Hvis familien mister dig og din løn

Transkript

1 70 Marts 2011 Tema om ægtefællepension Hvis familien mister dig og din løn Pengenes vej til pensioner side 4-9 side 10-11

2 Din Pension nr. 70, marts 2011 et magasin for medlemmer af pensionskasser, der administreres af PKA. Din Pension udkommer fire gange om året. Næste nummer ud kommer juni Eftertryk må kun ske efter forudgående aftale med PKA. Redaktion: Claus Skadhauge (ansv.), Lisbeth L. Weimann (red.), Lene Hansen, Iben Hatt, Lone Krogsholm og Helle Sejergaard. Forsideillustration: Mette Marcussen. Grafisk design: Signs & Wonders. Tryk: Rosendahls Print Design Media. Oplag: Dette magasin er trykt på CyclusPrint 130g/m2. CyclusPrint er et 100% dansk genbrugspapir. CyclusPrint er klorfrit samt EMAS, Blomsten og ISO godkendt og opfylder Svanemærkekravene. Udgivet af PKA A/S (Pensionskassernes Administration A/S), Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. Tlf: PKA A/S administrerer pensionskasserne for: Bioanalytikere, Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Jordemødre, Kontorpersonale, Kost- og Ernæringsfaglige, Lægesekretærer, Socialrådgivere og Socialpædagoger samt Sygeplejersker. De otte pensionskasser har i alt medlemmer. Gennem PKA + Pension tilbydes også supplerende pension. Læs mere om PKA og pensionskasserne på Foto: Ricky John Molloy Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør Godt resultat i 2010 På denne plads lovede jeg i sidste nummer, at der var gode nyheder undervejs, når det gjaldt pensionskassens økonomi. Og i PKA kan vi lide at holde, hvad vi lover. Derfor var det ekstra rart at kunne lukke regnskaberne for 2010 med et afkast på i gennemsnit 13,7% for de otte PKA-pensionskasser set over ét. 16,5 mia. kr. blev medlemmernes samlede formue forøget med. Hvor bliver de mange milliarder så af? Svaret er enkelt: I en medlemsejet pensionskasse kan de kun ende som pensioner til medlemmerne. På kort sigt eller på lang sigt. Men de kan ikke bruges til andet. Selvfølgelig bliver noget brugt til administration. Men PKA-pensionskassernes omkostninger er meget lave, og det er der ingen planer om at ændre på. Omkostningerne kan dækkes af 0,2 af de 13,7%, så det ændrer ikke stort ved det samlede regnestykke. Det høje afkast er også nødvendigt. I de fede år skal der lægges til side. De skal kompensere for mere magre år, hvor afkastene er mindre eller ligefrem negative. Det er kun få år siden under finanskrisen at det var tilfældet. Afkastene kan pensionskassen basalt set bruge på to ting: Pensionerne kan forhøjes og/eller de kan forlænges, fordi vi lever længere end forventet. I begge tilfælde får medlemmerne mere i pension. For at kunne fastholde pensionerne på det niveau, der er meddelt de enkelte medlemmer, skal der hvert eneste år overføres penge til de bagvedliggende hensættelser. Det bruges en stor del af afkastet til. Ser vi alene på den sag, er det rart at kunne konstatere, at medlemmets hensættelser siden 2000 er forrentet med i snit 6%. 100 kr. er på den måde blevet til omkring 180 kr. i PKA-pensionskasserne set over ét. I disse år bruger pensionskassen også mange penge på at forlænge pensionerne. Pensionerne er livsvarige, og som sådan skal de selvfølgelig vare hele livet. Men medlemmerne lever længere end forventet. Heldigvis og derfor bruger vi også en god bid af overskuddet på at forlænge pensionerne. Så de gode afkast er meget velkomne. Lidt flere af dem i de næste år, og vi kan både forhøje og forlænge pensionerne. PKA skyder penge i kræftbehandling PKA har investeret 140 mio. kr. i den danske biotekvirksomhed Symphogen, der bl.a. udvikler lægemidler til behandling af kræft. Investeringsdirektør Michael Nelleman Pedersen har store forventninger til Symphogen: Symphogen har påkaldt sig international opmærksomhed med sin forskning inden for cancer og andre sygdomme. Vi mener, at virksomheden vil kunne give et attraktivt afkast til vores medlemmers pensioner. Får du de gode nyheder? Der er gode nyheder og små tips at hente på forsikringogpension.dk. Her finder du ikke kun nyheder, men også gode råd om alt fra pension og skilsmisse til tips om, hvordan du forholder dig, hvis du får skader på skituren. Eller hvordan er det lige med kaskoforsikringen på bilen? Du kan abonnere på de nyheder, du er særligt interesseret i. De stille veje Når du kører på vejene, oplever du ind imellem, at støjen pludseligt reduceres. Det skyldes ofte en særlig asfaltbelægning, der genbruger råmaterialer fra gamle bildæk. Materialet stammer måske fra Genan, som din pensionskasse har investeret i. Genan producerer nye råvarer fra gamle bildæk. Rart at vide og rart at lytte til.

