Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010"

Transkript

1 Vejledning om alderspension Departementet for Sociale Anliggender December 2010

2 VEJLEDNING OM ALDERSPENSION Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning Indledende bemærkninger Administration Områder uden for kommunal inddeling Nordisk pension 5 2. Tildelingskriterier Personkreds Hvad forstås ved et par? 7 3. Tilkendelse ad alderspension Optjening Udbetaling 9 4. Pensionsbeløbet Beregning af alderspensionen Indkomstregulering Væsentlige og varige ændringer Barselsorlov Tillæg Børnetillæg Rådighedsbestemte tillæg Personlige tillæg Tilbagebetaling af personlige tillæg Andre rettigheder Ophold på social døgninstitution Flytning til social døgninstitution Ophold, anbringelse og indlæggelse på social døgninstitution Midlertidigt ophold uden for social døgninstitution Tvungen administration, flytning, ophør af pension m.v Tvungen administration 21

3 7.2 Flytning til anden kommune Flytning fra Grønland Ferieophold uden for Grønland Ved dødsfald eller når pensionisten er meldt savnet Modregning, udlæg m.v Finansiering og regnskab 24

4 1. Indledning 1.1 Indledende bemærkninger Lovgrundlaget for ydelse af alderspension er landstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension, landstingsforordning nr. 4 af 29. maj 2008 om ændring af alderspension, Inatsisartutforordning nr. 9 af 31. maj 2010 om ændring af landstingsforordning om alderspension samt hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 27. juni 2007 om alderspension. Endvidere henvises til cirkulære nr. 269 om takster og indkomstgrænser for alderspensioner pr. 1. januar Landstingsforordningen trådte i kraft den 1. juli Administration Kommunen er den kompetente myndighed i forhold til alle spørgsmål vedrørende alderspension, - dog undtaget ansøgninger vedrørende Nordisk Pension om Social Sikring og ansøgere, der er bosat uden for den kommunale inddeling, hvor Departementet for Sociale Anliggender er den kompetente myndighed. Ansøgning om alderspension, børnetillæg, rådighedstillæg og personlige tillæg skal af personer med bopæl i Grønland, og som ikke bor uden for den kommunale inddeling, indgives til bopælskommunen. I forordningen anvendes begrebet bopælskommune. Bopælskommune er sammenfaldende med begrebet hjemkommune, jævnfør landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, der har benævnelserne hjemkommune, opholdskommune, betalingskommune og handlekommune. Da begrebet bopælskommune er anvendt i forordningen vil det også blive anvendt her i vejledningen. Bopælskommune er det sted, hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, indlæggelse på sygehus eller lignende og hvor man har sine ejendele og normalt også er tilmeldt folkeregistret. Bopælskommunen kan rejse og afgøre sager om alderspension til en person, der ikke selv har søgt herom. Bestemmelsen tager sigte på personer, der er ude af stand til selv at søge alderspension. Det kan være at borgeren ikke magter at indgive ansøgning herom på grund af sygdom. 4

5 Det er ikke et krav, at der anvendes et særligt skema til ansøgning om alderspension. Kommunens afgørelse meddeles ansøgeren skriftligt. Afgørelsen skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen giver ansøgeren fuldt ud medhold. Meddelelsen skal endvidere indeholde en klagevejledning En afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse, et kommunalt udvalg eller en bygdebestyrelse kan af parten påklages til Det Sociale Ankenævn, Postboks 689, 3900 Nuuk, inden for en frist af 4 uger, regnet fra modtagelsen af afgørelsen. Personer, som er anbragt eller indlagt i Danmark og søger om alderspension, indgiver ansøgningen til den grønlandske bopælskommune, som fortsat betragtes som bopælskommune. Disse personer opholder sig nemlig midlertidigt i Danmark og bevarer deres bopælskommune i Grønland. Modsat personer der flytter til Danmark. Disse personer får bopælskommune i Danmark. Kommunen skal løbende påse, at betingelserne for at oppebære det beregnede grundbeløb, eventuelle børnetillæg, rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg fortsat er til stede, eller om beløbenes størrelse skal ændres Områder uden for kommunal inddeling Ansøgere, der er bosiddende uden for den kommunale inddeling, indgiver ansøgning til Departementet for Sociale Anliggender, der for dette område har samme beføjelser og pligter som en kommunalbestyrelse. Departementet for Sociale Anliggenders afgørelser vedrørende sager uden for den kommunale inddeling kan ankes til Det sociale Ankenævn, Postboks 689, 3900 Nuuk, inden for en frist af 4 uger, regnet fra modtagelse af afgørelsen Nordisk pension Ansøgninger om Nordisk pension, dvs. alderspension jf. Nordisk konvention om Social Sikring, skal indgives til Departementet for Sociale Anliggender, der foretager såvel sagsbehandling som udbetaling af denne pensionstype. 5

