Nordjyllandsværket. Grønt regnskab 2013
|
|
- Lucas Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013
2 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse 28 VIRKSOMHEDENS NAVN: Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon: VÆRKETS NAVN: Nordjyllandsværket Nefovej Vodskov Telefon: KONTAKTPERSON: Jørgen Jensen Jorgen.jensen@vattenfall.com CVR-nr.: P-nr.: Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger nr. 210 af 03/03/2010 påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik det sidste i en årrække. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. 2
3 Vattenfall i 2013 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet tre kul- og biomasse fyrede kraft varmeværker, et affaldsfyret kraftvarme anlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2013 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopillefabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energi behov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Vattenfalls mission er at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat at reducere CO 2 -udledningerne fra 94 mio. tons i 2010 til 65 mio. tons i 2020 at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan. 3
4 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Nordjyllandsværket i 2013 Produktionen på Nordjyllandsværkets primære blok, NJV3, var i 2013 væsentlig højere end de forgangne to år, men lå på trods heraf cirka 2,5 % under progno sen på el-siden, mens fjernvarmeproduk tionen lå cirka 2,5 % over prognosen. Den totale rådighed for blokken blev på 91,3 %, og planlagte stop udgjorde 5 %. Nordjyllandsværkets ældste blok, NJV2, havde ingen driftstimer i 2013, men lå hele året i reserve for den systemansvarlige, Energinet.dk, med et opstartsvarsel på 48 timer. Der var i 2013 stort fokus på at optimere miljøanlæg gene på NJV3. Der blev anvendt mange ressourcer på at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipspladeindustrien. Derudover fortsatte de tiltag, der blev sat i værk i 2012 med henblik på at optimere deno x -anlægget, og i løbet af 1. halvår af 2013 er der sket en gradvis reduktion af NO x -udledningen i forhold til På arbejdsmiljøområdet har 2013 været et særdeles godt år. Det er ligesom i 2012 også i 2013 lykkedes at nedbringe ulykkesstatistikken fra tidligere år. Således var der ingen ulykker med fravær i Det gode resultat tilskrives det sikkerhedsprogram, der blev sat i gang i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker. Formålet med programmet er at øge sikkerheden igennem forbedrede arbejds processer og en øget opmærksomhed på adfærd og kultur. I 2013 blev projektet MaxBio, som er en ombygning af NJV3 til 40 % biomasse, sat på standby, da Vattenfall ønsker at afhænde sine danske kraftværker. En ombygning til biomasse vil være op til en eventuel ny ejer af Nordjyllandsværket. Marts 2014 Henrik Klitgaard-Jensen Kraftværkschef 4
5 Basisoplysninger Virksomhedstype Nordjyllandsværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2013 er det således under listepunkt 1.1a for kul/oliefyrede anlæg. Hovedaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Inddampning af spildevand. Rest produktet afskibes til Norge til anvendelse i et genopfyldningsprojekt Drift af restproduktdepot (Separat grønt regnskab) Beskrivelse af værket Nordjyllandsværket består af to uafhængige anlæg, der begge kan producere el og varme. Den største produktionsenhed, NJV3, har en elektrisk effekt på 383 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 420 MJ/s. NJV3 har verdensrekord i udnyttelse af brændslet for kulfyrede blokke. Med en virkningsgrad på op mod 91 % ved kombineret produk tion og 47 % ved ren elproduktion udnytter blokken brændslet omkring 20 % bedre end ældre kulfyrede anlæg. NJV3 blev idriftsat i Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlerne og som alternativt brændsel. NJV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. NJV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. Den er endvidere udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalk og TASP 1, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i industrien. I deno x -anlægget på NJV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. Nordjyllandsværkets anlæg NJV2 blev idriftsat i 1977 og har en elektrisk effekt på 275 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 42 MJ/s. NJV2 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin og er udstyret med et SNO X -anlæg, der renser røgen for kvælstofoxider og svovl dioxid. Der er indbygget en low-dust deno x -katalysator for fjernelse af kvælstofoxider, og i en katalytisk proces omdannes svovldioxiden til svovlsyre. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cementog betonindustrien. NJV2 ligger som reserveanlæg for Energinet.dk, og der har ikke været behov for drift på anlægget i TASP = Tørt afsvovlingsprodukt 5
6 Nordjyllandsværket Grønt regnskab