3 Alle fire pensionskasser står økonomisk stærkt og er godt rustet til nye kapitalkrav. Det er absolut ikke dér, man skal lede efter årsagen til sammenlægningen. Tværtimod har bestyrelserne fundet, at den stærke position bør udnyttes til at styrke pensionsordningerne endnu mere. Pensionskassen for Bioanalytikere Ghita Parry, formand i Kost- og Ernærings forbundet og næst formand i Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige. Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Pensionskassen for Jordemødre Pensionskassen for Sundhedsfaglige Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige Måske kommer der en ny pensionskasse Tekst: Claus Skadhauge Fotograf: Anders Heegard Fire PKA-pensionskasser overvejer at slå sig sammen til én. Det er bioanalytikere, ergoterapeuter og fysioterapeuter, jordemødre samt kost- og ernæringsfaglige, der hen over det sidste år har diskuteret en fælles pensionskasse. Formålet er at skabe en pensionskasse, der er mere robust over for de udsving, der ind imellem rammer både finansielle markeder og pensionskassernes egne medlemskredse. De fire pensionskassers generalforsamlinger skal tage stilling til dannelsen af den fælles pensionskasse i april måned Bestyrelser, de faglige organisationer og de delegerede har drøftet den fælles pensionskasse ved flere lejligheder gennem det seneste år, og organisationernes hovedbestyrelser anbefaler en sammenlægning. Det er fire pensionskasser og fem faglige organisationer, der kender hinanden godt og samarbejder på mange andre områder, fortæller Ghita Parry, der er formand i Kostog Ernæringsforbundet og næstformand i Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige. Vi er derfor ikke bange for at skabe en fælles pensionskasse med de fordele, det giver medlemmerne. Det er først og fremmest robusthed over for fremtidige udfordringer, der tæller. Jo mindre pensionskasse, jo mere sårbar og dermed forsigtig. En større pensionskasse kan bedre håndtere de risici, der gælder for en pensionsopsparing til gavn for medlemmernes pensioner. Vi vil fortsat arbejde for trygge og stabile pensioner til medlemmerne det bliver bare en hel del nemmere at sikre dem og dermed også skabe bedre pensioner, siger Ghita Parry. Undervejs i drøftelserne er vi blevet bedt om ikke bare at fortælle om de fordele, en fælles pensionskasse medfører, men også at pege på eventuelle ulemper. Det vil vi også gerne gøre. De er bare svære at få øje på. Navnet på den nye pensionskasse bliver Pensionskassen for Sundhedsfaglige. Ghita Parry: Navnet er valgt, fordi den nye pen- sionskasse skal dække bredt over flere faggrupper i sundhedssektoren, og det skulle være et navn, som vores medlemmer kan identificere sig med. Det er nemlig vigtigt, at vi kan fortsætte det nære forhold mellem medlemmer, faggrupper og pensionskasse, som kendetegner alle PKA-pensionskasserne. En fælles pensionskasse betyder ikke, at der på nogen måde ændres i medlemmernes rettigheder eller pensioner. Det er også fortsat PKA, der står for medlemsservice m.v. Pensionskassen for Sundhedsfaglige bevarer også den medlemsindflydelse, der gælder i de nuværende pensionskasser. Dannelsen af Pensionskassen for Sundhedsfaglige får ingen betydning for de øvrige PKA-pensionskasser. Du kan læse mere om sammenlægning af de fire pensionskasser på pka.dk > Pensionskasserne > Fælles pensionskasse? Din Pension Side 3

4 Er jeres økonomi afhængig af to indtægter? Tekst: Lisbeth Langbein Weimann Foto: Sidsel Kiehn og Anne-Marie Rye Jensen Malene Kongsgaard, gift, mor til tre drenge Vores livsform er i høj grad bygget op om to indtægter, hvor det vil være svært at undvære den enes indtægt, uden at det ville gå ud over ferier m.m. Vi bor i et gammelt hus, hvor vi både praktisk og økonomisk er afhængige af, at min mand er en handyman. Hvis en af os døde i en tidlig alder, ville den anden nok en overgang kunne blive i huset, men jeg tror ikke, at det ville kunne hænge sammen på lang sigt. Sidsel Jessen, gift, mor til en dreng og en pige Vi elsker at rejse og gør det ofte. Blandt andet derfor er vores livsform i høj grad afhængig af to indtægter. Vi bruger dog ikke penge, vi ikke har, så der er sikkerhed i økonomien. Rejser, bil og opsparinger ville være det første, der røg, hvis vi skulle klare os for en indtægt. Hvis den ene af os døde i en tidlig alder, tror jeg godt, at den anden ville kunne klare sig økonomisk og ville kunne blive siddende i huset. Jeg har tegnet en ekstra livsforsikring, så min mand er yderligere sikret. Mads Venø Nielsen, samlevende, far til to piger og en dreng Vi har valgt at bosætte os i provinsen, så vi ikke sidder for hårdt i det. Samtidig har vi heller ikke det store privatforbrug. Men da både min kone og jeg er sygeplejersker med skiftende vagter, kræver det to biler. Så med hus, tre børn, to biler m.m. er vi afhængig af to indtægter. Vi har været hos en advokat og sørget for at sikre hinanden, fordi vi ikke er gift. Men vi har nok ikke helt styr på, hvordan vi ville klare os på den lange bane, hvis en af os skulle dø i en tidlig alder. Kamilla Trandum, gift, mor til en pige og to drenge Vi byggede nyt hus for seks år siden. Så nu er vi i høj grad afhængige af to indtægter, hvilket er lidt skræmmende... Vi bruger mange penge på mad, blandt andet fordi jo ældre børnene bliver, jo mere tager de også fra. Det ville ændre alt, hvis vi skulle leve af en indtægt. Måske ville der ikke blive råd til børnenes mange fritidsaktiviteter, og vi ville ikke have mulighed for at blive i vores hus. Side 4 Din Pension

