BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING"

Transkript

1 BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING Ler - Kalk - Cement En historisk oversigt NIELS-HOLGER LARSEN 2011

2 INDHOLD Side 3 Side 3 Side 4 Side 5. Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 9 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Ler brugt i årtusinder til husbygning Kalk til mørtel og kalkning. Kalkforekomster i Danmark Hvorfor, og hvordan brændes kalken. Brænding - ovne Læskning til flydende form Vådlæskning den traditionelle form Jordlæskning en gammel traditionel form. Stukkalæskning sandlæskning - en gammel middelalderlig måde Tørlæskning en moderne form Hydraulisk kalk vandkalk naturlig cement, Portlandcement - det moderne mineralske bindemiddel Ny interesse for og brug af luftkalk og vandkalk Side 14 Kilder og litteratur 2

3 En historisk oversigt Bindemidler til mørtler for opmuring og puds, samt til overfladebehandling. Ler brugt i årtusinder til husbygning Ler har været brugt som bindemiddel i årtusinder. Til lerklining fra forhistoriens huse til de små husmandssteder helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Ler blev brugt direkte i en kompakt masse som ved lerkliningen, iblandet sand og snittet halm, eller til mørtel til puds og opmuring. Også til ubrændte soltørrede mursten er leret blevet brugt, opmuret i sandblandet lermørtel og endelig pudset med lermørtel. Ler som bindemiddel har ikke nogen høj styrke, og det er ikke mindst nedbrydeligt ved regnpåvirkning. Meget tidligt lærte man at brænde ler til keramik, til mursten og tagsten. Hertil kræves en mørtel til opmuring og tætning, og hvor murstenene sad beskyttet kunne lermørtel bruges til både opmuring og puds. Lermørtel er også i vid udstrækning brugt til opmuring af naturstensmure, f. eks. til kampestensfundamenter, hvor de inderste partier er sat i lermørtel, og de yderste fuger mod vejrliget er udfuget med en mere vejrbestandig mørtel af kalk eller naturlig cement. Beskyttet mod regn og fugt er ler et udmærket bindemiddel, som igen har fået en renæssance i det økologiske byggeri. Leret kan graves lokalt, og det kræver ingen større energi, brænding, for at blive brugt. For et lermateriale er der ikke tale om egentlig hærdning, men blot en udtørring, der er ingen kemisk eller fysisk ændring ved optørring, og det er fuldt genbrugeligt. I dag bruger man ler til mørtler i ovne, masseovne, til økologisk byggeri med tørrede, pressede lersten og til lerpuds. Kalk til mørtel og kalkning. Små 2000 år før vor tidsregning har man kendt til brænding af kalk i Middelhavsområdet. Teknikken kom til Norden med bygmestre sydfra i midten af 1000-tallet til de tidligste stenkirker, i Roskilde og i Skåne, hvor man byggede kirker i natursten, granit, sandsten og kalksten. Kalken blev brugt til mørtel ved opmuring og fugning, og puds for kalkmalerier. Netop til kalkmalerier krævedes en god kalk, både til den hvide bund og til farverne. Ler har man stort set overalt i Danmark, hvorimod kalk kun findes særlige steder, og der er forskel på kalken og dens sammensætning og dermed egenskaberne i forbindelse med brænding til kalken. En ren kalksten giver den velkendte hvide kalk, mens en lerholdig kalksten giver en mere varm grå kalk, som samtidig har egenskaber som cement. Den hvide rene kalk hærder ved luftens påvirkning, karbonisering, og kaldtes tidligere for luftkalk, den lerholdige cement-kalk hærder ved vandets påvirkning, hydratisering, og kaldtes vandkalk. Herom meget mere senere. 3