7 HOVEDDATA NJV2 NJV3 Kapacitet el, maks. netto (MW) * YDELSE VED SAMPRODUKTION : Kapacitet el, maks. (MW) * Kapacitet varme, maks. (MJ/s) Idriftsat BRÆNDSELSFORBRUG Kul (ton/time) Halm (ton/time) - - Lav-NO x Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNO x -anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Ca. 10 % af kulforbruget Syreproduktion ton/år - Gipsproduktion ton/år Kullager Olielager Skorstene Ca m 2 med en oplagskapacitet på ca ton 4 x m 3 fueltanke, 1 x 204 m 3 letolietank Tre Antal ansatte ultimo 2013 Ca. 80 * Ved 10 C kølevand. 7
8 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksem pel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Nordjyllandsværket er både NJV2 og NJV3 udstyret med deno x -anlæg, elfilter og afsvovlingsanlæg. Produktionsprocessen stiller store krav til kvaliteten af det anvendte vand. For at opnå de rette vandkvaliteter er NJV2 og NJV3 udstyret med separate vandbehandlingsanlæg. Spildevandsproduktionen fra vandbehandlingsanlæggene afledes til et neutralisationsbassin, hvor der sker en justering til neutral ph. Herefter pumpes vandet til et sedimentations bassin og bliver efterfølgende brugt som procesvand på afsvovlingsanlægget til NJV3. I forbindelse med afsvovlingsprocessen på NJV3 sker der en oparbejdning af det anvendte processpildevand. Oparbejdningen sker i form af inddampning af spildevandet. Processen fungerer tilfredsstillende, og det inddampede pulverprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Fra Nordjyllandsværket sker der således kun afled ning af sanitært spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Nordjyllandsværkets produk tion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Nordjyllandsværkets miljøpåvirkninger. Nordjyllandsværkets arbejdsmiljø- og miljøorganisation følger løbende op på værkets væsentligste miljøpåvirkninger og har i det daglige arbejde fokus på disse. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduk tion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i den lokale tilsynsmyndigheds miljøgodkendelse af kraftværket. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager har miljømæssig bevågenhed, herunder synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, vilkår eller eventuelle påbud. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldig hed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Nordjyllandsværkets DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Nordjyllandsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 8
9 GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER GYLDIGHEDSDATO Vandindvindingstilladelse 7. december 2000 Spildevandsafledningstilladelse 7. marts 2005 Revideret miljøgodkendelse gældende for Nordjyllandsværket 6. januar 2006 Tilladelse til etablering af yderligere en B-vandsboring 22. juni 2006 Miljøstyrelsens afgørelse om fremsendelse af ny ansøgning vedrørende medforbrænding af affald 19. december 2006 Tilladelse til indvinding af drænvand 29. april 2009 Aalborg kommunes tilladelse til bortskaffelse af inddampet spildevandsprodukt til Norsk Affaldshåndtering 8. september 2009 Sikkerhedsdokument for ammoniaklager 30. august 2010 Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager 28. august 2012 Miljøgodkendelse til tilsatsfyring med op til 50 % biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 og etablering af tilhørende anlæg 26. november 2012 MILJØTILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Århus Lyseng Allé Højbjerg Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nr. Sundby Miljøgodkendelse til tilsatsfyring med op til 50 % biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 og etablering af tilhørende anlæg, dateret 26. november 2012, vedrører etableringen af biomassefyringsprojektet MaxBio, som er sat på standby på grund af en igangværende salgsproces. Med hensyn til Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager, dateret 28. august 2012, er der endnu ikke indgået en kommerciel aftale. 9
10 10 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013
11 Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet BRÆNDSELSFORBRUG Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. UDLEDNING TIL LUFT Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. VANDFORBRUG Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. PRODUKTION El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. MINERALPRODUKTER Mængder af flyveaske, slagge og gips. EGETFORBRUG AF EL OG VARME Forbrug til egne processer, belys ning og opvarmning. AFFALD Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding, specialbehandling eller deponering. SPILDEVAND Til kommunalt rensningsanlæg. TERMISK UDLEDNING / HAVVAND TIL KØLING Energiindhold (varme) i kølevandet. 11
12 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 - udledningen fra vores kraftværker Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bære dygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Denne miljøpolitik er gældende i hele Vattenfall-koncernen. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejds betingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage person ligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejds miljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbej der for os. Som ledere viser vi engagement og synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implemen terer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrence evne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. 12