5 Tema: Ægtefællepension Tekst: Lone Krogsholm Illustration: Mette Marcussen Kernefamilien har fået to skaffedyr For blot 50 år siden blev kvinders indtægt typisk betragtet som lommepenge, og de fleste familier kunne klare sig med mandens løn. I dag har langt de fleste kvinder arbejde, og i hvert tredje parforhold tjener kvinden mere end sin partner. For få generationer siden hvilede forsørgeransvaret på mandens skuldre. Når han dannede familie, påtog han sig samtidig rollen som skaffedyr. I dag er de fleste kernefamiliers økonomi afhængig af to skaffedyr, og kvinderne har fået en væsentlig finansiel rolle. Kvinder i Danmark har fødderne solidt plantet på arbejdsmarkedet, og forskellen på kønnenes tilknytning til arbejdsmarkedet bliver stadig mindre, fastslår Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med den årlige analyse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, der udkom i december. Her kan man se, at danske kvinder har den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i EU, idet næsten tre ud af fire kvinder i den erhvervsaktive alder har arbejde uden for hjemmet. Samtidig udgør kvindernes bidrag en stadig større del af husstandsindkomsten, og det er kvinderne, der tjener mest hos 30 procent af alle par, der bor sammen, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik foretog for dagbladet Politiken i maj sidste år. Det er en stigning på en procent i forhold til en lignende særkørsel i Dengang udtrykte forskerne overraskelse over, at fænomenet allerede var så udbredt, men de bebudede samtidig, at udviklingen vil fortsætte. Flere kvinder vil i fremtiden være familiens hovedforsørger, blandt andet fordi en voksende andel af kvinderne får en længere uddannelse, mens mændene ikke følger med. Og det er især ufaglærte og faglærte mænd, der lønmæssigt bliver overhalet af deres koner. Fra lommepenge til løn Udviklingen viser et brud med det traditionelle kønsrollemønster, hvor far skaffer og mor passer en forsørgermodel, der blandt andet prægede Tjenestemandskommissionen, da den i 1969 fastlagde løntrin. Som professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet sidste år forklarede i Tidsskrift for Jordemødre: Normerne i samfundet var patriarkalske. Manden blev betragtet som forsørgeren og fik forsørgertillæg, mens kvindens løn blev betragtet som lommepenge. Det er kun to generationer siden, danske mødre for alvor blev synlige i arbejdsstyrken og fik en indtægt, der øgede familiens levestandard. De gifte kvinders eksplosionsagtige indtog i arbejdslivet blev tydeligt i hele den vestlige verden fra 1950 til Årsagen hertil var forbrugersamfundets vækst. Det blev i reglen fremstillet, som om disse kvinder hjalp familien i en nødsituation Fortsættes næste side Din Pension Side 5

6 eller via deres arbejde skaffede enkelte vigtige nye forbrugsvarer til hjemmet køleskabe, frysebokse, nye møbler eller ferierejser. I realiteten havde de gifte kvinder en god del af æren for, at en voksende del af befolkningen kunne betegnes som middelklasse, fastslår professor Bente Rosenbeck i bogen Kvinder fra urtid til nutid. I 1960 havde 36 procent af danske kvinder mellem 30 og 50 år erhvervsarbejde. Ti år senere var det vokset til 56 procent, viser de tal fra Yearbook of Labour Statistics, som blev gengivet i Kvindebevægelsens hvem-hvadhvor i Bogen kommenterede tallene: Da pasning og opdragelse af børn så godt som fuldstændigt er kvindernes ansvar, kan familieforpligtelserne betyde, at mange holder op med erhvervsarbejde. Men det er ikke tilfældet fire årtier senere. I dag er godt 73 procent af kvinderne i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse, viser den seneste analyse fra Beskæftigelsesministeriet. Tallene viser, at det fortsat går fremad med ligestillingen. Jeg glæder mig over den høje beskæftigelse blandt kvinder i Danmark. Det giver kvinderne større økonomisk uafhængighed, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg. kvinderne, der lå over dagpengeniveauet, så var det tyve år senere næsten fordoblet til 63 procent. Spørgsmålet er så, hvad der er den nærmere baggrund for, at så mange flere kvinder nu erhverver en indkomst, som kan forsørge dem selv. En stor del af forklaringen skal findes i andelen af kvinder, som arbejder på henholdsvis hel- og deltid, fastslår Niels- Kenneth Nielsen og henviser til, at andelen af heltidsansatte er steget støt de seneste årtier. I 1984 var 63 procent på heltid, mens det i dag gælder 92 procent af kvinderne. Større ansvar kræver sikring De fleste kvinder, der lever i kernefamilier, udgør derfor halvdelen af de to forsørgere, der sikrer, at familiens økonomi kan løbe rundt. Derfor er det også vigtigt, at begge forsørgere er bevidste om deres finansielle ansvar, så familien er sikret, hvis den skulle miste en af de to indtægter. Det er der nemlig en risiko for. Ud af 100 kvinder på 30 år bliver 27 invalide, og 20 dør, inden de når pensionsalderen. Ud af 100 jævnaldrende mænd bliver 18 invalide, og 26 dør, inden de går på pension, oplyser Forsikring & Pension. Sikring af familien har også en høj prioritet blandt PKA-medlemmer, viser en undersøgelse fra Seks ud af ti medlemmer mener, at det er meget vigtigt for dem, at de og deres familie er sikret i tilfælde af sygdom og død. Mere end otte ud af ti 84 procent mener faktisk, at det har så stor betydning, at de til hver en tid foretrækker at indbetale til dækningerne sammen med deres pension, frem for at få en højere alderspension til sig selv. Kun hver tiende vil hellere have en højere alderspension. Kvindernes indkomst stiger Stadig flere kvinder bidrager da også markant til husstandsindkomsten, viser en knap fem år gammel undersøgelse, Skat, arbejde og lighed, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. En af analysens fem forskere, cand. polit. Niels-Kenneth Nielsen har ud fra dagpengeniveauet undersøgt, hvor stor en del af danskerne i aldersgruppen år der tjener så meget, at de fuldt ud kan forsørge sig selv. Og andelen af danskere, der tjener mere end det maksimale dagpengeniveau, er steget ganske markant fra 1984 til Da mændene lå på samme niveau i 2004 som i 1984, skyldes væksten udelukkende, at stadig flere kvinder har en større indtægt. Mens det i 1984 var omkring 35 procent af Side 6 Din Pension

