne? Bilag 6 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til?

Økonomi. Ruteøkonomi og hvad koster virkemidlerne? Bilag 6 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til? Økonomi. Ruteøkonomi og hvad koster virkemidlerne? Bilag 6 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til? Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Arbejdsnotat: Ruteøkonomi i bustrafikken 4 2.1 Metode

Læs mere

Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder mv. (takststigningsloftet)

Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder mv. (takststigningsloftet) Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet) Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med takststigningsloftet, som sikrer, at

Læs mere

STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014

STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014 MINIRAPPORT, NOVEMBER 2015 STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014 Odense Kommune har med Strategi for kollektiv trafik i Odense 2014-2020 vedtaget

Læs mere

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI - Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive

Læs mere

Togets konkurrenceevne - En jernbane i vækst

Togets konkurrenceevne - En jernbane i vækst For Transportministeriet Togets konkurrenceevne - En jernbane i vækst Kundeparametre og udvalgte instrumenter Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 2 Baggrund 10 3 Mange parametre kan påvirke kundernes

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).

Læs mere

DSF s transportnotat 2013

DSF s transportnotat 2013 DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Evaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen

Evaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik

Høringsnotat. Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 4178 0255 Fax 7262 6790 nzj@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder

Læs mere

Udviklingen i den kollektive trafiks takster og rejser - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor

Udviklingen i den kollektive trafiks takster og rejser - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor Udviklingen i den kollektive - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor September 2008 3 Udviklingen i den kollektive Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 19. december 2014.

Udtalelse. Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 19. december 2014. Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 19. december 2014 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. 1. Konklusion Teknik og Miljø deler ambitionen

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Region Midtjylland. Takster for øvrige billettyper. Bilag. til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr.

Region Midtjylland. Takster for øvrige billettyper. Bilag. til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr. Region Midtjylland Takster for øvrige billettyper Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 24. november 2006 Punkt nr. 8 Bilag 1 Takster på øvrige billettyper Indledning og baggrund

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

Orientering om rejsekortet 10 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

Orientering om rejsekortet 10 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 10 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer

Læs mere

09 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

09 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 09 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer

Læs mere

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik. Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens

Læs mere

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014 Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske

Læs mere

Regler for priser for rejser

Regler for priser for rejser Regler for er for rejser erne er gældende fra 20 01 2013 Vælg periode: erne gælder for hele Danmark hvis du rejser med. Hvis du ønsker at beregne en på en bestemt rejse, kan du med fordel benytte..dk i

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Lone Keller Madsen 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: at bestyrelsen

Læs mere

at vedlagte takstforslag for takstområde Hovedstad i 2015 (bilag 05.1) implementeres med effekt fra den 18. januar 2015

at vedlagte takstforslag for takstområde Hovedstad i 2015 (bilag 05.1) implementeres med effekt fra den 18. januar 2015 Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2014 Mads Lund Larsen 05 Takster 2015. Indstilling: Administrationen indstiller, at vedlagte takstforslag for takstområde Hovedstad i 2015

Læs mere

Notat Rute 122 Odense Morud ++ Business case

Notat Rute 122 Odense Morud ++ Business case FynBus 24. november 2009 PLAN SAZ/EKL Notat Rute 122 Morud ++ Business case Region Syddanmark har den 28-09-09 vedtaget principperne for den fremtidige kollektive trafik på Fyn. De medfører, at strækningen

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Status efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud.

Status efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud. FynBus 24. februar 2014 PLAN Status efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud. RK/SJ Baggrund Nordfyns Kommune gennemfører i samarbejde med FynBus og Busbanden 5462 et 2-årigt forsøg i 2013-14 med øget busbetjening

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015. Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk

Læs mere

Status Forsøg med rute 23 til Morud.