13 Det omfatter: -- Identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring -- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer -- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os -- Overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder -- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf -- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. 13
14 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Indsatsområder for 2013 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktions steder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 1, samt at vi kan opretholde en LTIF 2 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Nordjyllandsværket har levet op til sine mål for En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 2 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ NORDJYLLANDSVÆRKET Miljø- og arbejdsmiljømål 2013 Reelt opnået i 2013 Maksimalt 2 % afvigelse på elvirkningsgraden på NJV3 (M) Målet er nået. Afvigelsen for 2013 lå på 1,35 % NO x -udledning på maksimalt 30 g/gj på NJV3 (M) SO 2 -udledning på maksimalt 15 g/gj på NJV3 (M) Målet er nået. NO x -udledning for 2013 lå på 6 g/gj Målet er nået. SO 2 -udledning for 2013 lå på 2,98 g/gj 95 % af mineralprodukterne overholder kvalitetskrav (K) Målet er nået. Overholdelse af kvalitetsgraden blev 100 % 0 alvorlige ulykker (A) Målet er nået LTIF på maksimalt 4,4 (A) Målet er nået. Der er ikke registret ulykker på NJV i Den samlede ulykkesfrekvens blev således på 0 Reduktion af stoffer og materialer i TOXIDO med 20 varenumre (A, M) ATEX-kurser for relevante medarbejdergrupper (A) Målet er delvist nået. Der er kun reduceret med 10 varenumre Målet er nået Implementering af ny arbejdstilladelse for varmt arbejde (ATEX) (A) Forbedret hændelseshåndtering (A) Ingen klager ved håndtering af bulkskibe (K) Målet er nået Målet er nået Målet er nået Note: (M) = Miljømål, (A) = Arbejdsmiljømål og (K) = Kvalitetsmål 14
15 15
16 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT 1, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Nordjyllandsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Der blev i 2013 anvendt mange ressourcer på at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipspladeindustrien. Derudover fortsatte de tiltag, der blev sat i værk i 2012 med henblik på at optimere deno x -anlægget, og i løbet af 1. halvår af 2013 er der sket en gradvis reduktion af NO x - udledningen i forhold til Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Nordjyllandsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet formelt godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Nordjyllandsværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarel sen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de er miljøcertificerede har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger bruger miljømærkede produkter Leverandører, der igennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens eller er blevet placeret som niveau 3-virksomhed i et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, vil normalt ikke komme i betragtning. Leverandører er forpligtede til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og -regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet på Nordjyllandsværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO og OHSAS BAT = Best Available Technique Der er udviklet et evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Konceptet er implementeret i I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne alt overskydende mate riale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Nordjyllandsværket, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller Nordjyllandsværket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandøren af de pågældende stoffer og materialer. I forbindelse med opfølgning på overholdelse af kravene til modtagelse, forsendelse og transport af farligt gods har Nordjyllandsværket tilknyttet en ekstern sikkerhedsrådgiver, som en til to gange årligt følger op på Nordjyllandsværkets modtagelse og forsendelse af farligt gods. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald til og fra Nordjyllandsværket, tjekkes stikprøvevis for kontrol af nødvendige tilladelser, uddannelse, udstyr og korrekt mærkning af køretøj. Arbejdsmiljø Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er certificeret efter henholdsvis ISO og OHSAS Nordjyllandsværket har specielt haft fokus på indarbejdelsen af elementerne i Arbejds tilsynets LOV nr. 356 af 09/04/2013. LOV nr. 356 af 09/04/2013 omhandler de betingelser, der skal være opfyldt, for at Arbejdstilsynet uden særskilte kontrolbesøg kan anerkende, at en virksomhed har et godt arbejdsmiljø. Ovennævnte certificering har medført, at Nordjyl lands værket ikke mere er omfattet af Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Arbejdstilsynet har i den forbindelse tildelt Nordjyllandsværket en grøn smiley. Arbejdsmiljøpåvirkningerne på Nordjyllandsværket kortlægges på arbejdsmiljøgennemgange med fastholdelse af resultaterne i det elektroniske observationssystem. Arbejdsmiljøgennemgange foretages fælles af de arbejdsmiljøgrupper, der har deres daglige gang i et givet område, og omhandler fysiske, ergo no miske og psykiske forhold samt ulykkesfarer. De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger i henhold til LOV nr. 356 af 09/04/2013 er 16