7 Hvordan er min ægtefælle/samlever sikret, hvis jeg dør? Som PKA-medlem har du sikret dine nærmeste ved din død. Det er en del af den pakke, du har i pensionskassen. Din ægtefælle er automatisk sikret, og din samlever kan være det, hvis du altså ikke ligefrem har fravalgt det. Pension til dine efterladte Som PKA-medlem har du enten Ægtefælle-/samleverpension Er du gift: Din ægtefælle får pension efter dig i 10 år eller resten af sit liv. Lever du papirløst: Du skal notere din samlever i pensionskassen, hvis du ønsker, at din samlever skal have pension ved din død. Det kan du gøre på pka.dk > Din pension > Selvbetjening > Hvem skal have penge ved din død. Der er enkelte medlemmer, der fravalgte ægtefællepension, da den blev indført i 70 erne og 80 erne. Du kan se på din pensionsoversigt eller på pka.dk > Din pension, om der er pension til din ægtefælle/samlever ved din død. eller Pension ved død Er du gift: Din ægtefælle får pension i op til 10 år eller som et engangsbeløb hvis du dør. Lever du papirløst: Udbetales til din samlever, hvis du er kommet med i pensionskassen i 2008 eller senere. Er du kommet med i pensionskassen før 2008, skal du ændre begunstigelse, hvis pensionen skal udbetales til din samlever. Ellers udbetales den til dine børn. Når du går på pension, kan du fravælge dækningen. Gør du det, er der naturligvis ingen pension til dine efterladte. Beholder du dækningen, nedtrappes den, når du har været på pension i fem år, og falder helt væk, når du har fået pension i 15 år.... og i begge tilfælde Et engangsbeløb Se mere på Din pension på pka.dk På pka.dk > Din pension > Din pension i tal, kan du se, om du har ægtefælle-/samleverpension eller pension ved død i din ordning, og hvor længe pensionen udbetales. Hvis du dør, inden du fylder 65 år og ikke er hvilende medlem, udbetaler vi desuden et engangsbeløb fra gruppeforsikringen. Er du gift: Din ægtefælle får engangsbeløbet (sum ved død). Lever du papirløst: Engangsbeløbet udbetales til din samlever, hvis du er kommet med i pensionskassen i 2008 eller senere. Er du kommet med i pensionskassen før 2008, skal du ændre begunstigelse, hvis udbetalingen skal gå til din samlever. Ellers udbetaler vi til dine børn. Du kan bestemme, hvem der skal have pengene, på pka.dk > Din pension > Selvbetjening > Hvem skal have penge ved din død. Din Pension Side 7

8 Ægtefællepension hjalp de efterladte Tema: Ægtefællepension Tekst: Lone Krogsholm Foto: Thomas Søndergaard Det utænkelige blev til virkelighed, da Niels Bjørnsteen mistede sin kone og stod tilbage med to små børn. Ægtefællepensionen kom som en uventet hjælp, og den sikrer, at han og børnene kan opretholde deres tidligere levestandard. Til sommer er det fire år siden, at den 40-årige socialpædagog Vini Bjørnsteen omkom i en trafikulykke på Vejlefjordbroen. Hun var fører af en handicapbus, da taget på en modkørende lastvogn rev sig af. Det fløj over i bussen, hvor Vini Bjørnsteen og en kollega blev dræbt på stedet. Det var dramatisk, surrealistisk og føltes helt uvirkeligt, fortæller Niels Bjørnsteen om den dag, han mistede sin kone og som 41-årig pludselig stod alene tilbage med børnene, Cecilie på 10 år og Frederik på 4. Det var et voldsomt chok, og midt i sorgen meldte sig hurtigt en række praktiske spørgsmål. Noget af det første, man tænker, er: hvordan hænger verden nu sammen? Ret hurtigt satte forsørgerinstinktet ind, og jeg begyndte at tænke på, hvordan vi skulle overleve, fortæller Niels Bjørnsteen. Han husker, at han blandt andet tjekkede familiens forsikringer og fandt ud af, at de trådte i kraft ved tab af arbejdsevne, men ikke ved død, og livsforsikring havde de ikke. Det værst tænkelige beskæftiger man sig ikke med. Vi havde da både forsikringer og pensionsopsparing til alderdommen men det med dødsfald, tænker man aldrig på, forklarer Niels Bjørnsteen. Hverdagen baseret på to indtægter Økonomisk havde parret altid været fornuftige. De havde overvejet at skifte bolig nogle år før ulykken og havde i den forbindelse også set på et lidt dyrere hus. Men de var endt med at blive i deres bolig, som er i en mere overkommelig prisklasse. Heldigvis, siger Niels Bjørnsteen. Men økonomien var baseret på to indtægter en fra hendes arbejde som pædagog og en fra hans som lærer. Og det, der kom ind på kontoen til os hver, var nogenlunde det samme, forklarer han. Nu var den ene indtægt væk, og samtidig var der meget praktisk, der skulle gøres. Jeg kørte i et abnormt gear i tiden lige efter ulykken, for det er ikke alene be gravelsen, man skal forholde sig til. Banken lukker kontoen, indtil boet er gjort op, og det at blive umyndiggjort er ikke lige, hvad man har brug for i den situation. Og bedemanden begyndte at tale om, at jeg skulle overveje boskifte, da jeg jo nok ville møde en anden på et tidspunkt. Det virkede også helt absurd, husker Niels Bjørnsteen. En uventet hjælp Få dage efter Vinis død fik han besøg af en repræsentant fra hendes fagforening, og det var en stor hjælp. Han forklarede, hvad der juridisk og økonomisk ville ske. Han havde styr på det hele, og det var den dag, jeg første gang hørte om ægtefællepension. Jeg anede slet ikke, der var noget, der hed sådan, for i min verden var pension kun noget med alderdom. Men han ridsede op, hvor meget jeg ville få udbetalt, og hvad der ville komme i børnepension til Cecilie og Frederik. Jeg kunne lægge de tre tal sammen og se, at det kunne hænge sammen vi behøvede ikke at gå fra hus og hjem, siger Niels Bjørnsteen og fortsætter: Det gav en fantastisk sikkerhed at få at vide, at vi hver måned stadig ville få lidt over halvdelen af det, Vini havde fået i løn. Styr på det praktiske Den psykologiske chok-fase oven på ulykken beskriver Niels Bjørnsteen som relativt kortvarig. Det næste, tankerne kredser om, er, hvordan overlever vi, og hvordan kommer vi videre? Det handler om at få det helt basale, som økonomien, hurtigt på plads, for det er med til at mindske, at man hænger fast i det forfærdelige, der er sket. Hvis økonomien volder problemer, kommer alting let til at handle om det forfærdelige, der er fulgt med dødsfaldet. Man vil hele tiden fokusere på det, der var før, og på den måde holde fast i en sorg, der vil vokse. Det er en nedadgående spiral. Man bliver nødt til ikke kun at se tilbage, men prøve at rette blikket fremad, forklarer han. Det var derfor en hjælp for ham, at han kort efter Vinis død fik et brev fra PKA om, at udbetalingen af ægtefællepensionen trådte i kraft. Og derefter begyndte pensionsbeløbene til mig og børnene bare at komme automatisk. Der var slet ingen af de problemer, jeg kæmpede med i andre sammenhænge, hvor instanser ikke kunne foretage sig noget, fordi en eller anden i systemet havde glemt at sende Vinis dødsattest videre. Jeg måtte selv rykke for mange andre udbetalinger, og jeg brugte rigtig lang tid på bare at finde ud af, hvem der lå inde med de personlige ejendele, Vini havde haft med i bussen, fortæller Niels Bjørnsteen. Fastholder levestandard Når papirarbejdet er overstået og de praktiske forhold på plads, melder sig en ny fase. Den kalder psykologerne for nyorientering, forklarer Niels Bjørnsteen, og det handler om, at man et halvt til et helt år efter, at der er vendt op og ned på tilværelsen, kan begynde at orientere sig mod et nyt liv. Efter et halvt år kunne jeg se, at situationen så fornuftig ud. En voksen person mindre i husstanden betyder jo også lidt færre udgifter, så det økonomiske regnestykke gik nogenlunde op. Vi kan holde vores tidligere levestandard og kan stadig tage på ferie og gå ud at spise en gang imellem. Så på den led har der heldigvis ikke været behov for store forandringer, og her har ægtefællepensionen været en afgørende faktor, fastslår Niels Bjørnsteen. Side 8 Din Pension