Status Forsøg med rute 23 til Morud. FynBus 4. juli 2013 PLAN Status Forsøg med rute 23 til Morud. EKL Baggrund Nordfyns Kommune gennemfører i samarbejde med FynBus og Busbanden 5462 et 2-årigt forsøg i 2013-14 med øget busbetjening mellem

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:

05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at: Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

SYDTRAFIKS TAKSTER GÆLDER FRA DEN 19. JANUAR

SYDTRAFIKS TAKSTER GÆLDER FRA DEN 19. JANUAR SYDTRAFIKS TAKSTER GÆLDER FRA DEN 19. JANUAR 2014 Prisen for en rejse med Sydtrafik afhænger af mange forskellige ting. Den letteste vej til den billigste billet er rejseplanen.dk. Når du vælger din rejse,

Læs mere

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune

Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Dato: 11. juni 2014 Journal nr.: 50-50-01-1-09 Kontaktperson: Andreas Hårde Baggrund Tønder Kommune har bedt om en redegørelse for mulighederne for at gennemføre

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Priser for rejser. Danmark. Indhold. www.rejsekort.dk Page 1 / 19. Priserne er gældende fra 27 07 2012. Vælg periode:

Priser for rejser. Danmark. Indhold. www.rejsekort.dk Page 1 / 19. Priserne er gældende fra 27 07 2012. Vælg periode: er for rejser Danmark erne er gældende fra 27 07 2012 Vælg periode: erne gælder for hele Danmark hvis du rejser med. Hvis du ønsker at beregne en på en bestemt rejse, kan du med fordel benytte..dk i stedet.

Læs mere

I medfør af 7, stk. 4, i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, fastsættes:

I medfør af 7, stk. 4, i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, fastsættes: Udkast Bekendtgørelse om finansieringsmodel for samarbejdet om den offentlige servicetrafik, der udføres inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område I medfør af 7, stk. 4, i lov om trafikselskaber,

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

TAKSTER GÆLDER FRA DEN 18. JANUAR 2015 TA MIG MED I TASKEN

TAKSTER GÆLDER FRA DEN 18. JANUAR 2015 TA MIG MED I TASKEN TAKSTER GÆLDER FRA DEN 18. JANUAR 2015 TA MIG MED I TASKEN Prisen for en rejse med Sydtrafik afhænger af forskellige ting. På rejseplanen.dk finder du let den billigste billet. Når du vælger din rejse,

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

at Estimat 2 2015 godkendes som gældende forventning til resultatet for 2015.

at Estimat 2 2015 godkendes som gældende forventning til resultatet for 2015. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Henrik Visborg Thune 05 Estimat 2 2015 Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat 2 2015 godkendes som gældende forventning

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg

Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg FynBus 9. november 2009 PLAN SAZ/SJ Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg Region Syddanmark har den 28-09-09 vedtaget principperne for den fremtidige kollektive trafik

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

GÆLDER FRA DEN 20. JANUAR

GÆLDER FRA DEN 20. JANUAR takster GÆLDER FRA DEN 20. JANUAR 2013 Prisen for en rejse med Sydtrafik afhænger af mange forskellige ting. Den letteste vej til den billigste billet er rejseplanen.dk. Når du vælger din rejse, kan du

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring

Læs mere

Takstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm

Takstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Takstforsøg ved BAT af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Baggrund for forsøget I morgenmyldretiden har BAT 26 busser i sving på det regionale rutenet for at bringe alle på arbejde, til uddannelsesstederne

Læs mere

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. juni 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1002 Jour. nr.: TRK/2005/00502-009

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

5 Flere takstområder i bus

5 Flere takstområder i bus 5-1 5 Flere takstområder i bus 5.1 Takstområdekoder På billetmaskiner på lokale og regionale ruter i Takstområde ØST og Vest angives ved et tal i hvilket takstområde, en billet eller et kort er udstedt.

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Handicapkørsel. Statistik, budget 2016

Handicapkørsel. Statistik, budget 2016 Handicapkørsel Statistik, budget 2016 29. januar 2016 Handicapkørsel Indhold Indhold Indledning 1 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 1 1 Økonomiske nøgletal

Læs mere

Notat til Horsens Kommune ang. støttet flextur frem for teletaxakørsel

Notat til Horsens Kommune ang. støttet flextur frem for teletaxakørsel Ole Helboe, Horsens Kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 3. november 2014 1-30-75-1-201-3-12 Rikke Rasmussen rr@midttrafik.dk 8740 8248 Notat til Horsens Kommune ang. støttet flextur frem

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

5 Takst og billettering

5 Takst og billettering 5 Takst og billettering 5.1 Takstpolitik De fleste trafikselskaber har målsætninger, som indebærer, at man ønsker flest mulige passagerer. Takstpolitikken er et vigtigt instrument til at få opfyldt denne

Læs mere

Ét takstområde på Sjælland

Ét takstområde på Sjælland Ét takstområde på Sjælland - Oplæg ved Trafikstyrelsen d. 08. oktober 2013 - Kontorchef Jan Albrecht Opgaven Kan der laves et sammenhængende takstsystem for Sjælland? Hvad bliver: - Kundekonsekvenser?

Læs mere

budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013

budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013 Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 20. juni 2013 Henrik Visborg Thune 05 Budget 2014 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetforslaget oversendes til andenbehandling

Læs mere

Tjek om dit kort skal ændres. & zone. Nye takster og nyt zonesystem

Tjek om dit kort skal ændres. & zone. Nye takster og nyt zonesystem Tjek om dit kort skal ændres Takst & zone Nye takster og nyt zonesystem Nye zoner & nye takster Den 15. januar ændrer Sydtrafik sit zonesystem. Mange zoner ændrer størrelse, og i nogle områder bliver der

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 23. oktober 2014 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 23. oktober 2014 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 23. oktober 2014 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark Jan Ole Jakobsen, Langeland Niels Bebe,

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Kollektiv trafik VT 7. semester 2010 - Kursusprogram

Kollektiv trafik VT 7. semester 2010 - Kursusprogram Kollektiv trafik VT 7. semester - Kursusprogram Hvad er kollektiv trafik og hvorfor har vi den? (kursusgang 1) Lovgivning og organisation Økonomi og fremtidsudsigter Efterspørgsel Kunder og kvalitet Takst-

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Udvidelse af rute 161/162 aften/weekend eller som alternativ telekørsel

Udvidelse af rute 161/162 aften/weekend eller som alternativ telekørsel OPLÆG: Udvidelse af rute / aften/weekend eller som alternativ telekørsel Indledning Siden ændringerne i forbindelse med køreplanskiftet i 2010 er aften- og weekendbetjening på rute - af og til blevet rejst

Læs mere

Bus & Tog. Vesttælling 2010. Hovedrapport. Juli 2011

Bus & Tog. Vesttælling 2010. Hovedrapport. Juli 2011 Bus & Tog Vesttælling 2010 Hovedrapport Juli 2011 1 Bus & Tog Vesttælling 2010 Hovedrapport Juli 2011 Dokument nr.: 74174-A-1 / A013119 Revision nr.: 2 Udgivelsesdato: 28. juli 2011 Udarbejdet: Kontrolleret:

Læs mere

Rejsekortet. Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg

Rejsekortet. Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg Rejsekortet Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg Hvad og hvorfor rejsekort? Elektronisk billet og betalingskort til busser og tog i hele landet. Rabatkort billigst for de

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Flextur i Frederikssund Kommune

Flextur i Frederikssund Kommune Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august

Læs mere

Analyse af Prisen på Kollektiv Transport i Europæiske Byer

Analyse af Prisen på Kollektiv Transport i Europæiske Byer Trafikudvalget 29- TRU alm del Bilag 87 Offentligt DSB Analyse af Prisen på Kollektiv Transport i Europæiske Byer Oktober 29 DSB Analyse på COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby af Prisen Kollektiv

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde 23. april 2014 Der er i 2. runde udmøntet for 26,4 mio. kr. til 11 projekter. I pulje til forbedring af den kollektive

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 10 Justering af rejsereglerne. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 10 Justering af rejsereglerne. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 10 Justering af rejsereglerne Indstilling: Administrationen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at rejsereglerne

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd

Læs mere

Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12

Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Af Signe Klintgaard Korać m.fl., funktionsleder for planlægning, Nordjyllands trafikselskab & Lykke Magelund, chefkonsulent, Tetraplan A/S Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om jernbane

Høring over udkast til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om jernbane Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K. Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax MLL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 januar 2008 Høring over udkast

Læs mere