17 således indarbejdet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er i 2013 blevet auditeret af et eksternt certificeringsbureau med et tilfredsstillende resultat. På Nordjyllandsværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Overalt, hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af miljødata for Nordjyllandsværket under overskrifterne Arbejdsmiljømæssige risikostoffer og Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Arbejdsmiljø- og miljøudvalget har behandlet i alt 10 arbejdsulykker på Nordjyllandsværket i Seks af ulykkerne omhandler medarbejdere fra eksterne firmaer, og her medførte én ulykke fravær. Blandt interne medarbejdere er der registreret fire ulykker, alle var uden fravær. Herudover har udvalget behandlet 200 tilfælde af tæt-på-ulykker. Alle ulykker og tæt-på-ulykker er blevet analyseret og bearbejdet i henhold til gældende procedurer i arbejdsmiljøstyringssystemet. Ulykkesfrekvensen for Nordjyllandsværket, beregnet som arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer (LTIF), blev i 2013 på 0. Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr præsterede arbejdstimer, blev således også 0. Indsatsområder Der er i 2013 arbejdet videre med fokus på holdning og adfærd. I forbindelse med ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen er der foretaget en gennemgang efter LEAN s 5S er 2 i de enkelte arbejds områder for på den måde at definere, hvilke standarder der skal være på området. I forbindelse med de store årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der også i 2013 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af dels egne reparatører, dels de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige eftersyn. Arbejdsmiljøorganisationen Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøorganisation er én samlet organisation. Arbejdsmiljø- og miljøarbejdet er således en integreret del af dagligdagen på Nordjyllandsværket og er organiseret med arbejdsmiljø- og miljøgrupper for hver afdeling, et arbejds miljø- og miljøudvalg og to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. De i alt tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper, bestående af en medarbejderrepræsentant, en miljørepræsentant og en arbejdsleder, varetager arbejdsmiljø- og miljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljø- og miljøudvalget. Dette udvalg består af kraftværkschefen, som er formand, og samtlige repræsentanter fra de tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper. Til daglig varetages udvalgets opgaver af to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. Uddannelse Der har i 2013 været ekstra fokus på kurser i forhold til roller og ansvar. Kursusudbuddet i forhold til ATEX (områder med eksplosive atmosfærer) har været omfattende. Alle medarbejdere har modtaget målrettet uddannelse i forhold til de enkeltes nye rollebeskrivelser og ansvarsområder. Arbejdsmiljøforhold Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg. Ved arbejde inde i beholdere og kedelanlæg, hvor det ikke er muligt at undgå kontakt med skadelige stoffer, støv og kemikalier, udstyres personalet med relevante værnemidler til opgaven. Der er således udarbejdet Funktions- APV er (arbejdspladsbrugsanvisninger) over forskellige arbejdsprocesser set i relation til forskellige arbejdsområder. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Den daglige opfølgning på udskrifter fra kontrolanlæggets kontinuerlige målinger viser, at der i 2013 ikke har været overskridelse af gældende udledningsgrænseværdier. Der er ikke registreret miljøuheld på Nordjyllandsværket i LEAN s 5S er: Sort, Set in order, Shine, Standardize, Sustain 17
18 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Egenkontrol Dette grønne regnskab indeholder ikke gennemgang af alle miljøgod kendelsers vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden på grund af den overvældende datamængde. Nordjyllandsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen Århus om værkets miljøforhold, inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Der er ikke afledt processpildevand i 2013, og der foreligger således ikke nogen analyseresultater på processpildevand i henhold til kravværdierne i afledningstilladelsen. Indsamling og afrapportering af miljødata har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Henvendelser og klager Alle henvendelser og klager vedrørende miljø og arbejdsmiljø registreres i henhold til gældende procedure. Nordjyllandsværket har ikke modtaget nogen klager i Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års grønne regnskab for Vattenfall A/S, Nordjyllandsværket er dækkende for hele 2013 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab
19 Oplysninger om miljøforhold Produktion Elproduktionen var cirka 37,6 % højere i 2013 end i Stigningen skyldes alene en generelt større efterspørgsel i markedet. Fjernvarmeproduktionen lå på samme niveau i 2013 som i MWh Produktion GJ Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh Udledning til luft Den øgede elproduktion har medført, at den totale CO 2 -udledning var cirka 35,4 % højere i 2013 end i Den specifikke CO 2 -udledning, det vil sige udledningen pr. produceret energienhed, er steget cirka 13 %. En sådan stigning er ikke ønskelig, men den hænger sammen med en større variation i driftsformen, herunder nødvendige variationer i last, afhængig af aftagernes energibehov. g/kwh Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning Ton Den totale NO x -udledning er i 2013 faldet med 26,6 % i forhold til 2012, og den specifikke NO x -udledning er faldet cirka 50 % i forhold til At det har været muligt at reducere NO x - udledningen til trods for en øget elproduktion, skyldes en optimering af deno x -anlægget, der blev gennemført i Specifik CO 2 i g/kwh Total CO 2 i ton Den totale SO 2 -udledning er steget med 63,6 % i forhold til 2012, mens den specifikke SO 2 - udledning er steget med cirka 50 %. Ligesom stigningerne i CO 2 -udledningen hænger stigningen i den totale SO 2 -udledning direkte sammen med en øget elproduktion, mens den specifikke SO 2 udledning hænger sammen med et mere varieret driftsmønster. g/kwh 0,20 0,15 0,10 0,05 Specifik SO 2 - og NO x - udledning Total SO 2 - og NO x -udledning Ton , Specifik SO 2 i g/kwh Total SO 2 i ton Specifik NO x i g/kwh Total NO x i ton 19
20 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter særligt i forbindelse med uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Ved losning af kul begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra afkasterbåndet til kulpladsen. Ved stærk blæst (15-20 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Støvbelastningen fra NJV3 har i 2013 været større end de forgående år. Der er i den forbindelse arbejdet med optimering af elfiltret, og under revisionen 2014 vil der blive udført flere forbedringstiltag for at optimere anlægget yderligere. Der er ikke registreret påvirkninger eller gener afledt af støv eller lugt i Støj fra værket kommer primært fra hjælpeanlæggene, ventilatorerne, havneanlæg og kultransportsystemerne. Seneste støjkortlægningsrapport dateret juni 2012 efterviser, at Nordjyllandsværket overholder støjvilkårene. Der er ikke registreret påvirkninger afledt af støj i Vandforbrug Det samlede vandforbrug er steget cirka 16 % i 2013, hvilket primært knyttes til den øgede elproduktion på NJV3. Indvindingen af overfladevand er faldet med 45 % i forhold til Forbruget af drikkevand er steget med cirka 75 % i forhold til Forbruget af sekundavand er faldet med cirka 24 % i forhold til Nordjyllandsværket har tilladelse til indvinding af drikkevand, og henter derfor vand af drikkevandskvalitet fra egen boring. For at holde kimtallet i vandværket på et passende niveau har man øget forbruget af vand fra boringen til brug i produktionen, hvorfor forbruget af sekundavand er blevet mindre. m Vandforbrug Råvand (drikkevandskvalitet) Sekundavand (A + B-vand) Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) Spildevand Procesvand fra vandbehandlingsanlæggenes neutralisationstanke ledes til sedimentationsbassinet til efterfølgende genanvendelse som procesvand i afsvovlingsanlægget. Processpildevandet inddampes. Det inddampede spildevandsprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Der er sedimentations- og neutralisationsbassiner til fældning og neutralisation af processpildevand, inden det genbruges i afsvovlingsanlægget. Det sedimenterede materiale bort skaffes i henhold til miljøgodkendelsens vilkår. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af stoffer og materialer på Nordjyllandsværket i 2013 adskiller sig ikke væsentligt fra det foregående år. Forbruget af ammoniak til deno x -anlæg er steget med cirka 44 % på grund af den øgede elproduktion på NJV3. Kridtforbruget er steget cirka 160 %. I 2013 blev der omsat ton TASP i anlægget, hvilket er 20 % mere end i TASP erstatter kridt som absorbent i afsvovlingsprocessen på NJV3. 20