9 Efter et halvt år kunne jeg se, at økonomien så fornuftig ud. Vi kunne blive boende og stadig tage på ferie eller gå ud at spise Niels Bjørnsteen, eneforsørger for to børn efter hans kone omkom i en ulykke. Din Pension Side 9

10 Det starter her: Hver måned indbetaler din arbejdsgiver en vis procent del af din løn til pensionskassen. pen Sådan bliver din Det meste bruges til opsparing til din alderspension. 8% af indbetalingen går til staten, til arbejdsmarkedsbidrag Ca. 2% af indbetalingen for administrationen af pensionsordningen bliver brugt til at betale Noget går til betaling Noget går til forsikringer af gruppeforsikringer Du betaler for forsikringer, som dækker, hvis du mister arbejdsevnen eller dør. Prisen afhænger af, hvor mange af pensionskassens medlemmer der statistisk set bliver syge eller dør. Set over et helt liv er det cirka 20% af indbetalingen, der går til disse risikodækninger. De penge, der bliver opsparet til pensioner, bliver investeret i obligationer, aktier og ejendomme for at skabe afkast til forrentning af din pension. Gruppeforsikringerne er: sum ved førtidspensionering sum ved visse kritiske sygdomme sum ved død sum ved ægtefælles/samlevers død (findes ikke i pensionskasserne for sygeplejersker, kontorpersonale samt socialrådgivere og socialpædagoger). Prisen reguleres hvert år. Tekst: Helle Sejergaard Illustration: Mette Marcussen Side 10 Din Pension

11 sion De rs kal ska bet ta a fa i nv fka les est s eri nge tet på rne indbetaling til Renter I din pension bliver der på forhånd indregnet en forrentning, fra du bliver optaget i pensionskassen, og så længe du er medlem. Desuden kan der tilskrives n Re en rentebonus, når overskuddet ter på investeringerne er stort nok til, at det er forsvarligt i forhold til pensionskassens økonomi (læs side 12). Ud bet alin g Udbetalinger af engangsbeløb Engangsbeløb fra gruppe forsikringen ved visse kritiske sygdomme ved førtidspension ved død ved ægtefælles/samlevers død. Beløbene reguleres hvert år. Udbetalinger af pensioner Alderspension Førtidspension Pension til dine børn Pension til din Pensionskassen beregner Førtidspensionen fra Børnepensionen er ægtefælle/samlever din årlige alders pension pensionskassen svarer i på 25% af din egen Pension ved død eller ved at fordele din størrelse til den alders- pension. ægtefælle-/samlever- op sparing ud over din pension, du kunne få, pensionen er på 60% forventede restlevetid hvis du var fortsat med af din egen pension. det vil sige det antal at arbejde, til du blev år, man kan regne med, 65 år. at et medlem på din alder i gennemsnit skal have i pension. Din Pension Side 11