4 Kalkforekomster i Danmark Det gamle danske ord for kalk er lim og limsten, formentlig fra det tyske leim og engelske lime. Den latinske betegnelse er calx, og ordet kalk findes også i det tidlige tyske og svenske sprog. Lim har f.eks. givet navn til Limfjorden, Limhamn ved Malmø (dansk indtil 1658) og Limensgade. på Bornholm. På Djursland, hvor der er kalkforekomster, har man bygget middelalderlige kirker af kalksten, som man også har brændt til fremstilling af mørtel. Den kalk man har brudt og brændt er geologisk set den Nyere kridt, Danien, som ligger i en stribe tværs over Jylland fra Thisted, Mors, Løgstør, Mariager, Rander og Djursland, samt i den nordøstre del af Sjælland, syd på over København, Køge, St. Heddinge og vestpå over Næstved til Skælskør, samt omkring Nyborg og Nordlangeland. Man har også brugt muslingeskaller, skælkalk, i de sønderjyske egne, f.eks. ved Løgum kloster. Den bornholmske kalksten er lerholdig, og geologisk af en anden type og alder, den omtales senere under hydraulisk kalk. Kalk- og kridtforekomster i Danmark og sydvestlige Skåne. Fra Djursland kalk, råstofudvinding og kalkværksindustri, Børge Kjær,

5 Hvorfor, og hvordan brændes kalken. Kalksten i bruddet er kemisk set det samme som den hærdede kalk på muren, men i processen fra fast kalksten til kalksten har der været en flydende form, som opnås ved at brænde kalken, efterfølgende at læske denne med vand til flydende kalk, - der så indgår i mørtel eller hvidtekalk, og som ved luftens påvirkning hærdner til den faste form, kalksten, der er uopløselig i vand. Det er en fascinerende proces, som kan illustreres med den såkaldte kalkcirkel. Til venstre den såkaldte kalkcirkel processen fra naturens kalciumcarbonat, kalksten til den afhærdede kalk, også kalciumkarbonat, i mørtel og kalklag. Tegning: Curt von Jessen Til højre toppen af en kalkovn, hvor brændingen af kalken er næsten færdig. Kalkstenene gløder rødt lige under overfladen. Foto: NHL, 1992 af kalkbrænding på den esttiske ø Saaremaa (Øsel). Brænding - ovne I den tidlige middelalder blev kalken brændt i mile, et jordoverdækket brændkammer, men ret hurtigt har man bygget egentlige kalkovne, cirkulære åbne ovne, måske gravet ind i en bakkeside, noget lig teglovne, som i visse tilfælde også kunne bruges til kalk. Sådanne simple ovne, hvor der fyredes med træ op til omkring 1000 gr., har været i brugt helt frem til 1900-tallet på f.eks. Gotland. Op gennem 16- og årene udvikledes mere rationelle ovne, og i 1800-tallet store høje ovne til kontinuerlig drift, og der blev efterhånden også brugt kul som brændsel. Den kalk som blev brændt i miler og ældre typer ovne var mere uensartet brændt, og der kunne findes små trækulstumper i kalken. I ovnene kunne temperaturen sine steder nå helt op på 1500 grader, hvilket ikke var så heldigt, idet kalken så dødbrændte, så den ikke kunne læskes, det samme var tilfældet hvis kalken ikke blev tilstrækkelig opvarmet. Den brændte kalk er et lidt farligt produkt, fordi det reagerer kraftigt med varme ved tilsætning af vand. Transport og håndtering skal derfor foregå med omtanke og forsigtighed. Det skal opbevares tørt. Før plastikposernes tid blev det transporteret i trætønder, og det har ikke været risokofrit at transportere over havet i tidligere tiders skibe, - det må have været betegnet som farligt gods. 5

6 Kalkovne. Øverst små jordmiler, i midten store åbne ovne for periodisk brænding, brugt fra middelalderen og frm til 1900-tallet. Nederst en skaktovn for periodisk brænding, brugt i 18,- og 1900-tallet. ( Fra Kalkputs 2) Til højre en stor skaktovn for kontinuerlig brænding, og så i 18,- og 1900-tallet. Fra Meyers Vareleksikon. Tre små kuplede kalkovne i Birkesig på Djursland til periodisk brænding, Opført 1925 og brugt frem til ca Opmåling, ark.maa Nik. Hyllestad,