21 Affald På Nordjyllandsværket er der indrettet en central affaldsø med kildesortering. Derudover er der på strategisk udvalgte positioner opsat mindre kildesorteringsbeholdere, således at der foregår en løbende sortering af affaldet direkte på arbejdsstedet. Den centrale affaldsø er indrettet med et nødvendigt antal containere. Disse er beregnet til følgende affaldstyper: Pap Kontorpapir Ikke-forbrændingsegnet til losseplads/ deponering Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Elkabler såvel jernarmerede som PVC-kabler Isoleringsmateriale Beton og tegl Jern og metal Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dagrenovation og brændbart affald sendes til RENO Nord. Kemikalier og laboratorieaffald sendes til MOKANA/Kommunekemi A/S og ikkeforbrændingsegnet affald til genbrugspladsen i Aalborg eller til Aalborg Kommunes kontrollerede losseplads i Rærup. Metalskrot og tomme olietønder sendes til UNISCRAP i Aalborg, og kabelskrot sendes til Hals Metal. Pap og papir sendes til Marius Pedersen A/S til genbrug. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder, der er afleveret i I forbindelse med inddampningen af processpilde vand er der i 2013 afsat ton til Norsk Affaldshåndterings deponeringsanlæg i Norge, hvilket stort set svarer til den afsatte mængde i Udover ovennævnte er der indrettet et specielt depot til kemikalieaffald. Her er der opsamlingsbeholdere til: 1% % % Malerprodukter Spraydåser Olieprodukter Oliefiltre Spildolie Akkumulatorer Rensevæske Diverse opløsningsmidler Laboratorieaffald 78 % Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige udledninger i forhold til grænseværdierne mg/nm Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for NJV3 400 mg/nm Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for NJV2 * 600 * NJV2 har ikke været i drift i ,39 16,09 26,55 SO 2 NO x Støv SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission Gennemsnitlig emission Grænseværdier NJV3 Grænseværdier NJV2 21
22 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Nordjyllandsværket Opgørelsesmetode PRODUKTION Netto elproduktion MWh Målt Fjernvarmeproduktion GJ Målt Samlet produktion MWh Deionat til fjernvarmenet (spædevand) m Målt Permeat til fjernvarme (spædevand) m Målt Driftstimer: Gasturbinen (fuldlasttimer) timer Beregnet NJV2 timer Målt NJV3 timer Målt BRÆNDSELSFORBRUG Opgørelsesmetode Mængder: Kul ton Målt Fuelolie ton Målt Gasolie ton Målt Propan ton Målt Energiindhold: Kul GJ Målt Fuelolie GJ Målt Gasolie GJ Målt Propan GJ Målt Indfyret energi i alt GJ VANDFORBRUG: (INKL. VAND TIL SPÆDNING OG SALG) Opgørelsesmetode Råvand (drikkevandskvalitet) m Målt Sekundavand (A+B-vand) m Målt Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) m Målt Vandforbrug i alt m Specifik grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,203 0,163 0,202 0,186 0,164 Målt 22
23 Miljødata for Nordjyllandsværket Opgørelsesmetode FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Ammoniak (100%) ton Målt Dieselolie (til dozer) ton Målt Hydratkalk ton Målt Kalk til afsvovling (CaCO 3 tør)* ton Målt Maleinsyre-anhydrid ton Målt Natriumhydroxid (100%) ton Målt Saltsyre (100%) ton Målt TASP til afsvovling ton Målt Adipinsyre kg Målt Brint kg Målt Ilt tilsat fødevand kg Målt Jernklorid kg Målt Jernsulfat kg Målt Natriumsulfid kg Målt Propangas (værksted) kg Målt Styreolie til turbiner kg Målt Svovlsyrekatalysator kg Målt Dieselolie (til køretøjer) ton Målt Benzin (til køretøjer) liter Målt Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (ekskl. stoffer til proces) Kemikalier mærket brandfarlige kg Målt Kemikalier mærket miljøfarlige kg Målt Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende kg Målt kg Målt Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer TDI (Toluen diisocyanat, uspecificeret) kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol kg 0,0 0,0 0,0 1,0 0,5 Beregnet Benzylalkohol kg 2,8 2,5 0,7 0,0 0,0 Beregnet Bisphenol-A (4,4'-Isopropylidendiphenol) kg 0,0 0,7 0,2 0,0 0,2 Beregnet Borax kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Butanonoxim (2-butanonomix) kg 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Beregnet C9-12-Isoalkaner kg 1,4 3,3 1,8 4,1 3,5 Beregnet Cyclohexan kg 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 Beregnet Heptan kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Diethanolamin kg 0,0 0,4 0,4 0,8 0,0 Beregnet 23
24 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Nordjyllandsværket FORTSAT Natriumhypochlorit kg 0,0 0,0 0,6 0,0 0,6 Beregnet Nikkel kg 1,8 0,0 0,1 0,0 0,0 Beregnet Solventnaphtha (råolie), middeltung aliphatisk kg 11,7 11,3 21,2 8,9 14,2 Beregnet Trichorethylen (TCE) kg 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 Beregnet * Omregnet til 100 % tørstof EGET FORBRUG AF EL OG VARME Opgørelsesmetode El (blok) MWh Målt Varme GJ Målt TERMISK UDLEDNING Opgørelsesmetode Energiindhold GJ Beregnet Mængde m Beregnet UDLEDNING TIL LUFT Opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg Beregnet Svovldioxid, SO 2 kg Målt Kvælstofoxider, NO x kg Målt Støv kg Målt Klorbrinte, HCl kg Beregnet CH 4 kg Beregnet CO kg Beregnet N 2 O kg Beregnet NMVOC kg Beregnet Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg Beregnet Røggasmængde mio. Nm Beregnet Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO 2 g/kwh Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,03 0,06 0,02 0,01 0,02 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,17 0,18 0,14 0,06 0,03 Målt Støv g/kwh 0,03 0,02 0,03 0,04 0,06 Målt 24