12 Stiger pensionen, eller stiger pensionen ikke? Tekst: Claus Skadhauge Pensionen stiger meget for nogle, lidt for andre og ingenting for andre igen. Det afhænger helt af, hvor meget du allerede er stillet i udsigt. Og hvordan hænger det nu sammen? Hvert år tjener pensionskassen penge på sine investeringer eller den gør det i hvert fald langt de fleste år. Det er pensionskassens afkast. Hvert år får medlemmet en forrentning af de beløb, der er sat til side til medlemmets pension. Det er medlemmets kontorente. Pensionskassens afkast svinger op og ned. Gode afkast er en betingelse for at kunne levere høje kontorenter, men kontorenten er meget mere stabil end afkastet og er udtryk for en slags gennemsnit over årene. Det er kontorenten, der kan ændre dine pensioner i opadgående retning. Jo højere kontorenten er, jo større er sandsynligheden for, at din pension stiger. Kontorenten har bare forskellig effekt på de forskellige medlemsgrupper her i artiklen forenklet til de unge og de ældre. Mellem dem er der mange mellemstationer, men principperne er de samme. Forudsætningerne skal holde I beregningen af medlemmets pension er der allerede ved optagelsen forudsat en forrentning af en vis størrelse, ligesom der er forudsætninger om fx medlemskredsens gennemsnitlige levealder og invaliditetssandsynlighed, antal børn osv. Sådanne forudsætninger ændrer sig over tid, og derfor skal pensionskassen hele tiden justere på de beløb, der skal afsættes for at sikre de fremtidige pensioner. Forlænge og/eller forhøje? Man kunne rent principielt godt undlade at forlænge pensionerne. Så kan pengene i stedet bruges til at forhøje dem, og når medlemmet så når den oprindeligt fastsatte levealder, stopper udbetalingerne. Sådan er pensionskassen bare ikke indrettet. Pensionerne er livsvarige, og det er jo godt, når vi nu heldigvis ser ud til at leve længe. De mange forudsætninger er defineret i pensionskassens tekniske beregningsgrundlag. Det så anderledes ud for 30 år siden, end det gør i dag. De ældre medlemmers pensioner er på den baggrund beregnet med nogle forudsætninger om fx et højere renteniveau og en lavere levealder. Af den grund er deres pensioner høje sammenlignet med dem, de nye medlemmer stilles i udsigt. Deres pensioner er beregnet med baggrund i højere levealder og et lavere renteniveau. Unge og gamle og dem midt imellem Og derfor får den årlige kontorente vidt forskellig effekt på de forskellige medlemsgrupper. Meget forenklet, så vil en kontorente på fx 4% betyde, at de yngre medlemmers (lavere) pensioner vil stige år for år. De ældre medlemmers (højere) pensioner forbliver i det niveau, de blev stillet i udsigt. Lidt forenklet kan man sige, at i det ene tilfælde (de yngre) bruges pengene til at forhøje pensionerne. I det andet tilfælde (de ældre) bruges pengene til at forlænge pensionerne. De ældre er blevet stillet en høj pension i sigte beregnet ud fra færre leveår, end det nu viser sig, de lever. Afkast højere end kontorenten bruges til forlænge pensionen i de ekstra år, de lever. De yngre er blevet stillet en lavere pension i sigte, men over flere år, fordi der nu er taget hensyn til den højere levealder. Afkast højere end kontorenten bruges til at forhøje udbetalingerne af deres pension. Eksempel Et godt eksempel er den forventede levealder: Hvis pensionskassen på det tidspunkt, aftalen blev indgået, forventede at skulle udbetale medlemmets pension i fx 15 år efter alder 65, så skal reserverne række til de femten år. Men når der nu forventes en udbetaling i fx 20 år som følge af en generel stigning i levealderen så skal de samme penge deles ud over fem yderligere år, og det gør naturligvis de årlige pensioner en del mindre. Meget forenklet svarer 100 kr. delt ud på 15 år til godt 6,50 kr. om året, mens det over 20 år bliver til en rund femmer. Men det er stadigvæk 100 kr. i alt. Men pensionskassen kan ikke nøjes med at levere en femmer hvert år. Den skal levere 6,50 kr. pr. år som oprindeligt aftalt. Den skal altså fylde reserverne op, så der er til alle årene også de fem ekstra. I ovenstående regnestykke, skal der udbetales 1,50 kr. mere hvert år, end der egentligt er afsat penge til. Fem ekstra år á 6,50 kr. betyder igen meget forsimplet at de 100 kr., som var afsat oprindeligt, skal suppleres med ekstra 32,50 kr. til 132,50 kr. De penge skal hentes forlods ud af de årlige afkast, og det koster en god bid heraf. Over de sidste år er forventningerne til levealderen sat betydeligt i vejret. Inden for de seneste fem år er den forventede levealder justeret op med tre år for de yngre medlemmer og to år for de ældre medlemmer. Når der gives kontorente, stiger det beløb, der er sat til side til medlemmets pension ganske vist, men det er principielt først, når der er flere penge end til at betale de 6,50 kr. i 20 år, at der bliver råd til også at sætte pensionen op. Side 12 Din Pension

13 Spørgsmål dukker op, når man nærmer sig 60 år og skal planlægge den tredje alder. PKAs seniormøder giver svar på Når den tredje alder nærmer sig nogle af dem. Tekst: Lisbeth Langbein Weimann Foto: Thomas Søndergaard Deltagerne til seniormødet en januardag i Aalborg er mødt op med åbne sind, spørgsmål og pensionspapirer. Jeg håber, at jeg kan få en masse uklarheder om min pension på plads, fortæller en af deltagerne, inden mødet går i gang. En anden er med for anden gang. Jeg var til mit første seniormøde for et par år siden, da jeg fyldte 58 år, fortæller hun og fortsætter: Dengang kom jeg for at undersøge mine muligheder helt overordnet. Jeg havde en plan om at gå på delefterløn, men det hang ikke sammen med min arbejdssituation. I stedet har jeg nydt godt af den engangssum fra pensionskassen, som jeg fik udbetalt, da jeg fyldte 60 år og stadig arbejdede. Min mand og jeg har også brugt pka.dk meget til at undersøge mine muligheder nu. Men der er stadig et par konkrete spørgsmål, jeg skal have afklaret på mødet i dag. Ikke kun økonomi Louise Kirkeby Christensen, pensionsrådgiver i PKA, giver svar på mange spørgsmål: Hvad indeholder min pensionsordning? Hvad har det af økonomiske konsekvenser, om jeg går, når jeg er 60 eller 70 år? Og én ting står hurtigt klart for deltagerne på mødet: Jo længere I venter med at forlade arbejdsmarkedet, jo mere får I i pension, fortæller Louise. Dollartegnene kan komme til at rulle i hovedet, som en af deltagerne udtrykker det, når man opdager de store økonomiske fordele også for pensionen ved at blive et par år mere på arbejdsmarkedet. Men der er også andre faktorer at tage med i overvejelserne. Er I glade for at tage på arbejde om morgenen? Eller er det ikke så spændende mere, som det har været? Eller føler I jer simpelthen slidt ned? Det er lige så vigtige overvejelser at have med som de økonomiske fordele ved at blive på arbejdsmarkedet, siger Louise og tilføjer: I skal også gøre op med jer selv, hvad I vil med jeres tredje alder. Og I har jo allerede taget det første skridt til de overvejelser ved at komme i dag. For det er fornuftigt at gøre sig bevidst også om økonomien som pensionist, så man ikke får sig en grim overraskelse. Kom til seniormøde Når du er fyldt 58 år, inviterer vi dig til seniormøde. Du kan logge ind og tilmelde dig et seniormøde på pka.dk > Din pension > Når jeg bliver ældre. Her kan du også se listen over planlagte seniormøder i På pka.dk > Din pension kan du logge på og fx se, hvordan din pension ser ud alt efter, hvornår du vælger at gå på pension. Seniormøderne er forbeholdt medlemmer, der er fyldt 58 år. Hvis du er yngre og gerne vil vide mere om din pension og du kan samle en gruppe af dine kolleger, så kommer vi gerne ud og holder et informationsmøde på din arbejdsplads. I skal være minimum 25 deltagere. Ring på telefon og hør mere om mulighederne for et møde. Du kan læse mere om informationsmøder på pka.dk > Pensionskasserne > Møder og kurser. Din Pension Side 13