7 Tre små kuplede kalkovne i Birkesig på Djursland til periodisk brænding, Opført 1925 og brugt frem til ca Tegning, ark.maa Nik. Hyllestad, Foto, NHL, 2002, efter restaurering. De store skaktovne til kalkbrænding i Bläse på Gotland. Er nu kalkværksmuseum. Læskning til flydende form Den brændte kalk blev lettere end stenen, hvid og nemmere at bryde i småstykker. Læskning betegner en tilsætning af vand, hvorved der sker en findeling af den brændte kalk under stor varmeudvikling. Svenskerne kalder det släckning. Læskningen er en meget vigtig og afgørende del af processen. Det er her at kalken bliver brugbar som materiale til mørtel og kalkning. Der er fire læskningsprincipper, som til en vis grad har anvendes og vælges afhængig af om der skal bruges kalk til mørtel eller til kalkning. Fra gamle beskrivelser kender vi til hvordan man har brugt lidt andre metoder, end der i dag bruges i den industrielle læskning. 7

8 Vådlæskning den traditionelle måde gennem årtusinder Jordlæskning en gammel traditionel simpel måde. Stukkalæskning sandlæskning - en gammel middelalderlig måde Tørlæskning en moderne industriel metode. Vådlæskning den traditionelle form De brændte kalksten knuses til mindre stykker, 1-3 cm, og kaldes ganske enkelt for stykkalk. Fra middelalderen kendes navnet slagen kalk, og håndværkerne hed kalkstødere, kalkmagere og kalkslagere. Ved vådlæskning overhældes den knuste kalk med en passende mængde vand, kalken druknes, og der starter nu en boblen og syden, op til kogepunktsgrader, hvor kalkstykkerne eksploderer. Lidt efter lidt tilsættes mere vand til der fås en tyktflydende vælling. Læskning til træforet jordkule, i Den gamle by i Aarhus. Vandet fra kalkvællingen siver ud i jorden, og der dannes den tykke kalkdej, som helst skal lagre i mindst 2 år. Læskningen sker hurtigt, i løbet af få minutter, efter vandtilsætningen, men der er stykker som efterlæsker, en langsom proces, som kan være generende, hvis den læskede kalken bruges for hurtigt, fordi der sker små sprængninger i mørtlen. Derfor må den nylæskede kalk ikke bruges straks, og slet ikke til kalkning, hvor den læskede kalk børe så findelt som muligt for at dække og hærde godt. Der er mange beretninger om at den læskede kalk skulle slås og stødes, og der har været kalkstampemøller, deraf navnet stampet kalk. Herefter skulle den læskede kalk lagres, og det gjorde men i nedgravede kalkkuler, som kunne være foret med sten eller træflager, og det skulle holdes frostfrit. I kalkkulen bundfældede de større ulæskede kalkstykker, vandet sivede for en stor del af ud i jorden, og tilbage blev den tykke kalkdej, som vi kender i dag fra plastspande med lagret kulekalk. Man har fundet kalkuler med flere hundrede år gammel stadig brugbar kalkdej, så lagringen er ubegrænset, - hvis det holdes lufttæt. Det er klart at en flere år gammel kalk har været velegnet til især kalkning, fordi den har været færdiglæsket og ekstra findelt. Der foregik en stor handel med kalk i Østersøen, hvor Gotland har været en stor eksportør, fra toldregnskaber herfra ser man store mængder i årtierne omkring 1700 og Kalkdejen har været transporteret i trætønder. 8