25 Miljødata for Nordjyllandsværket Sporstoffer: Arsen, As kg 8,0 8,0 23,1 5,2 57,0 Beregnet Beryllium, Be kg 4,9 2,1 3,2 1,1 6,6 Beregnet Cadmium, Cd kg 4,4 1,1 1,7 0,9 5,1 Beregnet Krom, Cr kg 31,4 29,6 34,9 12,3 53,0 Beregnet Kobber, Cu kg 18,2 12,7 19,2 6,4 47,2 Beregnet Kviksølv, Hg kg 36,6 30,4 20,3 11,0 18,5 Beregnet Nikkel, Ni kg 31,5 29,6 43,8 13,4 83,4 Beregnet Bly, Pb kg 16,3 22,4 29,5 6,4 52,0 Beregnet Selen, Se kg 126,1 157,2 60,2 97,0 196,8 Beregnet Zink, Zn kg 86,4 48,9 88,5 32,9 159,4 Beregnet SPILDEVAND Opgørelsesmetode Til kommunalt rensningsanlæg m Målt - heraf fra afsvovlingsanlæg m Målt Til recipient: m Indholdsstoffer i spildevand fra afsvovlingsanlæg Indhold af total-nitrogen kg Beregnet Indhold af chlorider kg Beregnet Indhold af arsen kg Beregnet Indhold af cadmium kg Beregnet Indhold af krom kg Beregnet Indhold af kobber kg Beregnet Indhold af kviksølv kg Beregnet Indhold af nikkel kg Beregnet Indhold af bly kg Beregnet Indhold af zink kg Beregnet Indhold af suspenderende stoffer kg Beregnet Sulfat kg Beregnet Nitrat-N kg Beregnet Målt iltindhold, organisk nedbrydning (Bl 5 ) Målt iltforbrug, kemisk nedbrydning (COD) kg Beregnet kg Beregnet 25
26 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Nordjyllandsværket Opgørelsesmetode MINERALPRODUKTER Bundaske: Produceret ton Målt Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton Målt Deponeret ton Målt Gips: Produceret (afsvovlingsprodukt, tør gips) Nyttiggjort (afsvovlingsprodukt anvendt) ton Målt ton Målt Deponeret ton Målt Kulflyveaske: Produceret (tør) ton Målt Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton Målt Deponeret ton Målt Svovlsyre: Svovlsyre produceret ton Målt Svovlsyre, anvendt ton Målt INDFYRET AFFALD Opgørelsesmetode Aktivt kul (farligt affald) ton Målt AFFALD Opgørelsesmetode Deponering: Blandet bygningsaffald (inkl. Rockwool) kg Målt Asbest kg Målt Inddampet spildevandstørstof kg Målt I alt kg Forbrænding: Hovedsagelig dagrenovation kg Målt I alt kg
27 Miljødata for Nordjyllandsværket Genanvendelse: Beton og murværk kg Målt Elektronikaffald (inkl. lysrør) kg Målt Flasker og glas kg Målt Jern og metal kg Målt Kabelskrot kg Målt Muslinger, tang og havnesediment kg Målt Pap kg Målt Papir kg Målt Plast kg Målt Spildolie kg Målt I alt kg Specialbehandling: Affaldsgruppe A-B-C-H-K-O-T-X-Z kg Målt I alt kg Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Målt Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Målt Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Målt Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Målt Affald i alt kg ARBEJDSMILJØ Opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage Målt Ulykkesfrekvens 1) Beregnet Fraværspromille ved ulykke 2) 0,5 0,6 0,7 0,0 0,0 Beregnet 1) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 2) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr arbejdstimer 27
28 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2013 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Århus Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Århus har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Nordjyllandsværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Århus har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Århus kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Nordjyllandsværkets egenkontrol og/ eller Nordjyllandsværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Århus har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen Århus Lyseng Allé Højbjerg 28
29 29
30
Aalborg Energikoncern, Nordjyllandsværket A/S
Aalborg Energikoncern, Nordjyllandsværket A/S Udgiver: Nordjyllandsværket A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udgivelse: April 2017 Sagsnr.: 2017-002967 Dok.nr.: 2017-002967-4 Titel: Grønt regnskab for Nordjyllandsværket
Læs mereGrønt regnskab Nordjyllandsværket A/S. Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst.
Grønt regnskab 2017 Nordjyllandsværket A/S Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive tekst. Udgiver: Nordjyllandsværket A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udgivelse: April 2018 Sagsnr.: 2018-041491
Læs mereNordjyllandsværket. Virksomhedens navn: Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon: 88 27 50 00 www.vattenfall.dk
Indhold Vattenfall i 2014... 2 Nordjyllandsværket i 2014... 3 Basisoplysninger... 4 Ledelsens redegørelse... 8 Oplysninger om miljøforhold... 15 Miljødata... 19 Myndighedsudtalelse... 19 Virksomhedens
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereNordjyllandsværket. grønt regnskab 2012
Nordjyllandsværket grønt regnskab 2012 Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereMiljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET
Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia
Læs mereGrønt regnskab 2014 Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg Indhold Vattenfall i 2014... 2 Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg i 2014... 3 Basisoplysninger... 4 Ledelsens redegørelse... 6 Oplysninger om miljøforhold... 28 Myndighedsudtalelse...