6 2. Tildelingskriterier 2.1. Personkreds Hovedreglen er, at ydelser af alderspension er betinget af dansk indfødsret. Opfylder en person ikke betingelsen om dansk indfødsret kan pågældende alligevel få alderspension, hvis: bestemmelsen i Nordisk Konvention om Social Sikring er opfyldt. eller vedkommende har haft fast bopæl i Grønland de seneste tre år før tildeling af alderspension. Det er et krav, at denne periode har været sammenhængende, og at personen har været tilmeldt folkeregistret. For at modtage alderspension efter Nordiske Konvention om Social Sikring skal man have haft fast bopæl og arbejde i minimum 1 år i Grønland. Man skal endvidere på ansøgningstidspunktet have fast bopæl i et land omfattet af konventionen. Herudover er det selvfølgelig et krav, at øvrige betingelser for at modtage alderspension er opfyldt. Grønland har tiltrådt Nordisk Konvention om Social Sikring. Da Nordisk Konvention om Sociale Sikring i hovedsagen fastslår, at EF forordningen 1408/71 skal finde anvendelse imellem de nordiske lande betyder det, at personer omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring kan få alderspension fra Grønland. Hvis de har fast bopæl i et af EØS-landene og opfylder betingelserne herfor. Der kan ikke modtages fuld pension fra flere lande samtidigt. EØS-landene er udover Norden: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Letland, Litauen, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Nordirland, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. De nordiske lande og selvstyrende lande er: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt Færøerne og Grønland. Hvis en person ikke opfylder kravet om dansk indfødsret og heller ikke opfylder bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring, er pågældende alligevel berettiget til alderspension, hvis vedkommende har haft fast bopæl i Grønland mindst 3 år før alderspensioneringen. Det er et krav, at denne periode har været sammenhængende og personen har været tilmeldt folkeregistret og haft fast bopæl i Grønland. Det er også her en betingelse, at øvrige vilkår for at modtage alderspension skal være opfyldt.

7 I henhold til 1 i forordningen om alderspension er der således krav om enten dansk indfødsret, eller ansøgeren skal opfylde bestemmelserne i Nordisk Konvention om Social Sikring, hvor kravet om minimum 1 års arbejde og fast bopæl i Grønland skal være opfyldt, eller ansøgeren har haft fast bopæl i en sammenhængende periode på 3 år forud for ansøgningen. Dernæst er der i 2 krav om, at ansøgeren har fast bopæl i Grønland, i et af de øvrige nordiske lande eller i et land, der har tiltrådt EØS-aftalen. Der stilles desuden i 3 krav om mindst tre års fast bopæl indenfor Rigsfællesskabet, dvs. Grønland, Danmark eller Færøerne mellem det fyldte 15 og det fyldte 65. år. Det er ikke noget krav, at de 3 års fast bopæl er i en sammenhængende periode eller i samme land. Man kan godt opnå ret til alderspension ved eksempelvis 2 års bopæl i Grønland og 1 år i Danmark. Der er således forskel på kravet om 3 års fast bopæl i 1, stk. 2 og i 3. 1, stk. 2 gælder i de tilfælde, hvor en person ikke opfylder kravet om dansk indfødsret og ikke er omfattet af Nordiske Konvention om Sociale Sikring. Her er kravet at de 3 år skal være sammenhængende og være umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet. Kravet i 3 gælder også 3 års fast bopæl, men disse 3 år behøver ikke være sammenfaldende. Alderspension tilkendes efter ansøgning fra den første i måneden efter det fyldte 65. år. Kommunerne bør informere borgerne om retten til alderspension før det fyldte 65. år. Søger en person alderspension efter, at alderskriteriet er opfyldt, tilkendes pensionen fra den første i måneden efter ansøgningsdatoen. Er en person, der bliver berettiget til alderspension allerede på det tidspunkt tilkendt førtidspension, sker overgangen til alderspension automatisk, dvs. uden ansøgning Hvad forstås ved et par? I denne forordning betragtes par som personer, der enten er gift, har indgået registreret partnerskab eller lever i et ægteskabslignende forhold, som har varet mindst 1 år. Det kan via folkeregistret konstateres, om en ugift alderspensionist bor sammen med en anden voksen person. Gør vedkommende det, kan der være grund til at undersøge, om de lever i et ægteskabslignende forhold. Om der rent faktisk er tale om et sådant forhold eller ej, skal afgøres ud fra alderspensionistens egne oplysninger om for eksempel fælles økonomi, fælles børn, fælles rejser osv. Hvis alderspensionisten bor sammen med en anden, eksempelvis et familiemedlem, uden at der er tale om ægteskabslignende forhold har alderspensionisten rettigheder som enlig. For så vidt angår alderspensionister, der har en ægtefælle eller har indgået registreret partner-

8 skab, så er det uden betydning, om de rent faktisk bor sammen med ægtefællen/partneren, idet den gensidige forsørgelsespligt stadig vil være til stede. En alderspensionist, der har indgået ægteskab, registreret partnerskab eller har en samlever, sidestilles med en enlig forsørger, hvis ægtefællen, den registrerede partner eller samleveren varigt flytter til en døgninstitution. Selvom pensionisten i disse tilfælde fortsat har en ægtefælle, registreret partner eller samlever, vil alderspensionisten ikke længere have de økonomiske fordele ved samlivet. Derfor sidestilles alderspensionisten med en enlig i lyset af, at den flyttende part under døgninstitutionsopholdet kun vil få udbetalt 20 % af pensionsbeløbet for en enlig pensionist.