14 Nyt fra PKA PKA går med i aftale om at sikre vækstkapital PKA er med i en aftale mellem regeringen og pensionsbranchen om at sikre iværksættere og små og mellemstore, danske virksomheder risikovillig kapital på 5 mia. kr. Aftalen blev indgået i januar PKA s tilsagn til det nye investeringsselskab, Dansk Vækstkapital, forventes at blive på ca. 300 mio. kr. For iværksættere og små- og mellemstore virksomheder i Danmark er aftalen meget positiv. I kølvandet på finanskrisen har mange af dem haft svært ved at få adgang til kapital, og det har begrænset deres vækstmuligheder. Det skulle meget gerne ændres nu til fordel for virksomhederne og beskæftigelsen generelt, siger investeringsdirektør i PKA, Michael Nellemann Pedersen. PKA har i dag allerede investeret 6,5 mia. kr. i små- og mellemstore virksomheder de 2,5 mia. kr. alene i danske virksomheder, ligesom PKA har udlån til virksomheder på ca. 10 mia. kr. Brug NemID på pka.dk Når du logger på pka.dk for at komme ind på dine personlige sider, kan du bruge de samme koder som på SKAT og alle andre offentlige websider. Men vi anbefaler, at du bruger NemID til det hele. Den er sikker og giver adgang til selvbetjening på pka.dk. Samtidig fungerer den som din elektroniske underskift, når du fx vælger begunstigelse, eller hvordan du vil have din pension udbetalt. Alle med netbank har automatisk fået sendt en NemID, der også kaldes den nye digitale signatur. Fordelen er, at NemID kan bruges fra alle pc er den er ikke bundet til én bestemt pc. Fælles pinkode og Digital Signatur forsvinder Du kan stadig logge på pka.dk og det offentliges hjemmesider med den fælles pinkode eller Digital Signatur, men kun kort tid endnu. Fra august lukkes der nemlig helt for pinkoden. Og har du en Digital Signatur, udløber den senest i sommeren Så brug din NemID også på pka.dk. Har du endnu ikke fået NemID, kan du nemt bestille den på e-boks er din egen personlige postkasse på internettet, hvor du kan modtage og gemme post fra PKA, banken og andre offentlige og private selskaber. Så kan du slippe for en masse rudekuverter og samtidig opbevare din post. e-boks formidler ikke reklamer, men kun regulær post. Din e-boks er personlig. Du opretter den nemt på og logger derefter på med NemID eller digital signatur. Det er op til dig, hvilke breve du vil modtage i e-boks. Og hvis du på et tidspunkt hellere vil have brevene sendt på papir, kan du altid framelde den elektroniske post igen. Hvis du vil have besked, når der er kommet post, kan du tilmelde dig besked. Du melder selv breve til og fra i e-boks Ind i mellem spørger medlemmer, om PKA kan sørge for, at post fra pensionskassen bliver tilmeldt medlemmets e-boks eller meldt fra igen. Det kan vi ikke hjælpe med, for din e-boks er personlig og kan kun åbnes af dig selv. Når du har oprettet din e-boks og er logget på, vælger du på fanen Tilmeld afsendere, hvem du vil have post fra. Vil du på et tidspunkt have post på papir igen, klikker du på fanen Tilmeldinger. Du får en liste over de selskaber, du har tilmeldt dig og kan klikke på Frameld for hver enkelt og videre vælge, om du vil framelde al post fra pågældende eller kun nogle typer forsendelser. Side 14 Din Pension

15 PKA investerer i grøn strøm i Kina og Indien PKA-pensionskasserne har tilsammen investeret 50 mio. kr. i en amerikansk infrastruktur-fond, der bl.a. investerer i indiske og kinesiske vandkraftværker, som vil levere grøn strøm til knap fem mio. mennesker. I Kina drejer det sig om Zhaheng Hydropower, der ejer og driver 24 vandkraftværker. I Indien er det Asian Genco, der er i færd med at opføre den tredjestørste park af vandkraftværker i Indien, der med en kapacitet på 1,300MW vil give 3,6 mio. indiske hjem miljøvenlig strøm. Både Indien og Kina oplever en enorm vækst i øjeblikket, som sætter infrastruktur såsom strømforsyningen under pres, så der er brug for en stabil leverandør, hvilket vandkraftværkerne er. Derudover er der behov for at tænke i alternative og grønne energikilder, når over 2 mia. mennesker i stigende grad efterspørger el som resultat af den økonomiske vækst, siger porteføljemanager i PKA, Kasper Knudsen. Investeringen passer derfor fint ind i PKA s investeringsstrategi, hvor vi søger at finde investeringer, der både giver et godt afkast, og samtidigt gør gavn for miljøet. Det mener vi, er tilfældet her. Vil du med til generalforsamling? 2010 rekordår for ejendomsinvesteringer PKA har markeret sig som en af landets førende ejendomsinvestorer i Således blev der i det forgangne år investeret for knap 1,4 mia. kr. i ejendomme i Danmark. Trods et stillestående boligmarked er PKA i fuld gang med at opføre boliger rundt i landet for en samlet pris på godt 800 mio. kr. PKA har netop indgået en aftale om at opføre 120 lejligheder i Vallensbæk og 17 lejligheder på Østerbro i København til en samlet pris på 283 mio. kr. Dermed er PKA i øjeblikket i færd med at opføre fem boligprojekter landet over, der vil resultere i 368 lejligheder til en samlet pris på godt 800 mio. kr. De øvrige tre projekter bliver opført i henholdsvis Viby ved Århus, Søborg og Lyngby. Vi ønsker fortsat at være aktive i boligmarkedet, fordi vi vurderer, at der i øjeblikket er gode investeringsmuligheder specielt i områderne omkring Storkøbenhavn og Århus. Derfor er vi hele tiden på udkig efter egnede boligprojekter, der på sigt kan give et attraktivt afkast til vores medlemmers pensioner, siger PKA s ejendomschef Nikolaj Stampe. Nu kan du tilmelde dig generalforsamlingen i din pensionskasse på pka.dk. Er du delegeret/suppleant, så logger du på med NemID/Digital Signatur. Vælg derefter menupunkt Din pensionskasse, og derefter Begivenheder. Generalforsamlingen er på oversigten over begivenheder, og du har mulighed for at tilmelde eller afmelde ved at klikke på ansøg eller afmeld. Som delegeret skal du huske at give os besked, om du deltager eller er nødt til at melde afbud. Ved evt. afbud skal vi nemlig indkalde en suppleant. Er du almindeligt medlem og ønsker at deltage, så logger du på pka.dk med NemID/Digital Signatur. Vælg derefter menupunkt Din pensionskasse, og derefter Begivenheder. Generalforsamlingen er på oversigten over begivenheder, og du har mulighed for at tilmelde dig. Din tilmelding registreres automatisk, og vi sender adgangskort og mødemateriale til dig 2-3 uger før generalforsamlingen. Som medlem har du taleret, men ikke stemmeret på generalforsamlingen. Vær opmærksom på, at pensionskassen ikke dækker udgifter til transport og tabt arbejdsfortjeneste for ikke-delegerede. Ud over boligbyggerierne har PKA netop købt et projekt ved Flintholm Station af NCC Property Development A/S for 588 mio. kr. Det bliver det største kontorbyggeri i Danmark, der miljøcertificeres som Breeam Very Good. Miljøcertificeringen betyder, at byggeriets indflydelse på nogle betydningsfulde miljøfaktorer såsom materialer, vandforbrug, affalds- Generalforsamlinger 2011 Socialrådgivere og Socialpædagoger 4. april Kontorpersonale 5. april Lægesekretærer 6. april Sygeplejersker 8. april Kost- og Ernæringsfaglige 26. april Jordemødre* 27. april Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 28. april Bioanalytikere 29. april Very Good miljøcertificering Generalforsamlingerne foregår i Forcas lokaler, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup og starter alle kl * Jordemødrenes generalforsamling foregår hos Bojesen, Vesterbrogade 4A, 1620 København V håndtering, transport, energiforbrug, forurening mv. er forbedret. Afkastet på PKA s ejendomme har over de seneste 10 år været et gennemsnitligt årligt afkast på 11,3%. PKA har i alt investeret 12 mia. kr. i danske erhvervs- og boligejendomme i Danmark og råder samlet over godt lejligheder fordelt over hele landet. Din Pension Side 15

16 Din Pension PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup Jeg nærmer mig de 60 og er begyndt at planlægge min pension. Jeg vil fortsætte med at arbejde, men overvejer at hæve en kapitalpension, som jeg har ved siden af pensionen i pensionskassen. Den kan jeg Jeg har fået brev fra jer om, at min pension hæve, når jeg fylder 60. Men hvad så med opsparingen til engangssum ved alder i pensionskassen? Er nu kommer på min NemKonto. Men jeg har da aldrig oprettet nogen NemKonto. Kan I der noget med, at man ikke må indbetale til den, hvis forklare mig, hvad en NemKonto er, og hvorfor den anden konto, jeg har brugt, ikke er man har fået udbetalt en kapitalpension? god nok længere? Har NemKonto noget med NemID at gøre? Det er sådan, at når du har fået udbetalt en En NemKonto er en ganske almindelig konto, som du har i forvejen. Hvis du ikke selv har valgt, hvilken konto der skal være din NemKonto, har banken valgt for dig alle i Danmark skal nemlig have en NemKonto. Systemet er oprindelig indført for at gøre det nemmere for det offentlige at udbetale penge til borgerne, og det offentlige udbetaler kun til NemKonto. Private virksomheder kan også bruge NemKonto, og fordelen ved det er, at hvis du fx skifter bank og får nyt kontonummer, skal du ikke længere bekymre dig om at give besked om det til dem, der udbetaler penge til dig via NemKonto fx PKA. Den nye bank laver nemlig en af dine konti til en NemKonto, og vi får automatisk oplysninger om dit kontonummer fra NemKonto-systemet. På den måde er der færre udbetalinger, der går forkert. Er du i tvivl om, hvilken af dine konti der er NemKonto, skal du spørge i din bank. Du kan i øvrigt læse meget mere om NemKonto på NemKonto har intet med NemID at gøre. NemID er en kode, der giver adgang til hjemmesider med personlige oplysninger i både den offentlige og den private sektor. Du kan læse mere om NemID på kapitalpension, kan du ikke få fradrag for indbetalinger på en anden kapitalpension eller flere for den sags skyld. Engangssum ved alder ligner på mange måder en kapitalpension: Det skattemæssige fradrag for indbetalingerne er ens og må tilsammen ikke overstige kr. (i 2011), opsparingen udbetales som engangsbeløb, og der bliver fratrukket 40% i afgift til staten ved udbetalingen. Men der er også forskel: En kapitalpension kan kun udbetales som et engangsbeløb. Opsparingen til engangssummen i pensionskassen kan du derimod vælge at få lagt oven i din løbende alderspension i stedet for at få den udbetalt som et engangsbeløb. Derfor kan du roligt fortsætte med at spare op til engangssum ved alder i pensionskassen og få fradrag for indbetalingen selv om du får udbetalt en kapitalpension. Foto: Kristian Brasen/Scanpix