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereNordjyllandsværkets deponeringsanlæg. Grønt regnskab 2013
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 8 Oplysninger om miljøforhold
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk
Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereDONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010
DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereDONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009
DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereI/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010
I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK
Læs mereHORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009
HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereÅrlig Statusrapport 2012
Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3
Læs mereODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009
ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereÅrlig statusrapport 2010
Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for
Læs mereTOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010
TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereNOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010
NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereAmagerværket. Grønt regnskab 2013
Amagerværket Grønt regnskab 2013 Amagerværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse
Læs mereStatoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010
Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereRoskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010
Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereDONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010
DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs merekøge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012
køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Køge Biopillefabrik Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 8 Oplysninger om miljøforhold 14 Miljødata 16 Myndighedsudtalelse
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers
Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1
Læs mereAmAgerværket Grønt regnskab 2010
Amagerværket Grønt regnskab 2010 Indhold Vattenfall i 2010... 3 Basisoplysninger... 5 Ledelsens redegørelse...10 Oplysninger om miljøforhold...18 Miljødata... 23 Myndighedsudtalelse... 33 I marts 2010
Læs mereProduktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5
1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...
Læs mereNovozymes A/S. Grønt regnskab for 2010
Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.
Læs mereDONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010
DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011
Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:
Læs mereProduktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5
1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...
Læs mereÅrsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012
Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
Læs mereDONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010
DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:
Læs mereAMAGERVÆRKET GRØNT REGNSKAB 2014
AMAGERVÆRKET GRØNT REGNSKAB 2014 INDHOLD Generelle informationer 1 Forord 2 Aktiviteter på Amagerværket 4 Beskrivelse af Amagerværket 4 Væsentlige miljøforhold 6 Oversigt over miljøpåvirkninger 8 Målsætninger
Læs mereHaslev Fjernvarme Grønt Regnskab
Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab 2015-2016 Basisoplysninger Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Energivej 35 4690 Haslev CVR-nr.: 54121016 P nr. 1002013802 Haslev Fjernvarme har 3 produktionssteder Energivej 35,
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereIshøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16
Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereMÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009
MÅBJERGVÆRKET A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 07 01 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereGrønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal
Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereSamfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.
Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereFynsværket. Grønt regnskab 2013
Fynsværket Grønt regnskab 2013 Fynsværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 14 Oplysninger om miljøforhold 22 Miljødata 28 Myndighedsudtalelse 34
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune (Højvangen) Miljøberetning 2011 Indledning Besøgstal og mængder er for Højvangens vedkommende steget en smule, hvor imod tallene for
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vattenfall A/S - Nordjyllandsværket Virksomhedens adresse Nefovej 50,
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereGrønt regnskab for Forlev Miljøanlæg
Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereOdense Kraftvarmeværk A/S. Grønt regnskab 2013
Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i 2013 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 20 Miljødata
Læs mereAarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2012 Indledning Besøgstal og mængder er for Bakkegårdsvej og Højvangens vedkommende faldet en smule i 2012, efter en mindre
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og
Læs mereGenbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereSide Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter. Genbrugsstationer.
Grønt regnskab 2011 Indhold Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter 2 4 5 6 8 11 Genbrugsstationer Hammel Fjernvarme Feltengård Losseplads
Læs mereodense kraftvarmeværk a/s Grønt regnskab 2012
odense kraftvarmeværk a/s Grønt regnskab 2012 Odense Kraftvarmeværk A/S Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 20 Miljødata
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereGrønt regnskab 2014 Fynsværket
Indhold Vattenfall i 2014... 2 i 2014... 3 Basisoplysninger... 4 Ledelsens redegørelse... 11 Oplysninger om miljøforhold... 20 Miljødata... 26 Myndighedsudtalelse... 26 Virksomhedens navn: Vattenfall A/S
Læs mereamagerværket grønt regnskab 2012
amagerværket grønt regnskab 2012 Amagerværket Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 FREDERIKSHAVN KRAFTVARMEVÆRK. Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 1
GRØNT REGNSKAB 2014 FREDERIKSHAVN KRAFTVARMEVÆRK Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 1 Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 2 BASISOPLYSNINGER Navn, beliggenhed og ejerforhold
Læs mereKvalitet, sikkerhed og miljø i DONG
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereAalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Læs mereVarde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014
Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2008 Indledning Efter at have sat både besøgs- og mængderekord i 2007 er både besøgstal og mængder faldet i 2008. De registrerede
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2008 Indledning Denne ottende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2008. Allerød Genbrugsplads har i 2008, for
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereGenbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune
Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Denne miljøberetning beskriver i en oversigtlig form, hvordan året er gået på genbrugspladserne beliggende
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGRØNT REGNSKAB AMAGERVÆRKET 2016
GRØNT REGNSKAB AMAGERVÆRKET 2016 INDHOLD Generelle informationer Baggrund for indeværende regnskab Forord Aktiviteter på Amagerværket Beskrivelse af Amagerværket Væsentlige miljøforhold Oversigt over miljøpåvirkninger
Læs mereGrønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads
Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Feltengård Losseplads, Randersvej 65, 8370 Hadsten Branchebetegnelse 382110 Behandling og bortskaffelse af
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereVærket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.
Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mere