9 3. Tilkendelse af alderspension 3.1 Optjening Retten til fuld alderspension er betinget af mindst 40 års fast bopæl i Grønland, Danmark eller Færøerne mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, er der ret til en brøkpension. Brøkpensionen fastsættes efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det 15. og det 65. år og 40 år. Eksempel 1: En person har boet sammenlagt 20 år i Grønland. Bopælstiden sættes i forhold til maksimale bopælstid på 40 år. Pensionen udgør 20/40 eller 1/2 af en fuld grønlandsk alderspension. Eksempel 2: En person har boet sammenlagt fem år i Grønland og tre år, seks måneder og ni dage i Danmark. Den samlede bopælstid er således otte år, seks måneder og ni dage. Bopælstiden nedrundes til otte år, og sættes i forhold til den maksimale bopælstid på 40 år. Brøkpensionen udgør 8/40 eller 1/5 af en fuld grønlandsk alderspension. Der nedrundes til hele antal år ved opgørelse af bopælstider i relation til alderspension. Hvis en førtidspensionist, der overgår til alderspension, har modtaget en brøkpension, skal alderspensionen beregnes ud fra samme brøk som førtidspensionen Udbetaling Offentlig pension udbetales månedsvis forud, medmindre kommunen har besluttet, at pensionsbeløbet skal administreres, jf. nedenfor afsnit 7.1. Der kan endvidere træffes aftale med pensionisten om, at kommunen foretager betaling af faste, løbende aktuelle udgifter til bolig og forbrugsafgifter, forinden pensionen udbetales. Pensionen til et sambeskattet ægtepar / samlevende, hvor begge ægtefæller/ samlevende er berettiget til pension, skal udbetales med halvdelen af beløbet til hver af ægtefællerne. Eventuelle fradrag for faste, løbende aktuelle udgifter fratrækkes, før beløbet deles.

10 4. Pensionsbeløbet 4.1 Beregning af alderspensionen Pensionen beregnes ved tilkendelsen på grund af den forventede skattepligtige indkomst i den resterende del af året. Ved beregning på et tidspunkt, hvor den faktiske indkomst kendes, er det den faktiske indkomst, der lægges til grund for beregningen. Alderspensionsudbetalingen omberegnes derefter hver 1. januar på grundlag af den skattepligtige indtægt for det senest kendte indkomstår. Alderspension reguleres på grundlag af det af Grønlands Statistik offentliggjorde forbrugerprisindeks. Beløbene findes på Nanoq under Departementet for Sociale Anliggender. Under emnet sociallovgivning findes taksterne i cirkulære om takster og indkomstgrænser for alderspensionister. Pensionen udbetales med de nævnte satser, når betingelserne for optjening af fuld pension er opfyldt. Ellers udbetales med et antal fyrretyvende dele af beløbet afhængigt af antallet af den faktiske bopælstid Indkomstregulering Pensionsbeløbet reguleres hvert år efter størrelsen af anden skattepligtig indtægt - bi-indkomst. Pensionssatser og biindkomstgrænser fremgår af cirkulære om takster og indkomstgrænser for alderspensioner. Bi-indkomst kan være lønindtægt, tjenestemandspension, indtægter ved husflids- og brætsalg, renteindtægter, arbejdsmarkedspension, privat pension m.m. Ved indkomstreguleringen er det pensionistens forventede skattepligtige bi-indtægt, der lægges til grund. Hvis pensionisten således f.eks. hidtil har haft en årlig lønindkomst på kr , men ophører hermed i forbindelse med at vedkommende får alderspension, skal den forventede skattepligtige bi-indtægt sættes til kr. 0. Da grænserne knytter sig til den skattepligtige indtægt, skal de skattemæssige fradrag medtages, før pensionen kan beregnes. Standardfradraget udgør kr for en enlig og kr for et sambeskattet ægtepar eller registreret par. Ved et par bestående af ugifte samlevende, har de hver især et fradrag på kr , der ikke kan overføres til den anden part.

11 Såfremt en person eller et par har fradragsberettigede udgifter, der overstiger kr /20.000, skal dette højere beløb lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indtægt B-indkomstfradraget udgør kr for en enlig og kr for et sambeskattet ægtepar eller registreret par. Ved et par bestående af ugifte samlevende, har de hver især et fradrag på kr , der ikke kan overføres til den anden part. Typiske B-indkomster er indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed, indtægter ved husflids- og brætsalg, renteindtægter m.m. Eksempel 1: En enlig alderspensionist har en bi-indkomst på , hvoraf det hele er B-indkomst. Pensionisten har ingen fradragsberettigede udgifter. Biindkom st: Stan dard fradrag : B- indkom stfra drag : Skat tepligtig ind

12 tægt : Reguleringen skal således tage udgangspunkt i en skattemæssig indtægt på kr Et opslag i cirkulæret og den tilhørende tabel UA1 vil vise, at vedkommende således er berettiget til fuld pension på kr om året (pr. 1/1 2011) Eksempel 2: Et ægtepar, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager pension, men har en bi-indkomst på kr , hvoraf kr er B-indkomst: Biindkom st Stan dard fradrag B- indkom stfra drag Skat tepligtig indtægt Reguleringen skal således tage udgangspunkt i en skattemæssig indtægt på kr Et opslag i cirkulæret og den tilhørende tabel UA3 vil vise, at alderspensionisten er berettiget til en pension på kr om året (pr. 1/1 2010) Eksempel 3:

13 Et par bestående af ugifte samlevende. Da disse ikke sambeskattes og derfor ikke kan udnytte hinandens fradrag, beregnes den skattepligtige indkomst som om de var to enlige (se eksempel 1), hvorefter de to beløb lægges sammen Alderspensionister, der er gift eller samboende, uden nogen bi-indkomst, er altid berettigede til 50 % af pensionen for en enlig alderspensionist, uanset hvad deres partner måtte have i biindkomst. Offentlig hjælp, herunder tillæg til alderspension og førtidspension, trangsbestemte ydelser i øvrigt samt boligsikring medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelser i Skatteloven. Hvis indkomstreguleringen medfører en lavere pension end maksimum, kaldes pensionsbeløbet herefter indtægtsreguleret pensionsbeløb. Der er også tale om et indtægtsreguleret pensionsbeløb, selvom nedsættelsen medfører en pension på kr Væsentlige og varige ændringer Hvis der sker væsentlige og varige ændringer i de personlige og økonomiske forhold, skal pensionen omregnes på baggrund af de aktuelle forhold. Dette gælder uanset om ændringen medfører op - eller nedgang i pensionistens økonomiske forhold. Omregning skal ske, når forudsætningerne for beregningen af den forventede skattepligtige indtægt er bortfaldet eller væsentligt ændret, således at de økonomiske forhold er væsentligt ændrede, dvs. når: 1) andre indkomster end offentlig pension ændres, eller 2) ægtefællen eller samleveren dør, eller 3) ægteskab ophæves ved skilsmisse, eller 4) fast samliv ophæves. Omregning skal også ske ved indgåelse af ægteskab eller ved etablering af fast samliv, når dette har varet et år eller mere. I sådanne tilfælde skal den samlede indkomst for parret lægges til grund for beregningen af pensionsbeløbet. Til brug for omregningen skal foreligge dokumentation for ændringer i de personlige og økonomiske forhold, der lægges til grund for en omberegning af pensionsbeløbet. Omregning af pensionen skal ske forholdsmæssigt for resten af året.

14 Pensionister er ifølge landstingsforordningens 17 forpligtet til at underrette kommunen om ændringer i sine personlige forhold, der kan medføre, at den tilkendte pension skal omberegnes eller frakendes. Hvis pensionisten har undladt at give kommunen sådanne oplysninger og derfor har fået for meget udbetalt pension, kan det for meget udbetalte beløb kræves tilbagebetalt. I henhold til landstingsforordningen kan der i disse tilfælde ske modregning i pensionen, se afsnit 8 om modregning. Reduktion af pensionsbeløbet på grund af indtægtsregulering, kan ske med tilbagevirkende kraft fra tilkendelsestidspunktet, hvis det viser sig, at der er afgivet urigtige oplysninger, som har haft betydning for beregningen. Forhøjelse af pensionsbeløbet kan kun ske med tilbagevirkende kraft i indtil 12 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne. Dette gælder dog ikke, hvis der har været fejl i sagsbehandlingen, som har medført en mindre pension, end vedkommende egentlig er berettiget til Barselsorlov I de, formentlig få, tilfælde, hvor en alderspensionist mister en del af sin skattepligtige indtægt i forbindelse med barselsorlov, reguleres alderspensionsudbetalingen i orlovsperioden, da der ikke ydes barselsdagpenge til personer der modtager pension fra offentlige myndigheder. Det drejer sig om de tilfælde hvor en alderspensionist har en deltidsbeskæftigelse. I en barselsperiode vil pågældende ikke kunne arbejde, og vil derfor mangle en indkomst under barselsperioden. Det vil derfor være nødvendigt at regulere alderspensionen, således at pensionen hæves.

15 5. Tillæg 5.1 Børnetillæg Der skal ydes børnetillæg til pensionister, der har forsørgelsespligt over for egne børn, herunder adoptivbørn, under 18 år. Hvis der er tale om et par, hvor begge er pensionister, er de hver for sig berettiget til et børnetillæg for hvert barn, de har forsørgelsespligt over for. Når børnetillægget skal dække en bidragspligt, udbetales tillægget ikke til pensionisten, men udbetales til modtageren af bidraget. Børnetillægget udbetales, uanset om alderspensionisten har barnet boende hos sig, og der således sker direkte forsørgelse, eller forsørgelsen sker ved betaling af underholdsbidrag til den bidragsberettigede, hvilket typisk vil være den anden forælder. I visse situationer vil det dog være muligt for plejeforældre i privatarrangerede plejeforhold at kræve underholdsbidraget. Der kan kun udbetales børnetillæg til de alderspensionister der har fast bopæl i Grønland. Børnetillægget bortfalder, når 1. barnet er anbragt uden for hjemmet efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge såfremt der udbetales plejevederlag, eller 2. barnet i øvrigt fuldt ud forsørges af det offentlige i forbindelse med f.eks. anbringelse uden for hjemmet efter landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, eller 3. barnet modtager uddannelsesstøtte eller praktikstøtte, herunder dansk uddannelsesstøtte og uddannelsesvederlag til hjemmeboende STI- og GU-elever, eller 4. barnet selv har arbejdsindkomster, som svarer til 3 gange børnetillægget eller mere, eller 5. barnet selv får forsørgelsespligt over for ægtefælle eller eget barn. Bortfald af børnetillægget berører ikke alderspensionistens forsørgelsespligt, den eksisterer stadig. Børnetillægget udbetales med et månedligt beløb, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag, der årligt fastsættes på Landstingsfinansloven. Har kommunen truffet afgørelse om administration af pensionsudbetalingen, herunder udbetalingen af tillæg jf. forordningens 19, kan kommunen samtidig beslutte, at børnetillæg skal administreres af kommunen, med mindre børnetillægget udbetales til en, der er berettiget til at modtage bidrag til barnet. Der kan ikke ske udbetaling af børnetillæg direkte til barnet.

16 5.2 Rådighedsbestemte tillæg Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der til kommunens pensionister kan ydes et rådighedsbestemt tillæg. Kommunalbestyrelsen skal i denne forbindelse fastsætte et rådighedsbeløb under hensyntagen til de lokale leveforhold. Rådighedsbeløbet er det beløb, som pensionisten skal have tilbage, når der er betalt for husleje, vand og el. Såfremt pensionisten modtager boligsikring, skal denne fratrækkes huslejen. Det rådighedsbestemte tillæg beregnes således: indkomst (efter skat) + evt. boligsikring - husleje - vand og el = rådighedsbeløb før tillæg Hvis rådighedsbeløbet før tillæg er mindre end det af kommunalbestyrelsen fastsatte rådighedsbeløb, kan der udbetales et tillæg svarende til differencen. Rådighedsbeløb udbetales kun til alderspensionister, der har fast bopæl i Grønland. I forbindelse med den årlige regulering af pensionsbeløbet, skal det rådighedsbestemte tillæg også reguleres, såfremt forudsætningerne for dette har ændret sig. 5.3 Personlige tillæg Kommunalbestyrelsen kan udbetale personlige tillæg til alderspensionister, hvis økonomiske forhold gør, at alderspensionisten ikke kan klare sig med sin pension og rådighedsbeløbet, enten fordi alderspensionisten er nødt til at afholde udgifter andre typisk ikke har, eller fordi udgifterne i alderspensionistens tilfælde væsentlig overstiger, hvad andre normalt har. Kommunen har mulighed for at yde personlige tillæg, når følgende betingelser er opfyldt: Pensionistens økonomiske forhold skal være særlig vanskelige eller Der skal være risiko for, at pensionisten vil komme i alvorlig økonomisk nød og tillægget skal dække en af følgende udgiftstyper Væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov eller Anskaffelse af briller og hjælpemidler eller

17 Overlevelseshjælp Med "særlig vanskelige" sigtes til, at det kun er alderspensionister, der har et meget lille beløb om måneden tilbage til sig selv, efter at faste udgifter er betalt, og hvor det ikke er realistisk at stille krav om, at alderspensionisten reducerer i sine faste udgifter, der kan komme i betragtning til personligt tillæg. Efter bestemmelsen kan det kræves, at alderspensionisten har indrettet sig økonomisk forsvarligt, det vil sige ikke har påtaget sig flere og større udgifter, end hvad der er rimeligt for en person, med en indkomst svarende til en alderspension, og det vil eksempelvis kunne kræves, at alderspensionisten flytter til en billigere bolig, såfremt alderspensionisten har en bolig, der ligger udover, hvad der kan anses for nødvendigt, og såfremt kommunen er i stand til at tilbyde en passende mindre bolig. Om dette er tilfældet må bero på et skøn i den konkrete situation, hvori også alderspensionistens personlige forhold, eksempelvis familieforhold, bør indgå. Væsentlige udgifter som følge af helbredsmæssige behov kan eksempelvis være udgifter til dyrere specialkost som følge af sygdom eller allergi. Der bør i disse tilfælde foreligge en lægeerklæring. Ved "hjælpemiddel" forstås normalt enhver genstand, som typisk ikke findes i en almindelig "husholdning". Således vil begrebet kunne omfatte alt fra kørestole til håndtag i et badeværelse. Også hjælp i form af speciel boligindretning, for eksempel ved fjernelse af dørkarme, vil kunne være omfattet. Ved hjælp til briller finder bestemmelsen ikke anvendelse i de tilfælde, hvor pensionisten har ret til tilskud efter sundhedsvæsenets regler om tilskud til briller. Bestemmelsen om overlevelseshjælp skal ses som en "nød-bestemmelse", efter hvilken der er mulighed for at hjælpe alderspensionisten, såfremt der ellers er risiko for, at alderspensionisten ikke vil kunne klare sig. Bestemmelsen har nær tilknytning til reglerne om tilbagebetaling, hvorefter personlige tillæg, der ydes på grund af uforsvarlig økonomi under visse betingelser, kan kræves tilbagebetalt. Det antages, at bestemmelsen kun anvendes i tilfælde, hvor det er helt åbenbart, at alderspensionisten ikke kan klare sig, og ingen andre muligheder har. Det er således ikke meningen, at bestemmelsen skal tjene som hjemmel til, at kommunen optræder som "långiver". Ligeledes vil det de i disse situationer være naturligt at undersøge, om der bør ske administration af alderspensionen, og eventuelt om det personlige tillæg skal udbetales i naturalier. Der lægges således op til, at der i forbindelse med udbetaling af personlige tillæg skal ske en

18 meget konkret og individuel vurdering af den enkelte pensionists situation. Alderspensionister med vidtgående handicap kan få udgifter til hjælpemidler som følge af deres handicap dækket helt eller delvist efter reglerne om personlige tillæg, uanset om deres økonomiske forhold i øvrigt må anses for særligt vanskelige. Det kan for eksempel være udgifter til anskaffelse af hjælpemidler, ansættelse af støttepersoner, aflastning af andre, der varetager den daglige omsorg i hjemmet. Desuden kan det være udgifter til konsulentbistand, indretning og ændring af alderspensionistens bolig, undervisning, kursusvirksomhed med videre af pårørende og andre, som derigennem sættes i stand til at lette og forbedre alderspensionistens hverdag. Det kan også være udgifter til ferierejser til alderspensionisten eller i særlige tilfælde til pårørende hvis alderspensionisten med et handicap opholder sig på institution uden for hjemmet. Personlige tillæg til boligindretning eller anskaffelse af hjælpemidler kan kun udbetales til dækning af de udgifter der overstiger prisen på, hvad ældre uden et handicap sædvanligvis anskaffer til personlig brug, husholdning eller boligindretning. Der kan ikke udbetales personlige tillæg til anskaffelse af biler, men der kan udbetales personlige tillæg til handicapindretning af sådanne Tilbagebetaling af personlige tillæg Tilbagebetaling af et personligt tillæg kan kræves, hvis tillægget ydes på grund af uforsvarlig økonomi eller alderspensionisten allerede har fået et personligt tillæg, der skulle dække den samme udgift i den samme periode og alderspensionisten er blevet gjort opmærksom på tilbagebetalingspligten i forbindelse med bevillingen. Uforsvarlig økonomi kan for eksempel være, hvis alderspensionisten bruger alle sine penge i starten af måneden, således at alderspensionisten ikke kan forsørge sig selv over en hel måned, eller alderspensionisten ikke formår at holde sine udgifter på et rimeligt niveau. Som eksempel på et personligt tillæg der dækker samme udgift kan være, at der bevilges personlig tillæg til reparation af en tingskade og alderspensionisten senere får udbetalt et erstatningsbeløb der dækker for skaden.

19 Når der udbetales et personlig tillæg mod tilbagebetaling er det vigtigt, at alderspensionisten på forhånd er gjort bekendt med tilbagebetalingspligten. Ellers kan beløbet ikke kræves tilbagebetalt. Det er kommunen, der skal dokumentere, at alderspensionisten er gjort bekendt med tilbagebetalingspligten Andre rettigheder Ansøgere til alderspension, som er fyldt 65 år, men som ikke kan få pension på grund af anden indkomst, anses som pensionister og kan således være berettiget til børnetillæg og personlige tillæg. Det samme gælder alderspensionister, der modtager indtægtsreguleret pension.

20 6. Ophold på social døgninstitution m.v Flytning til social døgninstitution Når en alderspensionist flytter på alderdomshjem, anden social døgninstitution i Grønland eller plejeafdeling på sygehus jf. forordningens 11, udbetales pensionen uændret i flyttemåneden og i den efterfølgende måned. Derefter udbetales 20 % af højeste sats for en enlig alderspensionist, uanset om alderspensionisten er enlig eller har anden indkomst. Har alderspensionisten skattepligtig indtægt udover alderspensionen, opkræves hel eller delvis betaling for opholdet på social døgninstitution. Betalingen må ikke overstige 60 % af den skattepligtige indtægt udover alderspensionen. Hvis den tilbageværende ægtefælle også er alderspensionist, skal denne betragtes som enlig. For ægtepar, der begge bor på social døgninstitution, udbetales 20 % af pensionsbeløbet til hver af ægtefællerne. Alderspensionister med varigt ophold på en social døgninstitution, der har forsørgelsespligt over børn, vil være berettiget til børnetillæg. Alderspensionister, der bor i bokollektiver, beskyttet boenhed og ældrekollektiver, anses som boende i egen bolig Ophold, anbringelse og indlæggelse på social døgninstitution Bliver en pensionist anbragt på anden døgninstitution i Grønland end den i landstingsforordningen 11, stk. 1 nævnte, herunder indlagt på hospital i eller uden for Grønland, dømt til anbringelse på psykiatrisk hospital eller til anbringelse i institution under kriminalforsorgen i Grønland eller Danmark, fortsætter udbetalingen af pensionen uændret i flyttemåneden og den følgende måned. Herefter udbetales alderspensionen med 20 % af højeste sats for en enlig alderspensionist. Eventuel udbetaling af lommepenge, løn eller beskæftigelsesvederlag fra en offentlig myndighed, modregnes i alderspensionen, dog skal alderspensionisten have et beløb tilbage, der mindst svarer til 20 % af alderspensionen. Retten til eventuelle børnetillæg bevares uændret, ligesom pensionisten stadig kan oppebære personlige tillæg, såfremt bestemmelserne herop er opfyldt. Pensionen udbetales med fuldt indtægtsreguleret pension fra den første i den måned, hvor

21 pensionisten udskrives til hjemmet Midlertidigt ophold uden for social døgninstitution Hvis en pensionist, der bor på social døgninstitution, ønsker at holde ferie eller lignende uden for institutionen, ændres pensionsudbetalingen ikke.

22 7. Tvungen administration, flytning, ophør af pension m.v Tvungen administration. Kommunen kan beslutte, at pensionen skal administreres, når pensionisten ikke kan varetage sin økonomi. f.eks. ved ikke at betale sine faste, løbende udgifter til bolig og forbrugsafgifter, selv om det beløb, der er til rådighed, af kommunen vurderes som tilstrækkeligt til at dække rimelige og nødvendige faste udgifter og personlige fornødenheder. Administration kan således kun besluttes, når pensionisten ikke varetager sin økonomi på betryggende måde, f.eks. at vedkommende ikke kan overskue sin økonomi eller mangler betalingsvilje. Kommunens beslutning om tvungen administration kan omfatte; at der trækkes i den løbende pensionsudbetaling til dækning af de aktuelle faste udgifter til bolig m.v., eller at grundbeløb og evt. tillæg skal udbetales ugevis eller hver 14. dag, eller at pensionen helt eller delvist skal udbetales som naturaliehjælp. Kommunen kan også beslutte administration af udbetalingen af reduceret pension til pensionister, der bor på social døgninstitution, såfremt det anses nødvendigt for at sikre, at grundbeløbet anvendes til pensionistens egne fornødenheder. Administration betyder udelukkende administration af alderspensionen, herunder rådighedsbestemte tillæg, personlige tillæg og børnetillæg og ikke af pensionistens øvrige indtægter eller formue Flytning til anden kommune Når en pensionist flytter til en anden kommune i Grønland, overtager den nye hjemkommune samtlige forpligtelser i henhold til lovgivningen om offentlig pension, medmindre der er tale om en særlig foranstaltning i form af anbringelse på døgninstitution, jf. landstingsforordningen om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser. Som skæringsdato ved flytning til anden kommune anvendes den 1. i måneden efter den reelle flyttedato, d.v.s. den dato pensionisten ankom til den nye hjemkommune og tilmeldte sig folkeregisteret. Opmærksomheden henledes på, at der i den nye hjemkommune skal foretages en ny vurdering af pensionistens forhold af hensyn til spørgsmålet om eventuelle behov for rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg under hensyntagen til pensionistens ændrede forhold.

23 7.3. Flytning fra Grønland Ved flytning fra Grønland skal udbetalingen stoppes med udgangen af fraflytningsmåneden, med mindre aftaler med andre stater bestemmer andet. Pension til pensionister med bopæl uden for Grønland udbetales af Landskassen og sagerne behandles af Selvstyret. Midlertidigt ophold uden for Grønland i forbindelse med indlæggelse på hospital i Danmark betragtes ikke som flytning i forhold til pensionsbestemmelserne, selv om indlæggelsen og eventuelt forlænget ophold af hensyn til ambulant behandling strækker sig over længere tid, se afsnittet 6.2 om ophold, anbringelse og indlæggelser Ferieophold uden for Grønland Pensionsudbetalingen kan fortsættes uændret under midlertidig ophold uden for Grønland i indtil 3 måneder årligt. Det er en betingelse for fortsat udbetaling under ferieopholdet, at den faste bopæl i Grønland opretholdes. I modsat fald anses pensionisten som fraflyttet Grønland. Kommunen kan i særlige tilfælde godkende forlængelse af opholdsperioden uden for Grønland. Dette kan ske, når der er særlige familiemæssige, helbredsmæssige eller andre personlige årsager, herunder alvorlig sygdom eller dødsfald inden for den nærmeste familie, som taler for et længerevarende ophold Ved dødsfald eller når pensionisten er meldt savnet Ved dødsfald udbetales pensionen uændret i dødsmåneden og den efterfølgende måned. Dette gælder enlige alderspensionister. I de tilfælde, hvor der er en efterladt ægtefælle/samlevende, modtager den efterladte den afdødes pension 2 måneder efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er indtruffet. Er der en efterlevende ægtefælle eller fast samlever, som også er pensionist, omregnes pensionen fra tidspunktet, hvor den afdødes pension bortfalder. Pensionsudbetalingen indstilles fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra en pensionist er meldt savnet, og der ikke foreligger dokumentation for, at pågældende er i live. Pensionen bortfalder, hvis der ikke inden et år, fra det tidspunkt hvor pensionen er indstillet, foreligger dokumentation for at pensionisten er i live. 8. Modregning, udlæg m.v. Retsplejelovens bestemmelser om udlæg og tilbageholdelse i løn og andre udbetalinger kan ikke anvendes over for krav om pension.

24 Modregning kan derfor kun ske i henhold til bestemmelserne i 17 i landstingsforordningen om alderspension. Kommunen kan efter denne bestemmelse beslutte, at der kan ske modregning, når der har været udbetalt for meget i pension, fordi pensionisten har afgivet klart urigtige oplysninger eller undladt at give meddelelse om væsentlige ændringer i sine personlige eller økonomiske forhold. Hvis kommunen ved en fejl har udbetalt et for højt beløb, og denne fejl ikke kan tilregnes pensionisten, kan der ikke kræves tilbagebetaling eller modregning, medmindre det har været tydeligt for førtidspensionisten, at der blev udbetalt for meget. Hvis kommunen træffer beslutning om, at der skal ske tilbagebetaling eller modregning i alderspensionen, skal det ske under iagttagelse af regler om partshøring i sagsbehandlingsloven og bestemmelserne om trangsbeneficiet i lov om rettens plej, så alderspensionisten har tilstrækkeligt tilbage af sin pension til at leve for. Pensionister, som selv ønsker at afdrage på eventuelle restancer, kan frivilligt indgå aftale herom. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt. Det skal understreges, at indholdet af en sådan frivillig aftale fuldt ud bestemmes af pensionisten selv. Pensionisten har således til enhver tid ret til at ændre en aftale. Hvis en pensionist har andre indtægter end offentlig pension, kan der ske udlæg, modregning m.v. i disse indtægter i henhold til Retsplejelovens almindelige bestemmelser.