9 Jordlæskning en gammel traditionel form. Den brændte kalk kan også gives en meget langsom læskning ved ganske enkelt at grave den ned i jorden, hvor jordfugt og nedsivende regnvand læsker kalken. Det er en metode som i dag praktiseres på Gotland, og kaldes jordsläckt kalk. Det giver en noget stiv kalkdej, men med høj kvalitet. Stukkalæskning sandlæskning - en gammel middelalderlig måde De gamle beskrivelser med rødder i middelalderen fortæller hvordan man kunne fremstille mørtel ved at blande brændt kalk og sand sammen og læske kalken i sandbunken, og hertil har der sikkert været god brug for kalkrørere. Dette har man igen forsøgt sig med i de senere år, med meget gode resultater. Det giver en god smidig stærk kalkmørtel, som ligesom den vådlæskede kalk bør lagres en tid, tildækket og frostfrit. Det kaldes i dag for læskemørtel. Tørlæskning en moderne form Hvis man til den brændte kalk tilsætter en mindre mængde vand, nærmest stænke den over, så læsker stykkalken til et tørt pulver. Kalkstykkerne vokser lidt, sprænges, og åbner sig nærmest som en blomst, hvorefter det henfalder som et fint hvidt pulver. Det kaldes hydratkalk, og det er i den form at det meste industrikalk læskes til færdigblandede mørtler. Det har den fordel at det f.eks. kan blandes med tørt sand og cement eller hydraulisk kalk, og tørt opbevaret kan det lagres i længere tid. Hydratkalk er imidlertid uegnet til kalkning, idet partikelstørrelserne i hydratkalk er større end i lagret vådlæsket kalk. Læskningsmetode og partikelstørrelser Ifølge svenske undersøgelser i 1971 giver en vådlæskning partikler ned til 10 my, medens tørlæskning kun giver partikler ned til 30 my. Desuden giver vådlæskning trådlignende partikler, som giver en smidig tixotropagtig konsistens tørlæskningen danner mere klumpagtige partikler, der giver en stiv konsistens, der kan være vanskelig at røre op efter lang henstand, i modsætning til den vådlæskede, der holder sin bløde konsistens og nemt røres op, selv efter års henstand. En lille partikelstørrelse dækker selvfølgelig bedre end en grovere, og har mindre tendens til at bundfælde i en spand med hvidtekalk. Til en mørtel er den lille partikelstørrelse også fordelagtig, idet den giver en smidigere mørtel. Derfor foretrækkes vådlæskning. 9

10 Hydraulisk kalk vandkalk naturlig cement, brugt siden middelalderen Almindelig hvid luftkalk har en begrænset styrke og begrænset holdbarhed og tæthed i forbindelse med meget fugt, f.eks. under vand, her er vandkalk bedre, en kalk med såkaldt hydrauliske egenskab, dvs. at det hærder med vand, hydratisering, deraf navnet. Der er fundet år gammel mørtel med hydrauliske egenskaber i Saudi-Arabien, og Romerne og grækerne kendte også til at blande hydrauliske mørtler. Blander man vulkansk aske, Pozzolan, eller f.eks. fint pulveriseret tegl i kalkmørtlen så får den hydrauliske egenskaber, og det var netop hvad romerne gjorde til deres store byggerier og vandledninger. Gennem tiden, især indenfor de seneste to hundrede år, har man brugt mange andre former for tilsætninger til kalk, for at gøre den hydraulisk, - fælles er, at der tilsættes aluminiumoxid- og kiselsyreholdige materialer. Der kan nævnes trass, der er en vulkansk tuf, ligesom den græske santorinjord, der er brugt pulveriseret teglpulver, højovnsslagger (slaggecement) og i Skandinavien har man tilsat brændt alunskifferpulver. Romancement, et engelsk produkt, som kaldtes Parkers eller Engelsk patentcement fra 1796, blev fremstillet af en lerholdig kalksten ved Sheppey og Themsens breder. Den blev brændt ved en så lav temperatur, omkring 1000 grader, at den ikke sintrer. I England forekommer en del cementsten, men findes i øvrigt i Nordeuropa blandet andet ved Boulogne, på Rügen, flere steder i Sverige, især Skåne, Øland og Gotland. I Danmark findes lerholdig kalksten i mindre mængde ved Klintebjerg i Odsherred, i molerforekomsterne på Mors, og ret stor mængde på Bornholm, hvor man brugte den allerede i middelalderen til bygning af kirkerne. Den kalksten man brugte på Bornholm er en ortoceratitkalk, opkaldt efter en karakteristisk blæksprutte, som ses forstenet i kalkstenen. De ses i øvrigt meget tyderligere, vættelys. i de kendte rødlige Ølandssten og lysere Gotlandssten fra samme geologiske periode. I dag kaldes den bornholmske ortocaratitkalk, Komstadkalk, navngivet efter tilsvarende forekomster i det sydlige Skåne. På Bornholm finder man Komstadkalken på Sydbornholm i et forfærdeligt rod af geologiske lag fra forskellige tider, som ved forkastninger ligger i mange forskellige retninger og forskellige steder. Mest finder man i Limensgade ( kalkområdet ), syd for Aakirkeby. Lagtykkelsen af Komstadkalken er 4-5 meter tyk. Komstadkalken har grålige nuancer og man brugte i middelalderen kalkstenen, dels som byggesten til hjørner, gesimser og til portaler i kirkerne, fordi den er relativ nem at tildanne, dels til brænding af cement til mørtel. Geologisk set ligger Komstadkalken ovenpå et ca. 40 meter sort tykt alunskiferlag, hvori der også findes kalklag, Andrarumkalk og kalkboller, såkaldte stinksten. Forholdsvis sent, dvs. i slutningen af 1700-tallet og især i midten af 1800-tallet begyndte man at udvinde alun af skiferen til garvning og tøjfarvning. Men da lagene af kalk og skifer lå hulter til bulter udnyttede man også kalkstenen til naturlig cement, og man brugte alunskiferen, der indeholder organisk bituminøst materiale, til brænding af kalken. Alunskiferen bliver rød, når den brændes, og i fremstillingen af alun kommer der som biprodukter, engelskrød, og jernvitriol. Begge dele bruges til iblanding som farvestof i kalkninger. Det er da også især på Sydbornholm, at man finder den karakteristiske bornholmskrøde farve. Netop den rødlige nuance er karakteristisk for den senere bornholmske cement, som blev en del brugt i København, blandt andet til facadepuds på Domhuset og Domkirken. På Bornholm støder man tit på den rosafarvede mørtel på ældre pudsede facader og fugninger. Man ved at der til brændingen af cementstenen blandt andet blev tilsat jernvitriol, for at opnå den svagt rød-gråbrune nuance. 10

11 I Rønnes udkant lå der i sidste halvdel af 1800-tallet og lidt ind i 1900-tallet flere cementværker med møller, som malede cement på store kollergange. En kollergang i en cementmølle, Bornholm Kalkovne og mølle ved Rønne, Bornholm I drift til Så sent som i 1920 blev der anlagt en cementfabrik ved Skelbro kalkbrud på Sydbornholm. Dårlig ovnkonstruktion og dårlige stenkul til brændingen satte imidlertid næsten med det samme en stopper for fremstillingen, og i dag ses kun kalkstenbrudet bevaret, som et kendt geologisk udflugtssted. I Danmark i øvrigt blev der at kalksten fra Klintebjerg ved Nykøbing Sjælland produceret hydraulisk kalk, helt frem til 1960-erne. Fabriksanlæg til fremstilling af hydraulisk kalk. 11

12 Portlandcement - det moderne mineralske bindemiddel I England opfandt J.Aspin i Leeds Portlandcementen i Den fik navn efter en særlig Portlandssten, der blev brugt til Roman-cement, men portlandcement er fremstillet ved blanding af flere mineraler, hovedsagelig kalksten, mergel, kridt og ler, som brændes til sintring ved grader, og males til cementpulver. Det er en højhydraulisk mineralsk bindemiddel, dvs. at det hærder hurtigt ved fugt og vand. Fremstillingen foregik dels ved en tør, dels en våd metode. Fælles for begge metoder er at materialerne finmales og blandes med vand. Ved den tørre metode, til brænding i skaktovne og ringovne, blev den slemmede blanding strøget i forme til stenformat, tørret og brændt, lidt lig mursten, men cementstenene blev blot malet til cementpulver. Den våde metode bruges senere til de næsten vandrette lange roterovne, en metode der også bruges i dag. De sintrede cementklinker males igen til cementpulver, færdig til brug. De sammensatte materialer kunne varieres, og der blev fremstillet forskellige former for cement, magnesiacement, af dolomit, er anvendelig til kunststen, det samme gjalt Albolitcement og Fahnehjelms cement Scotts cement. Magnesiaholdig cement, Medina cement, er især holdbar overfor havvand. Cementen er stadig blevet udviklet, og der findes i dag mange typer: Standard-cement, Rapidcement, Superrapid-cement, Sulfatbestandig cement, Hvid cement og Murcement. Den første cementfabrik i Danmark startede i Portlandcementen har i forhold til kalk mange fortrin indenfor anlæg og byggeri. Cementen har stor styrke, giver en vandtæt masse og hærder hurtigt. Det gør den naturlige cement, hydraulisk kalk også, men den mangler portlandcementens trykstyrke, der er så væsentlig i byggeriet. Det er desuden lykkedes at udvikle, systematisere og industrialisere cementfremstillingen i en grad, der gør den attraktiv. Cementen havde i Danmark stort set fortrængt hydraulisk kalk, allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og den har desuden i en vis grad været med til også at fortrænge kalkmørtlen, eller rettere givet brugen af god ren kalkmørtel en tilbagegang. Det er vel de færreste der i dag bruger en ren 7% kalkmørtel, som heller ikke er anvendelig uden tilsætning af cement til mørtler for opmuring, puds og fugning. Beton Blandet med passende varieret tilslagsmateriale giver cement en meget trykstærkt, vandtæt masse som udnyttes til bærende konstruktioner, og den kan hærde under vand. Cement og beton har en relativ lille trækstyrke, og derfor må der tit indlægges armeringsjern, jernbeton, til af optage trækkræfterne ved nedbøjninger. Det var fra starten, dvs. i de sidste årtier i 1800-tallet, at beton blev brugt til især broer, fæstningsanlæg, industrier, men efterhånden også til almindelige bolighuse. Og de forskellige former for cement er i dag det væsentligste mineralske bindemiddel. Danmark er i øvrigt meget fremtrædende i den globale teknologi indenfor cementfremstilling. 12

13 Ny interesse for og brug af luftkalk og vandkalk Man har efterhånden erfaret at cementmørtler ikke altid er så heldige, og især ikke til gamle huse, sammen med andre svagere materialer. Cementmørtler er meget tætte, hårde og usmidige, eller sagt på anden måde, cement har en god trykstyrke, men svagere trækstyrke. Cementen har desuden en evne til at binde en større mængde fugt end kalkmørtel, og fugt transporteres vanskeligt igennem ved damptryk, f.eks. på en facadepuds. Desuden erfarede man at en almindelig kalkning bandt og holdt dårligt på en cementbundet overflade, men havde bedre vedhæftning til en mørtel opbygget med hydraulisk kalk. I begyndelsen af 1970-erne opstod der en stigende erkendelse af de cementbaserede materialers uheldige egenskaber, typisk ved kirkerestaureringer. Det gjaldt både mørtler til muring og puds samt en brug af nye materialer til afløsning for kalkning, cementbaserede malinger, plast og tilsætninger til hvidtekalken. I Sverige var man begyndt at undersøge forholdene nøjere, og i Danmark var det Kunstakademiets laboratorium for Bygningsrestaurering ved ark. Curt von Jessen, der engagerede sig i et nordisk samarbejde. Det blev mere konkret ved en større restaurering af Lille Heddinge kirke i 1975, hvor murermester Michael Jørgensen havde murerarbejdet under ledelse arkitekt Curt von Jessen. Her blev eksperimenteret med kalkmørtler og god kvalitet kalk, og det resulterede i at Michael Jørgensen blev så overbevist om kalkens gode egenskaber, at han i 1976 etablerede et selvstændigt firma Rødvig Kulekalk. Hovedproduktet var vådlæsket lagret kulekalk, som blev produceret i egne nyetablerede store kalkkuler. Ved ihærdig og sober markedsføring og god faglig støtte fra Curt von Jessen, samt markedsføring i bøgerne LANDHUSET og BYHUSET, begge om vedligehold og istandsættelse af gamle huse, - så blev der gradvist opbygget et driftigt firma, hvor også hydraulisk kalk fra Svejts, JURA, blev en at de større artikler, sammen med gode farvepigmenter, sand og færdigprodukter som kalkmørtler, farvet kalk og værktøjer. Tilsammen formåede Michael Jørgensen og Curt von Jessen at opbygge en ny forståelse for og brug af gode traditionelle murermaterialer, og udvikle produkter og metoder til både et professionelt og et gør-det-selv marked. De gode materialer er blevet udviklet og markedsført så godt, at det også finder udbredt anvendelse til nybyggeri, hvor et sundt og smukt byggeri er i højsædet. Curt von Jessen døde i 1999 efter pensionering, men var stadig aktiv, og Michael Jørgensen døde 2002 efter flere års sygdom. Hans hustru Lise, som alle årene har stået for kontoret, og sønnen Rasmus, som i flere år havde været med i firmaet, har nu sammen videreført den velrenommerede virksomhed, der har salgsforbindelser i hele Skandinavien. Det informationsarbejde, som Michael Jørgensen og Curt von Jessen gennem årene ihærdigt udførte, med kurser og publikationer, har betydet en fremgang for brugen af god vådlæsket kalk og hydraulisk kalk. Det har medført en øget efterspørgsel, hvor også andre kalk- og mørtelværker flere steder i Danmark og Norden har fået et opsving for disse produkter. På nordisk plan blev der i 1999 der etableret et fagligt bredt netværk: NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK, - hvor fagfolk udveksler viden og erfaring om kalk, blandt andet ved årlige seminarer. Niels-Holger Larsen Arkitekt MAA Februar

14 Kilder: - Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, - Djursland kalk, råstofudvinding og kalkværksindustri,børge Kjær, Kalkputs 2, Historie och teknik, Rapport RAÄ, 1984:4, Riksantikvarrieämbetet, Stockholm Kalk og Hantverk, Nordisk Forum for Bygningskalk, Riksantikvarrieämbetet, Hydraulisk kalkbruk, Sölve Johansson, Licentiatavhandling, Göteborg Universitet, Meyers vareleksikon, Salmonsens leksikon - Allmänna Byggnadsläran, E.E. von Tothstein, Stockholm 1875, / Husbygningsmaterialer, Jens Mollerup, 1991/ Bygningsbevaring, Skandinavisk Jura, KALK, Ole Storgaard, Københavns Erhvervsakademi, 2006, ISBN

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ

STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Kalk og cement til murene Hvad og hvorfra Tilstand Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN JULI 201 Baggrund for dette notat Fra Mette Maegaard har jeg modtaget rapporter fra mørtelprøver

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

Kalkbrænding på Middelaldercentret - juni 2015. - En kort introduktion

Kalkbrænding på Middelaldercentret - juni 2015. - En kort introduktion Kalkbrænding på Middelaldercentret - juni 2015 - En kort introduktion Hvorfor og hvordan brændes kalk? Kalksten i bruddet er kemisk set det samme som den hærdede kalk på muren, men i processen fra fast

Læs mere

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament.

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament. Læg an sørg for at målene er helt nøjagtige også med diagonalmål ellers kommer du i problemer senere. Her bygges ovnen på en solidt anlagt terrasse. Sørg for at bygge ovnen på et stabilt underlag! Efter

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer. Det bruges til opmuring, fugning og

Læs mere

Mørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

Mørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Mørtel Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Trappe lagt i kalkmørtel. Kalkmørtel er et af de ældste bygge materialer. Det bruges

Læs mere

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer:

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer: MØRTEL OG PUDS Læskning af brændt kalk her på gammel vis i et læskekar, hvorefter den læskede kalk bliver siet og hældt ned i en frostfri kule, gravet i jorden. Deraf navnet kulekalk. Foto: Historic Williamsburg,

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Hvidtekalk og kalkfarver er den mest diffusionsåbne

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over

Læs mere

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker I Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune ligger en protokol fra Frederiksholms Teglog Kalkværker, der indeholder

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

PUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN

PUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN PUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN 26. MARTS 2015 DANIEL TOFT RASMUSSEN KEA - Københavns Erhvervsakademi Titelblad Titel: Rapporttype: Forfatter: Årgang: Uddannelsessted: Fagkonsulent: Pædagogisk

Læs mere

KEIM Lignosil. Silikatfarve til træ

KEIM Lignosil. Silikatfarve til træ KEIM Lignosil Silikatfarve til træ Træ et byggemateriale med sjæl og karakter Der findes næppe noget andet bygge- og konstruktionsmateriale, der er så knyttet til mennesket som træ. I træ fornemmer man

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

Årsmøde 2010 Stevns, Danmark

Årsmøde 2010 Stevns, Danmark Årsmøde 2010 Stevns, Danmark torsdag den 30. september - fredag den 1. oktober 2010 Gjorslev slot, hvor selve Årsmødet og festbanket finder sted Danmarks største samlede kalkudvindings-område er halvøen

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

K v a l i t e t s s t r ø e l s e K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem Sto Scandinavia I Facade Facadesystem StoNordic Pudssystem StoNordic Pudssystem I Fordele Systemet til alle underlag Magasinstorget, Linköping, Sverige StoNordic Pudssystem er et komplet system med gennemtestede

Læs mere

BYGGEMATERIALE R METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS FREMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNIN G

BYGGEMATERIALE R METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS FREMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNIN G BYGGEMATERIALE R METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS FREMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNIN G AF E. SUENSO N INGENIØ R DOCENT VED DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT KØBENHAV

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes.

Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes. 3 Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes. Hvor nogen ville anvende almindelige betonfliser og asfaltbelægning, skaber vi sammen med vores samarbejdspartnere,

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage * Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret

Læs mere

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/9 Sveriges-turen startede med et ganske kort kig i Annestad, der ligger lige, når man kommer over med

Læs mere

fermacell Overfladebehandling Juni 2015

fermacell Overfladebehandling Juni 2015 fermacell Juni 2015 106 Information VIA universitet, Randers, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Underentreprenører Ingeniør VIA University College Friis & Moltke 5E Byg A/S, WO Raasted COWI 107 5.

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital

KEIM Granital. Original silikatfarve til facader 8WUDHD. KEIM Granital Original silikatfarve til facader 8WUDHD original silikatfarve af høj kvalitet for lang levetid Høj produktkvalitet på mineralsk basis Bindemidlet i er vandglas, som trænger ind i underlaget og gennem

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

BYGNINGSBEVARING SKANDINAVISK JURA-KALK A/S

BYGNINGSBEVARING SKANDINAVISK JURA-KALK A/S BYGNINGSBEVARING Femte udgave af: Blad om materialer til vedligeholdelse og renovering af bl.a. fredede og andre bevaringsværdige bygninger 2008. Vejledende udsalgspris: Kr. 95,00 Mørtelmaterialer Håndstrøgne

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

- JYD E R U P B E G R A VELSE S F O RRET N I N G

- JYD E R U P B E G R A VELSE S F O RRET N I N G M ØRK Ø V - JYD E R U P B E G R A VELSE S F O RRET N I N G Om vore produkter Akvarel Natur Tube Memory Tube Heim Overflader og interiør Alle malede kister fra Tommerup Kister er produceret i Danmark og

Læs mere

En uddannelsesrejse i Økologisk Byggeri

En uddannelsesrejse i Økologisk Byggeri En uddannelsesrejse i Økologisk Byggeri Af Lars Hallén Foto s Lars Hallén For cirka tre år siden var jeg hovedkulds forelsket i en kvinde som jeg gerne ville bygge et hus sammen med. Det var sådan min

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Restaurering med respekt for traditioner

Restaurering med respekt for traditioner Restaurering med respekt for traditioner Kulekalk og kulekalkmørtler - originale opskrifter, ensartet kvalitet og traditionsrigt håndværk Restaurering - en håndværksmæssig udfordring, der stiller særlige

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning Porotherm teglblokke en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning POROTHERM teglblokke fra Wienerberger er fremstillet af ler,

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere