A/S NYT. Læs i dette nummer: - Insidersagen - Kurser for medarbejdervalgte - Topmøde. Nr. 1 - juni 2009

Transkript

1 Nr. 1 - juni 2009 A/S NYT Else Modvig Hansen, 3F, og Jørgen Stensgaard Madsen, Dansk Metal, er nyvalgte bestyrelsesmedlemmer A/S NYT nr. 1, 2009 Læs i dette nummer: - Insidersagen - Kurser for medarbejdervalgte - Topmøde 1

2 Indhold A/S-topmøde... side 2 Kurser for medlemmer af bestyrelsen i A/S og ApS... side 2 Leder... side 3 En rigtig afgørelse... side 4-5 Insidersagen... side 5-6 Nyt kursus... side 6 Lær at erobre opmærksomheden... side 7-8 Kurserne burde være obligatoriske... side 9-12 Medarbejdere i bestyrelsen, naturligvis... side Bedre service... side 15 Kurser for medlemmer af bestyrelser i A/S og ApS LO-skolen afholder kurser for medarbejdervalgte medlemmer i selskabsbestyrelser. Du kan finde mere information om hvad kurserne indeholder og hvornår de afvikles på LO-skolens hjemmeside: vælg LO-skolens elektroniske kursuskatalog og se under ledelse. Topmøde den 18. november Næste topmøde for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer er den 18. november i Middelfart. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis du vil høre mere om: Mangfoldighed i bestyrelser Dialogteater Tavshedspligt Ny i bestyrelsen Forandringer i virksomheden Ledelse i krisetider Ny selskabslov Sepp Pionteks syn på ledelse Der kommer invitation, program og tilmeldingsblanket ud senere. 2 A/S NYT nr. 1, 2009

3 Leder To særlige begivenheder er værd at bemærke, siden sidste nummer af A/S Nyt udkom. Højesteret har afsagt kendelse i sagen om tavshedspligt. Sagen har tidligere været omtalt her i A/S Nyt, og den handlede fra sin start om både insiderhandel og tavshedspligt. Finansforbundssagen som nogen vil kende den som, har fået den afslutning, som er den eneste rigtige, nemlig: Naturligvis kan man som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kontakte sit forbund for at få råd og vejledning. Den konkrete sag handlede om en fusion af 2 finansielle virksomheder, en fusion der bl.a. havde store beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Forholdet vedrørende insiderhandel er afklaret med en dom, der slår fast, at det naturligvis er forbudt. Det vidste vi allerede inden den sag startede. En ansat i et forbund, der handler aktier på baggrund af informationer, man har fået fortroligt fra et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, gør sig i den grad skyldig i noget, der både er tåbeligt og kriminelt. Det er derimod sund fornuft, at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan søge råd og vejledning i sit forbund uden at bringe sig på kant med sin almindelige tavshedspligt det har Højesteret nu bekræftet. En af de sidste dage i maj vedtog Folketinget en revision af selskabslovgivningen. Den indebærer, at medarbejderne naturligvis fortsat har adgang til pladser i virksomhedernes bestyrelser, alt andet ville også være det rene galimatias. Der bliver nu også åbnet mulighed for, at repræsentanter for medarbejderne fra andre lande kan få en plads, når deres virksomhed er dansk ejet. Det er en mulighed og ikke en pligt, og det bliver spændende at se, om og hvordan denne nye regel bliver brugt. I dette nummer af A/S Nyt kan du både læse om dommen fra Højesteret og revisionen af lovgivningen. Se også den korte omtale af årets topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og sæt X i kalenderen! Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Vi vil også godt vide, hvis du ikke længere er medarbejdervalgt, gerne suppleret med oplysninger om, hvem der har afløst dig. Du kan sende oplysningerne til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og virksomhed). A/S NYT nr. 1,

4 En rigtig afgørelse Højesteret har afgjort, at Knud Grøngaard, medarbejdervalgt i RealDanmark, gerne måtte rådføre sig med Finansforbundet, da fusionen med Danske Bank var undervejs Den 14. maj afgjorde Højesteret, at det var i orden, at Knud Grøngaard, medarbejdervalgt medlem af RealDanmarks bestyrelse, fortalte sin fagforening, Finansforbundet, at RealDanmark havde indledt forhandlinger med Danske Bank om en fusion. Knud Grøngaard havde behov for at drøfte situationen med Finansforbundet, da fusionen ville omfatte af fagforeningens medlemmer og kunne medføre nedlæggelse af op mod stillinger. Højesteret afgjorde, at Knud Grøngaards videregivelse af oplysninger derfor var sagligt begrundet, og der var ligeledes en saglig grund til, at han fortalte om bytteforholdet mellem de to virksomheders aktier. Det kunne nemlig have betydning for, hvor mange kolleger der ville blive afskediget. Højesteret har også afgjort, at det var i orden, at Finansforbundets formand, Allan Bang, fortalte sine nærmeste medarbejdere om den kommende fusion og drøftede konsekvenserne med dem. Knud Grøngaard og Allan Bang er tidligere blevet dømt i Københavns Byret og Østre Landsret, og det skabte bekymring hos andre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der frygtede, at de nu ikke længere havde lov til at drøfte store, afgørende spørgsmål vedrørende deres virksomheder med deres faglige organisation. I COindustri sikrede man sig, at jurister i forvejen afgjorde, om der kunne være tale om brud på tavshedspligten, når medarbejdervalgte havde brug for et godt råd. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Arkiv Ingen tvivl Områdeleder Peter Rimfort, CO-industri, er glad for afgørelsen, der fjerner tvivlen om man har ret til at kontakte sin faglige organisation. -Det er godt, at der ikke længere er tvivl om det, siger han og understreger, at hele problemet opstod, fordi en sekretariatschef i Finansforbundet misbrugte sin viden og købte aktier, før fusionen var offentligt kendt. Det blev han dømt for. -Det er klart. Han havde foretaget en kriminel handling, som han skulle straffes for. Vi tager selvfølgelig afstand fra, at man misbruger sin viden på den måde, siger Peter Rimfort. Det samme siger juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting, der også glæder sig over, at der nu ikke længere er tvivl om, at man selvfølgelig har ret til at konsultere sit bagland, når virksomheden står over for den slags afgørende beslutninger. -Under hele forløbet havde den medarbejdervalgte konsulteret forbundet, og det eneste uheldige var, at en medarbejder i forbundet optrådte som skurk og så en 4 A/S NYT nr. 1, 2009

5 chance for at score en hurtig gevinst. Hvis ikke det var tilfældet, ville sagen aldrig være opstået, siger Jesper Kragh-Stetting. Han finder det derfor urimeligt, at Østre Landsret dømte Allan Bang og Knud Grøngaard. -Man lod det gå ud over andre, at en enkelt havde misbrugt sin viden, siger han og understreger, at det er vigtigt, at Højesteret afgjorde sagen anderledes. -Medarbejdere skal have lov til at henvende sig til baglandet, når deres virksomhed er i spil, siger han og tilføjer, at dommen ikke får nogen konkret betydning for CO-industri. -Medarbejdervalgte kan altid henvende sig til CO-industri, og er der problemer med tavshedspligt, sender vi dem videre til COindustris faste advokat, siger han. Advokater har altid tavshedspligt og derfor kan man fortælle dem ting, man ikke kan drøfte med andre. Finansforbundets formand Allan Bang Insidersagen En medarbejder i Finansforbundet scorede 1,2 millioner kroner. Det fik sagen til at rulle Det der er blevet kendt som insidersagen drejer sig i virkeligheden om forskellige retssager. I august 2000 besluttede RealDanmark at fusionere med Danske Bank. Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Knud Grøngaard orienterede Finansforbundets formand Allan Bang om planerne. Allan Bang orienterede sine nærmeste medarbejdere. To medarbejdere, der fik kendskab til sagen, købte hver en portion aktier i RealDanmark, da de forventede, at aktierne ved fusionen ville stige i værdi. Den ene fik en fortjeneste på 1,2 millioner kroner, da fusionen blev kendt. Fondsbørsen fik øje på hans handel, da den rutinemæssigt undersøgte, om der havde været bemærkelsesværdige handler op til fusionen. Han fik senere seks måneders fængsel. Den anden medarbejder, der købte færre aktier, blev ikke dømt. De to medarbejdere blev senere bortvist fra Finansforbundet. A/S NYT nr. 1,

6 Omkring EU Allan Bang og Knud Grøngaard blev sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger, men de bad om, at sagen kom for EF-Domstolen, da den paragraf ( 36 i værdipapirloven), de er sigtet efter, stammer fra et EU-direktiv, og den har aldrig været prøvet i Danmark. Byretten udsatte sagen, mens man ventede på EF-Domstolen. Sagen om insiderhandlen fortsatte ved Byretten, da den udelukkende handler om dansk lovgivning. EF-Domstolen afgjorde, at man har ret til at videregive viden, når det sker som et led i udøvelse af ens beskæftigelse, men tog ikke stilling til, om den pågældende sag var omfattet af dette. Senere idømte byretten Allan Bang og Knud Grøngaard en bøde på 5000 kroner hver. De ankede dommen. Østre Landsret stadfæstede dommen, og Finansforbundet fik tilladelse til at anke sagen til Højesteret. Her blev de to frifundet. NYT KURSUS! Opfølgningskursus for erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer Er du medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, så ved du at krisen kradser! Men har du overblik over, hvad det betyder for dit bestyrelsesarbejde? Det kan du få på dette nye kursus, hvor du samtidig får mulighed for: At lære mere om de begreber, du hører i bestyrelseslokalet At kunne forstå regnskabet for din virksomhed lidt bedre At blive bedre til at kommunikere med de øvrige medlemmer af bestyrelsen At udveksle erfaringer om udfordringer i bestyrelsesarbejdet med andre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Du kan se en beskrivelse af det nærmere indhold på og klik ind på LOskolen. Yderligere oplysninger kan desuden fås ved henvendelse til kursusadministrationen på Center for arbejdsliv og læring, LO-skolen Tekst: Ingrid Pedersen Kurset foregår august 2009 på LO-skolen. Tilmelding kan ske på FIU-nr Prisen på kurset er 4.530,- kr. Kursus Kursus Kursus Kursus Kursus 6 A/S NYT nr. 1, 2009

7 Lær at erobre opmærksomheden Tidligere kursister har efterlyst undervisning i personlig gennemslagskraft og kropssprog på kurserne for medarbejdervalgte. Det er en del af undervisningen nu sammen med en debat om dresscode i bestyrelseslokalet Jura, regnskabsforståelse, revision, inhabilitet, corporate governance, virksomhedsstrategi alle de kendte begreber er stadig på skemaet, når nyvalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer er på to ugekurser på LO-skolen. Men tidligere kursister har i deres evalueringer savnet emner som personlig gennemslagskraft og præsentationsteknik. -Så det har vi taget ind i undervisningen nu, siger undervisningskonsulent Ann Carina Tetschner, LO-skolen. Hun konstaterer, at for mange nyvalgte er det én sag at blive valgt, men det er noget helt andet at tage ordet, når man sidder i bestyrelseslokalet, for selv om de fleste medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer har en fortid som tillidsrepræsentanter og bestemt ikke er mundlamme, er der stor forskel på de to funktioner. -Man taler på en anden måde, når man sidder i bestyrelseslokalet, end man gør, når man står på en ølkasse og taler til kollegerne, siger Ann Carina Tetschner. Derfor får kursisterne nogle redskaber, som de kan bruge, når de bliver bedt om at komme med et indlæg i bestyrelsen. De lærer at bygge indlæg op, så de bliver lyttet til. -Man skal lære at erobre opmærksomheden, for som medarbejdervalgt er der ingen tvivl om, at man har noget på hjerte, og deres indlæg vil ofte handle om noget andet end de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers, siger hun. En del af ledelsen Ann Carina Tetschner nævner også, at man skal lære sin nye rolle at kende. Som bestyrelsesmedlem er man en del af ledelsen, og så kan man ikke længere sige det er ledelsens skyld. -Derfor skal man finde den rette måde at fremføre sine argumenter på, så man ikke er hverken aggressiv, modspiller eller omvendt er for ydmyg, siger hun og fortæller, at mange bestyrelsesmedlemmer har fortalt hende, at der gik mindst et år, før de tog ordet på et bestyrelsesmøde. -Skal man kunne matche direktionen og de professionelle bestyrelsesmedlemmer, skal man sørge for at være velforberedt, siger hun og tilføjer, at hun hermed ikke bare mener at have læst papirerne, men også have forberedt sig på, hvad man kan forvente af reaktioner, så følelserne ikke løber af med én, hvis man bliver totalt fejet af. Så skal man være faglig og fokuseret, siger hun. A/S NYT nr. 1,

8 Kroppen taler sit eget sprog Kursisterne får også undervisning i kropssprog, og vurdering af kropssproget er en del af den feedback, de modtager, efter de har fremlagt en præsentation. De får besked på, at de også skal tænke på, hvordan kroppen opfører sig, for som Ann Carina Tetschner fortæller, kan selv garvede tillidsfolk blive nervøse og vippe med højre fod på en irriterende måde. -De tænker ikke på, at når man fremlægger noget, handler kun syv procent om indholdet, men 55 procent handler om kropssproget og resten handler om betoning og andet, siger hun. En af øvelserne drejer sig om at holde øjenkontakt i et passende tidsrum men ikke for længe, og i en anden øvelse skal man gå cat-walk ned mellem medkursisterne, der er opstillet på to rækker samtidig med at man fremfører sit budskab. -Det er svært ikke at gå for hurtigt, stikke hænderne i lommen eller på anden måde afsløre, at man ikke er tilpas ved situationen, siger hun og tilføjer, at hænderne helst skal hænge afslappet ned langs siden. Ann Carina Tetschner har ikke oplevet, at kursisterne synes undervisning i kropssprog er useriøst sammen med undervisning i regnskab og jura. -Nej, alle kan genkende de situationer, vi tager fat i, siger hun og tilføjer, at kursisterne bliver synligt bedre og mere opmærksomme på kropssproget i løbet af undervisningen. Arbejdstøj På samme måde er påklædning til debat under kurset, for den del af den personlige fremtræden betyder også meget -Der kan være normer for, hvordan man klæder sig i bestyrelsen, siger hun, men opfordrer generelt til, at man ikke kommer i arbejdstøj medmindre bestyrelsesmødet finder sted midt i en arbejdsdag. Man skal heller ikke være alt for pænt klædt på ikke komme i jakkesæt, hvis ikke det falder naturligt. -Man skal først og fremmest være klædt i noget, man føler sig godt tilpas i. Men påklædningen kan godt påvirke den måde, man opfører sig på i bestyrelseslokalet, fremhæver hun og nævner, at man på bestyrelsesmødet ikke ønsker at skille sig for meget ud. -Det vigtigste er selvfølgelig det man siger, understreger hun. Men man kan godt hjælpe budskabet på vej ved ikke at være outreret påklædt. Som noget nyt indgår en personlighedstest også i kurset. En psykolog laver et enneagram på hver enkelt kursist, så de kan se, hvor deres stærke og svage sider er. Opfølgning Kurserne på LO-skolen for de nyvalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer er på to uger med et par måneders mellemrum. Mellem de to uger skal kursisterne som hjemmeopgave lave en analyse af bestyrelsesarbejdet i deres egen virksomhed. Desuden planlægger LO-skolen at lave efteruddannelser og aktionslæringsforløb for bestyrelsesmedlemmer, der har en del års erfaring. Det er planen, at nogle af kurserne skal holdes lokalt og gerne resultere i lokal netværksdannelse. 8 A/S NYT nr. 1, 2009

9 Kurserne burde være obligatoriske -Det er vigtigt at kende spillereglerne og vide, hvad vi bør vide, siger to nyvalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer Else Modvig Hansen, 3F, og Jørgen Stensgaard Madsen, Dansk Metal, er nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i henholdsvis Nissens i Horsens, der laver kølesystemer, og Novenco i Næstved, der laver ventilatorer. De har begge været tillidsrepræsentanter i en årrække og blev valgt til deres virksomheders bestyrelser for nogle måneder siden. I april var de på kursets første del, i mellemtiden har de lavet en opgave, der analyserer deres egen arbejdsplads og dens bestyrelses arbejdsform, og i midten af juni har de været på kursets del to. De kan af gode grunde ikke vurdere, om de nye kurser er bedre end de gamle, da de ikke har deltaget før. Men de er tilfredse med indholdet af kurset. -De burde faktisk være obligatoriske for alle, der bliver valgt ind i bestyrelsen, siger de og sammenligner med sikkerhedsrepræsentanternes lovpligtige kurser. -Vi beskæftiger os jo med emner, der kan afgøre arbejdspladsens fremtid, så vi synes det er vigtigt, at vi ved, hvad vi taler om, siger de begge og roser undervisningen i både økonomi og forskellige selskabskonstruktioner. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Kim Agersten Kurserne burde være obligatoriske. Vi beskæftiger os jo med arbejdspladsens fremtid, siger de. A/S Topmøde i Nyborg A/S NYT nr. 1,

10 Vi kunne aldrig drømme om at gå til bestyrelsesmøde i denne påklædning, siger Else Modvig Hansen, og Jørgen Stensgaard Madsen. På de nye kurser for medarbejdervalgte er personlig fremtræden og påklædning også et af emnerne. 10 A/S NYT nr. 1, 2009

11 Anden talemåde Fælles for dem er også, at de begge har været til 3-4 bestyrelsesmøder i løbet af nogle få måneder. Krisen gør hyppige bestyrelsesmøder nødvendige, så de føler sig allerede lidt erfarne i arbejdet. Og de har begge markeret sig på bestyrelsesmøderne, selv om Jørgen Stensgaard Madsen siger, at det kræver mod at tage ordet i bestyrelsen. -Jeg har jo ikke ladet mig vælge ind i bestyrelsen for at sidde og klappe i mine små buttede hænder, siger Else Modvig Hansen, og gør opmærksom på, at hun på sit tredje bestyrelsesmøde kom til at sammenligne bestyrelsen med en børnehave. -Jeg behøver ikke at komme på kursus for at lære at tage ordet, griner Else Modvig Hansen. -Men jeg kan måske lære at udtrykke mig på en anden måde i bestyrelsen, medgiver hun. Netværk og informationssøgning -Det vigtigste ved kurset er måske, at vi her får en viden om, hvad vi bør vide, siger Else Modvig Hansen, der understreger, at de medarbejdervalgte er ganske almindelige mennesker uden uddannelse og uden professionel sparring, der er med til at afgøre arbejdspladsens fremtid. -Derfor er det vigtigt at kende de spilleregler, vi arbejder indenfor, siger Jørgen Stensgaard Madsen. -De mener også, det er vigtigt, at de bidrager med viden om, hvordan virkeligheden ser ud i produktionen og blandt kollegerne. Den viden kan de generalforsamlingsvalgte ikke skaffe sig, og den kan de medarbejdervalgte levere. -Vi ser jo tingene på en anden måde. Man kan sammenligne med et træ i solskin. Ham, der står på den ene side, ser det i skygge, ham på den anden ser det i sol, siger han. Tekst: Ingrid Pedersen foto: Kim Agersten -Og vi kan stille de kritiske spørgsmål om, hvordan de er nået frem til en given afgørelse og hvordan det går med implementering af beslutninger på foregående møde, siger Else Modvig Hansen. De er ikke i tvivl om, at kurset medvirker til at de forstår mere og mere af det, der sker i bestyrelsen og at det vil gøre dem mere og mere aktive i den. Niveaudeling Ingen af dem har haft problemer med at få viden og hjælp, hvis der er noget de ikke forstår. -Jeg går bare over og snakker med Ulrik (virksomhedens økonomidirektør), hvis der er noget i regnskabet, jeg ikke fatter, siger Else Modvig Hansen. Men de er heller ikke så naive, at tror de det er med i alle beslutninger, selv om de er det formelt. -Jeg tror, der er mange spørgsmål, som direktionen og bestyrelsesformanden har handlet af, inden de havner på bestyrelsesmødet, vurderer Jørgen Stensgaard Madsen. -Der er en vis niveaudeling. Jeg tror ikke, de regner os som helt ligeværdige, siger Else Modvig Hansen. A/S NYT nr. 1,

12 Det tværfaglige er godt De er også glade for det nye kursusindhold om gennemslagskraft og præsentationsteknik, selv om de har hørt en del af det på forskellige tillidsrepræsentantkurser. -Personlig udvikling er altid godt, siger Jørgen Stensgaard Madsen, og han har det fint med, at medkursisterne under gennemgangen af hans hjemmearbejde ikke kun gav feedback på det faglige indhold, men også på hans måde at præsentere det på, og de synes, det giver kurset noget særligt, at det er tværfagligt, så de møder medlemmer fra andre forbund. Det giver nogle andre oplevelser og andre input til, hvordan man ser på tingene. Diskussioner om påklædning og personlig fremtræden siger de også er spændende nok, selv om de i forvejen har tænkt over det. -Man er jo allerede opmærksom på, om man er ren og pæn, ikke har en bussemand hængende ud af næsen og den slags. Det ved vi jo godt kan blokere for budskabet, siger Else Modvig Hansen. -Og jeg kunne da aldrig drømme om at gå til bestyrelsesmøde i denne påklædning, siger Jørgen Stensgaard Madsen, der på denne varme junidag er i en sort t-shirt med graffitiagtigt mønster, shorts og sandaler. Han understreger også, at han tager sine store sølvfingerringe, sølvkæden om armen og øreringene af, når han klæder om til bestyrelsesjakkesæt. -Jeg ville heller ikke gå til bestyrelsesmøde i denne sweater, siger Else Modvig Hansen om sin langhårede, grå strikkede trøje. De er bevidste om, at en lidt for skødesløs påklædning kan blokere for det, de vil fremføre. Og det skal ikke ske, så derfor gør de sig umage både med forberedelsen og påklædningen. -Vi er i forvejen udenfor i bestyrelseslokalet, og der er ingen grund til at bære ved til det bål, siger Else Modvig Hansen. -Kurserne burde være obligatoriske. Vi beskæftiger os jo med arbejdspladsens fremtid, siger de. Følg med i Jørgens og Elses liv i bestyrelsen I de kommende år vil vi følge med i Jørgen Stensgaard Madsens og Else Modvigs Hansens erfaringer og oplevelser i Nissens og Novencos bestyrelser. 12 A/S NYT nr. 1, 2009

13 Medarbejdere i bestyrelsen, naturligvis Moderniseret selskabslov fastholder medarbejderes ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer. Kolleger i udenlandske datterselskaber kan også deltage. Nu kan medarbejdere i danske firmaers udenlandske datterselskaber også vælge medarbejderrepræsentanter til det danske aktieselskabs bestyrelse. Det er en af ændringerne i den nye selskabslov. -Det er måske noget, der forekommer temmelig urealistisk lige nu, siger juridisk konsulent i CO-industri Jesper Kragh-Stetting. Alligevel er han glad for ændringen, for den betyder på længere sigt, at medarbejderne på de fabrikker i for eksempel Kina eller Tjekkiet, der producerer varer for danske firmaer, kan få indflydelse på firmaets drift. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Han kalder det en voldsom demokratiudvidelse og nævner, at det kan være med til at udbrede vores måde at tænke på i virksomhederne til andre lande. -Vores overenskomstsystem, det vi kalder den danske model og muligheden for at kæmpe for bedre forhold på sin arbejdsplads kan blive udbredt til nogle af de andre lande, fremhæver han og nævner, at danske bestyrelsesmedlemmer får mulighed for at samarbejde med kolleger i udenlandske datterselskaber. Han understreger, at det ikke er noget, der sker i dag eller i morgen, men på sigt er der muligheder i det. Han sammenligner med loven om Europæiske Samarbejdsudvalg, som det også var svært at se perspektivet i, da de lige blev indført, men som i dag har ganske stor betydning bl.a. fordi moderne kommunikationsformer har gjort det lettere for udvalgsmedlemmerne at kommunikere med hinanden. Jesper Kragh-Stetting juridisk konsulent i CO-industri Der blev lyttet med interesse på A/S Topmødet i Nyborg A/S NYT nr. 1,

14 Modernisering Loven om aktie- og anpartsselskaber blev ændret af Folketinget i forsommeren, og der er mest tale om en modernisering og et ønske om at skabe en sammenhængende og systematisk lovgivning for aktie- og anpartsselskaber. Områdeleder Peter Rimfort, CO-industri, fremhæver især, at selskabsloven stadig rummer en række bestemmelser om medarbejdervalgte i bestyrelserne. -Nogle mørkemænd forsøgte at få de medarbejdervalgtes ret til at være til stede i bestyrelsen fjernet. Det lykkedes heldigvis ikke, siger Peter Rimfort. Mere fleksible Jesper Kragh-Stetting nævner, at de øvrige ændringer i relation til medarbejdervalgte er, at reglerne er gjort mere fleksible. Det drejer sig blandt andet om at tidsfrister i forbindelse med valg kan fraviges, så virksomhederne selv kan lave regler, der passer til situationen på den enkelte virksomhed. Tidligere var der nogle temmelig rigide frister, som skulle overholdes, og det er en fordel for alle, at de er blevet lempet. Loven slår fast, at medarbejderne har ret til at vælge halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, og hvis det ikke giver et helt tal, skal man runde opad, så 2½ bliver til 3. Samtidig får man ret til kun at udfylde det antal pladser, man kan. Det betyder, at hvis kun én medarbejder har lyst til at stille op til bestyrelsen, har man ret til at vælge ham/hende, selv om medarbejderne har ret til flere pladser. Jesper Kragh-Stetting forventer, at det medfører, at flere selskaber får medarbejdervalgte i bestyrelsen. I mindre firmaer har det ofte været svært at finde kandidater, der vil påtage sig dette ekstra og ansvarsfulde arbejde. Mere åbenhed Blandt de ændringer, der ikke direkte har med medarbejdervalgte at gøre, fremhæver Jesper Kragh-Stetting, at der er mulighed for en mere fleksibel selskabsstruktur, så man både kan fastholde det blandede ledelsessystem, som vi har i Danmark, med en direktion, der er repræsenteret i bestyrelsen, bruge det engelske system, hvor hele ledelsen er samlet i ét organ, eller det tyske system, hvor bestyrelse og direktion er helt adskilt. Jesper Kragh-Stetting er tilfreds med, at der bliver åbnet for flere modeller. -Det har tidligere været påstået, at ledelsesstrukturen fik udenlandske virksomheder til at afholde sig fra at etablere sig i Danmark. Jeg har aldrig set konkrete eksempler på det, men nu er det i hvert fald ikke længere et problem, siger han. Han nævner også, at lovændringen præciserer ledelsesansvaret, og at der er sket en vis opblødning i kravet til egenfinansiering. Undervejs har der været en diskussion om ændring af reglerne om tavshedspligt, men der er retsstillingen blev opretholdt, så der hverken er sket lempelse eller stramning. Til gengæld kommer der mere åbenhed om ejerskab, for nu skal det offentliggøres, hvem der ejer over fem procent af aktierne i et selskab. 14 A/S NYT nr. 1, 2009

15 Bedre service Deltag i ETUI s spørgeskemaundersøgelse, så vi kan give jer en bedre service, opfordrer Peter Rimfort Ud over at være i virksomhedens bestyrelse har du så andre tillidshverv? Hvem opstillede dig oprindeligt til at blive bestyrelsesmedlem? Hvordan blev du valgt? Er den virksomhed, hvor du sidder i bestyrelsen, børsnoteret? Hvor mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er kvinder? Hvor ofte mødes bestyrelsen sædvanligvis? Er du alt i alt tilfreds med det tidsrum, der afsættes til de enkelte emner på bestyrelsesmøderne? Ikke mindre end 70 spørgsmål skal europæiske medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber i 19 europæiske lande svare på, når de i august modtager det omfangsrige spørgeskema, der skal kortlægge deres arbejde i virksomhedens bestyrelse. Det europæiske fagforeningsinstitut ETUI i Bruxelles står bag undersøgelsen, som over 1400 danske medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltager i. -Formålet er at benchmarke bestyrelsesarbejdet i de forskellige lande, siger områdeleder Peter Rimfort, CO-industri. -Desuden skal resultaterne bruges til bedre at målrette uddannelses- og udviklingstilbud til de medarbejdervalgte og samtidig forske i deres bestyrelsesarbejde, siger han og tilføjer, at undersøgelsen medvirker til, at man bagefter kan give de medarbejdervalgte en bedre service. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen 19 ud af 27 EU-lande har lovgivning om medarbejdervalgte i bestyrelser, men der er næsten ingen forskning i, hvordan de bidrager til bestyrelsesarbejde. Det skal de svare på nu. Samtlige besvarelser er helt og aldeles anonyme, så ingen får adgang til at vide, hvordan den enkelte har svaret. -I Danmark lavede vi en undersøgelse i i 2003, men det er andre spørgsmål, der stilles i dag, siger Peter Rimfort. Det er ens spørgeskemaer der bliver brugt i samtlige lande, der medvirker i undersøgelsen. Peter Rimfort: -Jeg håber, at alle vil udfylde skemaet, så de danske medarbejdervalgtes arbejde i bestyrelsen bliver belyst så godt som muligt. A/S NYT nr. 1,

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotograf: Harry Nielsen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: KLS Grafisk Hus Juni 2009 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2009/044 ISSN: A/S NYT nr. 1, 2009