25 9. Finansiering og regnskab Bestemmelserne om hvorledes udgifterne fordeles mellem Selvstyret og kommunerne fremgår af forordningens 23. Udgifterne til alderspension og børnetillæg afholdes med 90 % af landskassen og 10 % af kommunen. Udgifter til rådighedsbestemte tillæg og personlige tillæg af holdes af kommunen. For pensionister med fast bopæl uden for den kommunale inddeling afholdes samtlige udgifter af landskassen. For de pensionister der har fast bopæl uden for Grønland, Danmark eller Færøerne afholdes udgifter til alderspension af landskassen. Administrationsudgifter afholdes af den myndighed der har kompetence til at behandle sagen. Kommunalbestyelsen skal senest efter 1 måned efter udløbet af et kvartal og kalenderår, meddele Naalakkersuisut statistiske oplysninger om modtagere af førtidspension i kommunen. Disse oplysninger kan for eksempel angå beløbsstørrelser, udbetalingstidspunkter, udbetalingernes opdeling i pensionsbeløb og tillæg, modtagernes antal og så videre. Oplysninger kan også vedrøre modtagernes fordeling efter alder, køn, uddannelse og lignende.

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Læs mere

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk

Læs mere

landstingsforordningen om førtidspension

landstingsforordningen om førtidspension Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Vejledning om landstingsforordningen om førtidspension December 2010 VEJLEDNING OM FØRTIDSPENSION Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension 14. februar 2007 FM 2007/41 Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:

Læs mere

29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10

29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10 29. oktober 2015 EM 2015/160 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. Til 5 1. Stk. 2 affattes således: Stk. 2. Alderspensionister

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet,

Læs mere

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Formål og den enkeltes

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Vejledning om Børnetilskud

Vejledning om Børnetilskud Vejledning om Børnetilskud November 2012 Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Indhold 1. Indledning 3 2. Formelle betingelser 3 3. Indkomster der lægges til grund for udbetaling af

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland

Læs mere

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 om Arbejds- og Socialvæsenet i Grønland fastsættes:

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

20. maj 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 20. maj 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det er for Naalakkersuisut et helt centralt politisk mål, at det grønlandske velfærdssamfund sikrer rimelige levevilkår

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET. Vejledning om hjemmehjælp

ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET. Vejledning om hjemmehjælp ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET Vejledning om hjemmehjælp Vejledning om hjemmehjælp december 2003 Vejledning om hjemmehjælp Vejledningen om hjemmehjælp er en vejledning til brug i

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling)

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling) Landstingsforordning nr. 1 af 27. marts 2006 om ændring af landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (Forlængelse af forældreorloven) 1 I landstingsforordning nr.

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING... 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 4. april 2008 om hjælp til personer med vidtgående handicap Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 4. april 2008 om hjælp til personer med vidtgående handicap Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 4. april 2008 om hjælp til personer med vidtgående handicap Historisk I medfør af 3 stk. 2, 5, 8 stk. 3, 8 a, 11, 12, 15, 18 stk. 3, 18 a stk. 3, 20 stk. 3, 22 stk.

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Afgivet til

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Vejledning om karantæne- og udmålingsregler mv. i landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige.

Vejledning om karantæne- og udmålingsregler mv. i landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige. Vejledning om karantæne- og udmålingsregler mv. i landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige. Indholdsoversigt: Kapitel: side nr.: 1) Baggrunden for vejledningen 2 2) Generel orientering 2-3 3)

Læs mere

Pensionsredegørelse 2006

Pensionsredegørelse 2006 Pensionsredegørelse 2006 FAMILIEDIREKTORATET JULI 2006 EM 2006 / 37 2 1 INDLEDNING... 4 2 RESUMÉ... 5 3 OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I REGLERNE PÅ PENSIONSOMRÅDET 8 4 REGLERNE OM OFFENTLIG PENSION... 11 4.1

Læs mere

01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

01-06-2015. Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 01-06-2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING.. 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3

Læs mere

Vedr. Familieudvalgets spørgsmål i forbindelse med behandlingen af FM 2007/41 forslag til landtingsforordning om alderspension

Vedr. Familieudvalgets spørgsmål i forbindelse med behandlingen af FM 2007/41 forslag til landtingsforordning om alderspension NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Landstingets Familieudvalg Vedr. Familieudvalgets spørgsmål i forbindelse med behandlingen af

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

21. august 2015 EM 2015/161. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

21. august 2015 EM 2015/161. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. august 2015 EM 2015/161 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

15. maj 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

15. maj 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 15. maj 2015 EM 2015/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122

Serviceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122 Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Orlov til pasning af døende Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov

Læs mere

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Job med løntilskud Hvem kan få job med løntilskud Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis

Læs mere

Vedtægter for Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA)

Vedtægter for Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) Vedtægter for Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) 1. Formål Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse har til formål gennem administration af indbetalte bidrag fra

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension 90 01.01.2015

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension 90 01.01.2015 Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring Pension 90 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring Pension 90 1. Forsikringen Forsikringen er tegnet som gruppeforsikring i klasse I

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003. Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003

DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003. Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003 DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003 . DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse Forord.............................................................

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere